Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren har siden 2006 drevet virksomheden [person1] beliggende [adresse1], [by1], [by2]. Med virksomheden driver klageren stutteri. Stutteriet har CV-nr. [...1] og er registreret med branchekode 014300 ”Avl af heste og dyr af hestefamilien”. Ejendommen består af 3,4 ha og er registreret som beboelsesejendom.

Klageren har i forbindelse med kontormødet oplyst, at han købte landbrugsejendommen tilbage i 2007.

Ifølge klagerens repræsentant, driver klageren selvstændig økonomisk virksomhed, og påpeger at virksomheden har været under indkøring samt påvirket af finanskrisen, hvilket har gjort det ekstra vanskeligt at sælge heste grundet dårlige konjunkturer. Desuden har klagerens repræsentant gjort gældende, at klageren driver en landbrugsfaglig korrekt virksomhed, idet klageren skulle have et velovervejet avlsmateriale.

Klageren har oplyst, at grunden til de negative resultater i de påklagede indkomstår er, at finanskrisen ramte virksomheden, hvor klageren har kæmpet med nedadgående priser. Klageren har lagt til grund, at prisen på føl er ændret fra 50.000-100.000 kr. tidligere, til nu at være 15.000 kr. Desuden har klageren oplyst, at han har kæmpet/kæmper med en kræftsygdom.

I henhold til sit kendskab til stutteri, har klageren forklaret, at han har deltaget i avlskurser hos Dansk Varmblod, og således fået et kendskab til hvordan man avler. I forlængelse heraf lagde han til grund, at han kun bruger avlsgodkendte heste, og at et know-how er alt afgørende inden for stutteri. Grundet den igangværende skattesag har han ikke turdet ifole sine to hopper, da det ifølge klageren koster 30.000 kr. at producere et føl.

I øvrigt har klageren under kontormødet præsenteret en købekontrakt, dateret den 26. oktober 2018, hvorved klageren har solgt en hest til et beløb på 95.000 kr. Af købekontrakten fremgår, at hesten har været anvendt til dressur.

Ifølge SKAT har virksomheden tidligere været udtaget til kontrol, og blev i 2008 informeret om skattereglerne for deltidslandbrug.

I henhold til BBR-meddelelsen er der følgende bygninger på ejendommen:

Ifølge klageren anvendes bygning 5 til foderlade.

Foruden stutteri har klageren også et solcelleanlæg, som er en særskilt driftsgren der ikke er omfattet af nærværende klagesag.

Resultater

Ifølge klagerens regnskaber kan virksomhedens resultater eksklusiv solcelleanlæg specificeres således:

I klagerens regnskaber er posten ”tilbageførte biludgifter i momsregnskab” indtægtsført under omsætning for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Repræsentanten har under kontormødet forklaret, at posten ”tilbageførte biludgifter i momsregnskab” var sat under omsætning, da det var lettere. Under kontormødet blev parterne enige om, at ”tilbageførte biludgifter i momsregnskab” var en regulering af biludgifter, som ikke kan fratrækkes skattemæssigt, og dermed ikke en ’omsætning’.

Ifølge SKAT har klageren for årene 2006 til 2013 selvangivet følgende underskud af virksomhed inklusiv resultat af solcelleanlæg fra 2012 og frem:

Ifølge virksomhedens balanceoversigter kan klagerens dyrebeholdning i perioden 2011 til 2017 specificeres således:

Klageren og klagerens repræsentant har i forbindelse med kontormødet oplyst, at besætningen nedskrives med 15 % efter husdyrbesætningsloven grundet faldende priser.

Budgetter

Klageren har den 8. januar 2015 til det daværende SKAT fremsendt budget for 2015, der viser følgende:

I forbindelse med kontormøde ved Skatteankestyrelsen den 3. december 2018, udleverede klageren et budget for virksomheden for 2017, der viser følgende:

afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 159.597 kr. for indkomståret 2011, og på 195.420 kr. for indkomståret 2012, og på 108.043 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Tillige har SKAT ikke godkendt fradrag for afskrivninger og ejendomsudgifter på 24.899 kr. for indkomståret 2011, og på 32.443 kr. for indkomståret 2012, og på 39.105 kr. for indkomståret 2013, idet ejendommen er vurderet som beboelsesejendom, og dermed ikke anset for at være erhvervsmæssig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2. Ikke fradragsberettigede udgifter jf. LL§ 15 J

...

Ifølge Statsskatteloven § 6a er der skattemæssigt fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Heraf følger, at der ikke er fradrag for private udgifter.

Ligeledes fremgår det af ligningslovc:t1 § 5 J, at der for beboelsesejendomme alene er fradrag for renter, hvorfor der ikke er skattemæssigt fradrag ·for nogle udgifter.

Din ejendom er vurderet som en beboelsesejendom og dermed omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 stk. 1 nr. 9. Det betyder, at ejendommen vil kunne sælges skattefrit, og at overskud/underskud af ejendommen skal beskattes som kapitalindkomst. Desuden fremgår det af LL § 15 J, at for en ejendom, som er omfattet af Ejendomsværdiskattelovens§ 4 stk. 1 nr. 9 kan der kun fratrækkes prioritetsrenter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fratrækkes. Det betyder, at der ikke kan fratrækkes udgifter til vedligehold, forsikring og ejendomsskat.

