Kendelse af 22-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2011

Personlig indkomst:

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

1.230.407 kr.

1.230.407 kr.

Kapitalindkomst:

Fradrag for andel af ejendomsskat

5.400

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

1.499.382 kr.

1.499.382 kr.

Kapitalindkomst:

Fradrag for andel af ejendomsskat

5.661 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2013

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

1.056.231 kr.

1.056.231 kr.

Kapitalindkomst:

Fradrag for andel af ejendomsskat

6.356 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Om virksomheden

[virksomhed1] v/[virksomhed2] I/S er ifølge det oplyste startet ved køb af ejendommen, [adresse1], [by1], ultimo 2002. Virksomheden drives af klageren og ægtefælle i forening, og det skattemæssige resultat fordeles med 50 % til hver ægtefælle.

[virksomhed1] v/[virksomhed2] I/S er i de påklagede år en virksomhed med drift af stutteri (opdræt og salg af konkurrenceheste), udlejning af hestebokse/opstaldning inkl. pasning, undervisning, træning, salg af udstyr, salg af timer (udleje af personale) samt salg af konsulentbistand.

Repræsentanten har oplyst, at [person1] og [person2] i 2010/2011 drog den konklusion, at de ville afvikle stutterivirksomheden i I/S [virksomhed1] i takt med en omlægning af virksomheden, hvilket skete i perioden 2011-2014. Ultimo 2011 havde I/S [virksomhed1] 17 heste, ultimo 2012 var det nedbragt til 12 heste, ultimo 2013 var det nedbragt til 5 og ultimo 2014 var hele hestebeholdningen solgt og virksomheden således 100 % omlagt.

Det er videre oplyst, at omlægningen har resulteret i, at indtjeningen efterfølgende primært kom fra opstaldning og træning af tredjemandsheste samt fra hestearrangementer afholdt på [virksomhed1]. Ved den foretagne omstilling af forretningsmodellen blev I/S [virksomhed1] sikret, således at virksomheden ikke var så afhængig af konjunkturerne. Aktiviteterne i I/S [virksomhed1] var dermed ikke længere risikobetonede, hvilket gjorde, at det var lettere at justere udgifterne, således at det ikke krævede afhændelse af aktiver.

Virksomheden har karakter af et større hestecenter med mange aktiviteter. Nogle aktiviteter på ejendommen henhører under selskaber ejet af klageren og ægtefællen. [virksomhed1] I/S sælger ydelser (personaletimer) samt faciliteter til selskaberne.

Ifølge repræsentantens oplysninger drejer det sig om selskaberne [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S (binavn til [virksomhed3] A/S) og [virksomhed5] ApS. Repræsentanten har oplyst følgende om selskabernes aktiviteter:

Selskabet [virksomhed3] A/S driver virksomhed med både opdræt af internationale konkurrenceheste og køb og salg af konkurrenceheste. Selskabets binavn er [virksomhed4] A/S. Selskabet afholder et årligt landsstævne i spring i [by2]. Den første festival blev afholdt i 2012.

Selskabet [virksomhed5] ApS sælger ridebunde og staldinventar. Selskabet blev oprindeligt stiftet den 19. juli 2006 som en bivirksomhed i et samarbejde mellem klageren og en svensk kompagnon, [virksomhed5] ApS. I 2011 blev parterne enige om at ophøre med samarbejdet og klageren overtog hele virksomheden.

I CVR-registret er nedenstående virksomheder registeret på adressen og aktive i klageårene.

CVR-nummer

Startdato

Navn

Adresse

[...1]

19.07.2006

[virksomhed5] ApS

c/o [virksomhed1] v/[virksomhed2], [adresse1], [by1]

[...2]

17.07.2006

[virksomhed6] ApS

c/o [virksomhed1] v/[virksomhed2], [adresse1], [by1]

[...3]

20.09.2004

[finans1] A/S

[adresse1], [by1]

[...4]

01.11.2002

[virksomhed1] v/[virksomhed2]

[adresse1], [by1]

Klagerens ægtefælle har fra 20. september 2009 haft 100 % ejerandel i holdingselskabet [finans1] A/S, herunder et 100 % ejet datterselskab, [virksomhed3] A/S, med binavnet: [virksomhed4] A/S. Den reelle ejer er klagerens ægtefælle.

Yderligere er klageren og ægtefælle reelle ejere af holdingselskabet [virksomhed6] ApS, som er stiftet i 2006, herunder datterselskabet [virksomhed5] ApS.

Af hjemmesiden for [virksomhed1] v/[virksomhed2] I/S, under: ”Om [virksomhed1]”, pr. december 2018, fremgår følgende beskrivelse af både det personligt drevne I/S og ovennævnte selskaber, [sic]:

” [virksomhed1] er hjemsted for de professionelle ryttere [person2] og [person1].

Parret er begge aktive i ridesporten på nationalt såvel som internationalt plan. [person2] har tidligere konkurreret internationalt i springning, men har i løbet af de senere år sadlet om og er nu undervejs ved nationale og internationale dressurstævner. [person1] er eksamineret berider og har i flere omgange været fast inventar på det danske landshold i springning.

[virksomhed1] huser i dag selskaberne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5].

(...)

Med [virksomhed1] I/S som centrum for firmaerne, er der en betydelig synergi. [virksomhed4] afvikles på produkter leveret og produceret af [virksomhed5], ligesom ridehestene i trænes og uddannes på de netop samme faciliteter.

[virksomhed5] har de bedst tænkelige muligheder for produktudvikling og afprøvning, hvilket i høj grad har været medvirkende til, at firmaet i dag er blandt Skandinaviens førende på sine områder.

I tillæg til de ovennævnte aktiviteter, er [virksomhed1] I/S også en træningsvirksomhed hvor der afholdes kurser, banetræninger og ugentlig undervisning såvel som sælges rideudstyr fra det kendte kvalitetsmærke [...].

[virksomhed1] varetager såvel uddannelse af hest som rytter, fra ung til Grand Prix-niveau.

På [virksomhed1] er horsemanship en selvfølge, kvalitet og god service sættes i højsædet.

(...)”

Faglige forudsætninger.

Repræsentanten har oplyst, at klageren og ægtefælle er aktive ryttere med deltagelse i internationale og nationale konkurrencer i dressur og spring. Videre er oplyst, at klageren er uddannet berider. Begge ægtefæller har i mange år, inden stiftelsen af I/S [virksomhed1], været beskæftiget i stutteribranchen som berider, træner, og konkurrencerytter samt ved køb og salg af heste.

Ejendommen

Ejendommen [virksomhed1], [adresse1], [by1], [by2], omfatter et areal på 44 hektar.

På ejendommen er opført stuehus, ridehal/maskinhus, stutteri, garage, fyrrum samt anden produktionsbygning.

Beholdning af heste.

Der foreligger følgende specifikation af beholdning af heste pr. 31.12.2010, 31.12.2011, 31.12.2012 og 31.12.2013:

31.12.2010

31.12.2011

31.12.2012

31.12.2013

Antal heste

14

12

8

5

Værdi if. specifikation

743.000 kr.

643.000 kr.

398.000 kr.

278.000 kr.

Værdi if. årsregnskab

743.000 kr.

643.000 kr.

398.000 kr.

150.000 kr.

(nedskrevet)

Af de fremsendte årsregnskaber for de påklagede år fremgår følgende af klagerens og ægtefællens påtegning for alle tre år:

”Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og efter vor opfattelse giver årsregnskabet et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.”

Det fremgår af årsregnskaberne for 2011, 2012 og 2013, at heste som er ejet på statusdagen i de enkelte regnskabsår, vurderes til dagspris.

I modsætning til det oplyste i de foreliggende årsregnskaber for de påklagede år har repræsentanten dog anført, at [virksomhed1] ikke løbende har foretaget reguleringer af værdiansættelsen af hestene.

Af årsregnskabet for 2014 fremgår, at beholdninger indgår til kostpris. For 2014 stemmer repræsentantens anførte bemærkninger, som nævnt ovenfor. Af samme årsregnskab fremgår en omsætning ved hestehandel på 150.000 kr. Beholdningen af heste ultimo 2014 er 0 kr.

Resultater.

For årerne 2002 – 2013 har klageren selvangivet følgende skattemæssige resultater af [virksomhed1] I/S, svarende til 50 % af virksomhedens samlede resultat:

2013:

-985.444

2012:

-1.496.272

2011:

-1.192.636

2010:

-411.091

2009:

-941.794

2008:

-572.323

2007:

-295.995

2006:

-537.204

2005:

-324.428

2004:

-514.462

2003:

20.806

2002:

-16.053

I alt

-7.266.895

Driftsresultatet for 2010, efter driftsmæssige afskrivninger, udgør et underskud på 473.257 kr. for den samlede virksomhed ifølge tabel over driftsøkonomiske resultater i syns- og skønserklæringen af 16. februar 2018.

Nedenfor følger et uddrag af regnskabsposter, som viser aktiviteter, dækningsbidrag, resultat før afskrivning og resultat før renter på [virksomhed1] I/S ifølge foreliggende årsregnskaber (angivet i hele kr.). Der forekommer ændrede regnskabsopstillinger i de foreliggende årsregnskaber for de viste år. Bl.a. er hektarstøtte og jordleje i årsrapporterne for 2015 og 2016 placeret efter driftsmæssige afskrivninger. I nedenstående er posten placeret samme sted som foregående år.:

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Opstaldning m.m.

-Omsætning

-Dækningsbidrag

1.018.632

461.496

879.709

127.170

1.131.044

615.433

1.034.649

765.657

1.156.562

1.243.833

Hestehandel m.m.

-Omsætning

-Dækningsbidrag

838.270

151.117

134.590

-63.257

253.050

-154.197

150.000

0

0

0

Anden handel (rideudstyr, andet

salg, konsulentbistand m.m.)

-Omsætning - salg

-Udlejning bygn./jord/mat.

-Dækningsbidrag

473.724

323.201

813.275

600.205

410.950

323.824

849.179

458.400

1.069.312

196.151

39.999

302.893

Udlejning af bygninger, jord,

mandskab og materiel

1.106.912

2.019.080

Råvarer, hjælpemat., andre variable omk.

-464.645

-422.300

Samlet dækningsbidrag if. regnskab

935.814

664.118

785.060

1.834.969

2.034.979

3.143.506

Hektarstøtte og jordleje m.v.

37.946

35.000

93.483

99.895

28.680

27.822

Samlet dækningsbidrag inkl. div. Udlejning

973.760

699.118

878.543

1.934.864

2.063.659

3.171.328

Driftsresultat før afskrivninger

-623.463

-1.216.644

-933.600

290.391

710.621

933.141

Driftsmæssige afskrivninger driftsmidler

-335.462

-325.286

-336.160

-336.159

-396.554

-381.595

Mindre nyanskaffelser

-75.543

-16.220

-83.935

-11.076

-62.901

-7.991

Tab ved salg af inventar m.v.

0

-29.997

0

0

-83.956

Fortjeneste ved salg af inventar m.v.

97.055

177.222

Driftsmæssige afskrivning bygninger

0

0

0

0

0

Resultat efter driftsmæssige afskrivninger

-1.034.468

-1.588.147

-1.353.695

40.211

428.388

459.599

Andre driftsindtægter (lejeindtægt- øvr. ejend.)

156.000

171.600

Andre driftsomkostninger

-502.700

-431.222

Driftsresultat inden finansielle poster

81.688

199.977

Af årsregnskaberne for 2015 og 2016 fremgår posterne ’andre driftsindtægter’ og ’andre driftsomkostninger’. Posterne indeholder dels resultater for en ejerlejlighed i [by3], resultater for naboejendommen anskaffet i 2014 samt diverse udgifter vedrørende ejendommen [virksomhed1]s drift.

Repræsentanten har til belysning af øgede indtægter efter de påklagede år fremsendt kopi af 3 erhvervslejekontrakter. Kontrakterne er alle underskrevet den 2. januar 2015 af klageren, for I/S [virksomhed1] som udlejer, og af klagerens ægtefælle for de tre selskaber som lejere.

Kontrakterne omfatter henholdsvis:

Udleje af driftsmateriel til [virksomhed5] ApS til 270.000 kr. årligt. Alle udgifter samt vedligeholdelse påhviler lejeren. Udlejer har råderet over maskinerne efter aftale med lejer. Lejer har ret til fuldstændig eller delvis fremleje til en person i samme branche som lejer, mod hvis fagkundskab, økonomiske eller personlige forhold udlejer ikke kan fremsætte vægtige indsigelser.

Udleje af en del af ejendommen, beliggende [adresse1]B, [by1] ([virksomhed1]), svarende til 17 bokse i hestestald og 18 bokse i løsdriftsstald. Derudover har lejer dispositionsret til udendørs ridebane foran hovedindgang og indendørs ridebane, vandspiltov, skridtmaskine, udlukningsfolde, græsfolde samt parkering på ejendommen. Den årlige leje er fastsat til 600.000 kr. for opstaldning inkl. pasning og leje af faciliteter iht. kontrakt til 120.000 kr. I alt 720.000 kr. årligt. Lejer har ret til fuldstændig eller delvis fremleje, under samme forudsætninger som anført under udleje af driftsmateriel. Lejer er [virksomhed3] ApS.

Udlejning til [virksomhed5] ApS af kontorfaciliteter til 72.000 kr. årligt, 400 m² lagerhal og værksted til 100.000 kr. årligt samt udendørs lagerplads på 1.000 m² til 100.000 kr. årligt, i alt 272.000 kr. årligt. Udlejer afholder udgifter til el, vand, forsikringer samt vedligeholdelse. Lejer har ret til fuldstændig eller delvis fremleje under samme forudsætninger som anført under udleje af driftsmateriel.

Budgetter.

Efter det oplyste, er der ikke udarbejdet budgetter.

Afskrivninger.

I de foreliggende årsregnskaber er foretaget driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler i 2011 – 2016 med mellem 325.286 kr. og 396.554 kr.

Der er ikke foretaget driftsmæssige bygningsafskrivninger ved opgørelse af resultaterne. I årsregnskaberne for 2011 – 2014 er ikke anført bemærkninger herom.

I årsregnskaberne for 2015 og 2016 – er anført følgende, under beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis:

”Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:

Bygninger50 år

Produktionsanlæg og maskiner 5 år

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 5 år

Der er ikke afskrevet på bygninger dels på grund af endnu ikke færdiggjort renovering af Udsigten, dels på grund af prisstigning på ejerlejligheder i [by4] og dels på grund af at udgiftsførte vedligeholdelser/forbedringer modsvares af de foretagne afskrivninger.”

Klagerens og ægtefællens indkomstforhold.

