Kendelse af 08-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Klageren ejede i 2009 100 % af ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er solgt den 21. december 2010.

Klageren boede ifølge folkeregisteret på adressen fra den 1. februar 2004 til den 18. maj 2009, hvorefter han udrejste til Tyskland. I den forbindelse opgav han adressen [adresse2], [Tyskland]. Klagerens ægtefælle og deres fælles børn, født i henholdsvis 2003, 2004 og 2007, samt ægtefællens barn, født i 1999, blev ifølge folkeregisteret boende på adressen frem til den 15. januar 2010.

Klageren indrejste igen den 1. marts 2010 og tilmeldte sig adressen [adresse3], [by2], hvor klagerens ægtefælles mor har adresse. Den 1. august 2010 flyttede klageren adresse til [adresse4], [by3]. I perioden fra den 28. februar 2011 til den 29. august 2011 var klageren registeret uden fast bopæl. Den 29. august 2011 er han registeret som udrejst til Tyskland. Der er ikke registreret nogen udlandsadresse. Den 15. maj 2013 er klageren registreret som indrejst og tilmeldt adressen [adresse5], [by2], hvor klagerens tidligere ægtefælle var tilmeldt i perioden 1. juni 2012 til 1. april 2013.

Klageren er separeret den 24. juni 2009 og senere skilt den 6. maj 2010.

Der er afsagt konkursdekret over klageren personligt den 27. maj 2009. Kurator i boet har oplyst, at ægtefællen efter hans erindring beboede ejendommen på konkurstidspunktet, og at hun derfor havde rådigheden over ejendommen, men at der ikke var indgået nogen lejekontrakt. Ægtefællen fraflyttede ejendommen det sene efterår/tidlige vinter 2009, igen efter kurators erindring. Endelig har kurator oplyst, at konkursboet ikke har afskåret klageren fra at anvende ejendommen i den periode, hvor hans tidligere ægtefælle beboede den.

SKAT har i brev af 20. december 2011 skrevet til klageren på adressen [adresse6], [Tyskland], og bedt klageren om at oplyse om bopælsforhold ved ophold i udlandet samt bedt om en attestation fra skattemyndighederne i det land, han er flyttet til, vedrørende bopæls- og skatteforhold”.

Klageren har ikke reageret her på.

Klageren oplyste i svar af 12. februar 2015 til SKATs varsel af 6. februar 2015 om en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst for 2009 - 2011, at han ikke har modtaget noget brev, og da SKAT ikke har dokumenteret at have sendt det, måtte man kunne se bort fra det. Klageren skrev endvidere, at han ikke nødvendigvis har opholdt sig i Tyskland – ligesom SKAT ikke nødvendigvis har været i stand til at fremsende selvangivelser og skrivelser i øvrigt.

Den svenske fogde, Kronfogden, har i bistandsanmodning af 11. juni 2012 anmodet SKAT om hjælp til inddrivelse af klagerens skattegæld på 5.565 SEK for indkomståret 2009.

Skatteankestyrelsen har i brev af 20. september 2017 opfordret klageren til at medvirke til sagens oplysning vedrørende sine bopæls- og indtægtsforhold i indkomstårene 2009 – 2011 ved at fremlægge dokumentation herfor. Der er ikke fra klagerens side indsendt nogen dokumentation.

Indkomståret 2009

Klageren var i perioden fra den 28. november 2001 til den 27. maj 2009 registreret som selvstændig erhvervsdrivende med CVRnr. [...1].

Klageren indsendte ikke selvangivelse for 2009, hvorfor SKAT ved varsel af 27. november 2012 foreslog at ansætte grundlaget for skatten således:

”

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er fastsat efter et skøn, hvor vi især har lagt vægt på virksomhedens resultat ifølge forskudsopgørelsen for 2009. De øvrige beløb har andre (for eksempel arbejdsgivere, banker, fagforeninger) indberettet til SKAT for 2009.”

