Kendelse af 20-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 120.128 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ikke godkendt beskatning efter kapitalafkastordningen, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2012
Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 127.851 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2013
Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 123.045 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR nummer [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. november 2008 og er registreret med branchekoden 631200 webportaler og med følgende bibranchekoder 620100 computerprogrammering og 620200 konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Virksomheden drives fra klagerens bopæl på [adresse1], [by1]. På tidspunktet for indsendelsen af klagen havde virksomheden følgende hjemmesider [...dk] og [...dk]. Disse omdirigerer nu til [...com].

Virksomheden beskæftiger sig med udvikling af et næsten fuldautomatiseret system til oprettelse af hjemmesider, udrulning af servere efter behov samt automatisering af hostede webshops, modtagelse og sikring af betalinger, og et freelance system til oprettelse af kunder. Virksomheden leverer således hostede løsninger, dvs. hjemmesider og webshops baseret til Linux og Joomla, spilservere m.v.

Klagerens repræsentant oplyser, at der har været store etableringsomkostninger til hardware og software for at kunne forblive på det højeste serviceniveau. I den forbindelse har klageren specialbygget et serverum, et sikringsanlæg, etableret overvågning, alarmer og moderniseret maskinparken. Klageren har ligeledes installeret et nødstrømsanlæg, som gør det muligt at opretholde driften døgnet rundt. Klageren vurderer, at han samlet har investeret over 1 mio. kr.

Klageren er uddannet datamatiker og har i over 20 år arbejdet i forskellige edb-virksomheder indenfor it-løsninger og netværk. Klageren har bl.a. designet serverum for store virksomheder som f.eks. [virksomhed2], [x1], [x2] og større medicinal virksomheder. Klageren er ligeledes flere gange blevet certificeret gennem it-virksomheden [virksomhed3] og kan, ifølge klagerens repræsentant, senest tilføje titlen som ” Mater Accretited Systems Engineer Storage Solutions Architect” til sit CV. Klageren repræsentant anfører tillige, at klageren er en specialist indenfor Joomla, som er et system, der giver mulighed for at bygge avancerede hjemmesider. Sideløbende har klageren været foredragsholder på relevante messer, som har været med til at oparbejde en større kundeportefølje.

Det oplyses af klagerens repræsentant, at der er foretaget analyser af det pågældende marked, som har vist, at det er overvejende sandsynligt, at virksomheden vil give overskud inden for en kort tidshorisont. Der er ligeledes udarbejdet en forretningsplan for virksomheden.

I indkomstårene 2009 og 2010 var klagerens virksomhed udsat for adskillige hackerangreb. Dette førte til hardware og programmerings vanskeligheder, da det kunne konstateres, at hosting applikationerne – dvs. styresystemerne, web-serverne, webserverprogrammerne og databaserne, var alt for usikre. I forbindelse hermed blev alt kundedata og applikationsservere ødelagt. Hackerangrebene blev politianmeldt, men kunne ikke forfølges, da de kom fra Kina.
Som konsekvens valgte klageren i 2010 at begynde forfra med kodesystemerne for at sikre, at der ikke var ”huller” eller kendte fejl i standardsoftwaren, som hackere kunne udnytte.

Virksomheden er drevet ved siden af klagerens fuldtidsarbejde. Klageren har oplyst til SKAT, at denne designer IT løsninger og server-rum til over 500 [x1] og [x2] missioner i hele verden.

Resultater m.v.

Ifølge SKAT har klageren haft følgende resultat i perioden 2008-2013:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2011-2014 fremgår følgende regnskabstal:

Ifølge SKAT har klageren i de påklagede år haft følgende A-indkomst:

Budgetter

Af klagerens driftsbudgetter for virksomheden for indkomstårene 2015-2017 fremgår følgende:

* Denne post indeholder vareforbrug og omkostninger til alarm.

** Denne post indeholder udgifter til: kontorartikler, mobiltelefon, internetforbindelse, web reklame, markedsføring/annoncer/reklamer, revisor, uforudsete omkostninger 5 % af faste omkostninger.

For indkomståret 2015 er der indsendt to forskellige driftsbudgetter. Det ovenstående henviser klageren til, hvor SKAT i deres forslag til afgørelse har anvendt følgende driftsbudget for 2015:

Der er ikke fremlagt dokumentation i forbindelse med de udarbejdede budgetter.

