Kendelse af 18-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er professionel fodboldspiller. I indkomståret 2011 var klageren ansat på kontrakt ved den svenske fodboldklub [klub1].

Som følge af klagerens anmodning om ophævelse af sin kontrakt med [klub1], underskrev klageren en forligsaftale med [klub1] den 30. december 2011.

Af forligsaftalen fremgår blandt andet følgende:

”

2. GODTGØRELSE

2.1Det er aftalt, at [person1] betaler SEK 1,3 mio. (en million og trehundrede tusinde svenske kroner)

("Godtgørelsen") til [klub1], som vederlag for [klub1]s tiltrædelse af ophævelsen af ansættelseskontrakten, således at [person1] frit og uden begrænsninger kan indgå ny ansættelseskontrakt med [klub4] fra og med 1. januar 2012 og har herefter udover nærværende aftale ingen forpligtelser i forhold [klub1].

2.2Som en del af denne forligsaftale frafalder [person1] krav på december 2011 løn og bonus 2011 hos [klub1].

3. BETALINGSTERMIN

3.1Godtgørelsen betales halvårligt med SEK 185.714,30 efter følgende terminer: 1. juli 2012,

31. december 2012, 1. juli 2013, 31. december 2013, 1. juli 2014, 31. december 2014 og sidste termin 30. juni 2015.

(...)

5. BETINGELSE

Denne aftale er fra [person1] betinget af at [person1] indgår aftale med [klub4].

(...)”

Repræsentanten har opgjort boden på i alt 1.300.000 svenske kr. i henhold til forligsaftalen til 1.084.460 danske kr.

Klageren har for indkomståret 2012 selvangivet et fradrag på 1.200.000 kr. Efter det oplyste vedrører 1.084.460 kr. af det selvangivne fradrag boden i henhold til forligsaftalen.

Repræsentanten har oplyst, at klageren på baggrund af sin situation i [klub1] valgte at forhandle med den danske fodboldklub [klub4] før kontrakten udløb. Endvidere har han oplyst, at klageren indgik kontrakt med [klub4] den 1. januar 2012.

Klageren flyttede ifølge CPR-registeret sin adresse fra Sverige til Danmark den 16. januar 2012. Bopælsadressen blev oplyst til [adresse1] i [by1], der var samme adresse som klagerens nye arbejdsgiver. Den 1. april 2012 ændrede klageren folkeregisteradresse til [adresse2] i [by1].

Repræsentanten har fremsendt tilflytningsselvangivelse for klageren og oplyst, at han er flyttet til Danmark den 1. januar 2012 og er fuld skattepligtig til Danmark. SKAT har ligeledes oplyst, at der er indtrådt fuld skattepligtig til Danmark den 1. januar 2012.

Den 1. juli 2013 modtog SKAT klagerens selvangivelse for indkomståret 2012 og tilflytningsselvangivelse. Den 26. august 2013 kontaktede repræsentanten SKAT, da klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012 endnu ikke var frigivet.

SKAT besvarede repræsentantens henvendelse den 10. oktober 2013, hvor de blandt andet efterspurgte følgende vedrørende det indberettede fradrag:

”Hvad er det, der fratrækkes med 1.200.000 kr. som ligningsmæssigt fradrag - Øvrige lønmodtagerudgifter?

Ifølge papirselvangivelse:

Øvrige lønmodtagerudgifter over bundfradrag er selvangivet med 1.200.000 kr.

Ifølge TastSelv:

Pga indberetningsmaksimum på 999.999 kr. har I indberettet forholdet som følger, jf. jeres kommentar i TastSelv:

Felt 448 Løbende ydelser til godkendte foreninger 200.001 kr.

Felt 449 Øvrige lønmodtagerudgifter

999.999 kr.

På grund af beløbets størrelse bedes dokumentation på lønmodtagerudgifterne på i alt 1.205.500 kr. vedlagt.”

Den 11. oktober 2013 sendte repræsentanten en kopi af forligsaftalen med [klub1] og følgende mail til SKAT:

”(...)

Tilflytningsdag:

Den korrekte tilflytningsdag er den 1. januar 2012.

(...)

Lønmodtagerfradrag på kr. 1.200.000

[person1] måtte for at opnå kontrakt og indtjening fra [klub4] bryde sin kontrakt med den svenske fodboldklub [klub1], hvilket betød han måtte betale ca. SEK

1.377.095 for at komme ud af kontrakten således at han kunne spille for [klub4]. Betalingen af udgiften til [klub1] er således afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for [klub4], hvorfor der er taget fradrag for dette beløb.