SKAT anså klageren for at have bolig til rådighed i Danmark og dermed for fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren reagerede ikke på forslaget, hvorfor resultat af virksomhed blev ansat som i forslaget, jf. årsopgørelse med udskrivningsdato den 18. december 2012.

Værdi af fri bil i perioden 1. januar – 30. april udgør 53.880 kr. af de 139.257 kr.

Indkomståret 2010

Klageren indsendte ikke selvangivelse for 2010, hvorfor SKAT ved varsel af 31. oktober 2011 foreslog at ansætte grundlaget for skatten således:

”

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 190.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2008 prisfremskrevet til 2010 er på 197.666 kr. for en person. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10. (...)”

Klageren reagerede ikke på forslaget, hvorfor den skattepligtige indkomst blev ansat som i forslaget, jf. årsopgørelse med udskrivningsdato den 13. december 2011.

Indkomståret 2011

Klageren indsendte ikke selvangivelse for 2011, hvorfor SKAT ved varsel af 27. november 2012 foreslog, at overskud af virksomhed/udlejningsejendom skønsmæssigt blev ansat til 500.000 kr.

Ved skønnet var der henset til virksomhedens resultat for tidligere år og forskudsopgørelser.

Af forslaget fremgik endvidere, at klageren ifølge indberettede oplysninger havde modtaget 18.996 kr. i dagpenge.

Klageren reagerede ikke på forslaget, hvorfor overskud af virksomhed/udlejningsejendom blev ansat som i forslaget, jf. årsopgørelse med udskrivningsdato den 11. december 2012.

Klageren var i fængsel i perioden fra den 13. januar 2011 til den 11. februar 2011.

Klageren har i perioden fra den 1. februar 2011 til den 31. marts 2011 modtaget 18.996 kr. i kontanthjælp.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009 – 2011.

Tidligere ansat skønsmæssigt overskud af virksomhed for 2009 på 500.000 kr. er fastholdt.

Tidligere ansat skønsmæssigt overskud af virksomhed for 2010 er nedsat med 1.820.000 kr. fra 2.000.000 kr. til 180.000 kr.

Tidligere ansat skønsmæssigt overskud af virksomhed for 2011 er nedsat med 360.000 kr. fra 500.000 kr. til 140.000 kr.

Som begrundelse for afgørelsen for 2009 er anført følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark er bevaret, også efter fraflytningen til Tyskland, da du anses for at have bevaret bopælen hos din familie i det fælles hjem jf. kildeskattelovens § 1, stk.1 nr.1.

Du har ikke som anmodet af SKAT dokumenteret, at du er fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i udlandet efter reglerne for derboende personer. SKAT har derfor ikke noget grundlag for at vurdere, om du eventuelt er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet efter flytningen 18. maj 2009.

Da den fulde skattepligt er bevaret skal al skattepligtig indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen, herunder også indkomst fra udlandet jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har ved den tidligere skønsmæssige ansættelse taget udgangspunkt i de oplysninger der fremgik af forskudsopgørelsen for 2009 ved ansættelse af overskud af virksomhed. Det er SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget korrekt på det grundlag SKAT havde kendskab til på dette tidspunkt, herunder momsoplysninger for perioden forud for konkursen 27. maj 2009.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke tidligere har indsendt oplysninger om størrelsen af din indkomst i 2009, herunder eventuel udenlandsk indkomst. Du gør indsigelse mod SKAT ansættelse i mail af 12. februar 2015, men har fortsat ikke indsendt regnskab eller på anden måde sandsynliggjort, at SKATs skøn over din indkomst i 2009 er forkert. Du mener, at skønnet kan ansættes til minus 250.000 kr. dækkende perioden indtil maj 2009, men redegør ikke i øvrigt for dette skøn.