Klageren har udover underskud af virksomhed alene selvangivet renteindtægter fra pengeinstitutter på henholdsvis 54 kr., 28 kr. og 41 kr. i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Ifølge den påklagede ansættelse har klagerens ægtefælle modtaget udbytteindtægter fra holdingselskabet [finans1] A/S (cvr. [...3]) fra 2003 til 2013.

Klagerens ægtefælle har i de påklagede indkomstår ikke haft anden indtægt end ovennævnte aktieindkomst samt en mindre renteindtægt fra pengeinstitut.

Syn- og skønserklæring.

Til sagens oplysning er afholdt syn og skøn ved Retten i [by5]. Anmodningen om isoleret bevisoptagelse er behandlet som to sager, herunder én sag med generel vurdering af stutteriet [virksomhed1] og én sag med vurdering af specifikke hestes værdi. Erklæringerne er gengivet nedenfor.

Af skønserklæringen vedrørende værdiansættelse af heste, udarbejdet af berider [person3] og dateret juni 2016, fremgår [sic]:

”Forord:

Jeg har vurderet denne sags heste ud fra det materiale som jeg har fået tilsendt. Endvidere har jeg lavet meget research hos relevante kilder og netværk, da materialet ikke har været fyldestgørende, i fht. en seriøs vurdering og realistisk prisansættelse.

Video optagelser af hestene, som jeg har efterspurgt flere gange ved parterne, kunne have lettet vurderingsarbejdet meget. Desværre var det ikke muligt at få fremskaffet video.

Der er få af hestene i sagen jeg har kendskab til via konkurrencer, stævner, avl og træningssamlinger.

En resultatliste fortæller om hestens placeringer til stævner, men viser ikke hestens kvalitet i selve springet, hestens forsigtighed, ridelighed og kapacitet, som er de kvaliteter man sælger/uddanner hestene på.

Der forventes at hesten er sundhedsmæssigt sund og rask i fht. vurdering og pris ansættelse. "Det er sådan med heste, at de den ene dag kan være rigtig mange penge værd - og dagen efter kan være værdiløse. Da hesten kan være skadet eller død".

Handel med heste er liebhaveri, forstået på den måde, at kunden køber ud fra en formodet forventning om, at få opfyldt et sportsligt mål. Derfor ser man ofte, at hesten bliver solgt til tider til helt urealistiske priser. Desuden er det en satsning.

Hestehandel er en af de brancher, hvor man kan geare og optimere pengene. Man kan f.eks. købe en hest til 25.000 kr.og med den korrekte træning/plan og de rigtige kunder kan den nemt koste 500.000 kr.et halvt år efter. Men det modsatte kan også være tilfældet, at man køber en hest til 500.000 kr.og hvor hestens værdi reduceres pga. skade eller mangel på kvalitet, udvikling og ridelighed og måske ender det med en hest til 25.000 kr. Eller det viser sig, at hesten slet ikke har det udviklingspotentiale der er skønnet ved købet.

Ved køb af en unghest til ex. 100.000 kr.er det en langtidsinvestering. Der går nemt en 3-4 år inden man kender om hesten reelt set har den evne og de kvaliteter som den er købt på. Især ungheste kan være vanskelige at bedømme i kvalitet, kapacitet og ridelighed.

Fakta er, hvis man har haft hesten i 3-4 år har man ca. brugt 100.000 kr.om året på en god sportshest. Det er til beslagsmed, dyrlæge, kiropraktor, massør, træning, hestepasser, foder, udstyr, ridning, stævner, transport, opstaldning o.a. Derfor er det vigtigt, at man som ejer/rytter hurtigt finder ind til hestens potentiale, kvalitet og ridelighed.

Spørgsmål 1:

Skønsmanden anmodes om at oplyse handelsværdien af [x1] Ultimo 2009, ultimo 2010, ultimo 2011, ultimo 2012 og ultimo 2013.

_____________________________________________________________________________

Jeg er så heldig i denne vurdering, at jeg har deltaget i nogle af de samme stævner, hvor [x1] har deltaget - og dermed set hestens udvikling, potentiale og kvalitet.

Der hersker ingen tvivl om, at [x1] er en hest med evner og potentiale til internationalt niveau. Måden hesten springer på viser, at hesten har nemt ved at magte den sportslige opgave. [x1] har stort overskud og overblik, samt udviser forsigtighed og har stort mod. Det kendetegner den moderne kvalitets-sportshest.

Hvis jeg skulle have solgt [x1] i 2009 vil jeg mene, at prisen ville være omkring 250.000-300.000 Euro.

I 2010 – 2011 begynder hesten virkelig at vise dens internationale egenskaber, hvor [x1] er med på holdet i nationsspringning i bla [by6] i Finland og [...] i [by7] i Norge med gode placeringer. Her vurderer jeg prisen til 300.000 - 400.000 Euro.

Udviklingen fortsætter positivt og stabilt i 2012 og 2013.

I 2012 er [x1] en del af det danske landshold i [by8], Slovakiet og [by9], Ungarn.

I 2013 er [x1] fortsat en del af den danske bruttotrup mod EM i [by10]. Her vurderes prisen at være 400.000-500.000 Euro.

Det er klart havde [x1] deltaget på EM holdet og lavet en god præstation ville prisen være steget væsentligt. Den stabilitet som resultaterne dokumenterer og viser, at hesten virkelig har den kvalitet en international tophest skal have.


Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes om at oplyse handelsværdien af [x1] efter det i 2014 blev konstateret, at hun ikke længere kunne anvendes til ridning

Såfremt at hoppen kan komme ifol – og rask nok til at bære føl, ville handelsværdien ligge mellem 50.000 – 60.000 kr.

(...)

Det er tvivlsomt, da hoppen er 14 og bliver 15 inden den kan ifoles.

Så den vil være 16 før den får sit første føl.


Spørgsmål 3:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det må antages, at [x1] efterfølgende ville have været steget i handelsværdi, såfremt den ikke var blevet ramt af sygdommen i februar 2014.

Jeg vil skønne, at hesten vil have den samme handelsværdi, hvis den fortsatte udviklingen og præsterede stabile resultater.

Efterfølgende vil alderen begynde at have en indflydelse på handelsprisen. Pga. alder vil efterspørgsel og handelsværdi være for væsentligt nedadgående. Det vil være gisninger at ansætte en vurderingspris i 2014.


Spørgsmål 4:

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende anmodes skønsmanden om at redegøre for den skønnede handelsværdi i de efterfølgende år.

Det ville være gisninger at anslå en vurderingpris ud i fremtiden for der er mange faktorer der spiller ind, som man ikke kan forudse (f.eks. haltheder, sygdomsforløb og lign.). Det giver ingen mening.


Spørgsmål 5:

Skønsmanden anmodes om at vurdere [x2]s handelsværdi ultimo 2009, ultimo 2010, ultimo 2010, ultimo 2012, ultimo 2013, ultimo 2014 og pr. dags dato

Jeg formoder, at [x2] har haft den værdi, som køber har givet for hesten på 340.000 kr.i 2005. Som køber - køber man hesten ud fra potentiale og forventning om, at hesten bliver ved med at udvikle sine evner som en lovende springhest.

Udfra resultatlisten kan jeg se at hesten har deltaget i 1.30 og 1.35 i 2010, derfor vurderer jeg at hestens pris vil være omkring 500.000 kr.

I 2011 er prisen nogenlunde det samme, da hesten stagnerer på resultater og udvikling. Desuden er hesten blevet 1 år ældre.

I 2011kan jeg se at det sidste resultat er med [person4] og hesten derefter har en lang pause på international plan i fht. resultatlisten.

D. 5/5-2011 til d. 21/2-2013 forefindes der ingen resultater Internationalt overhovedet. Det kunne godt tyde på at hesten har haft en længere skadesperiode.

I 2011 har den et resultat med [person4] ved et internationalt stævne. Såfremt hesten har gået stabilt- og skadesfri vil jeg vurdere at [person4] har fået omkring 650.000 kr.

I 2012 forefindes der ingen resultater internationalt. Jeg kan se på det norske nationale rideforbund, at den nye rytter rider 1.20 og 1.30 på hesten. Dette er der ikke noget unormalt i, da det er en juniorrytter som skal lære hesten at kende. Jeg vil stadig vurdere at prisen fortsat er omkring 650.000 kr.

I 2013 kan jeg se resultaterne, at hesten er flink og rar, som de typisk skal være til en junior rytter. Men resultaterne er ikke prangende sportsligt set.

Prisen er plus minus 650.000 kr.

Generelt set mener jeg, at prisen er nogenlunde den samme - vurderet ud fra at resultaterne og alderen begynder at indvirke for nedadgående på hestens optimale handelsværdi.

Hesten er blevet 15 år, derfor vil jeg vurdere hesten til at være en fin lærehest. En hest, hvor en god amatørrytter kan få en masse rutine på. Hesten har ikke så mange placeringer, da den ofte går med mange fejl. Sådan en hest vil man kunne finde til en pris omkring 350.000-400.000 kr.


Spørgsmål 6:

Skønsmanden anmodes om at oplyse handelsværdien af [x3] ultimo 2007, ultimo 2008 og handelsværdien i 2009 forud for, at den blev skadet.

[x3] bliver erhvervet i 2006 - som 3årig for 100.000 kr.

Man må gå ud fra, at køber har købt hesten dels på afstamning som er ud af en rigtig god springafstamning på både farens og morens side. Evt. har køber set hesten løsspringe og udfra dette vurderet, at hesten havde den kvalitet som køber søgte.

Da ·der ingen dokumentation er i fht. resultater eller video – vil min vurdering kunne være ud fra dét, som jeg almindeligvis tillægger mine uddannelsesheste af værdi pr. år. Dvs. ca. 100.000 kr.om året. Men der er også heste som ikke udvikler sig i den retning, man ønsker, og derfor er udbud og efterspørgsel væsentlige faktorer som spiller ind.

Så en pris på 400.000 kr, som ejerne har et mundtlig bud på, kan jeg Ikke betvivle.


Spørgsmål 7:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det må antages, at [x4] efterfølgende ville (...) blevet ramt af skaden i 2009.

Ja efter den vurdering som jeg har gjort i pkt. 6 er det meget sandsynligt, at hestens værdi ville være højere, såfremt hesten fortsatte en positiv udvikling.


Spørgsmål 8:

Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende anmodes skønsmanden om atredegøre for den skønnede handelsværdi i de efterfølgende år.

Det er kun gisninger. Såfremt at hesten fortsatte en positiv udvikling vil hesten naturligvis stige markant i pris. Igen handler det om efterspørgsel.


Spørgsmål 9:

Skønsmanden anmodes om at oplyse handelsværdien af [x5] ultimo 2008, ultimo 2009 samt handelsværdien af hesten før og efter skaden i 2010.

[x5] er erhvervet som føl til 60.000 kr. Her må man gå ud fra at der har været forventninger til hestens fremtid og potentiale på baggrund af afstamning (bilag 10). Der forekommer ingen sportslige resultater, så igen vil det være en gisning, da der ikke foreligger video, så jeg herved havde en mere regulær mulighed for at vurdere kvaliteten af hesten.


Spørgsmål 10:

Skønsmanden anmodes op at oplyse, om det må antages, at [x5] efterfølgende ville have været steget i handelsværdi, såfremt [x5] ikke var blevet ramt af skaden i 2010.

Sandsynligheden vil absolut være til stede.


Spørgsmål 11:

Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende anmodes skønsmanden til at redegøre for den skønnede handelsværdi i de efterfølgende år.

Det er kun gisninger.

Såfremt at hesten udviklede sig positivt vil prisen naturligvis stige.


Spørgsmål 12:

Skønsmanden anmodes tillige om at oplyse handelsværdien af [x5]s ældste føl (plagen)

Handelsværdien på føl ligger fra 30.000 kr. Sælges der på auktion kan priserne blive og være urealistiske høje. Især når det er afkom efter eftertragtede hingste.


Spørgsmål 13:

Skønsmanden anmodes tillige om at oplyse handesværdien af [x5]s føl.

Handelsværdieri på føl ligger fra 30.000 kr. Sælges på auktion kan priserne blive og være urealistiske høje. Især når det er afkom efter eftertragtede hingste.


Spørgsmål 14:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det må antages, at plagen og føllet i den efterfølgende periode var steget i handelsværdi, såfremt plagen og føllet ikke var afgået ved døden.

Det må absolut antages at plagen og føllet ville stige i værdi.


Spørgsmål 15:

Såfremt spørgsmål 14 besvares bekræftende anmodes skønsmanden om at redegøre for den skønnede handelsværdi i de efterfølgende år.

Det er igen gisninger. Det handler meget om hestenes eksteriør, kvalitet og efterspørgsel.


Spørgsmål 16:

Skønsmanden anmodes om at oplyse handelsværdien af [x6] ultimo 2002, ultimo 2003 samt tidspunktet for [x6]s død i 2004

Jeg vil formode at handelsværdien af [x6] i 2002 er omkring 1,2 mio. kr.

Dels fordi den sportsligt er aldersrelateret uddannet og den har en avlsmæssig værdi.

I 2003 har hesten startet internationale stævner med gode resultater, så værdien vil være oppegående. Det ville ikke være unormalt at få bud på sådan hest på 2,5-3 mio. kr.

I 2004, hvor hesten er 9 år viser den resultater i svær ridebanespringning. Det betyder, at prisen er væsentlig højere, og der er en avlsmæssig værdi, endvidere vil der være flere kunder til sådan en hest. Især udenlandske kunder vil være interesseret pga. avlsmæssig værdi.

Som kunde er hesten interessant, både fordi den går international sport og man kan etablere en forretning, på at sælge bedækninger.

Skønnet pris anslås til 3,5-4 mio. kr.


Spørgsmål 17:

Skønsmanden anmodes tillige om at oplyse, hvorvidt det måtte forventes, at [x6] efterfølgende ville have steget i handelsværdi, såfremt den ikke var død i 2004.

Der er ingen tvivl om, at [x6] var en god hest med stort potentiale. Så det ville være forventet at handelsværdien ville stige.


Spørgsmål 18:

Såfremt ovennævnte spørgsmål bevares bekræftende anmodes skønsmanden om at redegøre for den skønnede handelsværdi af [x6] frem til 2010.

På et tidspunkt vil alderen altid have indflydelse på handelsværdien.

I 2010 vil hesten være 15 år gammel. Set ud fra et sportsligt salg vil prisen være faldende, fordi der ikke er mange år tilbage på topplan.

Afkom efter [x6] har vist sig, at gøre det godt i sporten. Det har naturligvis indflydelse på bedækningstallet og populariteten. Derfor har [x6] en stor avlsmæssig værdi - tillige bliver den udnævnt til elitehingst.

