Kendelse af 20-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-01-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), fra selskabets stiftelse den 6. oktober 2004 til selskabets opløsning den 25. november 2013.

Af selskabets årsrapport for 2010 fremgår bl.a.:

”Supplerende oplysninger

Kapitaltab

Uden at tage forbehold henleder vi opmærksomheden på, at selskabet har tabt mere end halvdelen af anpartskapitalen.

Lån til ledelsen

Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2010 har et tilgodehavende på kr. 325.000 hos hovedanpartshaveren. Lånet er i strid med Selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

Af selskabets årsrapport for 2011 fremgår bl.a. at selskabet havde et tilgodehavende hos ledelsen på 155.534 kr.

Selskabet blev den 27. august 2013 begæret tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen, og selskabet blev endeligt opløst den 25. november 2013. Af udskrift af retsbogen fra Retten i [by1] af 15. november 2013 fremgår, at tvangsopløsningssagen blev afsluttet af Skifteretten, idet der ikke var midler i selskabet, jf. konkurslovens § 143 analogt.

SKAT har ved afgørelse af 9. september 2014 forhøjet klagerens personlige indkomst med 155.534 kr. Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”SKATs begrundelser:

Det er SKATs opfattelse, at alt hvad du hæver enten i form af likvider eller lignende i dit selskab er skattepligtigt, og skal selvangives af dig enten som løn, udbytte eller likvidationsprovenu (aktieavance).

Du har ved din underskrift på årsrapporten 2010 anerkendt rigtighed af revisors oplysninger om det ulovlige anpartshaverlån samt størrelsen heraf. Årsrapporten 2010 er endvidere fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 11. april 2011.

Revisor har samtidig taget dette forbehold:

Lån til ledelsen

Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2010 har et tilgodehavende på kr. 325.000 kr. hos hovedanpartshaveren. Lånet er i strid med Selskabslovens §210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.

Du har for indkomståret 2011 fravalgt revision, således at årsrapporten 2011 ikke er blevet revideret. Regnskabet er dog godkendt på generalforsamlingen den 30. maj 2012 og anpartshaverlånet er bogført som et tilgodehavende på 155.534 kr.

Den skattemæssige behandling af det ulovligt anpartshaverlån på 155.534 kr. skal ske ud fra en vurdering af, hvorvidt du på hævetidspunktet har været i stand til at tilbagebetale lånet eller ej.

Med baggrund i dine økonomiske forhold, som de fremstår i skema 2, så er det opfattelsen, at du for indkomstårene 2009 - 2012 har en negativ formue, der gør, at du ikke ville være i stand til at tilbagebetale det ulovlige anpartshaverlån på hævetidspunktet i 2010.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke har været i stand til at betale dine løbende forpligtigelser på det ulovlige anpartshaverlån, i takt med at de forfalder. Denne manglende betalingsevne anses endvidere ikke for forbigående, da det ulovlige anpartshaverlån, i så fald må antages at være blevet tilbagebetalt inden selskabets tvangsopløsning den 25. november 2013.

SKAT har også vurderet, at anpartshaverlånet skal beskattes hos dig som løn og ikke som udbytte, da du tidligere har oppebåret løn fra selskabet, og da din løn inkl. hævningen ikke anses for høj, set i relation til, hvad en ansat direktør må forventes at kunne oppebære i løn.

Hævningerne anses derfor, at være betaling til dig for udført arbejde i selskabet. Selskabet burde i den forbindelse have indberettet hævningerne som A-indkomst og indbetalt løbende kildeskat heraf til SKAT.”

Klageren har den 10. november 2014 anmodet SKAT om genoptagelse for indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Repræsentanten har fremlagt en kassekreditaftale på 250.000 kr. mellem [finans1] og selskabet, dateret den 14. februar 2007, hvor klageren fremgår som selvskyldnerkautionist.

Repræsentanten har indsendt et brev fra [finans1], dateret den 21. maj 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

”Vedr. din gæld til [finans1].

Udlån [...59] er flyttet fra CVR-nr. [...1] til CPR-nr.. [...], idet vi via CVR-registret har erfaret, at virksomheden er ophørt d. 25.11.2013.

Du bedes venligst kontakte os i forbindelse med afvikling eller indfrielse af bankens tilgodehavende.

Har vi ikke hørt fra dig inden 10 dage fra modtagelse af nærværende brev, vil sagen uden yderligere varsel blive overdraget til fogedretten, hvilket kan medføre at du bliver indberettet til RKI.”

