Kendelse af 21-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Generelle oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S. Selskabets aktivitet er udlejning af beboelsesejendomme.

Husleje, [adresse1]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse1] (garagetilbygningen) i 2010, 2011 og frem til 1. april 2012. Lejligheden blev udlejet igen fra den 1. juni 2012.

Der er ikke bogført lejeindtægt vedrørende lejemålet i selskabet.

Ifølge Udbetaling Danmark udgjorde huslejen 3.000 kr. om måneden. Der foreligger en restance vedrørende lejemålet frem til 1. april 2012 på i alt 25.112 kr. som følge af manglende huslejebetaling.

[virksomhed1] A/S havde ud fra de foreliggende oplysninger 3 lejemål i ejendommen [adresse1], henholdsvis i stuen, på 1. sal og i garagetilbygningen.

Repræsentanten har fremlagt udskrift fra [virksomhed1] A/S’ konto 41960 vedrørende lejemål på [adresse1]. Heraf fremgår følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for at være tilgået hovedaktionæren.

SKAT finder ikke, at der er lovgrundlag for en omgørelse af dispositionen, og dermed kan SKAT ikke godkende, at korrektionen sker via hovedaktionærens mellemregning.

Den tilgåede indtægt anses, i henhold til anmodning, for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 31. december 201012 måneder a 3.000 kr.+ 36.000 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 31. december 201112 måneder a 3.000 kr.36.000 kr.

- restance-16.112 kr.

+19.888 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 31 marts 3 måneder a 3.000 kr.9.000 kr.

- restance -9.000 kr.

1. juni 2012 – 30. juni 20121 måned a 3.000 kr. 3.000 kr.+3.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af huslejeindtægten.

Repræsentanten har anført følgende:

”Lejemålet [adresse1] (en garagetilbygning) har ifølge SKATs oplysninger fra folkeregisteret været udlejet i hele 2010, 2011 og frem til 1. april 2012. Fra den I. juni 2012 er lejemålet efter SKATs oplysninger igen udlejet.

...

Af Udbetaling Danmark er det blevet oplyst til SKAT, at huslejen udgør kr. 3.000 om måneden.

Der foreligger en restance vedrørende lejemålet frem til 1. april 2012 som følge af manglende huslejebetaling på i alt kr. 25.112.

...

Som bilag 5 fremlægges udskrift fra selskabets konto 41960 vedrørende lejemål på [adresse1]. Heraf fremgår, at der i april 2011 er bogført tre lejeindtægter svarende til antallet af lejemål. Den mindste lejeindtægt i april 2011 på kr. 2.200 vedrører garagetilbygningen på [adresse1].

I det omfang det måtte blive lagt til grund, at nogle beløb ikke måtte være korrekt indtægtsført i selskabet, er det selskabets opfattelse, at der er sket en fejl i bogholderiet. I det omfang SKATs opfattelse måtte blive lagt til grund, er det korresponderende selskabets opfattelse, at de af SKAT opgjorte beløb skulle have været indtægtsført i selskabet og tilsvarende nedskrevet over [person1]s mellemregning med selskabet.

Som bilag 6 fremlægges udskrift fra [person1]s mellemregningskonto med [virksomhed1] A/S for 2010-2012.

...

...der under alle omstændigheder er grundlag for delvis nedsættelse, da det af udskriften fra selskabets konto 41960, jf. bilag 5, fremgår, at der i april 2011 faktisk er bogført lejeindtægter i selskabet, svarende til antallet af lejemål. Det gøres således gældende, at der skal ske nedsættelse med den af SKAT opgjorte forhøjelse på kr. 3.000 for april 2011 eller alternativt nedsættelse med det faktisk bogførte beløb for lejemålet på kr. 2.200 for april 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er bogført en lejeindtægt på 3.000 kr. pr. måned vedrørende udlejningen af garagetilbygningen i [adresse1].

SKATs opgørelse af lejeindtægten vedrørende lejemålet tiltrædes. Lejeindtægten anses for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Der er ikke grundlag for at foretage en efterregulering på klagerens mellemregning med [virksomhed1] A/S.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse2]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse2], i de påklagede indkomstår.

Ifølge folkeregisteret var der tilmeldt personer på lejemålet i 2010, 2011 og 2012.

En stor del af huslejen vedrørende lejemålet blev indbetalt på klagerens personlige konto:

Ud fra indsætningerne på klagerens konto har SKAT fastslået, at huslejen udgjorde følgende:

”1. januar 2010 – 31. august 2010 5.125 kr. pr. måned

1. september 2010 – 30. juni 2012 5.325 kr. pr. måned”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for at være tilgået hovedaktionæren.

SKAT finder ikke, at der er lovgrundlag for en omgørelse af dispositionen, og dermed kan SKAT ikke godkende, at korrektionen sker via hovedaktionærens mellemregning.

Den tilgåede indtægt anses, i henhold til anmodning, for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 31. august 20108 måneder a 5.125 kr.41.000 kr.

1. september 2010 – 31. december 20104 måneder a 5.325 kr.21.300 kr.

+62.300 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 31. december 201112 måneder a 5.325 kr.+63.900 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 30. juni 20126 måneder a 5.325 kr.+31.950 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af lejeindtægten.

Repræsentanten har anført følgende:

”Det er selskabets opfattelse, at der er sket en fejl i bogholderiet, og at beløbene indsat på [person1]s konto rettelig skulle have været indtægtsført i selskabet, og tilsvarende nedskrevet over [person1]s mellemregning med selskabet.

...

...vedrørende [adresse2], gøres det nærmere gældende, at der under alle omstændigheder er grundlag for delvis nedsættelse, med differencen mellem indsætningerne på [person1]s konto i 2012 på kr. 5.325 og den af SKAT opgjorte forhøjelse for første halvår af 2012 på kr. 31.950. Differencen udgør 26.625.

Dette støttes nærmere derpå, at differencen ikke ses at være indsat på [person1]s konto. Det fremgår videre af SKATs oversigt i regnearket i bilag 4, at der for april og maj 2012 ikke for den omhandlede garagebygning på [adresse1] var nogen tilmelding i folkeregisteret, hvorfor det i hvert fald for disse måneder må lægges til grund, at der faktisk ikke er sket nogen betaling af leje for dette omhandlede lejemål. I lyset af, at omtalte difference ikke ses indsat på [person1]s konto, og i lyset af, at der i april og maj 2012 ikke har været nogen lejer tilmeldt på adressen ifølge folkeregisteret, har det formodningen for sig, at lejemålet har stået tomt i februar og marts 2012, og at en fraflyttet lejer først har fået meldt flytning til folkeregisteret fra april 2012. Det har videre formodningen for sig, at en ny lejer er kommet til i løbet af juni 2012, jf. den nye tilmelding i folkeregisteret, og det må lægges til grund, at der enten ikke er sket faktisk betaling af leje i denne måned, eller at der blot er sket forkert bogføring i selskabet af lejeindtægten, hvorfor der heller ikke for juni 2012, er grundlag for opgørelse af noget beløb til beskatning hos [person1].

Det gøres således gældende, at der vedrørende punkt 2 i SKATs afgørelse under alle omstændigheder er grundlag for nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med den anførte difference på kr. 26.625. ”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en lejeindtægt vedrørende udlejningen af [adresse2], er indtægtsført hos [virksomhed1] A/S.

Derudover kan det konstateres, at en stor del af lejeindtægten blev indsat på klagerens private bankkontoen. Lejeindtægten for lejemålet anses herefter for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Ud fra indsætningerne kan det fastslås, at lejen udgjorde 5.125 kr. i perioden 1. januar til 31. august 2010 og 5.325 kr. i perioden 1. september 2010 til 30. juni 2012. SKATs opgørelse af lejeindtægten vedrørende lejemålet tiltrædes.

Der er ikke grundlag for at foretage en efterregulering på klagerens mellemregning med [virksomhed1] A/S.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse3]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse3]. Selskabet havde 4 lejemål i [adresse3].

Ifølge folkeregisteret var der tilmeldt personer på lejemålet i følgende perioder:

”1. januar 2010 – 1. august 2010

15. januar 2011 – 15. juli 2011

1. august 2011 – 30. juni 2012”

Huslejeindtægten for lejemålet [adresse3], er ikke bogført i selskabet.

En stor del af huslejen er indgået på klagerens personlige bankkonto:

Ud fra indsætningerne på klagerens konto har SKAT fastslået, at huslejen udgjorde følgende:

”1. januar 2010 – 31. december 2010 8.000 kr. pr. måned

1. januar 2011 – 30. juni 2012 7.300 kr. pr. måned”

Repræsentanten har indsendt kopi af konto 69461, ”Deposita [adresse3]”. Heraf fremgår bl.a. følgende:

Derudover er der fremlagt kontoudskrift fra [finans1]. Det fremgår ikke heraf, hvem kontoen tilhører. Ifølge kontoudskriftet er der indsat 21.000 kr. vedrørende [adresse3] den 21. maj 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for at være tilgået hovedaktionæren.

SKAT finder ikke, at der er lovgrundlag for en omgørelse af dispositionen, og dermed kan SKAT ikke godkende, at korrektionen sker via hovedaktionærens mellemregning.

Den tilgåede indtægt anses, i henhold til anmodning, for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 31. juli 2010 7 måneder a 8.000 kr.+56.000 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 31. december 2011 12 måneder a 7.300 kr.+87.600 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 30. juni 2012 6 måneder a 7.300 kr.+43.800 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af lejeindtægten.

Repræsentanten har anført følgende:

”Det er selskabets opfattelse, at der er sket en fejl i bogholderiet, og at beløbene indsat på [person1]s konto rettelig skulle have været indtægtsført i selskabet, og tilsvarende nedskrevet over [person1]s mellemregning med selskabet.

...

...gøres det nærmere gældende, at der under alle omstændigheder er grundlag for delvis nedsættelse med differencen mellem på den ene side indsætningerne på [person1]s konto i 2011 og 2012 på henholdsvis kr. 65.700 og kr. 43.800 og på den anden side de af SKAT opgjorte forhøjelser for 2011 og 2012 på henholdsvis kr. 87.600 og kr. 43.900. Differencerne i [person1]s favør udgør i for 2011 og 2012 henholdsvis kr. 21.900 og kr. 100.

