Kendelse af 01-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2013

Befordringsfradrag

33.763

92.651

0

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabets hovedformål er at drive service/reklamevirksomhed.

Klageren havde i indkomståret 2013 bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Selskabet havde blandt andet adresse samme sted.

Det fremgår af den fremlagte ansættelseskontrakt, at klagerens arbejdssted var på ”Kontor [by2] samt kontrol på ruter”. Klageren har i brev til SKAT af 4. oktober 2014 angivet, at arbejdsstedet var på adressen [adresse2], [by3], hvor selskabet har lager/kontor.

I forbindelse med kontrolbesøgene rundt i landet har klageren i indkomståret 2013 fået udbetalt kørselsgodtgørelse af arbejdsgiveren på 91.416 kr. svarende til 27.908 km.

Endvidere har klageren i indkomståret 2013 selvangivet et befordringsfradrag på 89.956 kr. svarende til 101 dages kørsel mellem bopæl og arbejdspladsen. Ifølge opslag på www.krak.dk er der ca. 309 km hver vej mellem bopæl og arbejdspladsen (618 km tur/retur). Befordringsfradraget svarer således til, at klageren har kørt 62.418 km i indkomståret 2013.

Klageren har oplyst, at han har kørt i egen bil til og fra arbejde.

Ifølge kontroloplysninger indberettet fra SKAT (R75) havde klageren i indkomståret 2013 følgende biler til rådighed:

Reg.nr.

Mærke

Tilgang

Afgang

Syn

Km-stand

[reg.nr.1]

Chevrolet Aveo

6. juli 2010

11. april 2013

5. juli 2012

52.000

23. december 2013

57.000

[reg.nr.2]

Peugeot 208

2. april 2013

19. maj 2015

27. marts 2013

0

16. juli 2015

91.000

[reg.nr.3]

Mazda2

6. december 2011

-

6. december 2011

0

7. december 2015

70.000

Ifølge kontroloplysninger indberettet fra SKAT (R75S) havde selskabet i indkomståret 2013 følgende biler til rådighed:

Reg.nr.

Mærke

Tilgang

Afgang

[reg.nr.4]

Peugeot Expert varebil G9

21. december 2012

2. juni 2015

[reg.nr.5]

Peugeot Partner varebil B9

21. december 2012

19. november 2014

[reg.nr.6]

Peugeot Partner varebil B9

25. januar 2013

10. marts 2015

[reg.nr.7]

Peugeot Partner varebil B9

28. februar 2013

10. marts 2015

[reg.nr.8]

Peugeot Partner varebil G9

13. marts 2013

23. november 2015

[reg.nr.9]

Peugeot Partner varebil B9

12. april 2013

26. november 2014

[reg.nr.10]

Peugeot Expert varebil G9

12. april 2013

11. december 2015

[reg.nr.11]

Peugeot Expert varebil G9

23. april 2013

2. juni 2015

[reg.nr.12]

Peugeot Expert varebil G9

23. april 2013

31. oktober 2014

[reg.nr.13]

Peugeot Expert varebil

20. juni 2013

30. december 2015

[reg.nr.14]

Opel Combo, varebil

21. december 2012

1. maj 2013

[reg.nr.15]

Opel Combo, varebil

21. december 2012

11. april 2013

[reg.nr.16]

Peugeot Expert, varebil G9

6. juli 2012

2. juni 2015

[reg.nr.17]

Peugeot Expert, varebil G9

6. juli 2012

11. december 2015

[reg.nr.18]

Peugeot Expert, varebil G9

21. maj 2012

10. marts 2015

[reg.nr.19]

Peugeot Expert, varebil G9

21. maj 2012

10. marts 2015

[reg.nr.20]

Peugeot Expert, varebil G9

21. maj 2012

26. november 2014

[reg.nr.21]

Renault Espace, personbil

12. januar 2012

15. juli 2013

[reg.nr.22]

