Kendelse af 22-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, hvis formål ifølge cvr.dk er formål er at drive handel og industri, ejendomsopkøb og udlejning. Selskabet ejer blandt andet ejendommen [adresse1], [by1], hvor både selskabet og klageren har adresse. Klageren har i de omhandlede indkomstår boet alene.

Ejendommen er registreret som blandet beboelses- og forretningsejendom, og der er fra 2010 og frem foretaget en fordeling af ejendomsværdien, således at ejerboligværdien til og med 2013 er angivet til 1.069.000 kr. Klageren har indkomstårene 2010-2012 selvangivet værdi af fri bolig med 18.000 kr., imens der i indkomståret 2013 er selvangivet værdi af fri bolig med 16.500 kr.

Der er i forbindelse med klagen i sagen fremlagt en plantegningover ejendommens stuehus, der efter det oplyste anvendes dels som bolig for klageren dels som kontor m.v. for selskabet.

Klageren har oplyst, at ejendommens driftsbygninger anvendes primært til opbevaring af materialer, fraflyttede lejers bohave og lign. Klageren har endvidere oplyst, at selskabet har udlejet et lokale i en længe til tredjemand, imod at denne betaler for opvarmning af længen.

Der findes efter det oplyste to katte og en hund på ejendommen. Klageren har oplyst, at kattene anvendes som miljørigtig bekæmpelse af mus og rotter, imens hunden tjener som vagthund på ejendommen til forebyggelse af tyveri af selskabets materialer. Klageren har under henvisning til indsendt bogføringsmateriale opgjort, at der i indkomstårene 2011-2013 er bogført henholdsvis 3.359 kr., 10.099 kr., og 7.450 kr. vedrørende dyrehold. Vedrørende indkomståret 2010 har klageren bemærket, at der er enighed om udgiftens størrelse på 15.293 kr.

Det bemærkes, at der i forbindelse med klagens behandling er indsendt bogføringsmateriale vedrørende sidste kvartal af indkomståret 2013. Det fremgår heraf, at der er anvendt yderligere 1.606 kr. til indkøb af dyrefoder.

Det fremgår af sagen, at klageren i indkomstårene 2010-2013 ejede henholdsvis en Nissan Primera, [reg.nr.1], 1. indregistreringsdato 1. november 1991, en Suzuki Wagon (pr. 19. juni 2012), [reg.nr.2], 1. indregistreringsdato 1. oktober 1998 og en Opel Vectra, [reg.nr.3], 1. indregistreringsdato 6. juli 1993. Vedrørende sidstnævnte bil har klageren fremlagt følgende ”Låne/lejeaftale”, der er dateret den 6. november 2009:

”[person1], [adresse1], [by1]

Låner/udlejer til

[virksomhed1] ApS., [adresse1], [by1]

Følgende køretøj:

Opel Vectra 1,6 I, årgang 1993, mørkeblå, registreringsnummer: [reg.nr.3].

Køretøjets værdi udgør kr. 3.000,-.

Køretøjet har flere fejl og mangler, herunder mange lakfejl, men det er i kørebar stand.

Køretøjet er ikke kaskoforsikret.

Køretøjet overlades til [virksomhed1] ApS. Den 07.11.2009, hvorfra det stilles til selskabets fulde rådighed og anvendelse ekskl. brændstof.

Køretøjet forbliver indregistreret til [person1], men [virksomhed1] ApS. betaler alle herved forbundne udgifter, herunder vægtafgift og ansvarsforsikring i hele benyttelsesperioden.

Som betaling for benyttelse af køretøjet forpligtet [virksomhed1] ApS sig til at afholde alle udgifter til reparationer, syn og vedligeholdelse.

Såfremt køretøjet i perioden skades erstattes dets værdi med kr. 3.000,-.

Nærværende aftale løber på ubestemt tid og kan opsiges med en frist på en uges varsel fra begge parters side.”

I indkomstårene 2010-2013 er der bogført udgifter til blandt andet benzin, vægtafgift, forsikring og reservedele. Udgifterne til forsikring, vægtafgift, stempelafgift og reservedele til Opel’en udgjorde ifølge bogføringsmaterialet henholdsvis 5.142 kr., 8.019 kr., 5.382 kr. og 3.272 i indkomstårene 2010-2013.

Det fremgår endvidere af sagen, at klageren løbende har fået udbetalt kørselsgodtgørelse fra selskabet. Der er i den forbindelse fremlagt køresedler, hvoraf f.eks. fremgår, at der den 4. januar 2012 er beregnet kørselsgodtgørelse for kørsel til ”[virksomhed3] + [virksomhed4]” med ”Materialekøb + varekøb” som formål. Den 18. december 2012 er der tilsvarende kørsel til ”[virksomhed4] + Ejendomme” med ”Varekøb + inspektion” som formål.

Kørslen er generelt anført med en tilsvarende detaljeringsgrad, idet der endvidere er fremlagt en oversigt over anvendte forkortelse af adresser og anført følgende:

”Der er anvendt "inspektion" som formål for "Ejendomme". Det dækker kørsel mellem ejendommene i [by2] i forskellig rækkefølge for eftersyn og samtale med lejere. Det er få kilometre og vil være meget omstændeligt at skrive hver ejendom og hver lille detalje så mange gange. Der er mange ældre lejligheder der kræver en del opmærksomhed hvis der ikke skal blive for mange lejeklager.”

Der fremgår endvidere en række ture til dyrlæge med formål ”Vagthunds øje behandlet”, og på bilagene er anført registreringsnumrene på henholdsvis ovennævnte Nissan Primera og Suzuki Wagon. Det fremgår ikke af sedlerne, hvem der har kontrolleret og godkendt dem.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2010-2013 med henholdsvis 110.177 kr., 116.967 kr., 157.914 kr., og 160.801 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Fribolig

Du oplyser, at ejendommen, [adresse1], er delvis indrettet for brug til erhverv og privat beboelse, og at 1. salen ikke kan benyttes. Endvidere benyttes køkken jævnligt til frokoststue for ansatte og til tilberedning af kaffe/te til ansatte og kunder, hvilket du ikke mener SKAT har taget i betragtning.

Som hovedaktionær i [virksomhed1], som ejer [adresse1], skal du beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16 stk. 1 og 9. Ejendommen er vurderet som en blandet ejendom med en samlet ejendomsværdi på 1.900.000 kr. heraf ejerboligværdi 1.069.000 kr.

Hele ejendommen er stillet til rådighed for dig.

Du har oplyst til SKAT, at den erhvervsmæssige del af ejendommen – udbygningerne – er udlejet vederlagsfrit til nogen af dine bekendte. Det er derfor SKAT´s opfattelse, at du har hele ejendommen stillet til din rådighed, på trods af, at du ikke anvender hele ejendommen selv.

SKAT har beregnet værdi af fribolig på baggrund af ejerboligværdien, og har således taget højde for den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til kontor i en lønmodtagers eget hjem, selv om lokalerne anvendes i forbindelse med sit arbejde, medmindre lokalet har skiftet karakter, så det ikke kan anvendes privat.

Det er SKAT´s opfattelse, at køkken og kontor er integrerede dele af din beboelse, og at lokalerne kan anvendes privat. Derfor kan der ikke indrømmes fradrag for disse lokaler, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1.

SKAT kan ikke imødekomme indsigelsen og fastholder ændringerne på dette punkt.

Dyrehold m.m.

Registeret revisor [person2] oplyser, at udgifter til hund er afholdt på grund af at det er en vagthund og ejendommen er en trelænget gård med store værksteds- og lagerbygninger. Udgifter til katte er afholdt til bekæmpelse af mus og rotter. Udgift til kaffe er anset for personaleudgifter.

Du har oplyst til SKAT, at du ingen erhvervsmæssig aktivitet har på ejendommen, da du har lånt driftsbygninger vederlagsfrit ud til bekendte. Derfor anses ejendommen udelukkende for at være benyttet privat, hvorfor der ikke kan fratrækkes driftsudgifter, jf. Statsskattelovens § 6a.

De udgifter, som selskabet har betalt for dig til hund og katte, anses det for at være yderligere løn jf. Statsskattelovens § 4.

SKAT fastholder derfor ændringer på dette punkt

Autoudgifter

Det er konstateret ved gennemgangen af selskabernes regnskabsmateriale, at selskaberne afholder driftsudgifterne på din bil.

Da du har oplyst til SKAT, at det ikke er dig der driver autoværkstedet på [adresse1], vil udgifter til eksempelvis prøveplader anses for en privat udgift.

De udgifter, som selskabet har betalt for dig, anses for at være skattepligtig løn, jf. Statsskattelovens § 4.

Befordringsgodtgørelse

Du oplyser, at du selv har afholdt alle udgifter til to biler, en varevogn og en personbil, der er anført på bogføringsbilagene. Endvidere oplyser din revisor at der alene udbetales skattefri befordringsgodtgørelse når du anvender egen bil, og anfører at godtgørelsen er pr. kilometer og ikke pr. meter. Ejendommene i [by2] er beliggende inden for et område, hvor største afstand mellem de fleste og oftest besøgte ejendomme er under 500 meter.

Du har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS. Godtgørelsen er ikke indberettet til e-indkomst, hvilket selskabet er pligtigt til, jf. skattekontrollovens § 7.

