Kendelse af 12-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2019

SKAT har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed med salg af skrot. SKAT har derfor forhøjet klagerens personlige indkomst med 104.802 kr. for indkomståret 2013 og 104.079 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten ændrer SKATs forhøjelse for indkomståret 2013 fra 104.802 kr. til 124.219 kr. og stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2014.

Faktiske oplysninger

Klageren er uddannet mekaniker. Klageren har i 2013 haft bopæl i [by1] og [by2], mens han i 2014 har haft bopæl i [by2] og [by3].

Klageren har solgt skrot til [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2013 og 2014. SKAT har opgjort salgene til i alt 116.446 kr. i 2013 fordelt på 43 afregninger og i alt 115.643 kr. i 2014 fordelt på 39 afregninger.

Klageren har oplyst til SKAT, at han i 2013 ryddede op i alle sine ting på sin fars gård, og at indtægterne i 2013 stammer derfra. Klageren har endvidere oplyst, at han under sit ophold på gården har haft stor mekanisk interesse, og at han derfor købte og indsamlede diverse maskiner, motorer, gamle biler, vogne og mindre traktorer, som han byggede på. Efter at klageren flyttede hjemmefra ønskede hans far, at han ryddede op i tingene på gården, og da jernpriserne var gode, foretrak klageren at sælge tingene. I takt med at klageren fik adskilt og sorteret maskiner m.v., blev det solgt til [virksomhed1] A/S.

Klageren har endvidere oplyst til SKAT, at han i 2014 købte et nedlagt landbrug, og at der på ejendommen var gammelt skrot i form af staldinventar, vogne, motorer, værktøj m.v. Disse ting blev løbende sorteret og solgt til [virksomhed1] A/S. Endvidere har klageren revet en gammel stålhal, det gamle hovedhus og andre småbygninger på ejendommen ned. Dette generede ifølge klageren en masse jernskrot, kabler m.v., som ligeledes er solgt løbende til [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af klagerens R75, at han overtog det nedlagte landbrug den 1. april 2014.

SKAT har efter sin afgørelse fået adgang til samtlige afregninger fra [virksomhed1] A/S. Af disse kan udledes, at [virksomhed1] A/S har udstedt 51 afregninger til klageren i indkomståret 2013 og 39 afregninger i indkomståret 2014. Klageren har solgt jern, aluminium, shredder, zink, bly, messing og kobberraffinering til [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S har oplyst til SKAT, at klageren har afleveret skrottet i deres afdeling på [ø1].

Klagerens repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen den 1. oktober 2018, at årsagen til, at klageren valgte at benytte [virksomhed1] A/S på [ø1] frem for afdelinger, som lå tættere på klagerens bopæl, var, at afdelingen på [ø1] accepterede at sortere skrottet uden beregning.

Klageren har endvidere oplyst til Skatteankestyrelsen den 26. november 2018, at [virksomhed1] A/S hentede blandede læs skrot og sorterede det. Klageren har oplyst, at dette var en løbende proces, og at der derfor er små afregninger flere dage i træk.

Klageren har udleveret en erklæring fra en tidligere filialchef i [virksomhed1] A/S. Filialchefen bekræfter klagerens redegørelse omkring afhentning af skrot. Filialchefen oplyser også, at [virksomhed1] A/S hentede skrotbunker flere steder på deres ruter, og at de således kunne have skrot fra flere kunder på bilerne. Derefter blev kundens tonnager enten vejet via vægt på bil, og/eller vejet på filialen. Filialchefen har endvidere oplyst:

”(...)

At [virksomhed1] ikke umiddelbart kan bekræfte afhentninger på adresserne, er selvsagt åbenlyst. Da turene blev ringet ind og man altid kaldte efter nærmeste bil, så var det i denne tid ikke muligt at gennemskue enkelte afhentninger. (...)

Af flere grunde, deriblandt ovenstående, er det derfor heller ikke kundens afgørelse hvor varen blev kørt hen og hvorfor. I denne tid brugte vi meget metalsortering på [ø1] anlægget, hvorfor det alene var min beslutning hvor varen blev tilkørt. Dette også for at vi i [virksomhed1] selv kunne optimere varen med salget for øje. Typisk en model til forbedring af forretningen.

Som I sikkert kan se på [person1]s afregninger, vil et X antal af disse være påført mit navn. Dette faktum gør at jeg selvfølgelig husker de pågældende sager, og havde fuld tiltro til deres berettigelse. I øvrigt havde [virksomhed1] på daværende tidspunkt [person2] som kunde, hvilket havde stillet krav til min reaktion, hvis en mistanke om tyveri skulle være opstået.”

