Kendelse af 19-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Indkomståret 2010

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens revisor har den 27. april 2014 anmodet om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Revisoren havde beregnet afskrivninger på ejendommen [adresse1], [by1] med 209.360 kr., og der var beregnet afskrivninger på ejendommen [adresse2], [by2] med 23.105 kr.

Anmodningen blev begrundet med, at det som følge af den økonomiske situation på ejendomsmarkedet ville være fornuftigt at foretage afskrivninger på daværende tidspunkt.

SKAT har den 24. juni 2014 afvist at behandle klagerens anmodning om genoptagelse. Afvisningen blev begrundet med, at sagen var under behandling i Skatteankestyrelsen.

Den 22. september 2014 har klageren klaget over SKATs afvisning af 24. juni 2014, og klageren har i denne forbindelse oplyst, at han ønskede, at sagen vedrørende indkomståret 2010 skulle behandles sammen med klagesagen for indkomståret 2011, da begge sager omhandlede de samme bygningsafskrivninger.

På trods af den tidligere afvisning har SKAT valgt at realitetsbehandle klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2010. SKAT har ved afgørelse af 31. oktober 2014 valgt ikke at imødekomme klagerens anmodning.

Klagerens revisor har den 11. februar 2015 telefonisk oplyst, at det var afgørelsen af 31. oktober 2014, som klageren ønskede efterprøvet.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og derved ikke tilladt bygningsafskrivninger for 232.465 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har i den forbindelse anført følgende:

”Afgørelse vedr. anmodning om ændring af afskrivningssats for indkomståret 2010.

SKAT har ikke ændret de skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2010, da betingelserne i afskrivningslovens § 52, stk. 2 ikke er opfyldt, jf. nedenfor.

SAGSFREMSTILLING:

Faktiske forhold

[virksomhed1] ApS har anmodet om ændring af din indkomstansættelse for indkomstår 2010, vedrørende skattemæssige afskrivninger på erhvervsbygning, som ikke tidligere har været foretaget.

Din rådgiver mener, at der er tale om en ordinær genoptagelse, da der er sendt anmodning om genoptagelse den 27. april 2014, hvor til der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og oplyser; På grund af den økonomiske situation på ejendomsmarkedet er det min klients opfattelse, at det vil være fornuftigt at foretage afskrivning på nuværende tidspunkt.

Ejendommen, [adresse2], [by2]

Kontant anskaffelsessum:

Købesum kontant 1.640.000

Omkostninger i forbindelse med køb 78.684

Kontant anskaffelsessum: 1.718.684

Opgørelse at afskrivningsgrundlag:

Kontant anskaffelsessum 1.718.684

Grundværdi = 1.718.684*469.400/1.550.000 -520.484

Anskaffelsessum for bygninger 1.198.200

Boligdel = 1.198.200*. 130/251 -620.582

Afskrivningsgrundlag: 577.618

Årlig afskrivning 4 % 23.105

Bolig 110m2 110

Garage 20 m2 20

Erhverv 121 m2 121

Samlet areal 251

Ejendommen, [adresse1], [by1]

Kontant anskaffelsessum:

Købesum kontant8.600.000

Omkostninger i forbindelse med køb398.105

Kontant anskaffelsessum:8.998.105

Opgørelse at afskrivningsgrundlag:

Kontant anskaffelsessum8.998.105

Grundværdi = 8.998.105*712.800/11.200.000-572.665

Anskaffelsessum for bygninger8.425.440

Kontordel = 153/858*8.425.440-1.502.431

Boligdel = 172/858*8.425.440-1.689.016

Afskrivningsgrundlag: 5.233.993

Årlig afskrivning 4 %209.360

Bolig 172 m2 (12A)172

Erhverv Kontor 153 m2 (12A)153

Erhverv butik 533 m2 (12B)533

Samlet areal858

Henvisning til love og retspraksis

Det er i afskrivningslovens § 52, stk. 1 bestemt, at en skattepligtig, der har afskrevet efter afskrivningslovens regler, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

I afskrivningslovens § 52, stk. 2 er det bestemt, at en ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af fristen i § 52, stk. 1 kræver told- og skatteforvaltningens tilladelse. Det er tillige i stk. 2 bestemt, at Skatterådet fastsætter de nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen.

Skatterådet har i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 fastsat de nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen i bl.a. afskrivningslovens § 52, stk. 2.

Bekendtgørelsens § 1 omhandler ansøgninger, der skyldes danske indkomstændringer.