Eks.: Nogle af de gode hingste har mellem 150-200 hopper på de gode år. Dvs. ca. en omsætning på 1,2-1,6 mio. kr, men der er også omkostninger. Se forord. Så en anerkendt avlshingst på 15 år, som har gode og stabile sportslige resultater vil kunne, prisansættes til 1,5-2 mio. kr.


Spørgsmål 19:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det må antages at salg af sæd fra [x6] kunne have repræsenteret en indtægtskilde for [virksomhed1] i de for sagen relevante år, særligt set i lyset af udnævnelsen til elitehingst i Dansk Varmblod i 2009.

Naturligvis vil dette være en realistisk chance herfor. Det har vist sig, at hingsten har sat sit præg i avlen ved at lave gode rideheste. Endvidere fik hingsten den store anerkendelse, at blive udnævnt til elitehingst efter sin død.”

Repræsentanten har i forlængelse af syns- og skønserklæring af juni 2016 (vurdering af heste) fået udarbejdet korrigerede resultater under hensyntagen til skønsmandens vurderinger af hestene [x1], [x2], [x3] og [x6]. Der er udarbejdet 2 opgørelser, som er fremsendt med endeligt skønstema vedrørende syn og skøn for så vidt angår stutteridriften. Opgørelserne er dateret 26.08.2016.

Nedenstående opgørelse viser de af [person3] vurderede værdier af hestene [x7], [x2], [x3] og [x6] i stedet for de bogførte værdier:

Underskud

Korrigeret resultat

2013

-985.444

-240.444

2012

-1.496.272

-1.496.272

2011

-1.192.636

-483.886

2010

-411.091

-247.382

2009

-941.794

771.456

2008

-572.323

-472.323

2007

-295.995

-195.995

2006

-537.204

-534.704

2005

-324.428

-324.428

2004

-514.462

-3.264.462

2003

20.806

1.570.805

2002

-

1.200.000

I alt

-7.250.843

-3.717.634

Nedenstående opgørelse viser det samme, men her tages der tillige udgangspunkt i, at [x6] ikke var død i 2004, men var brugt som avlshingst.

Underskud

Korrigeret resultat

2013

-985.444

-240.444

2012

-1.496.272

-1.096.272

2011

-1.192.636

-83.886

2010

-411.091

152.618

2009

-941.794

1.473.956

2008

-572.323

-72.323

2007

-295.995

204.005

2006

-537.204

-134.704

2005

-324.428

-324.428

2004

-514.462

485.538

2003

20.806

1.570.805

2002

-

I alt

-7.250.843

1.934.866

Af syns- og skønserklæring af 16. februar 2018, (generelt om stutteriet [virksomhed1]), fremgår følgende besvarelse af syns- og skønstemaet [sic]:

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om at beskrive stutteriet [virksomhed1], herunder bygninger, jordarealer m.v.

Besvarelse af spørgsmål 1

(...)

click to open picture in new window

Tabel 1 ovenfor viser stutteriets driftsøkonomiske resultat. Tabellen er lavet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber for at få den væsentligste information frem. Derfor svarer de enkelte poster ikke nødvendigvis til posterne i de udleverede regnskaber. Mindre informative poster er slået sammen hvor det har givet mening. Overordnet viser tabellen at der i alle de syv analyserede år har været opnået et positivt dækningsbidrag. I fire af årene har dette dækningsbidrag været stort nok til at dække de faste omkostninger og i periodens sidste tre år har det også kunne dække de driftsøkonomiske afskrivninger.

Spørgsmål 2

Var stutteriet [virksomhed1] i 2011-2013 ud fra en teknisk-(landbrugs)faglig bedømmelse tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at stutteriet kan karakteriseres som professionelt under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder?

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til landbrugsejendomme, herunder stutteridrift er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Landbrugs- og stutterivirksomhed er meget afhængig af klima og biologi, der påvirker den animalske og vegetabilske produktion. Det er derfor mest naturligt at vurdere en landbrugs- og stutteriejendom over en periode frem for et enkelt år ad gangen. Det mest almindelige og mest rimelige er at vurdere landbrug og stutterier over fem år.

Dette er derudover vigtigt for mig som syns- og skønsmand, fordi mit udgangspunkt er, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende landbrugsfaglig forsvarlig. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele, at mit driftsøkonomiske tilgang er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb, der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år, og et lidt længere sigt er mere end et år.

Spørgsmålet nævner ydermere "branchen gældende normer og standarder", der ofte dækkes af begrebet 'en sædvanlig driftsform'. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom, der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet til beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks. kødkvæg, får eller heste.

Den overordnede vurdering kan udledes på baggrund af tabel 1 ovenfor. Det kortsigtede resultatmål er opnået i alle de analyserede år. Alle syv år viser et positivt dækningsbidrag hvilket må siges at være et robust resultat set i forhold til min mange årige erfaring som syns- og skønsmand på stutteriområdet. Med hensyn til det mere langsigtede resultatmål har det positive dækningsbidrag været stort nok til at dække de faste omkostninger i fire ud af de analyserede syv år. I tre ud af disse fire år har dækningsbidraget også været i stand til at dække de driftsmæssige afskrivninger.

Sammenfattet mener jeg derfor at stutteriet i 2011-2013 ud fra en teknisk-(landbrugs)faglig bedømmelse har været tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at stutteriet kan karakteriseres som professionelt under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder.

Spørgsmål 3

Er bygningerne på ejendommen [adresse1] indrettet på en teknisk/faglig korrekt og hensigtsmæssig måde til stutteridrift af denne karakter?

Besvarelse af spørgsmål 3

Bygningerne på stutteriet beliggende [adresse1], [by1], [by2] er indrettet på en teknisk/faglig konekt og hensigtsmæssig og karakteristisk måde.

Spørgsmål 4

Er det til ejendommen [adresse1] hørende jordtilliggende anvendt på en hensigtsmæssig måde i stutteriets drift?

Besvarelse af spørgsmål 4

Stutteriet beliggende [adresse1], [by1], [by2]s jordtilliggende anvendes på en hensigtsmæssig måde set i perspektivet af stutteriets drift.

Spørgsmål 5

Er stutteriet [virksomhed1] i dag ud fra en teknisk-faglig bedømmelse tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at virksomheden kan karakteriseres som professionel under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder?

Besvarelse af spørgsmål 5

Besvarelsen af dette spørgsmål må, ligesom besvarelsen af spørgsmål 2, baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til landbrugsejendomme, herunder stutteridrift er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Landbrugs- og stutterivirksomhed er meget afhængig af klima og biologi, der påvirker den animalske og vegetabilske produktion. Det er derfor mest naturligt at vurdere en landbrugs- og stutteriejendom over en periode frem for et enkelt år ad gangen. Det mest almindelige og mest rimelige er at vurdere landbrug og stutterier over fem år.

Dette er derudover vigtigt at gentage, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende landbrugsfaglig forsvarlig. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger.

Lige som med besvarelsen af spørgsmål 2 kan besvarelsen af dette spørgsmål udledes af tabel 1 ovenfor. Alle syv år viser et positivt dækningsbidrag. Med hensyn til det mere langsigtede resultatmål har det positive dækningsbidrag været stort nok til at dække de faste omkostninger i fire ud af de analyserede syv år. I tre ud af disse fire år har dækningsbidraget også været i stand til at dække de driftsmæssige afskrivninger.

Det sidste er netop de seneste tre år, nemlig 2014, 2015 og 2016. Det er derfor min klare overbevisning at stutteriet i dag ud fra en teknisk-faglig bedømmelse er tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at virksomheden kan karakteriseres som professionel under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder.

Spørgsmål 6

Har [person1] og [person2] de fornødne faglige forudsætninger for at forestå en professionel drift af stutteriet?

Besvarelse af spørgsmål 6

[person2] er oprindeligt uddannet på Handelshøjskolen og har derfor en basal uddannelse i økonomi, virksomhedsudvikling og marketing Siden hun blev færdig med sin uddannelse har hun beskæftiget sig med ridning og uddannelse af heste i samarbejde med sin mand [person1].

[person1] er uddannet berider, og har derfor en 6-årig uddannelse med fokus på uddannelse af heste og ryttere i både dressur og spring. Berideruddannelsen indeholder ligeledes undervisning i fagene virksomhedsdrift og økonomistyring.

(...)

Det er helt klart min opfattelse at [person1] og [person2] har de fornødne faglige forudsætninger for at forestå en professionel drift af stutteriet

Spørgsmål 7

Skønsmanden anmodes om at oplyse, i hvilket omfang det kan antages at have påvirket stutteriets driftsøkonomiske resultater for 2011-2013, såfremt

1) hestenes værdier i regnskaberne løbende var medtaget til deres handelsværdier og ikke deres anskaffelsesværdier

2) [x2] ikke var solgt i 2011 på det forkerte grundlag

3) [x3] ikke var blevet skadet og aflivet i 2009

4) [x5] ikke var blevet skadet i 2010

5) [x5]s afkom ikke var afgået ved døden.

Ved besvarelsen af nærværende spørgsmål anmodes skønsmanden dels om at besvare spørgsmålet ud fra hver enkelt forudsætning, dels ud fra, at alle forudsætninger var opfyldte.

Besvarelse af spørgsmål 7

Indledningsvis er det vigtigt at slå fast at det er meget svært at udtale sig om disse kontrafaktuelle situationer. Det kræver som udgangspunkt at tilgangen er en "alt andet lige" tilgang og det er jo i sagens natur meget teoretisk idet virkeligheden jo er en situation hvor alt andet ikke er lige: Nå, men det er jo det kontrafaktuelle der spørges til og det er jo mit job som syns- og skønsmand at svare så godt jeg kan.

Sagsøger har sammen med sagsfremstillingen fremlagt bilag 12, bilag 13 og bilag 14. Bilag 12 er syns- og skønserklæringen udarbejdet af [person3] omhandlende markedsmæssige værdiansættelser af de forskellige heste på forskellige tidspunkter. Bilag 13 og 14 fremlægger 2 alternative beregninger udarbejdet af en statsautoriseret revisor ved navn [person5] over hestestutteriets resultater under hensyntagen til [person3]s vurderinger. Opgørelsen fremlagt som bilag 13 medtaget de af [person3] vurderede værdier af hestene [x7], [x2], [x3] og [x6] i stedet for de bogførte værdier. Og opgørelsen fremlagt som bilag 14 viser det samme, men her tages der tillige udgangspunkt i, at [x6] ikke var død i 2004, men var brugt som avlshingst.

Min vurdering og bedste skøn er at jeg ikke kan komme op med et bedre grundlag end den der er præcenteret i de tre bilag og jeg vil derfor tage udgangspunkt i dem ved besvarelsen.

Ad 1) Som det ses i bilag 13 ville det have haft en positiv påvirkning af stutteriets driftsøkonomiske resultater hvis hestene var bogført med deres handelsværdi.

Ad 2) Hvis hesten var blevet solgt til en højere pris på et senere tidspunkt end hvad der var tilfældet ville det, hvis vi antager at den højere pris er mere end det det ville koste at have den gående, have en positiv påvirkning af stutteriets driftsøkonomiske resultat.

Ad 3) Hvis hesten ikke var blevet skadet og aflivet ville det "alt andet lige" have haft en positiv påvirkning af stutteriet driftsøkonomiske resultat.

Ad 4) Hvis hesten ikke var blevet skadet ville det "alt andet lige" have haft en positiv påvirkning af stutteriet driftsøkonomiske resultat.

Ad 5) Hvis følget ikke var afgået ved døden ville det "alt andet lige" have haft en positiv påvirkning af stutteriet driftsøkonomiske resultat.

Dette må jo så betyde at, at alt dette sammenlagt "alt andet lige" ville have haft en positiv påvirkning af stutteriet driftsøkonomiske resultat.

Spørgsmål 8

Har den økonomiske afmatning i samfundet som følge af finanskrisen påvirket afsætningen af den type heste, som stutteriet [virksomhed1] opdrættede?

Besvarelse af spørgsmål 8

Det kan der svares et rungende ja til. Mit svar bygger blandt andet på en lang række af syns- og skønsopgaver, der alle viser det samme. Finanskrisen ramte hårdt i denne branche. Den skabte store problemer hele vejen rundt. Det er gået ud over travsporten, det er gået ud over hestepensionerne og det er gået ud over salget af heste til sport og til hobbyridning og derfor naturligvis også påvirket afsætningen af den type heste som netop dette stutteri opdrætter og afsætter. Disse heste er jo i høj grad liebhaveri og derfor er det helt naturligt at en økonomisk afmatning rammer på dette område.

Spørgsmål 9

Hvis spørgsmål 8 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, i hvilket omfang den økonomiske afmatning efter skønsmandens opfattelse kan antages at have påvirket stutteriets driftsøkonomiske resultater for 2011-2013?

Besvarelse af spørgsmål 9

Afmatningen på grund af den økonomiske krise har helt sikkert påvirket stutteriet på alle tre forretningsområdet. Det er blevet oplyst af sagsøger at belægningsgraden i hestepensionen lå på omkring en ca. 80-90 procent i årene 2011, 2012 og 2013. dette ændrede sig i 2014 og frem til i dag har belægningsgraden lagt omkring de 100 procent. Derudover har det helt sikkert påvirket hestesalget og de priser der er opnået ved salg af heste. Ydermere må det også formodes at salget af hesteudstyr har været påvirket negativt i perioden fordi at antallet af heste i Danmark gik markant tilbage i kriseårene og de efterfølgende overgangsår.

Spørgsmål 10

Har stutteriet [virksomhed1] efter skønsmandens opfattelse været hårdere ramt af uheldige omstændigheder end normalt for stutterier?

Besvarelse af spørgsmål 10

Dette er et svært spørgsmål at svare på. Besvarelsen må i høj grad baseres på den erfaring jeg har fra en lang række tilsvarende syns- og skønssager. Med hensyn til finanskrisens afledte negative konsekvenser har dette ramt branchen bredt og langt hen af vejen ens. Der kan dog godt argumenteres for at [virksomhed1]s brede og differentieret forretning med både hestepension, hestesalg og salg af rideudstyr har gjort stutteriet en lille smule mere robust hvis vi antager at alle tre områder ikke blev ramt lige så hårdt. Derudover er der selve driften og det der er sket med hestene. Stutteriet har været ramt af et par dyrlægefejl som er omtalt i sagsfremstillingen og som også blev nævnt under syns- og skønsforretningen. Det er naturligvis meget uheldigt og kunne måske godt være ført til et par erstatningskrav. Derudover er der skader og dødsfald hos hestene som må betegnes som uheldigt, men jo dog noget der ses i stutterier generelt. Overordnet set mener jeg ikke at stutteriet har været markant hårdere ramt end andre, men måske marginalt.

