Kendelse af 06-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Skattepligtig værdi af fri båd

2.184.000

0

0

Indkomståret 2012

Skattepligtig værdi af fri båd

2.184.000

0

0

Indkomståret 2013

Skattepligtig værdi af fri båd

2.184.000

0

0

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som er ejer af [virksomhed2] ApS.

Af [virksomhed2] ApS ledelsesberetninger i årsrapporterne fra 2011-2013 fremgår det, at selskabet primært beskæftiger sig med køb og salg af fly og formidling heraf. Endvidere forestår selskabet udvikling af et valutaværdianalysesystem.

købte i maj 2007 en sejlbåd af mærket Jeanneau 49 DS for 2.100.000 kr. af [virksomhed3] A/S, [by1].

[virksomhed2] A/S satte umiddelbart efter købet båden til salg for 2.495.000 kr. Der blev annonceret på flere internetsider, herunder [...com], [...dk] og [...dk] desuden blev der annonceret i dagbladet [avis1] i år 2007 og 2008.

Klageren har oplyst, at båden lå i [by1] havn ved købet i 2007. I årene 2009-2011 var båden i ca. 7 måneder om året opbevaret i en opvarmet hal ved [person1]s bådværft. Båden har siden sommeren 2011 ligget i vandet i [havn1].

Klageren har oplyst, at der er tegnet ansvarsforsikring på båden.

Båden er i regnskaber i perioden fra 2011-2013 opført som et omsætningsaktiv. Der er i perioden ikke andre omsætningsaktiver i selskabet.

Klageren har oplyst, at selskabet har afholdt udgifterne for båden, og at den ikke har været udlejet eller anvendt til privat brug. Endvidere har klageren oplyst, at der ikke er ført logbog for båden.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige værdi af fri båd til rådighed for årene 2011-2013 med 2.184.000 kr. pr. år.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Det er SKATs opfattelse, at du har haft stillet selskabets lystbåd til rådighed for privat anvendelse.

Af ligningslovens § 16, stk. 3 fremgår følgende:

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, med-mindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Beskatning af fri lystbåd beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6:

Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.1 fremgår følgende:

Hvis hovedaktionærer i ansættelsesforhold samt ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønning har rådighed over en lystbåd, skal de beskattes som personlig indkomst efter samme takst og efter samme principper som beskrevet i afsnit C.A.5.16.1.1.Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der er arbejdsmarkedsbidragspligt jf. AMBL § 2, stk. 2.

Der er en formodning for, at hovedaktionæren råder over lystbåden hele året, medmindre der er tale om en personalelystbåd, eller der er tale om erhvervsmæssig virksomhed som bådebygger. Der er dog mulighed for at få nedslag i beskatningen for de perioder, hvor andre end hovedaktionæren m.fl. og dennes nærtstående råder over lystbåden.

Rådighedsbegrebet

Det er afgørende, at hovedaktionæren m.fl. kan råde over lystbåden privat. De kriterier, der bliver brugt, når man afgrænser privat og erhvervsmæssig rådighed over andre personalegoder, kan også bruges i forhold til lystbåde. Selve det forhold, at et selskab ejer eller lejer en lystbåd, medfører ikke i sig selv, at hovedaktionærerne m.fl. skal beskattes af lystbåden. Afgørelsen af, om hovedaktionæren m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Hvis det for eksempel fremgår af ansættelseskontrakten for en ansat hovedaktionær m.fl., at vedkommende som en del af aflønningen kan benytte en lystbåd privat, skal den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af fri lystbåd. Hvis hovedaktionæren bruger lystbåden til private formål, er det også klart, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har privat rådighed over båden. Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt bliver brugt erhvervsmæssigt i nævneværdig grad.

Der kan også lægges vægt på, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd. Er der tale om en virksomhed, der handler med både, er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, fordi kernen i sådanne virksomheder netop er at fremvise og sælge både. I sådan en virksomhed er det også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. bruger selskabets både i forbindelse med fremvisning og salg af bådene. Hvis brugen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd.

Er der omvendt tale om et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindelige ansatte eller forretningsforbindelser bruger båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens m.fl.s private interesse for sejlsport. Det skal derfor vurderes, om den ansatte hovedaktionær m.fl. inddrager lystbåden i privatsfæren. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne har en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden.

Har et selskab anskaffet en lystbåd med henblik på salg eller udleje, er det relevant at se på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der har været tilstrækkeligt store bestræbelser for at sælge eller leje båden ud, samt hvor lang tid der går, inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v.

Hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende bruger lystbåden erhvervsmæssigt, skal han eller hun ikke beskattes af fri lystbåd, fordi lystbåden ikke står til rådighed for hovedaktionæren i disse tilfælde. Erhvervsmæssig brug kan f.eks. være demonstrations- og testsejladser eller fremvisning på bådudstillinger. En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er brugt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation.

Formodningsregel

Der er en formodning for, at hovedaktionæren m.fl., der som led i ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed, har lystbåden til rådighed hele året. Se LL § 16, stk. 6, 2. punktum. Dette omfatter også den del af året, hvor båden er lagt på land på grund af forsikringskrav. Det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af lystbåden, der skal beskattes. Se SKM2005.219.HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets båd skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke kun af den faktiske benyttelse.

Værdiansættelsen foretages i overensstemmelse med reglen i C.A.5.16.1.1, men formodningsreglen betyder, at hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, er den skattepligtige værdi 104 pct. af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Det er forudsat, at arbejdsgiveren betaler alle udgifter til båden, herunder fast havneplads.

Det er SKATs opfattelse, at du har haft selskabets båd stillet til rådighed for fri benyttelse. Som ansat hovedanpartshaver, er der en skærpet formodningsregel for, at du har haft selskabets båd til rådighed i årene 2011, 2012 og 2013.

Det er oplyst, at selskabet erhvervede båden med videresalg for øje, båden er dog endnu ikke solgt, og det er således SKATs opfattelse, at båden har skiftet karakter fra, at være et omsætningsaktiv til at være et anlægsaktiv. Det fremgår af TfS2001.754, at hvis et selskab har anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v.

Fra bådens anskaffelsestidspunkt ses selskabets aktivitetsniveau vedrørende annoncering af båden til salg at ligge væsentligt højere end det niveau som selskabet har haft fra 2009 og frem til i dag.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets mindre salgsbestræbelser alene skyldes din bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner.

Køb og salg af både har ikke været en del af selskabets normale forretningsområde, og det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet alene har anskaffet båden i kraft af din bestemmende indflydelse. Selskabet har ikke tidligere anskaffet omsætningsaktiver, men har alene forstået formidlingen af køb og salg af fly.

Anskaffelsen af selskabets båd anses derfor at være sket som led i din interesse for både. Det faktum at selskabets båd endnu ikke er solgt anses alene at skyldes at selskabets salgsbestræbelser er faldet fra anskaffelsestidspunktet og frem til i dag.

Skatteministeriet, Departementet har i TfS2001.754 udtalt at der skal foretages en samlet vurdering af selskabets eventuelle erhvervsmæssige baggrund for at eje en båd. Er der omvendt tale om et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindelige ansatte eller forretningsforbindelser anvender båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærerens m.fl.´s private interesse for sejlsport. Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt i nævneværdig grad.

Vi har foretaget en samlet vurdering af selskabets forhold omkring båden og har på baggrund af vores vurdering fundet at du har haft fri rådighed over båden. Det skal bemærkes, at det alene er rådigheden der beskattes og ikke den faktiske anvendelse. Ud fra de foreliggende oplysninger anses du ikke for at være afskåret muligheden for at benytte selskabets båd. Båden ligger til fri afbenyttelse i [havn1] hele året, hvorfor du når som helst kan benytte båden til privat brug.