Ved gennemgang af kørselsrapporterne, som danner grundlag for udbetalingen, er det konstateret, at de ikke opfylder betingelserne, jf. lovbekendtgørelse 173 af 13.3.2000. Bogføringsbilaget skal indeholde:

Hvis betingelserne ikke overholdes kan godtgørelsen ikke udbetales skattefrit. Flere af kørselsrapporterne indeholder ikke adresser, hvor der er kørt fra og hvor der er kørt til. Derfor anses de udbetalte godtgørelser for at være skattepligtig løn.

Det er konstateret ved gennemgangen af selskabernes regnskabsmateriale, at selskaberne afholder driftsudgifterne på din bil. Selskaberne kan af den grund ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelser til dig, når du ikke afholder bilens udgifter.

Den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser anses for skattepligtig løn for dig, jf. Statsskattelovens § 4.

SKAT fastholder derfor ændringerne på dette punkt.

Ligningsfrist

I din indsigelse gør du endvidere gældende, at du mener at ændringerne for indkomståret 2010 er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 og § 20.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 udløber fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2 først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige der er omfattet af § 3B i skattekontrollovens § 3B.

Som hovedaktionær i [virksomhed1] ApS er du omfattet af den personkreds, som fremgår af skattekontrollovens § 3B: ”skattepligtige personer, der udøver en bestemmende indflydelse”

Derfor kan SKAT ændre din skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

SKAT har alene behandlet de punkter, hvortil der har været indsigelser.”

SKAT har i anledning af klagen udtalt:

”Fri bolig

[person1] har fået stillet ejendommen [adresse1], [by1] til rådighed af "[virksomhed1] ApS", hvorfor hun skal beskattes efter reglerne, som står i ligningslovens§ 16, stk. 1, og stk. 9.

SKAT har opgjort værdien af fri bolig på baggrund af den foreliggende ejerboligværdi med tillæg af ejendomsskat og el og varme, som anført i selskabets regnskaber for de pågældende regnskabsår.

I sin indsigelse anfører advokaten, at [person1] ikke ønsker fradrag for kontor i eget hjem, men at der er tale om, at selskabet alene stiller en del af ejendommen til rådighed, fordi selskabets kontor og arkiv er beliggende på [adresse1], og at der er tale om en afsondret del af boligen med egen indgang. Endvidere anfører advokaten, at hvis [person1] beskattes af rådigheden over hele ejendommen, må hun have fradrag for erhvervsdelen, henset til, at det er det eneste sted, hvor hun kan udføre kontorarbejde for selskabet.

Advokaten gør gældende, at udgifterne til ejendomsskat samt el og varme vedrører hele ejendommen, hvorfor [person1] kun skal beskattes af del, som er afholdt for hende.

SKATs bemærkninger til indsigelsen:

Ifølge BBR er [adresse1] en blandet bygning med en fritliggende beboelsesejendom på 168 m2. Nogle af de tilhørende driftsbygninger er anvendt til værksted, som vederlagsfrit er udlejet til en bekendt.

Fordi [person1] er hovedaktionær og har fået stillet ejendommen til rådighed af selskabet, skal hun beskattes efter reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 1 og stk. 9.

SKAT har opgjort værdien af fri bolig på baggrund af den foreliggende ejerboligværdi med tillæg af ejendomsskat og el og varme, som er anført i selskabets regnskaber for de pågældende regnskabsår.

SKAT fastholder sin opfattelse af, at [person1] skal beskattes af hele ejendommens ejerboligværdi tillagt ejendomsskat, el og evt. varme, fordi der er tale om en integreret del af beboelsesejendommen. At hun eksempelvis ikke benytter 1. sal, har i denne forbindelse ingen betydning for værdiansættelsen.

I forbindelse med at SKAT afleverede regnskabsmateriale retur til [person1], anvendtes indgangen til bryggers, som umiddelbart kan anses for at være en hverdags indgang, og som ikke en afsondret del af boligen. Den pågældende dør ud mod gården er indtegnet med rødt i plantegningen fra 2006, advokatens (bilag 3).

Det er SKAT opfattelse, at køkken og kontor er integrerede lokaler i beboelsen, og skønt de anvendes i forbindelse med administration af "[virksomhed1] ApS" udelukker det ikke, at de også kan anvendes til private formål.

Da der ikke bliver drevet virksomhed på [adresse1], vil alle driftsudgifter vedrørende ejendommen anses for at være af privat karakter. Det er korrekt, når advokaten anfører at udgifterne skal periodiseres.

Som dokumentation fremsender han kontospecifikationer vedrørende "[virksomhed1] ApS"s årsregnskaber for 2010-2013. Til brug ved korrekt beskatning af fribolig for indkomståret 2010 mangler oplysninger for perioden 1.1. – 31.8.2010 og for 2013 mangler oplysninger for perioden 1.9. – 31.12.2013. Der foreligger ingen dokumentation for hovedaktionærens betaling for varme.

Udgift til husdyrhold

I selskabets årsregnskaber er der fratrukket udgifter til hund og katte.

Advokaten gør gældende, at udgiften anses for at være en fradragsberettiget driftsudgift, fordi [person1] ikke har nogen privat interesse i at have husdyr på ejendommen. Subsidiært gøres gældende, at [person1] skal beskattes af en mindre andel af udgiften, og at udgifterne skal periodiseres.

SKAT's bemærkninger til indsigelsen:

[person1] har oplyst, at der ingen erhvervsmæssig aktivitet er på ejendommen, hvorfor udgift til hund og katte ikke anses for at være en fradragsberettiget driftsudgift, men en privat udgift, som anses for at være yderligere løn til hovedaktionæren, jf. Statsskattelovens§ 4.

SKAT har beskattet [person1] af det beløb, som er anført selskabets årsregnskaber. Advokaten har ret i, at udgiften skal periodiseres for de pågældende indkomstår. For at beløbet kan opgøres korrekt, mangler der oplysninger om udgifter til husdyr i perioden 1.1. – 31.8.2010 og 1.9 – 31.12.2013.

Udgifter til autodrift

Advokaten gør gældende, at udgifterne til autodrift i "[virksomhed1] ApS" er afholdt som led i en gensidig bebyrdende aftale mellem selskabet og hovedaktionæren, således at selskabet lejer bilen og betaler samtlige udgifter. Det vil sige, at biludgifterne er fradragsberettigede driftsudgifter for selskabet og hovedaktionæren ikke skal beskattes.

Advokaten anfører endvidere, at hvis man finder, at de af selskabets afholdte autoudgifter vedrørende den af [person1] ejede bil, Opel Vectra, er skattepligtig for hende, gøres det i anden række gældende, at der er andre poster under "autodrift", som ikke vedrører hendes bil. Endvidere anføres, at udgifterne skal periodiseres.

Skats bemærkninger til indsigelsen:

Ifølge indsendt bilag 11 har "[virksomhed1] ApS" og [person1] indgået en lejeaftale vedrørende hendes bil, Opel Vectra, som hun beholder ejerskabet af, men selskabet betaler alle driftsudgifterne.

Af kontospecifikationerne fremgår det, at der også er fratrukket andre udgifter, som ikke vedrører hendes bil, blandt andet prøveplader. Ifølge foreliggende oplysninger ejer selskabet ingen biler, men 3 trailere.

De fratrukne autoudgifter anses derfor at være private udgifter, som [person1] skal beskattes af, jf. Statsskattelovens § 4, fordi de anses for at være yderligere løn til hende.

SKAT har beskattet hende af beløbet som er fratrukket i selskabets årsregnskaber. Det er korrekt, som advokaten anfører, at beløbet skal periodiseres. For at få en korrekt opgørelse af beløbet, som hovedaktionæren skal beskattes af, mangler oplysninger vedrørende perioden 1.1 – 31.8.2010 og 1.9. – 31.12.2013.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Advokaten bestrider, at selskabet afholder alle udgifter til [person1]s ejede Opel Vectra, og henviser til den indgåede aftale mellem hende og selskabet. Endvidere anføres, at selv i tilfælde af, at man finder, at [person1] skal beskattes af de udgifter, som selskabet har afholdt vedrørende Opel Vectra, kan hun få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i hendes andre private biler.

Advokaten gør tillige gældende, at bilagene hvorefter der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13.3.2000, som vedrører befordringsgodtgørelse. Han mener ikke det er et kriterium i bekendtgørelsen, at det skal fremgå til hvilke adresser der køres til, når blot arbejdsgiveren kan føre kontrol med kørslens mål.

Sammenfattende gøres gældende at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af de modtagne skattefrie befordringsgodtgørelser.

SKATs bemærkninger til indsigelsen

[person1] ejer 3 biler: [reg.nr.1] Nissan Primera, [reg.nr.2] Suzuki Wagon (købt 19.6.12) og [reg.nr.3] Opel Vectra. Der er ikke udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse i 2010 og 2011.

Ifølge foreliggende aftale med "[virksomhed1] ApS" betaler selskabet alle udgifter vedrørende Opel Vectra.

Det fremgår af bilagene, som danner grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at [person1] har kørt i [reg.nr.1] og [reg.nr.2].

Kravene til bilagene, som skal danne grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal indeholde:

Advokaten anfører, at det ikke er et kriterium, at der skal angives, hvilke adresser der køres til, når blot selskabet kan føre kontrol med kørslens mål.

Et af kriterierne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse er, at der blandt andet skal anføres kørslens mål evt. delmål, pkt. 5, hvilket vil sige, hvilken adressen der er kørt til.