Spørgsmål 11

Kan stutteriet [virksomhed1], således som virksomheden var tilrettelagt og drevet i 2011-2013, ansesfor etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, når der tages hensyn til de i spørgsmål 7 opstillede forudsætninger; den fremlagte skønserklæring fra [person3] om værdiansættelse af hestene samt tilhørende beregninger om korrigeret resultat, jf. bilag 12-14. (som minimum et resultat på eller omkring kr. 0, før driftsherreløn og renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger)

Besvarelse af spørgsmål 11

Det er syns- og skønsmandens opfattelse og bedste skøn at stutteriet, som virksomheden var tilrettelagt og drevet i 2011-2013, kan anses for at være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, når der tages hensyn til de i spørgsmål 7 opstillede forudsætninger; den fremlagte skønserklæring fra [person3] om værdiansættelse af hestene samt tilhørende beregninger om korrigeret resultat, jf. bilag 12-14. Et rimeligt resultat er som minimum et resultat på eller omkring kr. 0, før driftsherreløn og renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger, der efter syns- og skønsmandens bedste skøn må ligge på omkring kr. 400.000,-.

Spørgsmål 12

Kan stutteriet [virksomhed1], således som virksomheden var tilrettelagt og drevet i 2011-2013, anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, når der tages hensyn til den fremlagte skønserklæring fra [person3] og den korrigerede opgørelse fremlagt som bilag 13. (som minimum et resultat på eller omkring kr. 0, før driftsherreløn og renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger).

Besvarelse af spørgsmål 12

Det er syns- og skønsmandens opfattelse og bedste bud at stutteriet som virksomheden var tilrettelagt og drevet i 2011-2013, kan anses for at være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, når der tages hensyn til den fremlagte skønserklæring fra [person3] og den korrigerede opgørelse fremlagt som bilag 13. Et rimmeligt resultat er som minimum et resultat på eller omkring kr. 0, før driftsherreløn og renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger, der efter syns- og skønsmandens bedste skøn må ligge på omkring kr. 400.000,-.

Spørgsmål 13

Skønsmanden bedes tillige besvare spørgsmål 11 uden, at der tages hensyn til de i spørgsmål 7 opstillede forudsætninger og fremlagte skønserklæringer fra [person3] om værdiansættelse af hestene samt tilhørende beregninger om korrigeret resultat, jf. bilag 13-14.

Besvarelse af spørgsmål 13

Det er syns- og skønsmandens opfattelse og bedste bud at stutteriet som virksomheden var tilrettelagt og drevet i 2011-2013, kan anses for at være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Et rimmeligt resultat er som minimum et resultat på eller omkring kr. 0, før driftsherreløn og renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger, der efter syns- og skønsmandens bedste skøn må ligge på omkring kr. 400.000,-.

Lige som med besvarelsen af spørgsmål 2 og besvarelsen af spørgsmål 5 kan besvarelsen af dette spørgsmål udledes af tabel 1 ovenfor. Alle syv år viser et positivt dækningsbidrag. Med hensyn til det mere langsigtede resultatmål har det positive dækningsbidrag været stort nok til at dække de faste omkostninger i fire ud af de analyserede syv år. I tre ud af disse fire år har dækningsbidraget også været i stand til at dække de driftsmæssige afskrivninger.

Det sidste er netop de seneste tre år, nemlig 2014, 2015 og 2016. Det er derfor min klare overbevisning at stutteriet fremadrettet kan opnå et resultat på eller omkring kr. 0,- før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger på omkring kr. 400.000,-.

Spørgsmål 14

Skønsmanden bedes opgøre det økonomiske resultat af stutteridriften udelukkende baseret på indtægter og udgifter m.v., der har relation til selve driften af stutteriet, og ikke tage hensyn til "anden indtægt", jf. regnskabernes punkt C. Spørgsmålet bedes dels besvaret a) alene på baggrund af regnskaberne og b) på baggrund af de regulerede resultater i bilag 13 (regnskaberne reguleret for handelsværdierne for 4 heste).

Besvarelse af spørgsmål 14

For at kunne svare på første halvdel af dette spørgsmål er tabel 2 fremstillet. Tabel to viser stutteriets driftsøkonomiske resultater i årene 2010-2016 fratrukket indtægter og omkostninger fra "andet salg". Derudover er der i alle årene fratrukket 20 procent af de faste omkostninger.

Overordnet viser tabel 2, at det kortsigtede resultatmål er opnået i fem af de syv år gennem et positivt dækningsbidrag. Dette dækningsbidrag har så i to af årene været stort nok til at kunne dække de faste omkostninger eller sagt på en anden måde. Det langsigtede resultatmål har været nået i to ud af de syv år.

Hvis bilag 13 bringes i spil vil det med lidt hovedregning betyde at dækningsbidragene i 2010 og 2012 ville gå fra at være negative til at være positive og dækningsbidraget i 2013 ville blive endnu mere positiv. Ingen af disse tre års dækningsbidrag ville dog have en størrelse der kunne dække de faste omkostninger. Den nye konklusion ville derfor være den at det kortsigtede resultatmål ville være opnået i syv ud af de syv år mens det langsigtede resultatmål er opnået i to ud af de syv år.

click to open picture in new window

Spørgsmål 15

Skønsmanden bedes under hensyn til sin besvarelse af spørgsmål 14 besvare spørgsmål 11-13 igen.

Besvarelse af spørgsmål 15

Min besvarelse og konklusion på spørgsmål 14 ændrer ikke på konklusionen af mine besvarelser på spørgsmålene 11-13. Stutteriet vil fremadrettet, også uden indregningen af salg af rideudstyr, kunne give et rimeligt resultat på eller omkring kr. 0,- før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger.

Afsluttende spørgsmål

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål har tillagt væsentlig eller særlig betydning.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale, ud over det fremlagte, der har dannet grundlag for vurderingen.

Besvarelse af de afsluttende spørgsmål

Der er ikke forhold jeg har tillagt væsentlig eller særlig betydning i denne sag. Udover det udleverede materiale og indtryk og noter fra syns- og skønsforretningen har jeg brugt min store erfaring fra en lang række af tilsvarende syns- og skønssager.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 1.230.407 kr. for indkomståret 2011, på 1.499.382 kr. for indkomståret 2012, og på 1.056.231 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for 50 % af ejendomsskatten i kapitalindkomsten.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende [sic]:

”Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Virksomheden (hestestutteri m.m.) har givet konstant underskud siden opstarten i 2002 - dog bortset fra mindre overskud i 2003.
De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har udgjort i alt -7.250.843 kr. for årene 2002 2013 (efter modregning af mindre overskud i 2003).
Det er vores opfattelse, at der ikke er udsigt til, at driften af hestestutteriet m.m. før eller siden, ved den valgte driftsform, vil blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v. Der er henset til de opnåede resultater i hele driftsperioden.
Underskuddene anses ikke for forbigående og forudsætter konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud. Der er henset til, at din ægtefælle sideløbende har modtaget betydelige udbytteindtægter fra sit holdingsselskab.
Det er vores opfattelse, at finanskrisen i et eller andet omfang har påvirket afsætningsmulighederne. Det må dog bemærkes, at din virksomhed også har givet underskud i en længere årrække før finanskrisen.
Det er SKATs opfattelse, at virksomheden med hestestutteri m.m. overordnet set ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode (årene 2002 - 2013).

Det er SKATs opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk­ landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

"Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug/stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre. Min analyse har toget udgangspunkt i begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk­ landsbrugsfaglig måde."

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. eksterne finansielle forhold i omverdenen (finanskrisen) i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

"...Med hensyn til finanskrisen i 2007 er dette selvfølgeligt et problem for de fleste også for stutterier og specielt for af sætningen. Jeg mener dog ikke at finanskrisen som sådan kan betegnes som værende så specielt at det medføres at driftsårene ikke er typiske. Finanskrisen har ramt alle. Det er dog klart at afsætningen af liebhaver produkter alt andet lige er meget hårdt ramt af finanskrisen, det er dog ikke nok til at det er atypisk".

”... Konjunktursvingninger er dog noget man som virksomhedsejer må leve med og indkalkulere i den normale drift. Dette gælder også stutteridrift. Det er et vilkår og man må derfor være klar til tilpasning i begge retninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det jo forbi ens virksomhed er for lille, for ekstensiv eller for dårligt drevet".

Det er vores opfattelse at der ved vurderingen af, om virksomheden er rentabel drevet udelukkende skal ses på resultatet af den personlige drevne virksomhed (hestestutteri m.m.) og at der ikke skal henses til resultat af andre virksomheder, som drives i selskabsform ([virksomhed3] A/S og [virksomhed5] ApS), idet der er tale om selvstændige juridiske enheder.

Det forhold, at alt har sit udspring i [virksomhed1] og det udelukkende er af ansvarsårsager, at man har valgt at ligge de forskellige virksomheder i forskellige selskaber/personlig regi, ændre ikke ved vores opfattelse af at der udelukkende skal ses på resultatet af den personlige drevne virksomhed (hestestutteri m.m.) ved vurderingen at om virksomheden er rentabel drevet.

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 ( SKM 2013.524.VLR)

I denne sag blev et stutteri ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i 1996 og 1997, og derfor kunne underskud ikke fratrækkes.

Landsretten lagde til grund, at stutteriet når der sås bort fra den økonomiske del - havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.

Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.

...

Sammenfattende er det vores opfattelse, at din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan måde i årene 2011 - 2013, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Fradrag for underskud af virksomhed i 2011, 2012 og 2013 (inkl. korrektioner foretaget under pkt. 1) kan herefter ikke godkendes.

Der kan endelig henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013 (SKM 2013.745.ØLR)

En rejsebureauvirksomhed blev ikke anset for erhvervsmæssig for indkomståret 2007. Da virksomheden ikke var erhvervsmæssig, kunne underskuddet ikke trækkes fra i anden indkomst, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, og PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Det var ubestridt, at virksomheden i 2007 havde et sådant omfang, at den opfyldte kravet til intensitet (omfang).

Retten udtalte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og bortset fra 2002 og 2003 havde virksomheden siden været drevet med årlige underskud, som løbende blev finansieret af skatteyderens ægtefælle. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i perioden 1998-2006 godt 360.000 kr. og i hele perioden 1998-2012 godt 1,6 mio. kr. Der var i perioden 2002-2011 afholdt personaleomkostninger med i alt 1,5 mio. kr., som i det væsentligste havde været løn til skatteyderens søn.

Retten fandt derfor, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet den ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste hverken i forhold til skatteyderens arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Under disse omstændigheder kunne det ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gjorde det på seriøs måde.

3. Fradrag for ejendomsskatter

Det er vores opfattelse, at du som udgangspunkt kan fratrække den del af ejendomsskatterne, som ikke kan henføres til stuehuset med tilhørende grund og have (ligningslovens § 14).

Der kan henvises til landsskatteretskendelse af 22. december 2005 (SKM2006.94.LSR).

I denne sag blev der godkendt fradrag for ejendomsskatter på trods af, at underskud ved landbrugsdrift ikke kunne fratrækkes skattemæssigt, da driften ikke var af erhvervsmæssig karakter.

Der henvises endvidere til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.H.3.2.3.2.

Ejendomsskatter godkendes fradraget i kapitalindkomst (personskattelovens § 4 stk. 2). Fradraget er godkendt med følgende beløb på grundlag af de foreliggende oplysninger:

2011: -5.400 kr. (din andel 50 % af 10.800)

2012: -5.661 kr. (din andel 50 % af 11.322)

2013: -6.356 kr. (din andel 50 % af 12.711).”

Skattestyrelsen har den 17. juni 2020 indsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Klagen omfatter 3 hovedområder:

Erhvervsmæssig virksomhed eller ej
En eller flere virksomheder / aktiviteter
Hovedaktionærforhold herunder aktivitetssammenhæng med klagers personlige virksomhed.

Baggrund:

Klageren og ægtefællen har ultimo 2002 anskaffet ejendomme [virksomhed1], og herefter etableret virksomheden [virksomhed1] v/[virksomhed2] I/S – cvr. [...4].

Virksomheden drives i fællesskab (I/S) med 50 % ejerandel til hver og etableret 1/11-02

[virksomhed1] er udgangspunkt for en række aktiviteter såvel i personlig regi som i selskabsform.

Personlig virksomhedsaktivitet:

Stutteri med fokus på konkurrenceheste (dressur og spring)
Udlejning af hestebokse
Undervisning
Træning
Salg af ride udstyr
Personaleudlejning på timebases
Konsulentbistand

Ifølge de personlige regnskaber for indkomstårene 2011 – 2013 er omsætningen i noterne fordelt således:

2011

2012

2013

Opstaldning og ridning

1.018.632

778.018

1.131.044

Hestehandel

838.270

134.590

253.050

Salg af rideudstyr

92.218

219.688

155.500

Andet salg

381.506

343.587

194.450

Udleje af timer

101.691

Konsulentarbejde

250.000

61.000

Selskabsaktiviteter og sammenhæng.

[Diagram over samspillet mellem den personligt drevne virksomhed i I/S (klager og ægtefælle) og selskaber hvormed der sker samhandel og som ejes af klager/ægtefælle.]

En eller flere virksomheder.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at klagers aktivitet omfatter flere forskellige typer af virksomheder, hvor ikke alle kan henføres til den særlige praksis for stutteri- og landbrugsvirksomhed.

Skattestyrelsen må udfra en konkret vurdering og med udgangspunkt i regnskabernes noter, anse at der er tale om 5 forskellige erhvervsaktiviteter.

1. Opstaldning og hestehandel. Der kan bl.a. henvises til SKM2007.864.VLR hvor et stutteri med tilhørende udlejning af heste og hestebokse blev anset som én virksomhed.
2. Rideskole / undervisning
3. Salg af rideudstyr (detailhandel)
4. Andet salg
5. Udlejning af personaletimer (vikar)
6. Konsulentvirksomhed.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen, at sagen hjemvises, således, at de udarbejdede regnskaber for 2011-2013 opdeles i de forskellige erhvervsaktiviteter, så det er muligt at vurderer om der er tale om erhvervsmæssig drift eller ej.

Skattestyrelsen bemærker at der ved vurderingen skal lægges vægt på tidspunktet for den enkelte aktivitets etablering (opstartsperiode), idet klager ifølge de foreliggende oplysninger har tilpasset sin erhvervsmæssig aktivitet (driftsomlægning).