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Af SKATs afgørelse af 6. januar 2015 fremgår bl.a.:

”SKATs begrundelser

Det følger af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år (og i det 6. år, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5) efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter. Det afgørende er, at oplysningerne ikke har dannet baggrund for den afgørelse, der ønskes genoptaget.

Det er SKATs opfattelse, at din anmodning om genoptagelse ikke giver et fornødent grundlag til at genoptage skatteansættelsen.

Din anmodning, løfter ikke bevisbyrden for, at du har indfriet det ulovlige anpartshaverlån i det tvangsopløste selskab Frederikssund Transport & Flytteforretning ApS, ved din overtagelse af selskabets kassekredit, som selvskyldnerkautionist.

Der mangler således fortsat dokumentation for, at du har overtaget konkursboets kassekredit og har påbegyndt en tilbagebetaling/afdragsordning med banken, som ikke er misligholdt.

Da det ulovlige anpartshaverlån er hævet og beskattet i 2010, mangler der også dokumentation for, at der er sammenhæng mellem din overtagelse af kassekreditten i 2013 ved selskabets tvangsopløsning og beskatning af anpartshaverlånet på hævetidspunktet i 2010. Det kan således ikke udledes om størrelsen af kassekreditten i 2013 er identisk med hovedanpartshaverlånet. Et anpartshaverlån dækker over udelukkende private indsætninger og hævninger. Hvorimod en kassekredit indeholder såvel private som erhvervsmæssige indsætninger og hævninger. Hvorimod en kassekredit indeholder såvel private som erhvervsmæssige indsætninger og hævninger.

Der er dig der har bevisbyrden for, at de oplysninger der fremlægges i tilstrækkelig grad sandsynliggør og dokumenterer, at skatteansættelsen kan ændres. Vi henviser til SKM2012.314, hvor principperne er beskrevet. Dommen fra byretten kan udleveres på forlangende.

SKAT kan på den baggrund ikke imødekomme din anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at der skal genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort følgende gældende:

”[person1] er i indkomståret 2010 blevet beskattet af ulovligt aktionærlån. Det er vores opfattelse, at SKAT ikke har haft grundlag til at gennemfører denne beskatning. Dette skyldes, at aktionærlånet er stiftet før 14. august 2012 og derfor ikke kan være omfattet af den objektive beskatningsregel i ligningslovens § 16 E.

Da lånet er etableret før 14. august 2012, kan en beskatning af lånet alene gennemføres, hvis det af SKAT kan påvises, at [person1] på lånetidspunktet ikke har den nødvendige kreditværdighed. Hvis [person1] på lånetidspunktet var insolvent, ville der kunne gennemføres en beskatning på dette tidspunkt. Det er dog vores opfattelse, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at [person1]s manglede betalingsevne på det tidspunkt, hvor lånet blev etableret.

At [person1] ikke manglede betalingsevne bestyrkes endvidere af, at [person1] efterfølgende har udlignet aktionærlånet, idet han har overtaget en af selskabets kassekredit overfor banken. Banken har accepteret denne overtagelse, hvilket dokumenterer, at [person1] har haft den nødvendige betalingsevne.

(...)

Begrundelse

Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen eller ved etablering af lån må anerkendes, når aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskattes hos aktionæren. SKM2009.523.BR og TfS 1997, 641 LSR.

Er aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale hævningerne, skal beskatningen som løn/udbytte ske på det tidspunkt og i det indkomstår, hvor hævningerne er foretaget.

En hovedanpartshavers hævninger på mellemregningskontoen med sit selskab blev anset for løn og ikke et lån, da det ikke kunne antages, at han var i stand til at tilbagebetale beløbene. Selskabet havde bagudforskudt regnskabsår. Beskatningen af anpartshaveren skete i de kalenderår, hvor hævningerne var foretaget. Se SKM2008.913.BR.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 blev sendt den 10. november 2014, og således indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5.

Det fremlagte vedrørende selskabets kassekredit, klagerens kaution herfor, og klagerens overtagelse af selskabets gæld til banken i 2013 anses ikke at vedrøre klagerens tilbagebetalingsevne på hævetidspunktet i 2010. Der er ikke fremlagt nye oplysninger der godtgøre, at klageren havde en tilstrækkelig betalingsevne i 2010.

Det af repræsentanten anførte giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge SKAT at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse om at nægte genoptagelse.