Volksvagen Caddy, varebil

11. maj 2011

25. marts 2013

[reg.nr.23]

Nissan Cabstar, varebil

28. november 2011

19. marts 2015

[reg.nr.24]

Honda CR-V, varebil

11. maj 2011

5. marts 2013

[reg.nr.25]

Opel Vivaro, varebil

19. oktober 2012

23. maj 2014

[reg.nr.26]

Opel Combo, varebil

18. oktober 2012

1. maj 2013

[reg.nr.27]

Renault Trafic, varebil

21. december 2012

1. maj 2013

Der er fremlagt fakturaer for brobizz udstedt til [virksomhed1] ApS. Fakturaerne vedrører perioden fra den 2. januar 2013 til den 30. december 2013. Der er i den pågældende periode afholdt udgifter til 101 ture/retur fra Fyn/Sjælland og Sjælland/Fyn over Storebæltsbroen, således i alt 202 passager over Storebæltsbroen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 56.193 kr., da SKAT alene har godkendt et befordringsfradrag for indkomståret 2013 på i alt 33.763 kr. efter ligningslovens § 9 C.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”[...]

Da du ikke har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, som SKAT har anmodet om i breve herfra af 1. oktober og 14. november 2014 samt i mail af 8. og 14. oktober 2014, at du har kørsel i det omfang, du har oplyst, er arbejdsdage beregnet skønsmæssigt med 1 tur/retur om ugen i 44 uger til [by3], jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, samt i bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012 § 1. Se også Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.2.1 og C.A.4.3.3.1.3 om skærpede krav for dokumentation ved ekstraordinære lange afstande.

Ud over dit almindelige kørselsfradrag kan du få et fradrag på 15 kr. hver vej, når du kører over Storebælt med kollektiv trafik, da du ikke har kunnet dokumentere udgifter til bro ved kørsel i egen bil. 88 ture over broen af 15 kr. = - 1.320 kr.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, stk. 9

Som det fremgår af ovenstående, er skatteansættelsen i forslag herfra af 7. januar 2015 fastholdt, da der ikke er indkommet tilstrækkelig dokumentation for og sandsynliggørelse af, at din kørsel fra din bopæl i [by1] til kontoret i [by3] har fundet sted i det omfang, du har oplyst til din selvangivelse.

Vi har kun gennemgået din selvangivelse på dette punkt.”

SKAT er i udtalelse af 8. maj 2015 kommet med bemærkninger:

”Der er først nu indkommet de efterlyste oplysninger om udgifter til bl.a. brobizz, som dokumenterer et befordringsfradrag på 101 ture/retur = 74.471 kr. + 202 passager over Storebæltsbroen af 90 kr. = 18.180 kr. I alt 92.651 kr.

Difference i forhold til det selvangivne = - 2.695 kr.

Ved mit tidligere skøn over kørsel mellem bopæl og arbejde, har jeg vurderet, at kørslen frem og tilbage ville tage det meste af en arbejdsdag og derfor ikke fundet det særligt sandsynligt, at køre mere end efter og før en weekend. Hustru har samme arbejdsplads, og kunne jo også være blevet der i løbet af ugen.

Da [person1] ikke ville/kunne fremsende bilag, skønnede jeg 1 tur/retur om ugen virkede mere realistisk.”

I fornyet udtalelse af 6. december 2016 har SKAT oplyst:

”Klagen vedrører pågældendes skatteansættelse for indkomstårene 2013. Den skattepligtige har selvangivet et befordringsfradrag på 92.651kr. og SKAT har anerkendt et fradrag på 33.763 kr. Skatteankestyrelsen foreslår nu, at pågældende ikke indrømmes fradrag for befordring overhovedet, og at befordringsfradraget således ansættes i 0 kr.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Pågældende er efter alt foreliggende bosiddende [adresse1] [by1] i Sønderjylland medens arbejdspladsen er beliggende [adresse2], [by3] på [ø1] ved [by2]. Der er en afstand på 309 km, ifølge Krak, og såfremt pågældende har kørt dette svarer det til en kørsel på 62.418 km i 101 arbejdsdage i indkomståret 2013.