Klageren har på trods af Skatteankestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt regnskaber for indkomstårene 2015 og 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud før renter på 120.128 kr. for indkomståret 2011, på 127.851 kr. for indkomståret 2012 og på 123.045 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT fremsendte et forslag til afgørelse den 24. november til klageren. Klageren fremkom ikke med bemærkninger, hvorfor SKAT dannede en ny årsopgørelse for 2011 den 29. december 2014 og nye årsopgørelser for 2012 og 2013 den 24. december 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende i forslaget til afgørelse:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Ved afgørelsen er der specielt lagt vægt på følgende:

Der kan således ikke godkendes fradrag for underskud i 2011, 2012 og 2013.

Virksomhedens aktiver anses for overgået til den nedskrevne skattemæssige værdi.

2. Vedr. virksomhedsskatteordningen:

2.1. De faktiske forhold

Du har i 2011 valgt beskatning efter kapitalafkastordningen i virksomhedsskatteloven.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1 er det kun erhvervsmæssige virksomheder som kan benytte loven.

Idet du ikke driver en erhvervsmæssig virksomhed, kan der således ikke godkendes beskatning efter virksomhedsskatteloven for 2011.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 120.128 kr. for indkomståret 2011, på 127.851 kr. for indkomståret 2012 og på 123.045 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Vi skal hermed på vegne af vor klient [person1] påklage de af skattemyndigheden i [by1] dannede årsopgørelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 af henholdsvis den 24. december 2014 og den 29. december 2014, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt [person1]s skattepligtige indkomst skal forhøjes som følge af, at SKAT ikke betragter den af [person1]s drevne it-virksomhed som værende erhvervsmæssig virksomhed.

Fuldmagt fra [person1] til [virksomhed4] ApS er vedlagt som bilag 2.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at den af klageren drevne it-virksomhed skal betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, hvormed der ikke skal ske forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst, som anført af SKAT.

[person1]s skattepligtige indkomst skal derfor ændres med følgende:

SAGSFREMSTILLING

[person1] har de seneste år haft erhvervsmæssig virksomhed gennem driften af en it-konsulent og servicevirksomhed ”[virksomhed1]” med CVR. nr. [...1], der leverer hostede løsninger, dvs. hjemmesider og webshops baseret til Linux og Joomla, spilservere m.v. En fuldstændig rapport fra Erhvervsstyrelsen er vedlagt som bilag 3.

[person1] har i sin virksomhed revolutioneret måden hvorpå hjemmesider udarbejdes og hostes, idet løsningen, som [person1] har brugt de seneste år på at udvikle, består i, at have udviklet et mere eller mindre fuldautomatiseret system til oprettelse af hjemmesider, udrulning af servere efter kundernes behov og automatisering af hostede webshops, modtagelse af betalinger, herunder sikringen af disse.

Virksomheden er registreret med branchekode 631200 ”Webportaler”, herunder bibrancher 620100 ”Computerprogrammering” samt 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”. Virksomheden har endvidere følgende hjemmesider [...dk] samt [...dk], der videredirigerer til [...dk].

[person1] er uddannet [virksomhed3] Master Accredited Systems Engineer og Master Accredited Solutions Expert, og har i over 20 år arbejdet i diverse edb-virksomheder, der beskæftigede sig med it-løsninger og netværk.

Skattemyndigheden i [by2] fremsendte den 24. november 2014 en agterskrivelse til [person1], jf. bilag 4, hvori skattemyndigheden angiver, at man ikke godkender fradrag for underskud i den af klagers drevne virksomhed, da man anser it-virksomheden for værende en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Henholdsvis den 24. og 29 december 2014 modtager [person1] besked om, at skattemyndigheden i klagers elektroniske skattemappe har truffet sin afgørelse i form af nydannede årsopgørelser, jf. bilag 1¸som hermed påklages til Skatteankestyrelsen, idet vi er uenige med SKATs afgørelser.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der er tale om fradragsberettede udgifter i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan være tale om forhøjelse af [person1]s skatteansættelser i det omfang, som SKAT anfører i sine afgørelser, jf. bilag 1.

Det gøres derfor gældende, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, da [person1] driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] for egen regning og risiko med det klare formål at opnå et overskud. Således foreligger der ikke hjemmel til at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst.

