|
|
Kendelse af 18-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-07-2022
Journalnr. 15-1148163
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2011 | |||
Fradrag for underskud af stutteri/ opstaldning | 0 kr. | 90.964 kr. | 0 kr. |
Fradrag for ejendomsskatter | 6.934 kr. | 0 kr. | 6.934 kr. |
Indkomståret 2012 | |||
Fradrag for underskud af stutteri/ opstaldning | 0 kr. | 135.526 kr. | 0 kr. |
Fradrag for ejendomsskatter | 7.738 kr. | 0 kr. | 7.738 kr. |
Virksomhedsskatteordningen kan anvendes | Nej | Ja | Nej |
Indkomståret 2013 | |||
Fradrag for underskud af stutteri/ opstaldning | 0 kr. | 24.597 kr. | 0 kr. |
Overskud ved handel med maskiner | 90.734 kr. | 0 kr. | 90.734 kr. |
Fradrag for ejendomsskatter | 8.250 kr. | 0 kr. | 8.250 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsaktiviteter
Klagerens virksomhed [virksomhed1] v/ [person1] blev indregistreret som enkeltmandsvirksomhed pr. 1. januar 2008 med branchekode 014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien. Virksomheden er sidenhen den 23. februar 2016 blevet registreret med bibranchen 466100 Engroshandel med landbrugsmaskiner, -udstyr og tilbehør hertil.
Virksomheden drives fra ejendommen beliggende [adresse1]/ [adresse2], [by1], med et jordtilliggende på 60.887 m2. Klageren og klagerens ægtefælle erhvervede ejendommen i 2007, da de ifølge repræsentantens oplysninger længe havde haft et ønske om at drive virksomhed med hesteavl, tilridning, opstaldning m.v. Ifølge repræsentanten var formålet med erhvervelsen af ejendommen at etablere et stutteri, der havde de nødvendige rammer og bygningsmæssige faciliteter til at skabe et godt og solidt kundegrundlag.
Klageren har ifølge repræsentanten en betydelig erfaring med hestebranchen, ligesom klageren tidligere har siddet i bestyrelsen i [virksomhed2] (tidligere [virksomhed3]) i flere år. Klagerens ægtefælle har endvidere redet siden hun var barn, ligesom ægteparrets datter altid har haft stor interesse for heste. Ifølge repræsentantens oplysninger red datteren sig i finalen til danmarksmesterskabet i 2006, på en pony, der var erhvervet utilredet for 23.000 kr. I 2005 fik klageren ifølge repræsentanten et tilbud på ponyen på 300.000 kr.
Som følge af familiens store interesse for hestesport tilbragte de mange dage og weekender på diverse rideskoler og opnåede ifølge repræsentanten derved en stor erfaring med avl af heste, undervisning og drift af stutteri. Ifølge repræsentanten begyndte klageren allerede i 2004 at lede efter en passende ejendom, der kunne overholde kommende staldkrav til boksareal og højde og arealkrav til løsdrift og folingbokse.
Ifølge klageren startede stutteriet med tre avlshopper, hvor de fik tre afkom. Et af føllene døde kort efter foling, mens en anden måtte aflives pga. hovsenebetændelse. De to af avlshopperne blev efterfølgende aflivet, idet den ene ikke kunne få føl og den anden fik en senskade. Ifølge klageren vurderede han, at det ville være en bedre forretning at købe ungheste og uddanne på dem end at indkøbe nye avlsheste. I 2010 købte klageren således en unghest, der efterfølgende fik konstateret en skulderskade hvorfor den måtte aflives i 2014. I 2012 købte de ligeledes en unghest, som blev tilredet og solgt i 2013. Ifølge klagerens oplysninger blev der i 2013 købt yderligere tre ungheste. Der er efterfølgende lavet en låneaftale på en avlshoppe, som ifølge klageren forventedes at give to føl i 2015.
Ifølge klagerens oplysninger var der i 2014 opstaldet 10 fremmede heste. På ejendommen er der i alt 16 hestebokse, heraf to delt op i folingsbokse, således der kan være 18 heste opstaldet.
Der er ingen oplysninger om anvendelsen af jordtilliggendet.
Ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) består ejendommen foruden stuehus og garage af en hestestald på 396 m2 opført i 2010, en ridehal på 1.016 m2 opført i 2012 og et læskur til heste på 30 m2 opført i 2015. Hestestaldens ydervægge er opført i plastisolbelagte stålplader og tag af asbestfri fibercement, ridehallens ydervægge er opført i stålplader og med tag af asbestfri fibercement, mens læskuret er opført med ydervægge af træbeklædning og tag af metalplader.