Opsigelseskontrakten er medsendt, men den skal håndteres strengt fortroligt.

(...)”

SKAT har oplyst, at de kontaktede repræsentanten telefonisk den 14. oktober 2013 og sendte følgende mail til repræsentanten samme dag:

”Vi talte sammen pr. telefon dags dato vedrørende dannelse af årsopgørelser 2011 og 2012 til [person1]. Efter din høflige anmodning har jeg i dag dannet årsopgørelserne ud fra de selvangivne beløb.

Det blev aftalt, at jeg sender en forespørgsel vedrørende det selvangivne fradrag på 1.200.000 kr. som øvrige lønmodtagerudgifter, der dog af systemtekniske årsager fremgår på årsopgørelsen i følgende to beløb:

Felt 448 – Løbende ydelser til godkendte foreninger200.001 kr.

Felt 449 – Øvrige lønmodtagerudgifter999.999 kr.

Dannelse af årsopgørelse 2012 kunne ske efter modtagelse af email af 11. oktober 2013, hvor I selvangav værdier af aktier i henstandsbeholdningen på tilbageflyttedatoen.

For den gode ordens skyld gøres opmærksom på, at min henvendelse vedrørende de manglende oplysninger ikke var en kontrol af selvangivne beløb, men om det forhold, at der manglede selvangivelsesoplysninger med henblik på dannelse af årsopgørelse. Kontrol af de selvangivne beløb vil kunne ske på et senere tidspunkt efter de almindeligt gældende regler.

Årsopgørelserne 2011 og 2012 er indberettet/frigivet i overensstemmelse med vores aftale pr. telefon dags dato.

Forespørgsel vedrørende lønmodtagerfradraget på 1.200.000 kr.

Det selvangivne lønmodtagerfradrag er af en størrelsesorden, der gør, at vi spørger om forholdet med det samme.

Ved vores telefonsamtale redegjorde du for, at der efter din opfattelse er fradrag for indkomståret 2012 på det beløb, som [person1] kontraktmæssigt har forpligtet sig til at udrede over for fodboldklubben [klub1] for at bryde sin kontrakt.

Det aftaltes, at du på forespørgsel ville indsende en specifik opgørelse, der relaterer sig til det selvangivne beløb på 1.200.000 DKK som øvrige lønmodtagerudgifter 2012.

Herunder med:

Hvis det var [klub4], som direkte af [klub1], havde købt rettigheden til [person1]s arbejdsindsats, ville [klub4] jo heller ikke få fradrag for transfersummen på pligterhvervelsestidspunktet, men skulle foretage afskrivninger.

Ved telefonsamtalen oplyste du, at [person1] forpligtelse til at betale [klub1] det selvangivne beløb på 1.200.000 DKK ikke indgår på [person1]s svenske deklaration, således at ingen del af dette beløb er fratrukket både i Danmark og i Sverige.

Mit udgangspunkt ved telefonsamtalen var følgende:

Hvis en person bosat i udlandet indgår aftale med en udenlandsk klub om at købe sig fri af sin kontrakt med sin arbejdsgiver, skal dette forhold ikke relateres til indkomstopgørelsen i Danmark, men indkomstopgørelsen i det pågældende udland og fradrag vil skulle vurderes efter dette lands praksis på området. Der skal jo ikke svares skat til Danmark i den modsatte situation, hvis det var [klub1], der som arbejdsgiver, ville frigøre sig for en kontrakt med en fodboldspiller og der blev aftalt en sign-off ydelse til spilleren. En sådan sign-off ydelse ville jo fuldt ud skulle beskattes i bopælslandet Sverige, hvor lønmodtageren er bosiddende og ansat hos svensk arbejdsgiver.

Når fodboldspilleren så har frikøbt sig for sin kontraktforpligtelse, indgår han kontrakt med f.eks. [klub4], men selve det forhold, at han har frikøbt sig for sin kontraktforpligtelse, mens han boede i udlandet vedrører ikke den danske indkomstopgørelse.

Du argumenterede ved telefonsamtalen for, at ovenstående frikøb af kontrakt ikke skal anses isoleret, men som en handel de facto indgået mellem [klub1] og [klub4]. Aftalen er indgået således det alene er ved skifte til [klub4], at den står ved magt.

Hvis [klub4] havde betalt transfersum til [klub1], skulle [person1] ikke være beskattet af denne. Nu afholder [person1] selv sin "transfersum" over for [klub1] og skal have fradrag ligesom [klub4] ville kunne have foretaget afskrivning på transfersummen.