Det gøres gældende, at [person1] gennem udviklingen af sin virksomhed har skabt et forretningsgrundlag, som opfylder betingelserne for etableringen af virksomheden [virksomhed1] samt at vor klient foruden sit omfattende arbejde med at udvikle selve it-virksomheden sideløbende har været foredragsholder på relevante messer, der bl.a. er medvirkende til danne grundlag for oparbejde et større kundeportefølje og derved forretningsgrundlaget.

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at virksomheden er professionelt drevet, og at virksomheden kan dokumentere at være overskudsgivende. Virksomheden har foretaget analyser af det pågældende marked, der gør det overvejende sandsynligt, at virksomheden vil blive særdeles profitabel inden for en meget kort tidshorisont.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det er en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er tale om en igangværende virksomhed, og at der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften. Det ses at være tilfældet i nærværende sag.

Det er uden tvivl, at der i nærværende sag ikke er tale om hobbyvirksomhed, idet driften af virksomheden, hverken kan ses at dække [person1]s private- eller fritidsinteresser.

Afgørende er derfor sondringen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning, at der lægges stor vægt på, hvad indehaveren vil med virksomheden, og særligt om hovedformålet er at tjene penge – altså økonomisk vinding.

Derudover skal virksomheden være rentabel, således at den inden for en overskuelig årrække giver overskud, hvorfor der lægges vægt på, om det er muligt, at der kan tjenes penge gennem den pågældende virksomhed.

Endvidere lægges der vægt på, om virksomheden gribes professionelt an, og lever op til den standard, der er normal inden for den pågældende branche. I medfør heraf vurderes det, om [person1] driver sin virksomhed med henblik på rentabilitet og om virksomheden har den fornødne intensitet. Det afgørende er derfor, at [person1]s virksomhed [virksomhed1] skal være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, hvorved forstås, at det afgørende formål er at opnå fortjeneste ved det arbejde, som udføres.

I forlængelse heraf vil der i nedenstående afsnit blive redegjort for, hvorfor [person1]s virksomhed skal anses for erhvervsmæssig. Det vil blive foretaget ud fra en konkret helhedsvurdering af relevante forhold.

De af SKAT opstillede vejledende kriterier for, hvornår der foreligger en selvstændig erhvervsvirksomhed vil i det følgende blive gennemgået – dvs. rentabilitetskriteriet, hobby og intensitetskriteriet.

Ad rentabilitetskriteriet

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-1, Afsnit C.C.1.3.1, at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Endvidere fremgår det af Den Juridiske Vejledning 2015-1, Afsnit C.C.1.3, at ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære mål. En hobbyvirksomhed vil typisk være et udslag af en personlig interesse – dvs. en hobby – og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirksomhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære.

Forskellen beror imidlertid på ambitionen og fremtidsplanerne. Det store kendskab, de store investeringer, og den enorme viden og erfaring som [person1] besidder inden for it-verdenen (mere herom under afsnittet ”hobby”) tydeliggøre til fulde, at vor klient har en ambition om at skabe og drive en forretning med gevinst for øje. Til forskel vil en indehaver af en hobbyvirksomhed ikke have andre ambitioner end at sælge eventuel overskudsproduktion efter at denne persons behov er blevet opfyldt.

Nærmere vedrørende regnskabet for [virksomhed1]

At virksomheden er etableret og drives med indtjening for øje, bestyrkes af, at indtjeningen fra virksomheden har været særledes stigende fra indkomståret 2013 til indkomståret 2014, idet virksomheden i 2014 opnåede et positivt resultat på kr. 171,00, jf. bilag 4.

Overskuddet viser således, at [person1]s virksomhed har ændret sig markant – altså fra et underskud i 2013 på kr. 123.045,00 til et overskud i 2014 på kr. 171,00. I denne forbindelse skal det særligt bemærkes, at [person1] har store forventninger for indkomståret 2015, idet forventningerne hertil er, at virksomheden vil give et endnu større overskud end i indkomståret 2014. Det forventede overskud i 2015 er på kr. 23.184,00, jf. bilag 6. I relation til dette driftsbudget, skal det bemærkes, at der under ”faste omkostninger” er inkluderet uforudsete omkostninger, beregnet som 5 % af faste omkostninger.