Du har jf. regnskab fratrukket følgende udgifter:

Din indkomst forhøjes for 2011 med 24.899 kr.

Din indkomst forhøjes for 2012 med 32.443 kr.

Din indkomst forhøjes for 2013 med 39.105 kr.

Du har indsendt bemærkninger. Bemærkningerne har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse.

...

4. Underskud af virksomhed - Stutteri/hesteopdræt

...

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

SKAT anser ud fra ·ovenstående at driftsgren 1 ikke er erhvervsmæssigt drevet.

Ovenstående underbygges med følgende.

Du har i forvejen indtægter fra løn og pension, hvilket betyder at virksomheden drives i fritiden.

Omfanget har været meget begrænset viser omsætningen.

Af praksis på området for bibeskæftigelse kan henvises til følgende:

TfS 2002.853 Landskatteretsafgørelse

TfS 2011.842 Byretsdom

TfS 2007.289 Højesteretsdom

SKM 2002.437 LSR Virksomhed drevet som bibeskæftigelse.

= >Der blev ikke givet fradrag for underskud.

Virksomheden anses ikke for at være rentabel, da der ikke er udsigt til overskud. SKAT anser din virksomhed for ikke at være erhvervsmæssig, hvorfor der ikke er fradrag for underskud af virksomheden.

Af praksis på området kan henvises til følgende:

TfS 2010.421 VLRDrev et deltidslandbrug med planteavl fra sin landbrugsejendom. Var drevet teknisk-landbrugsfaglig forsvarligt. Driften kunne ikke give et rimelig resultat. = > Der blev nægtet fradrag for underskud.

LSR af 23/3- 2012Drev ejendom på 23,9 HA med korn. Der var ikke udsigt til overskud Den var drevet teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarligt. = >Stort areal, alligevel blev der nægtet fradrag for underskud

SKM2012.674 [virksomhed3] med omsætning på over 2 mil!. Ikke erhvervsmæssig virksomhed = >Stor omsætning udelukker ikke, at der kan statueres ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

SKM 2010.109 VLRUnderskud ved landbrugsdrift blev ikke godkendt fradragsberettiget under henvisning til, at det er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal lægges vægt på ved bedømmelsen af, om driften har udsigt til at give overskud/balancere. = > Der blev nægtet fradrag for underskud.

SKM 2007.59 HRAf praksis på området for mindre landbrug, hvor der ikke er godkendt fradrag for underskud er bl.a. højesteretsdom af 16. januar 2007,(SKM2007.59 HR) hvor et deltidslandbrug på 4,5 ha og 5-6 ammekøer ikke fik fradrag for underskud.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at du skal sandsynliggøre, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er dokumentation for at der ikke er udsigt til overskud iht. domspraksis.

Herudover kan henvises til:

Højesterets dom af 4-7-05 (SKM2005.30 I) Erhvervsmæssig virksomhed - Stutteri og

Højesterets dom af 22-10-91 (TfS 1991.500) Travhestehold.

Du har indsendt bemærkninger og henvist til diverse afgørelser. SKAT vil dog fastholde at den mest skelsættende afgørelse vedrørende rentabiliteten er Højesteretsdommen af 15/4 1994 TFS 1994.364, som også har højere præjudikatværdi. Dette betyder alt i alt at SKAT vurderer din virksomhed under driftsgren 1 for 2011, 2012 og 2013 som ikke erhvervsmæssig. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på virksomhedens intensitet, rentabilitet og omfang. Der er ikke udsigt til at virksomheden vil give overskud og dermed være rentabel. Der er udarbejdet budget for 2015, men budgettet er ikke nærmere underbygget med forklaringer som redegør for den store forskel i forhold til tidligere år. Både på indtægtssiden og udgiftssiden er budgettet "pyntet" meget i forhold til hvad tidligere års regnskaber har vist. Der har i alle årene 2011, 2012 og 2013 var underskud før afskrivninger, og praksis siger at der skal være plads til driftsøkonomiske afskrivninger. I bemærkningerne har du redegjort for at det er realistiske budgetter og at der er salgsforhandlinger undervejs. Det bevirker dog ikke at SKAT ændrer opfattelse om virksomhedens status som ikke-erhvervsmæssig.

Dette bevirker ikke at virksomheden skal lukkes, det betyder blot, at der ikke længere kan fratrækkes underskuddet heraf på selvangivelsen.

Der godkendes ikke fradrag for underskud vedrørende driftsgren 1

Der er modregnet de beløb der ikke er godkendt jf. LL § 15 J, jf. pkt. 2

Din indkomst forhøjes med følgende.

Forhøjelse af indkomst for 2011 med 134.698 kr.

Forhøjelse af indkomst for 2012 med 162.977 kr.

Forhøjelse af indkomst for 2013 med 68.938 kr.”

