Kendelse af 18-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

SKAT har ikke godkendt fradrag for selskabets køb af inventar til lejlighed i den skattepligtige indkomst for 2011.

SKAT har desuden pålagt selskabet til Indkomstregisteret (eIndkomst) at indberette skattepligtig værdi af fri bolig som forskellen mellem selskabets indtægtsførte husleje fra hovedanpartshavernes søn, og den beregnede husleje efter ligningslovens § 16, stk. 9 for den andel af lejemålet, som sønnen lejer.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet 1. april 2000. Selskabet er ejet ligeligt af [person1] og [person2], som også er direktører i selskabet. Hovedaktiviteten i [virksomhed1] ApS er besiddelse af kapitalandele, udlån samt investering i ejendomme og værdipapirer.

I 2011 erhvervede selskabet en ejerlejlighed på 95 m² beliggende [adresse1].

Fra august 2011 blev lejligheden udlejet til beboelse via to lejekontrakter med henholdsvis [person3] (hovedanpartshavernes søn) og [person4]. Det er ved møde hos Skatteankestyrelsen blevet oplyst, at de to lejere er venner. Begge lejekontrakter blev underskrevet af selskabet og lejerne den 18. september 2011. Lejeindtægterne udgør 3.000 kr. per måned for hvert af de to lejemål.

Af lejekontraktens § 2 fremgår, at lejeforholdet begynder 1. august 2011 og fortsætter indtil det opsiges. Det fremgår desuden, at lejer kan opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned. Selskabet kan opsige lejemålene efter §§ 82 og 83 i lejeloven.

Det samlede bruttoareal udgør 20 m², for hver af de to lejere. Lejerne har desuden adgang og brugsret til bl.a. fælles køkken, bad og stue. Af lejekontraktens § 9 fremgår, at der ved lejemålets indgåelse er installeret komfur, køleskab, emhætte, og opvaskemaskine i lejligheden, som tilhører selskabet.

Den 15. august 2011 afholdt selskabet følgende udgifter på en konto, der vedrører lejligheden:

Montering af [...]11.581 kr.

[...] reol 1.499 kr.

[...] stol 2.370 kr.

Diverse indbo 9.652 kr.

Rullegardiner10.323 kr.

[...] møbler38.975 kr.

For i alt74.400 kr.

Der er fremlagt en inventarliste over indbogenstande som er installeret i, og fortsat befinder sig i lejligheden på [adresse1]. Inventarlisten er dateret 1. april 2015 og underskrevet af lejeren [person4] den 21. april 2015.

Selskabets repræsentant har for Skatteankestyrelsen fremlagt 6 billeder, som viser, hvor de indkøbte indbogenstande står placeret i selskabets lejlighed. Billederne viser, at der i begge de udlejede værelser står et klædeskab, og der er hængt rullegardiner op ved hvert vindue. Det fremgår endvidere, at der i lejlighedens fælles stue står et bord med 6 stole, og er hængt et rullegardin op.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for køb af indbogenstande til lejligheden. Selskabet er desuden blevet pålagt at indberette værdi af fri bolig for den del af selskabets lejlighed, som hovedanpartshavernes søn bor i.

Som begrundelse herfor er anført:

”(...)

2.3. Retsregler og praksis

Der henvises til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, hvor en driftsomkostning er defineret som en

udgift, der ”i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”

Hvis der i selskabet er afholdt udgifter som ikke kan anses for at være driftsomkostninger, men i stedet synes at være afholdt i aktionærens interesse, anses der grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Der henvises i den forbindelse til Juridisk vejledning afsnit C.B.3.5.2.1, som omhandler udgifter der er selskabet uvedkommende.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at selskabet kan fratrække udgifter, efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, såfremt der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

SKAT finder at udgifterne til diverse indbo er private udgifter som er afholdt i anpartshavernes interesse og som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Ved vurderingen er der henset til

- at det ikke er kutyme at et lejemål til beboelse indeholder det erhvervede indbo på udlejningstidspunktet.

- al det ikke af lejekontrakterne fremgår at lejligheden på udlejningstidspunktet var delvist/helt møbleret

- at den ene af de 2 lejere er søn af hovedanpartshaverne.

SKAT har til hensigt at træffe afgørelse om, at selskabet skattemæssige resultat forhøjes med 83.285 kr. Beløbet anses for at være maskeret udbytte til hovedanpartshaverne og kan derved ikke fratrækkes i selskabets indkomstopgørelse.