Skattestyrelsen er af den opfattelse at punkterne 2-6 ikke er omfattet af den særlige praksis for deltids landbrug og stutterivirksomhed.

Den særlige ligningspraksis.

Den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug er ligeledes gældende for stutteri virksomhed, jf. den juridiske vejledning.

Den særlige ligningspraksis tager udgangspunkt i:

Teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig drift

Ved afgørelsen af, om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt.

Rimeligt driftsresultat

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Ved et stutteri forstås en virksomhed, der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg.

Ved vurderingen af, om et stutteri anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på, om

? virksomheden drives teknisk fagligt forsvarligt
? antallet af heste muliggør en rationel drift
? virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at sagen hjemvises til fornyet vurdering, bl.a. med behørig hensyntagen til fordeling af regnskabsresultatet på de forskellige erhvervsaktiviteter.

Ved vurderingen bør der ligeledes indgå en vurdering af hvorledes selskabernes aktiviteter holdes adskilt fra den personlige virksomhed, idet selskabernes aktivitet tilsyneladende har overlap – hestehandel og handel med konkurrenceheste.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 1.230.407 kr. for indkomståret 2011, på 1.499.382 kr. for indkomståret 2012 og på 1.056.231 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført [sic]:

SAGSFREMSTILLING:

[person2] og [person1] har siden købet af ejendommen [adresse1] B, [by2] i december 2002 drevet stutterivirksomheden "[virksomhed1]". Ejendommen er tillige familiens private adresse.

[...]

Stutterivirksomhedens strategiske formål var fra starten af at avle og sælge kvalitetskonkurrenceheste af egen avl til anvendelse som både dressur- og springheste. Avlsarbejdet har været tilrettelagt således at det alene er de bedste hopper, der bruges til de bedste hingste. Hestene er som udgangspunkt først modne til at deltage i konkurrencer på højt niveau i 8-10 års alderen. Dermed er udviklingen af hestene en længerevarende proces. Selvom det er meget individuelt for den enkelte hest, hvornår de er klar til konkurrencestævner, er der også nationale og internationale regelsæt, som foreskriver, hvad hestene må deltage i på konkurrenceplan i forhold til deres aldersklasse.

Målet for [person1] og [person2] har hele tiden været at skabe en moderne stutterivirksomhed, som skulle være centrum for både træning, opstaldning og international ridesport. Ligesom stutterivirksomheden skulle være et udstillingsvindue for virksomheder, som er tilknyttet hestebranchen. Netværker og bekendtskaber er af afgørende betydning i denne branche. Formålet har været at få [virksomhed1] til at blive et eksklusivt og unikt samlingspunkt inden for hestebranchen.

Det er igennem disse netværk og bekendtskaber, såsom mellemmænd, formidlere og trænere, at der sælges heste på højeste konkurrenceniveau. Sådanne forbindelser skabes primært på stævnepladser over hele Europa. [person1] og [person2] har ved deltagelse ved internationale stævner og træning af elever opnået et betydeligt netværk; ligesom stævneaktivitet og landsholdsdeltagelse, som [virksomhed1] har drevet, også har udvidet [person1]s og [person2]s netværk betydeligt.

[...]

Ved værdiansættelserne har [virksomhed1] ikke løbende foretaget reguleringer af værdierne. Der er således eksempelvis ikke foretaget opskrivninger i takt med, at heste måtte have forøget deres salgsværdi.

I de forløbne år har [virksomhed1] måtte afskrive flere heste, som ellers var salgsklar. Dette har medført, at resultaterne ikke blev det forventede.

[virksomhed1] valgte at satse på en særlig talentfuld hest ved navn "[x1]". Der blev lavet en langsigtet plan for [x1], som bl.a. indeholdt deltagelse på det danske landshold ved Europamesterskaberne i [by10] i 2013. Herefter ville [x1]s markedsværdi stige markant. I årene op til EM deltog [person1] og [x1] på det danske landshold i en række nations cups og var en del af bruttotruppen bestående af 6-7 ekvipager, der skulle udvælges fra til det endelige hold ved EM.

I februar 2014 blev [x1] ramt af en nervesygdom, hvorfor hun ikke længere kunne anvendes til ridning. [x1]s reelle markedsværdi inden da, kan anslås til at være i størrelsesordenen kr. l.500.000-2.000.000. Dette vil om fornødent blive dokumenteret ved syn og skøn.

En anden hest, som der var store forventninger til, var hesten "[x2]", der ved en rutinemæssig eva­ luering af en dyrlæge blev vurderet for usund til en fremtid på højt konkurrenceniveau. Set i lyset af markedet på daværende tidspunkt, valgte [person1] og [person2] at begrænse tabet på [x2] ved i 2011 at sælge ham relativt billigt. Det viste sig imidlertid, at vurderingen fra dyrlægen var fejlagtig, idet hesten i dag præsterer på højt konkurrenceniveau og repræsenterer en langt højere værdi end salgsprisen i sin tid. Dette vil om fornødent blive dokumenteret ved syn og skøn.

Hesten "[x3]" var ligeledes en talentfuld hest. Hesten havde en relativ høj markedsværdi, da den blev skadet. Dette vil om fornødent blive dokumenteret ved syn og skøn. Skaden medførte, at stutteriet var nødsaget til at aflive hesten. Han blev aflivet i 2009.

Hesten "[x5]" var en særdeles talentfuld unghest fra en af Danmarks mest meriterede familier. Den blev imidlertid skadet allerede i tilridningsfasen i 2010 og indgik derefter i avlen. To af [x5]s afkom, som begge var meget lovende, og som følge af deres meriterede familie repræsenterede væsentlige værdier, afgik ved døden som henholdsvis plag og føl. Værdien af hesten før og efter skaden samt værdien af plagen og føllet vil om fornødent blive dokumenteret ved syn og skøn.

Hesten "[x6]" døde i en fejlslagen kolikoperation i 2004. [x6] var en kåret hingst med et stort indtægtspotentiale i forbindelse med avlsarbejde. På daværende tidspunkt repræsenterede den en værdi på en million Euro. Den maksimale værdi ville den formentligt først have opnået i 2006-2008. Dette vil om fornødent blive dokumenteret ved syn og skøn.

Faktum er, at resultaterne af [virksomhed1]s virksomhed - også i de relevante år - ville have været markant bedre, såfremt man dels havde foretaget reguleringer af hestenes løbende værdi, dels ikke havde været ramt af forskellige uheldige omstændigheder.

[...]

[virksomhed1] huser i dag ligeledes selskaberne [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S (binavn til [virksomhed3] A/S) og [virksomhed5] ApS. Den virksomhed, der drives i de pågældende selskaber er med til at markedsføre [virksomhed1].

[...]

Som bilag 4 fremlægges kopi af en artikel ”Hestefestival med vokseværk” af 6. juli 2014. Stævnets popularitet udspringer bl.a. af [virksomhed1]s moderne faciliteter af international standard. Stævnet er så efterspurgt, at der hvert år må oprettes ventelister for deltagelse i stævnet. Der er ca. 2000 besøgende om dagen til sådant et stævne, og der beskæftiges ca. 100 frivillige hjælpere. Omfanget af stævnet er stadig større og større, hvilket har givet [virksomhed1] et særdeles godt ry som centrum for hesteevents. Dette har særligt smittet af på interessen for [virksomhed1]s andre stævner, træning og de øvrige virksomheder på ejendommen.

[...]

Med [virksomhed1] som centrum for ovennævnte selskaber, er der skabt en betydelig synenergieffekt. Produkterne fra [virksomhed5] ApS anvendes i [virksomhed1], ligesom festivalen afholdes på [virksomhed1].

--o--

Det er stutteriets overbevisning, at et godt renomme og netværk er altafgørende for at drive et rentabelt og professionelt stutteri med kvalitetsheste. Virksomhedens markedsføringsaktiviteter foregår på forskellig vis stutteriet har således gennem en årrække haft egen hjemmeside på [...dk].

Desuden bliver stutteriet markedsført ved [virksomhed4] A/S' afholdelse af den årlige hestefestival. Selve arrangementet afholdes netop på [virksomhed1], og de mange besøgende får derfor muligheden for at se faciliteterne i brug.

[virksomhed1] bliver derudover markedsført via selskaberne [virksomhed5] ApS og [virksomhed3] A/S. På [virksomhed1] anvendes produkterne fra [virksomhed5] ApS. Ligesom hestene i [virksomhed3] A/S trænes i faciliteterne på [virksomhed1].

--o--

Regnskaberne viser, at stutteriet har haft en omsætning i indkomstårene 2010-2014 på mellem kr. 1.795.044 og kr. 3.034.110. På baggrund af virksomhedens regnskabstal for indkomstårene 2010 - 2014, kan det konstateres, at virksomheden i økonomisk henseende har udviklet sig på følgende vis:

År

Omsætning

Omkostninger inkl. værdiændringer

Resultat før af- skrivning og ren- ter

Driftsmæssige afskrivninger

Resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før ren- ter

2010

3.034.110

2.881.122

152.988

626.245

- 473.257

2011

2.330.626

2.954.089

- 623.463

411.005

- 1.034.468

2012

1.827.574

3.044.218

- 1.216.644

371.503

- 1.588.147

2013

1.795.044

2.728.644

- 933.600

420.095

- 1.353.695

2014

2.492.228

2.201.837

290.391

250.180

40.211

Som tidligere anført har virksomheden valgt et konservativt værdiansættelsesprincip. Værdien af besætningen er således fastsat til indkøbsværdier. Der er ikke taget højde for løbende forhøjelser af hestenes værdier.

Regnskaberne for indkomstårene 2011-2014 fremlægges som bilag 5-8. Der er ikke udarbejdet budgetter i de pågældende indkomstår eller tidligere. Årsagen hertil er, at virksomheden hele tiden har været i en etableringsfase med nye projekter.

Virksomheden forventer, at resultatet for 2015 mindst bliver lige så godt som resultatet for 2014.

Omsætningen for 2010 hidrørte fra indtægter ved opstaldning og ridning, som udgjorde kr. 895.835, indtægter fra hestehandel som udgjorde kr. 233.811 og indtægter fra handel med rideudstyr og anden handel, som udgjorde i alt kr. 1.904.464. Den samlede omsætning udgjorde i alt kr. 3.034.110

Omsætningen for indkomståret 2011 bestod af indtægter ved opstaldning og ridning, som udgjorde kr. 1.018.638, indtægter fra hestehandel som udgjorde kr. 233.811 og indtægter fra handel med rideudstyr, som udgjorde kr. 473.724. Den samlede omsætning udgjorde i alt kr. 2.330.626.

Omsætningen for indkomståret 2012 bestod af indtægter ved opstaldning og ridning, som udgjorde kr. 879.709, indtægter fra hestehandel som udgjorde kr. 134.590 og indtægter fra handel med rideudstyr, som udgjorde kr. 813.250. Den samlede omsætning udgjorde i alt kr. 1.827.044.

Omsætningen for indkomståret 2013 bestod af indtægter ved opstaldning og ridning, som udgjorde kr. 1.311.044, indtægter fra hestehandel som udgjorde kr. 253.050 og indtægter fra handel med rideudstyr, som udgjorde kr. 410.950. Den samlede omsætning udgjorde i alt kr. 1.795.044.

Omsætningen for indkomståret 2014 bestod af indtægter ved opstaldning og ridning, som udgjorde kr. 1.034.649, indtægter fra hestehandel som udgjorde kr. 150.000 og indtægter fra handel med rideudstyr, som udgjorde kr. 1.307.579. Den samlede omsætning udgjorde i alt kr. 2.492.228.

--o--

Finanskrisens indtræden i 2008 kombineret med en overproduktion af heste i Europa medførte, at der skete et markant prisfald på avlsheste. Det svigtende salg af heste betød blandt andet, at [person1] og [person2] fik en langt dårligere pris for hestene. Parret havde baseret virksomheden på køb og salg samt opdræt af eksklusive heste. Finanskrisen havde bl.a. den effekt, at antallet af fødte føl i Danmark fra 2011-2013 næsten blev halveret. Den nærmere begrundelse herfor har været, at der ikke har været købere til føllene, og dermed har avlerne ikke haft et økonomisk grundlag for at opretholde en bestand af hopper.

Til illustration af de svære vilkår, under hvilket stutterierne opererer, fremlægges som bilag 9 kopi af artiklen "Hesteavl i en krisetid" fra bladet "Ridehesten 2/2013" og som bilag 10 artiklen "Avlsforbund i krise" fra bladet "Ridehesten 7/2013".

I relation til de regnskabsmæssige resultater er det vigtigt at være opmærksom på, at der i de pågældende år løbende har været fokuseret på optimering af driften. Resultaterne har dog i meget væsentlig omfang også været påvirket af de omtalte uheldige omstændigheder med hestene.

Konsekvensen heraf var, at man i I/S [virksomhed1] reducerede hestebestanden og begyndte at satse på nye forretningsområder. Der blev derfor etableret en forretning, hvor [virksomhed1] senest har fået eneforhandling på [...] rideudstyr.

--o--

Fremtidsudsigterne for stutterivirksomheden ser imidlertid lysere ud, idet [person1] og [person2] har fundet de indtjeningsmuligheder, som fremadrettet vil generere overskud til I/S [virksomhed1]. Indtjeningen kommer nu i dag primært fra opstaldning og ridning af tredjemandsheste samt fra arrangementerne afholdt på [virksomhed1]. Ved den foretagne omstilling af forretningsmodellen er [virksomhed1] blevet fremtidssikret, således at virksomheden ikke er så afhængig af konjunkturerne. Aktiviteterne i [virksomhed1] er ikke længere risikobetonede, hvilket gør, at det er let at justere udgifterne, således at det ikke kræver afhændelse af aktiver.

ANBRINGENDER:

Det gøres helt overordnet gældende, at den af [person1] og [person2] drevne stutterivirksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der bør indrømmes fradrag for underskud i virksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte for, at der er tale om et erhvervsmæssigt drevet stutteri i skattemæssig henseende, gøres det for det første gældende, at stutterivirksomheden blev drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

For det andet gøres det gældende, at stutterivirksomheden på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

--o--

Der gælder for deltidslandbrug en særlig praksis vedrørende fradragsret for underskud. Retten til fradrag er ikke herved umiddelbart betinget af at skatteyderen godtgør, at virksomheden vil blive overskudsgivende. Denne særlige ligningspraksis er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.1.3.2.1. under overskriften "Deltidslandbrug. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed', hvor følgende er anført:

"Praksis kan tages som udtrykfor, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok.
Det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Det gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. "

Som det fremgår af ovenstående uddrag fra Den juridiske vejledning 2015-1, gælder der på deltidslandbrugsområdet den særlige praksis, at det skattemæssige underskud ved driften kan fratrækkes, såfremt det kan godtgøres, at følgende to betingelser er opfyldt:

Driften af ejendommen er ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok sædvanlig og forsvarlig.
Med driften tilsigtes et rimeligt driftsresultat.

