Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2016

Spørgsmål:

"Kan SKAT bekræfte, at Spørger ikke bliver beskattet af den godtgørelse, som er udbetalt til Spørger i forbindelse med dennes afskedigelse, jf. bilag 6?"

SKATs svar:

"Nej"

Landsskatteretten stadfæster SKATs bindende svar.

Faktiske oplysninger

Klageren blev med virkning fra 7. februar 2012 ansat som analytiker hos [virksomhed1], [adresse1], [by1]

Den 1. oktober 2013 meddelte hun sin arbejdsgiver, at hun var gravid, med termin medio maj 2014.

Den 15. januar 2014 modtog hun en opsigelse fra arbejdsgiveren:

"Vi ser os desværre nødsaget til at opsige din ansættelse hos [virksomhed1] ("Selskabet") som analytiker med 3 måneders varsel til fratræden ved udgangen af april 2014.

Baggrunden for opsigelsen er din langvarige sygemelding og de deraf følgende væsentlige driftsmæssige konsekvenser, det har for Selskabet.

…

I forbindelse med din fratræden betaler Selskabet en ekstraordinær og frivillig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn uden værdien af dine personale goder, i alt kr. 244.200,00. Fratrædelsesgodtgørelsen vil blive udbetalt ved udløbet af opsigelsesperioden. Fratrædelsesgodtgørelsen er ikke feriepengeberettiget, ligesom der ikke beregnes bonus eller pensionsbidrag af fratrædelsesgodtgørelsen. Fratrædelsesgodtgørelsen betales som fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, som du måtte have mod Selskabet i anledning af din ansættelse og din fratræden, og eventuelle legale fratrædelsesgodtgørelser mv. i henhold til lov (fx ligebehandlingsloven, ansættelsesbevisloven, funktionærloven), kollektiv overenskomst eller individuel aftale anses for indeholdt i denne fratrædelsesgodtgørelse.

…"

Klageren rettede henvendelse til [Fagforeningen], og der blev indgået en ændret aftale. Af klageskrivelsen fremgår:

"Godtgørelsen blev forligsmæssigt og uden præjudice mellem [Fagforeningen] og Arbejdsgiver aftalt til kr. 325.600 svarende til 8 måneders løn. Som bilag 6 fremlægges korrigeret opsigelse af 26. februar 2014."

Repræsentanten er anmodet om at indsende forligsaftalen mellem arbejdsgiveren og [Fagforeningen]. Repræsentanten har i den forbindelse oplyst:

"Korrektionen af opsigelsen er foretaget på baggrund af mail- og telefonkorrespondance.

Vi har fremsendt samtlige sagens bilag, og vi ligger således ikke inde med yderligere materiale."

Den 26. februar 2014 modtog klageren en ændret opsigelse, hvor erstatningen på 244.200 kr. blev ændret til 325.600 kr., svarende til 8 måneders løn. Vilkårene var de samme som i opsigelse af 15. januar 2014.

[person1] fra [Fagforeningen] har fremsendt en erklæring, dateret 21. marts 2014:

"Vedr.: Opsigelse af [person2] / [virksomhed1]

Jeg skal hermed bekræfte, at det er [Fagforeningen]s opfattelse, at den aftalte godtgørelse svarende til 8 måneders løn, i sagen om [virksomhed1] afskedigelse af [person2], er givet forligsmæssigt for overtrædelse af ligebehandlingsloven. [person2] var gravid på tidspunktet for afskedigelsens afgivelse og [Fagforeningen] ville uden tvivl have kørt en sag om overtrædelse af ligebehandlingsloven, såfremt man ikke var nået frem til en forligsmæssig godtgørelse."

SKATs afgørelse

Den godtgørelse, som klageren har modtaget i forbindelse med sin afskedigelse, er af SKAT anset for skattepligtig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Efter gennemførelse af høringsproceduren skal det indledningsvis fastslås, at SKAT ikke har kompetence til at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt [person2]s rettigheder er krænket ved en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, herunder om hun kan få tilkendt en godtgørelse efter lovens § 16.

Denne kompetence henhører under Ligebehandlingsnævnet i medfør af lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012, bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.