Ved vurderingen er der lagt vægt på at indkøbet af båden ikke anses at være en naturlig driftsaktivitet i selskabet, at båden fortsat er i selskabets eje og at båden ligger til fri afbenyttelse i [havn1].

Beskatning af fri lystbåd sker efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6 med 104 % af bådens an-skaffelsessum på 2.100.000. årlig beskatning beregnes til 2.184.000 kr. Beløbet anses for B-indkomst efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsen § 18 modsætningsvis og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

1.4. Dine bemærkninger

SKAT har modtaget følgende indsigelse fra din revisor i brev af 11. december 2014:

Ovennævnte har henvendt sig til os, med henblik på vores assistance i forbindelse med SKAT’s påtænkte ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKAT påtænker i skrivelse af 20. november 2014, at ændre vores kundes skatteansættelser for de pågældende indkomstår, med værdi af fri båd til rådighed, i henhold til bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 6.

Vi er bekendt med, at der har været afholdt møde mellem vores kunde og SKAT, samt at vores kunde har fremlagt betydelige mængder oplysninger og materiale vedrørende forholdet omkring den omhandlede båd.

Der bør således være enighed om de faktuelle forhold, idet vi dog kort skal skitsere forholdet som følger:

Selskabet [virksomhed2] ApS (tidligere A/S), anskaffede ultimo maj måned 2007, en båd af mærket Jeanneau 49 DS, for DKK 2.100.000. Selskabet [virksomhed2] ApS, er 100 % ejet af [virksomhed1] ApS, et selskab der er 100 % ejet af [person2].
[virksomhed2] ApS, accepterede et nødsalgstilbud/tvangssalg fra [virksomhed3] A/S, [by1], som var kommet i vanskeligheder i forbindelse med kollapset af [virksomhed4] koncernen, en koncern bestående af en række selskaber ejet af [person3]. Handelen blev formidlet af firmaet [virksomhed5] i [by1]. Som det fremgår af dokumenterne, blev købesummen betalt til advokatfirmaet [virksomhed6]
[virksomhed2] ApS fandt det omhandlede tilbud på båden for meget attraktivt, og da mange internationale flyhandlere, tillige forhandler både i luksusklassen, var det naturligt at forsøge sig inden for dette segment. Således blev selskabets vedtægter ændret, til nu også at være handel med fly, skibe og både samt dertilhørende udstyr.

Båden, der er bygget i 2006, var meget velholdt, og havde næsten ikke sejlet. Listeprisen for en Jeanneau 49 DS var i 2007 anslået til DKK 3.500.000, og [virksomhed2] ApS var overbevist om, at der kunne opnås en betydelig fortjeneste ved et videresalg. Således blev båden annonceret til salg på internettet fra den 26. juni 2007, og i [avis1] den 20. juli 2007, for DKK 2.495.000, dvs. 1-2 måneder efter erhvervelsen. Båden var således anskaffet med videresalg for øje, og har til stadighed været optaget i regnskabet for [virksomhed2] ApS, som et omsætningsaktiv/varelager.

Hvad [virksomhed2] ApS imidlertid ikke havde forudset, eller kunne forudse, var den globale finanskrise, der indtrådte umiddelbart efter købet. Der har fra [virksomhed2] ApS’s side været udfoldet store salgsbestræbelser i hele ejerperioden, salgsbestræbelser der naturligvis på grund af omkostningerne hertil, blev reduceret i forbindelse med finanskrisen, men båden har til stadighed været til salg, og er det fortsat, hvilket skulle være SKAT bekendt. Således har båden siden den 26. juni 2007, været annonceret til salg hos [...com] og [...dk]. For god orden skyld gøres opmærksom på, at SKAT i forbindelse med et momseftersyn, har anerkendt den momsmæssige behandling af båden, som værende et omsætningsaktiv/varelager, idet der var foretaget tilfredsstillende salgsbestræbelser i det nuværende svære marked.

Båden blev overtaget i [havn2], og forblev i [havn2] i vinteren 2007/2008. Da det ikke lykkedes at få båden solgt, blev båden flyttet til [person1] bådeværft i [by2], hvor den det meste af tiden, ca. 7 måneder om året i de efterfølgende 3 år, var oplagt i en opvarmet bådehal. Båden blev dog sat i vandet for at kunne præsenteres for mulige købere. Det viste sig i længden at være uhyre kostbart, hvorfor båden blev flyttet til [havn1]en, da [havn1]en holdes isfri om vinteren.

Båden har aldrig været anvendt privat, og købet udspringer således ikke af [person2]s, eller dennes families, interesse for sejlsport. Båden har været fremvist til potentielle købere, og motoren har været startet og kørt nogle timer, for at denne ikke skulle ”sætte sig”. Da der således ikke er sejlet med båden, har båden ikke været forsikret, bortset fra den lovpligtige ansvarsforsikring på DKK 720 om året.

Der hersker ingen tvivl om, at det ud fra en økonomisk betragtning, har været en dårlig forretning at anskaffe båden, men finanskrisen var ikke til at forudse. Krisen gjorde, at det var ganske umuligt at sælge både, men [virksomhed2] ApS har en berettiget forventning om, at kunne afhænde båden for DKK 3.000.000, når der igen kommer gang i verdensøkonomien.

Vi vedlægger kopi af artikler fra henholdsvis ”[x1]”, samt ”[x2]”, der henviser til udfordringerne i bådmarkedet.

Vi skal ikke lægge skjul på, at vi finder SKATs fremgangsmåde i nærværende sag for ganske uacceptabel, og vi skal derfor, med baggrund i det ovenstående, anmode SKAT om at genoverveje sin stillingtagen til, om den omhandlede situation er omfattet af bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 6. Efter vores opfattelse falder den omhandlede båd, og hele handlingsforløbet omkring denne, ikke ind under rådighedsbegrebet som værnsreglen i Ligningslovens § 16, stk. 6 skal regulere.

I den forbindelse skal vi tillige påpege 2 faktuelle fejl i SKAT’s agterskrivelse. Det fremgår af SKAT’s agterskrivelse (side 2 midt), at selskabet ([virksomhed2] ApS), ’ikke køber og sælger fly, men alene forestår formidlingen mellem køber og sælger, således at selskabet modtager et formidlingshonorar’. Dette er ikke korrekt. Selskabet har i flere tilfælde købt og solgt fly for egen regning.

Derudover fremgår det af SKATs agterskrivelse (ligeledes side 2 midt), med henvisning til ledelsesberetningen i årsregnskabet, at ’selskabets primære aktivitet er køb og salg af fly og formidling heraf... ...’ Det er for så vidt korrekt for det pågældende årsregnskab, idet det desværre viste sig umuligt at afhænde den omhandlede båd. Likviditetsbindingen i den pågældende båd har desværre medført, at der ikke er effektueret yderligere handler med både, men selskabet ønsker fortsat at kunne manøvrere i dette segment når verdensøkonomien bedres, og har derfor opretholdt vedtægterne for selskabet således som disse blev ændret ved købet af den omhandlede båd, til også handel med fly, skibe og både samt dertilhørende udstyr. Samme fejlagtige opfattelse går for så vidt igen i SKAT’s agterskrivelse, side 5, 3. afsnit.

