Kendelse af 05-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] og virksomheden [virksomhed2] v/[person1] med CVR-nr. [...2]. Med samme CVR-nr. [...2] drev klageren endvidere virksomheden [virksomhed3] v/ [person1].

Af det Centrale Virksomheds Register fremgår det om [virksomhed2] v/[person1], at virksomheden startede den 1. august 2008 under navnet [virksomhed4] v/[person1]. Virksomheden skiftede den 29. marts 2012 navn til [virksomhed2] v/[person1], og er registreret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”. Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse, at klageren solgte virksomheden til sin samlever den 29. februar 2012, men handlen blev tilbageført den 23. december 2012 på grund af manglende betaling.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse, at klageren startede virksomheden [virksomhed3] v/ [person1] den 1. juli 2012.

Endvidere fremgår det af det Centrale Virksomheds Register, at klageren stiftede selskabet [virksomhed1] ApS den 5. oktober 2010. Selskabets formål var handel, håndværk og restaurationsvirksomhed, og var registret under branchekoden ”562900 Anden restaurationsvirksomhed”. Selskabet er opløst efter konkurs den 19. juni 2017.

SKAT har været på besøg i klagerens virksomhed [virksomhed2] den 28. august 2013, og har efterfølgende anmodet om virksomhedens regnskaber, kontoudtog, privatforbrugsopgørelse for 2012 samt huslejekontrakter.

SKAT har den 14. januar 2014 modtaget materiale fra klagerens revisor. Revisoren har oplyst til SKAT, at der ikke har været udarbejdet et privat budget, men at klagerens privatforbrug ikke var særlig stort. Revisoren har forklaret, at klageren arbejdede hver morgen til aften, og at han i arbejdstiden har været klædt i arbejdstøj, og derfor ikke har haft store udgifter til tøj.

Det fremgår af regnskabet for [virksomhed2], at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 4.884.133 kr. og et resultat før renter på 713.433 kr. Endvidere fremgår det, at klageren har haft et forbrug af egne varer på 14.448 kr. Af virksomhedens kontospecifikationer fremgår det, at kassebeholdningen har været negativ følgende perioder:

1. januar 2012 – 31. marts 2012

1. april 2012 – 13. juni 2012

1. oktober 2012 – 8. oktober 2012

28. oktober 2012 – 14. november 2012

29. november 2012 – 31. december 2012

Det fremgår af regnskabet for [virksomhed3], at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 241.894 kr. og et resultat før renter på -267.143 kr. Af virksomhedens kontospecifikationer fremgår det, at kassebeholdningen har været negativ i følgende perioder:

1. januar 2012 – 25. august 2012

1. oktober 2012 – 31. december 2012

Det fremgår af regnskabet for [virksomhed4], at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 122.106 kr. og et resultat før renter på -303.453 kr. Af virksomhedens kontospecifikationerne fremgår det, at kassebeholdning har været negativ fra den 1. januar 2012 indtil den 29. februar 2012.

Det fremgår af det Centrale Person Register, at klagerens husstand i indkomståret 2012 bestod af klageren, klagerens samlever og deres barn.

Det er oplyst, at klageren og klagerens samlever boede sammen i indkomståret 2012 men havde adskilt økonomi.

Klagerens revisor har i forbindelse med skattesagen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klageren og klagerens samlever. Revisoren har opgjort klageren og klagerens samlevers samlede privatforbrug for 2012 til:

SKAT har trukket klagerens oplysninger ud af repræsentantens opgørelse og har opgjort klagerens privatforbrug til:

Det fremgår af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn udgjorde 201.128 kr. i indkomståret 2012.Endvidere fremgår det, at en husstand bestående af 2 voksne med børn havde et gennemsnitligt privatforbrug på 436.529 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har fremlagt et lånedokument på kinesisk. SKAT har fået lånedokumentet oversat, og det fremgår heraf, at klageren har lånt 70.000 kr. af sin lillesøster. Endvidere fremgår det, at låneperioden er 3 år uden forrentning.