Skattestyrelsen er den 7. december 2018 kommet med følgende supplerende udtalelse angående skattemæssige ændringer på baggrund af supplerende materiale, som blev udleveret af klageren ved kontormøde med Skatteankestyrelsen:

” Bemærkninger til Skattemæssige ændringer

Ifølge punkt 2 i afgørelse af 16.2.2015 er der ikke godkendt fradrag for ikke fradragsberettiget udgifter jf. LL § 15J. Skattestyrelsen fastholder denne begrundelse og udgøre forhøjelser på følgende:

2011: 24.899 kr.

2012: 32.443 kr.

2013: 39.105 kr.

Underskud af virksomhed

Der er ikke godkendt underskud af virksomhed for stutteri/hesteopdræt jf. afsnit 4 i afgørelse af 16.2.2015. for perioden 2011-2013 Desuden er efterfølgende år 2014,2015,2016 ændret af daværende

SKAT/ Skattestyrelsen.

Samlet oversigt viser følgende:

Skattestyrelsen fastholder alle argumenterne jf. tidligere og kan derudover tilføje.

Årsagen til, at der er forskel mellem det af klageren selvangivne resultat for 2014-2016 og resultatet ifølge Skattestyrelsen er, at virksomheden for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har været udtaget til kontrol og SKAT har foretaget ændring af ansættelserne.

Skattestyrelsen er den 15. maj 2019 kommet med følgende erklæringssvar angående skattesagen:

”

(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klager driver en personlig virksomhed under cvr [...1] med 2 aktiviteter:

Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1], [by2], en ejendom som er vurderet som mindre ejendom i landzone og udgør 3,4 ha.

Ejendommen består af:

Luftfoto er fra 17/5 2017.

Klager har i perioden 2006 – 2017 selvangivet følgende resultatet af virksomhed, herunder anden indkomst:

Klagers virksomhed har således siden etableringen udvist underskud. Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen, at underskud af stutterivirksomheden ikke kan anses som erhvervsmæssigt drevet, og har alene kunne opretholdes via anden indkomst.

Dette underbygges ligeledes af, at klager efter indkomståret 2013 har udvidet med andre aktiviteter, udleje af bokse, trailerudlejning som ikke var iværksat i klageårene.

Ejendomsskatter og ejendomsudgifter.

Da virksomheden ikke findes at være drevet erhvervsmæssigt, men derimod på grundlag af klagers personlige interesser, er der ikke fradragsret, jf. statsskattelovens § 6.

Ejendommen anses som beboelsesejendom, omfattet af ligningslovens § 15 J, hvoraf det fremgår at der alene kan fradrages renteudgifter.

Det fremgår af SKM 2016.364.LSR at i det omfang bygninger anvendes til erhvervsmæssige formål som er afskrivningsberettiget, udelukker § 15 J ikke muligheden for afskrivninger.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at der kan foretages afskrivninger efter Statsskattelovens § 6, men den denne afskrivning skal indgå i virksomhedens resultat som dermed fortsat er negativt, vil afskrivningerne ikke få indflydelse på den skattepligtige indkomst.

Fradrag for ejendomsskatter.

Efter Ligningslovens § 14 kan den del af ejendomsskatterne der henføres til en erhvervsmæssig anvendelse fradrages i kapitalindkomst. Anvendelsen af bygningerne til ikke privat beboelse anses at udgør mere end 10 %.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at dette punkt hjemvises til beløbsmæssig opgørelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 134.698 kr. for indkomståret 2011, på 162.977 kr. for indkomståret 2012 og på 68.938 kr. for indkomståret 2013.

Endvidere er der lagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for ejendomsudgifter og bygningsafskrivninger på 24.899 kr. for indkomståret 2011, på 32.443 kr. for indkomståret 2012 og på 39.105 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende i sin foreløbige klage:

”Der klages over krav om tilbagebetaling af moms samt nægtelse af fradrag for erhvervsmæssige underskud af virksomhed.

Der klages dog ikke over nægtelse af afløftning af moms på bilomkostninger, da den momspligtige omsætning for 2011, 2012 og 2013 har været mindre end 50.000 kr"

Summarisk drejer klagen sig således om:

2011:

Beløb, som der klages over skattemæssigt: 159.597 kr.

2012:

SKAT's krav om tilbagebetaling moms: 42.769 kr.

Heraf vedr. bilomkostninger -3.952 kr.

Beløbet, som der klages over – moms 38.817 kr.

Beløb, som der klages over skattemæssigt: 195.420 kr.

2013:

SKAT's krav om tilbagebetaling moms: 94.971 kr.

Heraf vedr. bilomkostninger: 12.862 kr.

Beløbet, som der klages over – moms82.109 kr.

Beløb, som der klages over skattemæssigt: 108.043 kr.

2014:

SKAT's krav om tilbagebetaling moms: 11.583 kr.

Der ansøges om henstand med betaling af såvel skat som moms på grund af, at der klages over SKAT's afgørelse. Da såvel klage som kvittering for modtagelse af klage skal medsendes ansøgningen om henstand, sendes en foreløbig klage hermed, da kravet om tilbagebetaling af moms allerede forfalder pr. 6. marts 2015.

Der sendes en udførlig klage efterfølgende - inden klagefristens udløb, den 16. maj 2015 - men bemærkningerne indsendt til SKAT's agterskrivelse medsendes som bilag allerede her.”

Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende i sin endelige klage:

”

Man kan ikke drage enslydende konklusioner om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed inden for skatteområdet og momsområdet.

Nedenfor er angivet ting der skal tages hensyn til i momssystemets artikel 9, som har afløst tidligere 6. momsdirektivs artikel 4.

“Afgiftspligtig person” er defineret i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1, som har følgende ordlyd:

“Som afgiftspligtig person anses enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver ... økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.”

Ordlyden er i sig selv klar og utvetydig, men for fremhævelsens skyld opsummeres elementerne i direktivets definition af en afgiftspligtig person:

Pligten til at lade sig momsregistrere og betale moms indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de kr. 50.000. I det øjeblik igangværende salgsforhandlinger resulterer i et salg, vil omsætningen overstige 50.000 kr. og momspligten indtræder.

Allerede af den grund bør momsregnskabet godkendes med undtagelse af momsafløftning af bilomkostningerne, da den momspligtige omsætning for årene har været under 50.000 kr., men som det har kunnet ses af budgettet for 2015 og nu regnskabet for 2015, har den momspligtige omsætning langt oversteget 50.000 kr. – (regnskabet vedhæftes som bilag 1).

Der er IKKE tale om, at nogen af del af virksomheden har PRIVAT interesse- udover selvfølgelig den professionelle tilgang, som der altid er – og bør være – i en sådan virksomhed.

[person1] driver selvstændig økonomisk virksomhed, som godt nok indtil nu har været under indkøring, samtidig med at virksomheden påvirkes af den igangværende fianskrise, der har gjort det ekstra vanskeligt, at sælge heste grundet de dårlige konjunkturer, men som budgettet for 2015 viser, er der nu ved at være opbygget en god salgbar besætning af heste af virkelig god afstamning med afkom af fremragende hingste, som der i er afsluttet handeler med købere til 2 – 3 heste. Derfor var der ikke tale om ”pyntede” budgetter, men tale om realistiske – og med seriøse salgsforhandlinger underbyggede – budgetter. Ligeledes er der påbegyndt en del kontakter via Face-book, som supplement til virksomhedens hjemmeside, hvilket giver en del kontakter, som kan udmønte sig i salgsforhandlinger. Der er tegn på, at den økonomiske krise ikke hæmmer hestemarkedet så meget, som tidligere. (se bilag 1 – regnskabet for 2015)

Med henvisning til [person1]s professionelle indgang til stutterivirksomheden, som er kendetegnet ved et meget velovervejet avlsmateriale påstås, at der drives en teknisk landbrugsfagligt korrekt virksomhed, som på grund af indkøring først nu har potientiale til at give et rimeligt økonomisk afkast, som budgettet og regnskabet for 2015 med al tydelighed har vist.

Da SKAT udelukkende begrunder sin kendelse vedrørende skattemæssige underskud med, at virksomheden drives fra en beboelsesvurderet landbrugsejendom – uden i øvrigt at kigge på de faktiske forhold – og de facto forholdene på ejendommen er:

Derfor er min påstand, at ejendommen er forkert vurderet, hvilket Skatteankestyrelsen bedes rette henvendelse til SKAT´s afdeling for ejendomsvurdering for at få dette bekræftet, da vurderingssystemet de facto er sat ud af kraft i disse år.

Allerede af ovennævnte grunde bør ejendommens omkostninger godkendes som erhvervsmæssige. Desuden henvises til SKAT- Styresignal 16-1322835 af 5. januar 2017, hvor det slås fast, at afskrivninger på erhvervsmæssigt anvendte bygninger ikke begrænses af Ligningslovens § 15, som tidligere hævdet af SKAT – der er således tale om en praksisændring med genoptagelsesadgang tilbage til indkomståret 2011..

Med hensyn til argumentationen SKAT´s pkt. 4.4, hvor der argumenteres for, at der ikke er udsigt til, at virksomheden kan give overskud, idet der argumenteres med, at det lagte budget for 2015 er urealistisk og ”pyntet”, hvilket virkeligheden har bevist ikke er tilfældet, idet regnskabet for 2015 fuldt ud lever op til budgettet for 2015.

Der henvises i den forbindelse til følgende kendelser, som viser praksis for, at [person1]s virksomhed drives erhvervsmæssigt.

Det der er væsentligt med hensyn til erhvervsmæssigt drevne virksomheder er, at der er udsigt til at virksomheden kommer til at give overskud, hvilket dokumenteres med et realistisk budget og regnskab for 2015 med overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Der anmodes om mundtlig forhandling for Skatteankestyrelsen.”

I forbindelse med kontormøde den 3. december 2018 ved Skatteankestyrelsen er klageren kommet med følgende skriv angående sit kendskab til og viden om hesteverdenen:

”Allerede som barn blev min interesse for heste vækket. Jeg er født på landet og de første seks leveår havde far heste, arbejdsheste, der blev brugt til det, som de skulle bruges til. Det var jyder, store prægtige og rolige arbejdsheste- men traktorer kom til og hestene forsvandt.
De dukkede først for alvor op igen, da min datter som 10-årig begyndte at ride- på [adresse2] i [by3]. Her gik jeg til hånde, hjalp med opsadling, var trækker mens hun endnu var helt urutineret, kort sagt, var jeg hjælper med dit og dat. Hun red senere hos hos [person2], der boede nogle kilometer uden for byen. Dette blev efter et års tid vekslet til at være hjælper og ride på en lille ejendom på [adresse3] i [by4] i [by3].

