Kendelse af 15-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2017

Faktiske oplysninger

SKAT har fra Statsadvokaten modtaget oplysninger om, at der på klagerens konto i [finans1] A/S, konto nr. [...56], den 30. april 2013 er indsat et kontant beløb på 386.800 kr.

SKAT har derfor den 16. september 2014 sendt klageren et brev, hvor SKAT har anmodet om en redegørelse og dokumentation for denne kontante indsætning i [finans1]. Samtidig har SKAT anmodet klageren om at sende kopi af kontoudtog for hele indkomståret 2013 for kontoen.

Klageren kontaktede SKAT telefonisk den 18. september 2014 og forklarede, at han har haft de 386.800 kr. liggende i en bankboks. Det er penge, som han har sparet op, og han har ikke villet sætte dem ind på en konto, da han ikke kunne få renter af dem. SKAT modtog endvidere den 29. september 2014 et brev fra klageren, hvor han oplyste at pengene er opsparet af klagerens indtægter samt lottogevinster og diverse lovlige spilaktiviteter. Klageren er meget sparsommelig og lever beskedent. Årsagen til, at klageren har benyttet en bankboks til sin opsparing er, at [finans1] ikke gav renter af indeståendet på hans konto og han ønskede ikke at [finans1] skulle tjene på at låne hans penge, når han ikke modtog noget. I brevet giver klageren også udtryk for at det undrer ham, at SKAT retter henvendelse til ham knap 11/2 år efter at beløbet er indsat i banken. Han bliver dermed stillet dårligere, da han ikke har gemt alle de bilag der støtter hans sag.

Klageren har vedlagt kontoudtog fra banken for hele indkomståret 2013.

Endvidere har han vedlagt kopier af de kvitteringer for gevinstudbetalinger, som han har gemt og kan finde:

Den 23. oktober 2014 har klageren telefonisk oplyst til SKAT, at han har sparet pengene op over 3-4 år. Han havde 60-70.000 kr. i forvejen. Han har fået sine gevinster udbetalt kontant, undtagen en gang i 2009, hvor han fik en gevinst indsat i banken.

Klageren har oplyst, at han er førtidspensionist og bor alene. Han har kronisk sukkersyge og en nyrefunktionsnedsættelse. Han har været forsøgt nyretransplanteret to gange, og har efter det oplyste ikke været på arbejdsmarkedet de sidste 20 år.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2013 med 386.800 kr.

Som begrundelse for ændringen har SKAT anført følgende:

”(...)

Du har oplyst til SKAT at du har opsparet den kontante indsætning på 386.800 kr. over 3-4 år.

Jeg har derfor set på dine indtægts- og formueforhold fra 2009 – 2012 ifølge de oplysninger der er indberettet til SKAT. Ud fra dette har jeg beregnet dit privatforbrug for de enkelte år. Se vedlagte opgørelser for 2009, 2010, 2011 og 2012, bilag 1-4.

Endvidere har jeg opgjort et skøn over dine årlige faste udgifter baseret på oplysninger på din bankkonto for 2013 i [finans1], kontonr. [...56].

Det beregnede privatforbrug er reduceret med de skønsmæssigt opgjorte faste udgifter. Det beløb du har tilbage til mad, tøj, benzin, m.v. for de enkelte år er herefter beregnet til:

2009: 50.457 kr.

2010: 80.124 kr.

2011: 69.673 kr.

2012: 62.219 kr.

Se vedlagte opgørelser bilag 5.

1/1 2013 – 30/4 2013:

For 2013 er beregningen af dit privatforbrug foretaget skønsmæssigt for 1/1 – 30/4, idet den kontante indsættelse på 386.800 kr. er foretaget 30/4 2013. Beregningen er kun medtaget som en oplysning og der er ikke taget hensyn til den ved den samlede konklusion af opgørelserne. Beregningen viser et beløb til mad, tøj, benzin m.v. på 7.133 kr. for perioden. Se vedlagte bilag 6.

For 2009 – 2012 kan det samlede rådighedsbeløb opgøres til 262.473 kr., hvilket giver et gennemsnitligt rådighedsbeløb på 5.468 kr. månedlig.