Såfremt de to ovennævnte betingelser er opfyldt, gælder der en formodning for, at deltidslandbruget er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssigt henseende med deraf følgende fradragsret for eventuelt underskud.

--o--

Den særlige praksis, der gælder for deltidslandbrug finder tillige anvendelse ved vurderingen af, om stutterivirksomheder kan anses for erhvervsmæssigt drevet, jf. Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.1.3.2.2, hvor der under deloverskriften "Stutterier", blandt andet anføres følgende:

"Ved et stutteri forstås en virksomhed, der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg.

Ved vurderingen af om et stutteri anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på, om

virksomheden drives teknisk fagligt forsvarligt
antallet af heste muliggør en rationel drift
virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud indenfor en årrække.

Vurderingen svarer til den vurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om en land­ brugsejendom kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Se afsnit C.C.1.3.2.1 om deltidslandbrug.

Når driftsresultatet skal vurderes, ses på resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, jf. landsskatterettens bemærkninger, som er refereret i et bilag til dommen SKM 2009.45.BR, der omtales nedenfor.

Et stutteri kan således ikke frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avlsheste."

At den særlige praksis for deltidslandbrug også er gældende for stutterivirksomheder, er præciseret ved SKATs styresignal af den 28. april 2011, offentliggjort i SKM 2011.282, hvor SKAT ved omtalen af stutterivirksomheder anfører følgende:

"1. Indledning

De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der inden for disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet har derfor besluttet at udsende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages.

2.Væddeløbsheste

Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende.

3. Samtidig drift af stutteri og hold af væddeløbsheste

Det skattemæssige vurdering af om et stutteri kan anses for erhvervsmæssigt drevet, foretages efter de samme retningslinjer, som gælder for hold af væddeløbsheste. Der lægges således vægt på, om virksomheden drives teknisk fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud indenfor en årrække."

Såfremt disse betingelser er opfyldt, gælder der således en formodning for, at stutterivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvilket vil sige, at der er tale om en erhvervsvirksomhed, hvor et eventuelt underskud kan fratrækkes i ejerens indkomstopgørelse.

På baggrund af den ovenfor anførte praksis på deltidslandbrugsområdet, der tillige gælder for stutterivirksomheder, gøres det gældende, at den af [person1] og [person2], drevne stutterivirksomhed opfylder de to ovennævnte betingelser for at kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet, hvorfor der skal indrømmes fradrag for det realiserede underskud i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Sædvanlig og forsvarlig drift bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok

I Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.1.3.2.1. "Deltidslandbrug. Afgrænsningen mellem er­ hvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed" er det nærmere beskrevet, hvilke forhold, der tillægges betydning ved vurderingen af, om et landbrug er teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet. Det fremgår heraf:

"Ved afgørelsen af om et landbrug teknisk-landsbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt. "

Til yderligere belysning af, hvordan denne teknisk-landbrugsfaglige vurdering foretages, kan der henvises til Skatteretten 1, 6. udgave, af Jan Pedersen m.fl., side 267, hvor følgende er anført:

"Der stilles antagelig herved krav om, at såvel driftsformen som den konkret gennemførte drift skal være sædvanlig og forsvarlig. Selvom driftsformen er sædvanlig, idet ejendommen drives med korn og kvæg, er betingelsen ikke opfyldt, hvis den konkrete drift er usædvanlig eller uforsvarlig. Omvendt vil en på stedet usædvanlig og uforsvarlig driftsform i sig selv kunne begrunde fradragsnægtelsen, selvom driften som sådan isoleret set er teknisk forsvarlig. "

I Landsskatterettens kendelse af 10. februar 2012, j.nr. 11-02916 godkendte Landskatteretten, at et stutteri var drevet erhvervsmæssigt. Sagen vedrørte en mindre landbrugsejendom på 6,9 ha, som blev drevet som et mindre stutteri. Der var fremlagt en syns- og skønsrapport i sagen.

Skønsmanden blev som spørgsmål 3 spurgt om, han var af den opfattelse, at ejendommen i henholdsvis 2006-2007 og i de efterfølgende år var drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed. Skønsmanden anførte følgende:

"Det er vurderingen at [virksomhed3] er drevet professionelt og landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt for et landbrug af denne størrelse og beskaffenhed.

Der er tale om en relativt lille landbrugsejendom på knapt 7 ha. hvoraf knapt 6 ha. dyrkes. Jorden er relativt let jord (JB 2 - 3) og arealet er let kuperet. Boniteten og arealets størrelse taget i betragtning vil det ikke være realistisk at drive ejendommen som traditionelt landbrug, medens den er ganske velegnet til opdræt af rideheste.

Ejendommen fremstår særdeles velholdt og velordnet og er praktisk indrettet til formålet. Foldene er placeret i forhold til hinanden og staldbygningerne så det er let at lukke hestene ud på og ind fra fold.

Besætningen fremstår sund og velpasset og hestene er opmærksomme men rolige ... ...

På baggrund af besigtigelsen og stutteriets resultater er det vurderingen at stutteriet drives meget professionelt og fuldt landbrugsmæssigt forsvarligt. "

Det kan sammenfattende konkluderes, at det afgørende for vurderingen af, om landbrug skal anses for drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt skal henses til, om stutteriet efter sin art, beliggenhed og størrelse må anses for at være drevet forsvarligt. I den forbindelse henses til om ejendommen fremstår vedligeholdt, og om denne er praktisk indrettet til formålet. Endvidere henses til om besætningen fremstår sund og velpasset, samt om stutteriet reelt har opnået resultater. En nægtelse af fradrag, som følge af at denne betingelse ikke er opfyldt, vil derfor alene komme på tale i den situation, hvor det efter en konkret vurdering af stutteriet findes, at driften må anses for usædvanlig og uforsvarlig. Denne vurdering foretages uafhængigt af, om stutteriet har været drevet økonomisk forsvarligt, jf. vores bemærkninger nedenfor.

--o--

Til støtte for at driften af stutterivirksomheden skal anses for værende erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, gøres det gældende, at driften af stutterivirksomheden [virksomhed1] bedømt ud fra en faglig målestok er sædvanlig og forsvarlig.

Der skal i den forbindelse henvises til følgende forhold:

[person1] og [person2] har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive en stutterivirksomhed. Begge parter har adskillige års erfaring indenfor ridesporten. [person2] er professionel rytter, ligesom [person1] er eksamineret berider. Uddannelsen som eksamineret berider er en 6-årig uddannelse med fokus på uddannelse af heste og ryttere i både spring og dressur samt virksomhedsdrift. Eftersom begge parter rider internationale stævner i henholdsvis dressur og spring, har de den fornødne kompetence til at lede opdræt og avlsarbejdet i virksomheden.

Endvidere har parret bestræbt sig på at skabe et stærkt fundament for avlsarbejdet i virksomheden. Stutteriet har således valgt en strategi, hvor kun de bedste heste beholdes og tilrides med henblik på videresalg. På den måde har virksomheden etableret sig på en måde, hvorved der skabes udsigt til at opnå det bedst mulige driftsresultat; ligesom stutteriet anvender betydelige ressourcer på deltagelse i konkurrencer og optræning af hestene for at skabe kvalitetsheste til salg. [virksomhed1] har løbende været involveret i tiltag, som har markedsført stutteriet.

Driften af [virksomhed1] er tilrettelagt på en forsvarlig og sædvanlig måde for en ejendom af denne størrelse. Parret har haft fokus på at opnå et godt resultat i virksomheden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der løbende har været foretaget en række omlægninger af driften for at tilpasse virksomhedens aktiviteter til kundernes efterspørgsel og den generelle markedsudvikling. Arbejdet med opstaldning af heste, uddannelse af heste og afholdelse af kursusvirksomhed er blevet intensiveret. På den måde har virksomheden etableret sig på en måde, hvorefter der er udsigt til at opnå det bedst mulige driftsresultat.

Dertil kommer, at antallet af heste i stutteriet muliggør en rationel drift. I indkomstårene 2010 til 2012 var der således en tale om en pæn produktionsstørrelse. Årsagen til faldet i antallet af heste fra 2012 til 2013 var et ønske om omlægningen af driften. Derudover var [virksomhed1] var ramt af, at en række af deres lovende heste måtte afskrives.

I oversigtsform kan antallet af heste på stutteriet illustreres på følgende vis:

År

Antal heste

ultimo

2010

14

2011

17

2012

12

2013

5

Et stutteri af denne størrelse lever utvivlsomt op til kravet om, at antallet af heste skal muliggøre en rationel drift.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at stutterivirksomheden lever op til kravet om at være drevet på en teknisk landbrugsfaglig forsvarlig måde.

--o--

SKAT har på side 14 i afgørelsen, jf. bilag 1, anført følgende om stutteriet var drevet forsvarligt ud fra en landbrug-teknisk vurdering:

"Det er SKATs opfattelse, at der ved vurderingen af om en virksomhed med hestestutteri m.m. overordnet set ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk­ landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode (årene 2002-2013).
Det er SKATs opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.
Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglige forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880 BR)... ... ... "

SKAT er ikke udover ovennævnte fremkommet med en begrundelse for, at [virksomhed1] ikke skulle anses for at være drevet forsvarligt på en teknisk landbrugsfaglig måde. Den eneste indsigelse SKAT fremkommer med, er den manglende rentabilitet. Vi har derfor lagt til grund, at SKAT, udover punktet vedrørende rentabiliteten, kan tiltræde, at stutteriet skal anses for at være drevet forsvarligt på en teknisk landbrugsfaglig måde. Det er således lagt til grund, at SKAT er af den opfattelse, at stutteriet efter sin art, beliggenhed og størrelse må anses for at være drevet forsvarligt.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke skal indfortolkes en rentabilitetsbetragtning ved vurderingen af, om et landbrug er drevet forsvarligt på en teknisk landbrugsfaglig måde.

SKAT henviser bl.a. til en byretsdom refereret i SKM 2013.880 og til en Vestre Landsrets dom refereret i SKM 2013.524.

Det gøres i den forbindelse gældende, at dommene refereret i SKM 2013.880 og SKM 2013.524 netop henviser til begge betingelser.

I byretsdommen refereret i SKM 2013.880 anførte byretten følgende i præmisserne:

"Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgernes stutteri ud fra en teknisk­ landbrugsfaglig vurdering ikke har været drevet sædvanligt og forsvarligt for indkomstårene 2006-2007, ligesom der heller ikke har været eller været udsigt til, at stutteriet ville kunne præstere et rimeligt resultat og overskud (vores understregning)"

Byretten sondrede således mellem den teknisk landsbrugsfaglige vurdering og rentabilitetsbetragtningen. Det af skønsmanden anførte i skønserklæringen kan ikke tillægges betydning, idet det er en retlig vurdering, om betingelserne for at anse et landbrug/stutteri for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende er opfyldt.

I Vestre Landsrets dom refereret i SKM 2013.524 anførte Landsretten følgende i præmisserne:

"På baggrund af skønserklæringerne og forklaringen fra skønsmand A lægger landsretten til grund, at stutteriet - når der bortses fra den økonomiske del - har været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

... ... ...

Med den valgte driftsform var der ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Driften af S' stutterivirksomhed har i 1996 og 1997 således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det har været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. ... Landsretten tiltræder således, at stutterivirksomheden i de pågældende år ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende ... ... "

I Vestre Landsrets dom foretages der, trods det indledningsvist anførte, da også en vurdering af om begge betingelser er opfyldt.

I Højesterets dom, offentliggjort i TfS 1994.364 H, fremgår det klart, at en af hovedbetingelserne for at anerkende et landbrug som værende erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende er, at driften af ejendommen, bedømt ud fra en teknisk/landbrugsfaglig målestok, kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig. Henset til, at det direkte fremgår af Højesterets dom, at det er en af grundbetingelserne for at anse et landbrug for værende erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, er det selvsagt en betingelse, der skal vurderes separat.

Det fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.1.3.2.1. under overskriften "Deltidslandbrug. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed', at der er to betingelser, der skal være opfyldt for, at et landbrug og dermed et stutteri skal anses for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssigt henseende. Såfremt der skulle indfortolkes en rentabilitetsbetragtning ved vurdering af, om landbruget var drevet landbrugsteknisk forsvarligt, ville der reelt kun være en betingelse, nemlig betingelsen om, at stutterivirksomhed på sigt skal kunne generere et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før renteudgifter.

SKAT har ikke i deres begrundelse kommenteret på, hvorfor stutteriet bedømt efter art, beliggenhed og størrelse ud fra en teknisk/landbrugsfaglig målestok ikke skulle betegnes som sædvanlig og forsvarlig. Henset hertil må det lægges til grund, at SKAT er af den opfattelse, at hvis stutteriet alene bedømmes efter art, beliggenhed og størrelse ud fra en teknisk/landbrugsfaglig målestok, så er dette drevet sædvanligt og forsvarligt.

Rentabilitetsbetragtning - "Rimeligt driftsresultat"

Den anden betingelse, der opstilles ifølge den særlige ligningspraksis er kravet om, at den pågældende stutterivirksomhed på sigt skal kunne generere et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før renteudgifter.

Betingelsen fremgår af Højesterets dom af den 15. april 1994 offentliggjort i TfS 1994, 364.

Afgørelsen omhandlede et ægtepar, der begge var fuldtidsbeskæftigede udenfor landbrug. I 1980 etablerede ægteparret en landbrugsvirksomhed med kornavl samt kvægavl fra en landejendom med 11 tønder land. Landbrugsvirksomheden udviste i alle de pågældende indkomstår et massivt underskud før afskrivninger. På trods heraf fandt Højesteret, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Højesterets afgørelse blev truffet på baggrund af en syn- og skønsrapport, hvoraf det fremgik, at driften af ejendommen var teknisk landbrugsfagligt forsvarlig og sædvanlig for et deltidslandbrug af den størrelse og beskaffenhed. Fra Højesterets præmisser skal følgende uddrag fremhæves:

"I medfør af statsskattelovens § 6, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. "

Højesterets dom er efterfølgende blevet fulgt op af en lang række afgørelser af domme, der alle viser, at der inden for landbrugssektoren er en mere lempelig fortolkning af rentabilitetsbegrebet sammenlignet med andre virksomhedsområder. Ved vurderingen af, hvorvidt et givent stutteris drift kan siges at opfylde rentabilitetsbetingelserne, vil der som udgangspunkt ses på resultatet efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. Samtidig anses det for tilstrækkeligt, hvis resultatet på længere sigt anses for at kunne blive omkring kr. 0.