Kørselsbilagene indeholder ikke oplysninger om, til hvilke adresser der er kørt, hvorfor kontrol af antal kørte kilometre ikke er muligt. Endvidere fremgår det, der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med private ærinder, eksempelvis kørsel til [virksomhed4], [virksomhed5] samt dyrlæge.

Nogle af betingelserne for at selskabet kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse er, at kørslen er erhvervsmæssig og at selskabet fører kontrol med antallet af kørte kilometre. Disse betingelser er ikke opfyldt.”

SKAT har endvidere bemærket:

”Ad 1 Værdi af fri bolig

[person1] har fået stillet hele ejendommen [adresse1], [by1] til rådighed af "[virksomhed1] APS", som hun er eneanpartshaver af. Derfor skal hun beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 9. SKAT har opgjort værdien af fri bolig på baggrund af den foreliggende ejerboligværdi med tillæg af ejendomsskat, el og varme.

Driftsbygningernes anvendelse er i denne forbindelse uden betydning.

Bortset fra, at advokaten anfører, hvad driftsbygningerne anvendes til, er der er ikke nye oplysninger i sagen.”

I anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen har SKAT afgivet følgende udtalelse:

”SKAT har ved afgørelse af 26. februar 2015 forhøjet klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 vedrørende forskellige forhold. Under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klager anerkendt SKATs ændringer vedr. fikseret rente, jf. mødereferat af 6. oktober 2016 samt supplerende indlæg af 9. november 2016. Klagen omhandler herefter alene beskatning af værdi af rådighed over fri bolig samt beskatning af afholdte udgifter til ejendomsskatter og for-brugsudgifter, udgifter til dyrehold og udgifter til en bil ejet af klager. Ejendommen, klager har beboet i perioden, er ejet af selskabet, [virksomhed1] ApS. Udgifterne til ejendomsskatter og forbrugsudgifter og dyrehold er afholdt af [virksomhed1] ApS, mens udgifterne til autodriften for klagers bil er afholdt af selskaberne [virksomhed1] ApS og for en del i 2013 af [virksomhed2] ApS. Klager er hoveaktionær med 100 % ejerskab i begge selskaber. Endelig angår klagen SKATs beskatning af klagers modtagne kørselsgodtgørelser. Klager var lønansat i [virksomhed1] ApS i hele den omhandlende periode ændringerne vedrører.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Værdi af fri bolig:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5. Rådighedens værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 9.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at værdiansættelsen af rådigheden udregnes med udgangspunkt i beregningsgrundlaget, der anses at være den del af landejendommen, der udgør beboelsesdelen/stuehuset, hvis værdi udgør 1.069.000 kr. af den samlede ejendomsværdi på 1.900.000 kr. i 2010-2014 (bilag 18). Klager må anses at have haft rådighed over hele beboelsesdelen, uanset en del af denne måtte have været vanskelig tilgængelig og der i øvrigt måtte have været indrettet et kontor i beboelsesdelen, der hævdes brugt til administration af [virksomhed1] ApS (bilag 3). Det er ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret eller sandsynliggjort, at et evt. indrettet lokale i stuehuset udelukkende kan antages at være anvendt erhvervsmæssigt som det efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt. er det afgørende for, om der skal foretages et nedslag i det skattemæssige beregningsgrundlag for værdien af den frie bolig. SKAT finder således ikke, at Landsskatterettens afgørelse af 17. november 2016 med j-nr. 14-3226262 er sammenlignelig med nærværende sag, jf. supplerende indlæg fra klagers repræsentant af 21. februar 2017.

SKAT er ligeledes enig i, at det må lægges til grund, at der i den foretagne fordeling af ejendomsværdien på boligdel/erhvervsdel er taget højde for de faktiske forhold vedrørende andelen af erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

I beregningen af rådighedsbeskatningen for 2010 indgår beregningsgrundlaget, der er det største beløb af enten ejendomsværdien den 1. oktober året før indkomståret eller handelsværdien den 1. oktober året før indkomståret. Da der på ejendommen i 2009 ikke var fortaget en fordeling af ejendomsværdien på ejendommens boligdel og erhvervsdel, finder SKAT i lighed med Skatteankestyrelsen, at ejendomsværdien for boligdelen i 2010-2014 kan benyttes som beregningsgrundlag for rådighedsbeskatningen i indkomståret 2010. Dette skyldes, at ejendommens samlede ejendomsværdi i 2009 var 300.000 kr. højere end i de følgende år, hvorfor værdien af boligdelen i 2009 må anses at have udgjort minimum samme værdi som i de efterfølgende år.

Rådighedsbeskatningen af fri bolig skal nedsættes med klagers selvangivne egenbetaling på henholdsvis 18.000 kr. i hvert af årene 2010-2012 samt 16.500 kr. i 2013.

Forhøjelse af rådighedsbeskatningen over fri bolig/stuehusdelen kan herefter opgøres til følgende beløb:

I hvert af årene 2010-2012:

I året 2013

Bemærk differencerne i forhøjelsesbeløbene i forhold til SKATs afgørelse af 26. februar 2015 samt Skatteankestyrelsens tidligere fremsendte sagsfremstilling af 31. august 2017. SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling af 27. september 2017 i spørgsmålet om, at beskatning af værdien af selve boligen bør stadfæstes, dog med ovenfor anførte korrektioner af beskatningsbeløbene.

SKAT er herudover enig i, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med den forholdsmæssige andel af udgifter til ejendomsskatter samt forbrugsudgifter, som er afholdt af selskabet, [virksomhed1] ApS.

Klager har bestridt den beløbsmæssige opgørelse af beskatningen på grund af manglende periodisering og fordeling af udgifterne på bolig- og erhvervsdelen af ejendommen. SKAT har i sin afgørelse anvendt samlede beløb fra selskabets årsrapporter, uanset at selskabet har en anden regnskabsperiode end klager.

SKAT er enig i, at der burde have været foretaget en opgørelse af beskatningen af klager på baggrund af beboelsesdelens andel af ejendomsskatter og forbrugsudgifter for hvert af indkomstårene.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling af beløbsstørrelsen af beskatningen på baggrund af beboelsesdelens andel af selskabets afholdte udgifter til ejendomsskatter og forbrugsudgifter. SKAT er enig i, at selve opgørelsen kan ske på baggrund af de indsendte oplysninger om grundskyldens fordeling med 50 % på boligdelen, klagers oplysninger om at en postering af 4. december 2013 med teksten ”forlev olie” vedrører opvarmning af beboelsesejendommen samt klagers skønsmæssigt anslået fordeling af forbruget i boligdelen af ejendommen udgør 75 % af det samlede forbrug, som anses at kunne lægges til grund.

SKATs forhøjelser vedrørende ejendomsskat, renovation, el, vand og varme i indkomstårene 2010-2013, kan herefter tiltrædes nedsat til følgende:

2010: fra 19.813 kr. til 10.902 kr.

2011: fra 21.301 kr. til 14.514 kr.

2012: fra 26.438 kr. til 16.302 kr.

2013: fra 29.643 kr. til 19.408 kr.

Udgifter til hund og katte:

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at udgifter til katte- og hundehold efter sin art typisk er en privat udgift og i øvrigt er sædvanligt forekommende hos mange skatteydere. SKAT bemærker derudover, at der efter det oplyste alene er tale om to katte og en enkel mindre gårdhund.

Der skal foretages en konkret vurdering af om udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I så fald er udgifterne fradragsberettigede i selskabet. Hvis, der i stedet er tale om privatudgifter, er aktionæren skattepligtig af de sparende privatudgifter. Det fremgår således af ligningslovens § 16 A, at alt hvad der udloddes til et selskabs aktionærer er skattepligtig indkomst.

I en tidligere sag for Højesteret (SKM2002.279.HR) blev der taget stilling til, at udgifter til foder til 15-17 katte, der ikke havde adgang til stuehuet på en mindre landbrugsejendom med fåreavl og foder, kunne anses for fradragsberettiget i landbrugsvirksomheden. Kattene blev alene brugt til muse- og rottebekæmpelse, hvilke i sagen ansås at have en relevant driftsmæssig begrundelse.

SKAT finder ikke, at dommens resultat kan anvendes analogt på nærværende sags forhold. To katte og en enkel mindre hund, anses for et sædvanligt antal husdyr for mange skatteydere, der ofte end ikke bor på en landejendom. Der er endvidere ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort at aktiviteten eller indholdet i driftsbygningerne fordrer de nævnte dyr og antal til brug for skadedyrsbekæmpelse eller andet. Det bemærkes i øvrigt, at generel skadedyrs-bekæmpelse er indeholdt i ejendomsskatterne. SKAT finder det således ikke godtgjort, at udgifterne til dyrehold er afholdt i selskabets interesse.

SKAT har ikke i afgørelsen af 26. februar 2015 foretaget en korrekt opgørelse af hvilke udgifter, der alene angår dyreholdet samt fordelt på de respektive indkomstår. SKAT kan derfor tiltræde, at udgifter, der ikke vedrører dette, nedsætter beskatningsbeløbene vedrørende afholdte udgifter til hund og katte.

Det fremgår af selskabets posteringer for 2010 på konto 110 for personaleudgifter, at en del af de indkøb, der vedrørte ting og foder til hunden og kattene også vedrørte andre ting, som f.eks. kaffemaskine, pulverfløde, krus m.v.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der skal ske beskatning af klager i henhold til de modtagne oplysninger fra klagers repræsentant den 25. september 2017.