Hvis [person1]s indløsning af sin kontraktsforpligtelse skal anses som et samlet hele, som om det var [klub4], der køber spilleren af [klub1], og ikke som en isoleret situation i Sverige, hvor [person1] køber sig fri af sin kontrakt og derefter tegner ny kontrakt; hvad er så årsagen til, at det ikke er [klub1] og [klub4], der er de direkte kontraktparter?”

Den 28. marts 2014 sendte SKAT følgende brev til repræsentanten:

”Jeg skal venligst erindre om vores aftale om besvarelse af SKATs email af 14. oktober 2013 vedrørende [person1]s årsopgørelse for indkomståret 2012.

Jeg havde ikke sat svarfrist på, da I var af den opfattelse, at SKAT havde været for længe om at få dannet årsopgørelsen for indkomståret 2012.

Nu skal vi dog have færdigbehandlet sagen, så I bedes venligst indsende besvarelse senest 4. april 2014.”

Repræsentanten besvarede mailen samme dag med følgende:

”Jeg var slet ikke opmærksom på, at der skulle være et udestående. Har du mulighed for at genfremsende den mail, som du henviser til, så skal vi naturligvis nok svare.”

SKAT udsendte den 5. juni 2014 deres forslag til afgørelse vedrørende klagerens selvangivne fradrag.

Den 4. juli 2014 sendte repræsentanten følgende indsigelser til SKATs forslag:

Vi skal hermed på vegne af skattyder meddele, at vi ikke anerkender den af SKAT foreslåede forhøjelse af skatteyders indkomst for 2012 med kr. 1.200.000.

SKAT har tilbage i 2013 behandlet og godkendt fradraget, hvorfor vi står uforstående overfor agterskriveisen.

Sagens faktuelle forhold er således, at SKAT i 2013 ikke ville frigøre årsopgørelsen for 2012 før bl.a. det selvangivne lønmodtagerfradrag på kr. 1.200.000 var blevet undersøgt. SKAT anmodede i en mail af 10. oktober 2013 om dokumentation for lønmodtagerudgifter. Skatteyder besvarede via sin repræsentant forespørgslen den 11. oktober 2013. Der opstod en dialog mellem SKAT og skatteyder (ved repræsentant). SKAT valgte herefter at afgøre sagen ved at frigive årsopgørelsen. SKAT har således konkret behandlet lønmodtagerfradraget for 2012 og har afgjort sagen ved at udsende årsopgørelse den 14. oktober 2013 i overensstemmelse med det selvangivne.

Der henvises til bilag 1, der omfatter den oprindelige forespørgsel fra SKAT samt bilag 2, der omfatter e-mail korrespondance, som der henvises til i SKATs agterskrivelse.

Der henvises til bilag 3, der angiveligt omfatter den "rykker", som SKAT henviser til i agterskrivelsen. Skatteyder har svaret på alle anmodninger fra SKAT, og der er ikke fremsendt rykker for et svar, som anført af SKAT.

Vi forstår bilag 2, som en opsummering af sagen og SKATs begrundelse for at frigive årsopgørelsen efter SKATs undersøgelser af bl.a. lønmodtagerfradraget. SKAT konkluderer i anden linje "Efter din høflige anmodning har jeg i dag dannet årsopgørelserne ud fra de selvangivne beløb". I resten af e­ mailen opsummeres, at der dels var en forespørgsel vedrørende lønmodtagerfradraget og dels de svar SKAT havde modtaget telefonisk samt argumenter for og imod fradrag. Konklusionen er, at fradraget blev imødekommet ved frigivelse af årsopgørelsen. Det fremgår ikke at e-mailen, at der mangler yderligere oplysninger ligesom en egentlig anmodning om oplysninger efter SKATs forvaltningspraksis aldrig er sendt til skatteyder.

SKAT tager et forbehold i sin e-mail "Kontrol af de selvangivne beløb vil kunne ske på et senere tidspunkt efter de almindeligt gældende regler". Vi forstår dette således, at SKAT senere kan foretage en undersøgelse af de øvrige forhold i selvangivelsen. Dette betyder naturligvis ikke, at SKAT nu kan genoptage det allerede grundigt behandlede forhold omkring lønmodtagerfradrag.

Vi finder agterskrivelsen uheldig, da en skatteyder bør have tillid til, at når SKAT har gennemgået og godkendt et fradrag, så opstår der ikke efterfølgende en skattesag om det nøjagtigt samme forhold.

