Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 23. februar 2012 som et 100 % ejet datterselskab af selskabet [virksomhed1] ApS, cvr. [...1], som blev stiftet den 25. januar 2012. Selskabets første regnskabsår løb fra 23. februar – 30. september 2012.

Moderselskabet er ejet 100 % af stifteren [person1], som også har været registreret som direktør siden stiftelsen i moderselskabet og dets 2 datterselskaber.

[virksomhed2] ApS har i regnskabsåret beskæftiget sig med køb og salg af sølv, og i mindre udstrækning også guld, brugskunst og antikviteter.

Langt den overvejende del af selskabets varesalg er sket gennem dets datterselskab [virksomhed3] ApS, cvr. [...2] (senere [virksomhed4], stiftet 23. februar 2012). Datterselskabet blev opløst af Skifteretten den 7. maj 2013 på grund af manglende regnskabsindsendelse og det har aldrig indsendt selvangivelse.

Kun 1 pct. af den bogførte omsætning i [virksomhed2] ApS efter det oplyste sket til andre end [virksomhed3]. Fra [virksomhed3] er metallet blevet videresolgt til 3. mand.

Det bogførte varekøb i [virksomhed2] ApS stammer ifølge SKAT hovedsageligt fra private (77 %), mens resten fordeler sig på auktionshuse, overvejende [virksomhed5] og [virksomhed6].

Selskabets daglige drift varetages af hovedaktionærens far, som har påtegnet afregningsbilagene og udført omfattende rejseaktivitet i forbindelse med selskabets indkøb. Han har endvidere prokura til datterselskabet [virksomhed3] ApS’ bankkonto, hvis videresalg han også forestår.

Hovedaktionærens far har tidligere drevet forretning i samme branche, senest i perioden 8. februar 2007 – 11. maj 2012 gennem det 100 % ejede selskab [virksomhed7] ApS, cvr. [...3], som blev opløst af Erhvervsstyrelsen den 11. maj 2012 grundet manglende regnskabsindsendelse siden den 31. juli 2010. Han har desuden siden den 1. oktober 1997 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed8].

Indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

Hovedaktionærens far har drevet virksomheden [virksomhed7] ApS med startdato den 8. februar 2007 og ophørsdato den 7. maj 2012. Selskabets formål var at drive handel og produktionsvirksomhed, udøve kulturel virksomhed, foretage investeringer, herunder køb og salg af værdipapirer samt fast ejendom og anden hermed beslægtet virksomhed. SKAT har anset, at aktiviteten i [virksomhed2] ApS er en fortsættelse af driften i [virksomhed7] ApS på baggrund af, at der fratrækkes en række udgifter i [virksomhed2] ApS’ regnskab, som er stilet til [virksomhed7] ApS, som manuelt er rettet til [virksomhed2] ApS.

Selskabet har i årets løb indkøbt og fratrukket varekøb vedrørende guld, brugskunst og antikviteter, som ikke umiddelbart er videresolgt, og som ifølge SKAT ikke indgår i selskabets ultimo lager pr. 30. september 2012.

SKAT har derfor anset, at der foreligger et uregistreret varesalg for ikke under 307.603 kr., som er sammensat således:

Salget er ikke registreret i bogføringen.

Tilskudsbeskatning af varelager primo

Ifølge SKAT har selskabet fra stiftelsen den 23. februar 2012 til den 6. marts 2012 haft en omsætning, der væsentligt overstiger selvangivet primo varelager + varekøbet i perioden if. varekøbsbilag.

SKAT har udledt heraf, at dette skyldes tilstedeværelsen eller tilgang af et større varelager ved stiftelsen, end det varelager som fremgår af bogføringen. Afvigelsen er ifølge SKAT påvist ved at sammenligne indkøbet i [virksomhed2] ApS med varesalget i datterselskabet [virksomhed3], da stort set hele [virksomhed2] ApS’ varesalg er sket gennem datterselskabet.

Tilstedeværelsen af en større lagerbeholdning primo bestyrkes ifølge SKAT af det forhold, at kortlægningen af [virksomhed2] ApS’ indkøb af sølv fra stiftelsen og til den 30. september 2012 (1.532 kg), fratrukket selskabets selvangivne beholdning pr. 30. september 2012 (81 kg) og sammenholdt med datterselskabet [virksomhed3] ApS’ salg af sølv i samme periode (1.600 kg.) viser, at [virksomhed3] ApS har videresolgt ca. 100 kg. sølv mere end [virksomhed2] ApS har indkøbt og lagerført.

Der er efterfølgende til SKAT indsendt dokumentation for yderligere varekøb i hovedaktionærens fars navn for i alt 273.646 kr., heraf 208.586 kr. for ca. 58 kg. sølv. Dette yderligere varekøb kan være videresolgt gennem [virksomhed3], men der er fortsat en forskel på ca. 100 kg. sølv.

I mangel af dokumentation for yderligere varekøb, har SKAT konkluderet, at varelageret stammer fra hovedaktionærens fars tidligere selskab [virksomhed7] ApS eller fra hans personlige virksomhed. Det yderligere videresolgte varelager af sølv kan opgøres til 214.762 kr., ekskl. moms.

Fratrukne udgifter, som anses for løngoder for personalet

Der er ikke registreret ansatte i selskabet i regnskabsåret 2012.

SKAT har anset hovedaktionærens far som personale i selskabet, selvom han ikke har oppebåret løn herfor. Selskabet har afholdt en række udgifter, som ikke er anset at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, men som ifølge SKAT er afholdt i faderens personlige interesse, og derfor er skattepligtig for ham.

SKAT har i stedet indrømmet fradrag for udgifterne i selskabet som personaleudgift.

Beløbet udgør i alt 20.334 kr., som er sammensat således:

Kontant varekøb efter den 1. juli 2012, som ikke er indberettet til SKAT, ligningslovens § 8Y stk. 1

SKAT har gennemgået selskabets varekøb for regnskabsåret 23. februar 2012 til 30. september 2012, og har under gennemgangen konkluderet, at selskabet har gjort brug af kontant afregning for varekøb fra private.

Fra den 1. juli 2012 har fradrag for varekøb for 10.000 kr. eller mere inkl. moms været betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Alternativt kan en virksomhed opnå fradrag ved på told-og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb. Selskabet har ikke foretaget denne indberetning.

Der er købt varer fra 10 virksomheder og/eller personer med en omsætning på over 50.000 kr.

Derudover er der kontantkøb fra 11 privatpersoner med beløb over 10.000 kr.

En skematisk oversigt over kontante køb over 10.000 kr. i indkomståret 2012 viser følgende:

SKAT har på den baggrund ikke godkendt fradrag for varekøb med (190.721 kr. + 158.126 kr.) i alt 348.847 kr. for dette punkt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst for indkomståret 2012 vedrørende yderligere omsætning med 307.603 kr. og har desuden ikke godkendt fradrag for varekøb med 348.847 kr. Herudover har SKAT anset yderligere varelager primo som et skattepligtigt tilskud med 288.438 kr., som er anvendt til yderligere varekøb med fradragsret samt ikke godkendt fradrag for rejse- og personaleudgifter med i alt 20.334 kr., som er anset som yderligere løn til hovedaktionærens far. Den samlede ændring af indkomsten i selskabet udgør herefter (307.603 kr. + 348.847 kr. + 20.334 kr.), i alt 676.784 kr.

Indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

SKAT har begrundet ændringerne vedrørende dette punkt således:

”(...)

SKAT har registreret [virksomhed2] ApS’s’ bilag vedrørende indkøb og salg af sølv, guld og andre effekter, med angivelse af vægt og lødighed, og anden beskrivelse, hvor dette er oplyst i bilaget.

Indkøb i perioden 2/3 – 30/9 2012 fordeler sig således:

Af selskabets lageropgørelse pr. 30/9 2012 (tidligere fremsendt bilag 3) fremgår det endvidere, at der ikke fandtes lager af guld, udover hvad der måtte være indeholdt i restlageret fra [virksomhed7] ApS og under betegnelsen dødsbo m.v.:

Ultimo pr. 30/9 2012 har selskabet opgjort varelageret således:

99 % af [virksomhed2] ApS’s salg er solgt og faktureret til dets datterselskab [virksomhed3] ApS og salgene omfatter jf. afregningsbilagene udelukkende sølv med forskellig lødighed (renhed).

Af [virksomhed3] ApS’s salgsfakturaer (indkaldt fra 3. mand) fremgår det, at datterselskabet i perioden 6/3 til 30/9 2012 har solgt 1.600 kg. sølv for 6.207.163 kr. (bil.4 tidl.frems) og en mindre del guld 56.853 kr. (bil.4 tidl.frems)

Med sin indsigelse af 28/8 2014, har selskabets advokat indsendt kopi af yderligere 16 købsfakturaer fra auktioner, heraf 14 fra [virksomhed5] og 2 fra [virksomhed6].

14 af fakturaerne er stilet til [person2] personligt, 2 til [virksomhed2] ApS, og de er alle uden bilagsnummerering.

Bilagene er angiveligt varekøb foretaget at [person2] på vegne [virksomhed2] ApS, og for hvilke han senere skal være godtgjort via datterselskabet [virksomhed3]. Det fremgår ikke af bilagene at [person2] handler på 3. mands vegne.

Bilagene er – bortset fra et enkelt, (bilag 42 som allerede er fratrukket med kr. 2.615,-) ikke bogført i [virksomhed2] ApS’s regnskab, hverken som varekøb eller på mellemregningskonto med [person2] eller mellemregning med datterselskabet [virksomhed3].

Fakturasummen på de 16 fakturaer udgør i alt 273.646,28 kr.

Heraf udgør købesummen (hammerslagspris) for sølv i alt 208.586, og for guld og porcelæn m.v. 6.750 kr.

Forskellen op til 273.646,28 udgøres af hammerslagsgebyr og forsendelsesomkostninger, dvs. 58.310 kr.

Beregnet ud fra vægtangivelser på bilagene er der (delvis beregnet ud fra gennemsnitspris) i alt indkøbt 58.229 gram sølv.

Der er ikke dokumentation for, i hvilket omfang dette yderligere indkøb er viderefaktureret til [virksomhed3] hhv. bogført som salg i [virksomhed2] ApS.

SKAT har kortlagt selskabets indkøb og salg i regnskabsåret og kan konstatere, at der i årets løb er indkøbt mere guld, antik og brugskunst end der er solgt og/eller på lager ultimo.

Da dette salg ikke er registreret i bogføringen tillægges det selskabets indkomst jf. Statsskattelovens § 4, og anses derefter for udloddet til selskabets ultimative hovedaktionær gennem moderselskabet [virksomhed1] ApS.

Advokat [virksomhed9]s bemærkning om, at indkøbte effekter kan være kasseret som ukurante må tilbagevises med begrundelsen, at guld ikke mister sin værdi, og at destruktion af varelager ikke er dokumenteret.

SKAT anser det endvidere ikke for dokumenteret, at der er tale om ukurante varer, idet de forudsætningsvis er indkøbt indenfor 6 måneder, ligesom en del af emnerne består af guld, der ikke svinger voldsomt i pris.

SKAT har ikke forholdt sig specielt til avancens størrelse, idet vi finder at der reelt er tale om manglende indtægtsføring af varesalg – ikke om fastsættelse af avance.

Til de i selskabets indsigelse af 28/8 2014 fremførte indsigelser, har SKAT følgende bemærkninger.

SKAT’s opgørelser af selskabets uregistrerede varesalg tager udgangspunkt i selskabets egne lageropgørelser primo og ultimo, og i den fremlagte dokumentation for selskabets køb og salg (se tidligere fremsendte opgørelser som bilag 2 og 4).

Det er herved specifikt påvist, at der er indkøbt guld, brugskunst og antikviteter i det anførte omfang, og som ikke er bogført som varesalg eller varelager.

Der er endvidere tale om selskabets første regnskabsår, startende den 23/2 2012, hvorfor en eventuel forskydningsdifference primo ikke vil kunne forekomme.

Advokatens beskrivelse af forretningsgangen omkring til og afgange fra lageret tilfører ikke sagen nye oplysninger.

SKAT fastholder derfor, at der er konstateret et uregistreret salg af guld, brugskunst og antikviteter på ikke under 307.603 kr.

(...)”

Tilskudsbeskatning af varelager primo

SKAT har begrundet ændringerne til dette punkt således:

”(...)

99 % af [virksomhed2] ApS’ bogførte varesalg sker til datterselskabet [virksomhed3] ApS, som umiddelbart efter har videresolgt det til 3-mand, [virksomhed10] A/S.

[virksomhed3] ApS har alene indkøb fra moderselskabet jf. advokat [virksomhed9]s brev af 13/11 2013, og hvilket også kan udledes af selskabets bankkontoudskrifter og den af SKAT foretagne afstemning mellem indkøbsbilag i [virksomhed2] ApS og afregningsbilag fra [virksomhed3] indhentet fra 3-mand.

Varesalget i [virksomhed2] ApS kan derfor afspejles i varesalget i [virksomhed3] ApS, som i øvrigt hverken har indsendt regnskab eller selvangivelse for dets første og eneste regnskabsår, inden det blev opløst.

I tidsrummet fra stiftelsen den 23/2 til 6/3 2012 havde [virksomhed3] ApS solgt ædelmetal til 3-mand ([virksomhed10] A/S) ifølge indhentede kontrolbilag fra selskabets aftager:

*Dette guld er ikke medregnet i indkøbt, ej videresolgt guld under pkt. 1 ovenfor.

Selskabets advokat har i brev af 13/11 2013 oplyst, at varelageret primo stammer fra [person2]s selskab [virksomhed7] ApS, som blev opløst i maj måned 2012. Af aktivoverdragelsesaftale indsendt 28/8 2014 fremgår det, at varelageret primært bestod af antikviteter, marskandisereffekter m.m.