I en sådan situation stilles der skærpede krav til beviset for rigtigheden af det selvangivne befordringsfradrag, idet der herved er lagt vægt på afstanden. - Efter gennemgang af det nu foreliggende materiale finder SKAT ikke, at pågældende har bevist eller sandsynliggjort det selvangivne, eller en del heraf, og på dette grundlag kan SKAT tiltræde det nu udarbejdede forslag.

SKAT er således enig i det nu udarbejdede forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes et befordringsfradrag på i alt 92.651 kr. for indkomståret 2013 i medfør af ligningslovens § 9 C.

Der er til støtte for påstand blandt andet anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af Skattemyndigheden i [by4] foretagne ændring af skattegrundlaget for indkomståret 2013 ikke er korrekt. SKAT har foretaget en skønsmæssig beregning af befordringsfradraget på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et åbenbart urimeligt resultat af [person1]s ændrede skattegrundlag.

Ligningslovens § 9 C

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der gives et ligningsmæssigt fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de kørte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted.

Befordringsfradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at skatteyderen over for Skattemyndighederne oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads: transportvejen.

Det følger dog af Landsskatterettens kendelse i SKM2006.669.LSR, at der skal lægges væsentlig vægt på den vej, som den pågældende selv har valgt, når bare denne er valgt ud fra geografisk forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen rent faktisk foretages. Fradraget indrømmes dog kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Endvidere tilsigter fradraget, at dække de variable omkostninger ved at holde bil.

Endvidere følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.2.1, at befordringsfradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der beregnes ikke befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage.

Derudover berører Den juridiske vejledning også hvorledes fradragets størrelse opgøres efter Skatterådets satser for det pågældende indkomstår.

Derudover følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.1.3, at befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C er ubegrænset, hvilket betyder at der er adgang til fradrag for ekstraordinært lange afstande. Fradraget beregnes også i tilfælde af ekstraordinært lange afstande som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Det fremgår også af praksis, at der er krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring ved ekstraordinært lange afstand.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten rent faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf skal godtgøres.

Beregning af fradragets størrelse

I henhold til Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.2.1 beregnes fradragets størrelse på baggrund af Skatterådets satser. For indkomståret 2013 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er følgende satser gældende, jf. Den juridiske vejledning 2013-2:

0-24 km, inklusiv Intet fradrag

25-120 km, inklusiv 2,13 kr. pr. km.

Over 120 km 1,07 kr. pr. km.

I henhold til ovenstående satser for antal kørte kilometer, er afstanden mellem [person1]s hjem, [adresse1] – [by1], og arbejdsplads, [adresse2] – [by3], blevet beregnet til 309 km, jf. oplysninger fra www.krak.dk. [person1] skal køre denne strækning tur/retur hver gang han køre fra sit hjem i [by1] til sin arbejdsplads i [by3], hvorfor antal kørte kilometer pr. dag beregnes til 309 km x 2, som svarer til en kørsel på 618 km pr. dag.

I medfør af ovenfor anførte satser for indkomståret 2013, vil vi i det følgende lave en opgørelse over fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de kørte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted.

Afstand mellem hjem – arbejdsplads:

Hjem: [adresse1], [by1] Arbejdsplads: [adresse2], [by3]

Afstanden mellem [person1]s hjem og arbejdsplads er jævnfør kraks oplysninger 309 km og da strækningen køres tur/retur, er kørsel pr. dag beregnet til 618 km pr. dag.

Der er intet fradrag for befordring på de første 24 km af den faktiske kørsel på 618 km, hvorfor denne fratrækkes, således at den fradragsberettigede befordring gives for de resterende 594 km.