Hesteverdenen trak mere og mere i mig, jeg fik en kæreste, der havde hest- og efter nogle år, hvor jeg fulgte med via hingstekåring i [by5], avlskurser i DV, hvor jeg fik gode bekendte, der var rutinerede avlere ([person3], [by6], [person4], [by7] ved [by8])- og ikke mindst i trakehneravlen, navne som [person5], [by9], [person6], [by10] og [person7], [by11], er kendte- også deltog i hingstekåringer i Neumunster, følskuer og bedømmelser, eliteauktioner på [adresse4] og meget mere.
Alt dette gjorde, at jeg tog springet og i 2007 købte ejendom og hurtigt købte avlshopper af to af ovennævnte personer- hopper af god afstamning. Jeg fik flere gode føl, de to første solgt på auktion [by12], til Sjælland, senere også på følauktion i [by13].
Jeg blev også ramt af et vigende marked, den tiltagende økonomiske krise gjorde, at priserne faldt. Jeg solgte bl a et skønt hingsteføl efter [x5] for 15.000, - og dette sammenholdt med uheld i avlen gjorde, at det blev svært at præstere overskud. Markedet er nu i klar bedring- men sagen med SKAT har gjort, at jeg, med den tidshorisont og måske udsigt til at skulle betale en del penge, ikke har ifolet hopper den seneste år.”

Klageren er, den 20. december 2018, kommet med følgende bemærkninger til sagen, angående Skattestyrelsens supplerende udtalelse fra den 7. december 2018.

”Jeg ser ikke nye bemærkninger fra Skattestyrelsen end dem vi tidligere har set.

Jeg savner således kommentering af, at såvel regnskabet for 2015, 2017 og sandsynligvis regnskabet for 2018 vil vise overskud og Skattestyrelsen stadig fastholder, at ”virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig, da der ikke er udsigt til at der på længere sigt er udsigt til overskud”.

Som konsekvens af, at [skatteankenævn1]s sagsbehandlere har meddelt os, at [skatteankenævn1] ikke har bemyndigelse til at rette henvendelse til Vurderingsstyrelsen for at få ændret/stadfæstet den beboelsesvurdering, som ejendommen er vurderet efter, og som vi er af den opfattelse er en forkert vurdering, har vi rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen for at få foretaget en omvurdering af ejendommen. Dokumentation herfor vedhæftes.”

Klageren er den 31. januar 2019 kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen.

”Vi har tidligere gjort opmærksom på, at indkøringen af virksomheden nu er ved at være tilendebragt – det tager altså lang tid, at få en hest gjort salgsklar fra fødsel og indtil det sker.

Derfor mener vi også, at 2011, 2012 og 2013 stadig er indkøringsår, hvilket også bevises, af at af indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 viser regnskaberne overskud i tre ud af fire år, hvorfor vi har svært ved at forstå Skatteankestyrelsens konklusion om, ”at der ikke kan lægges afgørende vægt på, at der er opnået positivt resultat i et enkelt år af årene efter 2013”.

Skatteankestyrelsen henviser her til, at der IKKE er foretaget driftsmæssige afskrivninger i 2017. Nej – i et skatteregnskab opgøres der IKKE driftsmæssige afskrivninger, men spørgsmålet er, om der i overskuddet er plads til driftsmæssige afskrivninger.

Overskuddet før afskrivninger 2017 20.864 kr.

Driftsmæssige afskrivninger 201722.500 kr.

Overskud efter afskrivninger 2017 - 1.636 kr.

Hvilket må betegnes som et ”resultat omkring 0”, som er alle kendelsers kriterium for at kunne fastslå, at deltidslandbrug betegnes som drevet erhvervsmæssigt (her henvises til sagsfremstillingens side 15 afsnit 4 og afsnit 5).

Idet det er uimodsagt at stutteriet bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok anses for at være drevet sædvanligt og forsvarligt er alle kriterier således til stede for at betegne landbruget som erhvervsmæssigt drevet, idet det modbevises, at jf. ovenfor er åbenlyst, at ”driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter”, idet der har været et resultat omkring 0 eller overskud i tre år ud af de sidste 4 år.