Med sin indsigelse af 28/8 2014, har selskabets advokat indsendt kopi af yderligere 16 købsfakturaer (afregningsbilag) fra auktioner, heraf 14 fra [virksomhed5] og 2 fra [virksomhed6].

14 af fakturaerne er stilet til [person2] personligt, 2 til [virksomhed2] ApS, og alle er uden bilagsnummerering. De er dateret 7., 9. og 11. marts 2012 (bortset fra en enkelt d. 5. marts) og ligger derfor efter datterselskabets videresalgsdato den 6. marts, hvor effekterne er solgt videre til [virksomhed10] A/S. Fakturaerne kan således ikke forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager primo.

Fakturaerne omfatter angiveligt varekøb foretaget at [person2] på vegne [virksomhed2] ApS, og for hvilke han senere skal være blevet godtgjort via datterselskabet [virksomhed3].

Fakturaerne er - bortset fra en enkelt (bilag 42, som ses fratrukket i [virksomhed2]. ApS’s regnskab med 2.615,- kr.) ikke bogført som varekøb i [virksomhed2]’s regnskab, og der er heller ikke bogført tilsvarende beløb på mellemregningskonti med [person2] eller med datterselskabet [virksomhed3].

Der er ingen dokumentation for, i hvilket omfang dette yderligere indkøb er viderefaktureret til [virksomhed3] hhv. bogført som salg i [virksomhed2] ApS, idet der faktureres og bogføres blokvis, første gang den 12. marts med 25.000 kr. og 2 gang den 19 marts med 445.000 kr.

Formodningen er dog for, at når effekterne ikke er bogført som varekøb, så er de heller ikke bogført som varesalg.

Fakturasummen på de 16 fakturaer udgør i alt 273.646,28 kr. Der er ingen moms heri, da de er påtegnet som værende omfattet af brugtmomsreglerne.

Af fakturasummen udgør købesummen (hammerslagsprisen) for sølv i alt 208.586, og for guld og porcelæn m.v. 6.750 kr.

Forskellen op til 273.646,28 udgøres af hammerslagsgebyr og forsendelsesomkostninger, dvs. 58.310 kr.

Beregnet ud fra vægtangivelser på bilagene er der (delvis beregnet ud fra gennemsnitspris) i alt indkøbt 58.229 gram sølv.

Ud over de 16 fakturaer, som angiveligt er købt for udlæg fra [person2], har han den 5. marts 2012 indskudt kontant 100.000 kr. til [virksomhed2] ApS’, bogført på hans mellemregningskonto i selskabet, og angiveligt til brug for varekøb.

Der er ikke fremlagt dokumentation for et sådant yderligere varekøb.

Kronologisk kan forløbet illustreres således:

Sammen med indsigelsen af 28/8 2014 har selskabet indsendt en ”aktivoverdragelsesaftale”.

Aftalen er dateret 19. januar 2012 og underskrevet af [person1] både som køber og sælger, hhv. på vegne ham selv personligt som køber og på vegne af [virksomhed7] ApS som sælger.

[person1] var ikke if. Erhvervs & Selskabsstyrelsen registreret som direktør i [virksomhed7] ApS på dette tidspunkt.

Iflg. aftalen har [virksomhed7] ApS solgt varelageret til [person1] for lagerets bogførte værdi 70.000 kr.

En råbalance fra [virksomhed7] ApS pr. 31/7 2011 er tidligere fremlagt til dokumentation for den bogførte værdi. [virksomhed7] ApS har ikke indsendt regnskab eller selvangivelse for året.

Iflølge aftalen består det overdragne varelager primært af antikviteter, marskandisereffekter m.m.

På baggrund af de oplysninger der foreligger om selskabets køb og salg i selskabets første 2 uger efter registreringen, kan et primo varelager af guld og sølv herefter beregnes til minimum følgende:

SKAT mener, at sammenholdelsen af bogført varelager primo, varekøbsbilag og varesalgsbilag viser, at der gennem datterselskabet [virksomhed3] er solgt flere effekter, end der foreligger dokumenteret indkøb og primolager til.

SKAT kan ikke tilslutte sig advokat [virksomhed9]s forklaring om svingende priser, idet der fortrinsvis er tale handel med guld og sølv, som er relativt prisfaste jf. det registrerede øvrige køb og salg. (se tidligere fremsendte bilag 1, 2 og 4).

Derfor er det SKAT’s opfattelse, at der indenfor de 2 uger, hvori den ekstraordinære store omsætning er konstateret, ikke er sket prisændringer på ædelmetallerne af betydning.

Det er endvidere SKAT’s opfattelse, at det yderligere varelager stammer fra [person2]s tidligere selskab [virksomhed7] ApS, for hvilket der ikke er indgivet selvangivelse siden 30/6 2010.

Varelageret i det nu opløste [virksomhed7] ApS er ikke dokumenteret til kun at udgøre 70.000 kr. og [person2] har som eneaktionær haft ubegrænset rådighed over selskabets aktiver indtil det opløses.

SKAT finder, at det yderligere varelager skal anses for værende udloddet til [person2] og derefter overdraget ved gave til [person1], som herefter har indskudt det i [virksomhed2] ApS. Selskabet vil være skattepligtigt af dette som tilskud efter Statsskattelovens § 4.

Som indskudt varelager vil dette tillige indgå i selskabets vareforbrug med et deraf følgende tilsvarende fradrag jf. Statsskattelovens § 6.

Til selskabets indsigelser i brev af 28/8 2014 har SKAT følgende bemærkninger:

Selskabets advokat anfører, at SKAT’s regneeksempler er misvisende.

Som begrundelse herfor anfører han, at det af et regnskabsudkast for [virksomhed3] for perioden 23/2 2012 til 30/9 2012 fremgår, at datterselskabet har haft en omsætning på ca. 1 mio. kr. mere end opgjort af SKAT.

[virksomhed3] har som nævnt ikke indsendt nogen selvangivelse og selskabets advokat [virksomhed9] har den 11/3 2013 meddelt, at selskabets ledelse og revision er afmeldt, at selskabet ham bekendt er uden midler og at han forventer at selskabet snarest vil blive taget under tvangsopløsning.

Der foreligger derfor ingen dokumentation fra datterselskabet, for de nu anførte påstande.

Forskellen mellem den af SKAT opgjorte omsætning i [virksomhed3] 6.207.163 kr. og den af advokat [virksomhed9] oplyste omsætning 7.153.203 kr., skyldes i øvrigt i det væsentlige, at selskabet også efter den 1/7 2012, hvor der blev indført omvendt moms på sølvskrot, vedblev med at opkræve moms:

Det er hermed samtidig påvist og bekræftet, at [virksomhed3] udelukkende har købt sine varer fra [virksomhed2] ApS (og evt. fra [person2] personligt) og udelukkende har solgt sine varer til [virksomhed10] A/S.

SKAT fastholder herefter, at der har været et uregistreret varelager, som må stamme fra [person2]s tidligere selskab [virksomhed7] ApS eller fra hans personlige virke som skrothandler.

