Kendelse af 29-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren har siden 1998 drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1] branchekoden 011100 ”Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø”. Det er oplyst, at virksomheden er et mindre landbrug med fedekvæg og planteavl. Der dyrkes byg, hvor størstedelen sælges og resten opfodres. Der er endvidere græsmarker til dyrene.

Sideløbende med driften af virksomheden har klageren haft anden indkomst.

Landbrugsvirksomheden bliver drevet fra ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1]. Ejendommen består af et stuehus og tre bygninger til erhvervsmæssig produktion. Ifølge oplysningerne fra BBR benyttes de tre bygninger som henholdsvis kostald, svinestald/garage og lade.

Klageren har oplyst, at klageren i sin produktion af kødkvæg har haft stor fokus på dyrevelfærd, så dyrene ikke har levet under stressede forhold. Dette har medført, at dyrene somme tider har en længere levetid, før de er slagteklare, hvilket kan betyde større omkostninger på nogle dyr i forhold til, hvis der var en mere intensiv produktion. Efter det oplyste er der til gengæld minimale omkostninger til dyrlæge ved denne metode.

Klageren har endvidere oplyst, at hendes mand er uddannet landmand, og at virksomheden er under afvikling.

Resultater

Ifølge regnskaberne for 2011-2017 har virksomheden haft følgende resultater:

Ifølge regnskaberne for 2010-2013 er driftsmidler opgjort til en værdi af 29.363 kr. Afskrivningsgrundlaget for bygninger er i samme periode angivet til 246.400 kr.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren selvangivet følgende resultater siden virksomhedens etablering:

Budgetter

Klageren har ikke fremlagt budgetter for virksomhedens drift.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 18.607 kr. for indkomståret 2011, 29.236 kr. for indkomståret 2012 og 16.321 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Afhængig af anden indkomst:

Du har i flere år haft indtægter ved siden af din virksomhed.

Det har været nødvendigt med konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskuddene i virksomheden.

Tidligere år med underskud

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at du skal sandsynliggøre, at der vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er dokumentation for at der ikke er udsigt til overskud iht. domspraksis.

Herudover kan henvises til:

Højesterets dom af 4-7-05 (SKM2005.301) Erhvervsmæssig virksomhed- Stutteri og

Højesterets dom af22-10-91 (TfS 1991.500) Travhestehold.

Du har selvangivet et samlet underskud af virksomhed indenfor de seneste 5 år på i alt -130.501 SKAT anser ikke din virksomhed for rentabel.

Tidligere udtaget til kontrol:

Du har endvidere været udtaget til kontrol i 2006, hvilket førte til den konklusion at din virksomhed i 2006 ikke var drevet erhvervsmæssigt, og der blev ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 45.629 kr. Du har derfor været informeret om reglerne om henholdsvis erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Regnskab og manglende budget..

(...)

Jf. nedenstående oversigt er der taget højde for driftsøkonomiske afskrivninger ved tidligere års indsendte regnskaber. Der skal være plads til driftsøkonomiske afskrivninger. De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes udfra et konkret skøn. Ifølge praksis iSKM2005.327 henvises til regnskabsstatistikker fra Landbrugets rådgivningscenter, hvor der regnes med 2-4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

Oversigten viser, at der ikke er tale om en rentabel drift.

Du har argumenteret for at resultat nu er positivt og at afskrivningerne er sat for højt vedrørende driftsmidler. Hertil kan SKAT dog kommentere at domspraksis siger, at selvom der har været overskud i et enkelt år betyder det ikke at driften kan anses for rentabel. Det er også vigtigt i denne sammenhæng at se på, hvorfor resultatet er forbedret i 2014. Her har SKAT dykket ned i regnskabet og kan se, at omsætningen er steget pga. at der er solgt mange dyr i 2014 i forhold til tidligere år. jf. nedenstående:

(...)

SKAT anser ikke det som begrundelse for at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig for 2011, 2012 og 2013 og med udsigt til overskud i fremtiden, idet virksomheden også forventes afviklet indenfor overskuelig fremtid.

Underskud af virksomhed.

Virksomheden anses ikke for at være rentabel. SKAT anser din virksomhed for ikke at være erhvervsmæssig, hvorfor der ikke er fradrag for underskud af virksomheden.

(...)

Alt dette gør at SKAT skønner din virksomhed for ikke erhvervsmæssig. Der er især lægt vægt på at virksomheden ikke er rentabel. Fortsat drift kræver konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskuddene. Der er ikke udsigt til rentabel drift fremover og virksomheden forventes afviklet indenfor overskuelig fremtid.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 18.607 kr. for indkomståret 2011, 29.236 kr. for indkomståret 2012 og 16.321 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

(...)

”Grunden til klagen er, at jeg vil påstå, at det er uundgåelig, at oparbejde et lille underskud, i en virksomhed som min når man gør alting ordentlig, ærlig og rigtig og man så alligevel får et underskud, må der være noget grundlæggende forkert i hele systemet.

Der bliver hele tiden lavet rigtig mange nye bestemmelser og krav. Og lige meget hvad man gør, så render man hele tiden, i hælene på sig selv.

I skats afgørelser, kan man læse, at man kun er en ”rigtig” virksomhed, hvis man køber dyre maskiner, og dermed opnår store afskrivninger.

Dette kan simpelthen ikke være rigtig (man læser om et landbrug som samlet skylder 360 milliarder!)

Det tager lang tid at oparbejde et overskud. Man skal først lave mange dyr, før man kan sælge mange dyr (så som er tilfældet i år).

Når jeg benytter maskinstationer (i stedet for at investere i dyre maskiner) så betaler jeg penge for det, og af disse penge, bliver der igen betalt skat – så pengene er jo ikke væk.

Selvfølgelig skal man ikke kunne leve højt og flot på samfundets bekostning, af et underskud men nu er det sådan, at vi hverken lever højt eller flot. Og de penge som SKAT (samfundet) skal have de er der, og de kommer af sig selv hen ad vejen. Nu står de nemlig sund og rask i stalden”.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren har drevet virksomheden siden 1998 sammen med sin ægtefælle, som efter det oplyste er uddannet landmand. Det lægges herefter til grund, at klageren har de nødvendige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsfagligt forsvarligt.

Virksomheden blev etableret i 1998, og den anvendte driftsform og virksomhedens karakter har ifølge det oplyste været uændret siden virksomhedens etablering og indtil den påbegyndte afvikling. I de påklagede indkomstår fra 2011-2013 har virksomheden således ikke været i en opstartsfase. Ved bedømmelsen af, om virksomheden har været erhvervsmæssig, skal der derfor lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater.

Landsskatteretten lægger som oplyst af SKAT til grund, at klageren har selvangivet underskud af driften i 15 af 20 driftsår. I indkomstårene 2007-2008, 2014 og 2016-2017 er selvangivet overskud på mellem 230 og 7.779 kr.

I overensstemmelse med klagerens regnskaber lægges det endvidere til grund, at driften af virksomheden i alle de påklagede år har udvist underskud allerede før driftsmæssige afskrivninger på -18.607 kr. for 2011, -29.236 kr. for 2012 og -16.321 kr. for 2013. Virksomheden var således utvivlsomt underskudsgivende i de påklagede år.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan lægges vægt på de opnåede overskud i indkomstårene 2014 og 2016-2017. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der ikke er indregnet driftsmæssige afskrivninger i resultaterne, og at der i indkomstårene 2015-2017 er indtægtsført tilbageførte ”egne produkter, driftsudgifter” på 40.000-50.000 kr., hvilket påvirker resultatet markant. Klageren har ikke redegjort nærmere for denne post, og hvad der konkret er tilbageført. Endelig bemærker Landsskatteretten, at der efter praksis ikke kan lægges afgørende vægt på, at der er opnået et positivt resultat i et enkelt år. Der henvises herved til Højesterets afgørelse af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at klageren har tilrettelagt sin drift under anvendelse af maskinstation, kan ikke medføre andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.