Kendelse af 15-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2019

Indkomståret 2011

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 135.670 kr., idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2012

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 110.644 kr., idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev fra 1. september 2008 til 7. februar 2014 virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden beskæftigede sig med print og tryk på blandt andet CD/DVD-medier til reklameprodukter og kursusmateriale m.v. Klageren drev virksomheden sammen med sin ægtefælle og de havde hver en ejerandel på 50 %. Virksomheden blev drevet ved siden af klagerens fuldtidsarbejde.

Klageren har sideløbende med [virksomhed1] drevet virksomheden [virksomhed2] I/S, CVR-nr. [...2], fra den 1. november 2011 til den 17. februar 2014. Virksomheden blev drevet sammen med klagerens ægtefælle og de havde hver en ejerandel på 50 %. Branchekoden var ’Anden forskning og eksperimentel udvikling indenfor naturvidenskab og teknik’. Klageren har oplyst, at der aldrig har været aktivitet i virksomheden.

Virksomheden [virksomhed1] blev drevet fra klagerens private bopæl, hvorfra et værelse har været indrettet til hjemmearbejdsplads. Ejendommen, hvorfra virksomheden blev drevet, er vurderet som landbrug, og klageren og hans ægtefælle ejer hver en andel på 50 % af ejendommen. Det er af SKAT oplyst, at landbruget ikke har særskilt CVR-nr., og at der ikke er udarbejdet særskilte regnskaber for [virksomhed1] og landbruget.

Det er af SKAT oplyst, at klageren har modtaget arealtilskud fra Natur- og Erhvervsstyrelsen i årene 2011 og 2012 på henholdsvis 12.709 kr. og 12.888 kr. Derudover har klageren, i forbindelse med driften af landbruget, forsøgt at sælge wrap.

SKAT har oplyst, at saldobalancen for 2011 viste, at indtægten i [virksomhed1] bestod af et arealtilskud på 12.709 kr. samt indtægt fra salg af wrap på 12.640 kr. SKAT har oplyst, at indtægten i 2012 ligeledes alene vedrørte landbruget. Der har således ingen omsætning været i [virksomhed1] i 2011 og 2012.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultat af virksomheden [virksomhed1] for indkomstårene 2008-2012:

Ovenstående er selvangivet af klageren alene og viser således kun halvdelen af virksomhedens resultat. Klagerens ægtefælle har ligeledes selvangivet et samlet underskud i indkomstårene 2008-2012 for virksomheden [virksomhed1] på 412.683 kr.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2010-2012 fremgår følgende regnskabstal:

Det er af SKAT oplyst, at nedskrevet saldo driftsmidler 31/12 2012 på 16.567 kr. er overgået til virksomheden [virksomhed3], som ejes og drives af klagerens ægtefælle.

Klageren har oplyst, at der i indkomståret 2013 ingen aktivitet var i [virksomhed1] og det skattemæssige resultat udgjorde 0 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 135.670 kr. for indkomståret 2011 og 110.644 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vurderingen af om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skatteretlig henseende, foretages efter de sædvanlige skatteretlige kriterier, hvilket indebærer at virksomheden skal være drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsatsen.

Du har i årene 2011-2013 haft fuldtidsjob hos [virksomhed4], [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S.

SKAT anser derfor din virksomhed for at være drevet som bibeskæftigelse.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis et krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats, der er ydet, og at der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

Virksomheden [virksomhed1] har været drevet med underskud i alle årene 2008-2012. Der har været en begrænset omsætning i 2011 og 2012.

Virksomheden drives samtidig med, at du og din ægtefælle har lønindtægter. Da virksomheden har givet underskud, har den været afhængig af indtægter fra anden side.

SKAT finder ikke, at virksomheden i nogen af årene 2008 - 2012 har været drevet på en sådan måde, at virksomheden vil være rentabel, dvs. vil kunne give overskud.

SKAT har her henset til, at der ikke er overskud på den primære driftsaktivitet, og at der som følge heraf ikke er plads til forrentning af den investerede kapital, herunder driftsøkonomiske afskrivninger.

Driftsresultatet giver heller ikke plads til en rimelig aflønning (driftsherreløn) af din og din ægtefælles arbejdsindsats i virksomheden.

Da virksomheden nu er afviklet, vil der heller ikke være udsigt til, at virksomheden på længere sigt kan blive rentabel.