Det yderligere varekøb, faktureret direkte til [person2], som er dateret senere end det påviste salg, og som ikke afspejler sig i [virksomhed2] ApS’s bogføring, hverken som varekøb eller på mellemregningskonti med [person2] eller med [virksomhed3] ændrer ikke herved.

For så vidt angår den uretmæssigt opkrævede moms 696.364 kr. fremsendte advokat [virksomhed9] den 8. februar 2013, på [virksomhed3] ApS’s vegne, kreditnotaer til [virksomhed10] A/S svarende til pålydende af de oprindeligt udstedte afregningsbilag (inkl. moms) og fremsendte samtidig et sæt nye fakturaer til [virksomhed10] A/S, denne gang ekskl. moms, men med den samme pålydende fakturapris. Med fremsendelsen meddelte advokat [virksomhed9], at momsafregningen herefter påhvilede [virksomhed10] A/S.

Baggrunden herfor var, at selskabet og dets advokat var blevet opmærksom på, at der fra den 1/7 2012 gjaldt nye regler i momslovens § 46 stk. 1 nr. 7 om omvendt moms på metalskrot – herunder ”sølvaffald”.

[virksomhed3] ApS har dog aldrig hverken indbetalt momsen til SKAT eller tilbagebetalt den opkrævede moms til køberen.

Endelig til advokat [virksomhed9]s indsigelse af 19. december 2014 bemærker SKAT, at forholdet omkring [person1]s manglende et til at tegne selskabet [virksomhed7] ApS, samt det ved overdragelserne mellem ham og [virksomhed7] ApS indeholdte interessefællesskab mellem [person1], [person2] og de implicerede selskaber, ikke direkte har betydning for skatteansættelsen for [virksomhed2] ApS. Indsigelsen er derfor behandlet hos de berørte parter.

(...)”

Fratrukne udgifter, som anses for løngoder for personalet

SKAT har begrundet ændringerne til dette punkt således:

”(...)

Rejseudgifter med ledsager.
SKAT har gennemgået selskabets konti, indeholdende udgifter til rejse, fortæring og ophold.

Flere af bilagene vedrører 2 personer, men er uden påtegning om anledning og deltagere. Se opgørelsen bilag 7 (tidligere fremsendt) over rejser, kost og logi med 2 deltagere.

I regnskabsåret 2011/2012 udgør disse rejser i alt 10.228 kr.
Advokat [virksomhed9] og [person1] har ved mødet i SKAT den 14/11 2013 oplyst, at [person2] ved flere lejligheder har været ledsaget af sin veninde [person3].

Arbejdstøj

Wellnesophold i Tyskland

Bilag 287: 5 dages Wellnessrejse til Tyskland, købt på auktion [virksomhed5].

fratrækkes som varekøb med 4.701,07 kr. og ses ikke videresolgt eller på lager4.701 kr.

Hotelophold på ”[hotel1]"

Køb af hotelophold bilag 39, 3 nætter på hotel ”[hotel1]”, fratrukket
som varekøb
1.619 kr.

Advokatudgifter

Bilag 973. Selskabet har afholdt udgift til [virksomhed11] angående arbejde

med sag om Fleksjob, ført imod [by1] Kommune (tidl. fremsendt bilag 7).6.250 kr.

3.2. SKAT’s opfattelse

Rejseudgifter med ledsager

Det er SKAT’s opfattelse, at de udgifter som skyldes deltagelse af [person2]s ledsager, der ikke er ansat i eller på anden måde er relateret til selskabets indtægtsskabende aktiviteter, skal anses for værende afholdt i [person2]s interesse.

50 % af disse rejser anses derfor for en yderligere løn til [person2], hvorfor selskabet fortsat har fradrag for udgiften jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr. a.

Se opgørelsen på tidligere fremsendt bilag 7 over rejser, kost og logi der anses som løngoder for 50 % vedkommende.

Herefter anses 5.114 kr. som skattepligtigt løngode for [person2] jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Arbejdstøj

SKAT finder at der er tale om almindelige beklædningsgenstande afholdt for personale og ikke som særligt udstyr, nødvendiggjort af arbejdets karaktér.

Tøjet anses som almindelig beklædning og derfor som et skattepligtigt løngode for [person2] jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Wellness og hotelophold

SKAT finder ikke at der er en sammenhæng mellem de afholdte udgifter til wellness og hotelophold og selskabets indkomstskabende aktivitet, og anser derfor udgifterne for afholdt i [person2]s interesse, og dermed et skattepligtigt løngode for [person2] jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Advokatudgift

SKAT finder, at sagens førelse imod [by1] Kommune er et personligt anliggende mellem [person2] og Kommunen, idet det omhandler hans personlige indkomstforhold. Udgiften er som sådan selskabet uvedkommende men anses som et skattepligtigt løngode for [person2] jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

(...)”

Kontant varekøb efter den 1. juli 2012, som ikke er indberettet til SKAT, er ikke fradragsberettiget jf. Ligningslovens § 8Y stk. 1

SKAT har begrundet ændringerne til dette punkt således:

”(...)

[virksomhed2] skal nægtes fradrag for varekøb fra personer, til hvem der er udbetalt kontante købesummer over 10.000 kr., ligesom [virksomhed2] ApS hæfter for den skat og moms, som disse sælgere evt. skulle have betalt.

SKAT har opgjort selskabets kontante varekøb (se tidligere fremsendt bilag 8 og 9) efter 1/7 2012, og nægter herefter selskabet fradrag jf. Ligningslovens § 8 Y for 348.847 kr.

Til advokatens indsigelse af 28/8 2014 bemærker SKAT, at det fremgår direkte af lovteksten, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få skattemæssigt fradrag, og som gælder f.s.v. angår medhæftelse for en sælgers eventuelle momsgæld. Advokatens fokus synes at være rettet imod sælgerne som ofte er privatpersoner, i stedet for at forholde sig til [virksomhed2] ApS som køber.

(...)”

SKAT har den 5. august 2019 indsendt yderligere bemærkninger på baggrund af selskabets repræsentants supplerende bemærkninger indsendt den 8. juli 2019.

”(...)

Advokaten anfører 5 forhold, som nedenfor kommenteres af Skattestyrelsen:

At selskabets lagerliste angiveligt er misvisende fordi værdien af ”Dødsbo og andet indbo” fortrinsvis skulle indeholde værdien af sølv effekter har formodningen imod sig, idet der er en særskilt post på lagerlisten der hedder ”diverse sølvbestik/korpus, opgjort på antal gram (nøjagtigt.)

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at såvel varekøb som varesalg og lageropgørelser af Skattestyrelsen (dengang SKAT) i skatteansættelsen er opgjort præcist og iht. selskabets egen dokumentation og lageropgørelser, og som i øvrigt er tiltrådt i indsigelsens indledning, og at det derfor påhviler selskabet at dokumentere, såfremt ædelmetal og andre effekter er benævnt forkert eller opgjort til misvisende lagerværdier. Denne bevisbyrde har selskabet ikke løftet.

Der findes ingen særregler for lageropgørelser i denne type virksomhed, og ikke nogen skatteretligt anerkendt kutyme for nedskrivning af lagerværdierne.