Derudover bemærker SKAT, at selskabets afholdte udgifter til hundeforsikring i 2010-2013 (f.eks. 351 kr. den 10. juni 2011, jf. bilag 6 side 18 om selskabets kontoposteringer på konto 177 Forsikringer og kont.) også anses skattepligtige for klager, hvilket dog ikke tidligere har været medregnet i SKATs opgørelse i afgørelsen.

I øvrigt er sammentællingen i repræsentantens sammenstilling i bilag 23 ikke aldeles konsekvent på fordelte udgifter afholdt til dyrehold samt personale vedrørende indkomståret 2010.

Da det på baggrund af det foreliggende bilagsmateriale ikke er muligt at foretage en nøjagtig opgørelse af selskabets afholdte udgifter til dyrehold kan SKAT tiltræde repræsentantens oplæg samt Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagers beskatning nedsættes til følgende beløb:

2010: fra 15.293 kr. til 13.773 kr.

2011: fra 9.193 kr. til 4.499 kr.

2012: fra 14.870 kr. til 10.084 kr.

2013: fra 10.531 kr. til 5.499 kr.

Beskatning af autodrift:

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at alt hvad der udloddes til et selskabs aktionærer er skattepligtig indkomst.

Klager er registreret som ejer af den omhandlede Opel. Klager har fremlagt en lejeaftale omkring bilen til selskabet, [virksomhed1] ApS. Der er ikke fremlagt dokumentation for bilens faktiske anvendelse.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at en eventuel lejeindtægt fra selskabet til klager for hendes udleje af bilen er skattepligtig for klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Idet selskabet har afholdt bilens udgifter til forsikring, vægtafgift og reservedele til bilen, anses de for skattepligtige for klager.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at nedsætte beskatningen i 2010-2013 til de faktisk afholdte udgifter til vægtafgift, forsikring, reservedele, prøveplade og stempelmærker. Dog er SKATs opgørelse af selskabets afholdte udgifter til dette vedrørende Opelen korrigeret en smule i forhold til indstillingen fra Skatteankestyrelsen:

2010: fra 9.931 kr. til 5.142 kr. (SKAT er dermed enig i det indstillede beløb)

2011: fra 21.333 kr. til 8.272 kr. (253 kr. mere end i indstillingen. SKAT antager at der er tale om en sammentællingsfejl, idet forskellen ikke ses at dække over en ikke-medregnet postering)

2012: fra 16.752 kr. til 5.382 kr. (SKAT er dermed enig i det indstillede beløb)

2013: fra 11.430 kr. til 3.272 kr. (112 kr. mere end i indstillingen. Forskellen skyldes en ikke-medregnet udgift til forsikring af opelen på 112,50 kr. afholdt af selskabet den 2/12-2013, jf. bilag 22, side 6, konto 153 vedr. vægtafgift/forsikring)

SKAT er enig i, at det ikke er godtgjort, at selskabets udgifter til benzinudgifter vedrørende Opelen er tilgået klageren, hvorfor der ikke skal ske beskatning af klager for selskabets afholdelse af disse.

SKAT er ligeledes indforstået med, at biludgifter afholdt af selskabet, [virksomhed2] ApS, ikke i SKATs afgørelse er tilstrækkeligt begrundet i forhold til, at skulle være tilgået klager, som en udlodning fra selskabet, hvorfor den bør nedsættes fra 7.215 kr. til 0 kr. i 2013.

Beskatning af udbetalte kørselsgodtgørelser:

Såfremt en ansat får udbetalt kørselsgodtgørelse af arbejdsgiveren for kørsel påført af arbejdet, skal denne medregnes ved indkomstopgørelsen efter ligningslovens § 9, stk. 4. Dette gælder dog ikke godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, når godtgørelsen ikke overstiger satser fastsat af Skatterådet.

§ 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med, at der foreligger bog-føringsbilag, der indeholder:

1.Modtageren navn, adresse og Cpr-nr.

2.Kørslens erhvervsmæssige formål

3.Dato for kørslen

4.Kørslens mål og eventuelle del mål

5.Angivelse af antal kørte kilometer

6.De anvendte satser

7.Beregnings af befordringsgodtgørelsen

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at der stilles strenge krav til at dokumentationen, for at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, når der er interessefællesskab mellem modtageren og arbejdsgiveren.

SKAT er i lighed med Skatteankestyrelsen af den opfattelse, at kørselssedlerne i sagen ikke opfylder de strenge betingelser for at modtage godtgørelserne skattefrit.

Der er således ikke angivet hvortil samtlige mål eller delmål for kørslen er foretaget. Det er som udgangspunkt nødvendigt med en angivelse af en adresse for at kunne opgøre og kontrollere de kørte antal kilometre. Dette er ikke muligt i de tilfælde, hvor der alene er angivet ”ejendomme” som målet. Forkortelseslisten (bilag 16), der er ført i tilknytning til kørselssedlerne (bilag 15), ændrer ikke på, at betingelserne ikke anses for opfyldt.

SKAT er enig i, at såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler hel eller delvis skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 B, vil der - som konsekvens heraf – kunne opnås fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C. SKAT er indstillet på, at spørgsmålet hjemvises til SKAT for en nærmere opgørelse heraf, såfremt Landsskatteretten måtte følge Skatteankestyrelsens indstilling herom.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2010-2013 nedsættes til i alt henholdsvis 36.302 kr., 39.011 kr., 40.307 kr. og 42.321 kr.

Klageren har for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af kørselsgodtgørelse nedlagt subsidiær påstand om, at hun er berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C.

Det er til støtte for påstandene anført:

”Nærmere vedrørende beskatning af fri bolig

Beskatning af en ansat hovedanpartshavers rådighed over en af selskabet ejet ejendom sker efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 9, der har følgende ordlyd:

”Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.

Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges.

Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes.

Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højest.

Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.

Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom”

Af lovens ordlyd kan således udledes, at alene den del af ejendommen, der tjener til bolig for den ansatte, skal medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget, samt at den del af boligen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget, jf. bestemmelsens 7. og 8. punktum.

Det gøres gældende, at [person1] alene har fået stillet 108 kvm af beboelsesbygningens i alt 149 kvm til rådighed til privat beboelse, idet [virksomhed1] ApS selv råder over de resterende 41 kvm til ren erhvervsmæssig anvendelse, jf. omtalen ovenfor samt bilag 3.

SKAT anfører i sin afgørelse, at der efter praksis ikke er fradrag for udgifter til kontor i en lønmodtagers eget hjem. SKATs synspunkt er forkert på flere punkter.

For det første er der ikke tale om en situation, hvor [person1] ønsker fradrag for kontor i eget hjem. Der er tale om en situation, hvor [virksomhed1] ApS alene stiller en del af en ejendom til rådighed for [person1]. I sådanne tilfælde beskattes hovedanpartshaveren kun af den del, han får stillet til privat rådighed, jf. f.eks. SKM2014.272.BR.

For det andet er SKATs begrundelse – selv hvis man måtte anlægge det synspunkt, at forholdet skal vurderes i overensstemmelse med praksis om lønmodtageres fradrag for kontor i eget hjem – forkert.

Højesteret lempede praksis vedrørende fradrag for arbejdsværelse i lønmodtageres hjem i dommen refereret i UfR 1996.578 HRD, jf. mindretallets votum og Jan Pedersen i Skatteretten 1, 7, udg., s. 286, note 95. Herefter kan retsstillingen beskrives som følger:

”Kan det påvises, at arbejdsværelset anvendes i væsentligt omfang inden for normal arbejdstid og arbejdsværelset er det eneste arbejdssted der er til rådighed, kan der være fradragsret, også selvom der er tale om almindelig kontorindretning.”, jf. Jan Pedersen, op.cit, s. 388f.

Det gøres gældende, at erhvervsafdelingen i beboelsesbygningen på ejendommen beliggende [adresse1], er [virksomhed1] ApS’ eneste kontor-, arkiv- og administrationslokaler. Selv hvis man ikke vil anerkende, at erhvervsdelen af bygningen ikke er stillet til [person1]s rådighed, og hun således skal beskattes af rådigheden over hele bygningen, må hun således have fradrag for erhvervsdelen henset til, at det er ultimativt eneste arbejdssted, hvor hun kan udføre kontor- og administrationsarbejde for [virksomhed1] ApS.

? ? ? ? ? ?

For så vidt angår beskatning af [person1] for de af SKAT antagne udgifter, som [virksomhed1] ApS har afholdt til ejendomsskat, renovation, el, vand og varme, gøres det gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tilgået [person1] en økonomisk fordel, jf. statsskattelovens § 4, og i givet fald i hvilket omfang.

SKAT begår den generelle fejl i afgørelsen, at man undlader at forholde sig til, at de afholdte ejendomsskatter, renovationsudgifter og udgifter til vand, vedrører hele ejendommen beliggende [adresse1], hvorfor kun en del heraf kan anses for afholdt for [person1] med beskatning til følge.

Herudover undlader SKAT at forholde sig til, at udgifterne til El og varme i regnskabet ikke specifikt kan henføres til ejendommen beliggende [adresse1], ligesom at udgifterne, selvom de kan henføres til denne ejendomme, ligeledes vedrører hele ejendommen beliggende [adresse1], hvorfor kun en del heraf kan anses for afholdt for [person1] med beskatning til følge.