Derudover skal vi påpege, at SKAT i forbindelse med et kontrolbesøg vedrørende moms, ikke havde indvendinger eller korrektioner til den momsmæssige behandling af den omhandlede båd som værende et omsætningsaktiv/varelager.

Endelig tillader vi os at henvise til Skatteministeriets redegørelse af 19. september 2001 (SKM2001.363.DEP) vedrørende formodningsreglen og rådighedsbegrebet i ligningslovens § 16, stk. 6, om fri lystbåd stillet til rådighed for en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Skatteministeriet gør i sin redegørelse opmærksom på, at ’afgørelsen af, om en ansat hovedaktionær m.fl. må anses for at råde over en lystbåd, afhænger af en konkret skønsmæssig vurdering’.

Fra redegørelsen kan endvidere henvises til følgende ordlyd:

’I den forbindelse foretages en samlet vurdering af selskabets/arbejdsgiverens eventuelle erhvervsmæssige baggrund for at eje/leje lystbåden og den ansatte hovedaktionærs m.fl.s levevis/rutiner, herunder om hovedaktionæren m.fl. eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejl-kundskab, fritidsinteresser m.v. De kriterier, der anvendes i relation til afgrænsningen af privat og erhvervsmæssig råden for så vidt angår andre personalegoder, vil også være vejledende i relation til lystbåde. Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf. Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden’. (understregningen foretaget af os)

Endvidere fremgår:

’Det vil samtidigt blive tillagt vægt, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd. Er der tale om en bådforhandlervirksomhed er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd’. Understregningen er foretaget af os).

Ligeledes fremgår:

’Anvender den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende lystbåden erhvervsmæssigt – eksempelvis til demonstrations- og testsejladser, fremvisning på bådudstillinger og lign. bliver vedkommende ikke beskattet af fri lystbåd. En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation.

Demonstration af en båd for en potentiel køber eller udlejer er naturligvis erhvervsmæssig, ligesom testsejladser, hvor båden gennemgås for eventuelle fejl/mangler, eller klargøres til salg/udleje’. (understregningen er foretaget af os).

Som det fremgår af den ovenstående redegørelse, er der efter vores opfattelse helt klart tale om erhvervsmæssig anvendelse, i de begrænsede timer hvor båden har været anvendt til demonstration for potentielle købere. Det er naturligvis beklageligt at båden ikke har kunnet afhændes indtil nu, men [person2]/[virksomhed2] ApS, har gjort alt hvad der har været muligt, uden ligefrem at skulle forære båden væk, og [person2] har naturligvis ikke benyttet båden privat.

Der er således ikke belæg for at beskatte [person2] af værdi af fri båd efter ligningslovens § 16, stk. 6. Vi finder det faktisk lidt beskæmmende, at SKAT, på trods af alle de informationer og oplysninger som SKAT har modtaget, blot konstaterer, at båden, øjensynlig med virkning fra 1. januar 2011 har skiftet karakter til et anlægsaktiv, uagtet at båden lige siden 1 måned efter erhvervelsen, og beklageligvis blev investeringen overhalet af finanskrisen, men det i sig selv ændrer intet ved, at investeringen til stadighed er og har været erhvervsmæssig. Vi skal derfor anmode SKAT om at fremkomme med en begrundelse for, at båden har skiftet status fra omsætningsaktiv/varelager til anlægsaktiv den 1. januar 2011, herunder hvilke kriterier der er lagt til grund for denne beslutning.

Vi skal på baggrund af det ovenstående anmode om, at de påtænkte ændringer tilbagekaldes, således at de skattepligtige ansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, forbliver som selvangivet.

Skulle SKAT, mod vores forventning, ikke imødekomme vores anmodning, skal vi venligst anmode om et fornyet møde i sagen.

1.5. Referat af møde afholdt den 15. januar 2015

Møde afholdt d.d. på SKATs adresse, [adresse1].

Til stede var hovedaktionær [person2] ([person2]), revisor [person4] ([person4]) og revisor [person5] ([person5]). [person5] har været mangeårig revisor for [person2]. og hans selskab han er nu gået på pension.

Revisor [person4] er også gået på pension men arbejder som konsulent for revisionsfirmaet [virksomhed7], nu [virksomhed8].

Til stede fra SKAT var [person6] og [person7].

[person4] indledte med at man havde forventet at mødet ikke havde været nødvendigt, da man troede, at de indsigelser de fremkom med i brev af 11. december 2014 var tilstrækkelige til ikke at beskatte [person2] af fri båd.

[person2] indledte med at forklare, at denne sag ville betyde en personlig konkurs for ham og at det var meget langt ude, at vi ville beskatte ham af fri båd, det var som at få en dødstrussel.

[person2] havde medbragt en masse materiale, herunder billeder, billedrammer m.m. for at kunne forklare, hvad selskabet beskæftiger sig med. Der kom en lang og grundig redegørelse for hele opstarten af [virksomhed2]. er en meget unik virksomhed og der findes formentlig kun denne ene virksomhed i hele Europa som handler med fly.

[person2] har selv en fortid inden for flyvning og er uddannet luftkaptajn inden for [virksomhed9]. Han stopper i 1982 i [virksomhed9] for at starte selskabet [virksomhed2]. [person2]s mangeårige kendskab til flybranchen gjorde det nemt for ham at starte selskabet op, da han kendte markedet særdeles godt. [person2] begyndte at studere HD men måtte dog stoppe dette, da der var for travlt i selskabet. Selskabet har igennem mange år beskæftiget mange studerende, der bl.a arbejdede i selskabets callcenter med telemarketing. [person2] pointerede, at selskabet altid havde været et samfundsmæssigt godt selskab, man integrerede mange nationaliteter, og man har aldrig haft et udestående med de danske myndigheder.

Selskabets aktivitet består i køb og salg af fly. Det foregår på den måde at selskabet finder en køber til et bestemt fly og derefter kontakter [person2] sælger. [person2] står så for al formidling af kontakten mellem køber og sælger og modtager som hovedregel et formidlingshonorar for salget. Nogen gange må selskabet selv købe flyet og derefter forestå det videre salg til køber. Selskabet har som hovedregel altid en køber på hånden inden man køber et fly, da fly er meget bekostelige. Handlen er 99 % sikker inden selskabet køber et fly, men hvis køber falder fra ”hænger” selskabet selv på flyet.

Tilbage i 1989 købte selskabet et fly som de lå inde med i 6 år før det blev solgt. Siden har der været købt fly for egen regning i 1990 og 1994. Det er primært udenlandske kunder selskabet handler med. Kunderne er meget velhavende og der er blandt andet handlet med kongelige, oliesheiker m.m.

[person2] fremviste en meget stor mængde materiale, der viser selskabets markedsundersøgelser indenfor flybranchen. Der er lavets tilbundsgående undersøgelser over udviklingen indenfor flybranchen. Et sådant omfattende materiale findes ikke vedrørende bådbranchen.

Baggrunden for at selskabet købte båden, var at [person2] så en god handel. Han har igennem sin tid i flymarkedet ofte set, at der indgår en båd med i flysalget og [person2] anså det derfor for naturligt, at købe båden, for så at kunne tilbyde en båd med i salget. Selskabet har aldrig før ejet både. På tidspunktet hvor båden købes er listepriserne for sådanne både ca. 3.500.000 mio.kr. For at lave en hurtig fortjeneste blev båden derfor en måned efter købet sat til salg for 2.495.000 kr. Selskabets vedtægter blev ændret til også at omfatte køb og salg af både.