SKAT finder ikke at de beregnede beløb til mad, tøj, benzin, m.v. levner plads til en opsparing på 386.800 kr.

SKAT har ikke taget hensyn til de oplyste spillegevinster i beregningen af rådighedsbeløbet til

mad, tøj, m.v., da der ikke er fremlagt nogen dokumentation for at de samlede spilaktiviteter har givet et nettooverskud.

SKAT anser dig for skattepligtig af den kontante indsættelse på 386.800 kr., da vi ikke mener at du har dokumenteret hvorfra pengene kommer.

1.5. SKATs bemærkninger og endelig afgørelse

SKAT mener ikke at der er fremkommet nye oplysninger, der ændrer SKATs ansættelse af din skattepligtige indkomst for 2013. Som anført ovenfor under pkt. 1.4, så kan dit rådighedsbeløb beregnes til ca. 262.000 kr. for perioden 2009 – 2012. Selv med et minimalt privatforbrug levner det ikke plads til en opsparing på 386.000 kr.

SKAT har set på dine indtægtsforhold for 2005, 2006, 2007 og 2008. For 2005 udgør pension 114.168 kr. og løn 7.014 kr., for 2006 udgør pension 116.448 kr. og løn 11.432 kr., for 2007 udgør pension 119.244 kr. og løn 9.018 kr. og for 2008 udgør pension 122.712 kr. og løn 13.088 kr., hvilket ikke afviger væsentligt fra dine årlige indtægter frem til 2013. Det fremgår yderligere af SKATs systemer at du fra 2005 til 2007 havde et lån, der ultimo 2005 udgjorde 67.578 kr. og hvor lånet ultimo 2007 er indfriet til 0 kr. Der skal således også i dit rådighedsbeløb have været plads til at afdrage lånet.

Du har henvist til at du har lagt lottogevinster i depot og at indskuddet har været 4-5.000 kr. Men du har ikke godtgjort at du har haft et nettoverskud ved spil, ligesom du ikke har oplyst om eller dokumenteret større spillegevinster.

SKAT ændrer din indkomst som ovenfor anført.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes til det selvangivne.

Han har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Klager er førtidspensionist og bor alene. Klager har kronisk sukkersyge og nyre­ funktionsnedsættelse. Han har været forsøgt nyretransplanteret to gange - i 1996 og 2002 - og har ikke været på arbejdsmarkedet de sidste 20 år. Som følge af sin sygdom er klager i hæmodialyse fire dage om ugen på [by1] sygehus. Som dokumentation herfor vedlægges erklæring fra ledende overlæge [person1] på [by1] Sygehus (bilag 2).

Klager lever som følge af sin sygdom efter en stram diæt og har derfor et meget lille madbudget. Således får klager mad på sygehuset fire dage om ugen når han er i dialyse. Endvidere må klager ikke indtage nogen former for sukker så han har ingen udgifter til slik, sodavand, kager, mælkeprodukter, frugt osv. som følge af sin sygdom. Han bruger ikke penge på tøj og ryger ikke. Han ejer end ikke end pc. På grund af sin sygdom har klager ikke kræfter til at gå ud osv. og han kan derfor heller ikke bruge penge på fornøjelser som andre mennesker ville have mulighed for at gøre.

Klagers sygdom gør at klager ikke kan arbejde normalt - det er derfor han er førtidspensionist. Han har i perioder bestridt et fritidsjob som har givet en mindre ekstra indtægt på ca. 14.000-18.000 kr. brutto om året. Herudover modtager klager boligsikring og han har dokumenteret haft en gevinst på tips og lotto på i alt kr. 44.028. Det er den indtægt klager som følge af sin sygdom har haft mulighed for at oppebære udover sin førtidspension. Han har således ikke kræfter til at erhverve yderligere indtægter m.v.

Klagers forbrugsmønster kan derfor ikke sammenlignes med en standard enlig persons forbrug.