Resultater
Ifølge daværende SKATs oplysninger, har klageren selvangivet følgende i perioden 2008-2013:
Indkomstår | Selvangivet |
2008 | -42.270 |
2009 | -78.870 |
2010 | -109.380 |
2011 | -90.964 |
2012 | -135.526 |
2013 | -24.597 |
Følgende resultater fremgår af klagerens årsrapporter for perioden 2009-2013:
2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | |
Indtægter ved opstaldning | 20.880 | 56.690 | 127.418 | 153.500 | 193.040 |
Tilskud FødevareErhverv | 14.160 | 12.202 | 16.890 | 13.335 | 13.339 |
Erstatninger | 0 | 0 | 0 | 63.923 | 0 |
Salg af maskiner | 0 | 0 | 0 | 0 | 247.734 |
Omsætning i alt | 35.040 | 68.892 | 144.308 | 230.758 | 454.113 |
Maskinstation | -11.083 | -16.880 | -7.720 | -1.410 | 0 |
Foder m.v. | -33.154 | -57.787 | -78.561 | -152.783 | -157.441 |
Køb af strøelse, udstyr m.v. | 0 | 0 | 0 | -17.619 | 0 |
Undervisning | 0 | -8.700 | -21.675 | 0 | 0 |
Bedækninger | -15.580 | 0 | -2.669 | -15.778 | -458 |
Beskæring | -14.596 | -15.380 | -25.530 | -34.029 | -36.034 |
Dyrlæge og medicin m.v. | -16.526 | -30.188 | -23.770 | -49.996 | -84.141 |
Gødningsprøver | 0 | 0 | 0 | -2.167 | -2.159 |
Skovkort, chipmærkning og hestekåring | -1.045 | 0 | -600 | -1.864 | -1.220 |
Udgifter til opstaldning og boksleje | -1.700 | -3.650 | 0 | 0 | 0 |
Køb af maskiner til videresalg | 0 | 0 | 0 | 0 | -128.000 |
Fragt | 0 | 0 | 0 | 0 | -7.800 |
Privat hestehold | 8.040 | 8.040 | 10.720 | 11.080 | 11.080 |
Vareforbrug i alt | -85.644 | -124.545 | -149.805 | -264.566 | -406.173 |
Bruttofortjeneste | -50.604 | -55.653 | -5.497 | -33.808 | 47.940 |
Personaleomkostninger i alt | 0 | 0 | 0 | 0 | -11.821 |
Annonce | 0 | 0 | -483 | -833 | -360 |
Containerleje hestemøg | -3.316 | -9.432 | -15.641 | -17.083 | -15.171 |
Elektricitet og vandafgifter | -5.331 | -9.112 | -9.825 | -13.763 | -20.056 |
Vedligeholdelse bygninger | 0 | 0 | 0 | -985 | -13.881 |
Ejendomsudgifter i øvrigt | 0 | -6.480 | -6.934 | -7.738 | -8.270 |
Porto, gebyrer, kontorartikler, EDB-udgifter | -2.078 | -397 | -402 | -138 | -4.280 |
Regnskabsassistance | -2.350 | -13.680 | -10.320 | -12.000 | -12.440 |
Rådgivning og advokatbistand | -962 | -1.270 | -993 | -5.162 | 0 |
Tilsyn kommunen | -836 | -1.575 | -1.010 | 0 | 0 |
Forsikringer og kontingenter | -1.602 | -2.909 | -4.268 | -9.330 | -9.023 |
Kørselsgodtgørelse | 0 | -2.380 | 0 | -5.768 | 0 |
Drift maskiner og varevogn | 0 | -535 | -971 | -6.255 | -1.423 |
Vedligeholdelse inventar | 0 | 0 | 0 | -20.992 | -7.862 |
Vægtafgift m.v. hestetrailer | 0 | 0 | -8.366 | -1.684 | 0 |
Køb af småanskaffelser | -11.782 | -5.980 | -24.278 | 0 | -21.033 |
Diverse | 0 | 0 | -1.976 | 0 | 0 |
Andre eksterne udgifter i alt | -28.257 | -53.750 | -85.467 | -101.731 | -113.799 |
Resultat før afskrivninger | -78.861 | -109.403 | -90.964 | -135.539 | -77.680 |
Afskrivninger | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Resultat efter afskrivninger | -78.861 | -109.403 | -90.964 | -135.539 | -77.680 |
Der er ifølge regnskaberne ikke foretaget afskrivninger på bygninger og driftsmidler.