Sagsfremstillingens pkt. 2 Tilskudsbeskatning af og fradrag for varelager primo 288.438 kr..

Advokaten henviser til sin indsigelse i sagen mod selskabets hovedaktionær [person1], da korrektionen i selskabet [virksomhed2] ApS udlignes af en tilsvarende ansat varekøbsudgift.
Dog bemærker advokaten, at SKAT’s ansættelse af yderligere varelager primo rettelig skal ansættes til
+/-268.453 kr., svarende til yderligere varelager 214.762 + moms, i stedet for som ændret i SKAT’s afgørelse af 21/1-2015 288.438 kr.

Skattestyrelsen tiltræder korrektionen, som er overensstemmende med den beskatning, som er foretaget hos hovedaktionær [person1]. Korrektionen er indkomstneutral for selskabet.

Sagsfremstillingens pkt. 3 fradrag for rejse og personaleudgifter, samt advokatudgift, i alt 20.334 kr.

Af procesøkonomiske årsager påklager advokaten ikke SKAT’s lønbeskatning af 50 % af afholdte rejseudgifter m.v.

Derimod klages der over, at advokatudgift afholdt i forbindelse med sag mod [by1] Kommune angående godkendelse af [person4] som fleksjobber i [virksomhed2] ApS, er anset som løn til [person2].

Advokaten gør gældende, at det er i selskabets interesse at få fleksjob ordningen med [person2] igennem, da han er vital betydning for selskabets drift.
Der vedlægges kopi af mail veksling mellem [person1], advokat [person5] og Kommunen, hvoraf det umiddelbart fremgår, at Kommunen har været skeptisk i forhold til virksomhedens erhvervsmæssige karaktér.

Skattestyrelsen har den 16/7 og 5/8 2019 telefonisk taget kontakt til [by1] Kommune, Borgerservice og talt med hhv. [person6] og [person7], som var involveret i sagen om [person2]s sag om fleksjob.

De forklarer, at der mellem [virksomhed2] ApS og [person2], med fagforeningen 3F’s mellemkomst var indgået en individuel overenskomst, og at selskabet på grundlag af denne havde søgt om tilskud til fleksjob på grundlag af en langt højere timeløn, end Kommunen ville give tilskud til.
Ankestyrelsen gav kommunen medhold i, at der maksimalt kunne gives fleksjob tilskud på grundlag af den mindste overenskomstmæssige løn.
3F stævnede herefter på vegne [virksomhed2] ApS Ankestyrelsens afgørelse til byretten, men tabte også her sagen.

Kommunen har aldrig før eller siden haft en sag, hvor en arbejdsgiver har ført retssag for at få én bestemt person ansat som fleksjobber til en bestemt (høj) løn, og er ikke i tvivl om at dette skyldes interessesammenfaldet mellem arbejdsgiver (selskabet og slægtsskabet) og [person2].

Det er på baggrund heraf fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at advokatomkostninger relateret til sagen om fleksjobtilskud, er afholdt i [person2]s interesse, og at det usædvanligt at en arbejdsgiver ville afholde sagsomkostninger, for at opnå en højere lønudgift end den mindste overenskomstmæssige løn.

Sagsfremstillingens pkt. 4 Kontant varekøb efter 1/7 2012 (kontantkøbsreglen), 348.847 kr.

Advokaten har tilsyneladende erkendt, at kontantkøbsreglen i Ligningslovens § 8Y afskærer selskabet fra fradrag for kontant varekøb efter 1/7 2012, og har søgt Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen jf. kopi af genoptagelsesanmodning dateret 1/7 2019.
Denne er i sagens natur endnu ikke behandlet og ses pt. Ikke journaliseret.

Ligningslovens § 8Y indeholder ingen dispensationsregel for manglende indberetning af kontante køb, og advokaten har fra starten da også været af den overbevisning, at reglen ikke fandt anvendelse ved køb fra private. Der er således ikke tale om en forglemmelse.

Skattestyrelsen finder derfor at fradraget bør nægtes.

(...)”

Skattestyrelsen har i en udtalelse den 25. september 2019 til Skatteankestyrelsen indsendt supplerende oplysninger således:

”(...)

Skattestyrelsen har nu registreret genoptagelsesanmodningen, som vedrører begæring om fradrag for kontantkøb med henvisning til Ligningslovens § 8Y stk. 4.

Anmodningen er indsendt rettidigt den 1/7 2019 jf. Ligningslovens § 8 stk. 4, som ændret ved lov nr. 1430 af 5. december 2018.

Med anmodningen medfølger den liste over private og erhvervsdrivende sælgere, som er udarbejdet af SKAT som bilag 8 og 9 til afgørelsen af 21/1 2015.

Desuden er der vedlagt kopier af de afregningsbilag, som udgør bilagsdokumentationen for varekøbene. Af bilagene fremgår sælgernes navn og adresse, dog uden postnummer, men i nogle tilfælde tlf. nummer.

Indberetningen er sket vis mail til [virksomhed12], idet der ikke ses at være oprettet noget system/modul til brug for den type indberetninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indberetningen må anses for fyldestgørende, hvorfor den del af skatteansættelsen, som vedrører forhøjelse pga. nægtelse af fradrag for kontantkøb jf. Ligningslovens § 8Y kan frafaldes med 348.847 kr.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 656.450 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten gjort overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en forhøjelse af selskabets skatteansættelse i indkomståret 2012, idet SKAT generelt har misforstået faktiske forhold og sammenblandet beløb og faktum mellem selskabet og hovedanpartshaverens far.

Ved kontormødet i Skatteankestyrelsen har hovedaktionæren og repræsentanten blandt andet anført, at parterne havde opsøgt regnskabsmæssig bistand fra opstarten af selskaberne, da de ville undgå at skulle komme i problemer. Derfor har de brugt BDO som samarbejdspartner herom. Der har dog efterfølgende været store problemer, jf. nærværende sager.

SKATs gennemgang af selskabet [virksomhed2] ApS’ skatte- og momsgrundlag var ifølge repræsentanten startet i forbindelse med, at hovedaktionærens far ([virksomhed2] ApS) havde en sag om fleksjob via kommunen.

Repræsentanten anførte på mødet, at SKATs beregninger vedrørende forhøjelse af skatte- og momsgrundlaget er fejlagtige. Der forekommer ifølge repræsentanten periodeforskydninger mht. klagernes køb og salg af bl.a. sølv, idet de har en fast aftale om priser med aftageren, [virksomhed10] A/S. Der kan derfor ikke foretages en-til-en beregninger, som SKAT har gjort. Repræsentanten gennemgik herefter sin holdning til, hvordan beregningerne rettelig skal foretages.

Hovedaktionærens far ønskede angående momsforhøjelsen oplyst, hvorvidt denne overhovedet skal foretages, idet der er tale om brugtmoms-køb, hvor momsen jo er indeholdt i beløbet.

