Kendelse af 14-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren er norsk statsborger og er den 1. december 2011 flyttet til Norge og har indtil den 5. september 2014 været skattemæssigt hjemmehørende i Norge. Den 5. september 2014 er klageren flyttet tilbage til Danmark.

Klageren har gennem sit arbejde hos [virksomhed1] ApS frem til august 2009 fået tildelt aktieoptioner i [virksomhed2] Inc, hjemmehørende i USA. Aktieoptionerne er efter det oplyste undergivet en række betingelser, herunder at klageren er ansat hos [virksomhed1] ApS og at optionerne senest kan udnyttes 3 måneder efter klagerens fratrædelse.

Der er fremlagt ”Stock-option Plan”. Det fremgår af aftalen, at klageren den 18. juli 2007 har modtaget 5.600 stk. aktieoptioner med en værdi på 8,50 USD pr. stk. Den samlede værdi har udgjort 47.600 USD.

Det fremgår af aftalen under afsnittet ”Vesting Schedule”, at der efter 1 års ansættelse bliver frigivet 1/4 af aktieoptionerne, og herefter 1/48 af de samlede antal aktieoptioner pr. måned således, at alle aktieoptionerne er frigivet efter 4 år. Der bliver ikke tildelt yderligere aktieoptioner ved ophør af ansættelsen eller andet arbejde for selskabet. Det fremgår desuden, at aktieoptionerne kan udnyttes på frigivelsestidspunktet og indtil 90 dage efter ophør af klagerens ansættelse i selskabet eller datterselskaber, bortset fra situationer, som nævnt i sektion 6, 7 og 8 i ”Stock Option Agreement”. ”Stock Option Agreement” er ikke fremlagt.

Det er oplyst, at klageren efter sin fratrædelse hos [virksomhed1] ApS har udnyttet samtlige modnede aktieoptioner i november 2009, som der er betalt skat af i Danmark. Klageren har forklaret, at de resterende aktieoptioner har været værdiløse, da hun ikke længere er ansat hos [virksomhed1] ApS og ikke har opfyldt betingelserne efter aftalen vedrørende tildeling af aktieoptionerne.

Den 16. februar 2012 er [virksomhed1] ApS solgt til [virksomhed3]. Det er oplyst af SKAT, at [virksomhed1] ApS marts 2012 har indberettet et honorar på i alt 191.768 kr. for udnyttelse af aktieoptioner. Klageren har oplyst, at hun samtidig med indbetalingen på 191.768 kr. har modtaget et brev fra [virksomhed4] (handelsplatform for værdipapirer m.v.) om, at udbetalingen har vedrørt betaling for ikke udnyttede aktieoptioner. Brevet er ikke fremlagt.

SKAT har udsendt agterskrivelse den 8. april 2014 og afgørelsen er truffet den 19. januar 2015.

SKAT afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 191.768 kr. for indkomståret 2011.

Som begrundelse er anført:

”Begrundelse

Ansættelsen foretages som ovenstående da den udbedte dokumentation ikke er modtaget.

SKAT har vurderet, at du efter fraflytning til Norge stadig er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven § 1, da du har en andelsbolig i Danmark som du fremlejer i 2 år.

Da du er norsk statsborger har SKAT vurderet, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Norge efter kildeskatteloven § 1, stk. 2. Du skal derfor kun medregne indtægter i Danmark, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til.

Vedrørende købe- og tegningsretter

Ifølge her foreliggende oplysninger har du inden fraflytningen til Norge fået tildelt købe- og tegningsretter fra [virksomhed1] ApS. Værdien af disse købe-og tegningsretter beskattes på udnyttelsestidspunktet, i henhold til ligningsloven § 28.

Hvis den fulde skattepligt til Danmark efter kildeskatteloven § 1 ophører eller det skattemæssige hjemsted flytter efter kildeskatteloven § 1, stk. 2, så skal beskatningen af købe-og tegningsretter ske i det indkomstår hvor skattepligten ophører eller flytter, i henhold til ligningsloven § 28, stk. 4.

Ifølge [virksomhed1] ApS har du udnyttet disse i marts 2012 til en værdi af 191.768 kr.

Da du ikke har indsendt den ønskede opgørelse over værdi af købe-og tegningsretter på fraflytningstidspunktet, så opgøres avancebeskatning efter ligningsloven § 28 stk. 4 efter et skøn til 191.768 kr. svarende til værdien ved udnyttelse af købe- og tegningsretter i marts 2012.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hendes personlige indkomst nedsættes med 191.768 kr. for indkomståret 2011.

Til støtte herfor er gjort gældende:

”Via mit arbejde mit arbejde i Danmark hos [virksomhed1] frem til august 2009 får jeg tildelt aktieoptioner. Alle optioner er betinget af, at når de modner, skal jeg stadig være ansat hos [virksomhed1] for at have ret til dem, og de vil kun være gyldige i 3 måneder efter min fratrædelsesdato.

Efter min fratrædelse hos [virksomhed1] vester jeg samtlige modne optioner til i november 2009. Disse bliver der svaret dansk indkomstskat af.

Herefter har jeg ikke retserhvervet flere optioner hos [virksomhed1] – dvs. Ikke tildelte optioner har en værdi af kr. 0, da disse ikke kan udnyttes længere i følge min skriftlige aftale med [virksomhed1]s. Kopi af denne aftale får jeg først adgang til sidst i april 2015 da den ligger på en gammel computer der befinder sig i Grækenland, den kan da om ønskelig eftersendes.

Den 1. december 2011 flytter jeg fra Danmark, og bliver skattemæssigt hjemmehørende i Norge. Alle ikke udnyttede optioner hos [virksomhed1] havde en værdi på kr. 0, da jeg ikke havde arbejdet for dem i 2 år – og dermed ikke havde ret til dem længere, derfor har jeg ikke oplyst dette til Skat - jeg havde afskrevet alle ikke modne optioner i november 2009 i følge aktieoptionsaftalen.

Den 16. februar 2012 bliver [virksomhed1] solgt til [virksomhed3] og stor er min overraskelse da jeg i marts 2012 får et brev med udbetaling for ikke udnyttede optioner, dette er ingenting jeg har krav på - jeg kontakter en advokat som mener det kan anses som en gave. Jeg er på dette tidspunkt skattemæssigt og i praksis fraflyttet Danmark, og det er 2,5 år efter jeg er stoppet hos [virksomhed1] og har for længst vestet alle retserhvervede optioner. Eneste forbindelse til Danmark er en andelslejlighed som jeg ikke ville sælge før jeg var sikker på om jeg trivedes i Norge, hvor jeg er født, opvokset og statsborger.

Da hele værdistigningen fra kr. 0 i værdi til indløsningskurs på optionerne fra [virksomhed1] udbetalt i 2012, er sket ekstraordinært i forbindelse med salget af [virksomhed1] til [virksomhed3] i februar 2012 efter jeg er fraflyttet Danmark, mener jeg ikke, at værdien af optionerne kan beskattes i Danmark.

I henhold til ligningslovens paragraf 28 skal værdien beskattes på udnyttelsestidspunktet, hvilket var i marts 2012, hvis aktieoptionerne skulle beskattes i Danmark i 2011 Skat påstår kan ikke kursen sættes til de 40 USD [virksomhed3] købte dem for i februar 2012, i starten på December 2011 var kursen på 18,5 USD før [virksomhed3] gik ud med et intentionsbrev om at de ønsket at købe aktierne.”

SKAT udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”[person1] skriver af værdien er 18,5 USD og ikke 40 USD som [virksomhed3] købte optionerne til, men der er ingen dokumentation herfor. [virksomhed1] ApS indberetter en værdi til beskatning i 2012 på 191.768, det fremgår ikke af indberetningen hvor mange stk. det handler om.

[person1] indsender dokumentation for tildeling af optioner i 2007 i alt 5.600 stk. Dette kan ikke have været beholdningen der udnyttes i 2012, i så fald ville det indberettede beløb have været en hel del højere.

Ifølge klagen mener [person1] at tildelingen skal betragtes som en gave, da det er en udbetaling hun ikke mener at have krav på.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerne har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”Jeg har vitner (flere ved behov) som siger at jeg ikke havde krav på aktierne efter 3 månder efter fratrædelse, og at henvisningen i utdelingsbrevet ikke havde betydning for mig og min stilling i forhold til at skulle få beholde dem efter fratrædelse.