SKAT har ikke ændret det tidligere foretagne skøn, da du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs skøn er forkert. Det forhold, at ejendommene i forbindelse med konkursen i maj 2009 er solgt med tab, påvirker ikke opgørelsen af virksomhedens resultat i perioden inden konkursen og er derfor ikke en del af det skøn SKAT har foretaget.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har sandsynliggjort, at tilknytningen til Danmark er ophørt i maj 2009. Den skattemæssige tilknytning til Danmark ophører ikke alene ved registrering af fraflytning i folkeregisteret. Det er endvidere SKATs opfattelse, at du har familiemæssig tilknytning her til landet, i perioden med ophold i udlandet, her også henset til, at du er flyttet tilbage til Danmark 1. marts 2010 hvor du registreres med bopæl hos din ægtefælles familie.

Du anfører, at der ikke har været rådighed over det fælles hjem efter konkursen. I de fleste tilfælde kan konkursramte i en periode efter konkursens indtræden blive boende i ejendommen. Din familie er registreret med bopæl på ejendommen i folkeregisteret frem til 1. marts 2010 og det er ikke dokumenteret eller redegjort for hvor bopælen har været hvis det ikke er på den i folkeregisteret registrerede adresse.

SKAT mener derfor ikke at, der er grundlag for ændring af indkomsten for 2009.”

Som begrundelse for afgørelsen for 2010 er anført følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at da virksomheden med CVRnr. [...1] gik konkurs i 2009, er renterne fra bank- og realkreditlån omfattet af konkursen og skal derfor ikke medregnes ved indkomstopgørelsen for 2010 jf. konkursskattelovens § 7. Da udlejningsejendommene ligeledes er omfattet af konkursen er det tidligere skønnede overskud af virksomhed umiddelbart ansat for højt.

Det er SKATs opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark er bevaret, også i perioden 1. januar til 1. marts 2010 hvor du ifølge folkeregisteret boede i Tyskland, da du anses for at have bevaret rådighed over bolig her i landet jf. kildeskattelovens § 1, stk.1 nr.1.

Du har ikke som anmodet af SKAT dokumenteret, at du er fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i udlandet efter reglerne for derboende personer. SKAT har derfor ikke noget grundlag for at vurdere, om du eventuelt er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter flytningen 18. maj 2009.

Det er SKATs opfattelse, at det forhold, at du oplyser, at du måske ikke har været i Tyskland ikke kan anses for, at være dokumentation for, at du ikke er skattemæssigt hjemmehørende her i landet.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke tidligere har indsendt oplysninger om størrelsen af din indkomst i 2010, herunder eventuel udenlandsk indkomst. Du anfører i mail af 12. februar 2015, at du ikke har indkomst i Danmark i 2010.

Du er registreret med bopæl her i landet fra 1. marts 2010, og er derfor fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk.1 og har ikke på nogen måde sandsynliggjort, at have bopæl i udlandet og være skattemæssigt hjemmehørende i et andet land. Som fuldt skattepligtig skal al indkomst, herunder indkomst fra udlandet medregnes på den danske indkomstopgørelse.

Det er SKATs opfattelse, at der skal være plads til et passende privatforbrug, og du har ikke selvangivet oplysninger om udenlandsk indkomst og formue i udlandet, eller på anden måde dokumenteret hvordan leveomkostninger er finansieret.

SKAT fastholder derfor det fornyede skøn i brev af 6. februar 2015 over din indkomst for 2010 jf. skattekontrollovens § 5, stk.3. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.

SKAT har derfor ansat en skønsmæssig indkomst på 180.000 kr.”

Som begrundelse for afgørelsen for 2011 er anført følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at renterne fra bank- og realkreditlån er omfattet af konkursen i 2009 og derfor ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen for 2011 jf. konkursskattelovens § 7. Da udlejningsejendommene ligeledes er omfattet af konkursen er det tidligere skønnede overskud af virksomhed umiddelbart ansat for højt.