Differencerne ses ikke at være indsat på [person1]s konto. Særligt for 2011 kan desuden ikke med fornøden sikkerhed lægges til grund, at leje faktisk er betalt som opgjort af SKAT, når der henses til SKA Ts oversigt i regnearket i bilag 3, hvoraf fremgår, at der for januar og juli 2011 alene har været tilmelding i folkeregisteret i halvdelen af disse måneder.

Det gøres således gældende, at det må lægges til grund, at der enten ikke er sket faktisk betaling af leje svarende til de netop ovenfor opgjorte differencer, eller at der blot er sket forkert bogføring i selskabet af lejeindtægten, hvorfor der skal ske nedsættelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012 med henholdsvis kr. 21.900 og kr. 100.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [virksomhed1] A/S har bogført lejeindtægt vedrørende lejemålet.

Der er ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende lejemålet. Det kan konstateres, at en stor del af lejeindtægten blev indsat på klagerens private bankkontoen. Ud fra indsætningerne kan det fastslås, at lejen udgjorde 8.000 kr. i perioden 1. januar til 31. juli 2010 og 7.300 kr. i perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2012. SKATs opgørelse af lejeindtægten vedrørende lejemålet tiltrædes.

Lejeindtægten for lejemålet anses herefter for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Der er ikke grundlag for at foretage en efterregulering på klagerens mellemregning med [virksomhed1] A/S.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse4]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse4], i 2010, 2011 og 2012. Selskabet havde i de påklagede indkomstår 3 lejemål i [adressen], henholdsvis i [adresse4], [adresse9] og [adresse10].

Der foreligger ikke huslejekontrakter vedrørende lejemålet. Ifølge Udbetaling Danmark udgjorde huslejen i perioden 52.800 kr. årligt, svarende til en månedlig husleje på 4.400 kr.

Huslejen er ikke bogført i selskabet.

Klagerens repræsentant har fremlagt kontoudskrift fra konto 42310, huslejeindtægter. Heraf fremgår bl.a. følgende:

Derudover er der fremlagt kopi af konto 69477, Deposita [adresse4]. Heraf fremgår bl.a. følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Det er korrekt, at de samlede deposita for alle ejendommene er steget med ca. 235.000 kr.

Deposita for [adresse4] har, ifølge bogholderiet udgjort:

1. juli 200931.200 kr.

30. juni 201031.200 kr.

30. juni 201139.200 kr.

30. juni 201239.200 kr.

Den manglende husleje på 26.400 kr. for indkomståret 2010, 52.800 kr. for 2011 og 52.800 kr. for indkomståret 2012 kan således ikke fejlagtigt være bogført som depositum.

Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for været tilgået hovedaktionæren.

Den tilgåede indtægt anses, i henhold til anmodning, for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 31. december 201012 måneder a 4.400 kr.+52.800 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 31. december 201112 måneder a 4.400 kr.+52.800 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 30. juni 20126 måneder a 4.400 kr.+26.400 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn.

”Som bilag 7 fremlægges udskrift fra selskabets konto 42310 vedrørende lejemål på [adresse4]. Heraf fremgår, at der i februar, april, maj, juni, juli og august 2010 - dvs. seks måneder- er bogført et antal huslejer svarende til antallet af lejemål. For december 2011 og januar 2012 gælder dette tilsvarende.

Ud over ovenstående bogføring, jf. bilag 7, er det selskabets opfattelse, at der er sket fejlagtig bogføring af lejeindtægter vedrørende lejemålet i den omhandlede udlejningsperiode derved, at bogføringen er sket over depositakontiene. Der henvises herved til, at deposita i selskabet samlet er steget med kr. 235.000 i perioden 2010-2012.

Som bilag 8 fremlægges en række kontoudskrifter fra bogholderi og bank, hvoraf fremgår en række beløb, som må anses fejlagtigt bogført over en række af selskabets depositakonti. Beløbene andrager i alt kr. 95.300.

...

...gøres det nærmere gældende, at der under alle omstændigheder er grundlag for delvis nedsættelse, da det fremgår af udskriften fra selskabets konto 42310, jf. bilag 7, sammenholdt med SKATs oversigter i bilag 2-4, at for månederne februar, april, maj, juni, juli og august 2010 - dvs. 6 måneder - er bogført et antal huslejer svarende til antallet af lejemål. For december 2011 og januar 2012 gælder dette tilsvarende. I alt er der således tale om 8 måneder, hvor dette gør sig gældende i perioden 2010-2012.

Når det vedrørende punkt 4 i SKATs afgørelse, må lægges til grund, at der for i alt otte måneder er sket behørig indtægtsførelse i selskabet af huslejeindtægterne, gøres det gældende, at SKATs opgørelse af et beløb til beskatning reduceres med otte måneder a kr. 4.400, det vil sige i alt kr. 35.200. Dette fordeler sig med kr. 26.400 for 2010, kr. 4.400 for 2011 og kr. 4.400 for 2012.

SKATs totale forhøjelse under pkt. 4 i afgørelsen på 132.000, fratrukket beløbet på kr. 35.200, giver et desuden et beløb på kr. 96.800. Dette resterende beløb på kr. 96.800 svarer stort set til de beløbsmæssige fejlposteringer på en række depositakonti, som i henhold til bilag 8 kan opgøres til i alt kr. 95.300. Når der yderligere henses til fejlposteringerne på depositakontiene, gøres det gældende, at der således ikke behørigt grundlag for nogen andel af SKATs forhøjelser under punkt 4 i afgørelsen vedrørende [adresse4]”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejeindtægten vedrørende [...], er bogført i selskabet, eller at lejeindtægten ved en fejl er bogført som depositum.

Der er ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende lejemålet. En stor del af huslejen vedrørende lejemålet er indsat på hovedaktionærens private bankkonto. Ud fra indsætningerne kan det fastslås, at lejen udgjorde 4.400 kr. SKATs opgørelse af lejeindtægten vedrørende lejemålet tiltrædes.

Lejeindtægten anses for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse5]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse5], i 2010, 2011 og 2012. Selskabet havde 3 lejemål i ejendommen i de påklagede indkomstår.

[adresse5], er ifølge BBR på 55 m² med 3 værelser. Lejemålet i stuen er på 65 m² med 2 værelser ifølge BBR, og lejemålet på 1. salen er ifølge BBR på 47 m² med 2 værelser.

Selskabet har ikke bogført huslejeindtægter vedrørende lejemålet [adresse5], i de påklagede indkomstår.

Der er ikke modtaget nogen huslejekontrakter eller andre oplysninger omkring huslejens størrelse.

Ifølge bogføringen var huslejen for lejemålet i stuen og på 1. sal den samme i hele perioden. Den udgjorde følgende:

”1. januar 2010 – 31. marts 20104.800 kr. pr. måned

1. april 2010 – 30. juni 20114.900 kr. pr. måned

1. juli 2011 – 30. juni 20125.000 kr. pr. måned”

Der foreligger en afgørelse fra huslejenævnet af 27. september 2004 vedrørende [adresse5]. Heraf fremgår, at lejemålet blev påbegyndt den 1. september 2003. Den månedlige leje blev aftalt til 2.800 kr. inkl. vand men ekskl. el og varme.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at ejendommen er omfattet af kapitel 4 i boligreguleringsloven, der omfatter lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. Boligreguleringslovens § 29c, 2. pkt., fastslår, at der ved vurdering af det lejedes værdi skal ske sammenligning med lejen, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand.

Huslejenævnet vurderede, at den aftalte husleje oversteg den lejede værdi væsentligt og nedsatte derfor huslejen til 2.100 kr. pr. måned inkl. vand men ekskl. el og varme.

Klagerens repræsentant har fremlagt en indbetalingskvittering af 29. januar 2013. Heraf fremgår, at klageren har indbetalt 129.924 kr. til en erhvervskreditkonto. Der er anført følgende tekst: ”skat MR 2008+2010”.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Idet der ikke er modtaget huslejekontrakter eller andre oplysninger om huslejens størrelse ansættes disse efter et skøn.

Der henvises til en kendelse i huslejenævnet fra september 2004, hvor huslejenævnet har afgjort, at lejen skal fastsættes til 2.100 kr. pr. måned eksl. forbrug.

Der er tale om en gammel afgørelse, som er afgjort på et tidspunkt, hvor selskabet ikke var udlejer af ejendommen.

I tiden siden afgørelsen er det sket meget med såvel prisudviklingen, ligesom lejlighedens stand kan være forbedret.

SKAT finder derfor ikke, at afgørelsen fra huslejenævnet kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af huslejen for 2010, 2011 og 2012.

Lejemålet er meget sammenligneligt med de øvrige lejemål i ejendommen. Den er lidt mindre end stue-lejligheden, og lidt større end 1. sals lejligheden, og begge disse lejligheder har haft ens husleje.

SKAT har derfor ansat husleje for lejemålet i kælderen til at udgøre det samme som lejlighederne i stuen og på 1. salen.

Med hensyn til den foretagne indbetaling den 29. januar 2013, så finder SKAT ikke, at der er en sammenhæng mellem den foretagne indbetaling og den manglende husleje vedrørende dette lejemål.

Der er ikke tale om en indbetaling, som passer med de manglende bogførte huslejer. Derimod passer indbetalingen nøjagtigt med den udbetalte personlige skat og AM-bidrag for 2008 og 2010 for dig.

Indbetalingen kan derfor ikke anvendes til udligning af beskatningen.

Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for været tilgået hovedaktionæren.

Den tilgåede indtægt anses, i henhold til anmodning, for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 31. marts 20103 måneder a 4.800 kr.14.400 kr.

1. april 2010 – 31. december 20109 måneder a 4.900 kr. 44.100 kr.+58.500 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 30. juni 20116 måneder a 4.900 kr.29.400 kr.

1. juli 2011 – 31. december 20116 måneder a 5.000 kr.30.000 kr.+59.400 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 30. juni 20126 måneder a 5.000 kr.+30.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn.

Repræsentanten har anført følgende:

”Det er selskabets opfattelse, at den af SKAT skønsmæssigt fastsatte månedlige husleje for det omhandlede lejemål er for høj. Der henvises herved til Huslejenævnets afgørelse af 27. september 2004 vedrørende [adresse5], som fremlægges som bilag 9.