Vurderingssystemet har siden 2011/2012 været ”ikke eksisterende”. Tidligere har såvel Skatteankestyrelsen som Landsskatteretten kunnet indhente udtalelser fra vurderingssystemet i SKAT – nu Vurderingsstyrelsen – hvilket vi har anmodet sker i klagen, da vi mener, at ejendommen er fejlagtigt vurderet som en beboelsesejendom. Ifm. kontormøde med Skatteankestyrelsen får vi oplyst, at Skatteankestyrelsen ikke har hjemmel til, at rette henvendelse til Vurderingsstyrelsen for en konkretisering af hvilken kategori ejendommen bør vurderes som. Der er i hvert fald sket en fejl i SKAT´s procedure, idet der ikke er sket en omvurdering i 2013/14, da der nybygges en foderlade på ejendommen. Derfor har vi rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen primo december 2018 med anmodning om omvurdering af ejendommen til ”Landbrugsejendom” som følge af den fejl, der er sket ifm. nybyggeriet i 2013/14. Derfor findes det betænkeligt, at Skatteankestyrelsens kontormedarbejder allerede nu konkluderer, at ”Ejendommen beliggende på [adresse1] er vurderet som en beboelsesejendom og ejeren bebor ejendommen. Der ses af ejendommens størrelse og anvendelse ikke at være grundlag for at antage, at den vurderingsmæssige status for ejendommen har været forkert.” (se side 16 af 17- afsnit 8).

Der har i den tidligere vurderingslov været en formodningsregel, hvorefter en ejendom på over 5,5 ha som udgangspunkt anses for en landbrugsejendom, men denne formodningsregel er ikke videreført i den nye vurderingslov, hvor bedømmelsen af hvilken kategori ejendommen skal vurderes efter, vil være ud fra en samlet vurdering af karakteren af ejendommen. Deltidslandbrugsejendomme udgør således ikke en klar og entydig kategori, men der kan være stor variation blandt disse ejendomme både i forhold til areal og husdyrproduktion m.v. I [person1]s ejertid er landbrugsdelen netop forbedret/udvidet væsentligt med bygningen af foderladen i 2014 for ca. 300.000 kr.

I den forbindelse henvises således til afgørelse i LSR. af 15. juli 2015 (Journalnr. 14-3226229 i Afgørelsesdatabasen), hvor LSR finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i væsentligt omfang og at klagerens virksomhed må anses for erhvervsmæssig virksomhed og at klagerens virksomhed således ikke er omfattet af fradragsbegrænsningen i LL §15 J stk. 1. I denne forbindelse gøres specielt opmærksom på, at ejendommen i denne sag drejer sig om en ejendom, som siden 2005 har været vurderet som beboelsesejendom med et areal på 2,18 ha.

Derudover henvises til afgørelse i LSR. af 18. april 2013 (Journalnr. 12-0196139 i Afgørelsesdatabasen), hvor ejendommen efter frasalg af jord var på 2,95 ha., og vurderet som en kode 01-ejendom, men dog stadig med landbrugspligt. I denne afgørelse finder LSR., uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger og ejendommen i øvrigt er erhvervsmæssigt benyttet i væsentligt omfang. Retten er herefter af den opfattelse, at klageren er berettiget til at foretage fradrag for driftsudgifter forbundet med virksomheden jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag er ejendommen på 3,4 og har været vurderet som beboelsesejendom og med benyttelseskode 01 i hele [person1]s ejertid – så der er væsentlig parallelitet med ovenstående to LSR-afgørelser.

Regnskabsopgørelsen for 2018 er endnu ikke afsluttet, men foreløbige opgørelser herover ud fra de momsmæssige opgørelser tyder på, at der også for 2018 regnes med et positivt resultat efter fradrag af driftsmæssige afskrivninger af samme størrelse som for tidligere år – se afsnittet ovenfor.

...”

Klagerens repræsentant er den 23. maj 2019 kommet med følgende supplerende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”

(...)

Skattesagen

Det er fortsat vores opfattelse, at der skal godkendes fradrag for underskud af stutteridrift for de omhandlede indkomstår.

Stutteridriften er for alvor opstartet med køb af ejendommen i 2007.

Der skal gives en behørig tid til opstart af stutteri jf. SKM2005.519 LSR, ligesom ekstraordinære forhold også skal tages i betragtning. Skatteankestyrelsen henviser da også selv til afgørelsen, men skatteankestyrelsens sagsbehandler foretager ikke nogen egentlig vurdering af, hvor lang en opstartsfase der er, når der er tale om stutteri.

Der lægges i stedet vægt på, at der har været underskud i alle indkomstår forud for de påklagede indkomstår. Dette følger naturligt af, at der er tale om en opstartsfase. Finanskrisen er et ekstraordinært forhold, der naturligt vil påvirke resultatet i stutteriet – specielt i opstartsfasen, hvor [person1] endnu ikke er et etableret navn indenfor stutteribranchen.

Det følger af Skønsmandens besvarelse på spørgsmål SS 2 i sagen 15-2146359 LSR, at man regner med en opstartsfase på 5-6 år indenfor stutteri af travheste. Dette vil også være udgangspunktet i denne sag, idet det tager tid at avle og opdrætte heste og skabe sig et navn indenfor branchen.

Som det også fremgår af indsigelsen til sagsfremstillingen, har der været overskud efter driftsmæssige afskrivninger i 2016 og 2018. For indkomståret 2017 har der været resultat omkring 0. Der er altså ikke tale om enkeltstående indkomstår med overskud på omkring 0 kr. Et enkeltstående indkomstår med positivt resultat er jf. SKM2009.24 HR ikke tilstrækkeligt til, at der kan siges at være tale om erhvervsmæssig virksomhed, når der er tale om den særlige ligningspraksis, der også gælder for stutterier. Når der er i 3 ud af 4 indkomstår kan præsteres overskud omkring 0 efter driftsmæssige afskrivninger må dette være tilstrækkeligt til at påvise, at der er udsigt til, at der på sigt kan skabes overskud efter driftsmæssige afskrivninger på omkring 0.