Som følge heraf kan virksomheden efter praksis ikke anses for værende erhvervsmæssig.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud ved opgørelse af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2011 - 2012.

Ejendommen hvorfra [virksomhed1] og [virksomhed3] drives er vurderet som landbrug. Landbruget er ikke særskilt registreret, og der er ikke udarbejdet særskilte regnskaber vedrørende landbruget. Der er dog i regnskaberne for [virksomhed1] for 2011 og 2012 fratrukket udgifter, der kan henføres til landbruget. Der er i regnskabet for 2013 for [virksomhed3] ikke fratrukket egentlige landbrugsudgifter, men en del af de fratrukne lokaleomkostninger vedrører formentlig driftsbygningerne. Der er ikke i årene 2011-2013 indtægtsført nogen indtægter vedrørende landbruget. Modtagne arealtilskud fra Natur og Erhvervsstyrelsen i årene 2011-2013 på henholdsvis 12.709 kr., 12.888 kr. og 12.892 kr. er skattepligtige, men er ikke indtægtsførte/selvangivet.

SKAT finder ikke, at landbruget har været drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2011-2013.

Selvom arealtilskud indtægtsføres i 2011 og 2012, vil der stadig være underskud vedrørende landbruget.

SKAT forhøjer derfor ikke de skattepligtige indkomster med arealtilskud i 2011 og 2012, ligesom der ikke godkendes fradrag for fratrukne landbrugsudgifter.

For 2013 foretager SKAT ikke nogen reguleringer vedrørende landbruget, da det ikke selvangivne arealtilskud anses at kunne indeholdes i fratrukne lokaleudgifter i [virksomhed3], der kan henføres til driftsbygninger.

(...)

1.6 SKATs endelige afgørelse

SKAT skal indledningsvis bemærke, at efter praksis er fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor i en selvstændig erhvervsdrivendes egen bolig betinget af, at arbejdets art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Lokalet skal være særligt indrettet med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse, og hvis indretningen ikke udelukker anvendelsen som almindeligt opholdsrum, skal intensiteten af den erhvervsmæssige brug være så omfattende, at anvendelsen som muligt opholdsrum er helt underordnet.

Fradragsret for udgiften til et kontor i privat bolig må i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentlig omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Det er SKATs opfattelse, at kontoret er indrettet på en sådan måde, at det vil kunne anvendes privat.

Der kan således ikke skattemæssigt fratrækkes udgifter i form af ejendomsforsikringer, vedligeholdelse, rengøring m.v. Der vil dog kunne fratrækkes udgifter til el og varme efter en fordeling efter kvm (ca 10 %). Der vil således ikke kunne fratrækkes 40 % af el-udgifterne.

Der vil dog stadig være underskud i [virksomhed1] og [virksomhed3], selvom der reguleres herfor.

[virksomhed1]/landbrug:

SKAT skal indledningsvis bemærke, at der ikke kan fratrækkes både de faktiske biludgifter til brændstof, forsikringer m.v. og kørte kilometer efter Skatterådets satser.

Det er konstateret, at der ikke har været nogen omsætning i [virksomhed1] i 2011 og 2012. Den anførte omsætning vedrører arealtilskud fra Natur- og Erhvervsstyrelse samt en mindre indtægt for salg af wrap.

Selvom der er fratrukket store udgifter vedrørende [virksomhed1], i 2011 og 2012 har dette ikke kunne skabe nogen indtægter.

SKAT finder ikke, at virksomheden i 2011-2012 har været drevet på en sådan måde, at virksomheden vil være rentabel, dvs. vil kunne give overskud.

SKAT fastholder derfor, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i 2011 og 2012. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud ved opgørelse af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2011 og 2012.

(...)

I regnskabet for [virksomhed1] er medtaget indtægter og udgifter vedrørende landbrugsejendommen.

SKAT finder dog ikke, at landbruget har været drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2011-2013 og der kan ikke godkendes fradrag for underskud af landbrug.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 135.670 kr. for indkomståret 2011 og 110.644 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

[virksomhed1] har lidt under lavkonjunkturerne i årende 2008-2012. Virksomheden blev startet lige før finanskrisen for alvor fik fat, og nåede derfor aldrig at manifestere sig på et marked, som derfor var ekstra sårbart over for udbud og efterspørgsel. Derudover kæmpede min klient med en konkurrerende virksomhed, der på grund af sin størrelse havde råd til at underbyde min klients produkt således, at min klient måtte se sine kunder gå til den konkurrerende virksomhed.