Der ses ikke at være opgjort et afskrivningsgrundlag for bygningerne. Der er dog aktiveret følgende byggeomkostninger i balancen:
År | Byggeomkostninger |
2010 | 921.297 |
2011 | 1.811.729 |
2012 | 1.811.729 |
2013 | 1.811.729 |
Ifølge regnskaberne har driftsmiddelsaldoen udgjort følgende i årene 2010-2013:
2010 | 2011 | 2012 | 2013 | |
Primo | 75.000 | 90.914 | 90.914 | 204.814 |
Tilgang | 15.914 | 0 | 113.900 | 98.145 |
Afgang | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ultimo | 90.914 | 90.914 | 204.814 | 302.959 |
Ifølge regnskaberne udgjorde besætningens værdi følgende i perioden 2009-2013:
Status pr. | Værdi |
31.12.2009 | 130.000 |
31.12.2010 | 194.500 |
31.12.2011 | 194.500 |
31.12.2012 | 194.500 |
31.12.2013 | 177.500 |
Ifølge klagerens egne oplysninger udgjorde besætningen følgende i perioden 2010-2013:
Værdi pr. | 31.12.2010 | 31.12.2011 | 31.12.2012 | 31.12.2013 |
[hest1] | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
[hest16] | 15.000 | Aflivet | ||
[hest2] | 15.000 | Aflivet | ||
[hest17] | 15.000 | 15.000 | 20.000 | Aflivet |
[hest3] | 15.000 | 20.000 | 25.000 | 30.000 |
[hest23] | 62.500 | 62.500 | 62.500 | 0 |
[hest4] | 55.250 | Aflivet | ||
[hest24] | 15.000 | Solgt | ||
[hest18] | 70.000 | 70.000 | ||
[hest5] | 55.000 | |||
[hest6] | 40.000 | |||
I alt | 142.500 | 172.750 | 212.500 | 215.000 |
Antal heste/føl | 6 | 5 | 6 | 6 |
I 2014 har klageren endvidere købt hestene [hest19] og [hest7], ligesom hesten [hest23] er blevet aflivet. Klageren har derudover haft et antal private heste i perioden, der ikke har indgået i besætningen. Der har ifølge klageren ikke været solgt heste siden opstarten i 2008 udover salget i 2013.
Klagerens repræsentant har valgt ikke at indsende regnskaberne for de efterfølgende år. Det er dog oplyst at regnskaberne i årene efter de påklagede år udviser underskud, men at resultatet i 2017 lå omkring -1.000 kr. Det er ikke oplyst, hvorvidt det er før afskrivninger, men ifølge repræsentanten har der endnu ikke havde været plads til afskrivninger i resultaterne. Ifølge repræsentanten er der ikke udarbejdet regnskab for 2018.
Budgetter
Klageren har i forbindelse med sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen indsendt budgetter for 2014 og 2015. Budgetterne er inkl. moms.
2014 | 2015 | |
Opstaldning 10 heste a 2400,- x 12 | 288.000 | 288.000 |
Tilskud fødevare | 13.500 | 13.500 |
Salg af 2 føl | 0 | 60.000 |
Salg af 2 heste | 80.000 | 80.000 |
Omsætning i alt | 381.500 | 441.500 |
150 wrap hø a 350,- | 52.500 | 52.500 |
18.000 kg foder a 4,25 | 76.500 | 76.500 |
20.736 kg trøpiller a 2,30 | 47.862 | 47.862 |
10 tømninger møgcontainer a 1.938 | 19.380 | 19.380 |
2 bedækninger a 12.500,- | 25.000 | 25.000 |
Beskæring | 45.000 | 45.000 |
Dyrlæge | 20.000 | 20.000 |
Gødningsprøver | 4.000 | 4.000 |
Annonce | 1.000 | 1.000 |
El | 12.500 | 12.500 |
Vand | 10.000 | 10.000 |
Vedligeholdelse | 2.000 | 2.000 |
Ejendomsudgifter | 9.000 | 9.000 |
Regnskab | 15.000 | 15.000 |
Rådgivning landbrug | 1.500 | 1.500 |
Forsikringer | 2.000 | 2.000 |
Kontingenter | 5.000 | 5.000 |
Drift maskiner | 5.000 | 5.000 |
Vægtafgift trailer | 1.700 | 1.700 |
Udgifter i alt | 354.942 | 354.942 |
Budgetterne viste således et resultat før afskrivninger på 26.558 kr. i 2014 og et resultat før afskrivninger på 86.558 kr. i 2015. Idet der ifølge repræsentanten har været underskud i årene efter de påklagede år, blev budgetterne for 2014 og 2015 således ikke realiseret.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 90.964 kr. for indkomståret 2011, på 135.526 kr. for indkomståret 2012 og på 24.597 kr. for indkomståret 2013 vedr. klagerens virksomhed med stutteri og opstaldning, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.
