Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i selskabet i A/S [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], hvor klageren ejer 100 % af aktiekapitalen.

Selskabet ejer landbrugsejendommen beliggende på adressen [adresse1], [by1], der i henhold til BBR-meddelelsen består af et stuehus med et samlet boligareal på 448 m² samt et erhvervsareal på 100 m² og diverse driftsbygninger med et samlet erhvervsareal på 6.209 m².

Selskabet erhvervede ejendommen i 1991.

SKAT (nu Skattestyrelsen) og klagerens repræsentant har anført, at der har været bopælspligt på ejendommen.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har beboet eller bebor ejendommen.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har konstateret ved besigtigelse af ejendommen, at ejendommens stuehus ikke bebos.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har forsøgt at udleje ejendommens stuehus, men det har vist sig at være vanskeligt grundet ejendommens beliggenhed, størrelse og lugtgener m.v. fra landbruget.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med indsendelsen af klagen medsendt to avisudklip fra [avisen], hvoraf det fremgår, at der henholdsvis den 20. januar 2015 og den 3. marts 2015 var indrykket samme annonce vedrørende flere lejemål beliggende i blandt andet [by2], [by3], [by4] og [by1] med et boligareal på 50-200 m².

Ifølge Det Centrale Personregister har klageren haft folkeregisteradresse på adressen [adresse1], [by1] i perioden fra den 18. august 2009 til 1. november 2014, mens klageren i henholdsvis perioderne fra den 28. september 1974 til 18. august 2009 og 1. november 2014 og fremefter har været registreret med adressen [adresse2], [by1].

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat værdiansættelsen af rådigheden over fri bolig til 78.000 kr. pr. år.

SKAT har derfor forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 til i alt 234.000 kr.

Til støtte herfor har SKAT som begrundelse anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Dit selskab A/S [virksomhed1] har erhvervet ejendommen i 1991. I den gældende Landbrugslovs § 8 (Ikrafttræden 1. april 2010) findes der en tidsbegrænset bopælspligt på 10 år. Bopælspligten er derfor ikke længere gældende for dig, da selskabet har ejet landbruget i mere end 10 år.

Beskatningen af bolig til din rådighed foregår efter Statsskattelovens § 4, Stk. 1, litra c, sammenholdt med Ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9, 1. pkt. og 13 pkt. Heraf fremgår det, at beskatning i situationer, hvor der har været bopælspligt, skal ske til markedslejen.

Vi har blandt andet via internettet, set på, hvad ejendomme kan lejes til på landet. Vi har skønnet beløbet til 6.500 kr. pr. måned. Skønnet bygger på en samlet vurdering af bygningens alder, areal, stand og beliggenhed. Vi har derfor forhøjet din indkomst med 6.500 kr. pr. måned svarende til 78.000 kr. pr. år i perioden 2011-2013.

Uanset der i selskabet er tale om udbytte skal rådighed af fri bolig imidlertid beskattes som personlig indkomst hos dig. Dette fremgår af Ligningslovens § 16a, Stk. 1. jf. Personskattelovens § 3, Stk.1 og - § 4a, stk. 2.

I SKM2011.436.SR har skatterådet taget stilling til beskatning af en fri bolig på en landbrugsejendom ejet af et selskab.

Vi har modtaget indsigelse fra din revisor den 11. december 2014. Der er ikke noget i indsigelsen, der ændre på, at boligen har stået til din rådighed i perioden 2011-2013, Vi fastholder derfor, beskatningen af fri bolig i perioden. Vi skal dog afkræfte at Skat alene bygger sin beskatning af den fri bolig på at folkeregisteradresse er på ejendommen. Det fremgår af de foranstående afsnit, at det er rådigheden, du beskattes af. Se evt. Den juridiske vejledning 2012 afsnit C.B.3.5.3.2 og Ligningslovens § 16 stk. 9, 1. pkt.