Til belysning af hvad der nærmere ligger i betingelsen om, at det må godtgøres, at driften "tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat", skal der endvidere henvises til Skatteretten 1, 6. udgave, af Jan Pedersen m.fl., side 267, hvor der blandt andet anføres, at det er uklart, hvad der nærmere ligger i ovennævnte betingelse. I umiddelbar forlængelse heraf anføres det videre på side 267 og 268:

"Det er dog formentlig givet, at en påstand om, at der er tilsigtet et rimeligt og positivt resultat, må kunne underbygges af objektive og konstaterbare kendsgerninger, feks. realistiske budgetter, for at betingelsen kan anses for opfyldt. Det er forholdene ved disponeringen af driften, der er afgørende, således at senere uforudsigelige begivenheder, såsom f eks. tørke eller konjunkturnedgang, ikke hindrer, at betingelsen er opfyldt, selvom driftsresultat af f eks. de nævnte grunde ikke kan anses for "rimeligt". Det er utvivlsomt, at der med betingelsen stilles krav til virksomhedens økonomiske resultat. Det, der er tvivlsomt, er, hvilke krav der efter praksis skal opfyldes, for at et resultat kan siges at være "rimeligt". Praksis synes ikke at give en entydig besvarelse af det nævnte tvivlsspørgsmål. Måske ligger der i betingelsen, at et afkast, der ikke vil kunne dække de direkte med driften forbundne omkostninger og som derfor vil give et negativt dækningsbidrag, ikke kan anses som et rimeligt driftsresultat. Måske ligger der i betingelsen et krav om, at virksomhedens omsætning skal være af en vis størrelse. Imidlertid må det under hensyn til betingelsens uklarhed og til, at den beror på ligningsmyndighedernes egen praksis, antages, at betingelsen i almindelighed ikke kan blokere for underskudsfradraget, hvis den første betingelse er opfyldt."

Der fremgår endvidere følgende af Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.1.3. "Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsning over for ikke erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksom­ hed)" under overskriften "Rentabilitetskriteriet", at der skal tages hensyn hertil ved vurderingen af rentabiliteten:

"Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed­ og/eller egenkapital eller for den driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode. "

Dette understøttes endvidere af praksis på området, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af den 27. februar 2012, j.nr. 10-02024, Landsskatterettens kendelse af den 9. november 2012, j.nr. 12- 0191368 samt Landsskatterettens kendelse af den 12. juni 2013, j.nr. 12-0248758, der alle godkendte landbrugene som værende erhvervsmæssigt drevet med henvisning til en omlægningsfase.

I Landsskatterettens kendelse af den 27. februar 2012, j.nr. 10-02024, var der tale om en skatteyder, der drev et deltidslandbrug med drift af en plantage. Virksomheden havde siden opstarten i 2001 givet underskud. Sagen vedrørte indkomstårene 2006-2008, hvor SKAT havde vurderet, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet henset til, at virksomheden ikke længere kunne anses for at være i en indkøringsfase. Under sagens behandling for Landsskatteretten udtalte en syns- og skønsmand, at driften i 2006-2008 havde været i en omlægnings- og nyplantningsfase. Af Landsskatterettens bemærkninger fremgår det blandt andet, at retten lagde vægt på, at virksomheden netop havde været i en omlægnings- og nyplantningsfase i de pågældende indkomstår, at der senest fra omkring år 2015-2016 var udsigt til et optimalt høstudbytte, og at der var tale om en sædvanlig plantagedrift.

Landsskatteretten fandt derfor, at landbrugsvirksomheden var erhvervsmæssigt drevet i de pågældende indkomstår.

Samme resultat kom Landsskatteretten frem til i Landsskatterettens kendelse af den 9. november 2012, j.nr. 12-0191368, hvor en skatteyders deltidslandbrug blev anset for erhvervsmæssigt drevet.

I sagen drev skatteyderen en landbrugsvirksomhed på 15,8 ha jord. Virksomheden havde givet underskud i alle indkomstårene siden erhvervelsen af ejendommen i 2001 og frem til og med 2010. I 2011 og 2012 var der opnået et overskud. Sagen vedrørte indkomståret 2009, hvor skatteyderen havde foretaget en driftsomlægning fra svineavlsproduktion til kødkvægsproduktion. Landsskatteretten udtalte, at en konkret vurdering måtte føre til, at landbrugsvirksomheden måtte anses for erhvervsmæssig. Retten lagde blandt andet særligt vægt på den foretagne omlægning.

Videre kan henvises til Landsskatterettens kendelse af den 12. juni 2013. j.nr. 12-0248758. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed med landbrug, hestehold, udlejning, multihus og ultralydsklinik skulle betegnes som en eller flere virksomheder, samt om den/de pågældende virksomhed/­ er kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Landsskatteretten anså skatteyderens virksomhed for flere virksomheder og foretog derfor en selvstændig vurdering af hver enkelt virksomhed for sig. I relation til landbrugsvirksomheden havde skatteyderen i 2010 foretaget en omlægning til økologisk landbrug med deraf følgende større tilskud. Landsskatteretten udtalte blandt andet følgende:

"Hvad angår indkomståret 2010, hvor landbrugsvirksomhedens resultat stadig er negativt, er denne virksomhed efter det oplyste omlagt til økologisk drift, hvorfor virksomheden fra og med indkomståret 2010 må vurderes som en ny virksomhed. Landsskatteretten finder, at klageren det første år med økologisk landbrugsdrift ikke kan nægtes fradragsret for underskud af virksomheden, idet der på dette tidspunkt ikke kan foretages en vurdering af virksomhedens resultat over tid. Retten har tillige lagt vægt på, selv om klageren for alle indkomstårene 2011 og 2012 stadig har udarbejdet et regnskab for alle aktiviteterne, at der har været betydelige indtægter fra kornsalg. "

Sammenfattende kan det på baggrund af Den juridiske vejledning samt ovennævnte praksis konstateres, at der ved vurderingen af, om en virksomhed kan betegnes som erhvervsmæssig må henses til, om virksomheden er i en opstartsfase og/eller efterfølgende har befundet sig i en række omlægningsperioder. Det er forholdene ved disponeringen af driften, der afgørende for vurderingen af rentabiliteten. Der skal derfor tages højde for, at stutterivirksomheden kan befinde sig i en opstartsfase eller i en omlægningsperiode, og at der kan forekomme ekstraordinære omstændigheder. Dette som følge af, at resultatet i sådanne perioder som oftest ikke vil give et retvisende billede af stutterivirksomhedens mulighed for på sigt at opnå et driftsøkonomisk resultat på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger.

Som det også er anført i det ovenfor citerede fra Den juridiske vejledning kan konjunkturnedgange ikke hindre, at betingelsen er opfyldt, selv om driftsresultatet ikke kan anses for "rimeligt". Det er således i praksis anerkendt, at finanskrisen i 2008 havde indvirkning på salget af eksklusive varer.

Der skal i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. november 2013, jf. j.nr. 12-0191291, der drejede sig om, hvorvidt skatteyderens virksomhed, med salg af designervarer, var anset som en erhvervsmæssig virksomhed eller ej i skattemæssig henseende. Virksomheden havde siden opstarten i 2004 givet underskud, hvilket Landsskatteretten imidlertid valgte at se bort fra ved afgørelsen af sagen, idet man henviste til følgende:

" ... karakteren af de forhandlede produkter og den effekt den økonomiske krise har indvirket på virksomhedens indtjeningsgrundlag, er det Landsskatterettens vurdering, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004, og i en årrække herefter har været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kan tillægges afgørende betydning.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at det efter en samlet afvejning af relevante forhold må føre til, at virksomheden må betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand. "

Ovennævnte kendelse fra Landsskatteretten illustrerer, at finanskrisens indvirkning på en virksomheds indtjeningsevne er forhold, der skal tillægges betydning ved rentabilitetsvurdering, hvilket særligt gælder i situationer, hvor skatteyderen forhandler luksusvarer.

--o--

For så vidt angår underskudsperiodens længde, kan der med udgangspunkt i ovennævnte Højesterets dom refereret i TfS 1994.364 H konstateres, at den periode, indenfor hvilken der som udgangspunkt accepteres underskud, ligger omkring de 7 år.

Landsskatteretten synes endda at have udvidet denne grænse, jf. Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2012, j.nr. 09-03632, hvor drift af en ejendom med hestehold, udlejning af hestebokse og ridehal samt bortforpagtning af jord blev anset for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Landsskatteretten anførte følgende i præmisserne:

" ... det ikke findes usandsynligt, at der efter en årrække på 5-10 år vil kunne opnås et driftsresultat på O eller overskud".

Der skal ligeledes henvises til Landsskatterettens kendelse af den 7. november 2013, j.nr. 11-0300064, hvor en landsbrugsvirksomhed, baseret på planteavl, opdræt af kødkvæg samt i mindre omfang maskinstationsarbejde, af Landsskatteretten blev anerkendt som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssigt henseende på trods af virksomheden siden opstarten i 1988 og frem til 2009 havde været underskudsgivende. I den nævnte periode fra 1988 til og med 2009 havde der været et samlet underskud på kr. 2.263.018, men på trods af denne 22-årige periode med underskud valgte Landsskatteretten at anerkende virksomheden som værende erhvervsmæssigt drevet, hvilket skete med henvisning til en afgiven skønserklæring, der konkluderede, at der var udsigt til et driftsresultat på kr. 0.

Ved tidsperioden må der naturligvis henses til udviklingen i virksomheden, herunder om der er sket omlægning af denne.

--o--

Til støtte for at driften af stutterivirksomheden skal anses for værende erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en antagelse om, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Det skal for det første fremhæves, at stutteriet i indkomståret 2014 har realiseret et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger på 40.211. I de kommende år forventes ligeledes et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter.

For det andet har stutteriet befundet sig i en række omlægningsperioder, hvilket der skal tages højde for ved vurderingen af, hvorvidt stutteriet skal anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Vurderingen af, om stutteriet kan anses for erhvervsmæssigt drevet, må derfor foretages ved en bedømmelse af virksomheden over en længere periode. I den forbindelse skal det endvidere fremhæves, at virksomheden har anvendt betydelige ressourcer på at ombygge og opføre driftsbygninger og udearealer for derved at skabe de bedste forhold for hestene og rytterne. Stutteriet har således de bygningsmæssige faciliteter, som er nødvendige for at kunne fastholde et solidt kundegrundlag. Stutteriets drift er dermed blevet ændret markant, som følge af forsøg på at finde en rentabel driftsform.

Det skal for det tredje fremhæves, at stutterivirksomheden efter en lang indkøringsperiode, som er helt sædvanligt for stutterivirksomheder, har været ramt af ekstraordinære omstændigheder, der bevirkede, at de positive resultater har ladet vente på sig. Finanskrisen ramte i 2008. Faktum er, at hestebranchen blev særligt hårdt ramt, idet der er tale om en slags luksusvare, som folk fravælger i krisetider. Der henvises i den forbindelse til artiklen med overskriften "Hesteavl i krisetid", fremlagt som bilag 9. Det gøres gældende, at der bør tages højde for en sådan særlig krisesituation ved rentabilitetsvurderingen, idet der er tale om forhold, som [person1] og [person2] på ingen måde har været herre over. Mindst lige så væsentligt er det at hense til, at stutteriet over perioden ville have givet et overskud, såfremt man ikke var ramt af alle uheldene med hestene. I princippet ville det have reddet hele resultatet, såfremt 1 eller 2 af hestene var blevet solgt til de værdier, som der var udsigt til.

På baggrund af de foretagne tiltag siden finanskrisens start i 2008 må det blankt lægges til grund, at stutterivirksomheden i 2010-2013 havde udsigt til at give overskud fremadrettet, hvilket også er blevet bekræftet af resultatet for 2014.

På den baggrund gøres det gældende, at [person1] og [person2] tillige opfylder den i praksis opstillede tredje betingelse, hvorefter der på sigt skal være udsigt til et resultat på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før renteudgifter.

--o--

Sammenfattende gøres det således gældende, at det af [person1] og [person2] drevne stutteri opfylder de i praksis opstillede betingelser for at kunne anses for værende en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssige henseende med den effekt, at der skal gives fradrag for de i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 konstaterede underskud.”

Repræsentanten har i supplerende indlæg, af 25.06.2018, efter afsluttet syn og skøn (stutteri – generelt), særligt fremhævet forudsætningerne i spørgsmål 7 samt svarene på spørgsmål 2, 11,13, 14 og 15 og tilføjet:

”Det gøres gældende, at den foreliggende skønserklæring understøtter vores opfattelse af, at det af [person1] og [person2] drevne stutteri er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i de omhandlede indkomstår.

Skønsmanden har således for det første fastslået, at det er hans vurdering, at virksomheden i 2011-2013 ud fra en teknisk-(landbrugs)faglig bedømmelse blev tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at stutteriet kan karakteriseres som professionelt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.

Derudover har skønsmanden for det andet fastslået, at det er hans vurdering, at stutterivirksomheden, med den af [person1] og [person2] valgte i driftsform i 2011-2013, kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, jf. besvarelsen af spørgsmål 11, 13, 14 og 15 i skønserklæringen af den 16. februar 2018.

Som følge heraf bør der gives medhold i de nedlagte påstande.”

Repræsentanten har fremsendt følgende høringssvar på Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsens sagsfremstillinger med forslag til afgørelser giver anledning til følgende bemærkninger:

Det er min opfattelse, at Skatteankestyrelsens synspunkter på flere punkter er forkerte, og at Skatteankestyrelsen tillige på flere punkter har misforstået klagernes synspunkter samt faktum.

Jeg finder det på baggrund af ovennævnte nødvendigt indledningsvist kort, at komme med en beskrivelse af forholdene for et nyopstartet stutteri og tiden frem til det tidspunkt, hvor stutteriet må forventes at generere en fornuftig omsætning i form af faktiske salg. Jeg vil i denne forbindelse tillige komme med bemærkninger til, hvorfor man ikke bare kan se på regnskaberne som sådan.

Langsigtet investeringsstrategi

Når man opstarter et hestestutteri fra bunden, er det relativt klart, at man i en længere årrække må forvente underskud. De føl som stutteriet fremavler generer ingen omsætning i form af faktiske salg før det tidspunkt, hvor de bliver solgt.