Efter at selskabet købte båden blev den annonceret til salg i [avis1]. Annoncerne i børsen var meget kostbare, så da man ikke havde fået noget resultat ud af dette i 2007 og 2008 stoppede man med disse dyre annoncer. Selskabet har altid annonceret båden til salg på internettet. Den ligger til salg på [...com] for 2.300.000 kr. og på selskabets egen hjemmeside.

Det blev flere gange på mødet pointeret, at SKAT momsmæssigt havde godkendt fradrag for udgifterne. Oplyst at der er forskel på den momsmæssige og skattemæssige behandling.

[person2] mener, at der er foretaget en masse markedsføring for at få båden solgt. Det blev oplyst, at jeg ikke anså selskabets salgsbestræbelser, for at være tilstrækkelige. [person2] kunne slet ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne se at selskabet havde lavet en masse salgsbestræbelser.

Jeg forklarede, at dengang selskabet købte båden havde selskabet en meget aktiv tilgang til at få solgt båden med annoncer i avisen og flere steder på internettet. Selskabet virker ikke realistiske omkring bådens handelsværdi. Prisen på båden er ikke sat ned for at tiltrække kunder, men man har valgt at fastholde den meget høje pris. Jeg oplyste, at der på internettet ligger en båd magen til selskabets til ca. 1,7 mio. [person2] oplyser, at selskabets båd er i meget bedre stand og han mener ikke, at det er urealistisk, at båden kan sælges for op til 3,5 mio. kr. når verdensøkonomien vender.

Revisor [person4] oplyser, at båden aldrig har været anvendt privat og han mener at SKAT er enige heri. Jeg oplyste, at den faktiske anvendelse ikke er afgørende for beskatning og at jeg bestemt ikke havde sagt, at jeg vidste at båden ikke havde været anvendt privat, da jeg jo ikke har kendskab til bådens faktiske anvendelse.

Revisor [person4] mener at sagen er så grel, at der her er tale om en ny [person8] eller [person9] sag.

Oplyst til revisor, at det jo er en fortolkning af loven. Revisor [person4] henviste til departementets redegørelse for beskatning af fri båd (SKM2001.363.DEP) hvoraf han oplyser, at det klart fremgår, at både som kun anvendes erhvervsmæssigt ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6.

Oplyste til revisor, at det jo vil være en fortolkning af departementets redegørelse, bl.a. ud fra om båden kan anses at være erhvervsmæssig, hvilke salgsbestræbelser m.m. der har været, så der er mange forhold, der skal være opfyldt for at undgå beskatning af fri båd.

[person2] vil gerne ringes op inden jeg træffer afgørelse i sagen, for så kan han måske sende mere materiale eller han kan kontakte nogle andre kontakter i SKAT hvis der er brug for dette, han vil være meget ked af hvis sagen skal i Landsskatteretten, da det er meget belastende for ham, at have sådan en sag hængende over hovedet. Jeg oplyste, at jeg godt kunne ringe inden, men at yderligere materiale sandsynligvis ikke ville kunne hjælpe, da sagen allerede er fuldt oplyst. Jeg oplyste, at jeg ville kontakte mit eget bagland og vende sagen med dem inden jeg traf afgørelsen i sagen. [person2] holdt fast i at jeg ikke måtte træffe afgørelse inden jeg havde talt med ham, revisor var enig med mig i at så måtte sagen prøves i Landsskatteretten hvis jeg fastholdt beskatningen af fri båd.

1.6. SKATs endelige afgørelse

SKAT har gennemgået indsigelsen fra din revisor samt de oplysninger der fremkom under mødet den 15. januar 2015. Det er fortsat SKATs opfattelse, at du skal beskattes af værdien af fri båd.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på om selskabet kan anses at være erhvervsdrivende indenfor køb og salg af både samt selskabets salgsbestræbelser.

Din revisor har i brev af 11. december 2014 oplyst, at der i SKATs agterskrivelse er flere faktuelle fejl. For det første er det nævnt, at det er en fejl, at SKAT har oplyst, at selskabet alene modtager et formidlingshonorar for køb og salg af fly. På mødet den 15. januar 2015 blev det oplyst, at selskabet flere gange havde købt fly og efterfølgende solgt dem. Der blev fremhævet fly købt tilbage i 1989 og i 90’erne.

SKAT har gennemgået selskabets regnskaber fra 2007 og frem til 2013, heraf fremgår det, at selskabets eneste omsætningsaktiv er selskabets båd. Det er derfor SKATs opfattelse, at der i perioden fra 2007 og frem til 2013 ikke har været købt fly for egen regning.

Derudover har din revisor oplyst, at det er en fejl i SKATs agterskrivelse, at man har henvist til en ledelsesberetning hvor selskabets aktivitet alene har været køb og salg af fly og formidling heraf. SKAT har gennemgået årsberetningerne tilbage fra 2007 og frem til 2013 og det kan her konstateres, at der i selskabets ledelsesberetning ikke er oplyst, at selskabets aktivitet også har omfattet køb og salg af både.

Ud fra de her foreliggende oplysninger anses SKATs oplysninger i agterskrivelse af 20. november 2014 ikke for at være faktuelle forkerte, når der henses til selskabets fatiske forhold i perioden 2007 – 2013.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på om selskabet kan anses at være erhvervsdrivende indenfor køb og salg af både samt selskabets salgsbestræbelser.

Selskabet købte båden i maj 2007 og det er oplyst på mødet den 15. januar 2015, at selskabet så en god handel og derfor straks efter købet satte båden til salg. Det er SKATs opfattelse, at selskabets hensigt med købet af båden, var at opnå en hurtig fortjeneste og anses ikke at være udtryk for at selskabet ønskede at udvide sit forretningsområde til også at omfatte køb og salg af både. Købet af båden anses at være en enkeltstående disposition, der ikke som erhvervsmæssig virksomhed udøves regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, som en systematisk handel med aktiver af den pågældende art.

Køb af et enkeltstående aktiv kan derfor ikke anses at være udtryk for en erhvervsmæssig virksomhed. Af den juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1 er det blandt andet beskrevet at en selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode og virksomheden må ikke være af et helt underordnet omfang.

Der blev på mødet den 15. januar 2015 fremlagt en betydelig mængde materiale vedrørende selskabets markedsundersøgelser indenfor flybranchen. Et sådan omfattende materiale er ikke udarbejdet indenfor bådbranchen. Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at selskabet ikke har haft til hensigt at etablere sig indenfor bådbranchen, men alene har ønsket at gøre en god handel på en enkelt stående båd, dette begrundes endvidere med at køb og salg af både ligger udenfor selskabets primære drift og kundekreds. Det er oplyst, at selskabets kunder primært er udenlandske, mens man fra selskabets side ved salg af båden har henvendt sig til danske kunder, ved annoncering i bl.a. [avis1].

Det er således SKATs opfattelse, at køb af en enkeltstående båd ikke kan anses at være udtryk for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor undtagelserne i departementets retningslinjer i SKM2001.363.DEP til beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 6 ikke finder anvendelse i dette tilfælde. Dette er en klar forudsætning for at undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 6 at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Momsmæssigt og skattemæssigt er der accepteret fradrag for de afholdte omkostninger. Der er praksis for at udgifter til aktiver som er købt i hovedaktionærens interesse er fradragsberettiget, fordi hovedaktionæren så bliver beskattet af det frie gode. At SKAT derfor tidligere har accepteret momsfradrag på omkostningerne til selskabets båd, udelukker derfor ikke beskatning af fri båd.

Ved afgørelsen er der endvidere henset til de salgsbestræbelser som selskabet har haft. For at undgå beskatning af fri båd, har departementet i SKM2001.363DEP udtalt at det skal vurderes, om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser.