Bekendtgørelsens § 2 omhandler ansøgninger, der skyldes udenlandske indkomstændringer.

Bekendtgørelsens § 3, omhandler tilfælde, hvor en ansøgning om efterfølgende afskrivninger ikke skyldes en ændret indkomstansættelse. Ifølge bestemmelsens § 1, 1. punktum kan en ansøgning om efterfølgende afskrivninger imødekommes, når

ansøgningen indgives senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og
der foreligger særlige omstændigheder eller
der er foretaget af- og nedskrivninger uden skattemæssig effekt eller
den skattepligtige har undladt at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, og nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22.

Østre Landsret har i SKM2004.86.ØLR afsagt dom vedrørende skattemæssig effekt. Sagen drejede sig om forståelsen af punkt 2.1 i det i medfør af afskrivningslovens § 52, stk. 2, udstedte Cirkulære 2000-34, hvorefter der er adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når afskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt.

Landsretten fandt, at den skattemæssige effekt skal vurderes ud fra forholdene på selvangivelsestidspunktet. Da sagsøgeren som følge af de foretagne afskrivninger havde opnået et større fremførselsberettiget underskud, og da der på selvangivelsestidspunktet ikke var retsregler eller andre forhold af retlig karakter til hinder for, at sagsøgeren kunne anvende dette underskud til underskudsfremførsel, fandtes afskrivningerne at have haft en skattemæssig effekt.

Afskrivningerne var foretaget som følge af en fejl hos sagsøgerens revisor, men landsretten fandt, at der ikke herved kunne siges at foreligge sådanne særlige omstændigheder som nævnt i cirkulærets punkt 2.1.

SKATs begrundelse for afgørelsen

Ansøgningen om ændring af afskrivninger på bygninger for indkomståret 2010 er indgivet den 21. april 2014, hvilket er mere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Der er ikke foretaget ændring af din indkomstansættelse for indkomståret.

Din ansøgning om ændring af afskrivningssatsen skal derfor behandles efter § 3, stk. 1, 1. punktum i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005, jf. afskrivningslovens § 52, stk. 2.

Der er med din anmodning ikke fremlagt oplysninger, der taler for, at der skulle foreligge særlige omstændigheder eller at ændringerne ikke har nogle skattemæssig effekt. At foretage yderligere afskrivninger falder ikke ind under, at der tidligere er foretaget af- og nedskrivninger uden skattemæssig effekt, som ønskes elimineret.

I SKM2004.86.ØLR fandt Landsretten, at selv om afskrivningerne var foretaget som følge af en fejl hos skatteyders revisor, forelå der ikke sådanne særlige omstændigheder som nævnt i cirkulærets punkt 2.1, at en ansøgning om efterfølgende afskrivninger kunne imødekommes.

Endvidere kan det konstateres, at det forhold, at der er foretaget afskrivninger med 0 % men nu ønskes afskrivning med 4 %, ikke gør, at forskellen mellem de ikke foretagne afskrivninger fortabes. Du vil for efterfølgende indkomstår og inden for rammerne af afskrivningsloven kunne foretage skattemæssige afskrivninger.

Da betingelserne i § 3, stk. 1, 1. punktum i den anførte bekendtgørelse, jf. afskrivningslovens § 52, stk. 2, således ikke er opfyldt, foreslår SKAT, at der ikke gives tilladelse til ændring af afskrivningssatsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes genoptagelse af indkomstansættelsen for 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har i forbindelse med sin klage for indkomståret 2011 anført følgende:

”Klagen vedrører alene SKAT's nægtelse af at gennemføre min klients ønske omændringafindkomstansættelsenfor2011ioverensstemmelsemedskatteforvaltningslovens § 26 stk.2.

Efterbestemmelsenskatteforvaltningens§26stk.2kanenskattepligtiganmodeomatfåændretsinindkomst3årtilbage.Dettebetyder,atenskattepligtigp.t.kanfåændretsinindkomstfor2010,2011og2012.

Skatanførerisinafgørelse,atenskattepligtigikkekanfålovtilatændreafskrivningssatsenpåenafskrivningsberettiget ejendomjfr.afskrivningslovens§52mereend1årtilbage.

JegerikkeenigiSKAT'sfortolkningafafskrivningslovens§52,idetdenneklartangiver,at"enskattepligtig,derharafskrevetefterdennelov"skalanmodeomændringafafskrivningssatssenest3månederefterudløbetafselvangivelsesfristen.