Ydermere begår SKAT den generelle fejl, at man ikke foretager en korrekt periodisering af de udgifter, som selskabet afholder, og som [person1] – eventuelt – skal beskattes af. Blot fordi selskabet f.eks. afholder udgiften i sit indkomstår 2010, betyder dette ikke, at [person1] skal beskattes heraf i indkomståret 2010. SKAT synes helt at have overset at [virksomhed1] ApS har bagudforskudt indkomstår, således at f.eks. udgifter afholdt i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. december 2009 medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, selvom de må anses for at være tilgået [person1] allerede i indkomståret 2009.

? ? ? ? ? ?

Nærmere vedrørende udgifter til husdyrhold

For at beskatte [person1] af de af selskabet afholdte udgifter til husdyrhold, må man for det første fastslå, at udgiften er afholdt i [person1]s interesse, og for det andet tillige finde, at udgifterne ikke er driftsomkostninger for [virksomhed1] ApS, jf. SKATs juridiske vejledning, C.B.3.5.2.1:

”Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.”

Det gøres for det første gældende, at [person1] ikke har nogen privat interesse i at have husdyr på ejendommen.

Det gøres for det andet gældende, at udgiften er en driftsomkostning for [virksomhed1] ApS.

Driftsomkostninger er defineret i statsskattelovens § 6, litra a:

”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

Højesteret har i UfR 2002.1484 HRD fastslået, at der er driftsomkostningsfradrag for dyrehold, såfremt det er erhvervsmæssigt begrundet

Dommen vedrørte konkret et antal katte, hvis egenskab udelukkende var at bekæmpe rotter og mus.

I højesterets præmisser lægges op til, at en del af udgiften til dyrehold kan anses for privat, og dermed ikke fradragsberettiget. Dette fandt Højesteret dog ikke at være tilfældet i sagen.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS har fradrag for udgifterne til kat og vagthund, eller subsidiært, at [person1] alene skal beskattes af en mindre andel af udgiften.

? ? ? ? ? ?

Selv i det tilfælde, at man måtte finde, at [person1] skal beskattes af samtlige udgifter, som [virksomhed1] ApS har afholdt vedrørende dyrehold, gøres det gældende, at SKATs opgørelse af udgifterne lider af væsentlige mangler.

For det første har SKAT blot beskattet [person1] af den post i selskabets regnskab, der er benævnt ”Personaleudgifter”. Ved en gennemgang af kontokortene, jf. bilag 6, 8, 10 og 12 kan det imidlertid konstateres, at en betragtelig del af denne post i regnskaberne ikke vedrører dyrehold.

For det andet begår SKAT den generelle fejl, at man ikke foretager en korrekt periodisering af de udgifter, som selskabet afholder, og som [person1] – eventuelt – skal beskattes af. Blot fordi selskabet f.eks. afholder udgiften i sit indkomstår 2010, betyder dette ikke, at [person1] skal beskattes heraf i indkomståret 2010. SKAT synes helt at have overset, at [virksomhed1] ApS har bagudforskudt indkomstår, således at f.eks. udgifter afholdt i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. december 2009 medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, selvom de må anses for at være tilgået [person1] allerede i indkomståret 2009.

? ? ? ? ? ?

Nærmere vedrørende udgifter til autodrift

Det gøres i første række gældende, at udgifterne til autodrift i [virksomhed1] ApS er afholdt som led i en gensidigt bebyrdende aftale mellem [person1] og selskabet, hvorefter selskabet lejer bilen mod betaling af samtlige udgifter, jf. bilag 3. Der er således ikke tale om afholdelse af [person1]s private udgifter, hvorfor udgifterne for det første er fradragsberettigede driftsomkostninger for [virksomhed1] ApS, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og for det andet ikke er skattepligtige for [person1], jf. statsskattelovens § 4.

Selv i det tilfælde at man måtte finde, at de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter vedrørende den af [person1] ejede Opel Vectra er skattepligtige for [person1], gøres det i anden række for det første gældende, at SKAT blot har beskattet [person1] af den post i selskabets regnskaber, der er benævnt ”autodrift”. Ved en gennemgang af kontokortene, jf. bilag 6, 8, 10 og 12, kan det imidlertid konstateres, at en del af denne post i regnskaberne ikke vedrører den pågældende bil.

Det gøres i anden række, for det andet gældende, at SKAT begår den generelle fejl, at man ikke foretager en korrekt periodisering af de udgifter, som selskabet afholder, og som [person1] - eventuelt – skal beskattes af. Blot fordi selskabet f.eks. afholder udgiften i sit indkomstår 2010, betyder dette ikke, at [person1] skal beskattes heraf i indkomståret 2010. SKAT synes helt at have overset, at [virksomhed1] ApS har bagudforskudt indkomstår, således at f.eks. udgifter afholdt i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. december 2009 medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, selvom de må anses for at være tilgået [person1] allerede i indkomståret 2009.

? ? ? ? ? ?

Nærmere vedrørende udbetalt befordringsgodtgørelse

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse findes i ligningslovens § 9 B, stk. 4, hvorefter befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

SKAT anfører to argumenter i afgørelsen, jf. bilag 1, til støtte for, at [person1] ikke er skattefri af den udbetalte befordringsgodtgørelse:

For det første anfører SKAT, at ”Det er konstateret ved gennemgangen af selskabernes regnskabsmateriale, at selskaberne afholder driftsudgifterne på din bil. Selskaberne kan af den grund ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til dig, når du ikke afholder bilens udgifter”

For det andet opfylder kørselsrapporterne, jf. bilag 15, efter SKATs opfattelse ikke betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse henset til, at rapporterne ikke indeholder adresser.

Vedr. SKATs første argument om selskabets afholdelse af driftsudgifter på en bil

SKAT er af den opfattelse, at [virksomhed1] ApS har afholdt [person1]s private udgifter i form af udgifter til den af [person1] ejede Opel Vectra. Bilen har reg.nr. [reg.nr.3]. Dette bestrides, jf. ovenfor, henset til den indgåede aftale, fremlagt som bilag 11.

Selv i det tilfælde man måtte finde, at [person1] skal beskattes af de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter på Opel Vectraen, reg.nr. [reg.nr.3], kan dette ingensinde begrunde, at [person1] ikke er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse vedrørende kørsel i sine andre private biler for selskabet. Det bemærkes, at der alene er ubetalt skattefri befordringsgodtgørelse for [person1]s kørsel i andre private biler, jf. bilag 15, hvor registreringsnumrene for de anvendte biler er anført.

Vedr. manglende opfyldelse af betingelser

Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse fastsæt nærmere forudsætninger for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Således er det i bekendtgørelsens § 2, stk. 2 anført således om indholdet af kørselsrapporterne:

” Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Det gøres gældende, at samtlige ovenstående syv betingelser er opfyldt i de fremlagte kørselsrapporter, jf. bilag 15.

SKAT anfører som yderligere et kriterium, at det skal fremgå hvilke adresser, der er kørt til. Dette er ikke et kriterium i bekendtgørelsen, når blot arbejdsgiver kan føre kontrol med kørslens mål, jf. § 2, stk. 2, nr. 4. Det gøres gældende, at samtlige kørslers mål og delmål er anført på de fremlagte kørselsrapporter, jf. bilag 15, og at der stedse er ført en forkortelsesliste, der har angivet de præcise adresser, som forkortelserne i kørselsrapporterne henviser til.

? ? ? ? ? ?

Sammenfattende gøres det således gældende, at den udbetalte befordringsgodtgørelse opfylder betingelserne for at kunne udbetales skattefrit, jf. ligningslovens § 9 B, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] heraf.”

Der er endvidere supplerende gjort følgende gældende:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af den 29. november 2016 vedlagt SKATs udtalelse i klagesagen vedrørende [person1], dateret den 25. november 2016.

På side 2, 1. afsnit, fastholder SKAT, at nogle af de driftsbygninger, som [virksomhed1] ApS har på ejendommen, vederlagsfrit er udlejet til bekendte. Dette er ikke korrekt. Drifts-bygningerne benyttes i vidt omfang til opbevaring af materiale, herunder maling, til brug for udlejningsejendommene. Idet [virksomhed1] ApS’ primære udnyttelse af bygningerne udgør opbevaring, har selskabet indgået aftale med en tredjemand om benyttelse af ét rum i én længe på ejendom mod dennes betaling af opvarmningen af hele længen. Det bemærkes at denne tredjemand ikke har rådighed over arealet men alene adgang, idet selskabet stedse benytter arealet til opbevaring.

For god ordens skyld gøres opmærksom på, at [person1] ingen personlig relation har til denne tredjemand.

? ? ? ? ? ?

SKAT anfører på side 2, 5. afsnit, at man afleverede regnskabsmaterialet via indgangen til bryggers, hvilket efter SKATs opfattelse er en hverdagsindgang, og ikke en afsondret del af boligen. SKATs sagsbehandler må imidlertid huske forkert allerede fordi, der ikke findes et bryggers i bygningen. Skattemedarbejderen afleverede i øvrigt materialet i den del af bygningen der er til rådighed for [person1] og ikke selskabets del af bygning.

Ejendommen har lige siden, selskabet erhvervede den, været opdelt, og den tidligere ejer havde tillige en blandet benyttelse af ejendommen til henholdsvis privat og erhverv. Den del som er stillet til [person1] blev brugt til beboelsesudlejning og resten blev brugt til kontor for den tidligere ejers virksomhed. Den foretagne opdeling er således – og har altid været – ganske naturlig for den pågældende ejendom.