Virksomhedens resultat forventes i 2015, jf. bilag 6, at se således ud:

Virksomhedens resultat forventes i 2016, jf. bilag 7, at se således ud:

De forudgående år har etableringsomkostningerne til hardware og software været de største poster, eftersom [person1] løbende har skulle anskaffe hardware til at holde servicen kørende på højst mulige serviceniveau. Med hardware menes eksempelvis etableringen af et serverum samt indkøb af diverse servere. Det bør af skattemyndigheden særligt bemærkes, at [person1] har udviklet et revolutionerende it-program og måden hvorpå hjemmesider hostes. Det har været utroligt tidskrævende og særdeles ressourcefuldt, og når der samtidig henses til virksomhedens formål og dens branche, er det ganske naturligt, at der er blevet indkøbt særdeles dyrt hardware. Det bør af skattemyndigheden bemærkes, at [person1] har investeret hver en krone han ejer i sin virksomhed. Endvidere har han også investeret samtlige penge som det har været muligt for ham at låne.

Det vurderes, at [person1] samlet har investeret over kr. 1 million i sin virksomhed, hvilket bl.a. er gået til et specialbygget serverrum (som ligger uden for privaten), nødstrømsanlæg for at opretholde driften døgnet rundt, sikringsanlæg, overvågning, alarmer og moderniseret maskinparken. Billeder heraf vedlægges som henholdsvis bilag 8, bilag 9 og bilag 10. Som billederne tydeligt viser har [person1] i høj grad indrettet sin virksomhed på en erhvervsmæssig måde, og er klar til yderligere udvidelser af kapaciteten efterhånden som det bliver nødvendigt.

At der er tale om særdeles dyrebart hardware (dvs. driftsmateriel og inventar) afspejles eksempelvis i årsrapporten for 2011, idet afskrivningerne dette år er på kr. 85.760, jf. bilag 11 (side 9). I denne forbindelse er det essentielt at skattemyndigheden bemærker, at resultatet før afskrivningerne er meget tæt på kr. 0, idet resultatet før afskrivningerne er på kr. -34.368. Den største post i regnskabet for 2011 udgør således afskrivningerne på kr. 85.760, hvilket medfører at årets resultat bliver på kr. -120.126. Der er således ikke tale om direkte driftsudgifter, men afskrivninger på indkøbt driftsmateriel, inventar m.v. Særligt må det erindres, at den afskrevne værdi ikke de facto er ensbetydende med et tilsvarende værditab. Værdien i virksomheden kan således ganske naturligt være langt større. Det har været særdeles omkostningsfuldt for [person1] at bygge et specialbygget serverum og hardwaren hertil.

At [person1] har foretaget disse investeringer i sin virksomhed bestyrker tillige, at [person1] netop driver virksomheden med det hovedformål at tjene penge. Såfremt det ikke var tilfældet, havde [person1] alt andet lige ikke investeret disse penge i virksomheden med den risiko, at virksomhedens indtjening for de kommende år ikke vil kunne dække de afholdte udgifter.

Det forekommer hensigtsmæssigt at gentage det faktum, at [person1] bl.a. har fået specialbygget et serverrum, indkøbt nyt hardware herunder sikringsanlæg, overvågning, alarmer og løbende moderniseret maskinparken, hvilket har været forbundet med betydelige omkostninger, hvilket naturligvis de forudgående år har påvirket virksomhedens resultat i negativ retning.

Den globale finanskrise

Endvidere skal der henses til det faktum, at udviklingen af det selvstændige it-program tidsmæssigt foregik i starten af finanskrisen. Disse forhold må alt andet lige tages i betragtning, når det vurderes, om virksomheden på sigt kan blive overskudsgivende. SKAT anfører i sin agterskrivelse af 24. november 2014, at der er lagt vægt på, at virksomheden i hele dens periode har givet underskud, og i perioden 2011-2013 givet et samlet underskud på kr. 371.024.

Hertil skal det bemærkes, at der fra 2008 har været global finanskrise, hvilket netop er tidsperioden, hvor [person1] etablerede sin virksomhed. Det må være indlysende, at når der er finalsiel krise, så kan man ikke have samme forventninger til driftsoverskud, som hvis der ikke var krise og højkonjektur. Virksomheden har i opstartsfasen været ramt af såvel hardware- som programmeringsvanskeligheder, idet [person1] i 2009 og 2010 efter adskillige og omfattede hackerangreb kunne konstatere, at hosting applikationerne – dvs. styresystemer, webservere, webserverprogrammer, databaser – desværre viste sig at være alt for usikre.