Daglig befordring:

Fradrag for 25-120 km: 96 km x 2,13 kr. pr. km = 204,48 kr.

Fradrag for over 120 km: 498 km x 1,07 kr. pr. km = 532,86 kr.

Fradrag pr. dag i alt 737,34 kr.

[person1] har kørt i sin bil mellem hjem og arbejdsplads i 2013, som er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer fra januar – december 2013 jf. bilag 2, for kørsel over Storebælt mellem Fyn og Sjælland. [person1] skal passere Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland for at møde på arbejdet i [by3].

Opgørelse over dokumenteret og sandsynliggjort kørsel mellem hjem i [by1] og arbejdsplads i [by3] for [person1] i indkomståret 2013 samt beregning af befordring pr. måned på baggrund af tidligere beregnet befordring pr. dag 737,34 kr. pr. dag.

Måned

Antal ture/retur

Befordring pr. måned

Januar

6

4.424,04 kr.

Februar

4

2.949,36 kr.

Marts

8

5.898,72 kr.

April

8

5.898,72 kr.

Maj

11

8.110,74 kr.

Juni

8

5.898,72 kr.

Juli

11

8.110,74 kr.

August

10

7.373,40 kr.

September

6

4.424,04 kr.

Oktober

9

6.636,06 kr.

November

16

11.797,44 kr.

December

4

2.949,36 kr.

I alt

101

74.471,34 kr.

Dokumenteret og sandsynliggjort befordring

Af ovenstående opgørelse fremgår det, at [person1] i indkomståret 2013 har kørt 101 ture/retur fra sit hjem [by1] til sin arbejdsplads i [by3]. Kørslen i bil mellem hjem og arbejdsplads er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer for kørsel over Storebælt mellem Fyn og Sjælland, jf. bilag 2. [person1] opfylder dermed kravet om dokumentation af den daglige befordring ved ekstraordinært lande afstande. I nærværende sag, er det sandsynliggjort at transporten rent faktisk har fundet sted i de pågældende måneder i indkomståret 2013. På baggrund heraf, har [person1] sandsynliggjort sin kørsel mellem sin sædvanlige bopæl og sin arbejdsplads.

Ansættelseskontrakt

Det fremgår af ansættelseskontrakten mellem [person1] og [virksomhed1] ApS, at [person1] er ansat i virksomheden med arbejdsplads på kontoret i [by2] jf. bilag 3, nærmere bestemt [adresse2], [by3]. Ansættelseskontrakten bekræfter at [person1] har arbejdsplads i [by3] med en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer, jf. bilag 3. Ifølge kontrakten arbejder [person1] 37 timer om ugen, hvorfor han skal køre fra sin sædvanlige bopæl i [by1] til sin arbejdsplads i [by3] for at kunne udføre sit arbejde og opfylde sin kontrakt i forhold til en arbejdsuge på 37 timer.

SKAT har skønsmæssigt fastsat [person1]s kørsel med 44 ture/retur for indkomståret 2013 mellem hjem og arbejdsplads. På baggrund heraf, kan det konstateres at det er SKATs opfattelse, at [person1] kører fra sit hjem til sin arbejdsplads om mandagen og tager fra sin arbejdsplads til sit hjem om fredagen og dermed takserer dette som 1 tur/retur om ugen. SKAT tager i sin skønsmæssige beregning ikke højde for, at [person1] ikke overnatter i [by3] og derfor ikke har udgifter forbundet hermed, hvorfor vi mener at SKATs skønsmæssige fastsættelse er beregnet på et fejlagtigt grundlag. Dette ses i forhold til at [person1] ikke overnatter i [by3], men kører frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads mere end 1 gang om ugen, hvorfor vi ikke er enige i SKATs beregning.