Der har også været større problemer med produkternes renhed, og parterne har haft forskellige meningsudvekslinger herom med bl.a. [virksomhed5]. Det endte med, at klagerne slet ikke måtte handle hos [virksomhed5] i [by2], fordi parterne havde påpeget, at der var problemer med renheden af det sølv m.v., som de havde købt. Bilag vedrørende køb af sølv giver ikke nogen garanti for produkternes renhed.

Angående fradrag for advokatudgifter i forbindelse med faderens flexjob-sag, så var det selskabet, som førte sagen.

Vedrørende privat salg på 72.800 kr. var der tale om arvede effekter efter hovedaktionærens afdøde farmor og farfar.

Der er fremlagt en aktivoverdragelsesaftale, hvoraf fremgår, at der er foretaget salg til hovedaktionæren til markedsværdi. Der fremgår ifølge regnskaber for [virksomhed7] ApS desuden ”anden gæld”, som er stigende igennem årene, hvoraf man kan udlede, at der er et tilgodehavende for hovedaktionærens far.

Selskabets repræsentant har den 8. juli 2019 fremsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

SKAT indleder beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til problemstillingen med en beskrivelse af varelagerudviklingen og køb og salg i perioden, herunder en beskrivelse af faktum angående sølv og en række indløb foretaget af [person2] på vegne af .

Hovedparten af oplysningerne er uden betydning for vurderingen af nærværende problemstilling og vil blive beskrevet og påtalt nærmere ved behandlingen af de øvrige problemstillinger nedenfor. Manglende indsigelser eller bemærkninger til sagsfremstillingen hverken kan eller skal således tages som udtryk for en umiddelbar accept af SKATs beskrivelse af sagens faktiske forhold.

Det fremgår af beskrivelsen af SKATs opfattelse, at i den omhandlede periode har indkøbt guld for kr. 188.556 samt antik og brugskunst for kr. 248.292. Heraf er der varesalg m.v. i perioden for samlet kr. 36.245 og varer i behold som varelager pr. 30. september 2012 for samlet kr. 93.000. Dette fører SKAT til den konklusion, at der er yderligere salg af guld og antik og brugskunst for kr. 307.603.

• • • • ••

Indledningsvis bemærkes, at SKATs opgørelse af ' indkøb af henholdsvis guld samt antik og brugskunst baseret på selskabets regnskabsmateriale m.v. ikke bestrides. Til belysning af materialet fremlægges som bilag 2 ' interne årsrapport for 2012. ' eksterne årsrapport for 2012 fremlægges som bilag 3. Lageropgørelse af ' lager pr. 30. september 2012 fremlægges som bilag 4. Endelig fremlægges for god ordens skyld SKATs opgørelse af ' indkøb af "andet end sølv" i 2012 som bilag 5. Det bemærkes, at SKATs opgørelse udgør bilag 2 til SKATs forslag til afgørelse af den 30. juni 2014.

SKATs opgørelse af ' varesalg i perioden frem til 30. september 2012 fremlægges for god ordens skyld som bilag 6. Det bemærkes, at dette bilag indgår i SKATs forslag til afgørelse som bilag 5.

Den forhøjelse af ApS' skatteansættelse for indkomståret 2012 på kr. 307.603, som SKAT har gennemført ved afgørelse af den 21. januar 2015, beror helt grundlæggende på en misforståelse af sagens faktiske forhold.

Det bestrides, at der er afhændet varer, herunder guld, af , uden at varesalget er registreret og medgået ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. De samlede salg af guld, sølv og antik og brugskunst er i sin helhed registreret og medtaget i selskabets omsætning i perioden fra selskabets oprettelse til 30. september 2012.

Når der opstår forskelle mellem lageropgørelsen pr. 30. september 2012 og de registrerede salg af guld og antik og brugskunst, beror dette på flere selvstændige faktorer i relation til selskabets drift.

For det første skal det fremhæves, at en række køb foretaget af eksempelvis guld anslået til en bestemt karat efterfølgende kunne vise sig at være guldduble eller lignende, hvorfor den indkøbte vare herefter var uden værdi. Sådanne varer blev naturligvis ved opgørelse af varelagerværdien pr. 30. september 2012 medregnet til varernes reelle værdi, kr. 0. Det er således væsentligt ved vurderingen af SKATs afgørelse at være opmærksom på, at angivelserne i købsdokumenterne udgør en beskrivelse af parternes overensstemmende opfattelse af de handlede aktivers karakter. Lødigheden af de enkelte guldvarer kunne imidlertid variere i forhold til det anslåede eller det stempel, der umiddelbart var indlagt i guldet. Dette giver en væsentlig usikkerhed på værdien, som der ikke tages højde for i SKATs afgørelse.

For det andet bemærkes, at der ved eksempelvis køb af "diverse indbo" eller "rydning af bo" eller lignende som absolut udgangspunkt vil være tale om køb af dødsboer, hvor det er sølvværdien af boet, der bærer værdien og skal dække omkostningerne ved rydningen m.v. for selskabet. I den omhandlede periode fra selskabets opstart til 30. september 2012 udgør værdien af sådanne indkøb kr. 94.600, jf. bilag 5.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at indkøbene af boer m.v., der indgår i SKATs opgørelse som "antik og brugskunst", som absolut udgangspunkt vil være afhændet som sølv af forskellig lødighed. Dette giver baggrund for en betydelig fejlmargen i SKATs opgørelse, hvilket tillige understøttes af de lageropgørelser og efterkontroller, SKAT har lagt til grund for sin afgørelse.

For det tredje henledes opmærksomheden på, at ' lageropgørelse pr. 30. september 2012, jf. bilag 4, er opgjort i puljer uden en decideret specifikation af hver enkelt lagerdel indkøbt i perioden. Dette er i fuld overensstemmelse med branchekutyme og indebærer, at eventuelle lagervarer, som måtte have en højere værdi end umiddelbart skønnet ved opgørelsen pr. 30. september 2012, ville blive beskattet i forbindelse med afhændelsen af de enkelte varer.

Den skønsmæssige opgørelse af varelageret tager blandt andet højde for markedsudsving i eksempelvis værdien af forskellige porcelænseffekter, møbler i træ af forskellig karakter m.v., som kan indebære tab i forhold til indkøbsprisen.

Det bemærkes endvidere, at lageropgørelsen foretages til indkøbspriser for de enkelte varepartier, således at eksempelvis et dødsbo indkøbt til kr. 8.000, hvoraf der sælges sølv for kr. 7.500, ved varelageropgørelsen vil blive medtaget til en værdi på kr. 500, uanset at de resterende dele af boet eventuelt vurderes at have en værdi på kr. 2.500. Dette er i overensstemmelse med branchekutyme og godkendt af selskabets revisor som værende i overensstemmelse med praksis.

Endelig beror SKATs afgørelse for det femte på den fejlagtige forudsætning, at der ikke indgår salg af guld og sølv m.v. fra de enkelte boer i værdien af sølvsalget foretaget til selskabet, [virksomhed3], der forestod videresalg af ædelmetallerne til selskabet, [virksomhed10] A/S. Dette er ikke korrekt som beskrevet delvist ovenfor, og som det vil blive uddybet nedenfor.

