Kendelse af 22-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], blev startet den 1. august 1990 og er beskæftiget med optræningsvirksomhed og virksomhed, der er naturlig forbundet hermed. Det fremgår af selskabets hjemmeside, at det beskæftiger sig med træning der kan sidestilles med fysioterapeutisk behandling.

Udgifter til gavekort

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til 43 gavekort til [virksomhed2] på i alt 27.413 kr. (afrundet).

Udgiften ses, af den fremlagte kontospecifikation, at være bogført på kontoen ”1910 Træningstøj og linned” den 11. december 2013 som bilag 298 med teksten ”TRÆN TØJ”.

Der er ligeledes fremlagt en faktura på udgiften. Fakturaen vedrører 43 stk. gavekort a 750 kr. i alt 32.250 kr. samt 15 % rabat, i alt -4.837,50 kr. Total 27.412,50 kr.

Fakturaen er udstedt af [virksomhed3] A/S til [virksomhed4] ApS d. 10. december 2013 med forfaldsdato den 24. december 2013. Det fremgår af en håndskrevet note på fakturaen, at beløbet er overført den 11. december 2013.

Selskabet har oplyst, at idet man stiller krav til medarbejdernes påklædning, har man valgt at bære denne udgift i selskabet.

Selskabet har på opfordring indsendt en beskrivelse af medarbejdernes arbejdsuniform, som består i en hvid T-shirt med ordet ”[...]” stående med forholdsvis lille skrift på venstre side af brystet. Herudover består uniformen, ifølge det af selskabet oplyste, af sorte træningsbukser eller shorts samt stødabsorberende kondisko i neutrale farver.

Selskabet har oplyst, at idet skoene skal være tilpassede den enkelte medarbejder, har man udstedt gavekortene med henblik på, at den enkelte medarbejder selv kan foretage indkøb heraf.

Der er ligeledes indsendt et billede af et gavekort dateret den 20. november 2018. Det fremgår heraf, at det er udstedt til [virksomhed2]-kæden, at det er gyldigt i 2 år, samt at det ikke kan ombyttes til kontanter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til gavekort til medarbejdere på 27.413 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Selskabets gavekort til de ansatte er som hovedregel skattepligtige for medarbejderne. Der henvises til ligningslovens § 16 stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013).

Gavekort sidestilles med kontanter og kan ikke betragtes som naturalier, jævnfør ovenstående praksis.

De udstedte gavekort er udstedt til [virksomhed2] generelt. Den omstændighed at gavekortene er tiltænkt køb af sko til anvendelse på arbejde, ændrer ikke den skattemæssige vurdering af beløbet.

Det er fremført, at gavekortene kan sidestilles med et eksempel i [...] vejledning. I vejledningen er nævnt et eksempel, hvor en arbejdsgiver på forhånd har udvalgt 25 gaver via internettet som de ansatte kunne vælge mellem. Her betragtes gaverne som skattefri, hvis de overholder de øvrige betingelser. Selskabet finder, at eksemplet kan sidestilles med nærværende sag, da hensigten med gavekortene har været at de ansatte skulle købe sko til brug på arbejde.

SKAT finder ikke eksemplet sammenligneligt med nærværende sag. I nærværende sag er der tale om et generelt gavekort til en butikskæde og ikke udvalgte tinggaver (naturalier).

Om beløbet betragtes som en gave eller et personalegode er uden betydning for den skattemæssige vurdering af gavekortene.

Det skal endelig bemærkes, at gavekortenes værdi tillige overstiger den skattefrie bundgrænse på 700 kr. pr. medarbejder og dermed skal indgå beløbsgrænsen på 1.000 kr. som tillige indeholder andre mindre personalegoder.

At selskabet har opnået en rabat ved indkøb af gavekortene er uden betydning her, da personalegoder som hovedregel værdiansættes til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3. Det betyder her, at skatteværdien er de 750 kr. som gavekortene er udstedt på.

Selskabet oplyser i indsigelse af 13. januar 2015, at medarbejderne har mulighed for at indkøbe kvalitetssko indenfor fastsatte rammer. SKAT vurderer fortsat, at det er afgørende at gavekortene er udstedt til [virksomhed2] generelt og hvordan selskabet har tiltænkt gavekortene anvendt er uden betydning for beskatningen.

Selskabet oplyser, at det ikke er muligt, at fastslå hvilke medarbejdere der har modtaget gavekortene og ønsker derfor, at den skattemæssige regulering sker i selskabet uden betydning for de ansatte. SKAT accepterer denne løsning.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til gavekort til medarbejderne på 27.413 kr. i indkomståret 2013.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Selskabet er af den opfattelse, at de omhandlede gavekort er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på kr. 5.500.

Som det fremgår af sagen, er gavekortet bestemt til indkøb af arbejdssko, som er en del af en tvungen uniformering pålagt og betalt af arbejdsgiveren for at sikre repræsentativt ansigt udadtil.

Medarbejderen har således reelt ikke et frit valg i sin anvendelse af gavekortet, som SKAT argumenterer med, idet der er tale om en påbudt uniformering af en høj standard, som medarbejderen er forpligtet til at overholde.

Af praktiske grunde er det desværre ikke muligt for arbejdsgiveren at indkøbe disse sko, ligesom det sker med den øvrige del af uniformeringen, idet der skal ske en individuel tilpasning hos den enkelte medarbejder.