Det er SKATs opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark ophører ved udrejsen 29. august 2011, da du er fraskilt og ikke længere har rådighed over bopæl her i landet.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke tidligere har indsendt oplysninger om størrelsen af din indkomst i 2011 indtil fraflytningen 29.8.2011, herunder eventuel udenlandsk indkomst. Du anfører i mail af 12. februar 2015, at du ikke har indkomst i Danmark i 2011 udover kontanthjælp i 2 måneder. Du er registreret med bopæl her i landet frem til 29. august 2011 og er derfor fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1.1 til 29.8.2011 jf. kildeskattelovens § 1, stk.1, og har ikke på nogen måde sandsynliggjort, at have bopæl i udlandet og være skattemæssigt hjemmehørende i et andet land. Som fuldt skattepligtig skal al indkomst, herunder indkomst fra udlandet medregnes på den danske indkomstopgørelse. Det er SKATs opfattelse, at der skal være plads til et passende privatforbrug, og du har ikke selvangivet oplysninger om udenlandsk indkomst og formue i udlandet, eller på anden måde dokumenteret hvordan leveomkostninger er finansieret.

SKAT fastholder derfor det fornyede skøn i brev af 6. februar 2015 over din indkomst for 2011 jf. skattekontrollovens § 5, stk.3. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.

SKAT har derfor ansat en skønsmæssig indkomst på 140.000 kr. for perioden med fuld skattepligt 1.1 til 29.8.2011.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed i 2009 nedsættes fra 500.000 kr. til -250.000 kr., samt at den skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2010 og 2011 med henholdsvis 180.000 kr. og 140.000 kr. nedsættes til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er anført følgende:

”Sagen omhandler min personlige indkomst i åerne 2009, 2010 og 2011.

I 2009 gik jeg personligt konkurs den 27. maj.

Jeg blev separeret i april 2009 og opnåede skilsmisse i maj 2010 i overensstemmelse med daværende lovgivning.

Jeg flyttede herefter til [Tyskland] og opholdt mig i udlandet indtil marts 2010.

Jeg flyttede tilbage til [Tyskland] i maj/juni 2011, men blev først registeret i folkeregisteret ultimo august 2011. Jeg var i perioden fra juni til august registeret som "hjemløs/uden fast bopæl".

Uenigheden med SKATs afgørelse består i om jeg kan siges at have fraflyttet landet i 2009, dvs. om jeg havde rådighed over bolig i landet i perioden efter 2009, konkret i perioden fra april 2009 til marts 2010, og i månederne maj, juni, juli og august i 2011.

Jeg anfører:

• At jeg er fraflyttet landet (hvilket er ubestridt).

• At jeg separeres, efter daværende ægteskabslovgivning, fra min daværende kone, med henblik på skilsmisse, hvilken senere opnås i maj 2010.

• At jeg pga. konkurs ikke har rådighed over min bolig.

• At jeg pga. konkurs ikke har nogle virksomhed i Danmark.

Heroverfor anfører SKAT:

• At jeg skal dokumenterer, at jeg har tilknytning til et andet land.

• At min fraseparerede kone havde folkeregisteradresse i mit hidtidige hjem.

• At de fleste konkursramte fortsat bebor ejendomme (?)

• At jeg ikke har dokumenteret hvor min adresse (?).

• At det forhold at jeg lejer et anneks hos min ekskones familie gør at jeg stadig har familiemæssig tilknytning til Danmark i perioden fra april 2009 til marts 2010.

Ift. SKATs påstand om at jeg skal bevise tilknytning til et andet land, er dette ikke korrekt; på udflytningstidspunktet skulle man "kun" bevise at man ikke har tilknytning til Danmark længere. Jeg mener at det forhold, at jeg er fraflyttet landet, er separeret fra min daværende kone, med henblik på skilsmisse som senere opnås, at jeg ikke længere har rådighed over en bolig eller har nogle virksomheder i landet, opfylder disse krav.