Da resultatet skal vurderes efter driftsmæssige afskrivninger, giver det heller ikke mening at tage udgangspunkt i de selvangivne resultater, da disse opgøres efter de skattemæssige regler. Resultatet skal vurderes på grundlag af driftsmæssige afskrivninger, hvilket er foretaget i indsigelsen til sagsfremstillingen.

Da det er vores opfattelse, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, kan der foretages afskrivning på ejendommen jf. afskrivningslovens § 14 uanset, at ejendommen er vurderet som bolig.

Der bør også kunne godkendes fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forsikring på ejendommen, idet det ikke er den vurderingsmæssige status, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af ligningslovens § 15 J. Det følger af SKM2017.95 LSR.

Landsskatteretten udtalte, at når der var tale om en fejlagtig vurdering, kan der godkendes fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forsikring uanset vurderingen som kode 01 ejendom. Der er i den konkrete sag ikke godkendt ekstraordinær genoptagelse af vurderingen. Det skyldes, at de objektive kriterier for ekstraordinær genoptagelse af vurderingen ikke er opfyldt. Der er således ikke foretaget en bedømmelse af, om ejendommen rettelig burde være vurderet som kode 01, hvilket er vores påstand.

Officialmaksimen

Vi ønsker at henlede opmærksomheden på, at Skatteankestyrelsen er en administrativ myndighed, der skal opfylde officialmaksimen. Der kan henvises til artiklen ”Mere fokus på nye oplysninger i klagesager” der er trykt i nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2015, hvor følgende fremgår:

...

”Officialprincippet betyder, at myndigheden -inden den træffer afgørelse i klagesagen – skal undersøge sagen ordentligt og sørge for, at der foreligger de nødvendige og tilstrækkelige faktuelle oplysninger.

Formålet med officialprincippet er at sikre, at der ikke er oplysninger, der bliver overset, og at borgeren får den korrekte afgørelse. Ankestyrelsen er som ankeinstans sat i verden for at sikre korrekte afgørelser på vores lovområder. Derfor er det Ankestyrelsen, der skal sikre, at kommunen i en konkret sag har sørget for at have nok oplysninger. Og det er Ankestyrelsen, der har ansvaret for, at klagesagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes en afgørelse.

Princippet om nova

Ankestyrelsen er også – som andre myndigheder - omfattet af det forvaltningsretlige princip om nova. Princippet om nova betyder, at der ikke gælder nogen begrænsninger i borgerens adgang til under klagesagens behandling at sende nye faktuelle oplysninger (nova) ind.

Vi er med andre ord forpligtet til at inddrage alle nye oplysninger, der kan få betydning, når vi behandler en sag. Hvis en part under sagen beder os om at indhente flere oplysninger, vurderer vi derfor altid konkret, om vi mener, det er nødvendigt

Spørgsmålet er så bare, hvordan nye faktiske oplysninger skal inddrages i vores behandling af klagesagen? Skal vi selv vurdere og afveje oplysningerne og træffe en ny afgørelse, eller er det mest korrekt at hjemvise sagen til kommunen, sådan at kommunen får lejlighed til at se på sagen igen i lyset af de nye væsentlige oplysninger?

Det spørgsmål, har Ankestyrelsen nu fået meget mere fokus på. Ligesom vi har fået mere fokus på, at vores begrundelser forklarer, hvordan vi har inddraget nye faktiske oplysninger.”

Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens sagsbehandlere ikke har opfyldt officialmaksimen indtil videre ved sagsbehandlingen af [person1] klager.

Vi ser frem til, at der udarbejdes nye sagsfremstillinger, der tager behørigt stilling til de argumenter der er fremført både i klagen og ved efterfølgende korrespondancer.

Opsummering:

Der skal gives medhold i de påklagede afgørelser over nægtet fradrag for indgående moms og skattemæssige underskud ved stutteri af de grunde, der dels er anført i klagen, fremført på møde med skatteankestyrelsens sagsbehandler, anført i indsigelse over sagsfremstillingerne og de forhold, der uddybet ovenfor.

Der ønskes fortsat retsmøde i sagen. Det ønskes at skattesagen og momssagen behandles på samme retsmøde.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at SKAT og Skatteankestyrelsen ved sagens behandling har overholdt officialmaksimen.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

0

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by14] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Etableringsfasen for væddeløbsheste og stutterier er typisk på 5-7 år, samtidig at virksomheden på sigt kan forventes at være overskudsgivende. Det følger af Skatteministeriets styresignal om skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbsheste og stutterier, offentliggjort som SKM2011.282.SKAT.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Der er herved lagt vægt på, at der har været underskud i virksomheden allerede før afskrivninger for indkomstårene 2011-2013.