Ved selskabets anskaffelse af båden blev båden annonceret til salg flere steder på internettet og i [avis1]. Flere af annoncerne på internettet er ikke længere aktive og på nuværende tidspunkt er båden annonceret til salg på selskabets egen hjemmeside til 2.495.000 kr. og på [...com] til 2.300.000 kr. I annoncen på selskabets egen hjemmeside er det oplyst, at båden ligger i [by1] havn. Selskabet har således ikke opdateret sin annonce siden den blev lagt ind på hjemmesiden.

SKAT har fra molen i [Havn1] besigtiget selskabets båd, her kunne det konstateres, at der ikke er et til salg skilt på båden. Ligeledes er opslagstavlen ved havnens klubhus besigtiget. Der var mange både til salg på tavlen, men selskabets båd var ikke i blandt. Såfremt man ønsker selskabets båd annonceret til salg, er opslag ved havnens klubhus og på selve båden, oplagte og gratis reklameskilte som selskabet ikke har benyttet sig af.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er udfoldet salgsbestræbelser nok, at sætte selskabets båd til salg på internettet uden at være realistiske omkring bådens handelspris og ikke løbende revidere de annoncer der er lagt på internettet anses ikke at være tilstrækkelige salgsbestræbelser. De 2 aktive annoncer som selskabet har dags dato på internettet kan uden at selskabet aktivt gør noget forblive på internettet uendeligt.

I revisors brev af 11. december 2014 er det oplyst, at selskabet forventer at kunne opnå en salgspris på selskabets båd på 3.000.000 kr. når verdensøkonomien vender. Det er SKATs opfattelse, at denne forventning er urealistisk, henset til at selskabet ikke har kunnet sælge båden for 2.495.000 kr. som var den pris selskabet oprindeligt ønskede for båden. Bådens værdi anses efter SKATs opfattelse ikke at være stigende, da en båd som ligger i vandet hele året bliver slidt på grund af vejret.

Det er således SKATs opfattelse, at selskabet alene har fastholdt den urealistiske høje salgspris for at kunne bevare båden i selskabet, hvilket alene skyldes hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner.

Det er på baggrund af selskabets faldende salgsbestræbelser, at det er vurderet at båden har skiftet status fra at være et omsætningsaktiv til at være et anlægsaktiv. Det er SKATs opfattelse, at hensigten med båden er ændret gennem selskabets ejertid. Selskabets hensigt med købet af båden, var at realisere en hurtig avance, men da dette ikke skete, faldt salgsbestræbelserne, og det er de faldende salgsbestræbelser der efter SKATs opfattelse får båden til at skifte skattemæssig status fra et omsætningsaktiv til et anlægsaktiv.

Jane Bolander har i TfS2005.21 redegjort for skift i skattemæssig status fra næring til anlæg. I denne artikel nævnes blandt andet ejerperioden som et argument for skift fra omsætningsaktiv til anlægsaktiv. En længerevarende ejerperiode kan skyldes en ændret hensigt med at eje aktivet og det er SKATs opfattelse, at den lange ejerperiode har fået båden til at skifte skattemæssig status fra omsætningsaktiv til anlægsaktiv.

Du har den 18. februar 2015 sendt en klage til Skatteminister Benny Engelbrecht. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1 at Skatteministeren ikke kan træffe afgørelse i sådanne sager.

Den 6. marts 2015 aftaler du telefonisk med underdirektør [person10] at du indsender yderligere materiale til underdirektøren.

Den 10. marts 2015 fremsender SKATs underdirektør [person10] oplysning om at ministerklagen er kommet retur til SKAT til besvarelse.

Den 10. marts 2015 modtager underdirektør [person10] materiale fra dig. Materialet er videresendt til sagsbehandling i sagen.

Det modtagne materiale er gennemgået. Ved gennemgangen er det konstateret, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen som kan påvirke sagens resultat.

Ud fra de her foreliggende oplysninger fastholder vi vores forslag til afgørelse af 20. november 2014 og du skal derfor beskattes af fri båd for årene 2011, 2012 og 2013 efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige værdi af fri båd nedsættes til 0 kr. pr. år for årene 2011-2013.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

”Som det fremgår af materialet, anskaffede selskabet [virksomhed2] ApS ([virksomhed2] ApS, er 100 % ejet af [virksomhed1] ApS, et selskab der er ejet 100 % af [person2]), i 2007 en lystbåd af mærket Jeanneau 49 DS for DKK 2.100.000. Selskabet, der i de seneste 30 år har været beskæftiget med køb og salg af flyvemaskiner, typisk business jets, fandt, i lighed med en række udenlandske flyhandlere, at forretningsområdet med køb og salg af eksclusive lystbåde, hørte naturligt sammen og i øvrigt henvendte sig til det samme kundesegment. Selskabet anskaffede derfor den omhandlede lystbåd, og ændrede samtidig selskabets vedtægter til nu at omfatte handel med fly, skibe og både samt dertilhørende udstyr.

Selskabet var af den opfattelse, at man gjorde en rigtig god handel ved købet af båden, således blev båden umiddelbart efter købet, annonceret til salg for DKK 2.495.000.

Hvad man desværre ikke havde forudset, var den verdensomspændende økonomiske krise, der fuldstændig ødelagde markedet fra den ene dag til den anden. Det viste sig at båden var ganske umulig at sælge, trods interesse fra et par enkelte mulige købere, der imidlertid viste sig, ikke at være seriøse.

Båden har således i hele ejerperioden været annonceret til salg, men salgsbestræbelserne faldt ikke overraskende, i takt med at køberinteressen faldt væk. Det var ikke længere rentabelt at annoncere i eksempelvis [avis1], og båden blev herefter annonceret til salg via selskabets hjemmeside og diverse elektroniske bådmagasiner m.v., annoncer der fortsat er aktive. Som følge af at markedet forsvandt fra den ene dag til den anden, blev der ikke indkøbt yderligere både, idet man fra [virksomhed2] ApS's side ønskede at være i segmentet for eksclusive lystbåde, hvilket medfører en betydelig pengebinding. Nye tilkøb ville således først kunne finde sted, når den første båd var afhændet.

I vor redegørelse af 11. december 2014, har vi bl.a. henvist til Skatteministeriets redegørelse af 19. september 2001 (SKM2001.363.DEP), vedrørende formodningsreglen og rådighedsbegrebet i Ligningslovens § 16. stk. 6, om fri lystbåd stillet til rådighed for en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. De understregninger vi har foretaget i Skatteministeriets redegørelse passer netop ind i vor kundes situation, og konsekvensen heraf er, at vor kunde ikke skal beskattes af fri lystbåd til rådighed. Dette standpunkt har imidlertid ikke vundet gehør hos SKAT, der bl.a. anfører, at

anskaffelsen af selskabets båd anses derfor at være sket som led i din interesse for både
et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindelige ansatte eller forretningsforbindelser anvender båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens interesse m.fl.s private interesse for sejlsport

Dette er for os at se store ord, bl.a. henset til, at

båden blev annonceret til salg umiddelbart efter købet
der er enighed mellem SKAT og os om, at båden aldrig har været benyttet privat
vores kunde [person2] ikke har nogen speciel interesse for både, bortset fra forretningsmæssigt, dvs. køb og salg
vores kunde [person2] ikke har nogen interesse for sejlsport i øvrigt
at vor kunde [person2], bl.a. på grund af bådens størrelse og indretning, slet ikke har mulighed for at sejle den pågældende båd, hverken alene eller sammen med familie. Derfor henligger båden blot i havnen, og henset til at den ikke har været benyttet, betales der alene den lovpligtige ansvarsforsikring for båden.