Ift. SKATs påstand om at de fleste konkursramte bebor ejendomme efter konkurs, dokumenteres ikke, ligesom det er ukorrekt, udgangspunktet er at det er noget kurator(erne) bestemmer og at en beboelse sker efter aftale med denne/disse. En sådan aftale blev ikke opnået i dette tilfælde. SKAT kan indhente oplysninger om dette forhold hos Kammeradvokaten, som var med kurator i min konkurs og som repræsenterede SKAT. SKAT har undladt at gøre dette. Jeg har opfyldt min dokumentationspligt ved af registrerer min fraflytning i folkeregisteret.

Jeg gør endvidere opmærksom på at en fortsat beboelse af et hjem som man ikke har rådighed over er et brud på straffeloven, hvilket SKAT altså forudsætter i deres sagsbehandling(!?).

Det er uden betydning, for min skattemæssige status, hvad min fraseparerede kone har fortaget sig, idet vi har ophævet samlivet med henblik på skilsmisse som senere opnås.

Da jeg fraflytter til [Tyskland] og oplyser min adresse til [adresse2], [Tyskland] i folkeregisteret. Dermed er det ikke korrekt hvad SKAT skriver.

Det forhold at jeg lejer et anneks hos min ekskones familie gør at jeg stadig har familiemæssig tilknytning til Danmark i perioden fra april 2009 til marts 2010. Jeg opnår skilsmisse i maj 2010, og SKAT har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at Statsamtet har lavet en fejl ift. bevillingen af denne.

For indkomståret 2010 er der fastsat en indkomst på kr. 180.000 hvilket skulle baseres på et gennemsnitligt forbrug. Jeg havde dog ingen indkomst i det år, idet kommunen ikke ville udbetale mig kontanthjælp pga. min selvangivelse for 2009 og senere 2010 hvor det fremgik at jeg ejede en række ejendomme, og ligesom jeg havde sparet nogle penge op fra mit arbejde i b.la. i [Tyskland] og dermed ikke opfyldte fattigdomskravet ift. kontanthjælp.

Ift. månederne juni, juli og august 2011, er det beklageligt, at jeg ikke registrerer min fraflytning i folkeregisteret, men jeg er på dette tidspunkt sat ud af den lejlighed jeg lejede i [by3], pga. uoverensstemmelser med ejer af denne, ligesom det viser sig umuligt at få arbejde i Danmark. Dette understøttes af, at jeg modtager kontanthjælp i to måneder. Jeg tager herefter tilbage til [Tyskland] da jeg ikke har flere penge og bliver nødt til at arbejde. Jeg opholder mig i udlandet indtil marts 2013.

SKAT mener at jeg ud over kontanthjælp havde et virksomhedsresultat på kr. 140.000 for indkomståret 2011, hvilket baseres på et privatforbrug jf. Danmarks Statistik på 190.000 pr. år.

I dette overser SKAT at ikke havde registeret virksomhed i Danmark, eller havde erhvervsmæssig tilknytning til landet, ligesom SKAT overser en fængselsstraf i perioden.

Herudover er der uenighed om min virksomhedsresultat i månederne januar til maj 2009. SKAT mener at resultatet er kr. 500.000. Jeg mener at resultatet er negativt, hvilket jeg understøtter med at virksomheden gik konkurs i indkomståret, og at det har formodningen mod sig at ens virksomhed giver overskud på kr. 100.000 pr. måned, samme år som den går konkurs med en underdækning på samlet 550 mio., samt at tallet i dette lys er fuldstændigt urealistisk.

SKAT anfører at resultatet er fastsat efter et skøn baseret på forskudsopgørelsen for 2009, som er baseret på momsindbetalinger.

Jeg mener at skønnet er meget forkert og med vilje sat for højt, ligesom det hvis det er fastsat forud for 2009, som SKAT anfører, ikke tager hensyn til at der indtræffer konkurs i maj 2009. Ligesom et skøn baseret på momsindbetalinger, ikke lægger vægt på ejendommes finanseringsomkostninger, der som bekendt steg voldsomt i 2008 og 2009.

