Kendelse af 05-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] i indkomståret 2012. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at virksomheden startede den 1. marts 2012 og ophørte den 31. december 2012. Virksomheden var registreret med branchekoden ”561010 Restauranter”.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 610.572 kr. og et resultat før renter på -120.073 kr.

Endvidere fremgår det af regnskabets indehavererklæring, at klageren erhvervede restauranten den 1. marts 2012, men måtte lade handlen gå tilbage den 23. december 2012, da det ikke havde været muligt at afdrage på købesummen.

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at virksomhedens kassebeholdninger har været negativ på følgende datoer:

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse, at virksomheden anvendte kasseapparat til registrering af dagens omsætning. Endvidere fremgår det, at kasseafstemninger blev foretaget dagligt, og den kontante beholdning blev opgjort som dagens omsætning minus dankort.

Det fremgår af regnskabsbilag samt bankkontoudtog, at dankortindbetalinger blev indsat på konto [...18] i [finans1]. Kontoen tilhører klagerens samlever.

Endvidere fremgår det af kontoudtogene, at der fra kontoen er overført 240.000 kr. til konto [...51]. Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse, at kontoen tilhører klagerens samlever.

Af bilag 129 fremgår det, at kvitteringerne udstedt fra restauranten er udstedt under navnet ”[virksomhed2]”. Endvidere er dankortnotaerne udstedt under navnet ”[virksomhed2]”.

Af det Centrale Person Register fremgår det, at klagerens husstand i indkomståret 2012 bestod af klageren, klagerens samlever og klagerens barn.

Det fremgår af materiale fra SKAT, at klageren har oplyst, at klageren og klagerens samlever boede sammen i indkomståret 2012, men havde hver deres økonomi.

Klagerens revisor har i forbindelse med skattesagen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klageren og klagerens samlever. Revisoren har opgjort klagerens og klagerens samlevers samlede privatforbrug for 2012 til:

SKAT har trukket klagerens oplysninger ud af den udarbejde privatforbrugsopgørelse og har endvidere udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klagerens husstand. SKAT har anset klagerens husstand for at udgøre klageren og klagerens barn:

Det fremgår af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig med børn udgjorde 273.322 kr. i indkomståret 2012. Endvidere fremgår det, at en husstand bestående af 2 voksne med børn havde et gennemsnitligt privatforbrug på 436.529 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har fremlagt to lånedokumenter for SKAT. Lånedokumenterne er på kinesisk, og SKAT har derfor fået dokumenterende oversat.

Det fremgår af oversættelsen af det første lånedokument, at klageren har lånt 80.000 kr. af sin mor. Endvidere fremgår det, at lånet blev ydet til brug for egen kapital i forbindelse med etablering af virksomhed i Danmark. Dokumentet er underskrevet og dateret den 10. november 2011.

Det fremgår af oversættelsen af det andet lånedokument, at klageren har lånt 50.000 kr. af sin lillebror. Endvidere fremgår det, at lånet blev ydet til brug for egen kapital i forbindelse med etablering af virksomhed i Danmark. Dokumentet er underskrevet og dateret den 9. februar 2012.

Af privatforbrugsopgørelsen udarbejdet af klagerens revisor fremgår det, at lånene er ydet kontant.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt dels i SKATs opgørelser, dels i klagerens indsendte oplysninger samt R75 for klageren og klagerens samlever:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 270.000 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998.

Vi mener, at regnskabet er mangelfuldt og derfor ikke kan danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. Vi har lagt vægt på, at

Din økonomi er meget sammenblandet med din samlever [person3]´s økonomi i forbindelse med driften, køb samt tilbageførsel af [virksomhed1]. Samtidig bemærkes det, at din virksomheds omsætning på dankort, indgår på din samlevers bankkonto samt, at der fra denne konto overføres større beløb (samlet 240.000 kr.) til din samlevers primære bankkonto.

Med udgangspunkt i det udarbejde regnskab for din virksomhed, samt foreliggende oplysninger omkring lånene, har SKAT beregnet et negativt privatforbrug for dig i 2012 på -120.155 kr. Privatforbrugsberegning er vedlagt.

Ved beregningen har vi ikke indregnet lån fra familien på 130.00 kr. Vi mener ikke, at du har sandsynliggjort at du har optaget lån ved din familie i Kina. Der foreligger ikke dokumentation for pengeoverførsler på henholdsvis 80.000 kr. den 10.11.2011 og 50.000 kr. den 09.02.2012.

Ved mødet den 31.03.2014 fik vi oplyst, at indsætningen i virksomhedens kasse den 01.04.2012 på 80.000 kr. med teksten ”regninger betalt privat jf. ej”, og den 30.09.2012 på 50.000 kr. med teksten ”indskudt jf. ejer” var lån fra [person3].

I beregningen er ikke fradragsberettigede renter og gebyrer indregnet med 6.083 kr.

Normalt anses privatforbruget for en person at udgøre ca. 150.000 kr. årligt.

Vi mener derfor, at resultatet i virksomheden efter skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3, skal fastsættes skønsmæssigt. Vi har skønsmæssigt forhøjet virksomheden resultat med 270.000 kr., så det giver plads til et privatforbrug på ca. 150.000 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstanden om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte for påstanden anført:

”...

Skat [by2] har ved skrivelse af 5/11 2014 forhøjet min ovennævnte klients indkomst for 2012 med kr. 270.000 kr. vedr. en skønsmæssig forhøjelse.

Denne forhøjelse vil jeg herved påklage.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden, som derfor ikke kan have foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2012 udgjorde -120.115 kr. SKAT har ved opgørelsen alene taget hensyn til klagerens indkomstforhold.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved beregning af privatforbruget skal medtages alle relevante forhold. Det er oplyst, at klagerens husstand i indkomståret 2012 bestod af klageren, klagerens samlever og deres fælles barn. Landsskatteretten tiltræder derfor det af Skatteankestyrelsen opgjorte privatforbrug på -272.094 kr. for klagerens samlede husstand i indkomståret 2012.

Da privatforbruget herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 270.000 kr. Endvidere har SKAT beregnet klagerens samlevers privatforbrug, og forhøjet samleverens skattepligtige indkomst med 260.000 kr.

Efter SKATs skønsmæssige forhøjelser udgør husstandens privatforbrug 257.906 kr. Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens udgjorde 436.529 kr. i indkomståret 2012. På trods af den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget derfor fortsat betydeligt under et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at husstandens privatforbrug er lavere end det skønsmæssig fastsatte. Den til SKAT fremlagte privatforbrugsopgørelse, er ikke understøttet af underliggende bilagsmateriale som eksempelvis kontoudtog til støtte for det faktiske privatforbrug. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at husstandens privatforbrug efter de skønsmæssige forhøjelser ligger betydeligt under det gennemsnitlige privatforbrug. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at tidsidesætte det af SKAT fastsatte skøn.

Klageren har til SKAT oplyst, at hun har lånt 80.000 kr. af sin mor og 50.000 kr. af sin broder i forbindelse med etablering af virksomhed.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at klageren har haft ikke-skattepligtige midler eller midler undtaget beskatning til rådighed til anvendelse i husstandens privatforbrug.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de fremlagte lånedokumenter ikke kan anses for at være tilstrækkelig dokumentation for, at klageren har modtaget midlerne. Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen udarbejdet af klagerens revisor, at lånene er ydet kontant, og der er ikke fremlagt dokumentation, der gør det muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klageren.

På baggrund af ovenstående er Landsskatteretten enig i det fastsatte skøn og stadfæster derfor SKATs afgørelse.