Hackerangrebene betød, at alt kundedata og applikationsservere blev ødelagt. I denne forbindelse bør det af skattemyndigheden bemærkes, at flere af disse hackerangreb blev politianmeldt. Politiet kunne konkludere, at idet hackerangrebne altid kom fra Kina, kunne de ikke forfølges. [person1] har i relation til hackerangrebene således ikke forholdt sig passiv, og har udelukkende ageret professionelt i forhold til sin virksomhed.

Som følge af hackerangrebene besluttede [person1] i indkomståret 2010 at starte helt fra bunden med at kode systemerne, således at vores klient var sikker på, at der ikke var nogle ”huller” eller kendte fejl i standardsoftwaren, som kunne udnyttes af hackere. [person1] har således drevet sin virksomhed forsvarligt og med indtjening for øje.

Det skal hertil bemærkes, at erhvervet som it-specialist inden for området for hosting af hjemmesider er en ganske særlig branche, som adskiller sig markant fra traditionelle brancher, idet en sådan it-specialist må have en vis tid til at blive omtalt og etablere et attraktivt renomme med henblik på at oparbejde en kundekreds.

Underskuddet kan yderligere tilskrives, at [person1]s virksomhed er af en type, hvor der sædvanligvis går længere tid med at udvikle virksomhedens produkt og slå igennem på markedet. Som it-specialist skal der først opbygges en anerkendelse hos øvrige specialister og hos potentielle købere. Denne proces tager meget længere tid end i andre brancher.

I henhold til kommentarerne fra Skatteministeriet til Retten i [by3] dom af 18. juli 2008 (SKM2008.641. BR) vedrørende fradrag for udgifter til erhvervsmæssig virksomhed, anføres der, at der normalt ikke vil være tvivl om, hvorvidt der er tale om en igangværende erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed. Men i andre tilfælde hvor der, som i den foreliggende sag, var tale om en virksomhedstype, hvor der sædvanligvis går længere tid med at udvikle virksomhedensprodukt og gøre det salgsbart, kan vurderingen af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed være vanskeligere. Byrettens dom er udtryk for, at der i visse tilfælde kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det (endnu) ikke er lykkedes at opnå afsætning af virksomheds produkt. [person1] virksomhed må således falde ind under her, da der er en forventning om, at virksomheden på sigt vil kunne give en større fortjeneste end det positive resultat for 2014.

Det fremgår endvidere af Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., side 260 f., at:

”Virksomheder der drives inden for sædvanlige brancher og på forsvarlig og professionelt grundlag, må anerkendes som selvstændig erhvervsvirksomhed, også selvom virksomheden i adskillige år har været underskudsgivende. ”

En it-virksomhed er uden tvivl at betegne som en virksomhed, der drives inden for en sædvanlig branche, ligesom it-virksomheden i det pågældende tilfælde både ses at være drevet på et forsvarligt og professionelt grundlag, hvilket vil blive nærmere behandlet nedenfor.

Derudover skal skattemyndigheden tillige lægge vægt på, at driften af et it-virksomheden ikke opfylder hverken private eller personlige ikke-økonomiske interesser.

SKAT fremhæver ligeledes i sit forslag til afgørelse af 24. november 2014, at afgrænsningen ofte er svær i forhold til om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig eller ej, idet det i sidste ende beror på en helt konkret vurdering. Det væsentlige er derfor om virksomheden er blevet drevet forsvarligt med udsigt til at give et rimeligt overskud. Med ovenstående in mente, mener vi ikke, at der kan herske tvivl om, at [person1] har etableret sin virksomhed med henblik på økonomisk vinding, at den fremadrettet vil være overskudsgivende, hvorved [person1] opfylder rentabilitetskravet.

Da [person1]s virksomhed har givet overskud i 2014 og endvidere har forventning om også at give et større overskud i 2015, opfylder virksomheden således rentabilitetskriteriet.

Ad hobbyvirksomhed

[person1] er en aktiv og engageret it-specialist, der brænder for at skabe værdi for andre mennesker ved at hoste hjemmesider og webshops, hvilket folk køber gennem sin virksomhed. Det bør bemærkes, at virksomheden er momsregistreret, hvilket bestyrker, at virksomheden ikke er en hobbyvirksomhed, jf. bilag 12.