Vi gør opmærksom på, at hvis du senere tager fysisk bopæl på ejendommen, så skal beløbet reguleres for yderligere forbrug, hvis selskabet afholder udgifterne hertil.

[...]”

På foranledning af retsformanden forespørgsel oplyste SKAT under retsmødet, at de ikke bestred, at der blev drevet landbrug på ejendommen, og at stuehuset havde været beboet af bestyreren i landbrugsvirksomheden i de første 14 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdien fri bolig, idet klageren ikke har haft rådighed over ejendommens stuehus.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at værdien af fri bolig skal nedsættes.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”På vegne af vores kunde [person1], [adresse2], [by3], [by2] CPR-nr. [...] påklages hermed SKATs kendelse af 16. december 2014 (bilag 1) vedrørende indkomstårene 2011-2013

[...]

Faktiske forhold

[person1] er 100 % ejer af selskabet [virksomhed1] A/S, der driver landbrugsvirksomhed, hvor jord og bygninger er bortforpagtet. Det tilhørende stuehus, som tidligere blev benyttet af ejendommens bestyrer, er blevet istandsat og herefter udbudt til leje.

Derudover driver [person1] personlig virksomhed som ejendomsudlejer af ca. 40 lejemål – ejendomme samt i mindre omfang virksomhed som bygmester.

Personligt har [person1] igennem rigtig mange år haft bolig på ejendommen [adresse2], [by3], [by2] sammen med sin familie. Endvidere er [person1] ejer af sommerhus beliggende [adresse3], [by1].

[person1] har af hensyn til landbrugslovgivningen haft folkeregister adresse på selskabets ejendom (stuehuset) [adresse1], [by1], men har aldrig beboet ejendommen.

Stuehuset har ikke været beboet siden 2005, hvor istandsættelse blev igangsat og færdiggjort omkring 2008. Det har efterfølgende vist sig at være meget vanskeligt at udleje henset til størrelse og prisniveau, samt at der foregår en betydelig svineproduktion på de ved siden af beliggende svinestalde med deraf følgende lugtscener. Ligeledes har finanskrisen sat sine spor henset til en betydelig tilgang på udlejningsmarkedet i [by1] området. Der har løbende været annoncering om bolig til leje i de lokale aviser, jævnfør vedlagte kopier (eksempler).

Stuehuset er helt begrænset møbleret af hensyn til, at det skal se beboet ud og dermed begrænse risikoen for indbrud. Der bemærkes, at der har været 3 indbrud til dato.

Indkomstansættelsen

SKAT har for indkomståret 2011-2013 foretaget en indkomstændring, hvor indkomsten er forhøjet med 78.000 kr. pr. år som værdi af fri bolig efter ligningslovens§ 16 stk. 1 vedrørende stuehuset på [adresse1]. Beskatningen sker som rådighedsbeskatning, idet SKAT bemærker, at der ikke alene er lagt vægt på, at der har været folkeregisteradresse på ejendommen.

Ligningslovens § 16 stk. 9

Efter denne bestemmelse skal der ske beskatning af fri bolig, når boligen stilles til rådighed for hovedaktionær efter en bestemt beregningsformel. Dette gælder dog ikke landbrugsejendomme, jævnfør lovbestemmelsens sidste punkt, når der er tale om, at der har været bopælspligt og den ansatte er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Dette princip er fulgt i forbindelse med skatteansættelsen, hvorfor det afgørende punkt er, om der skal ske rådighedsbeskatning. Det bemærkes, at SKAT er enig i, at [person1] ikke har beboet stuehuset.

Efter bemærkningerne i forarbejderne til loven anføres:

Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrund/aget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

Det bemærkes i den forbindelse, at denne bolig har været anvendt som bestyrerbolig og dermed klart relaterer sig til det erhvervsmæssige formål. Efterfølgende er boligen overgået til udlejningsvirksomhed til bolig- og kontorformål sammen med de øvrige bygninger på ejendommen og ejendommens jordtillæggende.

