Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS har CVR-nr. [...1], og selskabets adresse er c/o [virksomhed2], [adresse1], [by1] Selskabet blev startet den 3. august 2010 af [person2], som er administrerende direktør. Den 14. december 2010 er [person3] indtrådt som ordførende direktør i selskabet.

Af årsrapporten for 2011 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet er skatterådgivning og føring af skattesager, og selskabet benytter typisk underleverandører til at udføre arbejdet.

Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar – 31. december. Selskabets 1. regnskabsperiode løber dog fra 3. august 2010 – 31. december 2011.

Ifølge regnskabet for 3. august 2010 – 31. december 2011 har selskabet en bruttofortjeneste på 76.357 kr., og årets resultat udgør -64.117 kr.

Faktura til [person1]

Selskabet har den 30. maj 2011 udstedt faktura [...1] til [person1].

Af fakturaen fremgår følgende:

Det fremgår af regnskabet for perioden 3. august 2010 – 31. december 2011, at selskabet ikke har indtægtsført fakturaen.

Rejseudgifter

Selskabet har i regnskabet fratrukket udgifter til rejser med 6.316 kr. Beløbet er betalt fra selskabets bankkonto den 15. september 2011.

Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed4], som er dateret 13. september 2011. Det fremgår af fakturaen, at beløbet er sammensat således:

Af fakturaen fremgår det, at de 2 deltagere er [person3] samt [person4].

Selskabet har oplyst, at [person4] er selskabets ekspert, når det gælder russiske forhold, og at der er tale om en salgs- og kursusrejse med henblik på at skaffe russiske kunder.

Selskabet har indsendt rejseplan, hvoraf fremgår, at der var afrejse fra [by1] den 25. september 2011 kl. 12.25 med ankomst i [Rusland] kl. 16.50, og at der var afrejse fra [Rusland] den 29. september 2011 kl. 15.45 med ankomst i [by1] kl. 16.20.

Endvidere har selskabet indsendt indbydelse fra [virksomhed6], hvoraf fremgår, at konferencen blev afholdt 26. – 27. september 2011 på [person5] i [Rusland]. Ifølge indbydelsen handlede konferencen om ”international tax and corporative law”, og det forventedes, at over 400 deltagere fra hele verden ville deltage.

SKAT har oplyst, at [person4] hverken var medejer eller medarbejder i selskabet, at han ikke har modtaget løn/vederlag fra selskabet, og at der ikke er fakturaer eller lign., som vedrører [person4] eller selskaber, som han repræsenterede.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 23.641 kr. fordelt på ikke medregnet omsætning på 17.325 kr. og ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på 6.316 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Faktura [...1] til [person1]

Selskabet har den 30. maj 2011 udstedt en faktura til [person1] for rådgivning omkring gennemgang af skattesag. Fakturaen beløber sig til 21.656 kr., hvoraf 4.331 kr. er moms, hvorfor den skattepligtige omsætning udgør 17.325 kr.

Fakturaen er vedlagt ansøgning om omkostningsgodtgørelse af 1. juli 2011, som SKAT i afgørelse af 19. august 2011 har givet afslag på. [virksomhed7] har på selskabets vegne den 6. september 2012 anmodet om genoptagelse af sagen om omkostningsgodtgørelse. SKAT har den 25. oktober 2012 truffet afgørelse om anmodningen og udbetalt aconto 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter eller 10.828 kr., der er 50 % af faktura [...1].

Det er SKATs opfattelse, at faktura [...1] skal indtægtsføres på faktureringstidspunktet, hvor selskabet har afsluttet den sagkyndige rådgivning og derfor kan udfærdige en faktura på sit honorar, som selskabet derfor må have erhvervet endelig ret til på faktureringstidspunktet. Behandlingen af ansøgning om omkostningsgodtgørelse kan ikke udskyde beskatningstidspunktet. Endvidere må selskabet være forpligtiget til at angive momsen på de udstedte fakturaer i det kvartal, hvor fakturatidspunktet falder.