Af huslejenævnets afgørelse fra 2004 fremgår en månedlig lejefastsættelse på kr. 2.100 inkl. vand men ekskl. el og varme. Tillægges den månedlige leje fra år 2004 en realistisk årlig stigning på kr. 100, kan huslejen opgøres til kr. 2.700 i 2010, kr. 2.800 i 2011 og kr. 2.900 i 2012.

Som bilag 10 fremlægges udskrift fra selskabets konto 42360 vedrørende lejemål på [...]. Heraf fremgår, at der i maj 2011 og april 2012 er bogført et antal huslejer svarende til antallet af lejemål.

Desuden er der sket indbetaling fra [person1] til selskabet den 29. januar 2013 af kr. 129.924. Dette vedrørende indbetaling af fejlagtigt modtaget husleje vedrørende lejemålene [adresse5], og [adresse6] Kopi af indbetalingskvittering af 29. januar 2013 fremlægges som bilag 11. Beløbet er fejlagtigt bogført over [person1]s mellemregning med selskabet.

SKAT har ikke taget højde for indbetalingen den 29. januar 2013 på kr. 129.924.

...

Det gøres således gældende, at de af SKAT opgjorte beløb til beskatning er opgjort væsentligt for højt.

Hvad angår 2010 gøres det gældende, at huslejeindtægten højst kan opgøres som 12 måneder a kr. 2.700 i alt kr. 32.400.

Hvad angår 2011 må der tages højde for, at der, jf. bilag 10 er sket behørig indtægtsførelse af huslejeindtægter i selskabet i maj 2011, ligesom det gøres gældende, at huslejen for 2011 må fastsættes til kr. 2.800 pr. måned, hvorefter der højst er grundlag for opgørelse af en huslejeindtægt som 11 måneder a kr. 2.800, hvilket alene andrager i alt kr. 30.800.

Hvad angår 2012 vedrører SKATs forhøjelse alene første halvår og der må tages højde for, at der for april 2012 er sket behørig indtægtsførelse i selskabet, ligesom det gøres gældende, at huslejen højst kan fastsættes til kr. 2.900 pr. måned, hvorefter der højst er grundlag for opgørelse af en huslejeindtægt for 2012 som fem måneder a kr. 2.900, det vil sige i alt kr. 14.500.

Det gøres således gældende, at en manglende husleje i 2010, 2011 og 2012 højst kan opgøres til henholdsvis kr. 32.400, kr. 30.800 og kr. 14.500, hvilket i alt andrager kr. 77.700.

Det gøres videre gældende, at beløbet på kr. 129.924, indbetalt af [person1] til selskabet den 29. januar 2013, jf. bilag 11, blev indbetalt med henblik på en korrektion af fejlagtigt modtagne huslejeindtægter, hvorfor de opgjorte manglende huslejeindtægter skal modregnes i denne indbetaling. Når det opgjorte manglende huslejebeløb på i alt kr. 77.700 for årene 2010-2012 modregnes i indbetalingen på kr. 129.924, resterer herefter et beløb i [person1]s favør på i alt kr. 52.224.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har indtægtsført en lejeindtægt vedrørende udlejningen af [adresse5]

Landsskatteretten tiltræder SKATs skøn over huslejen for [adresse5] Der er henset til, at lejligheden er omfattet af boligreguleringslovens § 29 c, og at SKAT ved skønnet har sammenlignet med [virksomhed1] A/S’ to øvrige lejemål i ejendommen. Lejen herfor fremgår af bogføringen for selskabet. Det bemærkes, at lejen er den samme for stuelejligheden og lejligheden på 1. sal. Lejen for [adresse5], anses derfor at udgøre 4.800 kr. i perioden 1. januar til 31. marts 2010, 4.900 kr. i perioden 1. april 2010 til 30. juni 2011, og 5.000 kr. i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

SKATs opgørelse af lejeindtægten for lejemålet tiltrædes. Lejen anses for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbene anses at udgøre yderligere løn til klageren.

Det bemærkes, at det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det overførte beløb den 29. januar 2013 på 129.924 kr. vedrører fejlagtig modtaget husleje. Det fremgår direkte af indbetalingskvitteringen, at der er tale om skat vedrørende 2008 og 2010. Ifølge SKAT svarer beløbet nøjagtigt til udbetalt personlig skat og AM-bidrag for klageren vedrørende indkomstårene 2008 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse6]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse6] Selskabet har udlejet 3 lejemål i ejendommen, [adressen]. [adresse11], lejligheden [adresse6] og [adresse12] lejligheden.

Ifølge folkeregisteret var der tilmeldt personer på lejemålet fra den 1. januar 2010 til den 15. maj 2011 og fra den 27. december 2011 og fremefter.

Ifølge Udbetaling Danmark udgjorde huslejen 60.000 kr. årligt, svarende til en månedlig husleje på 5.000 kr. frem til den 1. marts 2010. Fra den 1. marts 2010 udgjorde huslejen 61.200 kr. årligt, svarende til en månedlig husleje på 5.100 kr.

Der er ikke bogført husleje i selskabet for de pågældende perioder, og der foreligger ikke huslejekontrakter vedrørende lejemålet.

Repræsentanten har fremlagt udskrift fra selskabets konto 42060, huslejeindtægter. Heraf fremgår bl.a.:

Efter 1. juli 2010 udgjorde størstedelen af indbetalingerne mellem 6.000 kr. – 6.500 kr.

Selvom der ikke var personer tilmeldt på adressen i perioden fra den 15. maj 2011 til den 27. december 2011 blev der overført lignende beløb. Der var 3 overførsler i juli 2011, 2 overførsler i august 2011, en overførsel i september og en i oktober 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi, og rent faktisk er indsat på din privat konto anses disse for været tilgået hovedaktionæren, hvorfor du skal beskattes af disse som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Med hensyn til den foretagne indbetaling den 29. januar 2013, så finder SKAT ikke, at der er en sammenhæng mellem den foretagne indbetaling og den manglende husleje vedrørende dette lejemål.

Der er ikke tale om en indbetaling, som passer med de manglende bogførte huslejer. Derimod passer indbetalingen nøjagtigt med den udbetalte personlige skat og AM-bidrag for 2008 og 2010 for dig.

Indbetalingen kan derfor ikke anvendes til udligning af beskatningen.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 28. februar 20102 måneder a 5.000 kr.10.000 kr.

1. marts 2010 – 31. december 201010 måneder a 5.100 kr.51.000 kr.+61.000 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 31. maj 20115 måneder a 5.100 kr.+25.500 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 30. juni 20126 måneder a 5.100 kr.+30.600 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn.

Repræsentanten har anført følgende:

”Det bemærkes, at lejeindtægterne ikke er indgået på [person1]s konto, således som anført af SKAT...

Som bilag 12 fremlægges udskrift fra selskabets konto 42060 vedrørende lejemål på [adressen]. Heraf fremgår, at der i januar, april, maj og september 2010 er bogført et antal huslejer svarende til antallet af lejemål, når der sammenholdes med SKATs oversigt i bilag 2. For maj 2011 og april 2012 gælder dette tilsvarende ved sammenholdelse med SKATs oversigter i bilag 3 og 4.

Desuden er der sket indbetaling fra [person1] til selskabet den 29. januar 2013 af kr. 129.924, jf. bilag 11. Dette vedrørende indbetaling af fejlagtigt modtaget husleje vedrørende lejemålene [adresse5], og [adresse6]

SKAT har ikke taget højde for den delvise bogføring eller indbetalingen den 29. januar 2013 på kr. 129.924.

...

... gøres det nærmere gældende, at der under alle omstændigheder er grundlag for delvis nedsættelse henset til, at der i januar, april, maj og september 2010 samt for maj 2011 og april 2012 - i alt seks måneder - er sket behørig indtægtsførelse i selskabet af huslejeindtægter vedrørende lejemålet. Dette fremgår ved at sammenholde udskriften fra selskabets konto 42060 vedrørende lejemål på [adressen], jf. bilag 12, med SKATs oversigter i bilagene 2-4.

Videre gøres det gældende, at det ovenfor (i relation til punkt 5) opgjorte resterende beløb på kr. 52.224 af indbetalingen den 29. januar 2013 i [person1]s favør, jf. bilag 11, skal anses om en videreformidling til selskabet af fejlagtigt modtagne huslejeindtægter vedrørende Sankt Jørgens Vej 3 7, st., således at der under ingen omstændigheder er grundlag for en beskatning svarende til dette beløb.

SKAT har hverken taget højde for den korrekte indtægtsførelse af huslejeindbetalinger for i alt seks måneder i 2010-2012, jf. bilag 12, eller indbetalingen den 29. januar 2013 på i alt kr. 129.924, jf. bilag 11.

Det gøres gældende, at den af SKAT opgjorte beskatning for 2010 på i alt kr. 61.000 under hensyntagen til de korrekt indtægtsførte lejeindtægter i 2010, jf. bilag 12, skal reduceres med en måneds leje a kr. 5.000 samt tre måneders leje a kr. 5.100, det vil sige en total reduktion på kr. 20.300, hvorefter det resterende beløb udgør kr. 40.700.

Det gøres gældende, at den af SKAT foretagne beskatning for 2011 på i alt kr. 25.500 vedrørende fem måneder på baggrund af korrekt indtægtsførelse af husleje i selskabet i maj 2011, jf. bilag 12, skal reduceres med en måneds leje a kr. 5.100, hvorefter et beløb på kr. 20.400 resterer.

Det gøres gældende, at den af SKAT gennemførte beskatning for 2012 på i alt kr. 30.600 vedrørende seks måneder under hensyn til korrekt indtægtsførelse i selskabet af husleje for april 2012, jf. bilag 12, skal reduceres med en måneds leje afkr. 5.100, hvorefter der resterer et beløb på kr. 25.500.

Det gøres således gældende, at de af SKAT opgjorte manglende huslejeindtægter er fejlagtigt opgjorte, samt at der højst er grundlag for at opgøre disse til i alt kr. 40.700 i 2010, kr. 20.400 i 2011 og kr. 25.500 i 2012, hvilket i alt andrager et beløb på kr. 86.600.