Selvom vi ikke mener, at SKAT er berettiget til at genoptage en skattesag, skal vi nedenfor kort redegøre for følgende:

Valutakursomregning:

[person1] har jf. Forligsaftalen med [klub1] forpligtet sig til at betale en bod på SEK 1.300.000 for at kunne indgå kontrakt med og erhverve indkomst fra [klub4]. Boden ville kun blive udløst i det tilfælde, at [person1] indgik en kontrakt med [klub4], hvilket han gjorde pr. 1. januar 2012.

[person1] h.ar således på pligtigpådragelsestidspunktet, 1. januar 2012, forpligtet sig til, at betale boden på SEK 1.300.000. Valutakursen var på pligtpådragelsestidspunktet 83,42. Hans bod svarer således til kr. 1.084.460.

Ej fradrag for de første kr. 5.500, jf. Ligningslovens §9, stk. 1

[person1] har ved selvangivelsen for 2012 indberettet øvrige lønmodtagerudgifter på i alt kr. 1.200.000. De kr. 1.084.460 vedrører forligsaftalen mellem [klub1] og [person1]. Herudover har [person1], som professionel fodboldspiller, ligningsmæssigt fradrag for agent fee hvilket udgør kr,. 121.040.

Der er på denne baggrund taget højde for lovbestemmelsen i ligningslovens §9, stk. 1, om bundfradrag for kr. 5.500 for øvrige lønmodtagerudgifter, idet der kun er angivet ligningsmæssige fradrag for i alt kr. 1.200.000.

Begrundelse for fradrag i indkomståret 2012

De kr. 1.084.460 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i indkomståret 2012 jf. SL §6a. Det er endvidere vores vurdering, at boden, som skal betale i rater jf. forligsaftalen, er en endelig retlig forpligtelse i 2012 til at betale det pågældende beløb.

I forligsaftalen med [klub1], som blev underskrevet den 30. december 2011, blev det beskrevet, at hvis der ikke blev indgået en ny ansættelseskontrakt med [klub4] for indkomståret 2012, så ville forligsaftalen falde bort. Idet der blev indgået en kontrakt med [klub4] for indkomståret 2012, anser vi forligsaftalen for at være i direkte forbindelse med indkomsten fra [klub4], hvorved der er sket en endelig og retlig forpligtelse i indkomståret 2012 til at betale kr. 1.084.460 for at opnå indtægt fra [klub4].

[person1] valgte på baggrund af sin situation i [klub1], at forhandle med [klub4] før kontraktsudløb. Han søgte andre veje, hvilket så også betød, at forliget blev indgået mellem [person1] og [klub1]. [klub4] var således ikke part i forliget mellem [person1] og [klub1], men tegnede blot en ny kontrakt med [person1].

Der er, som det fremgår af forligsteksten, en snæver, direkte og umiddelbar sammenhæng mellem den erhvervede indkomst fra [klub4] i 2012 og betaling af kr. 1.084.460 til [klub1]. Skatteyder har ikke erhvervet et nyt indkomstgrundlag, som professionel allerede etableret fodboldspiller, men har blot for at kunne erhverve lønindkomst fra Danmark ([klub4]) måtte afholde en udgift. Det er ikke anderledes end andre lønmodtageres udgifter for at kunne erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften er afholdt samtidig med, og afhængig af, indkomsten fra [klub4] og er følgelig fradragsberettiget i indkomståret 2012.

Vi anmoder om, at SKAT fortsat anerkender skatteyders lønmodtagerfradrag for 2012.”

Den 1. december 2014 traf SKAT den påklagede afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for klagerens udgifter til betaling af bod til sin tidligere arbejdsgiver på i alt 1.084.460 kr.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Efter statsskattelovens § 5, litra a, er der fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Udgiften må ikke være anvendt til tilvejebringelse af selve indkomstgrundlet. Statsskattelovens § 6, litra a, giver således ikke fradragsret for etableringsudgifter. Udgifter til at etablere et nyt fremtidigt indkomstgrundlag er en anlægsudgift, der ikke giver ret til fradrag.

Der træffes herved afgørelse om, at du ikke har fradragsret for din betaling af bod til din tidligere arbejdsgiver den svenske fodboldklub [klub1]. Du har ikke haft udgifterne for, at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst i Danmark. Reglerne står i ligningslovens§ 9, stk. 1, og statsskattelovens § 6, litra a. Betalingen af udgiften anses for at være foretaget for at bevare indkomstkilden.