Salgstidspunktet for hestene afhænger meget af det enkelte stutteriers strategi. Nogle sælger hestene som føl eller ungheste. Andre vælger at ”lægge penge” i hestene og træner dem, bl.a. med deltagelse og fremvisning i ridestævner, før de sælges. Sidstnævnte gruppe sælger også føl eller ungheste, som de ikke kan se det fornødne potentiale i. Der er mange forskellige strategier.

Der er ingen tvivl om, at de stutteriejere som vælger at ”lægge penge” i hestene har de største muligheder for at opnå store gevinster. Omvendt har de også en stor risiko, da de risikerer at tabe hele det investerede beløb i hesten, hvis den kommer til skade, før den bliver solgt.

Baggrund med særlige, faglige forudsætninger

[person1] har en 6-årig fagligt relevant uddannelse som eksamineret berider, og både han og [person2] har i mange år inden stiftelsen af I/S [virksomhed1] været beskæftiget i stutteribranchen som berider, træner og konkurrencerytter samt ved køb og salg af heste.

De særlige og faglige forudsætninger for erhvervsmæssig drift af stutterivirksomhed er utvivlsomt på plads for begge.

Hestenes aktuelle markedsværdi

Hvis der skal gives et reelt billede af et stutteris rentabilitet, så er det nødvendigt, at der årligt sker en værdiansættelse af hestene til markedsværdi. Det giver således et forkert billede af stutteriets rentabilitet, hvis man blot lægger regnskaber til grund, hvor hestene medtages til deres anskaffelsessum. I sådanne tilfælde ville hver enkelt hest således årligt medføre et negativt resultat svarende til de udgifter, som er anvendt på hesten til fodring, opstaldning, træning og dyrlæge m.v. Dette på trods af at anvendelse af udgifterne (udover ekstraordinære udgifter til dyrlæge) gerne skulle have tilført en værdiforøgelse af hesten, som overstiger de pågældende udgifter. I modsat fald skal hesten sælges eller om nødvendigt slagtes.

Det er korrekt som anført af Skatteankestyrelsen, at det samlede resultat i sidste ende giver det samme, hvad enten man løbende regulerer på hestenes værdi eller ej. Men det afgørende for en virksomhedsejers grundlag for at vurdere sin virksomhed og dens fremtidsudsigter er ”nutidsbilledet”, og hvad man forventer af fremtiden. I skattesager som den nærværende er det tillige nødvendigt at se objektivt på forventningerne. Her nytter det altså ikke at se med ”bagklogskabsbetragtninger” - og blot se på de samlede resultater.

Hestestutterier er noget mere følsomme end de fleste andre typer virksomheder, da virksomhedens aktiver er levende dyr med meget forskellige værdier. Her kan få heste blive afgørende for, om stutteriet er en fiasko, en nogenlunde forretning eller en kæmpe succes.

Hvis en hest, som stutteriet har investeret mange penge i, bliver skadet eller dør, ville denne ”ekstraordinære” begivenhed kunne medføre, at et stutteri, som ellers på sigt ville give et overskud, lige pludselig får et kæmpe underskud. Denne tilfældighed hverken kan eller skal have betydning for, om stutteriet i skattemæssig henseende skal anses for erhvervsmæssigt eller ej.

----o0o----

Jeg vil herefter gå over til de konkrete sager.

Strategi med baggrund i årelange erfaringer i branchen

[person1]s og [person2]s strategi var fra starten, på baggrund af årevis af erfaringer og indgående kendskab til hestebranchen, at avle og indkøbe de rette kvalitets dressur- og springheste for siden at sælge dem, når de nåede sportens højeste niveau med træning og konkurrencedeltagelse.

Avlen var tilrettelagt således, at det alene var de bedste hopper, der skulle bruges til de bedste hingste.

Hestene var som udgangspunkt først modne til at deltage i konkurrencer på højt niveau i 8-10 års alderen. Dermed var udviklingen af hestene en længerevarende proces.

Målet for [person1] og [person2] var at skabe en moderne stutterivirksomhed, som skulle være centrum for både træning, opstaldning og international ridesport. Ligesom stutterivirksomheden skulle være et udstillingsvindue for virksomheder, som er tilknyttet hestebranchen. Netværker og bekendtskaber er af afgørende betydning i denne branche. Formålet var at få [virksomhed1] til at blive et eksklusivt og unikt samlingspunkt inden for hestebranchen.

Det var igennem disse netværk og bekendtskaber, såsom mellemmænd, formidlere og trænere, at der sælges heste på højeste konkurrenceniveau. Sådanne forbindelser skabes primært på stævnepladser over hele Europa. [person1] og [person2] har ved deltagelse ved internationale stævner og træning af elever opnået et betydeligt netværk; ligesom stævneaktivitet og landsholdsdeltagelse, som I/S [virksomhed1] har drevet, også har udvidet [person1]s og [person2]s netværk betydeligt.

Finanskrisens betydning for stutterivirksomhed

Finanskrisens indtræden i slutningen af 2008 kombineret med en overproduktion af heste i Europa medførte, at der skete et markant prisfald på heste. Det svigtende salg af heste betød blandt andet, at [person1] og [person2] fik en langt dårligere pris for hestene. Parret havde som anført baseret virksomheden på køb og salg samt opdræt af eksklusive heste.

Omlægning af virksomheden

I 2010/2011 drog [person1] og [person2] den konklusion, at de ville afvikle stutterivirksomheden i I/S [virksomhed1] i takt med en omlægning af virksomheden, hvilket skete i perioden 2011-2014. Ultimo 2011 havde I/S [virksomhed1] 17 heste, ultimo 2012 var det nedbragt til 12 heste, ultimo 2013 var det nedbragt til 5 og ultimo 2014 var hele hestebeholdningen solgt. Og virksomheden således 100 % omlagt.

Omlægningen har resulteret i, at indtjeningen efterfølgende primært kom fra opstaldning og træning af tredjemandsheste samt fra hestearrangementer afholdt på [virksomhed1]. Ved den foretagne omstilling af forretningsmodellen blev I/S [virksomhed1] sikret, således at virksomheden ikke var så afhængig af konjunkturerne. Aktiviteterne i I/S [virksomhed1] var dermed ikke længere risikobetonede, hvilket gjorde, at det var lettere at justere udgifterne, således at det ikke krævede afhændelse af aktiver.

Omstillingsfase

Det giver ingen mening – som af Skatteankestyrelsen foreslået – at der sker en hjemvisning af sagen med henblik på en opdeling af virksomheden i forskellige ”forretningsgrene”, da der som anført i perioden var tale om en omstillingsfase, hvor ”stutteridelen” blev omlagt til anden drift. Det pågældende medfører i sagens natur, at der vil være underskud i enkelte dele af virksomheden, da omstillingen jo ikke kan ske ”over night”. Det afgørende ved den skatteretlige bedømmelse må naturligvis være, om der var udsigt til, at virksomheden efter omstillingen ville give

overskud. Og det var der helt klart.

Drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende

På trods af, at virksomheden i perioden fra 2002-2013 – efter det korrigerede regnskab (med de fire heste) – havde et samlet underskud på ca. kr. 3.7 mio., gøres det gældende, at selve stutteridelen må anses for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Underskuddet og dets størrelse skyldes ene og alene finanskrisen ultimo 2008 samt forskellige uheld. Hvis eksempelvis [x6] ikke var død i 2004, eller sæden efter ham ødelagt som følge af tredjemandsfejl, så ville der i stedet have været et stort overskud i stutteriet.

Som anført af skønsmanden havde [x6] en værdi på dødsfaldstidspunktet på mellem kr. 3,5-4,0 mio., og værdien ville de efterfølgende år antageligvis have været steget. Efter skønsmandens vurdering ville [x6] tillige løbende kunne have generet indtægter på kr. 1,2-1,5 mio. om året i bedækningsindtægter. Herudover kom eventuelle indtægter ved deltagelse i stævner. Uanset om [x6] blev solgt eller beholdt i besætningen, ville [x6] således antageligvis have generet et overskud på kr. 5-10 mio., hvis den ikke var død.

[x6]s død satte ydermere en bremse i avlsarbejdet, da den skulle bruges som avlshingst i besætningen.

Udsigt til overskud

Det gøres gældende, at stutterivirksomheden med driftsformen før opstarten af omlægningen i 2010/2011 på sigt ville have givet et overskud på minimum kr. 0. Men som tidligere anført, traf [person1] og [person2] en forretningsmæssig beslutning om, at omlægge driften med henblik på at sikre, at virksomheden fremover kom til at give et sikkert afkast.

Det gøres gældende, at denne beslutning har været forretningsmæssig fornuftig, og at der ikke er grundlag for at anse den i indkomstårene 2011-2013 drevne virksomhed for hobbyvirksomhed i skattemæssig henseende.

Det gøres gældende, at der ikke i perioden 2011-2013 er grundlag for at splitte virksomheden op i driftsgrene, da der som sagt er tale om en omlægningsperiode. Selvom man opsplittede virksomheden i driftsgrene ville dette imidlertid ikke have nogen betydning for den skattemæssige bedømmelse. Ingen af driftsgrenene kan således anses for at være hobbyvirksomheder. Stutteridriften var under afvikling og de øvrige driftsgrene under udvikling.

Opsummerende kan følgende anføres:

Virksomheden blev drevet professionelt

Virksomheden blev drevet af personer med særlige, faglige forudsætninger.
Heste i I/S [virksomhed1] repræsenterede langt højere værdier end værdiansættelserne i regnskaberne, jf. skønsmand [person3]s udtalelser.
Skønsmand [person6] anførte følgende: ” Sammenfattet mener jeg derfor at stutteriet i 2011-2013 ud fra en teknisk-(landbrugs)faglig bedømmelse har været tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at stutteriet kan karakteriseres som professionelt under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder.”

Langsigtet strategi på baggrund af års erfaring fra branchen

Opdræt og indkøb af heste er langsigtet investering da de først er optimalt salgsklar i 8-10 års alderen.
Investeringer med udsigt til store gevinster
Følsom virksomhed, grundet risiko for ekstraordinære begivenheder som skader, der kan resultere betydelig reduktion i værdi
Værdien i hestene var skabt, jf. skønsmand [person3]s udtalelser.

Omlægning af virksomhed

Finanskrisens indtræden i 2008 gav udsigt til svære vilkår i handel med heste. Resulterede i beslutning om omlægning af virksomhed.
Omstillingsfase med afvikling af stutteridrift måtte ske gradvis, da afhændelse af heste skulle ske på bedst mulige markedsvilkår og ny drift skulle etableres.
Succesfuld omlægning efter omstillingsfasen med udsigt til overskud.
Det forhold, at [person1] og [person2] valgte at foretage omlægningen viser med alt tydelighed, at [person1] og [person2] drev I/S [virksomhed1] med henblik på at opnå overskud.
Hjemvisning ikke aktuelt, da afvikling af stutterivirksomhed og udvikling af nye driftsgrene begge er drevet erhvervsmæssigt og blot overlapper tidsmæssigt.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det gældende, at [person1] og [person2] skal have medhold i klagerne.

Anmodningen om retsmøde i sagerne opretholdes.”

Klagerens repræsentant har den 29. juni 2020 indsendt følgende høringssvar til Skattestyrelsens udtalelse af 17. juni 2020:

”Skattestyrelsens bemærkninger giver anledning til følgende bemærkninger:

Det anførte i mine tidligere indlæg fastholdes i sin helhed.

Det bestrides, at der på nogen måde er grundlag for at opdele virksomheden i 6 dele.

Anmodningen om retsmøde fastholdes.”

På møde med Landsskatteretten, den 2. december 2020, nedlagde repræsentanten påstand om, at underskuddene er fradragsberettigede, idet alt aktivitet i interessentskabet var en integreret del af driften af klagernes hestecenter.

Til de tidligere skriftlige indlæg tilføjede repræsentanten, at klagerne har fortsat stutteridriften i selskabsform og i 2019 solgt en hest for 16 millioner kr.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

For deltidslandbrug, herunder stutterier, er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Det fremgår af Højesterets dom i SKM2009.24.HR, at det er resultatet før renter, der bedømmes.

Ved vurdering af om en væddeløbsstald eller stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by11] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I henhold til praksis kan der foretages en opdeling af et landbrugs drift i flere virksomheder. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.

To retsmedlemmer bemærker:

På baggrund af det oplyste finder vi, at aktiviteterne i interessentskabet havde en sammenhæng i en sådan grad, at aktiviteterne må anses for én virksomhed, nemlig drift af et hestecenter.

Videre finder vi, at interessentskabet fremadrettet havde udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger og således var drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand i de påklagede år. Ved vurderingen er der lagt vægt på syns- og skønsrapporten vedrørende virksomhedens drift.

Vi stemmer derfor for at give klageren medhold i de nedlagte påstande.

Et retsmedlem, retsformanden, bemærker:

I årene 2002-2013 selvangav klageren underskud vedrørende de samlede aktiviteter på ejendommen på i alt 7.266.895 kr. svarende til 50 % af ejendommens samlede skattemæssige underskud i perioden på 14.533.790 kr., herunder henholdsvis 2.385.272 kr., 2.992.544 kr. og 1.970.888 kr. i de omhandlede indkomstår 2011-2013.

Den særlige praksis, der gælder for bedømmelsen af, om deltidslandbrug er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, gælder også for stutterier, hvorved må forstås virksomheder der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg.

Når det skal afgøres, om de omstridte underskud er fradragsberettigede efter den særlige praksis, er det således afgørende, at der i bedømmelsen alene indgår de driftsmæssige resultater i stutterivirksomheden.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 17. juni 2020, blev der i interessentskabet udøvet aktiviteter, der ikke er stutteridrift. Disse andre aktiviteter findes hverken efter praksis eller almindelig sprogbrug at have en sådan karakter, at de kan anses som integrerede virksomheder i stutterivirksomheden. Resultaterne fra disse andre virksomheder skal derfor ikke indgå i bedømmelsen af, om stutterivirksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Bedømmelsen skal ske for hver virksomhed for sig.

Hverken i SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse eller i skønserklæringen er der foretaget en fordeling af de driftsmæssige resultater i de forskellige virksomheder.

I overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse stemmer jeg derfor for, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på at foretage en fordeling af interessentskabets samlede resultat på de enkelte virksomheder, således at det på dette grundlag afgøres, i hvilket omfang disse er erhvervsmæssige i skattemæssig henseende.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet:

Landsskatteretten giver klageren medhold i, at hestecentret er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand.

Klagerens personlige indkomst nedsættes med 1.230.407 kr. i 2011, 1.499.382 kr. i 2012 og 1.056.231 kr. i 2013.

Klagerens kapitalindkomst forhøjes med 5.400 kr. i 2011, 5.661 kr. i 2012 og 6.356 kr. i 2013.