Fakturaens pålydende før beregning af moms på 17.325 kr. er skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.

Rejseudgift

Selskabet har fratrukket 6.316 kr. vedrørende rejseudgift, som er en faktura fra [virksomhed4] til selskabet for flybilletter til [Rusland] for [person4] og [person3].

SKAT har anmodet selskabet om svar på, hvilken indkomst rejseudgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde, samt om hvilken tilknytning [person4] har til selskabet.

Selskabet har i brev af 14. juli 2014 oplyst, at rejsen til [Rusland] er foretaget med henblik på at fremskaffe udenlandske kunder til danske selskaber, se f.eks. fakturaen vedrørende Succes [virksomhed8] ApS. [person4] er selskabets ekspert, når det gælder russiske forhold. I brev af 16. september 2014 har selskabet oplyst, at rejsen til [Rusland] er en kursusrejse, som SKAT allerede har givet fradrag for.

Det er SKATs opfattelse, at den fratrukne rejseudgift ikke kan godkendes i medfør af driftsomkostningsprincippet i statsskattelovens § 6, litra a, da udgiften ikke vurderes at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Selskabet henviser til et dansk anpartsselskab, som ikke umiddelbart har nogen relationer til Rusland. SKAT har heller ingen oplysninger om [person4]s rolle i selskabet, han er ikke medarbejder eller modtager løn/vederlag, og der er ingen fakturaer eller lignende fra [person4] eller selskaber, som han repræsenterer.”

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår følgende:

”(...)

Faktura til [person1]

Af klagen fremgår det, at SKAT den 19. august 2011 har meddelt, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til den type skattesager. Ifølge vedlagt har SKAT dog den 25. oktober 2012 genoptaget spørgsmålet og imødekommet ansøgningen.

Rejse til Rusland

Det fremgår sidst i klagen, at rejseudgiften ikke er betalt af selskabet og heller ikke fratrukket i regnskabet. Selskabet har den 15. september betalt 6.316 kr. fra konto [...50] i [finans1] med teksten "[virksomhed4] – [Rusland]". Udgiften er fratrukket som rejser, jf. det fremsendte regneark med specifikation af selskabets andre eksterne omkostninger.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at faktura [...1] (til [person1]) på 17.325 kr. ikke skal indtægtsføres, og at fradraget for rejseudgifter på 6.316 kr. skal godkendes.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Faktura [...1] til [person1]

Der er tale om en faktura stilet til [person1], CPR-nr. [...]. [person1] skulle have hjælp til en skattesag men var konkursramt, havde ingen penge – og var tillige kræftramt.

Det blev derfor aftalt, at skattesagen skulle føres således, at hvis man tabte skattesagen, ville man anmode om 50 % omkostningsgodtgørelse og eftergive resten som skattefrit tilskud efter ligningsloven § 7 Q.

Ved kendelse af 19. august 2011 meddelte [skattecenter1] imidlertid, at der slet ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til den typer skattesager.

Da det fra starten var aftalen, at [person1] ikke skulle have penge op af lommen, blev det besluttet at give [person1] en kreditnota på beløbet.

Derfor den manglende indtægtsførelse.

Rejse til Rusland

Der er tale om en salgs- og kursusrejse til Rusland med henblik på at skaffe russiske kunder. Udrejse den 25. september og hjemrejse den 29. september 2011.

Vedlægger rejseplan og kopi af indbydelse for [virksomhed6].

Derudover er udgiften ikke betalt af [virksomhed1] ApS, og er heller ikke fratrukket i regnskabet for [virksomhed1] ApS. Vi er derfor lidt uforstående over for denne forhøjelse.”

Selskabet har indsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

Faktura [...1] til [person1]:

Det skal lige have på sin plads, at oprindeligt var der faktureret fra [virksomhed7], se bilag A og Bilag B. I forbindelse med genoptagelsen i 2012 gjorde [person2] indsigelser og mente, at der rettelig burde faktureres fra [virksomhed1] ApS, da han havde skaffet kunden, hvorfor der blev omfaktureret til [virksomhed1] ApS, se bilag C, og dette beløb er medtaget i 2012.