Erstatning ydet til din tidligere arbejdsgiver den svenske fodboldklub [klub1] for at afbryde ansættelsesforholdet anses som et tab vedrørende indkomstkilden. Tillige er udgiften afholdt, mens du var fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Sverige, og altså inden du blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Betaling af bod til tidligere arbejdsgiver anses ikke for at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

Du har betalt dig fri af en kontrakt med fodboldklubben [klub1] i Sverige og tegnede derefter kontrakt med fodboldklubben [klub4] i Danmark. Du har efter SKATs opfattelse ikke fradrag i Danmark for den bod, som du forpligtede dig til at betale til din tidligere udenlandske arbejdsgiver for opsigelse af kontrakt i utide.

En lønmodtagers erstatningssum ydet til arbejdsgiver for at kunne få lov til at bryde ansættelseskontrakten er efter SKATs opfattelse ikke en fradragsberettiget driftsudgift for lønmodtageren.

Betalingen for at komme ud af kontrakten med [klub1] anses for at være foretaget for at bevare indkomstkilden.

Pligtpådragelsestidspunktet ligger forud for indtræden af din fulde skattepligt til Danmark – periodisering

Også selv om din betaling af bod skulle have været fradragsberettiget efter danske skatteregler, ville du alligevel ikke kunne opnå fradrag på din danske indkomstopgørelse, idet pligtpådragelsestidspunktet anses at være den 30.12.2011, dvs. forud for din indtræden af skattepligt til Danmark, hvilken indtrådte den 01.01.2012.

Pligtpådragelsestidspunktet for din udgift i relation til din forpligtelse til betaling af bod til din tidligere arbejdsgiver [klub1] anses at være tidspunktet for forligsaftalens indgåelse den 30.12.2012.

Forligsaftalens betingelse om, at du skulle fortsætte din karriere i netop den danske fodboldklub [klub4] anses i skattemæssig henseende ikke for at udskyde pligtpådragelsestidspunktet og anses derved ikke for at være en betingelse af suspensiv karakter.

Pligtpådragelsestidspunktet den 30.12.2011 ligger forud for indtræden af din fulde skattepligt til Danmark den 01.01.2012, hvorfor din forpligtelse til at betale bod til din tidligere arbejdsgiver [klub1] allerede af den grund anses at være din danske indkomstopgørelse uvedkommende.

Din repræsentant skriver i indsigelsen til SKATs forslag af 5. juni 2014 følgende:

”...I forligsaftalen med [klub1], som blev underskrevet den 30. december 2011, blev det beskrevet, at hvis der ikke blev indgået en ny ansættelseskontrakt med [klub4] for indkomståret for indkomståret 2012, så ville forligsaftalen falde borg. Idet der blev indgået en kontrakt med [klub4] for indkomståret 2012, anser vi forligsaftalen for at være i direkte forbindelse med indkomsten fra [klub4], hvorved der er sket en endelig og retlig forpligtelse i indkomståret 2012 til at betale kr. 1.084.460 for at opnår indtægt fra [klub4]...”

SKAT bemærker hertil:

Det er vores opfattelse, at forligsaftalens tekst om at den kun er gældende, hvis du indgår kontrakt med fodboldklubben [klub4] ikke udskyder pligtpådragelsestidspunktet. Det anses altså ikke som en betingelse af suspensiv karakter i skattemæssig henseende.

Denne betingelse anses altså at være det der i skatteretten benævnes som en resolutiv betingelse i modsætning til en suspensiv betingelse.

Pligtpådragelsestidspunktet i forhold til betaling af bod anses at være sket ved indgåelse af forligsaftalen med [klub1] som er underskrevet af begge parter den 30.12.2011.

Dette begrundes som følger. Fodboldklubben [klub1] må antages at have varetaget egne økonomiske interesser i forbindelse med indgåelsen af forligsaftalen med dig, og betingelsen om at det netop skulle være [klub4], du skulle fortsætte din karriere i, må for din tidligere arbejdsgiver [klub1] antages at være af underordnet betydning for forligets indgåelse. Din tidligere arbejdsgiver fodboldklubben [klub1] ville antageligt næppe have stillet sig anderledes, hvis du f.eks. skulle fortsætte din karriere i [klub2] eller [klub3]. Eller for den sags skyld, om dit ønske om at bryde kontrakten f.eks. var fordi, at du ville vælge en anden levevej.

Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet. Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR.

Din kontrakt med [klub4] blev ifølge oplysninger fra din repræsentant indgået den 01.01.2012, dvs. kun to dage efter indgåelsen af forligsaftalen med [klub1] den 30.12.2011, så den antages reelt at have været på plads på tidspunktet for indgåelse af forligsaftalen to dage tidligere. Også med tanke på, at den blev skrevet ind i forligsaftalen den 30.12.2011. Du var selv herre over at få indgået kontrakten med fodboldklubben [klub4].