I slutningen af 2006 oprettede klager en bankboks i sin bank [finans1] A/S til brug for en opsparing. Klager har som følge af sin sygdom ingen pensionsordning. Klager hævede løbende i årene fra slutningen af 2006 til foråret 2013 beløb fra sin bankkonto og lagde disse beløb i bankboksen som opsparing. Dette gjorde klager fordi han var utilfreds med at [finans1] A/S ikke gav renter af hans indlån. Han ønskede derfor ikke at [finans1] A/S skulle "låne" hans opsparing. Derfor oprettede han sin egen private opsparing i bankboksen i stedet.

Hele klagers indkomst - førtidspension, boligsikring, indtægt fra fritidsjobbet og tips- og lottogevinsterne - er indsat på klagers bankkonto i [finans1] A/S. Samtlige hævninger der er foretaget til bankboksen er foretaget fra denne bankkonto. SKAT er i besiddelse af kontoudtogene.

I april 2013 besluttede klager at købe en ny bil. Han brugte hele sin opsparing fra bankboksen siden slutningen af 2006. Beløbet fra boksen blev den 30. april 2013 sat ind på hans bankkonto og blev anvendt til betaling af bilen. I alt kr. 386.800.

Som følge af indsætningen modtog SKAT meddelelse fra Statsadvokaten og bad klager om forklaring. Klager har overfor SKAT forklaret og dokumenteret ovenstående faktiske forhold. Ved den påklagede afgørelse forhøjede SKAT klagers personlige indkomst med kr. 386.800 uden hensyntagen til klagers oplysninger om sygdom m.v.

ANBRINGENDER

Indledningsvis bemærkes at SKAT ved den første privatforbrugsberegning glemte at tage klagers boligsikring med i beregningen. Fejlen er erkendt af SKAT men afgørelsen er ikke ændret af den grund.

Ved brev af 12. februar 2015 (bilag 3) sendte SKAT klager ny privatforbrugsberegning baseret på årene 2009-30. april 2013.

Indledningsvis gøres gældende at SKAT ikke isoleret set kan nøjes med at lægge årene 2009-2013 til grund ved vurderingen af om min klient kan have opsparet de kr. 386.800, som er indsat den 30. april 2013. Der er tale om en løbende opsparing siden slutningen af 2006 og derfor skal også årene 2007 og 2008 inddrages, idet en del af opsparingen i bankboksen stammer fra denne periode.

Det gøres dernæst gældende at SKATs beregning af klagers rådighedsbeløb skal foretages ud fra en beregning af alle fremlagte dokumenterede nettoindkomster, som klager har haft i perioden.

SKAT har således ikke medtaget klagers dokumenterede spillegevinster på i alt kr. 44.028 i beregningen. Der er tale om et dokumenteret udbetalt nettobeløb som min klient har haft i indtægt. Beløbet skal derfor medgå som indtægt i beregningen.

Endvidere fik klager i 2008 udbetalt kr. 7.127 i restskat og i 2009 udbetaltes ekstraordinært SP-bidrag med kr. 4.353, hvilke beløb heller ikke indgår i SKATs beregning. Også disse to beløb skal indgå i beregningen.

SKAT har, jf. bilag 3 lagt følgende "privatforbrug" til grund for beregning af klagers rådighedsbeløb:

SKAT har, jf. bilag 3 på baggrund af klagers bankkontoudtog skønnet at klagers faste udgifter månedligt udgør kr. 75.000 - eller i alt kr. 325.000 for perioden 1. januar 2009 - 30. april 2013.

Herefter når SKAT frem til et rådighedsbeløb på kr. 410.836 for 1/1 2009 til 30/4 2013 - altså for 52 måneder. Dette svarer til et rådighedsbeløb efter alle faste udgifter på kr. 7.900 om måneden.

Klager har, jf. SKATs egen opgørelse, jf. bilag 3 dokumenteret haft følgende nettoindkomst i perioden:

Det gøres gældende at SKAT skal tage udgangspunkt i klagers faktiske dokumenterede nettoindkomst på kr. 816.310 for perioden ved beregningen af klagers rådighedsbeløb. Lægges denne indkomst til grund udgør klagers rådighedsbeløb efter fradrag af de af SKAT skønsmæssigt fastsatte faste udgifter på kr. 325.000 for perioden i alt kr. 491.310 for perioden (52 måneder). Dette svarer til et månedligt rådighedsbeløb - efter alle faste udgifter - til mad, tøj og fornøjelser på kr. 9.448. Det gøres gældende at det er dette rådighedsbeløb SKAT skal lægge til grund for vurderingen af om klager har haft penge til at spare op.