Internettet er for de fleste virksomheder blevet dét primære indsatsområde, hvor man i et markedsføringsperspektiv profilerer sig, hvorved vigtigheden af en konstant funktionsdygtig hjemmeside forekommer helt essentielt for overlevelsen.

Foruden det faktum, at en hjemmeside skal udarbejdes, skal hjemmesiderne tillige ”hostes”. At hoste en hjemmeside kan sidestilles med en bolig, hvorimod domænenavnet er adressen dertil. Som følge heraf giver det ingen mening at have en adresse uden bolig og omvendt. At hoste hjemmesider er forbundet med et store krav til materiel – dvs. hardware – og et utroligt højt sikkerhedsniveau, således hjemmesiderne ikke kan blive hacket m.v. Sikkerhedsniveauet er således et af de vigtigste parametre når virksomheder udvælger, hvor sin hjemmeside skal hostes henne.

Små virksomheder og iværksættere er den gruppe, som har sværest ved at etablere den elektroniske platform for handel, hjemmeside, webshop m.v. Undersøgelser har vist, at op imod 72 % ikke har disse ting på plads, og har som følge heraf svært ved at ekspanerede – det hjælper [person1] gennem sin virksomhed sine kunder med. [person1] er overbevist om, at næsten alle virksomheder fremadrettet bliver nødt til at tænke i e-handel / e-business baner for at overleve.

Det bør bemærkes, at [person1] har revolutioneret brugervenligheden i forhold til, hvordan hjemmesider opbygges og fungerer i praksis. Arbejdet er bl.a. forbundet med kodning af et banebrydende operativsystem. Til sammenligning tog det [person2] 10 år at udvikle operativsystemet Linux (som er en pendant til det velkendte operativsystem ”Microsoft Windows”).

Ekspertisen til at hoste hjemmesider og webshops som kunderne nemt selv kan ændre i og tilføje vare i findes allerede, men dér, hvor [person1]s virksomheden adskiller sig fra andre, skal bl.a. findes i, at kun en anden i Danmark arbejder med åbne kode systemer som Joomla. Det giver et stort forspring, der kan udnyttes af [person1].

Joomla er et såkaldt Content Management System (CMS), der giver muligheden for at bygge avancerede hjemmesider.

For forstå hvad Joomla er, kan det hjælpe at betragte Joomla som et hus. Joomla er selve huset og man behøver ikke forholde sig til, hvordan murene er lavet, hvordan grundkonstruktionen er blevet støbt og formet, samt hvilke materialer, huset er lavet af. I stedet kan man ved Joomla sørge for at indrette huset præcist som det ønskes - eksempelvis give det de rigtige farver, tilføje billeder og den funktionalitet, som det ønskes at hjemmesiden skal have.

Hosting af spilservere er ligeledes en niche som kun ganske få udenlandske hostingfirmaer også kan være med på. Andre edb-virksomheder kan også varetage dette område, men [person1] har en spidskompetence som meget få har i hosting af Joomla, og diverse spilservere er baseret på Linux CentOS. [person1] har Joomla som sit kerneområde, hvilket medfører en ganske særlig ekspertise. I virksomheden benyttes Open Source software, som ikke kræver licenser, og som er nemt at tilrette kunden krav.

For at komme i gang med at anvende Joomla på en hjemmeside kræver det – på et lavpraktisk niveau – at man har en server, som der kan installeres Joomla på. I [person1]s virksomhed tilbydes begge løsninger. De billigere løsninger vil som grundregel være langsommere at loade, have mere nedetid og dårlig support. For så vidt angår hastighedskrav til hurtige svartider på kundernes hjemmesider er der indkøbt nye servere. For så vidt angår oppetidskrav er der indkøbt nødstrømsanlæg for at opretholde driften døgnet rundt. For så vidt angår redundans er der indkøbt ekstra storage for at systemet kan køre videre selvom der skulle stå et storage-system eller en disk af.

At [person1] er en af Danmarks specialister inden for Joomla bestyrkes af, at [person1] er og har været tilknyttet [x3] som foredragsholder, jf. bilag 13. [x3] er det primære event for it-branchen, hvor bl.a. 300 udviklere mødes og forklarer om det inden for branchen. Irelation hertil bør det bemærkes, at [person1] har været med på det danske oversættelseshold af Joomla fra dag et, og er qua dette således en af specialisterne inden for netop Joomla.

[Skattecentret] undervurderer i høj grad den værdi [person1]s virksomhed kan få for såvel det danske- som for verdenssamfundet. Det til denne påklageskrivelse omfattende bilagsmateriale dokumenterer til fulde, at der her er tale om en virksomhed, som i meget høj grad adskiller sig fra virksomheder, der karakteriseres som hobbyvirksomheder eller ikke-erhvervsmæssigt drevne virksomheder.

SKAT synes helt at ignorere den kendsgerning, at der her er investeret enorme menneskelige og økonomiske ressourcer for at skabe en virksomhed, der på sigt vil muliggøre en afsætning af virksomhedens produkt.

Yderligere må [person1], som har været it-specialist i mange år, anses for at være en anerkendt og professionel inden for sit erhverv, idet [person1] har designet serverrum for masser af større virksomheder, herunder f.eks. [virksomhed2], [x1], [x2] samt større medicinalvirksomheder. Desuden er [person1] af flere omgange blevet certificeret gennem den verdensomspændende it-virksomhed [virksomhed3]. Den nyeste certificering, som [person1] har tilføjet sit CV, bestod af fem eksaminer, og hedder Master Accretited Systems Engineer Storage Solutions Architect.

Med sin uddannelsesmæssige baggrund som datamatiker, herunder sine mange certificeringer på it-området besidder vor klient en enorm viden og interesse for netop virksomheders formål.

Iværksættere handler jo netop om ildsjæles passioner. Ambitionen med [person1]s virksomhed er, at revolutionere måden hvorpå der udarbejdes hjemmesider, og det kan ikke muliggøres såfremt den pågældende programudvikler ikke har en lidenskabelig interesse for sit fag – det har [person1].

Ad intensitetskravet

I relation til intensitetskravet skal der henses til det enorme arbejde, der ligger i udviklingen af [person1]s virksomhed.

Det kan ikke forventes, at et sådant projekt kan udarbejdes ”natten over”. Endvidere skal der også henses til det faktum, at [person1] er specialist på området, og at [person1] i et markedsføringsperspektiv har hjemmesiderne [...dk] samt [...dk], hvor igennem han eksempelvis skaffer sine kunder.

Det forekommer urealistisk, at når [person1] er specialist inden for området, at han skulle kunne udvikle sin virksomhed hurtigere end det, der er tilfældet, projektets omfang taget i betragtning. I relation hertil findes det hensigtsmæssigt endnu en gang at pointere, at [person1] har skulle kode hele sit program fra bunden, hvilket er særdeles tidskrævende. Det bør bemærkes, at [person1] vil revolutionerende måden, der udarbejdes hjemmesider og måden hvorpå disse hostes, hvorfor det tidsmæssige aspekt med hensyn til årene uden indtægter særligt bemærkes af skattemyndigheden.

På denne baggrund bør Skattemyndigheden nå frem til det resultat, at intensitetskravet er opfyldt i relation til, at vor klients virksomhed skal anerkendes som værende erhvervsmæssig virksomhed, idet omsætningspotentialet er enormt for [person1]s virksomhed. [person1]s virksomhed har således et kommercielt potentiale, som fremadrettet vil blive udnyttet.

At der skal lægges vægt på virksomhedens etablering bekræftes i UfR1998.412.H, hvor det påpeges, at der ved projektets begyndelse var realistiske muligheder for, at der kunne opnås indtægter, som stod i rimeligt forhold til den investerede kapital. I forbindelse med vurderingen af, om en virksomhed er rentabel eller ej, og dermed kan anses for erhvervsmæssig, skal der således lægges vægt på, hvilke realistiske fremtidsudsigter virksomheden havde ved opstart af den pågældende virksomhed.

Det følger endvidere af principperne i UfR1978.614.H, at selvom det viser sig, at rentabiliteten efter iværksættelse af investeringer viser sig utilfredsstillende, afskæres man ikke fra, at kunne fradragevirksomhedens underskud. I nærværende sag må det endvidere påpeges, at virksomheden ikke er opgivet, ligesom det må forventes, at omsætningen vil være stigende for de kommende år. Skattemyndigheden kan således ikke nægte fradrag for underskud under henvisning til, at virksomhedens rentabilitet ikke har vist sig at være tilfredsstillende og/eller tilstrækkelig.

Driften af virksomheden

Som anført ovenfor, har [person1] i de seneste år, i forbindelse med driften af it-virksomheden, arbejdet særdeles intenst på sit program, samt at optimere udstyret (hardwaren), hvorfor der ikke kan være tvivl om, at virksomheden gribes professionelt an og tillige lever op til de standarder, der gælder inden for branchen.

Det bør bemærkes, at det projekt som vor klient er ved at udvikle har karakter af at kunne blive et revolutionerende produkt til stor glæde for virksomheder – og ikke mindst verdenssamfundet.

Således har virksomheden særdeles stor samfundsmæssigværdi. Danmark er et videnssamfund, hvorved vi her i landet lever af – og er afhængig af – at kunne udvikle nye produkter med baggrunden i vores særlige viden.

I nærværende sag skal der tillige lægges vægt på, at [person1] besidder, jf. ovenstående, helt særlig viden inden for det pågældende område. ”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I de påklagede indkomstår 2011-2013 har klageren haft regnskabsmæssige underskud før renter og afskrivninger i virksomheden.

På det foreliggende grundlag er der ikke udsigt til, at virksomheden vil blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Der er henset til, at klageren har selvangivet betydelige virksomhedsunderskud i perioden 2008-2013. I de påklagede år har klagerens virksomhed i alle tre år haft underskud før afskrivninger. Herved ses, at virksomhedens resultat hverken kan rumme driftsøkonomiske eller skattemæssige afskrivninger. Resultatet levner ligeledes ikke plads til forretning af den investerede kapital eller en rimelig driftsherreløn.

I 2014 har virksomheden et lille overskud på 171 kr. efter skattemæssige afskrivninger. De skattemæssige afskrivninger udgjorde 5.171 kr. Overskuddet kan ikke at kunne rumme en forretning af den investerede kapital samt give en rimelig aflønning af den arbejdsindsats, som klageren har lagt i virksomheden. Hertil skal det bemærkes, at et enkelt år med overskud ikke er tilstrækkeligt til, at virksomheden har udsigt til at blive rentabel.

Da regnskaber for 2015 og 2016 ikke er fremsendt, har det ikke været muligt at vurdere, om de udarbejdede budgetter har været realistiske. Landsskatteretten er derfor enig i SKATs vurdering om, at dette ikke er tilfældet, hvorfor de ikke indgår i vurderingen. Dette gælder for begge de udarbejdede budgetter for 2015. Klageren har ikke dokumenteret, hvordan virksomheden vil gå fra en omsætning på henholdsvis 21.188 kr., 37.197 kr., 23.510 kr. og 45.993 kr. for perioden 2011-2014 til 113.000 kr., 133.000 kr. og 160.000 kr. for perioden 2015-2017. Der foreligger ingen oplysninger om, at klageren skulle have foretaget driftsomlægninger eller andre skidt, som vil kunne medføre en så markant stigning i virksomhedens omsætning.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens virksomhed i indkomstårene 2011-2013 befinder sig i en etableringsfase, eller at det pågældende erhverv tilkendes en særlig lang opstartsfase. Den omstændighed, at klageren i 2009 og 2010 blev udsat for flere hackerangreb, findes ikke at kunne medføre en længere opstartsfase. Der er herved lagt vægt på, at hackerangreb må anses for et vilkår i it-branchen, som det må påregnes at skulle sikre sig imod. Der er endvidere henset til at det i 2014, som er det 7. indkomstår, alene er lykkedes virksomheden at opnå en omsætning på 45.993 kr.

Afslutningsvis bemærkes det, at klageren forklarer, at underskuddet skyldes finanskrisen i 2008. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren i de påklagede indkomstår 2011-2013 har haft tid til at indrette virksomheden herefter. Landsskatteretten finder i øvrigt, at finanskrisen ikke skal tillægges betydning jf. Retten i [by5] dom af 6. november 2014, offentliggjort i SKM2013.880 BR, hvor det fremgik, at finanskrisen ikke havde haft en sådan indflydelse på virksomhedens drift og intensitet i øvrigt, at virksomheden kunne bedømmes som erhvervsmæssig.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Kapitalafkastordningen

Klageren må anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af indkomståret 2010, idet klageren har drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2011, 2012 og 2013. Dermed kan klageren ikke anvende reglerne i virksomhedsskatteloven jf. lovens § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.