Vor kunde [person2] er i besiddelse af store mængder materiale, der dels viser hvorledes udenlandske selskaber opererer inden for business jets og eksclusive lystbåde, et koncept som [person2] gerne ville efterligne, og dels er i besiddelse af store mængder materiale der illustrerer, hvilke salgsbestræbelser der har været udfoldet, for at afhænde den omhandlede lystbåd, materiale, som [person2] gerne stiller til rådighed for Landsskatteretten i forbindelse med et møde m.v.

Hvis Landsskatteretten således er enig i, at der har været tale om forsøg på etablering af en bådforretning, og forsøget f.s.v. stadigvæk løber på grund af finanskrisen, vil Landsskatteretten være enig i de betragtninger der fremgår af Skatteministeriets redegørelse af 19. september 2001, og dermed være enig med os i, at værnsreglen i Ligningslovens§ 16. stk. 6, ikke er gældende i den konkrete situation.

Vi skal således på vegne af vor kunde [person2], anmode Landsskatteretten om, at ændre de af SKAT gennemførte forhøjelser af vor kundes skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012, samt 2013, således at beskatning af fri lystbåd for de pågældende indkomstår bortfalder.”

Klageren har supplerende anført:

”Som tidligere anført er det vores opfattelse, at der efter praksis findes situationer, hvor hovedaktionærer ikke skal beskattes af rådigheden af en båd. Efter denne praksis skal der ikke ske beskatning, når båden ikke er anskaffet af selskabet med henblik på, at den skal stilles til privat rådighed.

Efter gennemgang af det omfangsrige materiale i forbindelse med aktindsigt er det også meget tydeligt, at selskabet alene har anskaffet båden af forretningsmæssige grunde, og at selskabet da man fik båden tilbudt, fandt tilbuddet meget attraktivt. Med det attraktive køb forventede selskabet, at der kunne opnås en fortjeneste ved videresalg af båden. Som det også fremgår af fremsendte materiale, foreligger der dokumentation for en meget omfattende annoncering i forbindelse med selskabets salgsbestræbelser, som selskabet påbegyndte straks efter overtagelsen. Selskabet blev desværre ramt af finanskrisen. Dette gjorde salget af båden til en passende pris meget vanskelig, men det ændrer ikke på, at det var selskabets anskaffelseshensigt, at båden var en handelsvare, der skulle sælges hurtigst muligt med bedst mulige avance.

Vi skal endvidere henvise og henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed til en af Landsskatteretten for nyligt truffet afgørelse - sagsnr. 15-1060123 (kopi af afgørelse vedlagt), som vi mener er sammenlignelig med denne sag.

I den nævnte afgørelse fra Landsskatteretten var klageren stifter og eneanpartshaver i et selskab. Selskabets formål var at drive handelsvirksomhed samt eje anparter i tilknyttede og associerede selskaber, herunder drive finansiel virksomhed i form af investering af enhver art. Selskabet ejede 50 % af anparterne i et andet selskab, hvor klageren var direktør. Dette selskabs formål var service af og handel med fiskeri- og bådudstyr og de hermed tilknyttede aktiviteter og anden dermed beslægtet virksomhed såvel i indland som i udland. Selskabet erhvervede den 29. juni 2009 en Fairline Phantom 37 motorbåd for 795.000 kr. Selskabet afholdte i indkomståret 2011 udgifter for 19.340 kr. til forsikring af båden og for indkomståret 2012 udgifter for 18.476 kr. til forsikring af båden. Selskabet afholdte endvidere udgifter til reparation af bådens motor. Selskabet havde i årsrapporterne 2009-2012 indregnet båden i selskabets varebeholdning. Selskabets aktiver bestod i indkomstårene 2009-2012 af kapitalandele i datterselskaber og motorbåden. Selskabet solgte den september 2012 båden for 300.000 kr. Selskabet havde ikke afholdt udgifter til salgsannoncer m.v.

SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med 19.340 kr. for indkomståret 2011 og med 566.129 kr. for indkomståret 2012, idet SKAT anså selskabets afholdelse af bådforsikringsudgifter og selskabets tab ved afståelsen af båden for maskeret udlodning til klageren.

SKAT havde i deres vurdering ikke anset købet af båden for forretningsmæssigt begrundet, men anset det for sket pga. hovedanpartshaverens interesse for både. Ved vurderingen havde SKAT taget følgende i betragtning:

Selskabets hovedinteresse var ikke at drive handel med både, idet det er den eneste båd selskabet havde ejet.
Salget i 2012 var selskabets eneste indtægt siden stiftelsen den 1/11-08 bortset fra indtægt fra kapitalinteresse i datterselskabet.
Trods den i indsigelsen påviste "optimisme" langt ind i 2009 havde selskabet ikke investeret i flere både.
Klageren var ene hovedanpartshaver og direktør i selskabet og bestemte dermed alt i selskabet.
Klageren var også direktør i datterselskabet (konkursdekret pr. 25/10-12) og drev efterfølgende personlig virksomhed (fra 1/10-12) også inden for bådbranchen og fra samme adresse.
Der forelå ikke en logbog, som kunne dokumentere, i hvilket omfang båden evt. var anvendt privat.
Der var ikke afholdt udgifter til annoncering m.v. i selskabet, som kunne dokumentere, at der har været salgsbestræbelser vedr. båden.
Der foretoges ikke løbende vedligeholdelse af båden (der var ikke fratrukket udgifter i regnskaber hertil), hvilket ellers måtte forventes, hvis båden skulle holde sin værdi.
Selskabet betalte ikke leje for bådpladsen, som ejes af datterselskabet.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og har i deres begrundelse anført følgende:

’Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens S 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Selskabets formål er at drive handelsvirksomhed samt eje anparter i tilknyttede og associerede selskabet, herunder drive finansiel virksomhed i form af investering af enhver art.

Landsskatteretten finder, at selskabets erhvervelse af motorbåden og afholdelse af forsikringsudgifter var forretningsmæssigt begrundet. og ikke som følge af klagerens interesse og indflydelse. Der er henset til, at selskabet har til formål at drive finansiel virksomhed i form af investering af enhver art, at klageren har beskæftiget sig med køb og salg af motorbåde i en årrække og at motorbåden ikke har været anvendt til privat benyttelse.’

Ovenstående afgørelse ses derfor på mange punkter at være sammenlignelig med scenariet i denne sag. Det er derfor fortsat vores vurdering af de enkelte elementer i denne sag og med henvisning til den af Landsskatteretten for nyligt trufne afgørelse, at [person2] ikke kan anses for at have haft båden stillet til rådighed for hans private benyttelse.

Det er således fortsat vores opfattelse, at når Skattedepartementets redegørelse om rådighedsbegrebet og afgørelsen fra Landskatteretten lægges til grund, og disse sammenholdes med de faktiske omstændigheder i [person2]s situation, så vil konklusionen være, at båden ikke er stillet til rådighed for [person2], hvorfor han ikke skal beskattes af rådigheden.”

Repræsentanten har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. I bemærkningerne anføres det:

”[...]

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse er refereret på side 2-5 i sagsfremstillingen.

På side 5 3. afsnit anfører SKAT:

"Anskaffelsen af selskabets båd anses derfor at være sket som led i din interesse for både."