Selv for en normal rask person er dette et yderst rimeligt rådighedsbeløb. Klager er imidlertid som nævnt førtidspensionist og er syg af sukkersyge og er dokumenteret på hospitalet i dialyse fire gange om ugen. Som følge af sin sygdom er min klients udgifter til mad, fornøjelser m.v. som nævnt ovenfor yderst begrænset og kan ikke sammenlignes med en standard normal rask person. Dette har såvel klager som undertegnede flere gange gjort SKAT opmærksom på.

Det gøres gældende at ovenstående månedlige rådighedsbeløb på kr. 9.448 mere end levner plads til at min klient som enlig, syg førtidspensionist og dialysepatient har kunnet lægge penge til side hver måned fra ultimo 2006 til 30. april 2013 til opsparing af kr. 386.800.

SKATs forhøjelse af klagers personlige indkomst for 2013 er uberettiget og foretaget på klart urigtigt og usagligt grundlag, hvorfor den nedlagte påstand skal tages til følge.

(...)”.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren desuden anført, at han allerede i 1976 fik konstateret sukkersyge, men det lykkedes ham alligevel at læse videre på universitetet, hvor han studerede cand.merc. i international markedsføring. Han var næsten færdig med uddannelsen, da hans sygdomsforløb blev forværret. Han måtte starte med dialysebehandlinger kort forinden han blev færdig med sin hovedopgave.

Sygdommen har betydet, at der er rigtig mange ting, han ikke må spise – herunder sukker, mælkeprodukter og meget andet. Han modtager dialysebehandling 4 gange om ugen, og disse dage får han fuld forplejning på sygehuset. Han har derfor et atypisk og lavt privatforbrug, da han ikke bruger ret mange penge på madvarer. Efter dialysebehandlingerne er han helt ødelagt og må ligge ned resten af dagen. Der er således ikke kræfter til at arbejde – heller ikke sort.

Klageren har desuden fornylig fået konstateret gigt i ryggen, hvilket har svækket ham yderligere, og han spiser konstant smertestillende piller.

Klageren har kunnet foretage opsparing i årene fra 2006, hvor han begyndte at lægge overskydende beløb fra sin bankkonto i bankboks, da han ikke syntes, at han fik noget nævneværdigt i rente ved indestående i banken. Han hævede løbende ”runde” beløb og lagde pengene i bankboksen, hvilket fremgår af kontoudskrifter for tidligere år.

Repræsentanten har beregnet, at klageren løbende har hævet ca. 350.000 kr. på sin konto igennem hele perioden. Beløbene er lagt i bankboksen, og så har klageren hævet dem i 2013 for at købe en BMW. Det havde altid været en drengedrøm for klageren at eje en BMW, men han fortrød allerede købet efter ca. et halvt år, og solgte den igen med et stort tab. Han købte i stedet en Skoda Citygo.

Efter SKATs ændring af klagerens indkomst har klageren ladet pengene stå i banken, og der er således allerede sparet over 100.000 kr. op på kontoen siden 2015.

Klageren havde været heldig med at vinde nogle penge på spil – både igennem Danske spil og andre udbydere. Dette er dog ikke sket i de tidligere år. Han havde reelt en huslejeudgift på 1.001 kr. pr. måned, idet han fik et stort boligtilskud, og huslejen i forvejen var relativt lav.

Klageren har også modtaget kørepenge i forbindelse med kørsel til dialysebehandlinger. Det er ikke umiddelbart oplyst, hvorvidt dette indgår i privatforbrugsopgørelsen, men repræsentanten vil undersøge dette nærmere og fremsende yderligere bemærkninger.