På trods af hårde tider, tilstræbte min klient at drive virksomheden så professionelt som muligt og med henblik på at give overskud.

SKAT har ved sin afgørelse af 13. februar d.å. valgt at betragte min klients virksomhed som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed (såkaldt ”hobbyvirksomhed”) med den deraf afledte konsekvens, at min klient anses for uberettiget til at fradrage virksomhedens underskud.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2011- 2012, hvorfor min klient kan fradrage sine driftsomkostninger i det pågældende indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.3. at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Min klients virksomhed har været drevet under finanskrisen, hvorfor underskuddene i virksomheden var en følge af lavkonjunkturer i markedet. Det følger således af Den juridiske vejledning og af retspraksis, at en virksomhed godt kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet, når underskuddet skyldes dårlige konjunkturer.

En rentabilitetsbetragtning kan derfor ikke stå alene, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte, og virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift.

Min klients virksomhed adskiller sig i høj grad fra virksomheder, der typisk karakteriseres som hobby.

Det primære formål med hobby er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang. Min klient har haft et klart kommercielt sigte med sin virksomhed, idet det var meningen, at hans hustru skulle arbejde fuld tid i virksomheden.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, herunder typisk hobbylandbrug, hestehold, fritidsbåde etc., idet det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening at give virksomheder, der ikke har økonomisk vinding som formål, fradrag for sine underskud.

(...)”

Klageren er fremkommet med supplerende bemærkninger den 16. juni 2016.

”Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse af 13. februar 2015 (Bilag 1) hviler på et fejlagtigt grundlag.

(...)

Der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)

Underskuddet i virksomheden måtte i indkomstårene 2011 og 2012 anses for værende forbigående.

[virksomhed1] befandt sig i denne periode i virksomhedens opstartsfase. Det er almindeligt og må forventes, at virksomheder uanset om disse drives erhvervsmæssigt ikke præsterer overskud i opstartsfasen.

Dette understøttes af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1, hvor det fremgår, at ”En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode. ”

Min klients virksomhed befandt sig i indkomstårene 2011 og 2012 i opstartsfasen. [virksomhed1] forsøgte i disse år at etablere sig på markedet for tryk og print på CD/DVD-medier.

Min klients virksomhed havde til produktionen af produkterne anskaffet sig en maskine til tryk og print på CD/DVD-medier.

Maskinens kapacitet opfyldte imidlertid ikke virksomhedens behov i de perioder, hvor [virksomhed1] modtog mange og større ordrer.

Maskinen kunne på en almindelig arbejdsdag på 8 timer producere ca. 428 stk.

[virksomhed1] blev derfor nødsaget til at få sine produkter produceret hos en ekstern leverandør.

Den eksterne leverandør var imidlertid også [virksomhed1]’s konkurrent. Den konkurrerende virksomhed kunne grundet sin større produktionskapacitet og ved at være en etableret aktør på det relevante marked løbende underbyde min klients virksomhed i konkurrencen om nye ordrer.

Min klient forsøgte i virksomhedens aktive år, herunder indkomstårene 2011 og 2012 ihærdigt at få etableret virksomheden på markedet og gøre konkurrencen på markedet mere ligelig med henblik på at gøre min klients virksomhed rentabel.

Virksomhedens forsøg på at etablere sig på markedet og blive konkurrencedygtig bevirkede, at virksomheden måtte investere og afholde større udgifter til blandt andet administration.

De større omkostninger i indkomstårene 2011 og 2012 blev anvendt med henblik på at sikre virksomhedens etablering på markedet og fremtidige rentabilitet.

Derudover skal det fremhæves, at finanskrisen i indkomstårene 2011 og 2012 havde haft stor indflydelse på størrelsen af markedet for de produkter min klients virksomhed afsatte.

Særligt kunder som efterspurgte produktion af mindre end 500 stk. produkter per ordre blev hårdt ramt af finanskrisen. Hvilket havde den naturlige konsekvens, at min klients virksomhed mistede ordrer, da det var dette marked virksomheden særligt forsøgte at etablere sig i.

Muligheden for at afsætte de ydelser som min klients virksomhed leverede var derfor dårligere end forventet i indkomstårene 2011 og 2012.