SKAT har derimod kompetence til at give bindende svar på spørgsmålet om den skattemæssige virkning af den gennemførte disposition i medfør af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

I henhold til det oplyste, har [person2]s tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1], i forbindelse med at de opsiger hendes ansættelse, betalt hende en ekstraordinær og frivillig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 8 måneders løn. Det er jeres opfattelse, at [person2], har modtaget godtgørelsen i forbindelse med brud på ligebehandlingslovens § 9, jf. § 16.

Af opsigelsen fremgår det, at baggrunden for opsigelsen er [person2]s langvarige sygemelding, og de deraf følgende væsentlige driftsmæssige konsekvenser for selskabet.

Ifølge opsigelsen har [person2] arbejdsgiver altså ikke vedkendt sig, at afskedigelsen er sket i henhold til ligebehandlingslovens regler. Det fremgår derimod, at opsigelsen er begrundet i hendes sygemelding, og de deraf følgende driftsmæssige konsekvenser for selskabet.

Det er SKATs opfattelse, at det forhold, at selskabet beslutter sig for at udbetale en ekstraordinær og frivillig fratrædelsesgodtgørelse, ikke kan udlægges sådan, at selskabet har vedkendt sig, at de skulle have handlet i strid med reglerne i ligebehandlingslovens § 9, hvorefter [person2] skulle være berettiget til en godtgørelse efter lovens § 16. Det fremgår derimod af opsigelsen, at det skyldtes hendes sygefravær og de deraf driftsmæssige konsekvenser for selskabet.

Dette har efter SKATs opfattelse den betydning, at der i forbindelse med opsigelsen ikke er foretaget en retsstridig krænkelse af [person2]s rettigheder i henhold til ligebehandlingsloven § 9, jf. § 16.

Endvidere bemærker SKAT, at det forhold at [person2], udover det opsigelsesvarsel hun havde krav på, jf. funktionærloven, skulle være tillagt yderligere godtgørelse i forbindelse med opsigelsen, ikke betyder, at der ikke er tale om en fratrædelsesgodtgørelse, jf. SKM2007.575.ØLR.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke ud fra det oplyste, kan sluttes, at der skulle foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse den ekstraordinære og frivillige fratrædelsesgodtgørelse, som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26 om tort.

Derudover bemærkes det, at afgørelsen fra Skatterådet, gengivet som SKM2014.85.SR ikke finder anvendelse i nærværende sag, da der i denne afgørelse, blev taget stilling til en godtgørelse der var modtaget i henhold til forskelsbehandlingsloven, hvor den tidligere arbejdsgiver havde udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling, og ikke som her, hvor [person2]s tidligere arbejdsgiver i forbindelse med hendes fratræden betaler hende en ekstraordinær og frivillig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 8 måneders løn.

SKAT må derfor svare nej til jeres spørgsmål.

SKAT kan vejledende oplyse, at der i Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2014.355.SR fremgår, at godtgørelse som følge af uberettiget afskedigelse på grund af graviditet, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9 skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U.

Samt henlede opmærksomheden på SKM2014.801.SKAT, vedrørende forskelsbehandlingsloven - praksis - skærpelse, hvoraf det fremgår, at Skatterådet med det bindende svar offentliggjort som SKM2014.354.SR revurderede sin opfattelse, af den skattemæssige behandling af godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, når godtgørelserne ydes i forbindelse med fratræden af stilling, idet Skatterådet traf afgørelse om, at sådanne godtgørelser, skal anses for skattepligtige jf. ligningslovens § 7 U. I den forbindelse bemærkes, at afgørelsen i SKM2014.355.SR (TfS 2014, 659), der vedrører godtgørelse efter ligebehandlingsloven ikke er udtryk for en ændring af praksis. Afgørelsen er i overensstemmelse med eksisterende praksis jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.3.5.2.2.

…"

SKATs udtalelse til klageskrivelsen

"Klagen indeholder ikke nye oplysninger.

SKATs tydeliggørelse af det afgjorte spørgsmål

SKAT ønsker at tydeliggøre, at behandlingen og svaret på [person2]s anmodning om bindende svar, vedrørende modtaget godtgørelse i forbindelse med hendes fratræden, ikke havde stillet sig anderledes, selvom SKAT havde anset det for godtgjort at der var tale om en godtgørelse, der var udbetalt i forbindelse med brud på ligebehandlingslovens regler, jf. SKATs juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.3.5.2.2 der er sammenfaldende med de tidligere vejledninger 2014-1 og 2013-2, der var gældende på tidspunktet, hvor [person2] blev tildelt en godtgørelse, samt SKM2014.355.SR

C.A.3.5.2.2 Situationer, der kan være omfattet af LL § 7 U, Godtgørelse efter ligebehandlingsloven

En lønmodtager, der bliver afskediget, fordi lønmodtageren har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse. Se ligebehandlingslovens § 15, jf. §§ 2-4. Godtgørelsen skal beskattes efter LL § 7 U. Det samme gælder for godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9. Begge godtgørelser skal udbetales af arbejdsgiveren.