Når den samlede begrundelse fra SKAT nærlæses, må SKATs antagelse, som anført ovenfor, bygge på følgende:

Båden har skiftet karakter fra omsætningsaktiv til anlægsaktiv, da den endnu ikke er solgt
Selskabets aktivitetsniveau vedrørende annoncering er lavere fra 2009 end ved anskaffelsen
De mindre salgsbestræbelser skyldes [person2]s bestemmende indflydelse i selskabet.
Køb og salg af både har ikke været en del af selskabets normale forretningsområde

Man glemmer bare i dette billede, at [person2] ikke har en privat interesse i både. Han har ingen interesse for sejlsport. Man kan derfor ikke med ovenstående udvalgte punkter antage, at [person2] har en sådan personlig interesse. Man kan i den forbindelse lægge vægt på følgende:

[person2] møder på arbejde ([adresse2]) 7 dage om ugen, kl. 6.00 til hverdag og kl. 8.00 i weekender. Det vil sige, at det bliver til ca. 80 timer om ugen. Arbejdsdagene slutter 19-22.00. Han har ikke haft en feriedag i de sidste 5 år. Hertil kommer salgsarbejde om natten til kunder i Østen, samt Nord- og Sydamerika.
Tidligere var [person2] flyveinstruktør, flyveskolechef og luftkaptajn i [virksomhed9].
Undervisning interesserer ham meget, hvor han underviser i de flyveteoretiske fag. Endvidere underviser han i instrumentflyvning, herunder linktræning.
Hans familie består af 3 voksne børn og en kone (eks, skilt for 3 år siden). Ingen af dem interesserer sig for sejlsport og har ej heller sejlet. Ingen af dem har været medlem af en sejlklub. Hans kone (eks) er kunsthistoriker og hendes interesser er inden for kunst/museer.
De 3 børn har alle læst på universiteter i udlandet og har gået på [...] i [by3], hvor de tog deres IB eksamen (international studentereksamen.)
Ferier har typisk været forlængede weekender til [Tyskland]/[Frankrig]/[England] /[USA], hvor han samtidig har besøgt flykunder.
[person2] har ikke været medlem af nogen sejlklub før i 2007, hvor [virksomhed2] købte skibet.
Medlemskabet var en nødvendighed for at få en bådplads i [havn1]. [person2] har ikke deltaget i socialt samvær i klubben.

Til trods for SKATs bedømmelse er der altså ingen forhold, der trækker i retning af, at [person2] skulle have en privat interesse i både eller sejlsport.

Det er endvidere værd at bemærke, at SKAT i 2011 foretog en momskontrol hos selskabet. Konklusionen på momskontrollen var, at selskabets aktivitet med køb og salg af både var erhvervsmæssig.

Skatteankestyrelsens forslag

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse at:

"Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. SKM2001.363.DEP".

Når faktum i sagen, herunder ovenstående om [person2]s levevis og interesse for sejlsport, sammenholdes med ovenstående citat fra Skatteankestyrelsens forslag og SKM2001.363.DEP, er det overraskende, at Skatteankestyrelsen når frem til, at SKATs skatteansættelse skal stadfæstes. Det bliver ikke mindre overraskende, når det endvidere lægges til grund, at SKAT i 2011 foretog en momskontrol hos selskabet, hvor konklusionen var, at selskabets aktivitet med køb og salg af både var erhvervsmæssig.

Skatteankestyrelsen glemmer helt selskabets anskaffelseshensigt. Blev den anskaffet med henblik på, at den skulle stå til rådighed?

Nej, det gjorde den ikke, og det forhold har Skatteankestyrelsen ikke behandlet. SKAT nævner i deres afgørelse anskaffelseshensigten, men mener blot, at båden undervejs skifter karakter. SKAT anerkender dermed, at båden ikke er anskaffet med henblik på, at den skulle stilles til rådighed. Her er vi så bare uenige i, at den skulle have skiftet karakter.

Et sådant karakterskifte kræver efter vores opfattelse, at man i selskabet eller hos hovedaktionæren har ændret adfærd i forhold til båden, hvilket ikke er tilfældet.

Som tidligere anført er det vores opfattelse, at der efter praksis findes situationer, hvor hovedaktionærer ikke skal beskattes af rådigheden af en båd. Efter denne praksis skal der ikke ske beskatning, når båden ikke er anskaffet af selskabet med henblik på, at den skal stilles til privat rådighed.

Det meget omfangsrige materiale/dokumentation i sagen viser da også meget tydeligt, at selskabet alene har anskaffet båden af forretningsmæssige grunde, og at selskabet, da man fik båden tilbudt, fandt tilbuddet meget attraktivt. Med det attraktive køb forventede selskabet, at der kunne opnås en fortjeneste ved videresalg af båden. Der foreligger dokumentation for en meget omfattende annoncering i forbindelse med selskabets salgsbestræbelser, som selskabet påbegyndte straks efter overtagelsen. Selskabet blev desværre ramt af finanskrisen. Dette gjorde salget af båden til en passende pris meget vanskelig, men det ændrer ikke på, at det var selskabets anskaffelseshensigt, at båden var en handelsvare, der skulle sælges hurtigst muligt med bedst mulige avance.

Ved momskontrollen i 2011 må det alt andet lige også have været SKATs opfattelse, at anskaffelsen af båden var erhvervsmæssigt begrundet.

Praksis

I SKATs afgørelse og i Skatteankestyrelsens forslag er SKM2005.219.HR nævnt. Det er vores opfattelse, at denne afgørelse ikke er relevant i den foreliggende sag, idet Højesteret alene tager stilling til, hvor meget man skal beskattes af, hvis båden er stillet til rådighed. Da båden i [person2]s situation netop ikke er stillet til rådighed, bliver afgørelsen ikke aktuel.

Vi skal henvise til Skatterådets bindende svar i SKM2008.20.SR, hvor Skatterådet svarer, at der ikke skal ske beskatning af fri båd i en situation, hvor selskabet har erhvervet en båd med henblik på erhvervsmæssig udlejning. Af Skatterådets begrundelse kan man læse følgende:

"Såfremt et selskab har anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, må det vurderes, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om hvorvidt der er udfoldet fornødne udlejebestræbelser. Såfremt en ansat hovedaktionær alene anvender båden i selskabets erhvervsøjemed, beskattes denne ikke af fri båd.

Ved sagens forberedelse er bl.a. gennemgået driftsbudgetter for en fireårig periode. Disse udviser ikke ubetydelige positive resultater, hvori er indeholdt afskrivninger med 75 % af bådens værdi. Det er konstateret at der er udfoldet udlejebestræbelser materialiseret ved hjemmesider og brochurer. Båden vil alene være forsikret mod skader og forlis m.v. i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse. På baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er det skønsmæssigt vurderet, at det ikke kan formodes, at A vil have rådighed over båden.

Der er herved bl.a. lagt vægt på at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning om rådighed. Således vil en skade opstået ved ikke-erhvervsmæssig anvendelse ikke være forsikringsmæssigt dækket, hvilket efter selskabslovene medfører, at en sådan ikke erhvervsmæssig anvendelse for den pågældende ville kunne medføre et betydeligt personligt erstatningsansvar overfor selskabet henholdsvis dets kreditorer eller et tilsvarende regreskrav fra selskabets forsikringsselskab. Herudover er der bl.a. henset til karakteren af det forretningsmæssige setup, der forekommer rentabelt og således sagligt."

Vi har tidligere henvist til en af Landsskatteretten for nyligt truffet afgørelse - sagsnr. 15-1060123 (kopi af afgørelse er tidligere vedlagt), som vi mener er sammenlignelig med denne sag.