Jeg har forslået SKAT at beløbet sættes til kr. - 250.000,-. Det er min opfattelse at beløbet er væsentligt større, men jeg kan ikke dokumenterer det, idet alt regnskabsmateriale ved konkurs overtages af konkursboet, som (korrekt) ikke mener at skulle opgøre indkomst før konkursens indtræden.

Jeg skal derfor anmode om at min personlige indkomst for årerne 2009 til 2011 tilrettes således:

2009:

”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 14. september 2017

”Skatteankestyrelsen er i en vildfarelse omkring ejerskabet omkring ejerforholdene af boligen beliggende [adresse1], [by1].

Ejendommen har aldrig været delvist ejet af mig, således som anført, den har derimod været 100 % ejet af mig. Dermed er det forkert hvad Skatteankestyrelsen skriver og lægger til grund for sin afgørelse. Jeg bemærker at Skatteankestyrelsen kunne have slået op i tingbogen og have undersøgt dette før at lægge dette til grund i en afgørelse.

Skatteankestyrelsen lægger endvidere til grund at jeg blev separeret efter min fraflytning til Tyskland. Dette er forkert. Jeg blev separeret ifm. min fraflytning til Tyskland, en separation som senere medførte at jeg blev skilt fra min daværende kone, efter et års separation, jf. den dengang gældende lovgivning, i maj 2010.

Dermed havde jeg ikke det tilknytningskrav der lægges til grund, idet jeg hverken havde boligmulighed eller familie i skatteretslig henseende i Danmark.

Ift. påstanden om at konkursboet ikke havde nogen reel mulighed for at afskærer mig fra at benytte ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ligesom det anføres, at jeg ikke har dokumenteret, at jeg ikke har kunne benytte ejendommen, så gør jeg opmærksom på at en benyttelse ville have stridt mod lovgivningen (herunder straffeloven), og at fogedretten ville have kunne sætte mig ud af boligen hvis jeg havde benyttet denne.

Som sagt finder jeg det besynderligt at Skat mener (og nu Skatteankestyrelsen) at jeg bryder Straffeloven – og skal beskattes deraf.

Det ville stride med det princip som er videreført i nugældende konkurslovs § 29 om at fallenten ikke må råde over sine aktiver. Dette skete juridisk ved denne ejendom ved tinglysning af konkursdekretet den 28 maj 2009 (hvilket også fremgår af tingbogen).

Ift. påstanden om min råden over ejendommen så har Skatteankestyrelsen formodning for at jeg bryder gældende ret, hvilket jeg tillader mig at finde besynderligt.

For at sætte Skatteankestyrelsens påstand i relation til den af Skatteankestyrelsen anførte Højesteretsdom, så benyttede jeg ikke boligen jf. min daværende hustrus andel af huset, for hun havde ikke nogen andel af huset.

Som sagt ville et opslag i tingbogssystemet havde opklaret denne fejltagelse.

Ift. folkeregisteradressen på min daværende kone, så gør jeg opmærksom på at jeg – som anført ovenfor – ikke senere blev separeret fra min daværende kone, men allerede var separeret fra hende fra primo maj/april 2009. Jeg har derudover oplyst at min daværende kone fraflyttede ejendommen i juni 2009.

Jeg havde altså hverken bolig, eller boligmulighed, eller familie (i skatteretslig henseende) fra maj 2009. Sagen er altså oplyst forkert fra Skatteankestyrelses side. Ift. Ejendomsværdiskatten henviser jeg til det foregående, jeg har ikke haft rådighed over ejendommen, og det ville stride mod loven hvis jeg benyttede denne. Jeg skal derfor kun beskattes frem til konkursdekretet.

Ift. den skattemæssige indkomst i 2009, 2010 og 2011:

I 2009 fraflyttede jeg Danmark og havde ikke hverken rådighed over bolig eller havde familie i landet, fra maj 2009 og resten af året.

Min indkomst var derfor kun værdien af frie biler som skal beskattes.