Alternativet ville være, at hver medarbejder skulle afregne særskilt med arbejdsgiveren for sit indkøb, men man ville herved formentlig ikke kunne opretholde den opnåede rabat på 15 % hos [virksomhed2], ligesom det rent administrativt og ud fra et lighedsprincip ville være besværligt at håndtere, da prisen på skoene vil være lidt forskellig.

Prisen på kr. 750,- eksklusive rabatten er vurderet som et rimeligt tilskud til indkøb af sko af en fornøden kvalitet, og hvis medarbejderen ønsker dyrere sko, må vedkommende selv betale resten. Den bagved liggende vurdering er her, at et par sko af den fornødne kvalitet koster mindst kr. 750, og at de højst holder i ét år.

LL § 16, stk. 2 taler om tilskud til abonnementsudgifter i forbindelse med telefon. Dette tilskud må i sagens natur være pengeydelser. SKAT kan derfor ikke med rette operere med et generelt krav om, at enhver ydelse fra arbejdsgiver skal være en naturalieydelse for at komme ind under kategorien personaleydelser.

I denne sag er det klart, hvad beløbet skal medgå til. Det har en arbejdsmæssig tilknytning. Der er en rimelig årsag til, at ydelsen erlægges i form af et gavekort, og der er en naturlig sammenhæng med udlevering af den resterende del af uniformen.”

Partsrepræsentanten har fremsendt følgende yderligere bemærkninger til sagen:

”Ad 1) [virksomhed1]s medarbejdere bærer en særlig træningsdragt (Centrenes ”uniform”), som stilles til rådighed, så længe man arbejder på Centrene. ”Uniformen” består af sorte træningsbukser, sorte shorts, hvide T-shirts samt grå træningstrøje. De to sidstnævnte påtrykt [virksomhed1]s logo.

Se vedlagte eksempel på foto af en behandler iført Centrenes nuværende ”uniform”, som har været gældende de sidste 2-3 år. Den tidligere benyttede træningsdragt fra perioden 2013 lignede den nuværende - også med logo, men var ikke længere tidssvarende.

Ad 2+3) Arbejdstøjet må ikke benyttes privat. Medarbejderne klæder om på arbejdspladsen og opbevarer deres arbejdstøj på arbejdspladsen i eget skab med lås og individuel nøgle. De kan vaske tøjet på stedet – se vedlagte fotos af hhv. personaleskabe samt vaskemaskine/tørretumblere.

Ad 4) Fodtøjet skal passe til træningstøjet – derfor kondisko – for at signalere, at behandlingen på [virksomhed1] består af muskeltræning, og at behandleren tager aktiv del i optræningsprocessen. Centrene stiller to krav til kondiskoene: 1) De skal være neutrale i farverne, så de ikke ”stikker af” fra resten af ”arbejdsuniformen”. 2) Kondiskoene skal være behagelige at have på samt være stød absorberende, idet medarbejderne står op mange timer hver eneste dag på hårdt gulv.

Netop derfor har [virksomhed1] fundet det arbejdsmiljømæssigt mest hensigtsmæssigt at lade medarbejderne selv indkøbe (og dermed prøve forskellige individuelle) kondisko til deres ”uniform”. Konstellationen med gavekortet har udover denne indlysende fordel den yderligere fordel, at Centrene igennem årene har kunnet opnå en betragtelig rabat hos den pågældende sportskæde – typisk 20 % af gavekortets pålydende værdi. Valg af indkøbssted har således i høj grad været styret af, hvor vi har kunnet opnå den største rabat, idet Centrenes budget begrænses af de indenfor branchen relativt lave honorarer, som bestemmes og samtidig reguleres af regionerne.

Ad 5) Vi har ikke ladet vedlagte kopi af gavekort ledsage af en skriftlig instruktion, idet medarbejderne allerede gøres bekendte med de i Ad 4) nævnte krav til indkøb af kondisko ifm. deres ansættelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I den forbindelse bemærker Landsskatteretten, at selskabet har oplyst, at gavekortene er indkøbt til brug for medarbejdernes køb af arbejdstøj i form af træningssko.

Retten bemærker, at selskabet er beskæftiget med optræningsvirksomhed og virksomhed, der er naturlig forbundet hermed, samt at der er tale om gavekort til sportsforretningen [virksomhed2], der blandt andet forhandler træningstøj, herunder træningssko. Det er således rettens opfattelse, at udgiften til arbejdstøj i form af træningstøj, nærmere bestemt træningssko, ligger inden for rammerne af selskabets virksomhedsudøvelse.

Ligeledes er selskabets oplysning om gavekortenes anvendelse i overensstemmende med oplysningerne i selskabets regnskaber, hvor udgiften til gavekortene er bogført som en udgift til træningstøj.

Retten bemærker særligt, at SKAT ikke har anfægtet selskabets oplysning om, at gavekortene er givet til medarbejderne til brug for køb af træningssko.

På denne baggrund lægger retten selskabets oplysning til grund om, at gavekortene er udleveret til medarbejderne til brug for køb af arbejdstøj i form af træningssko.

Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at gavekortene udgør en personaleomkostning, som er fradragsberettiget for selskabet som en driftsomkostning.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at der gives fradrag for udgiften på 27.413 kr.