Denne betingelse i din forligsaftale med fodboldklubben [klub1] anses at være for underordnet betydning for din tidligere arbejdsgiver [klub1] og tillige have karakter af en formsag, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen ville blive opfyldt. Skattemæssigt anses pligtpådragelsestidspunktet således at være den 30. december 2011, dvs. forud for indtræden af fuld skattepligt til Danmark.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til et fradrag for lønmodtageromkostninger på i alt 1.084.460 kr. vedrørende betaling af bod til sin tidligere arbejdsgiver [klub1].

Repræsentanten har hertil anført følgende:

”SKAT har tilbage i 2013 behandlet og godkendt lønmodtagerfradraget, hvorfor vi er uforstående over SKATs afgørelse.

Sagens faktuelle forhold er således, at SKAT i 2013 ikke ville frigøre årsopgørelsen for 2012 før bl.a. det selvangivne lønmodtagerfradrag på kr. 1.200.000 var blevet undersøgt. SKAT anmodede i en mail af 10. oktober 2013 om dokumentation for lønmodtagerudgifter. Skatteyder besvarede via sin repræsentant forespørgslen den 11. oktober 2013 og fremsendt alle sagens oplysninger. Der opstod en dialog mellem SKAT og skatteyder (ved repræsentant). SKAT valgte herefter at afgøre sagen ved at frigive årsopgørelsen. SKAT har således konkret behandlet lønmodtagerfradraget for indkomståret 2012 og har afgjort sagen ved frigivelse af årsopgørelse den 14. oktober 2013 i overensstemmelse med det selvangivne.

Der henvises til bilag 2, der omfatter den oprindelige forespørgsel fra SKAT samt bilag 2, der omfatter e-mail korrespondance, som der henvises til i SKATs afgørelse.

Der henvises til bilag 3, der angiveligt omfatter den "rykker", som SKAT henviser til i agterskrivelsen. Skatteyder har svaret på alle anmodninger fra SKAT, og der er ikke fremsendt rykker for et svar, som påstået af SKAT.

SKAT har konkluderet i e-mail "Efter din høflige anmodning har jeg i dag dannet årsopgørelserne ud fra de selvangivne beløb". I resten af e-mailen opsummeres, at der dels var en forespørgsel vedrørende lønmodtagerfradraget og dels de svar SKAT havde modtaget telefonisk samt argumenter for og imod fradrag. Konklusionen er, at fradraget blev imødekommet ved frigivelse af årsopgørelsen. Det fremgår ikke af e-mailen, at der mangler yderligere oplysninger ligesom en egentlig anmodning om oplysninger efter SKATs forvaltningspraksis aldrig er sendt til skatteyder.

SKAT tager et forbehold i sin e-mail "Kontrol af de selvangivne beløb vil kunne ske på et senere tidspunkt efter de almindeligt gældende regler". Vi forstår dette således, at SKAT senere kan foretage en undersøgelse af de øvrige forhold i selvangivelsen. Dette betyder naturligvis ikke, at SKAT nu kan genoptage det allerede grundigt behandlede forhold omkring lønmodtagerfradrag.

Vi finder SKATs afgørelse ugyldig, da en skatteyder bør have tillid til, at når SKAT har gennemgået og godkendt et fradrag, så opstår der ikke efterfølgende en skattesag om det nøjagtigt samme forhold.

Selvom vi ikke mener, at SKAT er berettiget til at genoptage en allerede afgjort skatteansættelse, skal vi, såfremt sagen realitetsbehandles på ny, nedenfor redegøre for skatteyders fradragsret for lønmodtageromkostningerne:

[person1] har jf. Forligsaftalen med [klub1] forpligtet sig til at betale en udgift på SEK 1.300.000 for at kunne indgå kontrakt med og erhverve indkomst fra [klub4]. Udgiften ville kun blive udløst i det tilfælde, at [person1] indgik en kontrakt med [klub4], hvilket han gjorde pr. 1. januar 2012.

De DKK 1.084.460 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i indkomståret 2012 jf. SL §6a. Det er endvidere vores vurdering, at udgiften, som skal betale i rater jf. forligsaftalen, er en endelig retlig forpligtelse i 2012 til at betale det pågældende beløb.