For god ordens skyld bemærkes i forlængelse af ovenstående, at der ikke er køkken i selskabets del af ejendommen, som ellers lagt til grund af SKAT.

Efterfølgende anfører SKAT, at [virksomhed1] ApS' andel af beboelsesbygningen ikke udelukker, at de også kan anvendes til private formål. Det gøres gældende, at dette tillige er tilfældet for så vidt angår den lokale bagerbutik i [by1]. Denne er imidlertid ej heller stillet til rådighed for [person1], hvorfor hun ikke beskattes heraf. SKAT synes til stadighed at anvende et forkert bedømmelsesgrundlag i vurderingen af en rådighedsbeskatning af [person1]. SKAT blander således vurderingen om fradrag for arbejdsværelse i hjemmet ind i nærværende sag, hvilket selvsagt ikke har betydning.

Der synes i sagen at være en vis inkonsekvens i SKATs opfattelse af, hvorvidt der drives virksomhed fra ejendommen [adresse1] i [by1]. Lad os – forhåbentlig for sidste gang – høfligst gøre opmærksom på, at [virksomhed1] ApS stedse har anvendt driftsbygningerne på ejendommen til opbevaring af materiale m.v. til brug for sin udlejningsvirksomhed. Derudover har der i de første år af den i sagen omhandlede periode fortsat været afsluttende bilhandel. Ydermere er der i forbindelse med selskabets drift afholdt møder, herunder med lejere, medarbejdere og købere, i selskabets del af beboelsesbygningen.

Opbevaring af materiale, jf. ovenfor, er da også den eneste årsag til, at der på ejendommen holdes henholdsvis kat og hund. Hunden benyttes af selskabet som vagthund for at undgå tyveri af disse materialer. Katten bekæmper mus og rotter for at undgå ødelæggelse af det opbevarede isoleringsmateriale, arbejdstøj, fraflyttede lejeres bohave etc.

Misforståelsen er muligvis opstået som følge af at skattemedarbejderen i forbindelse med et møde med [person1] har spurgt om selskabet på tidspunktet for mødet driver autohandel, hvilket ikke var tilfældet. Der blev ikke spurgt generelt til om der blev drevet erhverv.

? ? ? ? ? ?

I udtalelsen side 3, 5. afsnit, fastholder SKAT, at [person1] skal beskattes af de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter vedrørende den Opel Vectra, som der er fremlagt lejeaftale om. Fastholdelsen sker på baggrund af, at der efter SKATs opfattelse også er trukket andre udgifter fra. Argumentationen synes ikke at kunne bære en beskatning af [person1].

Afslutningsvist fastholder SKAT, at [person1] skal beskattes af de af [virksomhed1] ApS udbetalte kørselsgodtgørelser. Dette synes hovedsageligt bygget på, at der ikke er anført adresser på de pågældende køresedler, og at arbejdsgiver således ikke har kunnet kontrollere antallet af kørte kilometre.

Det gøres gældende, at [person1] og [virksomhed1] ApS løbende har ført en liste over de anvendte forkortelser, og at det således ikke giver mening at anføre, at [virksomhed1] ApS ikke har kunnet kontrollere antallet af kørte kilometre. Det fastholdes således, at grundlaget for udbetaling af skattepligtig kørselsgodtgørelse er i overensstemmelse med reglerne herom, hvorfor der ikke skal ske beskatning af [person1].

? ? ? ? ? ?

Ydermere anfører skattemyndighederne, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med private ærinder, eksempelvis kørsel til [virksomhed5]. Såfremt SKAT havde valgt at foretage en saglig gennemgang af bilagsmaterialet, som vores klient udlånte til SKAT, ville man have konstateret, at der for samtlige kørsler er fremlagt udgiftsbilag der kan belyse præcist hvad, der er købt i de pågældende butikker. Det gøres gældende, at der har været erhvervsmæssigt formål med samtlige de i sagen omhandlede kørsler.”

Endelig er der anført:

”I SKATs udtalelse ses SKAT fortsat ikke at acceptere, at selskabet ikke rådede over andre administrationslokaler end den del af ejerboligen på ejendommen [adresse1], [by1], som vi løbende har gjort gældende, netop ikke er stillet til [person1]s rådighed.

At [person1] selvfølgelig ikke skal beskattes af del af ejendommen, som selskabet selv rådede over, følger blandt andet af Landsskatterettens afgørelse af den 17. november 2016, j.nr. 14-3226262, hvor Landsskatteretten fandt, at de lokaler i en ejerbolig, der var stillet til hovedanpartshaverens rådighed, men som var indrettet til kontor og mødelokaler til brug for selskabets ansatte, ikke skal medtages ved opgørelsen af værdien af rådigheden over fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9.”

På Skatteankestyrelsens foranledning har klageren endvidere afgivet følgende supplerende indlæg:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af 20. marts 2017, og skal herved vende tilbage vedrørende spørgsmålet om den talmæssige præcision af hvilken påstand, der nedlægges i sagen vedrørende beskatning af ejendomsskatter, renovation, el, vand og varme.

1 INDKOMSTÅRET 2010

I kalenderåret 2010 har [virksomhed1] ApS afholdt i alt kr. 8.401,66 på ejendomsskat, renovation m.v. på ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Som det ses af selskabets posteringer på konto 402 ”[adresse1], ejd. skat”, jf. bilag 12, s. 25, drejer det sig om to betalinger på hver kr. 4.200,83, foretaget den 8. januar 2010 og den 8. juli 2010.

Disse betalinger svarer til, hvad der er opkrævet på ejendomsskattebilletten for 2010, jf. bilag 17. Som det ses af ejendomsskattebilletten, udgør grundskylden kr. 3.553,48, og renovation udgør kr. 2.650 og kr. 887,50, i alt kr. 3.537,50, hvilket samlet giver en udgift til ejendomsskat og renovation på kr. 7.090,98.

Ejendomsskat og renovation vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen, hvorfor man er nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af udgiften på beboelsesdelen over for selskabets driftsbygninger og grund. Som det ses af den detaljerede udregning for ejendomsskat for 2012, der fremlægges som bilag 18, kan 50 % af værdien henføres til boligdelen. Samme fordeling for 2010 svarer til kr. 3.545,49.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Den betalte ejendomsskat, inklusiv renovation, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 3.545,49 x 108/149 = 2.569,89.

1.2 El

El-udgifter for ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er i bogføringen ført på konto 156 ”El og varme”. Som det ses af selskabets posteringer, jf. bilag 12, s. 13 og bilag 6, s. 17, er der samlet betalt kr. 9.809 i kalenderåret 2010.

El-udgifterne vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen. Da der ikke er separate elmålere, bliver man nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af el-udgiften på beboelsesbygningen over for selskabets driftsbygninger. Efter [person1]s bedste skøn, kan 75 % af el-udgifterne henføres til beboelsesbygningen, svarende til kr. 7.356,75

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. El-udgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 7.356,75 x 108/149 = 5.332,41.

1.3 Vand

Selskabet har ikke afholdt udgifter til vand på ejendommen i 2010. Der kan således ikke være tale om beskatning af [person1].

1.4 Varme

Selskabet har ikke afholdt særskilte udgifter til varme på ejendommen i 2010. Der kan således ikke være tale om beskatning af [person1].

2 INDKOMSTÅRET 2011

2.1 Ejendomsskatter og renovation

Som det ses af ejendomsskattebilletten for 2011, jf. bilag 19, udgør grundskylden kr. 3.802,12, og renovation udgør kr. 1.273,75 og kr. 1.850 og kr. 902,50, i alt kr. 4.026,25, hvilket samlet giver en udgift til ejendomsskat og renovation på kr. 7.828,37.

Ejendomsskat og renovation vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen, hvorfor man er nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af udgiften på beboelsesdelen over for selskabets driftsbygninger og grund. Som det ses af den detaljerede udregning for ejendomsskat for 2012, jf. bilag 18, kan 50 % af værdien henføres til boligdelen. Samme fordeling for 2011 svarer til kr. 3.914,19.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Den betalte ejendomsskat, inklusiv renovation, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 3.914,19 x 108/149 = 2.837,13

2.2 El

El-udgifter for ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er i bogføringen ført på konto 156 ”El og varme”. Som det ses af selskabets posteringer, jf. bilag 6, s. 17 og bilag 8, s. 16, er der samlet betalt kr. 14.133,70 i kalenderåret 2011.

El-udgifterne vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen. Da der ikke er separate elmålere, bliver man nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af el-udgiften på beboelsesbygningen over for selskabets driftsbygninger. Efter [person1]s bedste skøn, kan 75 % af el-udgifterne henføres til beboelsesbygningen, svarende til kr. 10.600,28

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. El-udgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 10.600,28 x 108/149 = 7.683,42.

2.3 Vand

Selskabet har ikke afholdt udgifter til vand på ejendommen i 2011. Der kan således ikke være tale om beskatning af [person1].

2.4 Varme

Selskabet har ikke afholdt særskilte udgifter til varme på ejendommen i 2011. Der kan således ikke være tale om beskatning af [person1].

3 INDKOMSTÅRET 2012

3.1 Ejendomsskatter og renovation

Som det ses af ejendomsskattebilletten for 2012, jf. bilag 20, udgør grundskylden kr. 3.965,29, og renovation udgør kr. 1.281,25 og 1.908,75 og kr. 868,75, i alt kr. 4.058,75, hvilket samlet giver en udgift til ejendomsskat og renovation på kr. 8.301,17.