Rejse til Rusland:

Enig med SKAT i, at udgiften er fratrukket – beklager fejlen, men udgiftsførelsen er efter min mening sket med rette.”

Landsskatterettens afgørelse

Faktura [...1] til [person1]

Af statsskattelovens § 4 fremgår det, at den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi betragtes som skattepligtig indkomst. Statsskattelovens § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Alle indtægter, både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, regnes med ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen.

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Princippet bygger på en fortolkning af statsskattelovens § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (...) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi". Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.

Af faktura [...1] fremgår det, at [virksomhed1] ApS har ydet rådgivning til [person1] i forbindelse med hans skattesag. Rådgivningen består af gennemgang af sag, møder, telefonsamtaler, forberedelsestid m.v. Fakturaen beløber sig til 17.325 kr. ekskl. moms.

Fakturaen er dateret den 30. maj 2011, hvorfor selskabet har erhvervet endelig ret til betaling pr. denne dato. Landsskatteretten finder derfor, at beløbet skal medregnes i den skattepligtig indkomst for indkomståret 2011 iht. statsskattelovens § 4.

Selskabet har oplyst, at fakturaen er indtægtsført i regnskabet for 2012, men der er ikke fremlagt dokumentation for dette. Landsskatteretten finder, at indtægten uanset eventuelt betalingstidspunkt skal medregnes i indkomståret 2011, da det er i dette år, der er erhvervet endelig ret til betalingen.

Selskabet har oplyst, at de har udstedt kreditnota på beløbet, men der er ikke fremlagt dokumentation for dette. Landsskatteretten finder derfor, at denne oplysning ikke kan tillægges vægt ved afgørelsen.

Det bemærkes, at sagen om, hvorvidt [person1] kan få omkostningsgodtgørelse, er en selvstændig sag, som ikke har betydning for, om selskabet har erhvervet ret til betaling for rådgivningen, og på hvilket tidspunkt beskatning skal ske.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Rejseudgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der kan gives fradrag for udgifter til rejser efter de almindelige regler om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvor der gives fradrag for udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Selskabet har den 15. september 2011 betalt 6.316 kr. til [virksomhed4]. Beløbet er fratrukket i indkomståret 2011 som en rejseudgift, og SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften.

Af fakturaen fra [virksomhed4] fremgår det, at der er tale om udgifter til flybilletter til [Rusland] samt russisk visum for 2 personer – [person3] samt [person4].

Selskabet har oplyst, at [person4] var selskabets ekspert vedrørende russiske forhold. SKAT har oplyst, at [person4] hverken var medejer eller medarbejder i selskabet, at han ikke har modtaget løn/vederlag fra selskabet, og at der ikke er fakturaer eller lign., som vedrører [person4] eller selskaber, som han repræsenterede.

Af fakturaen fra [virksomhed4] samt rejseplanen fremgår det, at der var afgang fra [by1] den 25. september 2011 med ankomst i [Rusland] om eftermiddagen, og at der var afgang fra [Rusland] den 29. september om eftermiddagen. Det fremgår af indbydelsen fra [virksomhed6], at konferencen blev afholdt den 26. og 27. september 2011. Det kan således konstateres, at hjemturen til [by1] skete 11/2 dag efter konferencens sluttidspunkt.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at rejsen havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, at der kan gives fradrag for udgiften som en driftsomkostning iht. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten har henset til, at der ikke er konstateret nogen sammenhæng mellem [person4] og selskabets indkomstskabende aktivitet, at rejsen har haft et turistmæssigt islæt, og at rejsen ikke har medført indkomst for selskabet i form af russiske/udenlandske kunder. Landsskatteretten finder derfor, at udgiften ikke er medgået til den løbende indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.