SKAT har endvidere ansat overskud af særskilt driftsgren med køb og salg af maskiner til at udgøre 90.734 kr. i indkomståret 2013.
SKAT har godkendt fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskatter på 6.934 kr. for indkomståret 2011 og på 7.738 kr. for indkomståret 2012 samt på 8.250 kr. for indkomståret 2013. SKAT har endvidere anført, at klageren ikke kan anvende virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2012, idet SKAT ikke anser virksomheden for at være drevet erhvervsmæssigt, ligesom regnskabet for 2012 ikke indeholder de nødvendige specifikationer.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”[...]
1. Underskud af virksomhed
[...]
1.4. SKAT´s bemærkninger og begrundelse
Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).
På grundlag af de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.
Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:
| ? | Virksomheden har givet konstant underskud siden 2008 (rentabilitet). |
| ? | De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har udgjort i alt -481.607 kr. for årene 2008 – 2013. |
| ? | Du har for årene 2008 - 2013 desuden fået udbetalt negativt moms- og afgiftstilsvar på i alt -633.373 kr. |
| ? | Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvilke konkrete budgetter og markedsundersøgelser, der blev lagt til grund ved opstart af virksomheden. |
| ? | Aktiviteten i virksomheden mht. avl af heste, samt udlejning af hestebokse ses ikke at have haft et omfang, hvor indtægterne kan dække de afholdte udgifter vedr. driften. |
| ? | Virksomhedens underskud anses ikke for forbigående og forudsætter konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud |
| ? | Du og din ægtefælle har udover virksomheden sideløbende haft betydelige indtægter som lønmodtager. |
| ? | Det fremgår af de foreliggende regnskaber for 2009 – 2013 at der ikke har været foretaget afskrivninger på bygninger og inventar. |
Ved vurderingen af, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig eller ej i skattemæssig henseende, tages der udgangspunkt i resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger.
| ? | Det er således vores opfattelse, at såfremt der ved vurderingen medregnes driftsøkonomiske afskrivninger ville der være tale om betydeligt større driftsunderskud i perioden. |
Der er henset til, at der ifølge regnskabet for 2013 har været aktiverede ”Byggeomkostninger stald” på i alt 1.811.729 kr..
Af regnskabet for 2013 fremgår der desuden en driftsmiddelsaldo på 302.959 kr. ultimo 2013.
Af TfS 2005.636.ØLD fremgår det, at Statens Jordbrugsøkonomiske Institut / Fødevare- økonomisk Institut anvender en afskrivningssats på 4 % for bygninger og 15 % for inventar, når der skal beregnes driftsøkonomiske afskrivninger.
Det fremgår endvidere af afgørelsen i TfS 2005.636.ØLD, at det var syns- og skønsmandens opfattelse, at de af skatteyderen anvendte afskrivningssatser på 2 % vedr. bygninger og 5 % vedr. inventar, sandsynligvis ville være i underkanten af det, der driftsøkonomisk kan forsvares.
| ? | Virksomheder med hestehold er ofte drevet ud fra en vis privat interesse. |
Konkret fremgår det af de indsendte besætningsspecifikationer, at hestene [hest8], [hest9], [hest10] og [hest20] er anset for private heste.
Du har i perioden 2009 – 2013 indtægtsført private andele af hestehold på i alt ca. 8.000 kr. – 11.000 kr. pr. år.
Der er formentlig taget udgangspunkt i SKAT`s vejledende satser, som bl.a. fremgår af SKM 2010.744.
Det fremgår dog af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.4.3.2., at de vejledende satser ikke kan benyttes fra og med 2012.
Det fremgår ligeledes, at såfremt der er tale om heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, kan satserne heller ikke bruges.
Da du har oplyst, at hestene er helt private, er det vores opfattelse, at satserne ikke kan bruges, og at der i stedet i princippet skal tages udgangspunkt i de faktisk afholdte udgifter til dyrlæge, beslagsmed, forsikringer, foder, hestepas osv.
Hertil kommer en andel af indirekte udgifter til el, vand, vedligeholdelse m.v.
Det er således vores opfattelse, at de selvangivne private andele formentlig vil være for lave.
| ? | Det fremgår af de underliggende bilag, at der fratrækkes udgifter vedr. en del heste, som ikke ses at kunne afstemmes med dine oplysninger vedr. virksomhedens besætning, samt egne private heste. |
Der kan eksempelvis nævnes udgifter vedr. hestene [hest11], [hest21] / [hest12], [hest13], [hest14], [hest22].
Du har i forbindelse med en telefonsamtale d. 16.06.2014 oplyst, at der typisk er tale om opstaldede heste, som ikke havde brugt så meget strøelse og foder. Derfor valgte I at betale vaccinationer hos dyrlægen.
| ? | Det fremgår af de foreliggende budgetter for 2014 og 2015, at der forventes indtægter vedr. salg af heste på i alt 80.000 kr. inkl. moms i 2014 og 140.000 kr. inkl. moms i 2015. |
Dette kan sammenholdes med, at du ifølge det oplyste ikke har solgt heste overhovedet i perioden 01.01.2008 – 31.12.2012.
I 2013 har du ifølge det oplyste solgt en enkelt hest til 21.000 kr. inkl. moms. Det er oplyst, at p.t. er hestene [hest6], [hest7] og [hest19] til salg.
[hest6] har du ifølge købekontrakten købt for 30.000 kr. inkl. moms pr. 07.09.2013.
[hest7] har du ifølge det oplyste købt for 5.000 kr. pr. 11.03.2014.
[hest19] har du ifølge det oplyste købt for 7.000 kr. pr. 15.03.2014
Det ses ikke på det foreliggende grundlag at være sandsynliggjort, at der er udsigter til faste årlige indtægter ved salg af heste på 80.000 – 140.000 kr. inkl. moms
Herunder tilsvarende indtægter i 2016 og fremefter.
| ? | Såfremt der ikke opnås de angivne indtægter ved salg af heste, vil resultaterne ifølge de indsendte budgetter være negative. |
Samtidig fremgår det, at der ikke er beregnet driftsøkonomiske afskrivninger.
Det er vores opfattelse, at hvis de driftsøkonomiske afskrivninger indregnes, vil der være tale om underskud i budgetårene alene af denne grund.
Det bemærkes i denne forbindelse, at overskuddene ifølge budgetterne er inkl. moms.
| ? | Der ses ikke at være sammenhæng mellem specifikationerne af besætning og besætningsværdier ifølge de indsendte regnskaber og de specifikationer, der fremgår af dine skrivelser, som SKAT har modtaget d. 25.02.2014 og d. 26.08.2014. |
Tilsyneladende er køb og salg af heste, samt forskydninger i besætningens værdi heller ikke indarbejdet i driftsregnskabet.
Af regnskabet for 2013 fremgår det bl.a., at reguleringer vedr. tidligere år – i alt 102.000 kr. føres over kapitalkontoen
Der er således tvivl om, hvorvidt regnskaberne (og det selvangivne) dermed er retvisende.
| ? | I 2013 har du ifølge det oplyste solgt en enkelt hest til 21.000 kr. inkl. moms. ([hest15]) |
Af den underliggende købekontrakt fremgår det, at hesten er solgt pr. 30.07.2013. Salgssummen er dog tilsyneladende ikke indarbejdet i driftsregnskabet.
Tilsvarende er det oplyst, at der er købt heste i årene 2011-2013 og hvor købssummerne heller ikke ses indarbejdet i regnskaberne.
| • | Det er konstateret, at ifølge regnskabet for 2013 er der et underskud før renter på i alt -77.680 kr. |
Der er dog kun selvangivet et underskud på -24.597 kr.
Det er ikke oplyst, hvad denne difference vedrører.
Ved ovenstående ændringer er der taget udgangspunkt i det selvangivne underskud.
| ? | Af regnskabet for 2013 fremgår det, at du i dette år har realiseret en bruttofortjeneste på 247.734 kr. – 128.000 kr. = 119.734 kr. vedr. køb af maskiner til videresalg. |
Alligevel viser det indsendte regnskab et underskud på -77.680 kr. før afskrivninger og renter.
Det er vores opfattelse, at bruttofortjenesten vedr. køb og salg af maskiner ikke skal indgå ved vurderingen af, hvorvidt din stutterivirksomhed er overskudsgivende eller ej.
Eventuelle fremtidige køb og salg af maskiner ses heller ikke at skulle indgå ved vurderingen af, hvorvidt der er udsigt til en rentabel drift af stutteri / opstaldning..
Ifølge praksis kan en virksomheds samlede resultat opdeles i flere driftsgrene, og resultaterne kan herefter bedømmes og beskattes individuelt.
Som eksempel herpå kan nævnes Vestre Landsrets dom af 15.12.2010 (SKM 2011.30 VLR
– om opdeling af virksomhedens resultat), hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften.
Det er vores opfattelse, at din virksomhed i 2013 kan opdeles i stutteridrift / opstaldning, samt køb og salg af maskiner.
Virksomhedsgrenen med køb og salg af maskiner har givet følgende resultat:
Salg af maskiner - kto. 1000 (ekskl. moms) 247.734 kr.
Køb af maskiner - kto. 2100 (ekskl. moms) -128.000 kr.
Momskorrektion vedr. køb af rabathøvl – bilag 77 -24.000 kr.
Andel af fællesudgifter til revisor, tlf. m.v. (skønsmæssigt) -5.000 kr.
Overskud vedr. køb og salg af maskiner 90.734 kr.
Resultat ifølge regnskabet for 2013 kan herefter opdeles således:
Resultat vedr. køb og salg af maskiner 90.734 kr.
Resultat vedr. stutteri / opstaldning -168.414 kr.
Samlet resultat ifølge regnskabet -77.680 kr.
Da der imidlertid kun ses at være fratrukket et underskud på -24.597 kr. i 2013 foretages der kun rettelse af dette beløb vedr. virksomheden med stutteri / opstaldning.
| ? | Det er SKAT´s opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk- landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde. |
Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig for- svarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:
”Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug / stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre, Min analyse har taget udgangspunkt i begge forudsætninger.
Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk- landsbrugsfaglig måde.”
Konkret kan det konstateres at din virksomhed har givet negative resultater (underskud) i årene 2008 – 2013.
| ? | Der kan desuden henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. eksterne finansielle forhold i omverdenen (finanskrisen) i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende: |
”...Med hensyn til finanskrisen i 2007 er dette selvfølgeligt et problem for de fleste også for stutterier og specielt for afsætningen. Jeg mener dog ikke at finanskrisen som sådan kan betegnes som værende så specielt at det medføres at driftsårene ikke er typiske. Finanskrisen har ramt alle. Det er dog klart at afsætningen af liebhaver produkter alt andet li- ge er meget hårdt ramt af finanskrisen, det er dog ikke nok til at det er atypisk”
Konjunktursvingninger er dog noget man som virksomhedsejer må leve med og indkalkulere i den normale drift. Dette gælder også stutteridrift. Det er et vilkår og man må derfor være klar til tilpasning i begge retninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det jo forbi ens virksomhed er for lille, for ekstensiv eller for dårligt drevet”.
---
Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR)
I denne sag blev et stutteri ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i 1996 og 1997, og derfor kunne underskud ikke fratrækkes.
Landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra den økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.
Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase..
Driften havde således ikke været tilrettelagt økonomisk forsvarligt og på en sådan måde, at det hav- de været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.
----
Sammenfattende er det vores opfattelse, at din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan måde i årene 2011 – 2013, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.
Der ses ikke at være udsigt til, at driften af virksomheden før eller siden, ved den valgte driftsform, vil blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.
Fradrag for underskud af virksomhed i 2011, 2012 og 2013 kan herefter ikke godkendes.
[...]
1.6. SKAT´s supplerende bemærkninger og begrundelse
Der henvises til foranstående begrundelser nævnt under pkt. 1.4, idet det er vores opfattelse, at disse begrundelser stadig er relevante.
Der ses ikke at være fremkommet nye konkrete oplysninger, som kan ændre vores opfattelse.
Advokatfirmaet ses således ikke på nuværende tidspunkt at have taget stilling til de forskellige faktiske forhold, som er oplistet under pkt. 1.4.
På det foreliggende grundlag fastholdes de foreslåede ændringer i vores tidligere brev af 05.11.2014.
[...]
3. Virksomhedsskatteordningen
Virksomhedsordningen kan anvendes, når der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1.
Da din virksomhed med stutteri / opstaldning er anset for ”ikke erhvervsmæssig” i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes vedr. denne virksomhed.
Ved udarbejdelse af regnskab og indgivelse af selvangivelse for 2012 har du valgt beskatning efter virksomhedsordningen.
Dette kan således ikke godkendes, jf. ovenfor.