2.5. SKATs endeligeafgørelse

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem selskabets afholdelse af udgifter og erhvervelse af indkomst. Dette kræver bl.a. at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer for virksomheden og dels at udgifterne ikke kan karakteriseres som private udgifter som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Der er selskabet som har bevisbyrden for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Ved afgørelsen er der henset til, at selskabet har indgået bindende enslydende lejekontrakter med såvel hovedanpartshavernes søn som med medlejer (3. mand) for lejemålet, [adresse1], [by1] og at der ifølge lejeaftalernes § 9, Inventar fremgår, at der ved lejemålets indgåelse beror følgende inventar i lejligheden som tilhører udlejer: et komfur, køleskab, emhætte og opvaskemaskine.

Lejekontrakten er underskrevet af parterne d. 18/9 2011.

Lejerne er ifølge folkeregisteroplysninger tilmeldt på adressen primo august 2011.

Ud fra posteringerne på kontokort 3410 fremgår at købet/bogføringen af diverse indbo er foretaget den 15/8 2011, hvilket indikerer at indboet har været såvel udlejer som lejer bekendt ved udarbejdelse og underskrivning af lejekontrakterne.

Selskabet anses ikke at have fremsendt dokumentation eller tilstrækkelig sandsynliggjort at lejligheden skulle være udlejet møbleret.

(...)

Øvrige punkter

(...)

Selskabet er registreringspligtig som arbejdsgiver og skal hver måned foretage indberetning til Indkomstregistret, jf. skattekontrollovens § 7 A.

(...)

SKATs svar til bemærkning

SKAT er enig i at der for selskabet ikke kan beskattes en højere værdi end markedslejen.

Derimod kan der for hovedanpartshaverne ske beskatning, hvis den betalte leje er mindre end den beregnede værdi af fri bolig, som kan opgøres efter de skematiske værdiberegningsregler i ligningslovens § 16 stk. 9, for den del af lejligheden som hovedanpartshavernes søn har til rådighed.

Efter ligningslovens § 16 A stk. 5 skal hovedanpartshavere, som modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles bolig til rådighed, medregne værdien af rådighed over boligen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien af rådigheden over boligen fastsættes efter ligningslovens § 16 stk. 9.

Beskatning af bolig til rådighed anses også at foreligge, når boligen - i kraft af hovedanpartshaverne bestemmende indflydelse i selskabet - stilles til rådighed for hovedanpartshavernes børn. (forældrekøb i selskabsform).

Der er ved vurderingen henset til at hovedanpartshavernes søn ikke er ansat eller anpartshaver i selskabet, hvorfor selskabet ikke anses for at have en selvstændig økonomisk interesse i at stille lejligheden til rådighed for sønnen.

Hvorvidt selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at foretaget investering i fast ejendom som ved et salg vil kunne give en fortjeneste tillægges ikke i denne forbindelse betydning, da selskabets primære aktivitet ikke ligger indenfor ejendomsdrift eller ejendomshandel.

Det forhold at der betales, hvad der svarer til markedslejen for boligen, er ikkeefter bestemmelsen tilstrækkeligt til at undgå beskatningen efter de skematiske værdiberegningsregler efter ligningslovens § 16 stk. 9. Den afgørende faktor for beskatning er, at selskabet har stillet et gode til rådighed i hovedanpartshavernes interesse eller til en person med tilknytning til hovedanpartshaverne og at værdiansættelsen herefter skal ske efter de skematiske værdiberegningsregler.

SKAT har derfor ikke taget stilling til om den husleje, som lejerne betaler, svarer til markedslejen.

Der henvises til følgende afgørelser: SKM2008.981.LSR

SKM 2013.488VLR (tidl. SKM2012.502.BR)

samt juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.2..

SKAT er fortsat at den opfattelse, at selskabet skal indberette værdi af fri bolig i felt 50 samt tillige i kode-68-feltet skrive kode 61, idet værdi af fri bolig til hovedanpartshaverne er AM-bidragspligtig.

Værdien af fri bolig beregnes som forskellen mellem selskabets indtægtsførte leje fra sønnen og den beregnede leje efter ligningslovens § 16 stk. 9 for den andel af lejemålet som sønnen lejer.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 74.000 kr. for indkomståret 2011. Der er desuden nedlagt påstand om, at selskabet ikke er forpligtet til at indberette en værdi af fri bolig for den del af selskabets lejlighed, som hovedanpartshavernes søn lejer.

Til støtte herfor, er det gjort gældende:

”(...)

Køb af inventar på kr. 83.285 kr.

Vi er ikke enige i, at udgifterne ikke kan fratrækkes skattemæssigt, herunder at de skal anses for købt i privat interesse og dermed skal udlodningsbeskattes hos aktionærerne i selskabet.