I 2010 flyttede tilbage til Danmark i marts og boede her året ud. Jeg levede af de penge jeg havde tjent i Tyskland, idet det viste sig umuligt at få et arbejde, og umuligt at få kontanthjælp/understøttelse pga. Skats fejl registrering af mine formueforhold, samt min kapitalpension.

I 2011 flyttede jeg i maj måned til [Tyskland] (hvilket tillige fremgår af folkeregisteradressen). Jeg fik kontanthjælp i 2 måneder, og ind til da levede jeg af opsparede midler. Derudover var jeg i fængsel i 1 måned.”

Klageren har i et yderligere indlæg blandt andet anført følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen opfordre mig til at dokumenterer min bolig og indtægtsforhold i årerne 2009 til 2011.

Jeg bemærker at det er registeret i folkeregisteret, at jeg er fraflyttet landet, noget som Skatteankestyrelsen lægger stor vægt på når det er til fordel for Skat (jeg henviser til bemærkningen ovenfor om den manglende upartiskhed). Skatteankestyrelsen lægger tillige vægt på folkeregister registreringen af separationen fra min daværende hustru. Som nævnt finder jeg denne duale tilgang til registreringer bemærkelsesværdig, og har svært ved at forstå hvorfor der pålægges mig særlige restriktive dokumentationskrav, når det samme ikke gøres ift. Skat, som har en hel forvaltning at trække på. Dette kan jeg ikke se hverken er rimeligt eller i overensstemmelse med reglerne på området.

Jeg har ikke haft skattepligtige indtægter i Danmark i årerne 2009, 2010 og 2011 bortset fra bistandshjælp i 2 eller 3 måneder og det er klart at jeg som frasepareret, og senere skilt, med bopæl i [Tyskland], og uden indtægter i Danmark, ikke havde en tilknytning til Danmark som skatteborger. Jeg havde ikke indtægt da jeg boede i Danmark fra januar 2010 til maj 2011, udover nogle måneders bistandshjælp, som nævnt ovenfor. Jeg levede af opsparing genereret i Tyskland fra juni 2009 til samt hjælp fra venner og familie. Som det i øvrigt fremgår af Skats registreringer har jeg ikke betalt børnepenge i perioden fra maj 2009 til i dag. Jeg tillader mig at finde det bemærkelsesværdigt at jeg både skal opkræves børnepenge som jeg ikke har betalt, samt beskattes af den indtægt jeg anslås for at kunne betale disse.

Jerg tillader mig, at henvise til bemærkningerne ovenfor omkring den manglende saglighed og kompetence i Skatteankestyrelsens behandling af denne sag.

I øvrigt finder jeg det svært at dokumenterer en indtægt jeg ikke har haft, samt boligforhold i Danmark som jeg ikke har haft. Hvordan forstiller Skatteankestyrelsen at jeg skal dokumenterer indtægts og boligforhold jeg ikke har haft?

Som sagt er det en forglemmelse, at jeg ikke registrerede min fraflytning fra Danmark i 2011 i folkeregisteret. En forglemmelse er umulig at dokumenterer.

Ift. det oprindelige brev ser det endvidere ud som om Skatteankestyrelsen lægger skøn under regel idet der ikke tages med i privatforbrugsberegningen, at jeg var i fængsel i en måned og derfor ikke kunne bruge penge. Jeg bemærker at Skat opkræver betaling i forbindelse med dette fængselsophold hos mig, og at jeg igen står i den situation at Skat på den ene side opkræver for forbrug, og på den anden side forhøjer min indtægt med et beløb som skal dække samme beløb. I øvrigt samme fejl som Skatteankestyrelsen gjorde ift. børnepengene.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Ved afsigelse af konkursdekretet den 27. maj 2009 omfattes klagerens hidtidige bopæl, beliggende [adresse1], [by1], af konkursboet, jf. konkurslovens § 32, hvorefter klageren ikke længere har rådighed over ejendommen.