Klageren køber yderst sjældent tøj, da han har nogle kammerater, som forærer ham tøj, når de ikke skal bruge det længere. Kammeraterne køber relativt ofte nyt tøj, og i stedet for at smide tøjet ud, giver de det til klageren. Han har derfor næsten ingen udgifter til køb af tøj, og hans venner betegner ham også som nærig. Vennerne vidste også godt, at han sparede op i boksen.

Sammenfattende har klageren et meget anderledes forbrugsmønster end den almindelige borger i Danmark, hvilket også skal afspejle sig i skatteansættelsen.

Efter mødet i Skatteankestyrelsen har repræsentanten desuden fremsendt yderligere bemærkninger og dokumentation.

Det fremgår blandt andet af en opgørelse udarbejdet af repræsentanten, at klageren i perioden 2007 – 2012 har hævet kontante ”runde” beløb med i alt 349.300 kr. ifølge kontoudtog. Efter skattesagens opståen har klageren ikke foretaget disse kontante hævninger og har således i perioden 1. juni 2016 – 7. marts 2017 opsparet mere end 100.000 kr. på sin konto.

Der bør desuden henses til klagerens meget lave faste udgifter, herunder den meget lave husleje, som efter boligsikring alene udgør 1.100 kr. pr. måned. Klageren betaler ikke udgifter til vand, da udlejer ikke har etableret en selvstændig måler grundet for store omkostninger hertil.

Klageren har desuden fremlagt erklæringer fra flere personer i hans omgangskreds, som har erklæret, at klageren har fået foræret deres aflagte tøj, når de ikke længere ønskede at bruge det selv. Klageren lever således meget beskedent og han er desuden meget sparsommelig.

Henset til klagerens sygdomsforløb, de begrænsede muligheder dette giver ham, den konkrete umulighed sygdommen medfører i forhold til, at han ikke kan arbejde som antaget af SKAT, de meget store kontante hævninger, som nu er dokumenteret samt den konkrete opsparing på mere end 3.800 kr. pr. måned, har klageren sandsynliggjort, at han har sparet det beløb op, som SKAT har forhøjet hans indkomst med.

Kilden til den påståede indkomst er umulig at få øje på, hvis der ses bort fra kontoudtogene.

Forhøjelsen bør således indstilles til ændring, dvs. til en nedsættelse til 0 kr.

Klageren har på retsmødet i Landsskatteretten fremlagt dokumentation for, at han i perioden efter SKATs afgørelse fra den 1. juni 2015 til den 7. marts 2017 har opsparet ca. 100.000 kr. på sin bankkonto i [finans1]. Det fremgår desuden af bankkontoudskrifterne, at han har betalt grøn ejerafgift og den tidligere vægtafgift ved separate hævninger på kontoen. Disse udgifter skal derfor ikke igen fragå ved beregningen af privatforbruget. Endelig skal klagerens boligsikring medregnes ved beregningen af privatforbruget, idet klageren således kun har haft udgifter til nettohusleje med ca. 1.100 kr. pr. måned.

Klageren har ifølge den til Landsskatteretten fremlagte dokumentation fra [by1] Sygehus været i dialysebehandling 4 gange om ugen siden den 5. marts 2008. Efter disse behandlinger er klageren nødt til at gå hjem og lægge sig, og han har på ingen måde kræfter til at tage på arbejde eller på anden måde have en indtjening. SKAT har da heller ikke påvist en anden indkomstkilde for klageren.

Klagerens repræsentant nedlagde desuden på retsmødet en subsidiær påstand om, at forhøjelsen, såfremt den fastholdes, skal fordeles på flere indkomstår, idet det er fuldkommen usandsynligt, at klageren i perioden fra den 1. januar til 30. april 2013 skulle have været i stand til at optjene og retserhverve et så stort beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Klageren har på retsmødet i Landsskatteretten i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at han i dette konkrete tilfælde ud fra de midler, han har haft til sin rådighed og via sin beskedne levevis har været i stand til at opspare midler således, at det har været muligt for ham at indsætte et større beløb på sin bankkonto i indkomståret 2013, som allerede er beskattet.

Landsskatteretten nedsætter derfor den foretagne forhøjelse til 0.