Det gøres videre gældende, at dette beløb på kr. 86.600 må reduceres med det i relation til punkt 5 beregnede overskydende beløb på kr. 52.224 fra indbetalingen af i alt kr. 129.924, jf. bilag 11. Det gøres gældende, at der herefter højst kan blive tale om beskatning af et beløb på kr. 34.376.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har indtægtsført en lejeindtægt vedrørende udlejningen af Skt. Jørgensvej 37, st.

Det bemærkes, at der er overført husleje for måneder, hvor der ikke var tilmeldt personer på lejemålet.

Der er således overført beløb i perioden 15. maj til 27. december 2011, selvom der ikke har været personer tilmeldt lejemålet i den angivne periode. Det anses i øvrigt ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de anførte beløb på selskabets konto 42060 vedrører lejemålet.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det overførte beløb den 29. januar 2013 på 129.924 kr. vedrører fejlagtig modtaget husleje. Det fremgår direkte af indbetalingskvitteringen, at der er tale om skat vedrørende 2008 og 2010. Ifølge SKAT svarer beløbet nøjagtigt til udbetalt personlig skat og AM-bidrag for klageren for indkomstårene 2008 og 2010.

Der er ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende lejemålet. Ifølge udbetaling Danmark udgjorde huslejen 5.000 kr. indtil den 1. marts 2010. Herefter udgjorde huslejen 5.100 kr. SKATs opgørelse af lejeindtægten vedrørende lejemålet tiltrædes.

Lejeindtægten anses for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse7]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse7]. Selskabet havde 4 lejemål i ejendommen.

Ifølge folkeregisteret var der tilmeldt personer på lejemålet i 2010, 2011 og 2012 bortset fra februar måned 2012.

For indkomståret 2010 blev der ikke bogført husleje for januar og februar måned vedrørende lejemålet i selskabet. Der blev desuden ikke bogført husleje for 2011 eller for januar måned 2012.

Den bogførte husleje i 2010 udgjorde 6.600 kr. om måneden. Der forligger en restance vedrørende lejemålet på i alt 31.960 kr. som følge af manglende huslejebetaling.

Repræsentanten har fremlagt en udskrift af konto 42810, huslejeindtægter. Heraf fremgår, at der indbetalt husleje vedrørende ”[...]”. I januar 2010 blev der f.eks. overført 5.000 kr., 5.550 kr., 3.750 kr., 3.410 kr., 3.300 kr., 3.600 kr., 4.100 kr., 2.700 kr., 3.200 kr., 4.250 kr., 2.485 kr., 2.485 kr. og 1.800 kr. I februar 2010 er indtægtsført en husleje vedrørende [...] på 4.200 kr., 3.400 kr., 5.000 kr., 3.190 kr., 3.490 kr., 1.650 kr., 3.350 kr., 4.100 kr., 2.700 kr., 3.250 kr., 100 kr., 1.400 kr., 4.250 kr., 2.000 kr. og 3.350 kr.

Derudover kan det bl.a. konstateres, at der blev bogført 6.600 kr. den 3. marts 2010 og den 31. marts 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Det er korrekt, at de samlede deposita for alle ejendommene er steget med ca. 235.000 kr.

Deposita for hele [adressen] har, ifølge bogholderiet udgjort:

1. juli 2009137.570 kr.

30. juni 2010144.620 kr.

30. juni 2011151.650 kr.

30. juni 2012177.450 kr.

Det skal bemærkes, at [adressen] består af i alt 16 lejemål.

Den manglende husleje på 13.200 kr. for indkomståret 2010, og 53.840 kr. for 2011 kan således ikke fejlagtigt være bogført som depositum.

Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for været tilgået hovedaktionæren.

Den tilgåede indtægt anses, i henhold til anmodning, for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar 2010 – 28. februar 20102 måneder a 6.600 kr.+13.200 kr.

Indkomståret 2011:

1. januar 2011 – 31. december 201112 måneder a 6.600 kr.79.200 kr.

- restance-25.360 kr.

+53.840 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 31. januar 20121 måned a 6.600 kr. 6.600 kr.

- restance -6.600 kr.

0 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn.

Repræsentanten har anført følgende:

”Som bilag 13 fremlægges udskrift fra selskabets konto 42810 vedrørende lejemål på [adressen]. Heraf fremgår, at der i februar 2010 er bogført et antal huslejer svarende til antallet af lejemål, når der sammenholdes med SKATs oversigt i bilag 2. For marts, juni, august, september og november 2011 gælder dette tilsvarende, når der sammenholdes med SKATs oversigter i bilag 3 og 4.

...

... gøres det nærmere gældende, at der under alle omstændigheder er grundlag for delvis nedsættelse henset til, at det fremgår af udskriften fra selskabets konto 42810, jf. bilag 13, at der i februar 2010, samt for marts, juni, august, september og november 2011 er sket korrekt indtægtsførelse i selskabet af huslejeindtægter vedrørende lejemålet.

Det gøres gældende, at de af SKAT opgjorte beløb til beskatning må reduceres med en måned a kr. 6.600 for 2010 samt reduceres med fem måneder a kr. 6.600 for 2011, hvorefter SKATs opgørelse for 2010 og 2011 andrager henholdsvis kr. 6.600 og kr. 20.840.

Det bestrides således, at der som hævdet af SKAT skulle være grundlag for en beskatning i 2010 af kr. 13.200 samt en beskatning i 2011 på kr. 53.840.

Det gøres videre gældende, at i det omfang, der ikke vedrørende punkt 4 i SKATs afgørelse vedrørende [adresse4], tages højde for fejlposteringer af huslejeindtægter under depositakontiene, jf. bilag 8, så skal tages højde herfor ved vurderingen af nærværende punkt 7 vedrørende [adresse7]”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en månedlig husleje på 6.600 kr. konsekvent er bogført og indtægtsført i [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2010-2012. Det er ikke godtgjort, at der er tale om fejlpostering af husleje på depositakontiene.

Der er ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende lejemålet. Ifølge den bogførte lejeindtægt, som er foretaget, udgjorde huslejen 6.600 kr.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de anførte beløb på selskabets konto vedrører lejemålet. Det bemærkes, at selskabet har 4 lejemål i ejendommen.

SKATs opgørelse af lejeindtægten vedrørende lejemålet tiltrædes.

Lejeindtægten i de måneder, hvor der ikke er sket bogføring i selskabet, anses for tilgået klageren, som er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Husleje, [adresse8]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S udlejede lejemålet [adresse8], i 2011 og 2012.

Ifølge folkeregisteret var der tilmeldt personer på lejemålet i 2011 og 2012.

Huslejen for månederne juli 2011 til og med marts 2012 er ikke bogført i selskabet. De bogførte huslejeindtægter i 2011 vedrørende lejemålet udgjorde 4.200 kr. om måneden.

Der foreligger en restance på 28.893 kr. vedrørende lejemålet som følge af manglende huslejebetaling. Heraf vedrører 16.293 kr. indkomståret 2011, og 12.600 kr. vedrører indkomståret 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af manglende bogført lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”Idet huslejerne ikke er indgået i selskabets bogholderi anses disse for at være tilgået hovedaktionæren, hvorfor du skal beskattes af disse, i henhold til anmodning, som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2011:

1. juli 2011 – 31. december 20116 måneder a 4.200 kr.25.200 kr.

- restance-16.293 kr.+8.907 kr.

Indkomståret 2012:

1. januar 2012 – 31. marts 20123 måneder a 4.200 kr.12.600 kr.

- restance-12.600 kr.0 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn.

Repræsentanten har anført følgende:

”Hvad angår punkt 8 i SKATs afgørelse vedrørende [adresse8]., gøres det nærmere gældende, at der under alle omstændigheder er grundlag for nedsættelse af beskatningen af beløbet på i alt kr. 8.907 i indkomståret 2011.

Beløbet fremgår ikke at være modtaget som indbetaling på en konto tilhørende [person1].

Det gøres gældende, at det har formodningen for sig, at der reelt har været tale om yderligere restance på kr. 8.907 vedrørende lejemålet end restancen på i alt kr. 28.893. Der er således ikke fornødent grundlag for en skønsmæssig opgørelse af samt beskatning af beløbet på kr. 8.907 hos [person1].”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Der er ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende lejemålet. I de måneder, hvor der er bogført en husleje, udgjorde huslejen 4.200 kr. pr. måned.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har indtægtsført en lejeindtægt vedrørende udlejningen af [...], 2., i perioden juli 2011 til og med marts 2012, eller at der foreligger en yderligere restance på 8.907 kr.

Beløbet anses at udgøre lejeindtægt for lejemålet, som er tilgået klageren. Klageren er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fri bolig, [adresse13]

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S ejer ejendommen [adresse13], som består af [adresse14], hvor der både er kælder, stuen og 1. sal, samt [adresse15], som består af en stueetage. Ifølge BBR er der tale om en beboelsesejendom.

[virksomhed1] A/S har adresse på [adresse15].

Klageren lejede [adresse14], stuen, samt [adresse15]. [adresse14], kælder og 1. etage, blev udlejet til 3. mand.

Ud fra de foreliggende oplysninger betalte klageren 60.000 kr. årligt i husleje, svarende til 5.000 kr. pr. måned.

Ejendommen er vurderet som én enhed. Vurderingerne var følgende:

”1/1-2001: 1.200.000 kr.

1/1-2002: 1.400.000 kr.

1/1-2010: 3.600.000 kr.

1/1-2011: 3.600.000 kr.

1/1-2012: 3.200.000 kr.”

Ud fra den foreliggende bogføring udgjorde anskaffelsessummen på ejendommen 1.912.400 kr.

Ejendommen [adresse13] er på i alt 314 m², som fordeler sig således:

“[adresse14], kælderen40 m²

[adresse14], stuen92 m²

[adresse14], 1. sal78 m²

[adresse15]104 m²

I alt314 m²”

Ejendomsskatten udgjorde følgende:

”2010: 11.426 kr.

2011: 12.224 kr.

2012: 12.751 kr.”

Det er oplyst, at 45 m² ud af de 104 m² blev anvendt erhvervsmæssigt.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig.

SKAT har anført følgende:

”Som det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9 skal der ske beskatning af fri bolig, såfremt en hovedaktionær får stillet en bolig til rådighed af sit selskab.