I forligsaftalen med [klub1], som blev underskrevet den 30. december 2011, blev det beskrevet, at hvis der ikke blev indgået en ny ansættelseskontrakt med [klub4] for indkomståret 2012, så ville forligsaftalen falde bort. Idet der blev indgået en kontrakt med [klub4] for indkomståret 2012, anser vi forligsaftalen for at være i direkte forbindelse med indkomsten fra [klub4], hvorved der er sket en endelig og retlig forpligtelse i indkomståret 2012 til at betale kr. 1.084.460 for at opnå indtægt fra [klub4].

[person1] valgte på baggrund af sin situation i [klub1], at forhandle med [klub4] før kontraktsudløb. Han søgte andre veje, hvilket så også betød, at forliget blev indgået mellem [person1] og [klub1]. [klub4] var således ikke part i forliget mellem [person1] og [klub1], men tegnede en ny kontrakt med [person1]. Kontrakten med [klub4] var dog afhængig af forliget.

Der er, som det fremgår af forligsteksten, en snæver, direkte og umiddelbar sammenhæng mellem den erhvervede indkomst fra [klub4] i 2012 og betaling af kr. 1.084.460 til [klub1]. Skatteyder har ikke erhvervet et nyt indkomstgrundlag, som professionel allerede etableret fodboldspiller, men har blot for at kunne erhverve lønindkomst fra Danmark ([klub4]) måtte afholde en udgift. Det er ikke anderledes end andre lønmodtageres udgifter for at kunne erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften er afholdt samtidig med, og afhængig af, indkomsten fra [klub4] og er følgelig fradragsberettiget i indkomståret 2012.

Faktuelle fejl i SKATs afgørelse

SKAT anfører at lønmodtager udgifter er afholdt i indkomståret 2011. Det er ikke korrekt, udgiften er afholdt i 2012. Betalingerne er således først sket i 2012.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Med henvisning til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 21. november 2017, skal vi hermed fremkomme med supplerende bemærkninger.

Hidtil fremsatte bemærkninger vedrørende såvel formaliteten som det materielle fastholdes, idet følgende skal suppleres vedrørende det materielle.

Skatteankestyrelsen gør gældende, at pligtpådragelsestidspunktet anses at være indtrådt inden [person1]s fulde skattepligt til Danmark var indtrådt. SKAT anser forpligtelsen for resolutiv. Dette bestrides.

Det er korrekt, at forliget blev indgået inden klagers skattepligtig til Danmark indtrådte, men pligten til at betale for frigørelse af kontrakten indtrådte alene, såfremt der blev indgået kontrakt med [klub4]. På tidspunktet for forligets indgåelse, var det ikke tegnet kontrakt med [klub4].

Det bestrides som værende ukorrekt og udokumenteret, når Skatteankestyrelsen anfører, at ”Det må således formodes, at betingelsen i forligsaftalen alene var en formsag, da det formodes, at aftalen med [klub4] var på plads op tidspunktet for indgåelse af forligsaftalen”.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at indgåelse af en spillerkontrakt adskiller sig væsentligt fra indgåelse af en sædvanlig kontrakt om for eksempel overdragelse af løsøre eller indgåelse af en ansættelseskontrakt. For det første er der en lang række betingelser, der skal være opfyldt, førend en klub kan erhverve spillerlicens på den pågældende spiller, spilleren skal gennemgå et lægetjek, og endelig er der strenge oplysningskrav til den erhvervende klub. Det bestrides således, at der den 30. november 2011 var tale om en formsag. Der forelå ikke en aftale førend kontrakten blev underskrevet 1. januar 2012.

Den 30. november 2011 var dermed uvist, om [person1] var forpligtet til at betale for frigørelse. Det gøres gældende, at aftalen var suspensiv, og at pligten til at betale godtgørelsen først indtrådte den 1. januar 2012.

Det fastholdes, at klageren har fradragsret for udgiften til frigørelse, jf. statsskatteloven § 6.

Klagers betaling for frigørelsen kan sidestilles med en klubs betaling af transfer. Sædvanligvis betaler den erhvervende fodboldklub en transfer til den afstående klub, som betaling for at frigive spillerende i en kontraktsperiode. I nærværende tilfælde er det ikke den erhvervende klub [klub4], der betaler, men spilleren selv, der betaler for at blive løst/frigivet for kontrakt i utide. Der er i realiteten ingen forskel på, om betalingen benævnes transfer eller fratrædelsesgodtgørelse.

Det følger af praksis, jf. SKM2010.553HR, at modtagelse af transfer er skattepligtigt, jf. statsskatteloven § 4 og at betaling kan afskrives, jf. statsskattelovens § 6. Det følger af Højesterets bemærkning, at dette er en følge, selvom klubben ikke er næringsdrivende med køb og salg af spillere. Højesteret afviste i nærværende sag, at transferindtægter og udgifter var skattefritaget jf. statsskattelovens § 5, og afviste dermed, at der med betaling af transfer var tale om køb og salg af indkomstgrundlag.

Som gældende i Højesteret dom, er klagers betaling for frigørelse af kontrakt med [klub1] ikke en udgift afholdt for at etablere indkomstgrundlag, men en udgift afholdt for at sikre forsat udnyttelse af hans indkomstgrundlag, klagers spilleregenskaber.

Kan SKAT ikke anerkende fuldt fradrag i 2012, tilpligtes SKAT at anerkende, at [person1] kan afskrive udgiften over kontraktsperioden, jf. statsskatteloven § 6.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitetsindsigelse

SKAT skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en skatteansættelse og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT sendte den 4. juli 2014 forslag til afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 og traf afgørelse den 1. december 2014. Fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er således opfyldt. Det bemærkes herved, at klageren ikke var omfattet af den korte ligningsfrist.

Repræsentanten har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, da SKAT ved udskrivelse af årsopgørelsen for indkomståret 2012 havde behandlet og godkendt fradrag vedrørende bod i henhold til den fremlagte forligsaftale.

SKAT har i mail af 14. oktober 2013, i forbindelse med frigivelse af årsopgørelsen, anmodet om yderligere dokumentation for det selvangivne fradrag på 1.200.000 kr. Det forhold, at SKAT frigiver årsopgørelsen er ikke en positiv og entydig tilkendegivelse om, at fradraget er godkendt. SKAT har således været berettiget til at ændre ansættelsen, som i øvrigt er foretaget rettidigt.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at SKAT ved at frigive årsopgørelsen for indkomståret 2012 godkendte det pågældende fradrag. Der anses herefter ikke at være grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig.

Lønmodtagerfradrag

Lønmodtagere kan fradrage udgifter, der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang udgifterne overstiger et grundbeløb, der for indkomståret 2012 udgør 5.500 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse med afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Der er ikke ret til fradrag for udgifter til at etablere et nyt fremtidigt indkomstgrundlag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har betalt en bod til sin tidligere arbejdsgiver [klub1] for at kunne ophæve sin kontrakt før tid. De indgik den fremlagte forligsaftale, da klageren ønskede at indgå en kontrakt med [klub4].

Repræsentanten finder, at ophævelse af kontrakt og betaling af bod har været for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Klagerens udgift til betaling af bod til [klub1] anses ikke for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Her er blandt andet lagt vægt på, at udgiften ikke ses at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften ses i stedet af være afholdt til etablering af et nyt fremtidig indkomstgrundlag, da udgiften er afholdt for, at klageren kunne indgå kontrakt med [klub4].

Endvidere ses pligtpådragelsestidspunktet for udgiften ikke at være i indkomståret 2012.

Som udgangspunkt kan fradrag for driftsudgifter fratrækkes i den skattepligtige indkomst, når der er indtrådt en endelig retlig forpligtelse til at afholde udgiften og udgiftens størrelse kan opgøres. Som udgangspunkt er det ikke en betingelse, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

Det fremgår af forligsaftale mellem klageren og [klub1], at aftalen er betinget af, at klageren indgår kontrakt med [klub4] og dermed er betaling af bod gjort betinget. Beløbsstørrelsen af boden er fastsat i forligsaftalen. Det bemærkes, at [klub4] ikke er part i aftalen. Repræsentanten har oplyst, at klageren underskrev kontrakt med [klub4] den 1. januar 2012.

Der lægges herefter vægt på, at klageren må anses for selv at være herre over at få indgået kontrakt med [klub4].

Det bemærkes, at aftalen med [klub4] blev underskrevet den 1. januar 2012, hvilket kun var to dage efter forligsaftalen med [klub1] blev indgået. Det må således formodes, at betingelsen i forligsaftalen alene var en formsag, da det må formodes, at aftalen med [klub4] var på plads på tidspunktet for indgåelse af forligsaftalen.

Det er uden betydning i nærværende sag, at klageren først betalte boden fra indkomståret 2012 og frem.

Pligtpådragelsestidspunktet anses herefter at være i indkomståret 2011. Det bemærkes, at klageren først var skattepligtig til Danmark fra 2012.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at klagerens afholdte udgift til betaling af bod til sin tidligere arbejdsgiver [klub1] er en fradragsberettiget driftsomkostning og endvidere findes udgiften at henhøre til indkomståret 2011 efter pligtpådragelsesprincippet.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.