Idet der ikke er oplysninger om, at klageren med konkursboets stiltiende accept har boet på ejendommen [adresse1] efter udrejsen den 18. maj 2009, anses klagerens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for ophørt pr. denne dato og frem til den 1. marts 2010.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at samlivet med ægtefællen ophørte i forbindelse med udrejsen, idet ægtefællerne blev separeret ca. en måned senere den 24. juni 2009.

Klageren har ikke ved fremlæggelse af lejekontrakt for leje af bolig i udlandet, forbrug i udlandet eller lignende, dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den fulde skattepligt ophørte på ny på et tidligere tidspunkt end det, som følger af folkeregisteret. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at den fulde skattepligt på ny ophørte den 29. august 2011.

Skattepligtig indkomst

Af konkursskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, fremgår følgende.

”Kap. 3. Fysiske personer

§ 6

Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

§ 7

Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog ikke af konkursindkomsten.”

Det følger af konkursskattelovens § 7, stk. 2, jf. § 6, at klageren ikke er skattepligtig af et eventuelt overskud af virksomhed i perioden fra den 1. januar 2009 og frem til konkursdekretets afsigelse den 27. maj 2009. SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst med overskud af udlejningsvirksomhed på 500.000 kr. for denne perioden nedsættes derfor til 0 kr. Klageren er ikke skattepligtig til Danmark efter den 18. maj 2009.

I indkomståret 2010 er der ikke indberettet eller selvangivet nogen indkomst. I indkomståret 2011 er der indberettet en indkomst på 18.996 kr.

Det påhviler klageren at føre et sikkert bevis for, at han har haft tilstrækkelige midler til at finansiere sit privatforbrug. Klageren har oplyst, at han har fået hjælp fra venner og familie samt levet af opsparede midler fra ophold i Tyskland. Der er ikke ført noget bevis herfor.

Den selvangivne indkomst levner herefter ikke plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug. SKAT er således berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst efter et skøn efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., jf. således også byrettens dom af 12. december 2014, SKM2015.349.BR, samt Højesterets dom af 21. juni 1967, Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 1967, s. 635.

Klageren har ikke dokumenteret sine udgifter i form af husleje, børnebidrag m.m., hvorfor der ved vurderingen af privatforbrugets størrelse er henset til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering, jf. Den Juridiske Vejledning, 2017-2, afsnit A.B.5.3.3.

Rådighedsbeløbene for 2010 og 2011, som skal dække mad, drikke, beklædning, transport m.m., er henholdsvis 5.380 kr. og 5.480 kr. netto pr. måned, jf. SKM2009.754.SKAT og SKM2010.724.SKAT.

Ved SKATs ansættelse for 2010 og 2011 er der herefter et restbeløb på henholdsvis 4.609 kr. og 5.993 kr. netto pr. måned, som skal dække udgifter til leje af bolig samt samvær med og bidrag til klagerens børn.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs ansættelse for 2010, dog således at ansættelsen nedsættes med 2/12 fra 180.000 kr. til 150.000 kr., svarende til 15.000 kr. pr. måned, idet den fulde skattepligt først indtræder den 1. marts 2010.

For 2011 nedsættes SKATs afgørelse fra 140.000 kr. til 90.000 kr. svarende til 15.000 kr. pr. måned i 6 ud af 8 måneder, idet klageren har modtaget kontanthjælp i 2 måneder.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 4 beliggende i Danmark. Dette følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, 1. pkt.

Af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, fremgår følgende:

”Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. (...) Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. (...). Ved anvendelsen af dette stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.”

Idet ejendommen beliggende [adresse1], [by1], overtages af konkursboet ved afsigelse af konkursdekret den 27. maj 2009, er klageren ikke ejendomsværdiskattepligtig efter denne dato. Den beregnede ejendomsværdiskat på 8.391,60 kr. for indkomståret 2009 nedsættes derfor forholdsmæssigt med 210/360, svarende til 4.895 kr., til 3.497 kr.

De SKM-numre, som der er henvist til, kan findes på www.skat.dk under Jura – Afgørelser.

De love, som der er henvist til, kan findes på www.retsinfo.dk