Værdien af fri bolig opgøres således:

5 % af den højeste værdi af enten

1 % af EVS § 4A, som er den laveste af følgende værdier

Hertil skal tillægges den betalte ejendomsskat.

Såfremt dele af ejendommen ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren skal værdien nedsættes hermed.

I forbindelse med ejendomsvurderingen bliver de forskellige ”enheder” vurderet på baggrund af et vægtet areal. Kælderen bliver vægtet med 25 %, samt et tillæg på 35 % fordi den er godkendt til beboelse – altså i alt 60 %. 1. salen indgår også i vurderingen med et vægtet areal på 60 %.

Det vægtede areal opgøres således:

[adresse14], kælderen40 m2Vægter med 60 %Vægtet areal 24 m2

[adresse14], stuen92 m2Vægter med 100 %Vægtet areal 92 m2

[adresse14], 1. sal78 m2Vægter med 60 %Vægtet areal 47 m2

[adresse15] 104 m2Vægter med 100 %Vægtet areal 104 m2

Vægtet areal i alt267 m2

Af det vægtede areal bliver 71 m² ikke stillet til rådighed for hovedaktionæren, hvorimod 196 m² bliver stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Til skatteyders indvendinger i forbindelse med det udsendte forslag kan SKAT bemærke:

Når SKAT tager udgangspunkt i ejendomsværdien i forbindelse med beregningen af fri bolig skal de enkelte enheder også fordeles på baggrund af grundlaget for ejendomsvurderingen. Såfremt man anvendte et andet grundlag for selve fordelingen ville den endelige fordeling ikke afspejle ejendomsværdien for den enkelte enhed.

Som det fremgår af juridisk vejledning afsnit H.A.2.1.1. så indgår udnyttet tagetage/1. sal med en vægtning i procent på 60, og for kælderarealet med 25 %, samt et tillæg på 35 % for kælderbeboelse.

SKAT fastholder derfor den vægtede fordeling.

Ligeledes fastholder SKAT fordelingen af kvadratmeterne, idet der ved fordelingen tages udgangspunkt i ejendomsvurderingen, og derfor også ejendomsvurderingens fordeling af kvadratmeter.

Med hensyn til det anførte omkring den manglende sammenhæng mellem den fastsatte ”husleje” for hovedaktionæren og markedslejen for de øvrige lejemål i ejendommen, så kan det anføres, at en beskatning af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 ikke er et udtryk for en markedsleje, men er derimod en skematisk beregningsregel for hovedaktionærer, som har rådighed over en ejendom ejet af deres selskab. Hvad markedsprisen for lejemålet ellers måtte være er derfor uden betydning i denne sammenhæng.

Det anføres endvidere, at selskabet har fået stillet et kontor, toilet og the køkken til rådighed, hvorfor der ønskes et nedslag herfor.

I forbindelse med en beskatning af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 er det ikke selve anvendelsen som beskattes, men derimod rådigheden over ejendommen.

Såfremt en hovedaktionær ikke skal beskattes af en del af en ejendom skal han være afskåret rådigheden af denne. SKAT finder ikke, at hovedaktionæren er afskåret rådigheden af en del af ejendommen fordi, at selskabet har et kontor eller lignende til rådighed. Disse lokaler vil fortsat have en indretning m.v. som ikke afskærer en privat rådighed, hvorfor hovedaktionæren fortsat skal beskattes af fri bolig af stueetagen og [adresse15].

Endeligt anføres det, at såfremt man fortsat finder, at hovedaktionæren skal betale mere i leje, så skal dette indtægtsføres hos selskabet og nedskrives på mellemregningen..

I henhold til ligningslovens § 2, stk. 1 skal der mellem hovedaktionær og selskab handles til samme pris som en 3. mand vil skulle give – altså markedslejen.

Som tidligere beskrevet er beskatningen af fri bolig til hovedaktionærer i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 ikke et udtryk for markedslejen.

Hovedaktionæren betaler 5.000 kr. pr. måned i husleje, og SKAT har ikke fundet argumenter for at anse at markedslejen skulle være større.

Der er derfor allerede foretaget en betaling af husleje, svarende til markedslejen, som er indtægtsført i selskabet og nedskrevet på mellemregningen, hvorfor en yderligere betaling ikke er mulig.

Værdi af fri bolig beregnes derfor fortsat således:

Indkomståret 2010:

Ejendomsværdi3.600.000 kr.

Heraf ikke til rådighed3.600.000 x 71 / 267957.303 kr.

2.642.697 kr.

5 % heraf132.134 kr.

Ejendomsværdi pr. 1/1-01 (EVS § 4A) 1.200.000 kr.

+ 5 % 60.000 kr.1.260.000 kr.

Heraf ikke til rådighed1.260.000 x 71 / 267 335.056 kr.

924.944 kr.

1 % heraf 9.249 kr.

Privat andel ejendomsskat11.426 x 196 / 267 8.387 kr.

149.770 kr.

- Egenbetaling 60.000 kr.

Værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9+ 89.770 kr.

Indkomståret 2011:

Ejendomsværdi3.600.000 kr.

Heraf ikke til rådighed3.600.000 x 71 / 267 957.303 kr.

2.642.697 kr.

5 % heraf 132.134 kr.

Ejendomsværdi pr. 1/1-01 (EVS § 4A) 1.200.000 kr.

+ 5 % 60.000 kr.1.260.000 kr.

Heraf ikke til rådighed1.260.000 x 71 / 267 335.056 kr.

924.944 kr.

1 % heraf9.249 kr.

Privat andel ejendomsskat12.224 x 196 / 2678.973 kr.

150.356 kr.

- Egenbetaling 60.000 kr.

Værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9 + 90.356 kr.

Indkomståret 2012:

Ejendomsværdi3.200.000 kr.

Heraf ikke til rådighed3.200.000 x 71 / 267 850.936 kr.

2.349.064 kr.

5 % heraf117.453 kr.

Ejendomsværdi pr. 1/1-01 (EVS § 4A) 1.200.000 kr.

+ 5 % 60.000 kr.1.260.000 kr.

Heraf ikke til rådighed1.260.000 x 71 / 267 335.056 kr.

924.944 kr.

1 % heraf9.249 kr.

Privat andel ejendomsskat12.751 x 196 / 2679.360 kr.

136.062 kr.

Værdi af fri bolig pr. måned 11.338 kr.

Værdi af fri bolig for perioden 1. januar 2012 – 30. juni 2012 68.028 kr.

- Egenbetaling 30.000 kr.

Værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 938.028 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bolig.

Repræsentanten har anført følgende:

”Ejendommen [adresse13] består af [adresse14], hvor der både er kælder, stue og førstesal, samt [adresse15].

[person1] har rådighed over [adresse14], st. Lejligheden på 1. salen i [adresse14] samt lejligheden i kælderen i [adresse14] er udlejet til tredjemand.

[person1] har betalt kr. 60.000 årligt i husleje, svarende til kr. 5.000 pr. måned.

[virksomhed1] A/S har siden den 27. oktober 2009 haft adresse på [adresse15], hvor der er et kontor, et toilet og et tekøkken samt et gammelt lagerlokale. Til SKAT er det tidligere oplyst, at det vurderes, at [virksomhed1] A/S anvender ca. 45 m² af [adresse15]. Der var herved ikke taget højde for, at også den resterende andel af [adresse15], som udgøres af et gammelt lagerlokale fra en tidligere købmandsbutik, faktisk også anvendes af selskabet, idet der opbevares arkivmateriale i det gamle lagerlokale. Det gamle lagerlokale, bag selskabets øvrige lokaler, anvendes udelukkende af selskabet. Hele [adresse15] anvendes således udelukkende af selskabet. Den anførte anvendelse af [adresse15] har også gjort sig gældende i 2010-2012.

Ingen del af [adresse15] er anvendt privat af [person1]. Der er tale om en selvstændig enhed, idet [adresse15] har selvstændige målere på el, vand og varme. Desuden er der ingen indvendig gennemgang mellem [adresse14] og [adresse15]. For at komme [adresse14] til [adresse15] skal man ud vejen.

Som bilag 14 fremlægges en tegning af stueetagerne for ejendommene [adresse14] og [adresse15]. [adresse15] udgøres af den højre del betegnet "annex".

Som bilag 15 fremlægges et billede af [adresse14] og [adresse15] set fra vejen. Som det fremgår, er der tale om to hoveddøre. Adgangen til [adresse15] er gennem hoveddøren til højre på billedet.

...

Hvad angår punkt 9 i SKATs afgørelse gøres det overordnet gældende, at der må foretages en helt konkret vurdering af, hvorvidt [person1] faktisk kan anses at have haft rådighed over ejendommen [adresse15]. I den forbindelse gøres det gældende, at en sådan konkret vurdering fører til, at [person1] ikke kan anses at have haft privat rådighed over [adresse15].

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter de i ligningslovens § 16, stk. 9, angivne standardsatser.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig, ses der blandt andet på anvendelsen af den pågældende bolig, jf. Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1 "Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. og personer med bestemmende indflydelse på egen aflønning”, hvor der under deloverskriften ”Boligens anvendelse” blandt andet anføres følgende:

”Anvendelsen af boligen har betydning for, om der skal beskattes eller ikke. Selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds og dermed en formodning om privat benyttelse, har det ikke været meningen med reglen at beskatte en bolig, hvis den udelukkende blev brugt

erhvervsmæssigt. "

I umiddelbar forlængelse heraf henvises der i Den juridiske vejledning 2015-2 til Ligningsrådets afgørelse af den 19. august 2003, offentliggjort i SKM2003.355.LR, hvor Ligningsrådet konstaterede, at en lejlighed, der udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A stk. 10 (svarende til det nuværende stk. 5), under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål.