Skattedepartementet har i overensstemmelse med en udtalelse fra Statsskattedirektoratet meddelt, at en statslig godtgørelse, der blev givet i henhold til ligebehandlingslovens dagældende § 9 (lovbekendtgørelse nr. 351 af 24. juli 1980) skulle beskattes efter lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9. Jf. § 3, stk. 1, nr. 6 (nu LL § 7 U). Se skd.1981.59.351.

Hvis der ikke ydes løn indtil sædvanligt opsigelsesvarsel eller erstatning herfor, bliver godtgørelsen beskattet som personlig indkomst, og LL § 7 U gælder derfor ikke i disse tilfælde.

Samt SKM2014.355.SR

Skatterådet har i SKM2014.355.SR bekræftet, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens oplysning om graviditet, barsel, eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af LL § 7 U."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den modtagne godtgørelse på 325.600 kr., jf. indgået forlig, er skattefri.

Det er til støtte for påstanden anført:

"SKAT tilpligtes at anerkende, at den af Klager modtagne godtgørelse for retsstridigt at være blevet krænket efter ligebehandlingsloven er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 a.

2.Sagsfremstilling

…

2.1Bevisbyrde

Når en arbejdstager bliver afskediget under graviditeten, påhviler det Arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditet, hvilken bevisbyrde Arbejdsgiver ikke har kunnet løfte og hvilket har medført, at Arbejdsgiver har accepteret at udbetale en godtgørelse svarende til 8 måneders løn i henhold til ligebehandlingsloven.

[Fagforeningen] indtog desuden det standpunkt, at afskedigelsen var en overtrædelse af ligebehandlingsloven - uanset ordlyden i forliget - og forliget mellem [Fagforeningen] og Arbejdsgiver blev da også forhandlet i overensstemmelse med den praksis, der ligger på området.

Det vil sige, at indtægten (kompensationen) træder i stedet for en erstatning.

3.Den skattemæssige behandling

Der findes ikke specifikke regler, der generelt regulerer beskatningen af erstatninger. Der må således sondres mellem statsskattelovens §§ 4-5, medmindre der findes anden særlig lovhjemmel. En særlig lovhjemmel kan være ligningslovens § 7U.

Der skal foretages en konkret vurdering af, hvad erstatningen træder i stedet for. Erstatninger der udbetales for mistede skattepligtige indtægter vil være skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Erstatninger for formuetab, der ikke henregnes til den skattepligtige indkomst, vil være skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5a, såsom erstatninger for tort. Ved tort forstås den immaterielle skade, som er forvoldt under sådanne for Klager krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder, at de er egnede til at krænke Klagers selv- og æresfølelse, dvs. Klagers opfattelse af eget værd om omdømme, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Denne vurdering er subjektiv.

Afgørende for skattefriheden er endvidere, at udbetalingen foretages som en sumudbetaling og ikke løbende, idet udbetalingen derved vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4c, uagtet hvad erstatningen træder i stedet for.

En særlig lovhjemmel er ligningslovens § 7U. Efter denne bestemmelse medregnes godtgørelser i forbindelse med en arbejdstagers fratræden af stilling til den skattepligtiges indkomst. Som det fremgår af bilag 7 side 11, indtager SKAT det standpunkt, at godtgørelser for en retsstridig

krænkelse efter ligebehandlingsloven skal beskattes efter ligningslovens § 7U.

Det har været fast administrativ praksis, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven var skattefrie, jf. statsskattelovens § 5a, idet der har været lagt vægt på, at udbetalingen af godtgørelsen var

At kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderen havde lidt ved at blive forskelsbehandlet, jf. SKM2014.801.SKAT [min understregning].