Ejendomsskat og renovation vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen, hvorfor man er nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af udgiften på beboelsesdelen over for selskabets driftsbygninger og grund. Som det ses af den detaljerede udregning for ejendomsskat for 2012, jf. bilag 18, kan 50 % af værdien henføres til boligdelen. Samme fordeling for 2012 svarer til kr. 4.150,59.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Den betalte ejendomsskat, inklusiv renovation, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 4.150,59 x 108/149 = 3.008,48.

3.2 El

El-udgifter for ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er i bogføringen ført på konto 156 ”El og varme”. Som det ses af selskabets posteringer, jf. bilag 8, s. 16 og bilag 10, s. 14, er der samlet betalt kr. 7.153,34 i kalenderåret 2012.

El-udgifterne vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen. Da der ikke er separate elmålere, bliver man nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af el-udgiften på beboelsesbygningen over for selskabets driftsbygninger. Efter [person1]s bedste skøn, kan 75 % af el-udgifterne henføres til beboelsesbygningen, svarende til kr. 5.365,01

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. El-udgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 5.365,01 x 108/149 = 3.888,73.

3.3 Vand

I 2012 kan vi tiltræde SKATs skønnede vandudgift på kr. 9.048. Vandudgiften vedrører imidlertid hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen. Da der ikke er separate vandmålere, bliver man nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af vandudgiften på beboelsesbygningen over for selskabets driftsbygninger. Efter [person1]s bedste skøn, kan 75 % af vandudgifterne henføres til beboelsesbygningen, svarende til kr. 6.786.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Vandudgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 6.786 x 108/149 = 4.918,71

3.4 Varme

Selskabet har ikke afholdt særskilte udgifter til varme på ejendommen i 2012. Der kan således ikke være tale om beskatning af [person1].

4 INDKOMSTÅRET 2013

4.1 Ejendomsskatter og renovation

Som det ses af ejendomsskattebilletten for 2013, jf. bilag 21, udgør grundskylden kr. 3.965,29, og renovation udgør kr. 1.281,25 og kr. 1.908,75 og kr. 868,75, i alt kr. 4.058,75, hvilket samlet giver en udgift til ejendomsskat og renovation på kr. 8.301,17.

Ejendomsskat og renovation vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen, hvorfor man er nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af udgiften på beboelsesdelen over for selskabets driftsbygninger og grund. Som det ses af den detaljerede udregning for ejendomsskat for 2012, jf. bilag 18, kan 50 % af værdien henføres til boligdelen. Samme fordeling for 2012 svarer til kr. 4.150,59.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Den betalte ejendomsskat, inklusiv renovation, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 4.150,59 x 108/149 = 3.008,48.

4.2 El

El-udgifter for ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er i bogføringen ført på konto 156 ”El og varme”. Som det ses af selskabets posteringer, jf. bilag 8, s. 16 og bilag 22, s. 6, er der samlet betalt kr. 9.642,92 i kalenderåret 2013.

El-udgifterne vedrører hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen. Da der ikke er separate elmålere, bliver man nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af el-udgiften på beboelsesbygningen over for selskabets driftsbygninger. Efter [person1]s bedste skøn, kan 75 % af el-udgifterne henføres til beboelsesbygningen, svarende til kr. 7.232,19.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. El-udgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 7.232,19 x 108/149 = 5.242,12.

4.3 Vand

I 2013 kan vi tiltræde SKATs skønnede vandudgift på kr. 9.048. Vandudgiften vedrører imidlertid hele ejendommen, og således ikke blot beboelsesbygningen. Da der ikke er separate vandmålere, bliver man nødt til at foretage en skønsmæssig fordeling af vandudgiften på beboelsesbygningen over for selskabets driftsbygninger. Efter [person1]s bedste skøn, kan 75 % af vandudgifterne henføres til beboelsesbygningen, svarende til kr. 6.786.

Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Vandudgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 6.786 x 108/149 = 4.918,71.

4.4 Varme

Selskabet har den 4. december 2013 bogført en udgift på kr. 1.257,09 med teksten ”forlev olie”, jf. konto 156, bilag 21, s. 6. Som tidligere redegjort for, råder [person1] over 108 kvm af ejerboligens samlede 149 kvm. Varmeudgifterne, der kan henføres til den bolig, som hun har til rådighed, kan herefter opgøres til kr. 1.257,09 x 108/149 = 911,18.

5 BESKATNING AF RÅDIGHED OVER FRI BOLIG

Den talmæssige påstand vedrørende fri bolig, når der bortses fra ejendomsskatter, renovation, el, vand og varme, er tidligere, i vores supplerende indlæg af 9. november 2016, opgjort således:

[...]

? ? ? ? ? ?

Når disse beskatningsbeløb sammenholdes med de udgifter, som selskabet har haft vedrørende ejendommen, jf. afsnit 1-4 ovenfor, fremkommer følgende påstand om beskatning af rådighed over fri bolig, tillagt udgifter til ejendomsskatter, renovation, el, vand og varme:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2013:

Klageren er i anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremkommet med følgende indlæg:

”Efter de af Skatteankestyrelsen foreslåede nedsættelser resterer der, som vi ser det, fire hovedspørgsmål i sagen:

For det første spørgsmålet om, hvorvidt beboelsesbygningen på ejendommen skal opdeles i to dele, hvoraf [person1] alene kan anses for at have fået stillet den ene del til rådighed. En afledt konsekvens heraf vil være, at beskatningsbeløbet vedrørende ejendomsskat, renovation m.v. ligeledes vil blive nedsat forholdsmæssigt.

For det andet hvorvidt udgifterne, som selskabet har haft på dyrehold, er fradragsberettigede driftsudgifter, og således ikke skal beskattes hos [person1] som maskeret udlodning.

For det tredje hvorvidt de af selskabet afholdte biludgifter – bortset fra benzinudgifter – er skattepligtige for [person1].

For det fjerde, hvorvidt [person1] opfylder kriterierne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS.

? ? ? ? ? ?

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt beboelsesdelen på ejendommen [adresse1], [by1], skal deles op i to dele, hvoraf [person1] alene anses for at råde privat over den ene del, fastholdes det tidligere anførte.

Skatteankestyrelsen lægger i forslaget til afgørelsen til grund, at der ved fordelingen mellem ejendomsværdien mellem boligdelen og erhvervsdelen på ejendommen er taget højde for de faktiske forhold vedrørende andelen af erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen. Dette er ikke korrekt. Som det tydeligt fremgår af f.eks. bilag 18, hvor SKAT har foretaget denne opdeling, er der ud fra kvadratmeterpriser foretaget en samlet ejendomsvurdering, ligesom der er foretaget en vurdering af den bygning, som delvist stilles til rådighed for [person1].

Hvordan ejendommen i henhold til vurderingsloven er vurdereret, har således intet at gøre med, hvor stor en del af en ejendom, som [virksomhed1] ApS har stillet til rådighed for [person1].

Såfremt Skatteankestyrelsens forslag fastholdes, efterlader dette en retsstilling, hvor selskabet ingen kontor- eller mødefaciliteter har, idet selskabet (hvis det fastholdes, at hele ejerboligdelen er stillet til [person1]s rådighed), ikke råder over andet end driftsbygningerne på ejendommen og de udlejede beboelsesejendomme.

Til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bemærkes endvidere, at Skatteankestyrelsen

side 24, 4. afsnit, opgør værdien af fri bolig, som [person1] skal beskattes af, til i alt kr. 64.140. Skatteankestyrelsen anfører herefter, at [person1] allerede har selvangivet værdi af fri bolig med henholdsvis kr. 18.000 i indkomstårene 2010-2012 samt kr. 16.500 i indkomståret 2013.

Såfremt [person1] allerede har selvangivet kr. 18.000, og værdien skal opgøres til kr. 64.140, medfører dette alt andet lige en forhøjelse på kr. 46.140. Det ses således ikke at kunne udledes, hvorfor Skatteankestyrelsen fastholder SKATs forhøjelser på kr. 47.140.

? ? ? ? ? ?

I relation til spørgsmålet om fradrag for dyrehold fastholdes det tidligere anførte.

Det fastholdes således, at dyrene er anskaffet i selskabets egen interesse, og at der således ikke er grundlag for at beskatte [person1] af udgifterne herved.

I relation til opgørelsen af udgifterne, ses Skatteankestyrelsen ikke at have foretaget en korrekt periodisering heraf. Kontokort, hvor dyreudgifterne er samlet og er tilrettet kalenderåret, vedlægges som bilag 23.

Som det ses, skal [person1] – såfremt Landsskatteretten måtte finde, at hun er skattepligtig heraf – beskattes af følgende beløb:

? ? ? ? ? ?

For så vidt angår spørgsmålet om befordringsgodtgørelse anlægger Skatteankestyrelsen samme formalistiske fortolkning af bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse som SKAT.

Det fastholdes, at de køresedler, som [virksomhed1] ApS har udbetalt befordringsgodtgørelse ud fra til [person1], opfylder kriterierne i bekendtgørelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af den udbetalte befordringsgodtgørelse.

I det omfang man mod forventning ikke måtte give medhold i, at den omhandlede kørselsgodtgørelse kan anses for skattefri, gøres det gældende, at der i henhold til fast administrativ praksis samtidigt skal tages stilling til i hvilket omfang, [person1] er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 C for indkomstårene 2010-2013, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt..”