Det fremgår privatforbrugsopgørelsen udarbejdet af klagerens revisor, at lånet er ydet kontant.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt dels i SKAT [by2]s opgørelse, dels i klagerens indsendte oplysninger:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 260.000 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende i det udsendte forslag til afgørelse:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af den 23. december 1998.

Vi mener, at regnskabet er mangelfuldt og derfor ikke kan danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. Vi har lagt vægt på, at

Din økonomi er meget sammenblandet med din samlever [person3]’s økonomi i forbindelse med driften af samt salg- og tilbagekøb af [virksomhed4]. Samtidig bemærkes det, at der fra konto [...18][finans1], som benyttes af din samlevers virksomhed, overføres beløb på 240.000 kr. over til din primære konto [...51].

Med udgangspunkt i de udarbejde regnskaber for dine virksomheder, samt foreliggende oplysninger omkring lån, er der beregnet et negativt privatforbrug i 2012 på -109.837 kr. Privatforbrugsberegning er vedlagt.

Ved beregning er der henset til, at

Normalt anses privatforbrug for en person at udgøre ca. 150.000 kr. årligt.

Vi mener derfor, at resultatet i virksomhederne efter skattekontrollovens § 3, stk. 4. og § 5, stk. 3, skal fastsættes skønsmæssigt. Vi har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens resultat med 260.000 kr. så det giver plads til et privatforbrug på ca. 150.000 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Skat i [by3] har ved skrivelse af 5/11 2014 forhøjet min ovennævnte klients indkomst for 2012 med kr.260.000 vedr. en skønsmæssig forhøjelse.

Denne forhøjelse vil jeg herved påklage.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden, som derfor ikke kan have foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT [by2] har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT [by2] har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2012 udgjorde -109.837 kr. SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 260.000 kr. og har ved forhøjelsen sammenlignet med en husstand bestående af en person.

SKAT har endvidere beregnet klageres samlevers privatforbrug til -120.155 kr. SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens samlevers skattepligtige indkomst med 270.000 kr. og har ved forhøjelsen sammenlignet med en husstand bestående af en person.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved beregning af privatforbrug skal medtages alle relevante forhold. Det er oplyst, at klagerens husstand i indkomståret 2012 bestod af klageren, klagerens samlever og deres fælles barn. Landsskatteretten tiltræder derfor det af Skatteankestyrelsen opgjorte privatforbrug på -272.094 kr. for klagerens samlede husstand i indkomståret 2012.

Da privatforbruget herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

Efter SKATs skønsmæssig forhøjelse udgør privatforbruget 257.906 kr. Det fremgår af Danmarks statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand af klagerens størrelse udgjorde 436.529 kr. På trods af den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget derfor fortsat betydeligt under et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens.

Klageren har til SKAT oplyst, at husstandens privatforbrug ikke er særlig stort. Det er oplyst, at klageren arbejder fra morgen til aften, og går i arbejdstøj, hvorfor der ikke har været store udgifter til tøj.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at husstandens privatforbrug er lavere end det skønsmæssig fastsatte. Den til SKAT fremlagte privatforbrugsopgørelse, er ikke understøttet af underliggende bilagsmateriale som eksempelvis kontoudtog til støtte for det faktiske privatforbrug. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at husstandens privatforbrug efter de skønsmæssige forhøjelser ligger betydeligt under det gennemsnitlige privatforbrug. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at tidsidesætte det af SKAT fastsatte skøn.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han har lånt penge af familie og venner til brug i privatforbruget.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at dette er tilfælde.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremlagte lånedokument ikke kan anses for at være tilstrækkelig dokumentation for, at klageren har modtaget penge, som er ikke-skattepligtige midler eller midler undtaget beskatning. Det er oplyst, at lånet er ydet kontant, og der er ikke fremlagt dokumentation, der gør det muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klageren.

På baggrund af ovenstående er Landsskatteretten enig i det fastsatte skøn og stadfæster derfor SKATs afgørelse.