Vedr. livsinteresser

[person1] bor sammen med sin kone i deres hjem på [adresse1] i [by1] der ligger ude på landet. [person1]’ kone er ikke glad ved at være alene hjemme om natten i deres hjem, hvorfor [person1] hver dag han kører på arbejde til [adresse2] i [by3], kører tilbage til sit hjem i [by1] for at være sammen med sin kone. SKAT bør i deres afgørelse af 23. januar 2015, lægge vægt på, at [person1]’ centrum for livsinteresser er hans kone og hjem i [by1], hvorfor dette sandsynliggør at [person1] i 2013 har kørt til og fra arbejde i det omfang han har selvangivet.

Manglende begrundet afgørelse

Ved skønsmæssige afgørelser skal der i begrundelsen, i henhold til reglerne i Forvaltningsloven herom, være en redegørelse for de hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet, dvs. de kriterier, der er lagt til grund for afgørelsen. Det skal ikke undlades at kommentere på at begrundelsen i SKATs afgørelse af 23. januar 2015 er mangelfuld, idet SKAT ikke oplyser hvilke forhold, der indgår i sin vurdering, og dermed skønnet over antal kørselsdage. SKAT konstaterer blot, at der godkendes at have været foretaget kørsel i 1 tur/retur om ugen i 44 uger mellem bopæl og arbejdssted svarende til kørsel 1 gang om ugen. Som følge heraf er SKATs afgørelse utilstrækkelig begrundet og hviler dermed på fejlagtigt grundlag.

Konklusion

[person1] er omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 C, og har dokumenteret omfanget af sin befordring mellem bopælen og arbejdspladsen – dét trods det faktum, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen af befordringens omfang som følge af, at der er 618 km mellem bopæl og arbejdsplads – hvorfor der findes grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over antallet af ture mellem bopælen og arbejdspladsen. Således er der intet, der taler imod at befordringen ikke har fundet sted i det selvangivne omfang.

[person1] skal have godkendt et fradrag på kr. 89.956 for indkomståret 2013 vedrørende udgifter til befordring ud fra den betragtning, at der er fremlagt dokumentation for ansættelsesforholdet i [by3], [by5] gennem såvel ansættelseskontakt samt månedlige BroBizz kvitteringer for kørsel over Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland i hele 2013.”

Klagerens repræsentant er den 26. maj 2015 kommet med bemærkninger til SKATs udtalelse:

”[...]

Begrundelse

Vi er enige i SKATs udtalelse af 8. maj 2015 anført i ”SKAT sender materiale”. Vi er enige i at [person1] er berettiget til befordringsfradrag for 101 ture/retur svarende til kr. 74.471,00, samt enige i at vor klient er berettiget til fradrag for kr. 90 for hver af de 202 foretagne passager over Storebæltsbroen for indkomstår 2013 svarende til kr. 18.180,00, jf. Den Juridiske Vejledning C.A.4.3.3.1.3.

[person1] er derved berettiget til befordringsfradrag for i alt kr. 92.651,00. Vor klient har i sin selvangivelse anført et beløb på kr. 89.956,00, hvorfor vi er enige i, at [person1] ligeledes er berettiget til differencen på i alt kr. 2.695,00 (kr. 89.956,00 – kr. 92.651,00), som skal tilgå det i forvejen selvangivne beløb på i alt kr. 89.956,00, således at det samlede berettigede beløb udgør kr. 92.651,00, svarende til det af SKAT beregnede i SKATs udtalelse af 8. maj 2015.

Konklusion

På baggrund af de fremlagte bemærkninger i sagen, er vi enige i den af SKAT foretagne beregning af befordringsfradrag med henvisning til SKATs udtalelse af 8. maj 2015, hvorfor [person1]s befordringsfradrag vedrørende indkomstår 2013 således er korrekt.”

Klagerens repræsentant har den 12. oktober 2016 tilføjet følgende:

”Partsrepræsentant har ved telefonisk samtale den 22. september 2016 med sagsbehandler [navn udeladt] fra Skatteankestyrelsen, drøftet [person1]s sag nærmere.