Jeg vil påpæge et par fejl i sagsbeskrivelsen;

Jeg fik aldrig et brev fra [virksomhed1] som sagde at aktierne var solgt - efter min fratrædelse havde jeg ingen kontakt med [virksomhed1] ApS, dette brev fik jeg fra [virksomhed4] (https:// [...com]) som var aktiebanken hvor mine tidligere aktier var håndtert. De har historikk på verdi af aktiekursen, jeg har bedt om at få tilsendt hvad den eksakt var den 30/11-11 - hvilket var meget lavere end i 2012 da der endnu ikke var oplysninger om mulig opkøb. Dollarkursen var også på dette tidspunkt også betydelig lavere end da jeg modtog udbetaling i 2012. Hvis jeg havde haft krav på aktierne (hvilket jeg ikke havde) skulle jeg beskattet verdien af dem til Danmark før jeg flyttet til Norge den 1/12-2011.

Opklaring mht. 5600 aktier kontra udbetalt verdi i 2012; som I sikkert kan se på min indberetning til Skat af 2009 så vestet jeg de fleste der (de modnede) til en helt anden verdi.”

Klageren har yderligere anført:

”1) Jeg fastholder at aktierne var en gave, jeg vil fremlegge bevis på at der i min kontrakt stod at de frigivede aktier kun var gyldige 3 måneder efter fratrædelse. Jeg indløste og skattede af de aktier jeg havde krav på ved fratrædelse efteråret 2009. Havde de aktier der er tale om nu vært i min besiddelse på daværende tidspunkt, ville de også vært indløst på daværende tidspunkt. Når jeg modtog aktierne i 2012 eksisterte ikke mit tidligere firma så jeg havde ingen at kontakte for tilbakelevering, og jeg anser at jeg modtog aktierne som en gave i god tro da nogen havde glem at kansellere de resterende aktier jeg ikke lengre havde krav på i henhold til kontrakt, efter fratrædelse.

2) Hvis aktierne skal beskattes så skal det være til den verdi de havde på min fraflyttingsdato den 31/11-11 som var USD 18,5 og dollar vekslingskursen var da 5,53.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16.

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt.

En person anses for at have modtaget et vederlag, hvis vedkommende betaler et beløb, der er lavere end køberettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til denne, jf. ligningslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.

Beskatning af tildelte køberetter, der gennemføres efter reglerne i ligningslovens § 28, sker i henhold til bestemmelsens stk. 1, 6. pkt., på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Det skattepligtige beløb skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. personskattelovens §§ 3 og 4.

Såfremt den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag efter i ligningslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør. Dette fremgår af ligningslovens § 28, stk. 4.

Skatteankenævnet lægger til grund, at klageren må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, og at klageren ved fraflytningen den 1. december 2011 blev skattemæssigt hjemmehørende i Norge.

På det foreliggende grundlag må det lægges til grund, at beløbet på 191.768 kr. hidrører fra uudnyttede aktieoptioner, der var tildelt klageren under hendes ansættelse. Der er her henset til, at der er indsat 191.768 kr. på klagerens konto, og det oplyste om, at klageren samtidig med indbetalingen modtog et brev fra [virksomhed1] ApS, ifølge hvilket udbetalingen vedrørte betaling for ikke udnyttede aktieoptioner. At det fremgår af Stock Option Plan, at aktieoptionerne alene kunne udnyttes indtil 90 dage efter ophør af klagerens ansættelse, kan ikke tillægges vægt, blandt andet fordi det fremgår, at dette ikke gælder situationer omfattet af Stock Option Agreement, som ikke er fremlagt.

SKAT har værdiansat aktieoptionerne på fraflytningstidspunktet til 191.768 kr. svarende til det udbetalte beløb. Den af klageren anførte værdi på aktieoptionerne på 18,5 USD pr. share er ikke dokumenteret nærmere, hvorfor SKATs værdiansættelse kan tiltrædes.

Klageren anses desuden ikke for at være omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Dette skyldes, at klageren ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, idet hun ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, jf. § 1, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

SKATs afgørelse stadfæstes.