SKAT har i styresignalet SKM2014.801.SKAT foretaget en skærpelse af denne praksis for godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven, således at godtgørelse efter denne lov i forbindelse med fratræden nu skal beskattes efter ligningslovens § 7U. Henset til at godtgørelsen er ydet i henhold til ligebehandlingsloven finder styresignalet ikke anvendelse. Under alle omstændigheder gælder styresignalet kun for godtgørelser hvortil der erhverves endelig ret til den 12. decem­ ber 2014 eller senere. Henset til at der er erhvervet ret til godtgørelsen før den 12. december 2014 gælder styresignalet under alle omstændigheder ikke i nærværende sag.

Det gøres derfor gældende, at sagen skal behandles i overensstemmelse med den praksis og de regler, der var og fandtes før den 12. december 2014.

Som det fremgår af styresignalet vedrører skærpelsen alene godtgørelse ydet efter forskelsbehandlingsloven, idet godtgørelser efter ligebehandlingsloven altid har skullet beskattes

i henhold til ligningslovens § 7U. Det vil sige, at der nu sker en skattemæssig ensretning af den skattemæssige behandling af en godtgørelse for en retsstridig krænkelse, idet denne godtgørelse hidtil efter forskelsbehandlingsloven har været skattefri, medens den efter ligebehandlingsloven

har skullet beskattes efter ligningslovens § 7 U.

4.Forskelsbehandling

Overskriften til forskelsbehandlingslovens § 2 er "forbud mod forskelsbehandling". Såfremt der desuagtet bliver forskelsbehandlet efter forskelsbehandlingsloven, er der hjemmel til at kræve en godtgørelse. Altafgørende for at kræve en godtgørelse efter denne lov er, hvorvidt en person er blevet forskelsbehandlet.

I henhold til forarbejderne til ligebehandlingsloven, så er "enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel som defineret i graviditetsdirektivet, Rdir 92/85 [en] direkte forskelsbehandling [...]". Altafgørende for at kræve en godtgørelse efter ligebehandlingsloven er, hvorvidt en person er blevet forskelsbehandlet.

Forskellen mellem forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven er, at der forskelsbehandles efter forskelsbehandlingsloven såfremt det sker på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, medens der forskelsbehandles efter ligebehandlingsloven såfremt det sker på grund af køn, graviditet, barsel og adoption.

Når der henses til at forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven stort set er identiske bør der ikke være skatteretlige hensyn, der bevirker at en godtgørelse skal behandles skattemæssigt anderledes.

Når Klager ved at blive forskelsbehandlet efter ligebehandlingsloven modtager en godtgørelse som en kompensation for en retsstridig krænkelse, skal godtgørelsen være omfattet af den tidligere administrative praksis:

At kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderen havde lidt ved at blive

forskelsbehandlet, jf. SKM2014.801.SKAT [min understregning].

4.1Administrativ praksis og skøn

Som det fremgår ovenfor, har det været fast administrativ praksis, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven var skattefrie.

Denne administrative praksis ses navnlig i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR hvor godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7 var skattefrie i medfør af statsskattelovens § 5a.

En godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven har hidtil - før vedtagelsen af styresignalet - været underlagt et administrativt skøn - et skøn over hvad godtgørelsen træder i stedet for. Et sådant skøn skal og skulle ikke foretages når godtgørelsen er ydet i henhold til ligebehandlingsloven idet der i SKATs juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.A.3.5.2.2 fremgår

"En lønmodtager, der direkte bliver afskediget, fordi lønmodtageren har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse. Se ligebehandlingslovens § 15, jf. §§ 2-4. Godtgørelsen skal beskattes efter LL § 7 U. Det samme gælder for godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9. [min understregning]

Selvom der objektivt set ikke er forskel på godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, idet den erlægges en person for at være blevet forskelsbehandlet, er godtgørelsen skattemæssigt blevet behandlet forskelligt.

Det kan opsummerende anføres, at en godtgørelse for forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven har været omfattet af den administrative praksis og været skattefri, medens godtgørelse for forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven skal være omfattet af ligningslovens § 7 U. Der er således ikke objektive saglige hensyn, der kan danne grundlag for at behandle to identiske godtgørelser skattemæssigt forskelligt.

En retsstridig krænkelse der for den pågældende er hånende, krænkende eller ydmygende og egnet til at krænke den pågældendes selv- og æresfølelse, dvs. den pågældendes opfattelse af eget værd og omdømme, jf. erstatningsansvarslovens § 26, kan de facto ske efter både forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, og godtgørelsen skal derfor ikke vurderes efter hvilken lov den er ydet.