Renteindtægter og renteudgifter i virksomheden vil herefter ikke længere indgå i den personlige indkomst.
Det skal også bemærkes, at der ikke foreligger specifikationerne vedr. anvendelsen af virksomheds- ordningen (indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, hævekonto m.v.)
Da de nødvendige specifikationer ikke foreligger, er det vores opfattelse, at virksomhedsordningen allerede af denne grund ikke kan anvendes for 2012.
Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.
Vedr. indkomstårene 2011 og 2013 er der ikke sket beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven.
4. Fradrag for ejendomsskatter
Det er vores opfattelse, at du som udgangspunkt kan fratrække den del af ejendomsskatterne, som ikke kan henføres til stuehuset med tilhørende grund og have.
Der kan henvises til landsskatteretskendelse af 22. december 2005 (SKM2006.94.LSR).
I denne sag blev der godkendt fradrag for ejendomsskatter på trods af, at underskud ved landbrugsdrift ikke kunne fratrækkes skattemæssigt, da driften ikke var af erhvervsmæssig karakter.
Der henvises endvidere til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.H.3.2.3.2.
Ejendomsskatter godkendes fradraget i kapitalindkomst (personskattelovens § 4 stk. 2).
Fradraget er godkendt med følgende beløb på grundlag af de foreliggende regnskaber m.v.:
2011: -6.934 kr.
2012: -7.738 kr.
2013: -8.250 kr.
Der henvises desuden ligningslovens § 14, stk. 1 – 3..
[...]”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 90.964 kr. for indkomståret 2011 og på 135.526 kr. for indkomståret 2012 og på 24.597 kr. for indkomståret 2013, ligesom klageren er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.
Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:
”[...]
Det gøres helt overordnet gældende, at den af [person1] drevne landbrugsvirksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der skal indrømmes fradrag for underskud i virksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, samt ret til anvendelse af virksomhedsordningen.
Til støtte for, at der er tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed i skattemæssig henseende, gøres det for det første gældende, at landsbrugsvirksomheden blev drevet sædvanligt og forsvarligt, bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok.
For det andet gøres det gældende, at landbrugsvirksomheden på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.
[...]
Ved deltidslandbrug gælder en særlig praksis vedrørende fradragsret for underskud. Retten til fradrag er ikke herved umiddelbart betinget af, at skatteyderen godtgør, at virksomheden vil blive overskudsgivende. Denne særlige ligningspraksis er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning 2015-1, af snit C.C.1.3.2.1, under overskriften "Deltidslandbrug. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed. ".
Af ovennævnte afsnit fra Den juridiske vejledning kan udledes, at den særlige praksis på landbrugsområdet medfører, at det skattemæssige underskud ved driften kan fratrækkes, såfremt det kan godtgøres, at følgende to betingelser er opfyldt:
- At driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok er sædvanlig og forsvarlig.
- At der med driften tilsigtes et rimeligt driftsresultat.
Såfremt disse betingelser er opfyldte, gælder der således en formodning for, at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende med den virkning, at et eventuelt underskud kan fratrækkes i skatteyderens indkomstopgørelse.
Det gøres gældende, at [person1]s landbrugsvirksomhed opfylder de ovenfor nævnte betingelser og dermed er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende med deraf følgende fradragsret for de realiserede underskud i 2011, 2012 og 2013 samt ret til anvendelse af virksomhedsordningen.
[...]”
Der er afholdt kontormøde den 19. august 2020 mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant. Repræsentanten indledte med at redegøre for virksomhedens udvikling, som ligeledes er anført i klagen. Repræsentanten forklarede at grunden til, at han endnu ikke har indsendt regnskaberne skyldes, at han afventede en afklaring af en salgspris på en hest. Han forventede at kunne fremsende et supplerende indlæg sammen med regnskaberne for 2014-2017 inden 14 dage, men tilføjede at Skatteankestyrelsen kunne arbejde videre med sagen, såfremt det ikke kom inden for fristen. Regnskaberne for efter de påklagede år udviste ifølge repræsentanten også underskud, men resultatet i 2017 lå kun på omkring -1.000 kr. Det blev ikke oplyst, hvorvidt det er før afskrivninger, men repræsentanten anførte dog, at der endnu ikke havde været plads til afskrivninger i resultaterne. Han kendte ikke til grunden for, hvorfor der endnu ikke var udarbejdet regnskab for 2018. Ifølge repræsentanten er underskuddene i de efterfølgende år faldende, og der var i øvrigt ikke indregnet en værdistigning af hestenes værdi, hvilket efter hans opfattelse ville give et andet billede af rentabiliteten. Samtidig oplyste han, at indtægterne vedrørende opstaldning er øget i de efterfølgende år. Han pegede på, at klagerens virksomhed havde lidt under finanskrisen, ligesom de havde været udsat for nogle uheld, hvor heste måtte aflives. I forhold til en beregning af driftsmæssige afskrivninger anførte repræsentanten, at der var tale om gode faciliteter, der ikke krævede den store vedligeholdelse, hvorfor afskrivningerne kunne sættes lavt, idet afskrivningen kunne foretages over en længere årrække.
Klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde den 9. maj 2022. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det nye materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten udleverede Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, oversigt over hestebesætning pr. 31. december 2020, virksomhedens økonomiske udvikling i perioden 2013-2017, uddrag af årsrapport for 2014-2015 og 2017. Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017 LSR2017.15-1660438. Repræsentanten anførte at der ikke skal ske opdeling i driftsgrene, men selvom man foretager en opdeling, foreligger der fortsat en erhvervsmæssig drift. Repræsentanten oplyste afslutningsvist, at virksomheden fortsat drives, men ikke som erhvervsmæssig, da man afventer sagens udfald. Ifølge repræsentanten foreligger der ikke regnskab fra og med 2018. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet.
Landsskatterettens afgørelse
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter jf. SKM2009.24.HR.
For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.
Ved vurderingen af om et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.
I henhold til praksis kan der foretages en opdeling af et landbrugs drift i flere virksomheder. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.
Landsskatteretten finder, at køb og salg af maskiner og stutteri inkl. opstaldning ikke har en sådan indbyrdes sammenhæng, at denne kan betragtes som en helhed med hensyn til erhvervsmæssig drift. Indtægten fra salg af maskiner kan således ikke indregnes i opgørelsen af stutteriets indtægter. Landsskatteretten anser herefter køb og salg af maskiner som en særskilt driftsgren, hvor overskuddet skal beskattes særskilt.
Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutteri ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren gennem sine mange år inden for hestebranchen i bl.a. bestyrelser har haft de nødvendige faglige forudsætninger for at drive stutteriet fagligt forsvarligt. Landsskatteretten finder på baggrund af de foreliggende oplysninger dog, selvom det lægges til grund, at driften har været teknisk-faglig forsvarlig, at det ikke er godtgjort at stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår 2011-2013.
I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at stutteriet konstant har udvist underskud fra 2008 til 2013. I overensstemmelse med klagerens regnskaber for 2011, 2012 og 2013 lægges det til grund, at resultatet af driften har udvist underskud før driftsmæssige afskrivninger. Det bemærkes, at der ikke indgår driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler i stutteriets resultat, hvilket efter fast praksis skal indgå i resultatopgørelsen. Resultatet i stutteriet ville derfor være dårligere efter driftsmæssige afskrivninger. I overensstemmelse med repræsentantens udtalelse lægges det endvidere til grund, at driften har udvist underskud før afskrivninger i årene 2014-2017.
Når ejendommens kapacitet og antallet af opstaldede fremmede heste, stutteriets egne heste og klagerens private heste sammenholdes, er det Landsskatterettens opfattelse, at ejendommens makskapacitet må være opnået omkring 2014. Der er således ikke umiddelbar plads til at øge opstaldningen af fremmede heste uden, at det vil påvirke en eventuel omsætning ved opdræt af heste eller omvendt. Samtidig er det ikke godtgjort, at stutteriet kan opnå en handelspris for stutteriets heste, der sammen med omsætningen fra opstaldningen kan dække omkostninger og afskrivninger.
Selvom stutteriet må anses for at være i slutningen af en opstartsfase i de påklagede indkomstår, finder Landsskatteretten ikke, at der på det foreliggende grundlag med den valgte driftsform var udsigt til, at stutteriet ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.
Indtræden af finanskrisen i 2008 anses ikke for en omstændighed, der kan begrunde et andet resultat. Det fremgår af Retten i [by3] dom af 6. november 2013, offentliggjort i SKM2013.880.BR.
Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Virksomhedsskatteordningen
Virksomhedsordningen kan kun anvendes i det omfang en fysisk person anses som selvstændig erhvervsdrivende. Idet klagerens virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. virksomhedsskatteloven § 1.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Fradrag ejendomsskatter
Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.
Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Det følger af Landsskatterettens kendelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.460.LSR.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.