Det ses ofte, at lejligheder udlejes møbleret, hvorfor vi stiller os uforstående overfor, at SKAT anser det for sket i aktionærernes personlige interesse.

[virksomhed1] ApS har ikke været opmærksomme på, at få udfyldt dette i forbindelse med udarbejdelsen af lejekontrakterne. Dette diskvalificerer selvfølgelig ikke udgiften. Faktum er, at lejligheden er udlejet møbleret.

På given foranledning har [virksomhed1] ApS dog fået lejere til at bekræfte, at lejligheden er udlejet møbleret og inventaret fortsat befinder sig i lejligheden. Vi vedlægger bekræftelse inkl. inventarliste.

Vi skal særligt bemærke, at indboet er købt til hele lejligheden, herunder til fællesarealerne. Det er

således ikke kun aktionærernes søn´s del af boligen som er blevet møbleret. [virksomhed1] ApS har selvfølgelig ingen interesse i at forære medlejer noget.

Det er derudover [virksomhed1] ApS som ejer inventaret, og dermed [virksomhed1] ApS som ved et eventuelt senere salg vil modtage og indtægtsføre salgssummen.

Vi skal således fastholde at indkøb af inventar kan straks fratrækkes, idet de enkelte anskaffelser er

under grænsen for småaktiver (12.300 kr.).

Afslutningsvis kan vi acceptere, at udgifter til tv og støvsuger ikke kan anses for inventar, hvorfor beløbene på hhv. 5.887 kr. og 2.998 kr. kan godkendes som ej fradragsberettigede.

2. Fri bolig (indberetning og skattepligt) vedrørende den del af boligen som benyttes af sønnen:

Vi er ikke enige i, at boligen kan anses at være stillet til rådighed udelukkende i privat interesse.

Ejendommen er købt som en investering og ikke i privat interesse. Selskabets aktivitet og størrelsen viser således klart, at der er tale om et investeringsselskab, og hvor midlerne placeres i forskellige investeringsformer.

Ejendommen er købt med henblik på at opnå et afkast af den investerede kapital, samt en eventuel kapitalgevinst ved videresalg, i lighed med selskabets øvrige investeringer.

Vi skal særligt anføre, at et eventuelt salg vil skulle ske til markedspris. Den særlige regel om salg til barnet på +/- 15 % af vurderingen kan ikke anvendes ved et køb igennem et selskab. Et salg vil derfor ske til det højest mulige beløb, hvad enten dette sker til sønnen eller uafhængig person. Dette taler selvfølgelig klart for, at der er tale om en investeringsejendom og ikke, at ejendommen skulle være købt i privat interesse.

Det skal derudover særligt bemærkes, at boligen er udlejet til både sønnen og uafhængig, herunder at begge betaler samme husleje, som må anses for markedshuslejen.

Det er derfor intet grundlag for at anse, at købet er sket i privat interesse.

I øvrigt skal vi bemærke, at en indberetningspligt efter vores opfattelse af gode grunde kun kan ske fremadrettet.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Selskabets køb af indbogenstande:

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen. Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved henset til, at udgiften anses for afholdt i hovedanpartshavernes interesse. Der er lagt vægt på, at indbogenstandene anvendes i selskabets lejlighed, som er lejet ud til hovedanpartshavernes søn og hans ven. Det bemærkes, at indbogenstandene ikke står opført i lejekontrakterne under inventar, på trods af, at genstandene blev indkøbt inden lejeaftalerne blev underskrevet. Der ses ikke at bestå direkte sammenhæng mellem omkostningen for indbogenstandene, og muligheden for at sikre selskabet indkomst. Anskaffelse af indbogenstandene anses for sket i hovedanpartshavernes interesse, idet sønnen bor i lejligheden.

Landskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Indberetning af værdi af fri bolig:

En arbejdsgiver, som yder et vederlag i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Dette følger af skattekontrollovens § 7 C, stk. 1.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal hovedanpartshavere, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien af bolig, som er stillet til rådighed for hovedanpartshavere, beregnes ud fra de skematiske beregningsregler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Hovedanpartshavere kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder dem personligt, men en person, hvori hovedanpartshavere har en personlig interesse. Ved vurderingen af, hvorvidt et gode anses for at have passeret hovedanpartshaveres økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedanpartshavere.

Fra august 2011 udlejedes en del af selskabets lejlighed til hovedanpartshavernes søn. Udlejningen reguleres via en lejekontrakt.

Selskabet har som arbejdsgiver stillet en del af selskabets lejlighed til rådighed for en person, der er nærtstående til de to hovedanpartshavere og direktører i selskabet, og det påhviler derfor selskabet at foretage indberetning af værdi af fri bolig.

Landskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.