Helt overordnet er salget af guld og sølv foretaget som puljesalg både fra til [virksomhed3] og fra [virksomhed3] til [virksomhed10] A/S. Der blev handlet i betydelige mængder, og i disse indgik blandt andet sølvbestik, service af anden art, sølvlysestager m.v. indkøbt fra dødsboer og private på anden måde samt guld af forskellig lødighed, der tillige blev handlet som en del af de "sølvallokeringer", der blev aftalt mellem [virksomhed10] A/S og [person2] på vegne af [virksomhed3], som en del af den løbende samhandel. Der henvises til en mere dybdegående beskrivelse af samhandlens karakter nedenfor.

Det beror altså på en forkert forudsætning fra SKATs side, når det lægges til grund, at det indkøbte guld og "antik og brugskunst" skulle være i behold som lager pr. 30. september 2012 eller er afhændet uden at indgå i omsætningen.

Det indkøbte guld indgår i omsætningen som salg af sølv i større mængder fra til [virksomhed3] og igen i salget fra [virksomhed3] til [virksomhed10] A/S. Det samme er tilfældet for hovedparten af den "antik og brugskunst", der blev indkøbt i perioden. Enten er denne nedskrevet til en værdi af kr. 0 ved opgørelse af varelageret pr. 30. september 2012, fordi der var foretaget salg fra det enkelte køb, der oversteg værdien af dette, eller værdien er indgået som salg af sølv til [virksomhed3] og igen videre herfra til [virksomhed10] A/S, fordi der i værdien indgik betydelige sølvdele af forskellig karakter og lødighed.

Endelig er enkelte af de indkøbte varer, herunder særligt en mængde af det indkøbte guld i perioden, konstateret som fejlkøb, der har medført, at de indkøbte effekter er uden værdi, eller at disse ved værdiansættelsen af varelageret pr. 30. september 2012 vurderedes til en samlet lavere omsætningsværdi, end de var indkøbt til.

Samlet fører ovenstående faktiske forhold og SKATs misforståelse heraf til, at der ikke foreligger en reel baggrund for at forhøje ' skatteansættelse for indkomståret 2012 pr. 30. september 2012 med kr. 307.603 som følge af uregistreret indtægt fra salg af guld, brugskunst og antikviteter. Der foreligger ganske enkelt ikke uregistrerede salg, men salg registreret anderledes end de foretagne køb samt ændringer i værdiansættelser og enkelte fejlkøb af større værdi i den omhandlede periode.

Nærmere om tilskudsbeskatning af varelager primo

Det bestrides helt overordnet, at der er baggrund for at foretage en beskatning af yderligere varelager primo overtaget af via hovedaktionær, ([person1]). Det bemærkes vedrørende dette punkt, at spørgsmålet om eksistensen af et yderligere lager behandles under spørgsmålet om beskatningen af ([person1]), jf. nærmere nedenfor.

Det omhandlede punkt tillægges ikke betydning ved opgørelsen af ' skatteansættelse, idet skatteansættelsen forhøjes med kr. 288.438 og nedsættes med kr. 288.438, idet beløbet anses for anvendt til varekøb med følgende fradrag herfor. Det bemærkes for god ordens skyld, at beløbet, der er opgjort til kr. 288.438 i SKATs afgørelse af den 21. januar 2015, rettelig skal udgøre kr. 268.453, svarende til det yderligere beregnede varelager primo kr. 214.762 tillagt 25 % moms.

Det bestrides som anført, at der er overtaget noget yderligere varelager fra [virksomhed7] ApS, der har kunnet indskydes i via [virksomhed1] ApS.

Fradrag for rejse- og personaleudgifter

SKAT har forhøjet ' skatteansættelse med kr. 20.334 vedrørende rejse- og personaleomkostninger afholdt i indkomståret 2012. De afholdte omkostninger er anset for yderligere løn til [person2] og dermed fradragsberettiget som en lønudgift.

Henset til beløbenes størrelse og karakter accepteres det af procesøkonomiske årsager, at beløbene, svarende til 50 % af de afholdte rejseudgifter med ledsager, arbejdstøj, en overnatning kvalificeret som wellnessophold og et hotelophold, kvalificeres som yderligere lønudgifter til [person2].

Udgiften til advokatbistand i en fleksjobssag mod [by1] Kommune samlet kr. 6.250 fastholdes dog som en fradragsberettiget, erhvervsmæssig omkostning i ' skatteansættelse for indkomståret 2012.

Det beror i al sin enkelthed på en fejl ved faktureringen, at fakturaen er udstedt til [person2] personligt.

Til dokumentation af ' involvering i sagen fremlægges skriftveksling mellem kommunens medarbejder og hovedanpartshaver og direktør, [person1], samt advokat [person5] fra [virksomhed11] vedrørende sagen som bilag 7. Det fremgår med klarhed, at [person1] og selvstændigt var væsentligt involveret i drøftelserne om fleksjobbet og oprettelsen heraf.

Baggrunden for selskabets dybe involvering var en formodning om, at [by1] Kommune ville trække sagen i langdrag med henblik på at kunne udskyde beslutningen og vurderingen af [person2]s egnethed til fleksjobbet, indtil nye regler trådte i kraft ved udgangen af 2012. Dette ville have væsentlige økonomiske konsekvenser i relation til det tilskud til ansættelsen, som kunne opnå.

havde derfor en væsentlig selvstændig, erhvervsmæssig interesse i at fremme fleksjobbet - ikke alene i form af den ressource, som [person2] med sin viden om branchen og sine kontakter heri kunne tilføre selskabet - men tillige i form af det tilskud, der kunne opnås og størrelsen heraf. Dette var baggrunden for, at selskabet fandt det betimeligt og nødvendigt at afholde omkostningerne til advokatassistance i relation til sagen.

Der er ikke som forudsat af SKAT tale om en sag af privat karakter for [person2], men derimod en sag af erhvervsmæssig karakter og af væsentlig betydning for .

Nærmere om kontant varekøb foretaget efter 1. juli 2012 uden indberetning til SKAT

En oversigt over de kontantkøb, SKAT nægter fradrag for i perioden fra 1. juli 2012 til 30. september 2012 ved afgørelse af den 21. januar 2015, fremlægges som bilag 8. De omhandlede kontante køb er samlet opgjort til kr. 348.847.

har som en del af sin forretningsstrategi foretaget opkøb af dødsboer, antikgenstande, antikviteter samt guld og sølv fra private personer. I en række tilfælde er indkøbene af en sådan størrelse, at de kontante betalinger oversteg kr. 10.000 og dermed grænsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, for retten til fradrag for de kontante indkøb.