Til illustration af betydningen af ejendommens anvendelse kan der tillige henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 26. november 2012, j.nr. 11-0301126, hvor spørgsmålet blandt andet var, hvorvidt der var grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig i relation til en lejlighed beliggende [adresse16] i [by1]. Den omhandlede lejlighed var indrettet med en beboelsesdel samt et såkaldt tårnværelse, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til brug for skatteyderens arbejde som sangskriver. Det var SKATs opfattelse, at hele lejligheden inklusiv tårnværelset stod til rådighed for skatteyderen, der derfor skulle beskattes af værdi af fri helårsbolig i relation til det såkaldte tårnværelse. Heri var Landsskatteretten imidlertid ikke enig, jf. følgende uddrag fra Landsskatterettensafgørelse:

"Den del af en bolig, der udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatning, da denne del of boligen ikke er stilet til rådighed. Da tårnværelset i den konkrete sag må anses for udelukkende at relatere sig til klagerens erhvervsmæssige forhold, og da selskabets ejerandel af matriklerne svarer til tårnværelsets

Arealmæssige andel af matriklerne, skal værdien af dette ikke indgå i beregningsgrundlaget for beskatning af klageren.”

At en ejendoms anvendelse er afgørende fremgår endvidere af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 9, da det heraf bl.a. fremgår, at:

"Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens§ 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller§ 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. ''

...

Det bestrides, at der er grundlag for at opgøre en værdi til beskatning af [adresse15], hvor [person1]s selskab, [virksomhed1] A/S, siden den 27. oktober 2009 har haft adresse.

Den af SKAT foretagne beskatning af fri bolig vedrørende [adresse15] må tages som udtryk for, at SKAT, henset til naboskabet mellem [adresse14] og [adresse15], har foretaget en automatisk slutning om, at selskabets adresse og lokaler i [adresse15] må anses at stå til privat rådighed for [person1]. Dette er imidlertid en fejlagtig automatisk slutning fra SKATs side.

Som anført ovenfor i sagsfremstillingen anvendes [adresse15] alene af selskabet, og ingen del af [adresse15] er anvendt privat af [person1]. Der er tale om en selvstændig enhed hvad angår el, vand og varme, ligesom der ingen indvendig gennemgang er mellem [person1]s private bolig i nr. [adresse14] og selskabets lokaler i nr. [adresse15]. For at komme fra [adresse14] til [adresse15] skal man således ud på vejen, jf. herved også tegningen af grundplan for stueetagerne i bilag 14 samt billedet af facaderne set fra vejen i bilag 15. Dette svarer til forholdene i den omtalte afgørelse fra Landsskatteretten af den 26. november 2012, j.nr. 11-0301126, hvor man skulle ud af lejligheden for via ejendommens fælles opgang at komme til det omhandlede tårnværelse.

[person1] har sin private bolig i [adresse14], hvor alle fornødne private faciliteter forefindes. Der er intet belæg for, at [person1] skulle have ønske om, endsige noget behov for, at anvende selskabets lokaler i [adresse15] privat, idet der alene er tale om et kontor, et mindre toilet, et tekøkken samt et gammelt lagerlokale anvendt til selskabets arkivmateriale.

Det gøres gældende, at en konkret vurdering fører frem til, at ejendommen beliggende [adresse15] faktisk ikke skal indgå i beregningsgrundlaget ved opgørelsen af værdi af fri helårsbolig for [person1], og at der således ikke er grundlag for den af SKAT foretagne beskatning af værdi af fri bolig for [adresse15].

Desuden gøres det gældende, at det ikke er godtgjort af SKAT, at den faktisk betalte leje for den privat anvendte lejlighed i [adresse14], stuen, giver grundlag for nogen beskatning ved en beregning efter ligningslovens § 16 stk. 9, for alene denne lejlighed. Allerede af den årsag er der således ikke grundlag for nogen beskatning i henhold til punkt 9 i SKATs afgørelse.

Under alle omstændigheder gøres det videre gældende, at de omhandlede beløb, hvormed der er gennemført forhøjelser, modsvares af tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, jf. mellemregningen i bilag 6, hvorfor der også af den årsag ikke er grundlag for SKATs synspunkt om beskatning af noget beløb hos [person1].

I det omfang det måtte lægges til grund, at der ikke har været tale om betaling af markedsmæssig husleje, og i det omfang det måtte lægges til grund, at der er tale om forhøjelser, der ikke modsvares af tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, så gøres det desuden gældende, at der er tale om et retskraftigt udlån fra selskabet til [person1] på et tidspunkt, hvor han var solvent, hvorfor der yderligere også af den årsag ikke er grundlag for SKATs synspunkt om at anse noget beløb for at være skattepligtigt.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovs § 16 A, stk. 5 (dagældende henholdsvis stk. 6 og stk. 9), skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, definerer en hovedaktionær som ejer af hovedaktionæraktier. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, som på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, nedsættes den skattepligtige værdi med en eventuel egenbetaling for råderetten over ejendommen.

Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 5, at der for ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 6, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.

Såfremt der ikke foreligger en fordeling efter vurderingslovens § 33, medregnes areal udelukkende anvendt erhvervsmæssigt ikke ved opgørelsen af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt.

Klageren er hovedaktionær i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] A/S. Han er derfor omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 A.

På det foreliggende grundlag lægges det til grund, at der er tale om én enhed. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om to selvstændige enheder, [adresse14] og [adresse15].

Klageren lejer ifølge det oplyste stuelejligheden i ejendommen [adresse14]. Der foreligger således en faktisk anvendelse af ejendommens stuelejlighed af klageren.

Klageren anses ikke på det foreliggende grundlag at have afkræftet formodningen om rådighed over stuelejligheden i [adresse14], jf. SKM2009.558.H.

Klageren skal beskattes i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, jf. ligningslovens § 16 A. Værdien af fri bolig skal nedsættes med klageren betalte leje.

Da [adresse14], kælder og 1. sal, er udlejet til 3. mand, kan det fastslås, at klageren er afskåret fra at råde herover.

For så vidt angår [adresse15] foreligger der ikke en ejerboligfordeling, jf. vurderingslovens § 33. Der er tale om en beboelsesejendom. Det er ikke godtgjort, at dele af eller hele arealet for [adresse15] udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt.

Klageren har ikke afkræftet formodningen om rådighed vedrørende [adresse15]. Klageren skal således beskattes af værdi af fri bolig svarende til [adresse15]’s areal, jf. ligningslovens § 16 A, skt. 5, jf. § 16, stk. 9.

SKATs opgørelse af værdi af fri bolig tiltrædes.

Klageren skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Indbetaling på privat konto – ”lån far”

Faktiske oplysninger

I 2010, 2011 og 2012 forelå der en række indsættelser på klagerens private bankkonto.

Klageren har ved brev af 22. september 2014 tilkendegivet, at nogle af disse indsættelser er lån fra klagerens far.

Følgende indsætninger udgør ifølge klageren lån:

Der foreligger ingen lånedokumenter.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af indsætninger som yderligere løn.

SKAT har anført følgende:

”SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation for lånene fra din far, ligesom der heller ikke er nogen dokumentation for pengeoverførslen fra din far til dig.

De pågældende indsættelser er sket kontant.

SKAT kan derfor ikke godkende de pågældende indbetalinger som værende lån fra din far, jf. TfS 1998, 156 og SKM2010.509.BR

SKAT har på baggrund af ovenstående ændringer af manglende indtægtsført husleje i selskabet fundet, at regnskabsgrundlaget må anses for værende ufuldstændigt og ukorrekt, og som følge heraf må det tilsidesættes.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samledes årsindtægter, hvad enden de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Som følge af det ufuldstændige og ukorrekte regnskabsgrundlag i hovedaktionærens selskab er du blevet anmodet om dokumentation for de foretagne indsættelser på private konti.

SKAT finder ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at indsættelserne stammer fra beskattede midler eller lån, hvorfor SKAT har foretaget en beskatning af disse.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2015.109.BR, som netop omhandler beskatning af ikke dokumenterede indsættelser.

Vedrørende det i påklagen anførte omkring dobbelt beskatning kan det bemærkes, at der i opgørelsen er fratrukket de tidligere foretagne ændringer vedrørende de faktiske forhøjelser vedrørende manglende husleje, hvorfor der ikke er tale om en dobbeltbeskatning.

Indbetalingerne anses derfor fortsat for værende ikke beskattede indtægter.

SKAT finder, at der skal ske beskatning af ovenstående indbetalinger i det omfang, at disse overstiger allerede foretagne korrektioner i punkt 1, 4, 5, 6, 7 og 8, fratrukket den, i punkt 10, indsatte løn. De i punkt 11 omtalte indbetalinger antages derfor at stamme fra disse udeholdte indtægter.

Reguleringerne i punkt 1, 4, 5, 6, 7 og 8, fratrukket indsat ”løn” opgøres til følgende:

Du beskattes herefter af 3.304 kr. i indkomståret 2010 og 98.000 kr. i indkomståret 2012 af indsættelser, som anses for værende skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af indsætningerne på hans bankkonto.

Repræsentanten har anført følgende:

”Heroverfor er det [person1]s opfattelse, at de omhandlede indbetalinger i det hele udgør lån fra faderen, [person4]. Det er således [person1]s opfattelse, at ingen af de omhandlede indbetalinger i punkt 11 i SKATs afgørelse er skattepligtige indbetalinger.

...

I det omfang det vedrørende pkt. 10-13 i SKATs afgørelse måtte blive lagt til grund, at der er tilgået [person1] beløb, som rettelig tilhører [virksomhed1] A/S, gøres det overordnet gældende, at sådanne beløb modsvares af tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, jf. mellemregningen i bilag 6, hvorfor der ikke er grundlag for SKATs synspunkt om skattepligtige lønudbetalinger til [person1].

Videre gøres det overordnet gældende, at der i det omfang det måtte blive lagt til grund, at der vedrørende punkt 10-13 i SKATs afgørelse er tilgået [person1] beløb, som retteligt tilhører [virksomhed1] A/S, og som ikke anses for modsvaret af tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, så har der været tale om retskraftigt udlån fra selskabet til [person1] på et tidspunkt, hvor han var solvent, hvorfor der ikke er grundlag for SKATs synspunkt om at anse noget beløb for at være skattepligtig lønudbetaling. Desuden gøres det gældende, at der har været tale om et retskraftigt udlån fra [person1]s far, hvorfor der også af den årsag ikke er grundlag for nogen beskatning.