I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at klageren i indkomstårene 2006-2013 har selvangivet betydelige underskud. Stutteriet udviste et underskud på -145.089 kr. i 2011, -182.294 kr. i 2012 og -78.284 kr. i 2013 før driftsmæssige afskrivninger og renter.

Der er således også lagt vægt på, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013, idet der ikke var udsigt til, at virksomheden, efter en etableringsfase, ville kunne give et resultat på 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

For indkomståret 2015 var der et overskud på 12.238 kr. efter afskrivninger og for indkomståret 2017 var der overskud før afskrivninger på 20.864.

For indkomstårene 2014 og frem er der ikke foretaget afskrivninger på inventar og der er alene i indkomståret 2015 foretaget afskrivning på bygninger. Efter fast praksis skal der beregnes driftsøkonomiske afskrivninger ved opgørelsen af virksomhedens driftsresultat. Der henvises til dom af 5. oktober 2004 fra Vestre Landsret, der er offentliggjort i SKM 2004.432VLR, hvor skattemyndighederne havde fundet, at der ikke var foretaget driftsmæssige afskrivninger i resultatopgørelsen. Landsretten fastslog, at driftsmæssige afskrivninger ikke kan fastsættes til nul kr.

Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende før renter i alle indkomstårene 2006 til 2017, med undtagelse af 2015 og 2017, men hvor der i 2017 ikke er foretaget driftsmæssige afskrivninger. Ved bedømmelsen af om landbruget er drevet erhvervsmæssigt, kan der ikke lægges afgørende vægt på, at der er opnået et positivt resultat i et enkelt år af årene efter 2013. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

Det af klageren anførte, at de dårlige driftsresultater skyldes indtræden af finanskristen i 2008, anses ikke for en omstændighed, der kan begrunde et andet resultat. I denne forbindelse henvises til Retten i [by15] dom af 6. november 2013, offentliggjort i SKM2013.880.BR. Endvidere anser Landsskatteretten det ikke for en omstændighed, der kan begrunde et andet resultat, at klageren har haft svært med at sælge heste grundet dårlige konjunkturer.

På baggrund af ovennævnte anses klagerens landbrugsvirksomhed i indkomstårene 2011 til 2013, ikke at have haft udsigt til selv efter en længere årrække at kunne opnå et driftsresultat på 0 kr. eller derover, med den driftsform der var i indkomstårene 2011 til 2013. Klagerens landbrugsvirksomhed kan derfor ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i 2011 til 2013, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da klageren ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ikke anvendes for denne virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Fradrag for ejendomsudgifter og afskrivninger

For ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, skal overskud eller underskud ved ejendommen beskattes som kapitalindkomst, jf. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Endvidere fremgår det af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 ikke kan fratrækkes udgifter udover prioritetsrenter.

Ejendommen beliggende på [adresse1] er vurderet som en beboelsesejendom og klageren beboer ejendommen. Der ses ud fra ejendommens størrelse og anvendelse ikke at være grundlag for at antage, at den vurderingsmæssige status for ejendommen har været forkert.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår ikke godkendt fradrag for udgifter til forsikring og vedligehold af ejendommen under henvisning til ligningslovens § 15 J, stk. 1.

Landsskatteretten har i afgørelse af 12. juli 2016, offentliggjort i SKM2016.364.LSR, taget stilling til, hvorvidt ligningslovens § 15 J begrænser muligheden for at foretage afskrivninger. I sagen nåede Landsskatteretten frem til det resultat, at ligningslovens § 15 J ikke begrænsede retten til at afskrive på bygninger. Klageren er dermed berettiget til at foretage afskrivninger på de bygninger, som anvendes i stutterivirksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Afskrivning foretages ved opgørelse af stutterivirksomhedens resultat. Da der for de påklagede indkomstår er underskud før afskrivninger medfører dette således ingen ændring af resultatet af virksomheden.

Af ligningslovens § 14, stk. 2 fremgår, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren. Denne begrænsning gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 3.

Til brug for vurderingen af om den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen har været uvæsentlig efter ligningslovens § 14, stk. 3, er der henset til Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 21. februar 2000, gengivet i TfS 2000, 275, som omhandler en blandet benyttet ejendom med en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det fremgår af meddelelsen, at ifølge praksis anses en erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 % af den pågældende ejendom. Det fremgår videre af meddelelsen, at fordelingen skal ske ud fra grundværdien. Se ligeledes hertil Landsskatterettens afgørelse af 14. september 2017, j. nr. 13-5709590.

Det er hermed Landsskatterettens opfattelse, at der skal indrømmes fradrag for de ejendomsskatter, der knytter sig til stutteriet, idet stutteriets anvendelse af driftsbygninger og jord anses for at udgøre mere end 10 % af ejendommens samlede areal. Fradrag godkendes i kapitalindkomsten, jævnfør personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Tillige er det Landsskatterettens opfattelse, at selvom der er indrømmet fradrag for ejendomsskatter, der knytter sig til stutteriet, medfører dette ikke, at der også kan indrømmes fradrag for øvrige udgifter vedrørende ejendommen, med undtagelse af afskrivninger. Dette skyldes, at ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt. Den beløbsmæssige opgørelse af fradraget for ejendomsskatter overlades til Skattestyrelsen.