Noget overraskende deler Skatteankestyrelsen ikke denne opfattelse.

I den nævnte afgørelse fra Landsskatteretten var klageren stifter og eneanpartshaver i et selskab. Selskabets formål var at drive handelsvirksomhed samt eje anparter i tilknyttede og associerede selskaber, herunder drive finansiel virksomhed i form af investering af enhver art. Selskabet ejede 50 % af anparterne i et andet selskab, hvor klageren var direktør. Dette selskabs formål var service af og handel med fiskeri- og bådudstyr og de hermed tilknyttede aktiviteter og anden dermed beslægtet virksomhed såvel i indland som i udland. Selskabet erhvervede den 29. juni 2009 en Fairline Phantom 37 motorbåd for 795.000 kr. Selskabet afholdte i indkomståret 2011 udgifter for 19.340 kr. til forsikring af båden og for indkomståret 2012 udgifter for 18.476 kr. til forsikring af båden. Selskabet afholdte endvidere udgifter til reparation af bådens motor. Selskabet havde i årsrapporterne 2009-2012 indregnet båden i selskabets varebeholdning. Selskabets aktiver bestod i indkomstårene 2009-2012 af kapitalandele i datterselskaber og motorbåden. Selskabet solgte den 1. september 2012 båden for 300.000 kr. Selskabet havde ikke afholdt udgifter til salgsannoncer m.v.

SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med 19.340 kr. for indkomståret 2011 og med 566.129 kr. for indkomståret 2012, idet SKAT anså selskabets afholdelse af bådforsikringsudgifter og selskabets tab ved afståelsen af båden for maskeret udlodning til klageren.

SKAT havde i deres vurdering ikke anset købet af båden for forretningsmæssigt begrundet, men anset det for sket pga. hovedanpartshaverens interesse for både. Ved vurderingen havde SKAT taget følgende i betragtning:

Selskabets hovedinteresse var ikke at drive handel med både, idet det var den eneste båd, selskabet havde ejet.
Salget i 2012 var selskabets eneste indtægt siden stiftelsen den 1/11-08 bortset fra indtægt fra kapitalinteresse i datterselskabet.
Trods den i indsigelsen påviste "optimisme" langt ind i 2009 havde selskabet ikke investeret i flere både.
Klageren var ene hovedanpartshaver og direktør i selskabet og bestemte dermed alt i selskabet.
Klageren var også direktør i datterselskabet (konkursdekret pr. 25/10-12) og drev efterfølgende personlig virksomhed (fra 1/10-12) også inden for bådbranchen og fra samme adresse.
Der forelå ikke en logbog, som kunne dokumentere, i hvilket omfang båden evt. var anvendt privat.
Der var ikke afholdt udgifter til annoncering m.v. i selskabet, som kunne dokumentere, at der har været salgsbestræbelser vedr. båden.
Der foretoges ikke løbende vedligeholdelse af båden (der var ikke fratrukket udgifter regnskaber hertil), hvilket ellers måtte forventes, hvis båden skulle holde sin værdi.
Selskabet betalte ikke leje for bådpladsen, som ejes af datterselskabet.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og har i deres begrundelse anført følgende:

"Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens S 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Selskabets formål er at drive handelsvirksomhed samt eje anparter i tilknyttede og associerede selskabet herunder drive finansiel virksomhed i form af investering af enhver art.

Landsskatteretten finder, at selskabets erhvervelse af motorbåden og afholdelse af forsikringsudgifter var forretningsmæssigt begrundet, og ikke som følge af klagerens interesse og indflydelse.Der er henset til, at selskabet har til formål at drive finansiel virksomhed i form af investering af enhver art, at klageren har beskæftiget sig med køb og salg af motorbåde i en årrække og at motorbåden ikke har været anvendt til privat benyttelse."

Ovenstående afgørelse ses derfor på mange punkter at være sammenlignelig med scenariet i denne sag. Det er derfor fortsat vores vurdering, at de enkelte elementer i denne sag er sammenlignelige med situationen i nærværende sag vedrørende [person2].

Vi savner en konkret forklaring fra Skatteankestyrelsen på, hvorfor sagerne ikke er sammenlignelige. De går jo begge på, hvorvidt selskabets anskaffelse af båden er sket i selskabets interesse eller i hovedaktionærens interesse.

Det er således fortsat vores opfattelse, at når Skattedepartementets redegørelse om rådighedsbegrebet og afgørelsen fra Landsskatteretten lægges til grund, og disse sammenholdes med de faktiske omstændigheder i [person2]s situation, så vil konklusionen være, at båden ikke er stillet til rådighed for [person2], hvorfor han ikke skal beskattes af rådigheden.

Afslutning

Det er vores opfattelse, at når Skattedepartementets redegørelse om rådighedsbegrebet og afgørelsen SKM2008.20.SR lægges til grund, og disse sammenholdes med de faktiske omstændigheder i [person2]s situation, så vil konklusionen være, at båden ikke er stillet til rådighed for [person2], hvorfor han ikke skal beskattes af rådigheden. Det skal i den forbindelse præciseres, at [person2] de facto aldrig har benyttet båden privat.”

Repræsentanten har indsendt bemærkninger til SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. I bemærkningerne anføres det:

”[...]

Udover hvad der tidligere har været gjort gældende i såvel klage, supplerende indlæg og vores brev af 23. februar 2018, skal vi her gøre gældende, at det rent faktisk følger af selskabets vedtægter, at selskabet har som formål at drive handel med skibe og både.

"Selskabets formål er at drive handel med fly, skibe og både samt dertil hørende udstyr..."

Der er således en erhvervsmæssig begrundelse for erhvervelsen af båden, idet den er anskaffet med en omsætnings- og videresalgshensigt og ikke med en hensigt om, at den skulle stå til privat rådighed.

[...]”

Repræsentanten oplyste på retsmødet, at bådens motor havde kørt 38 timer siden klageren købte båden.

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). Værdien beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 6. For hovedaktionærer m.fl. er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2.

Formodningsreglen indebærer, at såfremt den ansatte hovedaktionær har lystbåden til rådighed hele året, udgør den årlige skattepligtige værdi 104 % af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. I værdiansættelsen er det forudsat, at selskabet betaler alle udgifter vedrørende båden.

Det fremgår af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 pkt. 3.3, at en båd anses - i modsætning til, hvad der gælder for en personalelystbåd - at være til rådighed, selv om den er lagt på land en del af året som følge af forsikringskrav.

Det er rådigheden over båden og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes - jf. SKM2005.219HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets både skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. SKM2001.363.DEP.

købte båden i maj 2007, hvorefter klageren annoncerede i diverse medier, herunder selskabets hjemmeside, diverse bådsider på internettet og dagbladet [avis1].

I de indklagede år er der alene fremkommet dokumentation for, at båden markedsføres ved de eksisterende annoncer på selskabets hjemmeside og bådsider på internettet.

Det fremgår af årsregnskaberne fra 2011-2013, at at selskabets primære aktivitet omhandler handel med fly, og herudover udvikles der et valutaværdianalysesystem.

Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at båden blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg som en del af selskabets erhvervsmæssige aktivitet, hvilket SKAT også har tiltrådt på retsmødet. Landsskatteretten finder ikke, at det er påvist, at båden efterfølgende på grund af nedgang i annoncering må anses for at have ændret skattemæssig status, hvorefter den ikke længere var et omsætningsaktiv, men var stillet til hovedaktionærens private rådighed. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der skal ske beskatning af fri båd efter ligningslovens § 16, stk. 6.