Der er i forbindelse med bemærkninger indsendt kontokort fra selskabets bogholderi med opdeling mellem personaleudgifter og udgifter til dyrehold og sammentælling af posterne.

I anledning af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er klageren fremkommet med følgende bemærkninger:

”Vi kan selvsagt tiltræde de beløbsmæssige ændringer i den fornyede indstilling af 27. september 2017 i relation til selskabets afholdelse af udgifter på dyrehold, idet det dog fastholdes, at udgifterne ikke er skattepligtige for [person1].

I relation til beskatning af fri bolig bemærker vi, at SKAT tilsyneladende kommer frem til samme beskatningsbeløb for 2010-2012 som undertegnede, nemlig kr. 46.140, og ikke de kr. 4 7.140, som er anført i Skatteankestyrelsens første indstilling og sagsfremstilling.

I relation til udbetalt kørselsgodtgørelse har vi noteret os, at der mellem Klager, Skatteankestyrelsen og SKAT er enighed om, at såfremt Landsskatteretten måtte finde, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig for [person1], da vil [person1] være berettiget til et kørselsfradrag efter ligningslovens § 9c, hvilket der synes at være enighed om, nærmere vil skulle opgøres af SKAT efter en hjemvisning.”

Under retsmøde i sagen har klageren fremført eksempler fra køresedlerne i sagen, hvor der er anført en præcis destination. Endvidere har klageren under retsmødet med udgangspunkt i en plantegning og diverse fotos forklaret om indretningen og anvendelsen af beboelsesbygningen på selskabets ejendom, ligesom hun har oplyst, at den ovenfor omtalte vagthund er en dansk-svensk gårdhund, der sover ude foran, og som ved to lejligheder har adviseret hende om indbrud i ejendommens andre bygninger, hvor der blandt andet opbevares lejeres indbo.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes.

Der er fra indkomståret 2010 og frem anført en fordeling af ejendomsværdien mellem boligdelen og erhvervsdelen af ejendommen. Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten ikke finder anledning til at tilsidesætte klagerens oplysninger om den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommens driftsbygninger.

Det forhold, at en del af boligen efter klagerens udsagn er vanskeligt tilgængelig kan ikke føre til, at der ikke skal ske beskatning af den fulde ejerboligværdi. Det bemærkes i den forbindelse, at forholdet må anses for at være indgået i vurderingen af ejendommen. Landsskatteretten finder endvidere ikke på baggrund af det oplyste om ejendommens indretning og anvendelse grundlag for at foretage reduktion af beskatningsgrundlaget på grund af erhvervsmæssig anvendelse.

Fordelingen lægges således til grund for beregningen af værdien af den bolig, der er stillet til rådighed for klageren. I årene 2010-2014 var ejerboligværdien fastsat til 1.069.000 kr. ud af en samlet ejendomsværdi på 1.900.000 kr., svarende til 56,3 %

I 2009 var der ikke foretaget en fordeling. Den samlede ejendomsværdi var imidlertid fastsat til 300.000 kr., mere i 2009 end i de efterfølgende år. Det lægges på den baggrund til grund, at ejerboligværdien i 2009 udgjorde minimum det samme beløb som i de efterfølgende år.

Værdien af fri bolig kan herefter opgøres således pr. år:

Klageren skal således samlet beskattes vedrørende rådighed over fri bolig i indkomstårene 2010-2013 med 64.140 kr. pr. år. Det fremgår af sagen, at klageren har selvangivet værdi af fri bolig med henholdsvis 18.000 kr., 18.000 kr., 18.000 kr. og 16.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af værdien af selve boligen.

Herudover medregnes til den skattepligtige indkomst en forholdsmæssig andel af udgifter til ejendomsskatter samt forbrugsudgifter, som afholdes af selskabet.

Det er ubestridt, at selskabet har afholdt udgifter til ejendomsskat og forbrug vedrørende ejendommen. Klageren har således alene bestridt den beløbsmæssige opgørelse herunder fordelingen af udgifterne mellem den erhvervsmæssige og den beboelsesmæssige del af ejendommen.

SKAT har i afgørelsen anvendt samlede beløb fra selskabets årsrapporter. Der er således ikke taget højde for periodisering af udgifterne, ligesom SKAT har beskattet klageren af de fulde beløb uden at foretage en konkret vurdering af, hvor stor en andel af udgifterne, der kan henføres til den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det fremgår af de indsendte bilag, at den del af den opkrævede grundskyld, der vedrører boligdelen af ejendommen, udgør 50 %, og klageren har på den baggrund anført, at 50 % af udgiften til ejendomsskat og renovation kan henføres til boligdelen af ejendommen.

Klageren har oplyst, at posteringen den 4. december 2013 med teksten ”forlev olie” vedrører opvarmning af beboelsesejendommen. Klageren har endvidere skønsmæssigt anslået fordelingen af forbruget i boligdelen af ejendommen udgør 75 % af det samlede forbrug. Landsskatteretten lægger efter omstændighederne dette skøn til grund.

Landsskatteretten nedsætter således forhøjelsen vedrørende ejendomsskat, renovation, el, vand og varme i indkomstårene 2010-2013 til henholdsvis 10.902 kr., 14.514 kr., 16.302 kr., og 19.408 kr.

Udgifter til hund og katte

Alt hvad der udloddes af et selskab til dets aktionærer er skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A.

Det bemærkes, at udgiften til katte- og hundehold efter sin art er en typisk privatudgift, idet der er tale om en udgift, der er sædvanligt forekommende for mange skatteydere, og der må ved afgrænsningen mellem driftsomkostninger og privatudgifter særligt tages hensyn til, om udgiften har været nødvendig for opretholdelsen af indkomsterhvervelsen.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at udgifterne til hold af henholdsvis hund og katte er en driftsomkostning og således afholdt i selskabets interesse. Udgifterne ses derfor at være afholdt i klagerens private interesse, og de af selskabet afholdte udgifter er derfor skattepligtige for hende.

Det fremgår af det fremlagte bogføringsmateriale, at det af SKAT fastsatte beløb vedrørende indkomstårene 2010-2013 indeholder diverse øvrige udgifter til blandt andet indkøb af kaffe og toiletpapir. Posteringerne er bogført som personaleudgifter, og der ses på baggrund af sagens øvrige oplysninger om selskabets ansatte ikke at være grundlag for at anse udgifterne for ikke at være afholdt i selskabets interesse.

Beløbene nedsættes således til henholdsvis 13.773 kr., 4.499 kr., 10.084 kr. og 5.499 kr.

Beskatning af autodrift

Alt hvad der udloddes af et selskab til dets aktionærer er skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A.

Klageren har fremlagt en kontrakt om udlejning af en ældre bil til selskabet imod selskabet [virksomhed1] ApS’ afholdelse af omkostninger på bilen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den faktiske benyttelse af bilen, ligesom Landsskatteretten bemærker, at beløbene også ville være skattepligtige, såfremt de ansås for lejeindtægt ved udlejning af bilen.

Landsskatteretten finder således, at klageren er skattepligtig af de beløb, som selskabet har afholdt til forsikring, vægtafgift, stempelafgift og reservedele til klagerens Opel.

Landsskatteretten finder det derimod ikke godtgjort, at selskabets øvrige udgifter til autodrift herunder benzinudgifter er tilgået klageren.

Landsskatteretten nedsætter derfor beskatningen i indkomstårene 2010-2013 til henholdsvis 5.142 kr., 8.019 kr., 5.382 kr. og 3.272 kr.

Vedrørende beskatning i indkomståret 2013 af 7.215 kr. vedrørende biludgifter, der skal være afholdt af selskabet [virksomhed2] ApS bemærkes, at det hverken fremgår af SKATs afgørelse, hvorledes beløbet fremkommer, eller hvilke faktiske oplysninger afgørelsen om beskatning støttes på.

Landsskatteretten finder det således på det foreliggende grundlag ikke godtgjort, at klageren har modtaget en udlodning vedrørende biludgifter med 7.251 kr. fra selskabet [virksomhed2] ApS i indkomståret 2013.

Landsskatteretten nedsætter derfor denne forhøjelse til nul.

Beskatning af udbetalte kørselsgodtgørelser

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det bemærkes, at der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyld, når der er interessefællesskab mellem en hovedanpartshaver og selskabet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 11. november 2010, der er tilgængelig på SKATs hjemmeside som SKM2010.778.VLR.

Uanset at der foreligger en liste over anvendte forkortelser på kørselssedlerne er det Landsskatterettens opfattelse, at flertallet af de foreliggende kørselssedler ikke opfylder kravene til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt. Der er herved blandt andet henset til, at der i væsentligt omfang er anvendt forkortelsen ”Ejendomme”, hvor det end ikke er anført, hvilken ejendom der er kørt til.

Der er imidlertid nogle af kørslerne på kørselsedlerne, der angiver en specifik adresse inklusiv husnummer eller angiver en specifik forretning på en specifik gade i en specifik by, og som ses at opfylde betingelserne for en præcis angivelse af kørslens mål, således at betingelserne for skattefrihed må anses for at være opfyldte.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring endvidere foretages efter § 9 C, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt.

Spørgsmålet om beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse hjemvises således til fornyet behandling hos SKAT, således at SKAT kan gennemgå kørselsdlerne på ny dels træffe afgørelse om hvilke kørsler, der opfylder betingelserne for skattefrihed, og dels træffe afgørelse om i hvilket omfang klageren er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 C, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt.