Kendelse af 03-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Sagens emne

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle har i indkomståret 2000-2002 modtaget en midlertidig invalidepension fra Tyskland. Størrelsen af ægtefællens uudnyttede personfradrag, efter personskattelovens § 10, stk. 3, blev påvirket af den udenlandske indkomst i form af pension, og påvirkede ligeledes klagerens mulighed for at udnytte fradraget i sin indkomstskat for indkomstårene 2003-2009.

SKAT har den 23. december 2013 udsendt styresignalet SKM 2013.920.SKAT vedrørende genoptagelse af skatteansættelser. Med SKM 2013.920.SKAT blev praksis for beregning af lempelse af visse udenlandske indkomster ændret. Lempelse i den danske skat for udenlandsk indkomst skal således ske, før personfradraget er fratrukket.

Det fremgår også af styresignalet, at der kan ske genoptagelse fra og med indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Skatteansættelserne for den omfattende personkreds vil automatisk blive genoptaget.

SKAT modtog den 6. november 2014 anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2009.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2009.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Begrundelse

SKAT har den 23. december 2013 udsendt styresignalet SKM2013.920.SKAT vedrørende genoptagelse som følge af Kommissionens åbningsskrivelse om personfradrag og fri bevægelighed.

Det fremgår af SKM2013.920.SKAT, at beregningsmetoden for lempelse af visse udenlandske indkomster ændres, og at der vil kunne ske genoptagelse fra og med indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Ifølge denne bestemmelse kan der ske genoptagelse fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Din anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2009 kan derfor ikke imødekommes.

SKATs bemærkninger til dine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse

Den danske regering modtog den 26. april 2013 en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at det efter Kommissionens opfattelse er i strid med den fri bevægelighed, når personer, der er hjemmehørende i Danmark, og har modtaget indkomst i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat, mister en forholdsmæssig del af deres personfradrag, fordi det beregningsteknisk henføres til den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen.

Den danske regering har underrettet Kommissionen om, at man kan tilslutte sig dens synspunkter.

På denne baggrund er praksis for modregning af personfradrag og beregning af lempelse ændret.

Når der sker en sådan praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet findes hjemlen for genoptagelse tilbage i tid i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Det fremgår af denne bestemmelse, at der kan ske genoptagelse fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelse af praksis. Da praksis er underkendt i 2013, kan der derfor ske genoptagelse af indkomstår fra og med 2010.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2009.

Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende:

”[person1], [adresse1], [by1], i det følgende betegnet ”klageren”, klager herved over SKATs afgørelse af 11. december 2014 (bilag 1).

Klageren påstår, at SKAT skal genoptage hans skatteansættelser for indkomstårene 2003-2009.

Til støtte for denne påstand gør klageren gældende, at det senest i 2004 må eller burde have stået klart for skattemyndighederne, at de afgørelser, der har betydet, at hjemmehørende personer, med indkomst fra en anden EU-medlemsstat, i visse tilfælde har mistet en forholdsmæssig del af deres personfradrag, har været i strid med helt grundlæggende EU-retlige regler, og at der derfor er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det bemærkes i den forbindelse, at der af EU-domstolen blev afsagt dom i sagen C-385/00 den 12. december 2002, i sagen C-234/01 den 12. juni 2003 og i sagen C-169/03 den 1. juli 2004.”

Klageren har desuden i genoptagelsesanmodningen af den 6. november 2014, anført følgende:

”Jeg vil gerne anmode om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for årene 2003-2009 vedr. SKM2013.920.SKAT, sagsnummer [...] for mig selv og min ægtefælle.

Begrundelsen er at den ændrede praksis har en væsentlig betydning på min skat hvert år på omkring 10.000-15.000 kr. Da min ægtefælles indtægt er lav, har det relativ stor betydning for vores samlede økonomiske forhold.

Jeg henvendte mig telefonisk til SKAT omkring 2005 netop fordi jeg fandt det forkert at størrelsen af min hustrus uudnyttede personfradrag blev påvirket af at hun havde en indtægt fra udlandet som hun ikke skulle betale skat af i Danmark. Men jeg fik at vide at det var sådan reglerne var. Nu læser jeg så at praksis var forkert, og EU-kommissionen har foranlediget at den nu er ændret.

Årene før 2003 er ikke relevante, da min ægtefælle da ingen indtægt havde. Jeg har forstået at skatteansættesen fra 2010 og frem korrigeres automatisk.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende:

”Hvor der kan være berettiget tvivl om en fortolkning, må det være rigtigst, at alene bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, finder anvendelse, således at de skattepligtige må tåle, at genoptagelse kun kan finde sted i et begrænset tidsrum før det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har erkendt, at de har foretaget en fejlagtig fortolkning.

I Skatteministeriets notat af 21. november 20131 hedder det imidlertid om den domspraksis fra EU- domstolen, der forelå i sagerne C-385/00 De Groot, C-234/01 Gerritse og C-169/03 Wallentin, at ”Med udgangspunkt i domspraksis på området må det anses for usandsynligt, at Domstolen i denne sag skulle give Danmark medhold.” (Min understregning).

Når skattemyndighederne, efter afsigelsen af disse domme, alligevel har valgt ikke at ændre praksis, har skattemyndighederne derfor handlet på en måde, der betyder, at betingelserne for at kunne kræve genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Man bliver ikke ansvarsfri af at vende det blinde øje til virkeligheden.”

SKATs udtalelse

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og kan derfor tiltræde denne.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at der kan ske genoptagelse af en skatteansættelse til gunst for den skattepligtige, hvis hidtidig praksis er underkendt ved eksempelvis en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Genoptagelse kan ske fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Som følge af Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende beregning af personfradrag og udenlandsk indkomst udsendte SKAT den 23. december 2013 Styre-signalet SKM2013.920.SKAT, hvorefter der kan ske lempelse af udenlandsk indkomst før personfradraget er fratrukket. Ifølge Styresignalet kan der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 7 ske genoptagelse af skatteansættelser fra 2010.

Genoptagelse som følge af SKM 2013.920.SKAT kan derfor kun ske for indkomstår fra og med 2010, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 9. september 2016 i SKM2016.452.LSR.

Det er endvidere SKAT’s opfattelse, at der ikke kan ske genoptagelse med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da det ikke kan anses for ansvarspådragende, at SKAT’s praksis blev ændret ved Styresignalet SKM 2013.920.SKAT.”

Repræsentantens bemærkninger på retsmødet i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant har på retsmødet i Landsskatteretten yderligere bemærket, at SKAT har handlet ansvarspådragende, idet SKAT i en årrække har foretaget skatteansættelser efter en praksis, der har vist sig at være i strid med EU-regler. Hertil bemærkede repræsentanten, at det fremgår af Skatteministeriets notat af 21. november 2013, at Ministeriet i forhold til domspraksis på området har udtalt, at det må anses for ”usandsynligt” at Domstolen i denne sag skulle give Danmark medhold. Repræsentanten gjorde således gældende, at det forhold, at SKAT efter afsigelsen af dommene alligevel ikke har ændret sin praksis, medfører at SKAT har handlet ansvarspådragende efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Repræsentanten henviste i denne forbindelse til Østre Landsret dom af den 16. marts 2018, herunder Landsrettens præmisser på side 65.

SKATs bemærkninger på retsmødet i Landsskatteretten

SKAT har på retsmødet bl.a. uddybende forklaret, at der som følge af SKATs styresignal SKM 2013.920.SKAT alene kan ske genoptagelse fra og med indkomståret 2010. SKAT henviste endvidere til Landsskatterettens afgørelse af 9. september 2016, SKM2016.452.LSR. Det blev desuden gjort gældende, at SKAT ikke har handlet ansvarspådragende i forhold til praksisændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er kun tale om særlige omstændigheder, hvis fejlen har medført en materiel forkert afgørelse, hvilket ikke er tilfældet.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

For så vidt angår indkomståret 2009, som er det seneste indkomstår klageren ønsker ændret, skulle en anmodning om genoptagelse således senest have været fremsendt den 1. maj 2013. Klagerens anmodning om genoptagelse er imidlertid dateret den 6. november 2014.

En genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2009 forudsætter derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Efter skatteforvaltningslovens § 27 er det kun muligt at genoptage en skatteansættelse, hvis der foreligger en situation omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse til gunst for den skattepligtige, hvis hidtidig praksis er underkendt ved eksempelvis en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Genoptagelse kan ske fra og med det indkomstår der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Styresignalet SKM 2013.920.SKAT, som har medført den omhandlede praksisændring, er udsendt den 23. december 2013 og omfatter skatteansættelser fra og med indkomståret 2010 og efterfølgende år. Genoptagelse som følge af SKM 2013.920.SKAT kan derfor kun ske for indkomstår fra og med 2010, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. september 2016, offentliggjort i SKM 2016.452.LSR, der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 16. marts 2018, sag [...].

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (L 175, fremsat den 12. marts 2003), som er videreført ved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at bestemmelsen eksempelvis finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, der har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis den forkerte ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Landsskatteretten finder således, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 – uanset styresignalet i SKM 2013.920 SKAT – kan finde anvendelse, hvis det må lægges til grund, at skattemyndighederne har begået fejl ved at have undladt at foretage praksisændringerne.

Klagerens skatteansættelser for 2003-2009 er udarbejdet i overensstemmelse med den på ansættelsestidspunktet gældende praksis. Det medfører ikke, at skattemyndighederne har handlet ansvarspådragende, at praksis senere er ændret ved SKATs styresignal. Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har begået fejl ved at have undladt at foretage praksisændringen – der skete på baggrund af en henvendelse fra EU-Kommissionen – på et tidligere tidspunkt end sket med styresignalet i SKM 2013.920 SKAT. Retten henviser herved tillige til Østre Landsrets dom af 16. marts 2018, sag nr. [...]. Der er derfor ikke grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2009.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.