Det kan derfor med rimelighed vurderes, at underskuddet i [virksomhed1] frem til virksomhedens ophør må anses for værende forbigående, og blandt andet kan forklares af finanskrisen, mindre kapacitet end konkurrerende virksomheder og det faktum, at min klients virksomhed i 2011 og 2012 havde store udgifter til etablering af virksomheden på markedet.

Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

I forbindelse med en vurdering af om der foreligger den fornødne intensitet og seriøsitet er det som udgangspunkt virksomhedens omsætning der skal undersøges. I denne forbindelse tillægges det, jf. Den Juridiske Vejledning C.C.1.3.1 betydning om virksomheden opfylder det objektive krav om en vis minimum omsætning.

Det fremgår af [virksomhed1]’s årsrapporter for indkomstårene 2011 (Bilag 2) og 2012 (Bilag 3), at virksomheden i årene 2011 og 2012 havde en nettoomsætning på henholdsvis 25.349 kr. og 13.260 kr.

Nettoomsætningen i [virksomhed1] i den pågældende periode understøtter, at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt.

Dette understreges af den praksis, der henvises til i Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1.

I dette afsnit gives der eksempler på tilfælde, hvor der ikke har eksisteret en omsætning af en størrelse, der har kunnet statuere erhvervsmæssig virksomhed.

Disse eksempler har alle en lavere omsætning end tilfældet er for min klients virksomhed i årene 2011 og 2012.

I Den Juridiske Vejledning henvises der til følgende praksis: SKM2007.107.HR, SKM2006.21.VLR og SKM2009.757.VLR.

Ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

Min klient har mange års erfaring fra salgsbranchen, og havde herigennem fået viden om markedet for print og tryk på blandt andet CD/DVD-medier til reklameprodukter, kursusmateriale, m.v.

Via sin erfaring havde min klient fået kendskab til, at der var begrænset konkurrence på dette marked og særligt vedrørende kunder, der efterspurgte mindre end 500 stk. produkter per ordre.

Der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

Min klient har ikke haft andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden [virksomhed1].

Virksomheden beskæftigede sig med print og tryk på blandt andet CD/DVD-medier til reklameprodukter, kursusmateriale, m.v.

Der var ikke tale om en virksomhed der beskæftigede sig med udlejning af lystbåde, eller lignende formål, der typisk giver anledning til en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der foreligger andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden.

At min klient har oppebåret anden løn ved siden af [virksomhed1] anses ikke for at kunne udelukke, at [virksomhed1] er drevet udelukkende med et erhvervsmæssigt formål.

Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

Ovenstående beskrivelse af virksomhedens beskæftigelse viser, at driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.

Virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv

I denne forbindelse henvises der til ovenstående beskrivelse af, hvorvidt driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.

På baggrund af disse forhold, må det vurderes, at virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv.

Det må derfor ud fra en samlet vurdering af ovenstående kriterier vurderes, at min klients virksomhed [virksomhed1] i indkomstårene 2011 og 2012 var drevet erhvervsmæssigt. Dette er uanset, at min klients virksomhed i 2011 og 2012 præsterede underskud, da virksomheden havde udsigt til at blive rentabel. ”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

I de påklagede indkomstår 2011 og 2012 havde virksomheden en omsætning på 0 kr., da omsætningen som er medtaget i regnskabet kan henføres til landbruget.

Med henvisning hertil må virksomheden siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet i de påklagede indkomstår 2011 - 2012.

Virksomheden har derudover været drevet med underskud på henholdsvis 271.337 kr. i 2011 og 221.290 kr. i 2012.

Landsskatteretten finder, at der i de påklagede indkomstår 2011 og 2012 ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Landsskatteretten lægger til grund, at virksomheden ikke befandt sig i en start-/indkøringsfase i de påklagede indkomstår 2011 og 2012, henset til at virksomheden havde eksisteret siden den 1. september 2008.

Det forhold, at virksomheden led under lavkonjunkturer samt havde mindre kapacitet end andre konkurrerende virksomheder, kan ikke tillægges betydning ved vurdering af, hvorvidt klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed, idet det anses for et vilkår og en påregnelig risiko ved at drive selvstændig virksomhed.

Således finder Landsskatteretten på denne baggrund, at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011 og 2012. Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 135.670 kr. i 2011 og 110.644 kr. i 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.