Af afregningsbilagene fra [virksomhed1] A/S kan udledes, at filialchefens navn ikke er påført disse.

Klagerens repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen, at antal og mængde på afregningerne fra [virksomhed1] A/S skal forstås som følger:

”(...)

Antal Enhed

750 KG – Jern xxxxx m.v.

Betyder, at der er fjernet 750 kilo.”

Af de 51 afregninger i 2013 og 39 afregninger i 2014 kan udledes, at klageren har solgt følgende mængder skrot:

Om shredder har klagerens repræsentant oplyst:

”(...)

Af fakturaerne fra [virksomhed1] fremgår det, at min klient i høj grad har indleveret materiale, som benævnes ”shredder–formateriale”. Denne betegnelse er et udtryk for materiale, som typisk er gammelt urent jern, som skal behandles i et shredder-anlæg. I dette anlæg behandles materialet, således de ting der ikke er jern, udskilles fra materialet. Dette kunne bl.a. være miljøbehandlede biler, cykler, komfurer, vaskemaskiner, diverse industrimaskiner etc.”

Klagerens repræsentant har fremsendt billeder, erklæringer, salgsopstilling og nedrivningstilladelse til Skatteankestyrelsen. Om disse dokumenter har repræsentanten oplyst:

”(...)

De fremsendte billeder, er fra klagerens fars gård. Billederne bekræfter, at klageren havde opbevaret en større mængde maskiner og andet ude på gården, klageren kan ikke finde flere billeder da, den omhandlende periode lægger noget langt tilbage. Der er hertil også fremsendt erklæringer, fra klagerens far, samt en tidligere lejer [person3], der attestere, at der over årene var akkumuleret en stor mængde af skrot, i form af maskiner og andre effekter.

Der fremsendes yderligere salgsopstilling fra den nye ejendom, samt byggetilladelse, hvorefter nedrivning af bygninger på grunden blev iværksat. Den nye ejendom, som klager køber, er et dødsbo. Der er derfor også indhentet erklæring fra ejendommens nabo, der bekræfter, at den tidligere ejer af ejendommen - havde samlet en større del effekter, herunder et snedkerværksted m.v.

Det er disse effekter/maskiner m.v., der blev afhændet til [virksomhed1] i 2014. Da nedrivningen af bygningerne på gården, først gennemføres i løbet af 2015, da endelig byggetilladelse opnås. Med andre ord, så igangsatte man oprydningen af ejendommen ved overtagelsen.

Af nedrivningstilladelsen kan udledes, at klageren indsendte sin ansøgning den 20. april 2015, og at tilladelsen til nedrivningen blev givet den 23. juli 2015.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren præciseret, at aluminiummet blandt andet stammer fra beklædning og tag på laden, samt andre bygninger. Kobberet stammer blandt andet fra kølerør i en gammel kedel samt kabler i bygninger, køretøjer og vvs installationer.

Klageren har i de omhandlede indkomstår været ansat i et nedrivningsfirma. Klageren har oplyst, at der var meget strenge regler for skrot i firmaet, og at det var fyringsgrundlag, hvis medarbejderne tog skrottet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 104.802 kr. for indkomståret 2013 og 104.079 kr. for indkomståret 2014, idet SKAT har anset klagerens indtægter fra salg af skrot for at udgøre erhvervsmæssig virksomhed. Overskuddet er derfor skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har begrundet forhøjelsen med følgende:

“(...)

Du skriver i din redegørelse, at du har ryddet op på henholdsvis din fars ejendom og din egen ny­ indkøbte ejendom. Du har ikke fremsendt nogen form for dokumentation for dette og som det fremgår af afregningerne til [virksomhed1] A/S (som var vedlagt vores forslag af 11/7 2016), så er der bl.a. afregnet for en del aluminium og kobber, hvilket der næppe er ret meget af i almindelig nedbrygningsaffald fra en lade eller fra gamle biler.

Der er desuden 43 afregninger i 2013 og 39 afregninger i 2014. SKAT mener derfor, at det virker usandsynligt, at en oprydning ville medføre så mange små afregninger.

SKAT har derfor anset dit salg af skrot som erhvervsmæssig virksomhed og at overskuddet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.”

SKAT har godkendt skønsmæssigt fradrag for et beløb svarende til 10 % af klagerens omsætning, idet SKAT anerkender, at klageren har haft udgifter til eksempelvis benzin i forbindelse med indsamlingen af skrot. SKATs skønsmæssige overskud af virksomhed er derfor opgjort som følger:

”(...)

SKAT har i sin afgørelse henvist til regler i statsskatteloven og skattekontrolloven samt til SKM2012.314BR.

SKATs udtalelse af 5. oktober 2016

I sin udtalelse til klagen har SKAT ønsket at præcisere følgende overfor Skatteankestyrelsen:

”(...)

Skattestyrelsens udtalelse af 3. oktober 2018

I sine bemærkninger til de af klageren udleverede billeder, erklæringer og salgsopstilling har Skattestyrelsen oplyst til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelser skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har begrundet påstanden med følgende:

”(...)

Årsagen til de mange afregninger mellem min klient og [virksomhed1] i både 2013 og 2014 er af ren logistisk karakter, idet min klient ikke havde et overblik over mængde og kvaliteten af det materiale han ønskede at komme af med.

Endvidere havde min klient ikke adgang til materialet førend, at min klient fik ryddet op på sin barndomsadresse, henholdsvis istandsat sit nye hjem.

De mange afregninger mellem min klient og [virksomhed1] i 2013 og 2014 er derfor ikke et udtryk for, at min klient har solgt skrot som led i sin næringsvej eller i spekulationsøjemed. Tværtimod er det et tegn på, at min klient ikke er næringsdrivende med salg af skrot.

Det gøres derfor gældende, at min klient ikke er skattepligtig af salget af skrot i indkomstårene 2013 og 2014, jf. statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a.”

Bemærkninger til SKATs udtalelse af 5. oktober 2016

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

Aluminium og kobber

(...)

Aluminium er et metal, som anvendes i mange forskellige konstellationer. Det anvendes i høj grad i byggematerialer og indendørs i bygninger ved eksempelvis døre, vinduesrammer, badeværelser etc. Da min klient skulle istandsætte sin nuværende bolig, blev bl.a. byggematerialer, døre, vinduesrammer og badeværelser revet ned, hvilket altså frembragte aluminiumsskrot, som min klient afleverede hos [virksomhed1] i forbindelse med, at de forskellige materialer var klar til at blive skrottet.

Aluminium anvendes også i høj grad i transportsektoren, hvor metallet bl.a. bruges til at fremstille biler særligt i forbindelse med bilers motorer, gearkasser, hjul samt karosseri. Min klient havde, som nævnt ovenfor, samlet en betydelig mængde af sådanne genstande gennem de 28 års bopæl hos sin far, hvoraf disse altså blev solgt til [virksomhed1] i løbet af indkomståret 2013.

I henhold til de fakturaer som [virksomhed1] har udstedt fremgår det umiddelbart ikke, at der er indleveret betydelige mængder kobber.

Kobber anvendes bl.a. i mange forskellige former for elektriske apparater, benzin- og dieselmotorer samt i øvrige køle- og varmesystemer. Derfor er det korrekt, når SKAT i sin udtalelse af 5. oktober nævner, at kobber ikke er et særlig anvendt materiale på en almindelig ejendom. Min klient har dog gennem samlet en betydelig mængde af alle mulige former for elektriske apparater, hvoraf kobber bl.a. var at finde.

(...)

Det forhold, at en stor andel af det indleverede skrot er af typen ”shredder-formateriale” hænger umiddelbart godt sammen med min klients forklaring om, at de indleverede materialer til [virksomhed1] stammer fra gamle maskiner, biler etc. fra farens gård samt forskellige former for skrot fra den nedlagte landbrugsejendom.

Afhentningssted

SKAT kommenterer i udtalelsen af 5. oktober 2016, at vi i vores klage af 23. september 2016 udtaler, at [virksomhed1] selv har hentet skrottet på min klients fars hjemmeadresse. Dette fandt SKAT underligt, hvorfor SKAT havde kontaktet [virksomhed1], og fandt ud af, at min klient selv har afleveret skrottet hos [virksomhed1].

Dette beror på en misforståelse fra vores side.

Hertil skal det dog nævnes, at hvorvidt skrottet er afhentet på hjemmeadressen, eller om min klient selv har afleveret det hos [virksomhed1], ikke er af nogen betydning i henhold til, om skrottet er relateret til min klients virksomhed eller ej. Blot fordi min klient arbejder i en branche, hvor han bl.a. foretager nedrivninger, burde dette ikke bevirke, at han ikke kan foretage istandsættelse samt sælge ud af sine gamle genstande i privat regi.

I relation til afhentningsstedet kommenterer SKAT i udtalelsen af 5. oktober 2016, at de finder det betænkeligt, at min klient afleverer skrot hos [virksomhed1] flere dage i træk. Dette er begrundet i, at min klient afleverede skrottet i forbindelse med, at han fik ryddet op hos henholdsvis sin far og på sin egen ejendom. Det må anses som en forholdsvis normal kutyme at aflevere det skrot, som man finder i forbindelse med oprydning og nedbrydning, undervejs i løbet af oprydnings- og nedbrydningsprocessen.”

Bemærkninger til sagsfremstillingen

Klageren har oplyst, at SKAT insinuerer, at han begik tyveri uden nogen form for konkret bevis herfor. Klageren anfører, at dette på det kraftigste bestrides.

For så vidt angår SKATs bemærkninger til den nye ejendom oplyser klageren:

”(...)

Naboen omtaler også at der er mange flere effekter og at tidligere ejer var en samler. Det må også anses for normalt at man i en salgsopstilling, kun viser det der kan sælge ejendommen og ikke alt det andet der var.”

Om begrundelsen for forslaget til afgørelse har klageren anført:

”(...)

Forslaget til afgørelse, syntes at mangle en nærmere redegørelse for, hvilke momenter af faktuelle omstændigheder, der fører til denne indstilling. Det kan ikke siges, at være underordnet, da en direkte overførsel af følgende afgørelse, må føre til den konklusion, at såfremt en privat borger overtager et nedlagt landbrug – for så herefter at rydde ud og bortskaffe skrot på ejendommen – at dette anses for erhvervsmæssig virksomhed. Det bemærkes her, at i henhold til Statsskattelovens § 5, skal den økonomiske størrelse som afstås, ikke tages i betragtning.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter til den skattepligtige indkomst.

Indtægt ved salg af private aktiver er dog skattefri, medmindre salget sker som led i skatteyderens næringsvej eller salget er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5.

Endvidere kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt, have en vis varighed og være af ikke helt underordnet omfang.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klageren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med salg af skrot, hvorfor han er skattepligtig af overskuddet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Der er herved henset til, at klageren over en to årig periode har solgt i alt 145,5 ton skrot til [virksomhed1] A/S, og at dette har ført til samlede indtægter på i alt 255.885 kr.

Ifølge det oplyste stammer 84 ton af skrottet fra oprydning i maskiner, motorer, gamle biler, vogne og mindre traktorer på faderens gård i 2013. Klagerens repræsentant har fremsendt 6 billeder, som viser gammelt metal af forskellig slags og nogle få køretøjer. Baseret på den fremlagte dokumentation anses det ikke for godtgjort, at klageren havde samlet 84 ton metal på faderens gård, herunder 6,6 tons aluminium.

Ifølge det oplyste stammer 61 ton af skrottet fra istandsættelse af klagerens bolig i 2014. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt en salgsopstilling, nedrivningstilladelse og erklæringer. Af salgsopstillingen og erklæringen kan ikke udledes, at ejendommen indeholdte så betydelige mængder metaller, som fremgår af afregningerne fra [virksomhed1] A/S, og nedrivningstilladelsen blev først givet i juli 2015.

Det anses derfor ikke for godtgjort, at det solgte skrot stammer fra oprydningen på faderens gård og istandsættelsen af den nye ejendom.

Da klageren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med salg af skrot, har klageren været forpligtet til at indgive skattemæssige årsregnskaber i indkomstårene 2013 og 2014, jf. skattekontrollovens § 3. Da dette ikke er sket, har SKAT været berettiget til at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Landsskatteretten har gennemgået afregningerne fra [virksomhed1] A/S og kan konstatere, at [virksomhed1] A/S i 2013 har udstedt 51 afregninger til klageren og ikke 43 afregninger, som opgjort af SKAT. På baggrund heraf forhøjer Landsskatteretten den af SKAT opgjorte omsætning for indkomståret 2013 fra 116.446 kr. til 140.243 kr., svarende til summen af beløbene betalt til klageren ifølge de 51 afregninger. Landsskatteretten har ikke fundet anledning til at ændre omsætningen for indkomståret 2014.

Det vurderes dog, at klageren har haft udgifter forbundet med salget af skrottet, hvorfor der godkendes fradrag for driftsudgifter svarende til skønsmæssigt 10 % af omsætningen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående forhøjes SKATs afgørelse for indkomståret 2013 fra 104.802 kr. til 124.219 kr. (140.243 kr. – 14.024 = 124.219 kr.), mens SKAT afgørelse for indkomståret 2014 stadfæstes.