Idennesagharminklientikketidligereafskrevetefterdennelov.Ønsketomatpåbegyndeafskrivningopstårvedetmødemellemminklientogundertegnedeiforbindelsemedfærdiggørelseafselvangivelsenfor2012,hvorjegnævnermulighedenforatforetage skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede bygninger.Begrundelseforatforetagedenneændringer,aterhvervsmæssigeejendommegennemde senesteårerfaldetbetydeligtiværdi,hvilkettydeliggørbehovetforatforetageafskrivninger.

Efterminopfattelsemådetderforværeskatteforvaltningslovensbestemmelseromgenoptagelse af indkomstansættelser, der gælder i denne sag.

Jegskalderforpåminklientsvegneanmodeom,atskatteankestyrelsenanerkender,at minklientkanfåmulighedforatændresinindkomstsåledes,atderkanindrømmesfradragforskattemæssigeafskrivninger i optil 3 år.

(…)”

Klageren har den 23. november 2015 fremsendt to anonymiserede afgørelser, hvor SKAT har godkendt efterfølgende afskrivninger i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af forarbejderne til ændring af den dagældende skattestyrelseslov er det beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Skattestyrelseslovens § 34, stk. 2 er videreført i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Af forarbejderne til lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (L192 som fremsat den 4. marts 1999) er der anført følgende om skattestyrelseslovens § 34, stk. 2:

”Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet.”

Som følge af at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven.

Af afskrivningslovens § 52 fremgår det:

”En skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2. Ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.”

Selvom klageren inden anmodningen om genoptagelse ikke havde foretaget nogen afskrivninger på sine erhvervsmæssige bygninger, og der derfor kan opstå tvivl omkring, hvorvidt der er afskrevet efter denne lov, må det efter det ovenfor anførte om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 lægges til grund, at afskrivningslovens § 52 desuagtet finder anvendelse i denne situation.

Dette understøttes af Landsskatterettens afgørelse af 24. april 2014. Sagens klager ønskede at foretage efterfølgende afskrivninger af en personbil. Der havde ikke tidligere været afskrevet på personbilen. Landsskatteretten afgjorde sagen i henhold til afskrivningslovens § 52 og Skatterådets bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v.

At der som anført af klageren er truffet afgørelse af SKAT efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, i to andre sager om samme spørgsmål, der ikke har været forelagt Landsskatteretten til prøvelse, kan ikke føre til et andet resultat.

I nærværende sag var selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 den 1. juli 2011. Fristen efter afskrivningslovens § 52, stk. 1 for ændring af afskrivninger for indkomståret 2010, må således være den 1. oktober 2011. Anmodningen om genoptagelse er først foretaget den 27. april 2014. Fristen er derfor ikke overholdt.

Bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 er vedtaget med hjemmel i § 52, stk. 2.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 fremgår det bl.a., at såfremt ansøgningen indgives senere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, men senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når af- eller nedskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt.

Da klagerens indkomst til beskatning vil blive nedsat, såfremt der gives tilladelse til skattemæssige afskrivninger, har de ikke-foretagende afskrivninger haft skattemæssig effekt.

Der skal derfor tages stilling til, om der foreligger særlige omstændigheder. I Østre Landsrets dom af 11. februar 2004, gengivet i SKM2004.86.ØLR , blev der truffet afgørelse efter dagældende TSS cirkulære 2000-34. Retningslinjerne er efterfølgende videreført i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005.

I sagen havde det sagsøgende selskab foretaget afskrivninger på goodwill, som selskabet efterfølgende ville have tilbageført. Selskabets revisor havde ikke været opmærksom på, at der var kommet en lovændring, hvorefter afskrivning på goodwill var blevet ændret fra at være bundne til ubundne. Dette var årsagen til, at der var foretaget afskrivninger, selvom selskabet havde haft underskud. Østre Landsret lagde til grund, at afskrivningerne blev foretaget som følge af fejl hos selskabets revisor. På baggrund heraf forelå der ikke særlige omstændigheder.

I nærværende sag har klageren oplyst, at det som følge af den økonomiske situation på ejendomsmarkedet vil være fornuftigt at foretage efterfølgende afskrivninger. Selvom det herefter viser sig, at det vil være fordelagtigt for klageren at foretage afskrivninger, kan dette ikke anses for værende en særlig omstændighed. Endvidere må særlige omstændigheder som udgangspunkt forstås som særlige forhold, der vedrører den enkelte person og ikke samfundet som helhed. Der kan som følge heraf ikke foretages efterfølgende afskrivninger.

Den påklagede afgørelse stadfæstes dermed.