4.2Sammenfattende

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at der skal foretages et skøn over hvad indtægten konkret træder i stedet for, og dette skøn er ved SKATs juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.A.3.5.2.2 sat under regel når godtgørelse ydes efter ligebehandlingsloven, hvilket er i strid med forbud mod skøn under regel.

Det gøres endvidere gældende, at godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven skal behandles skattemæssigt ens, jf. ligebehandlingsprincippet, idet der ikke er saglige hensyn der kan begrunde at godtgørelserne skal behandles skattemæssigt forskelligt.

Henset til at godtgørelsen er ydet før SKM2014.801.SKAT er trådt i kraft og før den i styresignalet angivne dato, skal godtgørelsen vurderes i forhold til hidtidig praksis hvilket indebærer, at Landsskatteretten skal vurdere hvad indtægten træder i stedet for.

Godtgørelsen skal derfor vurderes overensstemmende med blandt andet SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.

5.Kvalificering af indtægten

Den omstændighed, at Klager er blevet afskediget på grund af sin graviditet er en hånende og ydmygende omstændighed for Klager, der i væsentlig grad har nedsat Klagers opfattelse af eget værd på arbejdspladsen. Klager har følt at hun i væsentligt omfang var stillet dårligere i forhold til andre med samme uddannelse og anciennitet samt i forhold til køn, ligesom Klager har følt at der var blevet set negativt på sin graviditet.

Det er for kvinder en grov forskelsbehandling at blive stillet dårligere grundet graviditet.

Afskedigelsen er en direkte forskelsbehandling, og godtgørelsen er erlagt for at kompensere for den retsstridige krænkelse, som Klager havde lidt ved at blive forskelsbehandlet.

Indtægten træder efter Klagers standpunkt i stedet for en erstatning for tort. Efter Klagers opfattelse bør det ikke være afgørende, om krænkelsen fører til ophør af ansættelsesforholdet hvilket vil medføre, at indtægten skal behandles efter ligningslovens § 7 U, men om godtgørelsen kan anses for en tortlignende godtgørelse, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

6.Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende

atArbejdsgiver retsstridigt har krænket Klager ved at forskelsbehandle Klager grundet sin

graviditet

atKlager er blevet forskelsbehandlet,

atIndtægten er erhvervet før styresignalet SKM2014.801.SKAT trådte i kraft

atIndtægten træder i stedet for en erstatning, som har tortlignende karakter,

atIndtægten er ydet som en sumudbetaling og

atErstatningen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5a."

Klagerens brev af 7. maj 2015

"Med henvisning til Skatteankestyrelsens ovennævnte sagsnummer, i hvilken sag undertegnede har påklaget SKAT’s bindende svar af 10. december 2014 til Skatteankestyrelsen, skal jeg ved nærværende gøre Skatteankestyrelsen opmærksom på Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.285LSR.

I forhold til skærpelsen af godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven samt ligebehandlingsloven, jf. styresignalet SKM 2014.801SKAT, bemærkes det, at den nu trufne afgørelse fra Landsskatteretten stadfæster den hidtidige praksis, således at en godtgørelse for at blive forskelsbehandlet er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5A."

Landsskatterettens afgørelse

Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre der findes anden særlig lovhjemmel.

Overordnet er:

Ifølge opsigelser af 15. januar og 26. februar 2014 er baggrunden for klagerens opsigelse hendes langvarige sygemelding, og de deraf følgende væsentlige driftsmæssige konsekvenser for arbejdsgiveren. Der blev aftalt en erstatning på 8 måneders løn, svarende til 325.600 kr.

[Fagforeningen], ved [person1], har udtalt, at det er [Fagforeningen]s opfattelse, at godtgørelsen er givet forligsmæssigt for overtrædelse af ligebehandlingsloven, idet klageren var gravid, da hun bliver opsagt.

Landsskatteretten anser godtgørelsen for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at den modtagne godtgørelse er skattefri jf. statsskattelovens § 5. Der er lagt vægt på, at godtgørelsen er udbetalt i forbindelse med fratræden.

Det skal i øvrigt bemærkes, at godtgørelse som følge af uberettiget afskedigelse på grund af graviditet jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U. Der henvises i den forbindelse til SKM2014.355.SR.

Landsskatteretten stadfæster SKATs bindende svar.