I det omfang der mod forventning, og på trods af det ovenfor anførte, måtte anses at være grundlag for beskatning, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder skal ske nedsættelse af forhøjelserne under punkt 10-13 i SKATs afgørelse henset til følgende:

Hvad angår punkterne 10-13 i SKATs afgørelse gøres det på baggrund af det ovenfor anførte under sagsfremstillingen vedrørende punkterner 10-13 i SKA Ts afgørelse overordnet gældende, at der ikke er grundlag for nogen beskatning vedrørende disse punkter i SKATs afgørelse.

SKAT har ikke fundet grundlag for nogen beskatning vedrørende sagens punkt 10, da de omhandlede beløb er anset at være omfattet af punkterne 1, 4, 5, 5, 7 og 8 i SKATs afgørelse. En selvstændig beskatning af det af SKAT opgjorte beløb under punkt 10 ville således efter SKATs opfattelse udgøre en dobbeltbeskatning.

Tilsvarende er det SKATs opfattelse, at der vedrørende de opgjorte beløb under punkt 11 alene er grundlag for en delvis beskatning henset til punkterne 1, 4, 5, 6, 7, 8 og 10 i SKATs afgørelse.

Det gøres gældende, at SKAT, som ovenfor anført i sagsfremstillingen vedrørende punkt 13 i SKATs afgørelse, i henhold til punkterne 1,4,5,6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 samlet set har anset [person1] for at have modtaget kr. 1.122.570, som SKAT har gennemført beskatning af.

Heroverfor står, at når den af SKAT anvendte opgørelsesmetode under punkt 10 og 11 i SKA Ts afgørelse føres igennem for alle punkterne 10-13 i SKATs afgørelse, indebærer det, at der efter SKATs egen metode alene kan opgøres et beløb til beskatning hos [person1] på kr. 1.003.452.

Når det samlede beløb, som SKAT har anset for at udgøre manglende huslejeindtægter i selskabet i henhold til alle punkterne 1-8 i SKATs afgørelse (dvs. punkterne 2 og 3 medregnet), andrager i alt kr. 877.385, gøres det gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at anse et beløb på i alt kr. 1.122.570 for at udgøre huslejeindtægter, som ikke er bogført i selskabet, og tilgået [person1] som skattepligtig indtægt, hvilket imidlertid er konsekvensen af den foreliggende afgørelse fra SKAT, når forhøjelserne under punkterne 1, 4, 5, 6, 8, 10, 11, 12 og 13 lægges sammen.

SKAT har ikke angivet nogen behørig forklaring på differencen på kr. 245.185 mellem de omtalte beløb på kr. 877.385 og kr. 1.122.570, men blot forudsætningsvis under punkterne 10-13 postuleret, at differencen udgør manglende huslejeindtægter i selskabet på trods af, at dette ikke harmonerer med punkterne 1-8 i SKATs afgørelse.

Det gøres således gældende, at den af SKAT samlede gennemførte beskatning vedrørende punkterne 1-8 samt 10-13 i SKATs afgørelse dels er udtryk for dobbeltbeskatning i betydeligt omfang, og dels udtryk for, at der faktisk har været tale om lån fra [person1]s far, som af SKAT fejlagtigt er medregnet som skattepligtige indtægter.

Videre gøres det gældende, at der henset til de ovenstående anbringender vedrørende punkt 1-8 i SKATs afgørelse slet ikke er grundlag for at anse et beløb på i alt kr. 877.385 for ikke at være behøringt indtægtsført i selskabet og for at være tilgået [person1].

Henset til de påviste usikkerheder samt det utilstrækkelige grundlag for forhøjelserne i punkterne 10-13 i SKATs afgørelse gøres det gældende, at der ikke er behørigt grundlag for nogen beskatning vedrørende disse punkter i SKATs afgørelse. Det bemærkes herved, at SKAT i afgørelsen er fuldt enig heri vedrørende punkt 10 og delvist enig heri vedrørende punkt 11.

Såfremt der mod forventning ikke findes at være grundlag for fuld nedsættelse af de samlede forhøjelser i punkterne 10-13 i SKATs afgørelse, gøres det gældende, at der på baggrund af det ovenstående er grundlag for betydelige nedsættelser af disse. Det gøres således nærmere gældende, at SKATs egen opgørelsesmetode tilsiger, at den af SKAT gennemførte beskatning under afgørelsens punkt 13 skal reduceres med et beløb på kr. 119.118, jf. opgørelsen heraf ovenfor i sagsfremstillingen vedrørende punkt 13 i SKATs afgørelse. Desuden gøres det gældende, at der må der henses til, at der faktisk har været tale om lån fra [person1]s far, som af SKAT fejlagtigt er medregnet som skattepligtige indtægter.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Der er tale om kontante indsætninger. Der foreligger ingen lånedokumenter. Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne vedrører et lån fra klagerens far eller allerede beskattede midler.

Ved opgørelsen har SKAT taget højde for, at klageren er blevet beskattet som løn af manglende lejeindtægter. SKATs opgørelse tiltrædes.

Klageren er skattepligtig af de kontante indsætninger, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Indsætninger- efterfølgende hævet

Faktiske oplysninger

I 2010, 2011 og 2012 forelå der en række indsætninger på klagerens private bankkonto.

Ved brev af 22. september 2014 til SKAT tilkendegav klageren, at nogle af de indsatte beløb efterfølgende blev helt eller delvist hævet:

”(1) Der er tale om en indsættelse på 100.000 kr. Ifølge klageren blev 92.000 kr. hævet. Resten udgør løn.

(2) Der er tale om en indsættelse på 61.200 kr. Ifølge klageren blev 34.900 kr. hævet. Resten udgør løn.

(3) Ifølge klageren blev beløbet udlignet samme dag.

(4) Der er tale om en indsættelse på 75.000 kr. Ifølge klageren blev 66.000 kr. hævet. Resten udgør løn.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af indsætningerne som yderligere løn.

SKAT har anført følgende:

”Med hensyn til de indsættelser, hvor hovedaktionæren har anført at en del er løn, så er denne del medregnet under punkt 10.

Det er korrekt, at der på hovedaktionærens konto er foretaget de angivne hævninger.

Vedrørende hævningerne i indkomståret 2010, så kan disse dog ikke ses at være indgået i selskabets bogholderi, og vedrørende hævningen på 66.000 kr. i indkomståret 2012, så er der kun indsat 49.200 kr. af denne på selskabets konto.

Den del af hævninger, som ikke kan ses at være indgået i selskabets økonomi må anses for at have tilgået hovedaktionærens økonomi, hvorfor du skal beskattes af disse som yderligere løn, i henhold til anmodning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

SKAT har på baggrund af ovenstående ændringer af manglende indtægtsført husleje i selskabet fundet, at regnskabsgrundlaget må anses for værende ufuldstændigt og ukorrekt, og som følge heraf må det tilsidesættes.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samledes årsindtægter, hvad enden de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Som følge af det ufuldstændige og ukorrekte regnskabsgrundlag i hovedaktionærens selskab er du blevet anmodet om dokumentation for de foretagne indsættelser på private konti.

SKAT finder ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at indsættelserne stammer fra beskattede midler eller lån, hvorfor SKAT har foretaget en beskatning af disse.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2015.109.BR, som netop omhandler beskatning af ikke dokumenterede indsættelser.

Vedrørende det i påklagen anførte omkring dobbelt beskatning kan det bemærkes, at der i opgørelsen er fratrukket de tidligere foretagne ændringer vedrørende de faktiske forhøjelser vedrørende manglende husleje, hvorfor der ikke er tale om en dobbeltbeskatning.

Indbetalingerne anses derfor fortsat for værende ikke beskattede indtægter.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2010:

Hævning den 10. juni 201092.000 kr.

Hævning den 14. juli 201034.900 kr.

Hævning den 9. september 201075.000 kr.201.900 kr.

Heraf indgået i selskabets økonomi 0 kr.+201.900 kr.

Indkomståret 2012:

Hævning den 7. marts 201266.000 kr.

Heraf indgået i selskabets økonomi49.200 kr.+16.800 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af indsætningerne.

Repræsentanten har anført følgende:

”I det omfang det vedrørende pkt. 10-13 i SKATs afgørelse måtte blive lagt til grund, at der er tilgået [person1] beløb, som rettelig tilhører [virksomhed1] A/S, gøres det overordnet gældende, at sådanne beløb modsvares af tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, jf. mellemregningen i bilag 6, hvorfor der ikke er grundlag for SKATs synspunkt om skattepligtige lønudbetalinger til [person1].

Videre gøres det overordnet gældende, at der i det omfang det måtte blive lagt til grund, at der vedrørende punkt 10-13 i SKATs afgørelse er tilgået [person1] beløb, som retteligt tilhører [virksomhed1] A/S, og som ikke anses for modsvaret af tilgodehavender opstået ved udlæg eller lignende, så har der været tale om retskraftigt udlån fra selskabet til [person1] på et tidspunkt, hvor han var solvent, hvorfor der ikke er grundlag for SKATs synspunkt om at anse noget beløb for at være skattepligtig lønudbetaling. Desuden gøres det gældende, at der har været tale om et retskraftigt udlån fra [person1]s far, hvorfor der også af den årsag ikke er grundlag for nogen beskatning.

I det omfang der mod forventning, og på trods af det ovenfor anførte, måtte anses at være grundlag for beskatning, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder skal ske nedsættelse af forhøjelserne under punkt 10-13 i SKATs afgørelse henset til følgende:

Hvad angår punkterne 10-13 i SKATs afgørelse gøres det på baggrund af det ovenfor anførte under sagsfremstillingen vedrørende punkterner 10-13 i SKATs afgørelse overordnet gældende, at der ikke er grundlag for nogen beskatning vedrørende disse punkter i SKATs afgørelse.

SKAT har ikke fundet grundlag for nogen beskatning vedrørende sagens punkt 10, da de omhandlede beløb er anset at være omfattet af punkterne 1, 4, 5, 5, 7 og 8 i SKATs afgørelse. En selvstændig beskatning af det af SKAT opgjorte beløb under punkt 10 ville således efter SKATs opfattelse udgøre en dobbeltbeskatning.

Tilsvarende er det SKATs opfattelse, at der vedrørende de opgjorte beløb under punkt 11 alene er grundlag for en delvis beskatning henset til punkterne 1, 4, 5, 6, 7, 8 og 10 i SKATs afgørelse.