Hovedparten af de indkøb, der blev foretaget kontant, skete til private personer, der ikke var indstillet på at modtage kontooverførsler, checks eller lignende ved de enkelte handler. forstod SKATs vejledninger vedrørende hæftelse og fradragstab for kontante betalinger således, at bortfald af fradrag for varekøbene samt potentiel risiko for hæftelse for moms m.v. ikke var gældende i tilfælde ved køb fra private personer. Denne opfattelse blev bekræftet af SKATs vejledninger i relation til spørgsmålet om hæftelse, og det var helt naturligt at drage den følgekonklusion, at tilsvarende var gældende i relation til spørgsmålet om bortfald af fradrag for betalingerne.

har i henhold til ligningslovens § 8 Y, stk. 4, anmodet Skattestyrelsen om at genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomståret 2012 og nedsætte skatteansættelsen med den foretagne forhøjelse, idet der er foretaget indberetninger og fremlagt oplysninger om modtagerne af de enkelte beløb. Anmodningen om genoptagelse fremlægges som bilag 9.

Det har ikke forud for Skattestyrelsens behandling af anmodningen om genoptagelse været muligt at afklare betydningen af anmodningen om genoptagelse, herunder hvorvidt denne kan gennemføres som en del af den verserende klagesag, således at Skattestyrelsen anerkender, at skatteansættelsen skal nedsættes med den foretagne forhøjelse på kr. 348.847. Straks der foreligger en afklaring af det videre forløb, jf. anmodningen om genoptagelse (bilag 9), orienterer vi Skatteankestyrelsen nærmere herom.

Indtil der foreligger en afklaring af genoptagelsessagens videre forløb, fastholdes påstanden om nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med kr. 348.847, jf. klage af den 8. april 2015.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentanten bl.a., at [virksomhed2] ifølge SKAT den 6. marts 2012 solgte varer for et højere beløb, end varelageret og indkøb kunne begrunde, og indkomsten er derfor forhøjet med 214.762 kr. Forklaringen herpå er ifølge repræsentanten, at [virksomhed2] overtog et eksisterende salg foretaget af [virksomhed7] ApS. Problemer med oprettelse af konti i banken medførte, at et sølvsalg foretaget af [virksomhed7] ApS blev afregnet til [virksomhed2]. Der blev foretaget afregning mellem selskaberne, hvilket er dokumenteret. Der er derfor ingen baggrund for maskeret udlodning af yderligere varelager.

Vedrørende salg af ekstra varelager for 307.603 kr. oplyste repræsentanten, at der ikke er afhændet antik og guld ud over det i regnskabet opgjorte. SKATs opgørelse er fejlbehæftet og baseret på misforståelser af sagens faktum og fejlkvalifikation af de foretagne indkøb.

Bevisbyrden for, at der foreligger indtægter ud over de selvangivne, påhviler SKAT. Bevisbyrden er ikke løftet ved opgørelser baseret på fejlagtige forudsætninger, og der er ingen dokumentation for ”sort” salg.

Skattestyrelsen indstillede på retsmødet afgørelsen stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, mens udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 (dagældende) selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009. For indkomståret 2011; lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

SKATs opgørelse af selskabets varebeholdning samt køb og salg af guld, antik og brugskunst viser, at selskabet har registreret mere køb end der er registreret salg eller beholdning. Der er således indkøbt guld, brugskunst og antikviteter i et omfang, som ikke er bogført som varesalg eller varelager.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation eller påvist, at SKATs beregninger ikke er retvisende. En redegørelse fra selskabets repræsentant udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ændret vurdering eller omklassificering af selskabets varekøb. Det er således udokumenteret, at der som påstået af selskabets repræsentant foreligger salg, som er registreret anderledes end de foretagne køb, samt ændret i værdiansættelser.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Tilskudsbeskatning af varelager primo

SKAT har påvist, at selskabet fra stiftelsen den 23-02-2012 til 06-03-2012 har haft en omsætning, der overstiger det selvangivne varelager primo + varekøbet i perioden ifølge varekøbsbilag, hvilket skyldes tilstedeværelsen eller tilgang af et større varelager ved stiftelsen, end det varelager som fremgår af bogføringen.

Det yderligere varelager stammer fra hovedaktionærens fars tidligere selskab [virksomhed7] ApS, for hvilket der ikke er indgivet selvangivelse siden 30-06-2010. Varelageret i det nu opløste [virksomhed7] ApS er ikke dokumenteret til kun at udgøre 70.000 kr., og faderen har som eneaktionær haft ubegrænset rådighed over selskabets aktiver, indtil selskabet er opløst.

Det yderligere varelager anses for at være udloddet til hovedaktionærens far og derefter overdraget ved gave til hovedaktionæren, som herefter har indskudt det i [virksomhed2] ApS. Selskabet er skattepligtigt af dette som tilskud efter statsskattelovens § 4.

Som indskudt varelager vil dette tillige indgå i selskabets vareforbrug med et deraf følgende tilsvarende fradrag jf. statsskattelovens § 6.

SKAT har ved en fejl ikke korrigeret afgørelsens side 1 fra forslag til ændring på 288.438 kr. til selve afgørelsen på 214.762 kr., hvilket skal korrigeres.

Landsskatteretten nedsætter derfor yderligere indskudt varelager primo med 73.676 kr. og nægter fradrag for yderligere vareforbrug med 73.676 kr. vedrørende dette punkt.

Fratrukne udgifter, som anses for løngoder for personalet

Der er ikke registreret ansatte i selskabet, og udgifter afholdt vedrørende deltagelse af hovedanpartshaverens fars ledsager, der ikke er ansat i eller på anden måde er relateret til selskabets indtægtsskabende aktiviteter, anses for værende afholdt i faderens interesse. 50 % af disse rejser anses derfor for en yderligere løn til faderen, hvorfor selskabet fortsat har fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Klagerens repræsentant har i sine bemærkninger af 8. juli 2019 oplyst, at han af procesøkonomiske årsager kan acceptere, at afholdte rejseudgifter med ledsager, arbejdstøj, en overnatning kvalificeret som wellnessophold samt et hotelophold kvalificeres som yderligere lønudgifter til hovedanpartshaverens far. Fradrag for udgiften til advokatbistand i en fleksjobsag mod [by1] Kommune er dog fastholdt.

Sagen imod [by1] Kommune er et personligt anliggende mellem hovedaktionærens far og Kommunen, idet det omhandler faderens personlige indkomstforhold ved ansættelse i et flexjob i selskabet. Udgiften på 6.250 kr. er dermed selskabet uvedkommende men anses som et skattepligtigt løngode for faderen, jf. ligningslovens § 16 stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Kontant varekøb efter den 1. juli 2012, som ikke er indberettet til SKAT, er ikke fradragsberettiget jf. Ligningslovens § 8Y stk. 1

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 og 2, at:

“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår. Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 4, at:

”Uanset fristen i stk. 3, 2. pkt., og fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheden genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden samtidig med anmodningen har indberettet oplysninger efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., om kontantkøb foretaget i de nævnte indkomstår. Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget såvel indberetningerne som anmodningen om genoptagelse senest den 1. juli 2019.”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har meddelt, at klageren rettidigt har indsendt anmodning om genoptagelse af ansættelsen vedrørende dette punkt, hvilket Skattestyrelsen har accepteret.

Forhøjelsen nedsættes derfor med 348.847 kr. vedrørende dette punkt.