I forbindelse hermed anmodede [navn udeladt] partsrepræsentant om at komme med bemærkninger til, hvorvidt udgifter til passage over Storebæltsbroen, er afholdt af [person1] eller ej. I henhold til den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.3. er den skattepligtige berettiget til fradrag for passagen med bil gennem Storebæltsbroen med kr. 90 pr. passage.

[person1] har kørt 101 tur/retur mellem hjem og arbejde, hvor han har benyttet sig af storebæltsforbindelsen, hvorfor han er berettiget til et fradrag for 202 passager af kr. 90.

SKAT har i sin udtalelse af 8. maj 2015 givet [person1] medhold i ovenstående. Sagsbehandler [navn udeladt] har dog ved telefonisk samtale af 22. september 2016 med partrepræsentant udtalt, at [person1] ikke er berettiget til fradraget for passager over Storebæltsbroen. Dette skyldes at [navn udeladt] mener, det ikke er [person1] der har afholdt udgifterne til Storebæltsbroen, jf. Brobizz kvitteringerne fra 2013, men derimod hans arbejdsgiver [virksomhed1] ApS.

Faktum er, at det er [virksomhed1] ApS og ikke [person1] der har indgået en Brobizz aftale med Storebælt A/S. Dette har dog ingen betydning i nærværende sag, idet det alene er en formalitet. Udgifterne til Storebæltsbroen er endeligt afholdt af [person1], da dette understøttes af, at [person1] har udlignet mellemregningskontoen mellem ham og selskabet [virksomhed1] ApS. Dette forhold understøtter det forhold, at den endelig udgift er afholdt af [person1] og ikke selskabet.

På baggrund af de fremlagte bemærkninger i sagen, er vi ikke enige i den af sagsbehandler [navn udeladt] betragtning af sagen, hvorfor vi til stadighed er enige med SKATs udtalelse af 8. maj 2015, og mener at [person1]s befordringsfradrag vedrørende indkomstår 2013 er korrekt.”

Klagerens repræsentant har bemærket følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 26. oktober 2016, hvorfor vi i det følgende vil fremkomme med vores bemærkninger hertil.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at det ikke anses for realistisk at [person1] har kørt i sine egne biler i det omfang han har selvangivet befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde. Ligeledes anføres det, at der ikke levnes plads til privat kørsel i bilerne i forhold til bilernes faktiske kilometerstand.

Det skal til det ovenstående nævnes, at der godt kan levnes plads til både kørsel mellem hjem og arbejde samt privat kørsel i forhold til de af Skatteankestyrelsens oplyste kilometerstand på [person1]s biler i indkomståret 2013.

[person1] har kørt 101 tur/retur mellem hjem og arbejde i 2013, herunder kørsel over Storebæltsbroen, hvilket svarer til en daglig befordring på 595 km hver dag, vel og mærke efter at de første 24 km er fratrukket.

Det svarer til, at [person1] har kørt 59.994 km mellem hjem og arbejde i hele 2013, hvilket også understøttes af de tidligere fremlagte brobizz kvitteringer, der sandsynliggøre hans kørsel.

Ud fra kilometerstanden på bilerne Peugeot 208 ([reg.nr.2]) og Mazda 2 ([reg.nr.3]), er disse henholdsvis 91.000 km pr. 16. juli 2015 og 70.000 km pr. 7. december 2015.

Tilgangen af Peugeot 208 var 2. april 2013 og afgangen var 19. maj 2015, hvilket svarer til ca. 2 år, hvor den har kørt fra 0 km til 91.000 km i den tid. Tager man højde for, at Peugeot 208 har været anvendt til delvis privat kørsel og i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde, kan [person1]s kørsel sandsynliggøres som følgende:

Peugeot 208 91.000 km / 2 år = 45.500 km

Antages det at [person1] har kørt 45.500 km i 2013, hvor der skal levnes plads til privat kørsel, kan det formodes, at [person1] har kørt størstedelen af kilometerne mellem hjem og arbejde, hvorfor dette med stor sandsynlighed cirka er 2/3 af de 45.500 km, svarende til 30.333 km for kørsel mellem hjem og arbejde og 15.166 km for privat kørsel.

Tilgangen af Mazda 2 var 6. december 2011 og har sidst været til syn den 7 december 2015, hvilket svarer til cirka 4. år, hvor [person1] har kørt fra 0 km til 70.000 km. Tages der ligeledes højde delvis privat kørsel og for kørsel mellem hjem og arbejde for Mazda 2, kan kørslen sandsynligøres som følgende:

Mazda 2 71.000 km / 4 år = 17.500 km

Såfremt [person1] har kørt 17.500 km i 2013, kan det formodes, at [person1] har kørt størstedelen af kilometerne mellem hjem og arbejde. Dette udgør 2/3 af 17.500 km, hvilket svarer til 11.666 km.

I forhold til Skatteankestyrelsens opfattelse af, at der også skal levnes plads til privat kørsel, er det hermed sandsynliggjort, at [person1] har kørt mellem hjem og arbejde i 2013 og dermed selv afholdt udgiften forbundet hermed.

[person1] har sandsynliggjort, at han i det mindste har kørt 42.000 km mellem hjem og arbejde med bilerne Peugeot 208 og Mazda 2. Årsagen til at [person1] netop har anvendt disse til kørsel er, at det er mindre økonomiske biler i forhold til brændstofsforbrug.

Afsluttende

På baggrund af de fremlagte bemærkninger i sagen, fastholdes vor påstand om, at [person1]s er berettiget til befordring i det omfang der er selvangivet for indkomstår 2013, lige såvel som vi til stadighed er enige i SKATs udtalelse af 8. maj 2015.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.

I SKM2004.331 fandt Vestre Landsret, at en afstand på 140 km mellem skatteyderens bopæl og arbejdspladsen var en ekstraordinært lang afstand, hvorfor der påhvilede skatteyderen et skærpet beviskrav. I det foreliggende tilfælde, hvor klageren har ca. 309 km mellem bopæl og arbejdspladsen, påhviler det derfor klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at der har fundet en daglig befordring sted mellem bopæl og arbejdspladsen.

Det er en betingelse for at foretage fradrag for broafgift over Storebæltsbroen, at der kan fremvises dokumentation for, at udgiften er afholdt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til SKM2003.183 og SKM2004.2.

Der er fremlagt fakturaer for betaling af brobizz i perioden fra den 2. januar 2013 til 30. december 2013. Af fakturaerne fremgår det, at de er udstedt til, og dermed afholdt af, klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, hvor klageren er direktør og hovedanpartshaver. På den baggrund må der gælde et strengt beviskrav til, at udgiften til brobizz er endeligt afholdt af klageren selv, herunder at brobizz’en er anvendt i forbindelse med klagerens private transport over Storebæltsbroen.

Det er af klageren oplyst, at han i forbindelse med den daglige befordring mellem bopæl og arbejdsplads har benyttet egen bil. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter til befordring i form af f.eks. benzin- eller dieselkvitteringer. Det er endvidere ikke på anden måde godtgjort, at klageren har benyttet egen bil.

Når henses til størrelsen af klagerens selvangivne befordringsfradrag, den modtagne kørselsgodtgørelse, samt at der ligeledes skal levnes plads til privat kørsel i bilerne sammenholdt med bilernes faktiske kilometerstand, finder retten ikke, at det er realistisk, at klageren har kørt i sine egne biler i det påståede omfang.

På den baggrund finder retten ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort at have befordret sig for egen regning i det påståede omfang.

Det forhold, at klagerens repræsentant anfører, at klageren har udlignet via mellemregningskontoen ses ikke at føre til andet resultat, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Konsekvensen er således, at der ikke kan godkendes et befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med i alt 89.956 kr., svarende til det selvangivne befordringsfradrag.