Det gøres gældende, at SKAT, som ovenfor anført i sagsfremstillingen vedrørende punkt 13 i SKATs afgørelse, i henhold til punkterne 1, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 samlet set har anset [person1] for at have modtaget kr. 1.122.570, som SKAT har gennemført beskatning af.

Heroverfor står, at når den af SKAT anvendte opgørelsesmetode under punkt 10 og 11 i SKATs afgørelse føres igennem for alle punkterne 10-13 i SKATs afgørelse, indebærer det, at der efter SKATs egen metode alene kan opgøres et beløb til beskatning hos [person1] på kr. 1.003.452.

Når det samlede beløb, som SKAT har anset for at udgøre manglende huslejeindtægter i selskabet i henhold til alle punkterne 1-8 i SKATs afgørelse (dvs. punkterne 2 og 3 medregnet), andrager i alt kr. 877.385, gøres det gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at anse et beløb på i alt kr. 1.122.570 for at udgøre huslejeindtægter, som ikke er bogført i selskabet, og tilgået [person1] som skattepligtig indtægt, hvilket imidlertid er konsekvensen af den foreliggende afgørelse fra SKAT, når forhøjelserne under punkterne 1, 4, 5, 6, 8, 10, 11, 12 og 13 lægges sammen.

SKAT har ikke angivet nogen behørig forklaring på differencen på kr. 245.185 mellem de omtalte beløb på kr. 877.385 og kr. 1.122.570, men blot forudsætningsvis under punkterne 10-13 postuleret, at differencen udgør manglende huslejeindtægter i selskabet på trods af, at dette ikke harmonerer med punkterne 1-8 i SKATs afgørelse.

Det gøres således gældende, at den af SKAT samlede gennemførte beskatning vedrørende punkterne 1-8 samt 10-13 i SKATs afgørelse dels er udtryk for dobbeltbeskatning i betydeligt omfang, og dels udtryk for, at der faktisk har været tale om lån fra [person1]s far, som af SKAT fejlagtigt er medregnet som skattepligtige indtægter.

Videre gøres det gældende, at der henset til de ovenstående anbringender vedrørende punkt 1-8 i SKATs afgørelse slet ikke er grundlag for at anse et beløb på i alt kr. 877.385 for ikke at være behøringt indtægtsført i selskabet og for at være tilgået [person1].

Henset til de påviste usikkerheder samt det utilstrækkelige grundlag for forhøjelserne i punkterne 10-13 i SKATs afgørelse gøres det gældende, at der ikke er behørigt grundlag for nogen beskatning vedrørende disse punkter i SKATs afgørelse. Det bemærkes herved, at SKAT i afgørelsen er fuldt enig heri vedrørende punkt 10 og delvist enig heri vedrørende punkt 11.

Såfremt der mod forventning ikke findes at være grundlag for fuld nedsættelse af de samlede forhøjelser i punkterne 10-13 i SKATs afgørelse, gøres det gældende, at der på baggrund af det ovenstående er grundlag for betydelige nedsættelser af disse. Det gøres således nærmere gældende, at SKATs egen opgørelsesmetode tilsiger, at den af SKAT gennemførte beskatning under afgørelsens punkt 13 skal reduceres med et beløb på kr. 119.118, jf. opgørelsen heraf ovenfor i sagsfremstillingen vedrørende punkt 13 i SKATs afgørelse. Desuden gøres det gældende, at der må der henses til, at der faktisk har været tale om lån fra [person1]s far, som af SKAT fejlagtigt er medregnet som skattepligtige indtægter.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om udlån, at beløbene modsvares af tilgodehavender hos [virksomhed1] A/S, eller at der er tale om allerede beskattede midler.

Klageren skal således beskattes af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Indsætninger - depositum

Faktiske oplysninger

I 2010, 2011 og 2012 blev der foretaget en række indsætninger på klagerens private konto. I forbindelse med indsætningerne blev der anført ”depositum” i teksten.

I brev af 22. september 2014 til SKAT har klageren tilkendegivet, at nogle af indsætningerne efterfølgende er helt eller delvist hævet:

”(1) Ifølge klageren blev beløbet hævet igen den 5. september 2011

(2) Ifølge klageren vedrører beløbet tilbagebetaling vedrørende forbrug på [adresse3]

(3) Ifølge klageren blev 16.550 kr. hævet igen og udbetalt i depositum den 29. marts 2012.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af indsætningerne som yderligere løn.

SKAT har anført følgende:

”Det er korrekt, at der på hovedaktionærens konto er foretaget de angivne hævninger.

Hævninger kan dog ikke ses at være indgået i selskabets bogholderi.

Idet hævningerne ikke kan ses at være indgået i selskabets økonomi, og for de øvrige indsættelsers vedkommende ikke er fremkommet med nogen forklaring på indsættelse anses disse for værende tilgået hovedaktionærens økonomi, hvorfor du skal beskattes af disse som yderligere løn, i henhold til anmodning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

SKAT har på baggrund af ovenstående ændringer af manglende indtægtsført husleje i selskabet fundet, at regnskabsgrundlaget må anses for værende ufuldstændigt og ukorrekt, og som følge heraf må det tilsidesættes.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samledes årsindtægter, hvad enden de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Som følge af det ufuldstændige og ukorrekte regnskabsgrundlag i hovedaktionærens selskab er du blevet anmodet om dokumentation for de foretagne indsættelser på private konti.

SKAT finder ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at indsættelserne stammer fra beskattede midler eller lån, hvorfor SKAT har foretaget en beskatning af disse.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2015.109.BR, som netop omhandler beskatning af ikke dokumenterede indsættelser.

Vedrørende det i påklagen anførte omkring dobbelt beskatning kan det bemærkes, at der i opgørelsen er fratrukket de tidligere foretagne ændringer vedrørende de faktiske forhøjelser vedrørende manglende husleje, hvorfor der ikke er tale om en dobbeltbeskatning.

Indbetalingerne anses derfor fortsat for værende ikke beskattede indtægter.

Den yderligere løn for de enkelte indkomstår opgøres således:

Indkomståret 2011:

Foretagne indsættelser, jf. ovenstående+249.181 kr.

Indkomståret 2012:

Foretagne indsættelser, jf. ovenstående+21.550 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af indsætningerne.

Repræsentanten har anført følgende:

”Af nedenstående oversigt fremgår, i hvilket omfang den gennemførte beskatning under punkterne 10-13 i SKATs afgørelse kan anses for allerede indeholdt i den gennemførte beskatning under punkterne 1, 4, 5, 6, 7 og 8 i SKATs afgørelse...

Under punkterne 12 og 13 i SKATs afgørelse har SKAT ikke anvendt en opgørelse som ovenfor, men i afgørelsen på henholdsvis siderne 24 og 26 blot anført følgende:

”Vedrørende det i påklagen anførte omkring dobbeltbeskatning kan det bemærkes, at der i opgørelsen er fratrukket de tidligere foretagne ændringer vedrørende de faktiske forhøjelser vedrørende manglende husleje, hvorfor der ikke er tale om dobbeltbeskatning.”

Som det fremgår af oversigten, er den af SKAT anvendte opgørelsesmetode ført igennem for alle punkterne 10-13 i SKATs afgørelse. Som det fremgår, indebærer dette, at der efter SKATs egen metode kan opgøres beløb til beskatning [person1] på i alt kr. 1.003.452.

Vedrørende punkt 13 indebærer gennemførelsen af SKATs egen opgørelsesmetode, at beløbet til beskatning reduceres med et beløb på kr. 119.118.

I SKATs afgørelse er beløbet på i alt kr. 1.003.452 med tillæg af beløbet på kr. 119.118 anset for skattepligtigt for [person1], dvs. i alt kr. 1.122.570.

Under alle punkterne 1-8 (dvs. punkterne 2 og 3 medregnet) i SKATs afgørelse er der samlet set anset at mangle bogføring af huslejeindtægter i selskabet andragende i alt kr. 877.385.

Mellem det af SKAT opgjorte beløb på i alt kr. 1.122.570 og beløbet på i alt kr. 877.385 er der en difference på kr. 245.185.

Tilsvarende er der mellem det korrigerede beløb på kr. 1.003.452 som indsætninger på kontoen og beløbet på 877.385 en difference på 126.067.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Klageren har haft en indtægt ved indsætningerne på hans personlige bankkonto. Det kan ikke konstateres, at beløbene er hævet og indsat på [virksomhed1] A/S’ konto. Det er i forbindelse med flere af indsætningerne tilkendegivet, at der er tale om depositum. Det lægges derfor til grund, at beløbene vedrører [virksomhed1] A/S’ udlejningsvirksomhed.

Da beløbene er tilgået klageren, er han skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Tidligere skønsmæssig forhøjelse

Faktiske oplysninger

Skatteankenævnet for [by2] har ved afgørelse af 15. januar 2013 truffet afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2010 med 154.000 kr. Forhøjelsen blev foretaget ud fra klagerens privatforbrug.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens skatteansættelse med 154.000 kr. som følge af SKATs ovenfor anførte ændringer.

SKAT har anført følgende:

”Den tidligere skønsmæssig forhøjelse er foretaget på baggrund af hovedaktionærens privatforbrug. De konkrete ændringer i punkt 1-13 ændrer dermed grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse. Idet de konkrete ændringer i punkt 1-13 overstiger den foretagne skønsmæssige ansættelse nedsættes den skattepligtige indkomst med den tidligere skønsmæssig forhøjelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteankenævnets forhøjelse skal fastholdes.

Repræsentanten har anført følgende:

”I det omfang det måtte blive lagt til grund, at der ikke i henhold til SKATs afgørelse af den 26. februar 2015, jf. bilag 1, er grundlag for yderligere forhøjelse end forhøjelsen, som allerede er foretaget ved den tidligere skønsmæssige ansættelse af den 15. januar 2013, så må den tidligere skønsmæssige ansættelse stå ved magt.”

Landsskatterettens afgørelse

Da Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse i de ovenfor gennemgåede klagepunkter, er konsekvensen heraf, at grundlaget for opgørelsen af klagerens privatforbrug er ændret. Da forhøjelserne overstiger skatteankenævnets oprindelige skønsmæssige forhøjelse på 154.000 kr., skal klagerens skatteansættelse som følge heraf nedsættes med et tilsvarende beløb.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes i sin helhed.