Med hensyn til sommerboliger gælder en formodningsregel, hvor efter en hovedaktionær som udgangspunkt har den pågældende sommerbolig til rådighed. Dette er ikke tilfælde for helårsboliger, hvor SKAT har bevisbyrden for, at den pågældende bolig rent faktisk har været stillet til rådighed for privat benyttelse for hovedaktionærer. Vi skal hertil bemærke, at SKAT i denne sag er enige i, at boligen ikke beboes.

Efter SKM 2009.93 ØLR anføres,

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

SKAT har som ovenfor anført netop tilkendegivet, at ejendommen ikke har været beboet af hovedaktionær.

Ligeledes har beskatning af rådighed over bolig været behandlet i afgørelsen SKM 2014.272 BR, hvor der var tale om en proforma tilmelding til adressen. Her blev indkomstændringen meget væsentlig reduceret, således at der kun skete beskatning vedrørende den del af ejendommen, som der efter den pågældendes egne oplysninger var formodning om havde været anvendt til beboelse.

Påstand

Sammenfattende er det således vores påstand, at indkomstændring bør bortfalde, idet der efter vores opfattelse ikke skal ske rådighedsbeskatning. Denne betragtning bygger vi på følgende:

[...]

Klagerens repræsentant er den 20. februar 2018 fremkommet med nedenstående bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 9. februar 2018:

”[...]

Følgende bemærkninger som ønskes tilføjet Skatteankestyrelsens forslag, under påstand:

• Hovedaktionær i et større landbrugsselskab, som består af flere stuehuse grundet sammenlægning af flere landbrugsejendomme, vil efter SKAT opfattelse skulle beskattes af fri bolig af alle de stuehuse som selskabet ejer og som ikke er udlejet.

• En landbrugsejendom kan ikke købes uden stuehus og må derfor kunne anses som et driftsaktiv, såfremt landbrugsejendommen købes i selskabsform og stuehuset udlejes til en bestyrer.

• SKM2016.590.BR og SKM2017.175.BR, hvor der ved beskatning af fri bolig netop henses til, at køb af boligen er for at imødekomme hovedaktionærens privatøkonomiske interesser samt at der ikke lån nogen forretningsmæssige overvejelser eller beregninger til grund for erhvervelsen.

• Landbrugsejendommen er købet af forretningsmæssige årsager og stuehuset har frem til 2005 været udlejet til bestyreren.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af rådigheden over boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9.

En person anses blandt andet for at være hovedaktionær, såfremt personen ejer eller inden for de senest fem år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller såfremt den skattepligtige råder eller i den anførte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1.

Klageren er hovedaktionær i selskabet, eftersom klageren ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Klageren er således omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Det er herefter afgørende, hvorvidt ejendommens stuehus kan anses for at have været stillet til rådighed for klageren i indkomstårene 2011-2013.

Østre Landsret har ved dom af 9. januar 2009, der er offentliggjort som SKM2009.93.ØLR på SKATs hjemmeside, fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der skal beskattes vedrørende helårsboliger.

Det fremgår tillige af dommen, at det må bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Det bemærkes, at en hovedaktionær i særlig tilfælde, hvor en ejendom anses som et driftsaktiv i et selskab, ikke beskattes af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9. Der kan blandt andet henvises til Skatterådets bindende svar af 29. september 2015 og byretsdom af 29. juni 2016, der er offentliggjort som henholdsvis SKM2015.629.SR og SKM2016.590.BR.

Henset til, at ejendommen i 1991 blev erhvervet til brug for drift af landbrugsvirksomhed, at ejendommen er anvendt hertil siden, at stuehuset i de første 14 år efter erhvervelsen blev anvendt af en bestyrer i landbrugsvirksomheden, og at stuehuset derefter er søgt lejet ud, finder Landsskatteretten, at ejendommen i sin helhed har været et driftsaktiv for selskabet, og at stuehuset derfor ikke kan anses for at være stillet til rådighed for klagers private benyttelse.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse.