Kendelse af 03-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1977 ejet og drevet landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1]. Fra 1977 til 1997 var klageren fuldtidslandmand, og ejendommen blev drevet med planteavl og malkekvægsbesætning. I 1997 ophørte klageren med mælkeproduktionen og en del af ejendommens jord blev frasolgt.

Siden 1997 har klageren drevet ejendommen på deltid med planteavl og kødkvægsbesætning. Besætningen består af ca. 20 dyr, hvoraf ca. halvdelen er ammekøer, mens resten af dyrene består af kvier og slagtekvæg. Klageren dyrker et eget jordtilliggende på ca. 6 ha samt et forpagtet areal på ca. 5 ha. Arealerne bruges til græsning samt produktion af grovfoder. Endvidere er der hvert år et areal på ca. 2 ha, der dyrkes med korn som følge af løbende omlægning af græsmarkerne.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren selvangivet underskud af virksomhed gennem de seneste år med følgende:

2004:-36.700 kr.

2005:-89.171 kr.

2006:-42.546 kr.

2007:-35.405 kr.

2008:-89.686 kr.

2009:-52.609 kr.

2010:-16.347 kr.

2011:-39.773 kr.

2012:-49.659 kr.

2013:-27.195 kr.

Ved udarbejdelse af regnskab og selvangivelse for 2011 har klageren valgt beskatning efter reglerne i kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22a. Ved udarbejdelse af regnskab og selvangivelse for 2012 og 2013 har klageren valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Ifølge klagerens regnskaber kan resultaterne af virksomhedens drift i 2010-2016 specificeres således:

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 6 i syn- og skønserklæring af 6. maj 2016 (indsat nedenfor) fastsat årlige driftsmæssige afskrivninger på bygninger til 8.333 kr. og på driftsmidler til 2.778 kr. De samlede driftsøkonomiske afskrivninger udgør dermed 11.111 kr.

Klageren har oplyst, at der i indkomståret 2017 opstod et uventet tab, idet en avlstyr måtte slagtes, og at dette påvirker resultatet for dette år med -7.738 kr.

Derudover har klageren oplyst, at hele regnskabshonoraret er fratrukket i ovenstående resultater. Således er grundtaksten på i alt 1.900 kr., ekskl. moms, fratrukket under posten ”diverse omkostninger”, og udgifterne til kontering på i alt 2.821,25 kr., ekskl. moms, og til udarbejdelsen af skatteregnskabet og opgørelse efter kapitalafkastordningen på i alt kr. 4.595,95 kr., ekskl. moms, er fratrukket under posten ”Kontor, administration”.

Klageren har den 22. september 2014 indsendt budget for virksomhedens resultater efter driftsmæssige afskrivninger i perioden fra 2015 til 2019 til SKAT:

Den 16. februar 2016 blev der afholdt syns- og skønsforretning på ejendommen. Der fremgår følgende af syns- og skønserklæring af 6. maj 2016, som er udarbejdet af institutleder [person1], [Institut]:

”Sagens dokumenter

Som grundlag for udarbejdelsen af syns- og skønserklæringen har syns- og skønsmanden haft følgende dokumenter til rådighed:

Syns- og skønsforretningen

Der blev afholdt syns- og skønsforretning på sagsøgers ejendom beliggende: [adresse1], [by1], fredag den 19. februar 2016, kl. 10-12. Udover syns- og skønsmanden deltog følgende personer i forretningen:

Syns- og skønstema

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den driftsform under hvilke [person2]s virksomhed med landbrug blev drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, således at der kan gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen - ejendommens driftsform og arealforhold.

Spørgsmål 2:

Blev [person2]s ejendom i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform?

Spørgsmål3:

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende bedes syns- og skønsmanden besvare følgende:

Var driften i 2011, 2012 og 2013 påvirket af særlige forhold som eksempelvis sygdom, uheld eller andre ikke-påregnelige udefra kommende forhold. I bekræftende fald bedes syns- og skønsmanden beskrive disse forhold og hvordan de har påvirket driften, herunder eventuel påvirkning af ejendommens resultat i de pågældende år.

Spørgsmål 4:

Har [person2] de fornødne faglige forudsætninger for at drive en ammekoproduktion med tilhørende jordarealer på en rationel og driftsøkonomisk forsvarlig vis?

Spørgsmål 5:

Hvilke type bygninger og driftsmidler har en produktion som i den pågældende sag behov for? - i svaret bedes bygningernes areal også angivet.

Spørgsmål 6:

Syns- og skønsmanden bedes beregne de driftsmæssige afskrivninger for de driftsbygninger og driftsmidler, der anvendes til produktionen med ammekøer og drift af jordtilliggendet på ejendommen, herunder redegøre for den driftsøkonomiske levetid og værdien af driftsbygninger/driftsmidler, som konkret anvendes i [person2]s virksomhed. I svaret ønskes beskrevet, om [person2]s tidligere anvendelse af driftsbygningerne og driftsmidlerne til malkeproduktion påvirker fastsættelsen af de driftsøkonomiske afskrivninger for den nuværende produktion.

Spørgsmål 7:

Vil [person2]s virksomhed, som den er tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013 kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger? I bekræftende fald bedes angivet inden for hvilken tidshorisont.

Spørgsmål 8:

Er produktionsformen med ammekøer og græs m.v. fornuftig i forhold til ejendommens jordtilliggende og bygninger?

Besvarelse af syns- og skønstema

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den driftsform under hvilke [person2]s virksomhed med landbrug blev drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, således at der kan gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen - ejendommens driftsform og arealforhold.

Besvarelse af spørgsmål 1

Sagsøger [person2] har ejet og drevet landbrugsejendommen der er beliggende [adresse1], [...], [by1], siden 1977. Landbrugsejendommen har siden 1997 været drevet med en kødkvægsbesætning samt med planteavl. Besætningen består af ca. 20 dyr, fordelt på køer, kvier og tyrekalve. Ejendommen har et jordtilliggende på omkring 6 hektar samt til forpagtet et areal på omkring 5 hektar. Arealerne bruges til græsning samt produktion af grovfoder og korn. Den konkrete skattesag handler om årene 2011, 2012 og 2013. Driftsformen i disse tre år har været den samme som beskrevet ovenfor.

Ejendommens bygninger består i dag, ud over et renoveret stuehus fra1915, af en række ældre bygninger med et areal samlet fordelt på omkring 1.150 m2. Mere specifikt er der en kostald fra 1983 på små 500 m2. Derudover er der en række bygninger fra 1925, 1952 og 1960, der er indrettet og benyttet til kvæg, halm- og kornopbevaring, maskiner, garager og værksted. Bygningerne fremstår velholdte, egnede og brugbare til den driftsform, der er valgt af sagsøger.

Ejendommens jordtilliggende består, som nævnt i indledningen af et ejet jordtilliggende på omkring 6 hektar og et forpagtet areal på omkring 5 hektar. Boniteten er sandjord. Arealet drives med græs og kom. Græsset benyttes til afgræsning og til produktion af hø og ensilage. Kornet benyttes som medium til omlægning af græs og til produktion af foder, strøelse og hvis der er noget i overskud til salg. Det blev oplyst at der normalt blev brugt omkring 130 tdr. korn til foder og at der normalt blev solgt omkring 100-120 tdr. korn ved høst. Sagsøger redegjorde under syns- og skønsforretningen for markdriften og for nødvendigheden af en fortsat optimering. Det samlede areal er i fin harmoni med ejendommens kvægproduktion.

Ejendommens besætning består af kødkvæg, herunder køer, kvier og tyrekalve. Produktionen er tilrettelagt ud fra, at antallet af kreaturer er tilpasset det samlede areal. Sagsøgers egne 6 hektar bruges til produktion af grovfoder til dyrenes vinterfoder samt til, at de ca. 10 køer med tilhørende opdræt hvilket giver en samlet bestand på omkring 18-20 dyr kan være på græs fra ca. april -september. De forpagtede arealer benyttes til produktion af korn og foder, idet disse arealer ligger længere væk fra ejendommen. Sagsøger driver en fin og optimal kødkvægsproduktion. Der bliver født mellem 6 og 10 kalve om året hvilket må siges at været flot.

I den analyserede periode har der ikke været døde dyr. Reproduktionen er i orden og, med undtagelse af 2012, har slagtevægten og den opnåede afregningspris været optimal. Problemerne i 2012 skyldtes sagsøgers sygdom, blev det oplyst under syns- og skønsforretningen og det fremgår også af sagens bilag. Slagtekreaturerne bliver leveret til slagteri.

Tabel 1. Ejendommenes økonomiske resultat, 2007/08-2013/14.

Note 1: Driftsregnskabet i tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber med det formål at give et billede af ejendommens økonomiske resultat i den analyserede periode. De enkelte poster i tabellen svarer derfor ikke nødvendigvis til posterne i de udleverede regnskaber. Flere poster kan være slået sammen.

Kilde: De udleverede skatteregnskaber

Ejendommens maskinpark stod under besigtigelsen i maskinhuset og i laden. Sagsøger havde to traktor. En David Brown 880 fra 1967 og en CASE IH 845 XL fra 1997 der var monteret med en frontlæsser. Derudover var der en tipvogn, halmvogn, harve, tromle såsæt samt en høvender. Der var tale om ældre maskiner men velholdte og klar til drift. Maskinstationen blev benyttet til høst, halm og hø presning, sprøjtning og gyllekørsel.

Vedrørende den samlede arbejdsindsats blev det oplyst af sagsøger under syns- og skønsforretningen at han driver landbruget ved siden af et job hvor han kører lastbil. I bilagene til sagen er arbejdsindsatsen af sagsøger selv opgjort til 455 timer årligt.

Ejendommens samlede økonomiske resultat i perioden fra 2010 til 2014 kan ses foroven i tabel 1, der viser den driftsøkonomiske udvikling i perioden. Tabellen er lavet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber for at få den væsentligste information frem. Derfor svarer de enkelte poster ikke nødvendigvis til posterne i de udleverede regnskaber. Mindre informative poster er slået sammen hvor det har givet mening. Det skal nævnes at de afskrivninger der er benyttet i tabel 1, er de skattemæssige afskrivninger, der fremgår af regnskaberne. Jeg vil nedenfor beregne og kommentere de driftsmæssige afskrivninger og deres betydning.

Den overordnede konklusion på tabel 1 er at der i alle årene har været et positivt dækningsbidrag. Dækningsbidraget har dog kun i et enkelt år, nemlig 2014, været stort nok til at dække de faste omkostninger. Dette betyder at der i 4 af de 5 analyserede år har været et underskud før afskrivninger.

Spørgsmål 2:

Blev [person2]s ejendom i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform?

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til landbrugsejendomme er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Landbrugsvirksomhed er meget afhængig af klima og biologi, der påvirker den animalske og vegetabilske produktion og dermed også afregningspriserne. Det er derfor mest naturligt at vurdere en landbrugsejendom over en periode frem for et enkelt år ad gangen. Det mest almindelige og mest rimelige er at vurdere landbrug over fem år. I dette konkrete tilfælde har vi faktisk et godt overblik over 5 år, som det fremgår ovenfor i tabel 1.

Dette med at se på resultatet over en periode er også vigtigt for mig som syns- og skønsmand, fordi mit udgangspunkt er, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende landbrugsfaglig forsvarlig. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele, at mit driftsøkonomiske tilgang er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb, der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år, og et lidt længere sigt er mere end et år.

Spørgsmålet nævner begrebet 'en sædvanlig driftsform'. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom, der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet til beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks. kødkvæg, får eller heste. Skønsmanden er derfor af den opfattelse at driften af sagsøgers landbrug er sædvanlig for et landbrug af den pågældende art.

Det er syns- og skønsmandens opfattelse at sagsøgers ejendom i 2011, 2012 og 2013 ikke blev drevet teknisk landbrugsfaglig forsvarligt. Selv om det kortsigtede resultatmål er opnået i de tre år, som det ses af de positive dækningsbidrag har disse ikke været store nok til at dække de faste omkostninger. Det betyder at ressourceanvendelsen ikke har været optimal i de tre år og at det langsigtede resultatmål ikke er opfyldt. Dette på trods af at de opnåede produktionsværdier i de tre år faktisk har været rimelige. De tre år har før afskrivninger udvist relativt store underskud.

Spørgsmål 3:

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende bedes syns- og skønsmanden besvare følgende:

Var driften i 2011, 2012 og 2013 påvirket af særlige forhold som eksempelvis sygdom, uheld eller andre ikke-påregnelige udefra kommende forhold. I bekræftende fald bedes syns- og skønsmanden beskrive disse forhold og hvordan de har påvirket driften, herunder eventuel påvirkning af ejendommens resultat i de pågældende år.

Besvarelse af spørgsmål 3

Det fremgår af sagens bilag, at der er to forhold der er bragt i spil i forbindelse med dette. Disse to forhold/omstændigheder blev også fremlagt af sagsøger under syns- og skønsforretningen. Det første forhold handler om sagsøgers sygdom og det andet forhold om en stormskade.

Den 10. oktober 2011 blev sagsøger ramt af en ulykke, hvilket resulterede i en sygemelding indtil sommeren 2012. For at kunne fortsætte driften af virksomheden har det derfor i perioden været nødvendigt med ekstra hjælp fra maskinstationen, hvilket har øget maskinstationsudgifterne midlertidigt med ca. 10.000 kr. er det oplyst i sagen. I 2014 skatteregnskabet er maskinstationsudgifter igen faldet til ca. 13.900 kr. hvilket sagsøger har oplyst er et mere normalt niveau. Endvidere påvirkede sygdommen produktionen i 2012, da slagtevægte for kalvene ikke var optimal, hvilket resulterede i en lavere afregningspris samt at større foderforbrug og dermed bevirkede at det samlede resultat for virksomheden blev forringet.

I 2013 blev ejendommen ramt af en stormskade som følge af 'Bodil', hvilket har øget vedligeholdelsesposten i 2013. Reparation efter en stormskade må kategoriseres som en ekstra ordinær situation, der påvirker resultatet. Derfor er vedligeholdelsesposten i indkomståret 2014 reduceret i forhold til 2013.

Med hensyn til sygdom er det klart at dette er et særligt forhold og det er også klart at dette relativt påvirker økonomien væsentlig når der er tale om et mindre landbrug som sagsøgers. Det er dog syns- og skønsmandens overbevisning at den økonomiske betydning af dette ikke var stor nok til at have ændret konklusionen for 2012. Kr. 10.000,- mindre til maskinstation og en bedre afregningspris og færre omkostninger med hensyn til slagtekalvene havde ikke ændret på bundlinjen. Det samme går sig gældende med hensyn til de øgede vedligeholdelsesomkostninger i 2013. Ud fra en ren gennemsnitsbetragtning ser det ud til at et årligt vedligehold på kr. 15.000,- må være normalen. Dette ville ikke ændre på konklusionen idet bundlinjen stadig ville være negativ.

Spørgsmål 4:

Har [person2] de fornødne faglige forudsætninger for at drive en ammekoproduktion med tilhørende jordarealer på en rationel og driftsøkonomisk forsvarlig vis?

Besvarelse af spørgsmål 4

Det er syns- og skønsmanden vurdering at [person2] har de fornødne faglige forudsætninger for at drive en ammeko produktion med tilhørende jordarealer på en rationel og driftsøkonomisk forsvarlig vis.

Spørgsmål 5:

Hvilke typer bygninger og driftsmidler har en produktion som i den pågældende sag behov for? - i svaret bedes bygningernes areal også angivet.

Besvarelse af spørgsmål 5

Dette er lidt svært at svare på. Hvis man som udgangspunkt skulle planlægge en produktion fra begyndelsen af ville det jo være muligt at bygge et optimalt bygningsanlæg til den pågældende konkrete produktion. Dette er jo aldrig tilfældet i disse sager. Ejendommen er oprindeligt bygget til en landbrugsproduktion, der var optimal på et historisk tidpunkt. Den nye ejer eller den gamle ejer, der nu er gået fra at skulle/ville leve af landbruget indretter ejendommen så den passer til at være et deltids landbrug med en mindre og mere ekstensiv produktion. For at få økonomi i dette sker det ofte med selvbyg og brug af brugt inventar. Der er sjældent økonomi i at nedrive bygninger der ikke skal bruges.

I det konkrete tilfælde giver det jo god mening at anvende en malkekvægsbedrift til som grundlag for en kødkvægsproduktion. En del bygningsmasse, inventar og maskiner kan genanvendes.

Sagsøgers ejendom anvendes, måske ikke 100 procent optimalt, men vel rimelig tæt på. Det positive er at bygningerne i sig selv ikke er ret meget værd hvilket jo giver lave afskrivninger.

Spørgsmål 6:

Syns- og skønsmanden bedes beregne de driftsmæssige afskrivninger for de driftsbygninger og driftsmidler, der anvendes til produktionen med ammekøer og drift af jordtilliggendet på ejendommen, herunder redegøre for den driftsøkonomiske levetid og værdien af driftsbygninger/driftsmidler, som konkret anvendes i [person2]s virksomhed. I svaret ønskes beskrevet, om [person2]s tidligere anvendelse af driftsbygningerne og driftsmidlerne til malkeproduktion påvirker fastsættelsen af de driftsøkonomiske afskrivninger for den nuværende produktion.

Besvarelse af spørgsmål 6

Driftsmæssige afskrivninger er langt hen ad vejen baseret på et kvalificeret skøn. Ifølge God regnskabsmæssig praksis, udgivet af Videncentret for Landbrug på Landbrugsforlaget i 2009 og opdateret i 2010, anvendes i dag den metode, der hedder lineær afskrivning. Som udgangspunkt er værdisætningen ekstremt svær på deltidsbedrifter, der drives ekstensivt. Bygninger og maskiner på disse ejendomme er ekstremt ejendomsspecifikke og har næsten ikke nogen alternativ værdi.

Derudover bruger deltidslandmændene meget af deres egen tid på vedligehold for at holde disse omkostninger nede. Dette er dog ikke altid godt for værdien.

Bygningerne beliggende på sagsøgers ejendom, der benyttes til landbrugsdriften, er gennemgået foroven under besvarelsen af spørgsmål 1. Samlet er mit bedste bud, at skønne det hele til en samlet værdi på kr. 250.000,-. Bygninger benyttes til ekstensiv drift og der er ikke meget slid, og der er derfor ikke stor fare for at bygninger og inventar vil falde for teknologisk forældelse. Det er derfor rimeligt at skønne en afskrivningsperiode på 30 år. Dette vil give en driftsmæssig afskrivning på kr. 8.333,- pr. år.

Med hensyn til maskiner og driftsmidler er der foroven under besvarelsen af spørgsmål 1, en liste over de maskiner, der stod på ejendommen. Med udgangspunkt i den særdeles beskedne maskinpark og indtrykket fra besigtigelsen under syns- og skønsforretningen er der overordnet tale om en ældre traktor og et par vogne uden særlig stor alternativ værdi. Efter en hurtig gennemgang af prisen på brugte maskiner på [...dk] vil jeg vurdere, at maskinerne tilsammen udgør en værdi på kr. 50.000,-. Fordi der er tale om en deltidsbedrift med en ekstensiv produktion, vil afskrivningsperioden ligge på 18 år. Det vil sige årlige driftsøkonomiske afskrivninger på kr. 2.778,- pr. år.

Samlet en årlig driftsøkonomisk afskrivning på kr. 11.111,-.

Spørgsmål 7:

Vil [person2]s virksomhed, som den er tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013 kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger? I bekræftende fald bedes angivet inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 7

Det er syns- og skønsmandens bedste skøn at, [person2]s virksomhed, som den er tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013 vil kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger.

Tidshorisonten er et par år.

Ejendommens resultat i 2014 er et bevis på at det kan lade sig gøre. Selv med driftsmæssige afskrivninger på godt kr. 11.000,- vil der være et lille overskud. Det vil kræve et dækningsbidrag på eller over kr. 35.000,- og helst kr. 40.000,-, samt en stram styrring af de faste omkostninger.

Spørgsmål 8:

Er produktionsformen med ammekøer og græs m.v. fornuftig i forhold til ejendommens jordtilliggende og bygninger?

Besvarelse af spørgsmål 8

Et svært spørgsmål at svarer på. Umiddelbart ja. Givet min besvarelse af spørgsmål 7 kan der laves en fornuftig forretning ud af ejendommen. Det afhænger selvfølgelig af hvad sagsøger synes er en rimelig forretning. Et alternativ kunne være bortforpagtning af jorden, hvis det kan lade sig gøre,

men det afhænger igen af hvad sagsøger synes er et rimeligt afkast.”

Skønsmanden har efter afgivelse af syns- og skønserklæringen besvaret følgende supplerende spørgsmål:

”Spørgsmål SS 1:

Vil [person2]s virksomhed, som den er tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013, blive anset for at være drevet teknisk, landbrugsmæssigt forsvarligt i et fremtidigt indkomstår, hvor der er overskud før renter men efter driftsmæssige afskrivninger?

Svar på spørgsmål SS 1:

Konklusionen fra den oprindelige syns- og skønserklæring på dette spørgsmål lyder:

”Det er syns- og skønsmandens opfattelse at sagsøgers ejendom i 2011, 2012 og 2013 ikke blev drevet teknisk landbrugsfaglig forsvareligt. Selv om det kortsigtede resultatmål er opnået i de tre år, som det ses af de positive dækningsbidrag har disse ikke været store nok til at dække de faste omkostninger. Det betyder at ressourceanvendelsen ikke har været optimal i de tre år og at det langsigtede resultatmål ikke er opfyldt. Dette på trods af at de opnåede produktionsværdier i de tre år faktisk har været rimelige. De tre år har før afskrivninger udvist relativt store underskud”.

Med udgangspunkt i den logik jeg har fuldt som syns- og skønsmand igennem mange år følger det af dette, at hvis sagsøger havde haft overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger så ville svaret have været ja til at sagsøgers bedrift havde været drevet teknisk, landbrugsmæssigt forsvarligt i et fremtidigt indkomstår.

Spørgsmål SS 2.

I forlængelse af skønsmandens besvarelse på spørgsmål SS 1 ønskes det ligeledes besvaret, om [person2]s virksomhed er drevet teknisk, landbrugsmæssigt forsvarligt i indkomståret 2014, hvor der er et overskud før renter men efter driftsmæssige afskrivninger?

Svar på spørgsmål SS 2:

Det korte svar er ja. [person2]s virksomhed er drevet teknisk, landbrugsmæssigt forsvarligt i indkomståret 2014, hvor der er et overskud før renter men efter driftsmæssige afskrivninger.

...

Spørgsmål SS IA:

Det fremgår af [person2]s regnskab for indkomståret 2014 set i forhold til indkomståret 2013, er anvendt kr. 32.269 mindre til ”Vedligehold” (konto 260), at der er anvendt kr. 12.062 mindre til ”Energi”, hvor der bl.a. slet ikke er indkøbt dieselolie, og endelig er der anvendt kr. 4.967 mindre til ” Kontor, administration m.v.” Der er således for så vidt disse 3 poster alene anvendt kr. 49.298 mindre i 2014 set i forhold til 2013.

Skønsmanden bedes på denne baggrund oplyse om udgiftsniveauet i 2014 er udtryk for et ”normalt” driftsår. Hvis der efter skønsmandens vurdering ikke er tale om et ”normalt” udgiftsniveau bedes skønsmanden opgøre hvad der efter skønsmandens opfattelse ville have været et ”normalt” driftsårs udgiftsniveau.

Svar på spørgsmål SS IA:

Dette spørgsmål er meget svært at svare på. Det første man kan sige er, at dette er en af argumenterne for at landbrugsregnskaber skal vurderes over en periode og ikke et enkelt år. Der vil være mange variationer over årene og det er vanskeligt at vurdere om en udvikling er en konjunktur eller en trend. Især vedrørende små ejendomme er det vanskeligt at sige. Jeg vil som udgangspunkt holde fast i, at der er tale om et normalt år, men det skal naturligvis følges nøje.

Spørgsmål SS IB

Såfremt skønsmanden har besvaret spørgsmål SS 2 bekræftende, anmodes skønsmanden om, at oplyse om besvarelsen ville være en anden såfremt skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS IA lægges til grund, og hvis dette er tilfældet oplyse hvad besvarelsen af spørgsmål SS 2 således ville være.

Svar på spørgsmål SS IB:

Svaret på spørgsmål SS 2 fastholdes af syns- og skønsmanden.”

Samtidig med driften af landbrugsejendommen har klageren modtaget følgende lønindtægter:

2004:274.545 kr.

2005:281.515 kr.

2006:268.272 kr.

2007:282.718 kr.

2008:285.020 kr.

2009:246.887 kr.

2010:295.912 kr.

2011:305.386 kr.

2012:307.773 kr.

2013:356.486 kr.

Klagerens repræsentant forklarede på retsmødet i Landsskatteretten den 26. september 2018, at 2018 har været et godt år for klageren. Klageren mener, at han har forøget produktionen for 2018 med 25 % siden 2016 og 2017. Repræsentanten oplyst, ar det tegner til stigende priser på planteavl, og klageren forventer derfor, at få et overskud i sin virksomhed i 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 14. november 2014 ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 39.733 kr. for indkomståret 2011, på 49.659 kr. for indkomståret 2012 og på 27.195 kr. for indkomståret 2013, ligesom SKAT har angivet, at klageren ikke kunne anvende kapitalafkastordningen i år 2011 og virksomhedsordningen i år 2012 og 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

SKAT anser ud fra ovenstående, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig drevet. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, virksomhedens intensitet, omfang og rentabilitet. Der er ikke udsigt til at virksomheden vil give overskud / hvile i sig selv og dermed være rentabel.

De indsendte bemærkninger har ikke bevirket, at SKAT har ændret opfattelse, hvilket også er redegjort for i det følgende

Ovenstående kan begrundes med følgende:

Du har i forvejen indtægter fra løn og dagpenge.

SKAT vurderer virksomheden hobbybetonet og det har i perioden været nødvendigt med konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskuddene.

...

...

Det opstillede budget finder SKAT ikke særlig realistisk. Begrundelsen herfor er at udgiftssiden i budgetterne er budgetteret meget lavere, end hvad der har været realiteten tidligere. Især kapacitetsomkostningerne er budgetteret lavere. Hvor der i gennemsnit har været kapacitetsudgifter i perioden 2010 – 2013 på 111.494 kr. er der budgetteret med 79.320 kr. Det er en forskel på 32.174 kr.

Når der tages højde for yderligere kapacitetsomkostninger på ca. 32.000 kr.pr. år, da viser budgetterne underskud på ca. - 25.000 kr. pr. år. i årene fremover.

På baggrund af dette kan SKAT konkludere, at der ikke er tale om en rentabel drift.

Dette er alene på baggrund af kapacitetsomkostninger, hertil kommer forskel på ca. 10.000 kr. i omkostninger af råvarer, som også er skønnet lavere i budgetterne end tidligere år har vist jf. regnskaber.

Din revisor har forklaret at der har været ekstraordinære omstændigheder p.g.a sygdom i 2011/2012 samt stormskade 2013. I denne forbindelse bør nævnes, at virksomheden har haft forsikringsudgifter alle årene og må formode at stormskaderen har været omfattet af denne forsikring. Din revisor har fortalt at selvrisikoen og risikoen for forsikringspræmieforhøjelse har bevirket, at du ikke har fået skaden dækket. SKAT vil i denne forbindelse pointere, at såfremt du havde udnyttet forsikringsdækningen ville udgifterne fremover stige og derfor vil betyde et endnu dårligere resultat af virksomhed.

Ligeledes er der forklaret ændringer i EU tilskud og handyrpræmier. Dette er dog ikke noget SKAT skønner at have indflydelse på virksomhedens rentable / ikke rentable driftsform.

Med baggrund i dette finder SKAT budgettet noget optimistisk i forhold til tidligere års resultater. Din revisor er ikke enig med SKAT i, at budgettet er optimistisk, og opfordrer SKAT til at komme med et andet forslag. Hertil kan SKAT blot pointere, at budgettet skal være realistisk og at et krympet omkostningsniveau ikke kan lægges til grund for at vise en rentabel drift fremover.

Virksomheden anses ikke for at være rentabel og at der er udsigt til overskud. SKAT anser din virksomhed for ikke at være erhvervsmæssig, hvorfor der ikke er fradrag for underskud af virksomheden.

...

Virksomheden har gennem de seneste10 år genereret et stort underskud, som ikke ses at kunne indhentes i fremtiden ved de budgetterede år. Der er faktisk selvangivet et underskud af virksomhed på i alt -479.091 kr. i perioden 2004-2013. Så selvom der er en særlig ligningspraksis indenfor landbrug, hvor et resultat omkring 0 kr. er tilstrækkeligt, så er dette ikke tilfældet her.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at du skal sandsynliggøres, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er sandsynliggørelse for, at der ikke er udsigt til overskud iht. domspraksis.

...

Din revisor nævner, at der ikke er praksis for at tidligere underskud skal indhentes med fremtidige overskud. SKAT vil i denne forbindelse igen nævne, at jf. praksis er en årrække med underskud en sandsynliggørelse for, at der ikke er udsigt til overskud.

Din revisor nævner også, at SKAT ikke har forholdt sig til alle væsentlige punkter og mener at SKAT har glemt 3 væsentlige faktorer. Der henvises til Højesterets kendelse af 15. 4. 1994. Hertil vil SKAT bemærke, at SKAT ikke benægter at virksomheden er drevet teknisk – landbrugsfaglig forsvarligt, men pointere, at driften ikke kan give et rimeligt resultat. At en virksomhed er drevet teknisk- landbrugsfagligt forsvarligt betyder ikke, at virksomheden ikke kan anses som ikke erhvervsmæssig.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at driften af din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Dette bevirker ikke at virksomheden skal lukkes, det betyder blot, at der ikke længere kan fratrækkes underskuddet heraf på selvangivelsen.

...

2.Kapitalafkastordningen

...

SKAT har jf. ovenstående anset din virksomhed for at være ikke erhvervsmæssig for 2011, 2012 og 2013, hvilket betyder at du ikke kan lade dig beskatte efter reglerne i kapitalafkastordningen jf. virksomhedsskatteloven § 22a

Det betyder at kapitalafkast for 2011 med 21.008 kr. tilbageføres.

De indsendte bemærkninger har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse.

2.Virksomhedsordningen

...

Idet SKAT har vurderet din virksomhed for ikke en erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 kan du ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskatteloven § 1. Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1 at personer der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan anvende ordningen.

Din skat for 2011, 2012 og 2013 skal derfor beregnes ud fra de almindelige skatteberegningsregler jf. personskatteloven.

Du har valgt at anvende virksomhedsordningen første gang i 2012.

De indsendte bemærkninger har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse. ”

Følgende fremgår af SKATs udtalelse af 24. februar 2015:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I klagen er der oplyst, at resultat er forbedret i 2014, dette er dog ikke dokumenteret.

Jf. momstal for 2014, som netop er angivet tyder intet på at resultatet skulle være meget bedre end de 10 foregående år. Der er stadigvæk negativ momstilsvar. ”

Af SKATs bemærkninger af 11. december 2017 til syn og skønsrapport fremgår:

”...

SKAT fastholder tidligere argumentationer.

Det kan ligeledes pointeres, at skønsmanden heller ikke anser virksomheden for drevet teknisk landbrugsfaglig forsvarlig i årene 2011-2013.

SKAT har ikke modtaget regnskaber for 2015 og 2016, men kan oplyse at skatteyder har selvangivet følgende:

2014: Overskud af virksomhed på 14.922 kr.

2015: Overskud af virksomhed på 405 kr.

2016: Overskud af virksomhed på 252 kr.

Dette viser også, at skatteyders tidligere fremsendte budgetter ikke har holdt stik. SKAT argumenterede i afgørelsen fra 2014 ligeledes for, at budgetterne var for optimistiske.

...”

SKAT er 24. maj 2014 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Vurderingen af hvorvidt klagers landbrugsaktivitet kan anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand skal foretages efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug som i 1994 blev fastslået af Højesteret (TfS 1994,364). Klager har lønindkomst ved siden af driften af ejendommen.

Det følger af den særlige ligningspraksis, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være erhvervsmæssigt drevet, hvis driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Det gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Klager har drevet deltidslandbrug siden 1997. I hvert fald siden 2004 har driftsresultatet været et underskud. Også i klageårene 2011, 2012 og 2013, samt de efterfølgende år 2015, 2016 og 2017 er virksomheden underskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger. Kun i 2014 er der et overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger på 6.700 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det på den baggrund må lægges til grund, at driften i klageårene selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

De fremlagte budgetter for 2015 til 2019 synes at vurdere omkostningsniveauet lavt i forhold til de aflagte regnskaber i klageårene og de budgetterede resultater er da heller ikke opnået.

Et beskedent overskud i 2014 kan ikke føre til en anden vurdering, se Højesterets dom af 22. december 2008 i SKM2009.24.HR.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 39.773 kr. for indkomståret 2011, på 49.659 for indkomståret 2012 og på 27.195 kr. for indkomståret 2013, samt at klageren kan anvende kapitalafkastordningen i 2011 og virksomhedsordningen i 2012 og 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages jf. SKAT´s egen beskrivelse af praksis.

Det skal bemærkes, at der er enighed med SKAT om, at virksomheden er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, hvorfor dette forhold ikke behandles yderligere.

SKAT har i deres afgørelse lagt vægt på virksomhedens intensitet, omfang og rentabilitet uden dog at uddybe forholdene nærmere.

Nedenfor gennemgås de tre forhold.

Intensitet

Virksomheden er tilrettelagt ud fra, at antallet af ammekøer er tilpasset arealet på ca. 6 ha til [person2]s landbrugsejendom plus det forpagtede areal på ca. 5 ha, det forpagtede areal bruges udelukkende til grovfoderproduktion. Ejendommens egne 6 ha bruges til produktion af grovfoder til dyrenes vinterfoder samt til, at de ca. 10 ammekøer med tilhørende opdræt, dvs. i alt ca. 18 - 20 dyr kan være på græs fra ca. april - september. De 6 ha ligger ved ejendommen, hvilket er optimalt ud fra både produktionsmæssige og økonomiske betragtninger.

Beskrivelse af ammekoproduktion

En ko er drægtig i ca. 280 dage, i en ammekoproduktion ammer koen den nyfødte kalv, indtil den er omkring et halvt år gammel - deraf navnet ammekøer. I en ammekoproduktion kælver en kvie første gang, når de er ca. 2,5 år gamle.

Efterfølgende er målet en kalv pr. ko pr. år. Traditionelt slagtes tyrekalvene, når de er ca. 1 år gamle og overskud af kvier slagtes, når de er ca. 1,5 år gamle.

Faktiske produktionsforhold

I [person2]s produktion bliver der født mellem 6 - 10 kalve om året. I 2014 blev der eksempelvis født 6 kalve. Der har ikke været døde dyr i perioden 2011 - 2014.

Det kan konkluderes på basis af produktionstallene samt afregningerne fra slagteriet, at [person2]s produktion er optimal, han følger normtallene både for antallet af fødte dyr pr. ammeko og antallet af udsætter køer samt afregningsprisen pr. kg kød. Dog har der i 2012 været en meget høj slagtevægt, som har haft en negativ indvirkning på resultatet i 2012. Det skyldes, at [person2] var syg i 2012 og derfor blev dyrene ikke slagtet på det optimale tidspunkt. Det resulterede både i en lav kilopris samt et højere foderforbrug og dermed et forringet resultat.

I øvrigt skal det bemærkes, at det samlede antal af dyr i perioden har varieret mellem 28 stk. primo 2011 til 17 stk. ultimo 2014.

Anvendelse af jorden

Når der er ammekoproduktion, er det nødvendigt at have større græsarealer, da ammekøerne er på græs en stor del af året, da dyrene vil gerne gå ude, og der er ingen omkostninger til høst mm. Men høslæt, ensilage eller afpudsning er vanskelig at undvære, hvis det bedste resultat skal opnås.

Den bedste løsning er derfor at kombinere afgræsning med høslæt/ensilage. Det skyldes, at græsset ikke vokser lige hurtigt hele sommeren. Ligeledes vil dyrene efter nogen tid på det samme stykke græs ikke æde vraggræs og diverse ukrudt. Et slæt vil ”rydde” op og skabe en bedre græsvækst bagefter. Så en løsning er at veksle mellem slæt og afgræsning i skiftefolde fra maj til august. Om efteråret, hvor græsset vokser stadig langsommere, bruges alt græsarealet til afgræsning.

Endvidere skal dyrene have foder om vinteren og [person2] producerer alt grovfoderet. Der skal dog altid suppleres med indkøbt kraftfoder, ellers vil kødkvaliteten blive for dårlig.

For at have den optimale græsmark, er det nødvendigt at omlægge græsarealerne ca. hvert 2-3 år. Det betyder, at der hvert år er et areal på ca. 2- 2,5 ha, der er tilsået med korn, således at der er en løbende omlægning af græsarealet. En del af indtægten fra korn indgår i regnskabet, resten af kornet bruges til foder til dyrene.

Arbejdsindsats

[person2] bruger ca. 455 timer årligt i virksomheden, jf. nedenstående opgørelse. Dermed anses intensitetskravet for at være opfyldt.

Arbejdstype Timeforbrug

Klargøring af marken, herunder pløjning og såning 40 timer

Indsamling/frakørsel af afgrøder (Korn og grovfoder) 20 timer

Vedligeholdelse af indhegning og klargøring af kvægfolde 30 timer

Fodring af dyr m.v. (1 time pr. dag) 365 timer

Samlet tidsforbrug 455 timer

Maskinstationen høster og sprøjter, da [person2] ikke selv har maskinerne til disse opgaver. det også maskinstationen, der har presser halmballer.

Omfang

SKAT har ikke redegjort for vægtningen af virksomhedens omfang på trods af, at det indgår i SKAT´s vurdering af, hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssig eller ej.

Der er konkret tale om en virksomhed med en årlig omsætning omkring 120.000 kr., hvormed der ikke kan være tvivl om, at virksomheden er en økonomisk virksomhed ud fra et momsmæssigt perspektiv, hvilket SKAT heller ikke har anfægtet.

En årlig omsætning på ca. 120.000 kr. for en landbrugsejendom som bibeskæftigelse indikerer, at det er en virksomhed med et vist omfang, der sælges 8-14 dyr årligt og derudover sælges der gennemsnitligt 11.500 kg korn hvert år. Endvidere er der tale om en større besætning, som kræver en væsentlig arbejdsindsats.

Køber af dyrene er primært tredjemand og [person2] sælger dyrene til højeste pris, som han kan få på salgstidspunktet for et dyr af tilsvarende størrelse.

Virksomheden er derfor tilrettelagt med henblik på at opnå det bedste økonomiske resultat og har et meget fornuftigt omfang sammenholdt med arealet, der er til rådighed.

Ekstraordinære omstændigheder

D. 10. oktober 2011 blev [person2] ramt af en ulykke, hvilket resulterede i en sygemelding indtil sommeren 2012. For at kunne fortsætte driften af virksomheden har det derfor i perioden været nødvendigt med ekstra hjælp fra maskinstationen, hvilket har øget maskinstationsudgifterne midlertidigt med ca. 10.000 kr. I 2014 skatteregnskabet er maskinstationsudgifter igen faldet til ca. 13.900 kr. Endvidere påvirkede sygdommen produktionen i 2012, da slagtevægte for kalvene ikke var optimal, hvilket resulterede i en lavere afregningspris samt at større foderforbrug og dermed bevirkede at det samlede resultat for virksomheden blev forringet.

I 2013 blev ejendommen ramt af en stormskade som følge af 'Bodil', hvilket har øget vedligeholdelsesposten i 2013. Reparation efter en stormskade må kategoriseres som en ekstra ordinær situation, der påvirker resultatet. Derfor er vedligeholdelsesposten i indkomståret 2014 reduceret i forhold til 2013.

Rentabilitet

I bilag 3 er vedlagt en oversigt over de konstaterede afregningspriser pr. uge i perioden 2003 - 2013. Det fremgår heraf, at der først i perioden har været meget lave afregningspriser, hvilket medførte meget dårlige resultater for kalveproducenterne.

Priserne har dog været stigende de seneste år, men i denne periode har der i [person2]s situation været ekstraordinære omstændigheder, jf. beskrivelsen ovenfor, som har medført større ekstra omkostninger og derfor dårlige resultater.

Indkomståret 2014 har været et år uden de store problemer og derfor forventes resultatet for indkomståret 2014 at blive ca. 13.000 kr. før renter men efter skattemæssige afskrivninger og resultatet efter renter er ca. 3.600 kr. Skatteregnskabet for indkomståret 2014 eftersendes hurtigst muligt.

Det skal bemærkes, at der for indkomståret 2014 er valgt at skønne 500 kr. som erhvervsmæssige telefonudgifter. Skattemæssigt er det muligt at fradrage alle udgifter til telefon samt udgifter til internet, hvis der sker beskatning af fri telefon. Denne mulighed er ikke brugt i 2014. Endvidere er der foretaget et skøn over den private andel af forbrug af el, således at den private andel er øget i forhold til tidligere. Der er også en nedgang i udgifter til maskinstation, hvilket skyldes, at [person2] er blevet rask og derfor igen kan varetage de opgaver, som han plejer og skal derfor ikke bruge ekstraordinære udgifter til maskinstation.

Der er også en nedgang i vedligeholdelsesudgifter, da der ikke har været stormskader i 2014.

Indkomståret 2014 viser dermed et positivt resultat og forventningerne til de kommende år er også, at de vil vise et rimeligt driftsresultat på minimum 0 kr., jf. det udarbejdede budget i bilag 5.

Der skal endvidere henvises til, at Skatteministeriet i et svar til Skatteudvalget har udtalt, at rentabilitetskriteriet alene er ét blandt mange kriterier, der kan have betydning ved den konkrete vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej. Der kan således ikke opstilles en håndfast regel, som den spørgeren nævner, om at virksomheden skal give overskud over tre år for at være erhvervsmæssig.

Rentabilitetskriteriet udelukker således ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. Svaret er vedlagt som bilag 4.

Bemærkninger til det opstillede budget

Der er udarbejdet budget for 2015-2019 vedlagt som bilag 5. Budgettet viser et overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Der er anvendt følgende budgetforudsætninger:

Der sælges ca. 8-14 dyr årligt, hvilket udgør størsteparten af omsætningen i virksomheden. I 2011 blev der solgt 14 dyr, mens antallet i 2012 var 12 stk., 8 stk. i 2013 og 9 stk. i 2014. Idet salget af dyr udgør størstedelen af omsætningen, så har antallet af solgte dyr stor påvirkning på resultatet. Antal fødte dyr, dyrenes køn og afregningsprisen pr. kg kød svinger fra år til år. Det samme gør alderen og størrelsen af de dyr, der videresælges.

I 2012 blev der indkøbt en ny avlstyr, hvilket var nødvendigt af hensyn til avlsmaterialet. Indkøbet påvirker det skattemæssige resultat negativt, da de skattemæssige værdier på statustidspunktet ikke nødvendigvis afspejler handelsværdien på det enkelte dyr. Derfor er der i budgettet ikke taget højde for besætningens værdiændring og konjunkturer fra år til år, selvom værdiændringen er medtaget i det skattemæssige resultat.

I perioden 2010-2013 har salgsafgrøderne omsat for ca. 13.600 - 18.400 kr. afhængig af udbytte og de svingende salgspriser for korn. Det gennemsnitlige kornsalg i perioden 2010-2013 er 16.043 kr. Størstedelen af grovfoderet til dyrene dyrker [person2] selv. Den interne overførsel imellem marken og kvæget sættes ikke til en værdi i et skatteregnskab. Ligesom værdien af foderbeholdningerne ikke medtages, selvom der vil være en stor værdi af foderbeholdningerne ultimo indkomståret.

I budgettet er der endvidere taget højde for, at EU tilskuddet bliver ændret fremadrettet, hvilket resulterer i en graduering på ca. 1 % årligt. Dermed falder enkeltbetalingen fra

29.000 i 2013 til 24.400 i 2015. Denne graduering vil ramme de små landbrug forholdsmæssigt hårdere end de store landbrug.

I forbindelse med ændringen vil handyrpræmien derimod stige pr. stk. og fremadrettet indbefatter det også de kvier, der slagtes inden 16 måneder. I gennemsnit vil det for [person2] betyde handyrpræmie for ca. 8 dyr årligt, hvilket vil svinge fra år til år afhængig af antal dyr, der slagtes frem for de indgår i den fremtidige avl.

Omkostningerne til marken består bl.a. af udsæd og gødning, mens omkostningen husdyr er tilskudsfoder, dyrlæge osv.

Omkostninger til råvarer indeholder i regnskabet bl.a. indkøb af besætning, samt udsving i ændring af besætningsværdien. Besætningsværdien er sammensat af skattemæssige statusværdier udstukket årligt af Skatterådet, hvilket ikke nødvendigvis svarer til en handelsværdi for [person2]´ kødkvæg. Det har dermed stor betydning for det enkelte års resultat, om [person2] køber nye dyr og dermed nye gener til at supplere besætningen i det pågældende år, samt hvilke besætningsværdier, der udmeldes fra Skatterådet. I regnskaberne 2010-2013 svinger de samlede omkostningerne til råvarer inklusiv besætningsforskydning fra ca. 13.500 til 67.200 kr. Vi har derfor forudsat i budgettet, at udsving i besætningsværdien ikke medtages. Vores forudsætning derudover ligger inden for intervallet i perioden 2010-2013.

Ovenstående problemstillinger har SKAT i deres afgørelse ikke forholdt sig til i deres stillingtagen til posten ”omkostningerne til råvarer”.

Energiomkostningerne kan svinge fra år til år afhængig af, om der f.eks. tankes diesel 2 eller 3 gange det enkelte år. Hvad angår elektricitet, så bliver strømforbruget reguleret en gang årligt. Er der opkrævet for lidt aconto, så bliver udgiften højere året efter samt en forhøjelse af det nye års aconto opkrævning og modsat ved for høj aconto opkrævning.

De øvrige kapacitetsomkostninger, herunder forsikring, administration og ejendomsskat m.v., er forholdsvis konstante fra år til år.

Der er - som det også er tilfældet for indkomståret 2014, udsigt til, at der bliver et positivt resultat i virksomheden, jf. de vedlagte budgetter i bilag 5.

Ud fra opstillede forudsætninger ovenfor vil der i et normalt år kunne opnås et positivt driftsresultat ved en omsætning på ca. 91.000 kr. inkl. tilskud, hvilket opnås ved salg af 8-14 dyr årligt samt salg af korn. I tidligere år har der været salg af dette antal dyr, derfor er det et realistisk budget. Derfor er det også vores opfattelse, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed jf. statsskattelovens § 6.

Skats bemærkninger til budget

SKAT bemærker til budgettet, at det ikke er realistisk og noget optimistisk. Til dette skal bemærkes, at det forhold, at man i en virksomhed optimerer indtægterne og trimmer udgifterne efter vores opfattelse ikke alene kan danne grundlag for, at SKAT ikke vil bruge budgettet til vurderingen af, om der er udsigt til, at virksomheden har udsigt til et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

Det skal endvidere bemærkes, at det er normalt i en virksomhed, at kapacitetsomkostningerne vil variere fra år til år. Der vil være år, hvor både traktor og plov går i stykker, samtidig med, at der springer et vandrør og der dør måske 2 kalve. Det er derfor svært at forudsige, hvordan niveauet i et normalt år er.

I den konkrete sag var der ekstraordinære omstændigheder i indkomstårene 2011- 2013, som påvirkede resultatet. [person2] kom til skade i 2011 og det medførte, at han blev nødt til at få udført mere arbejde af maskinstationen i både 2011 og 2012. I 2013 var der en stormskade, hvor [person2] selv udbedrede skaden, hvilket medførte en større vedligeholdelsesudgift i 2013.

De tre indkomstår kan derfor ikke betegnes som sædvanlige, alligevel tager SKAT ikke hensyn til det i deres afgørelse og de vælger også at tilsidesætte budgettet uden yderligere kommentarer udover, at udgifterne i budgettet afviger fra tidligere år.

Yderligere bemærkninger til SKATs opfattelse af, at en virksomhed der drives som bibeskæftigelse ikke er erhvervsmæssig drevet

Det, at virksomheden drives som bibeskæftigelse til anden indtjening er ikke diskvalificerende i forhold til, om virksomheden drives intensivt jf. Højesterets dom af 15. april 1994, side 7 nederst.

”Sagsøgerens og hustruens brug af ejendommen som bolig og deres fortsættelse af hidtidig fuldtidsbeskæftigelse findes ikke at have indflydelse på vurderingen af, om landbruget kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt. ”

Vi har ovenfor redegjort for, at [person2]' virksomhed kræver en årlig arbejdsindsats på ca. 455 timer, hvilket understøtter vores påstand om, at der er en vis intensitet i virksomheden, samt at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvor der er udsigt til et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger med før renter.

SKAT henviser i deres afgørelse til de sidste 10 års resultater. Der findes ingen praksis på, at tidligere års akkumulerede underskud skal kunne indhentes i fremtiden i de budgetterede år. Det væsentlige i den forbindelse er, at der er udsigt til, at virksomheden kan opnå et overskud. I den forbindelse nævner SKAT selv, at ligningspraksis inden for landbrug er, at et resultat omkring 0 kr. eller derover er tilstrækkeligt.

Afslutning

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 offentliggjort i TfS-1994-364, jf. vedlagte bilag 2.

Ved bedømmelsen af om der foreligger en rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Resultatet for indkomståret 2014 viser et positivt driftsresultat og det samme er tilfældet for de udarbejdede budgetter for perioden 2015-2019.

Det skal endvidere påpeges, at der i perioden 2011 - 2013 var ekstraordinære omstændigheder i form af en længerevarende sygdomsperiode samt skader som følge af stormen Bodil i 2013. Der var endvidere i en længere årrække dårlige afregningspriser for slagtekalvene, hvilket påvirkede resultaterne, jf. vedlagte bilag 4.

Som følge af det positive driftsresultat for indkomståret 2014 og de positive resultater i det opstillede budget for perioden 2015 - 2019 er det vores opfattelse, at [person2]s virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed, således at der er fradrag for underskud samt at betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen er opfyldt.

Der anmodes om syn og skøn i sagen under forudsætning af, at der ydes fuld omkostningsdækning.

Der anmodes om forhandling med Landsskatterettens kontor, ligesom der anmodes om retsmøde, såfremt der ikke kan gives fuldt medhold i kontorindstillingen.

Skatteregnskabet for indkomståret 2014 eftersendes hurtigst muligt”

Klagerens repræsentants har fremsendt følgende bemærkninger af 17. juni 2015:

”...

Generelt: [person2] har fokus på de løbende driftsudgifter og tilrettelægger sin produktion, således at udgifterne holdes på det laveste mulige niveau. Endvidere vil afvigelser i forhold til budgettet forekomme, hvilket er almindeligt, når der er tale om en landbrugsproduktion, hvor vejret m.v. har stor indvirkning på produktionen.

Vedrørende diesel: [person2] har den 30/12-13 købt 1.000 l diesel, han har brugt af denne beholdning i 2014, der er ikke medtaget en dieselbeholdning i status, så derfor er udgiften hertil medtaget i 2013. Der er ikke købt diesel i 2014, da [person2] har haft mindre mark arbejde i 2014, da han havde en del grovfoder på lager fra året før.

Vedr. udgifter til maskinstation: Maskinstation hjælper med sprøjtning, mejetærskning og presning af hø/halm. I 2014 fik han presset mindre hø/halm, da han havde en del i overskudshø/-halm fra 2013, der var på lager ultimo 2013. [person2] fik derfor kun presset 10-12 ”madpakker” i 2014. Besparelsen skyldes dermed blandt andet de mindre presseudgifter i 2014.

Vedr. biludgifter: Det er vurderet, at den erhvervsmæssige anvendelse af bilen er reduceret fra 25 pct. i 2013 til 10 pct. i 2014.

...”

Klagerens repræsentant har derudover fremsendt bemærkninger af 19. september 2017 til syns- og skønserklæringen:

”...

Skønsmanden svarer i spørgsmål 4, at [person2] har de fornødne faglige forudsætninger for at drive en ammeko produktion med tilhørende jordarealer på en rationel og driftsøkonomisk forsvarlig vis. Det fremgår endvidere af rapportens svar på spørgsmål 7, at der er udsigt til, at virksomheden kan give overskud før renter men efter driftsmæssige afskrivninger. Skønsmanden anfører videre, at det allerede er bevist i 2014.

Skønsmanden blev i spørgsmål 6 blandt bedt om at beregne de driftsmæssige afskrivninger for driftsmidler og driftsbygninger, der anvendes i produktionen. Skønsmanden svarer, at driftsbygningerne skønnes at have en værdi på 250.000 kr. og da der er en ekstensiv anvendelse af bygningerne, vurderes afskrivningsperioden at være 30 år, dvs. en driftsmæssig afskrivning på 8.333 kr. pr. år.

Da der er en meget beskeden maskinpark, vurderer skønsmanden, at den har en samlet værdi på 50.000 kr., dvs. driftsøkonomiske afskrivninger på 2.778 kr. pr. år.

Der er dermed samlede driftsøkonomiske afskrivninger på 11.111 kr.

I besvarelsen af spørgsmål 2 udtaler Skønsmanden, at driften af sagsøgers landbrug er sædvanlig for et landbrug af den pågældende art. Videre i besvarelsen på spørgsmål 2, anfører skønsmanden, at [person2]s virksomhed ikke blev drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i indkomstårene 2011-2013. I forlængelse heraf skal der henvises til besvarelsen på det supplerende spørgsmål (SS) 1 og 2.

Heri redegør skønsmanden for de principper/den logik, som han anvender ved vurderingen af, om virksomheder er drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt. Skønsmanden anfører hertil, at hvis [person2] havde haft overskud før renter men efter driftsmæssige afskrivninger i årene 2011-2013, ville virksomheden have været drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og svaret ville dermed have været ja til spørgsmål 2. Men da der er underskud, svarer han nej til spørgsmål 2. Skønsmandens logik ses ud af svaret på SS 2, hvor Skønsmanden svarer ja til, at [person2]s virksomhed er drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i indkomståret 2014, da der er overskud før renter men efter driftsmæssige afskrivninger.

Skønsmandens besvarelse af SS IB bekræfter også, at der er tale om samme driftsform i alle indkomstårene, da hans besvarelse af det supplerende spørgsmål IB ikke medfører en ændring af hans besvarelse på SS 2.

Afslutning

I forhold til Skønsmandens besvarelser som omtalt ovenfor, bør [person2] få medhold i sin påstand om, at landbrugsvirksomheden med kødkvæg og planteavl er at anse for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med bemærkninger af 15. januar 2018 til SKATs bemærkninger af 11. december 2017:

”...

Til skønsmandens udtalelse om, at virksomheden ikke anses for drevet teknisk - landbrugsfaglig forsvarlig i årene 2011-2013, skal det bemærkes, at skønsmanden bygger sin vurdering af, om virksomheden er teknisk - landbrugsmæssigt forsvarligt i årene 2011-2013 på, om der er underskud eller overskud i virksomheden. Skønsmanden bruger dermed en økonomisk vurdering og ikke en faglig landbrugsmæssig vurdering, eller som han udtrykker det i besvarelsen af de supplerende spørgsmål, så bruger han 'sin egen logik', når han vurderer, om virksomheden er drevet teknisk - landbrugsmæssigt forsvarligt.

Skønsmanden når frem til i besvarelsen af de supplerende spørgsmål SS 1 og SS2, at samme virksomhed er drevet teknisk - landbrugsmæssigt forsvarligt i 2014 og i indkomstår, hvor der er et positivt driftsresultat.

...

I JV afsnit C.C.1.3.2.1. er der anført følgende vedrørende teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig drift:

"Ved afgørelsen af, om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt."

Til dette svarer skønsmanden som svar på spørgsmål 2 på side 6 i skønsrapporten, at driften af landbruget er sædvanligt for et landbrug af den pågældende art, således som det fremgår af Juridisk Vejledning.

...

Da der er tale om samme virksomhed i alle indkomstårene, er virksomheden ud fra en faglig vinkel drevet teknisk - landbrugsfagligt forsvarligt i alle indkomstårene.

Udsigt til et positivt driftsresultat

Endvidere er det meget væsentligt i sagen, at Skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 7 vurderer, at der er udsigt til et positivt driftsresultat i virksomhed, hvilket konkret var tilfældet i indkomståret 2014.

...

Bemærkninger til indkomstårene 2016 og 2017

I forhold til SKATs bemærkning om, at momstallene viser, at driften ikke har udviklet sig i stor positiv retning, kan sprogvalget 'stor' undre - også når det henses til, at indkomståret 2014 viste et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger på 11.111 kr.

Derudover er det ikke korrekt ud fra momstallene at vurdere, i hvilken retning en virksomhed udvikler sig, da udgifterne både kan vedrøre vedligeholdelses- og/eller forbedringsudgifter, hvor skattereglerne er forskellige. Derudover er tilskuddene ikke momspligtige.

[person2] har udtalt følgende om indkomstårene 2016 og 2017:

Vedr. 2016:2016 var et almindeligt driftsår, men det var svært at sælge dyr, hvilket ses af regnskabet, da der er en stor besætningsforøgelse ultimo 2016. [person2] prøvede at sælge køer med kalve i løbet af efteråret 2016, men der var ingen købere. Derudover købte [person2] en avlstyr og en ny kvie, hvilket belaster skatteregnskabet, da købesummen for avlstyren fragår resultatet, mens det er en mindre normalhandelsværdi, der påvirker besætningsforskydningen. Det er nødvendigt at indkøbe en ny tyr med nogle års mellemrum, da der ellers er risiko for indavl, hvilket ikke bør forekomme.

Vedr. 2017:Jens har oplyst, at 2017 har været et godt år uden uheld. Alle 6 køer og 5 kvier fik levedygtige kalve, dvs. 11 i alt. Og [person2] fik i maj 2017 solgt 4 køer med kalve til 50.000 kr. inkl. moms.

Tyren som blev indkøbt i 2016, er blevet solgt igen i 2017, da den bliver for stor at arbejde med. Høsten i 2017 var rigtig god på sandjorde på grund af den megen regn. Alt i alt blev det et godt år for virksomheden.

Bemærkninger til SKATs udtalelse i mail af 11. december 2017 til Landsskatteretten

SKAT anfører i deres afgørelse af 14. november 2014 på side 14, at SKAT ikke benægter, at virksomheden er teknisk - landbrugsfaglig forsvarlig drevet. Jf. udklippet nedenfor.

...

Derfor undrer det, at SKAT nu i deres bemærkninger til skønserklæringerne, at de fastholder tidligere argumentationer, men samtidig pointerer at 'skønsmanden 'heller' (min fremhævning) ikke anser virksomheden for teknisk - landbrugsfaglig forsvarligt i årene 2011-2013.'

...

Som følge af SKATs bemærkning i deres afgørelse af 14. november 2014 om at SKAT ikke benægter, at virksomheden er teknisk - landbrugsfaglig forsvarlig drevet, skete der ikke påklage af dette forhold, jf. også side 2 i klagen til Landsskatteretten. At SKAT nu pludselig skifter holdning bør ikke få betydning for sagen.

Afslutning

Skønsmanden svarer på spørgsmål 2 på side 6 i skønsrapporten, at driften af landbruget er sædvanlig for et landbrug af den pågældende art.

Skønsmanden udtaler endvidere i svaret på spørgsmål 7, at der er udsigt til at virksomheden kan give et positivt driftsresultat, hvilket konkret var tilfældet i indkomståret 2014, hvilket er meget afgørende for sagens udfald.

I afgørelsen bør det vægte tungt, at virksomheden vurderes at være teknisk - landbrugsfaglig drevet i indkomståret 2014 og i år, hvor der er et positivt driftsresultat.

Påstanden om at [person2]s virksomhed er erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2011-2013 fastholdes.

Samlet kan der konkluderes følgende:

Der skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af 30. april 2015, j. nr. 13-6625194 vedlagt som bilag 1, hvor Landsskatteretten fandt, at landbruget var drevet forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok, og der var udsigt til, at virksomheden ville give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.”

Klagerens repræsentant er ved skrivelse af 26. april 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Skatteankestyrelsen anfører i deres forslag til afgørelse, at et ubetydeligt driftsoverskud i et enkelt år ikke er tilstrækkeligt til, at landbrugsvirksomheden kan anses at have erhvervsmæssig karakter.

Det har efter vores opfattelse ingen betydning for sagens resultat, om resultatet er ubetydeligt eller ej. Det begrundes med, at Højesteret i deres afgørelse fra 1994 anfører, at der skal være udsigt til et driftsresultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. [person2]s virksomhed gav i indkomståret 2014 et resultat på 6.700 kr. efter dirftsmæssige afskrivninger, hvilket tydeligt viser, at virksomheden kan give et rimeligt driftsresultat. Højesteret stiller i dommen fra 1994 ingen krav om, at der skal være et positivt driftsresultat hvert år, kun at der skal være udsigt til et positivt driftsresultat. Nedenfor er der endvidere redegjort for, at der også i 2017 er et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, når det skattemæssige resultat justeres for et ekstraordinært tab ved slagtning af avlstyren samt efter regulering af regnskabsudgifter, der ikke vedrører driften.

Vedrørende indkomståret 2017

I indkomståret 2017 er der et skattemæssigt resultat før afskrivninger på 2.771 kr., jf. vedlagte bilag 1 Der var dog ekstraordinære forhold, der havde indflydelse på det skattemæssige resultat i 2017. Der opstod nemlig et tab ved salg af en avlstyr til slagtning. Avlstyren blev indkøbt i april 2016 til 17.800 kr., men blev solgt allerede i september 2017. Salgsprisen var 10.062 kr., da tyren blev solgt til slagtning. Salget af tyren er en ekstraordinær omstændighed i indkomståret 2017, da det ikke var hensigetn, at avlstyren skulle sælges så hurtigt. Normalt beholder man en avlstyr i minimum 3 år. [person2] var desværre nødt til at sælge den ekstraordinære hurtigt, da tyren ikke fungerede i produktionen – den blev for stor. Tabet påvirker 2017 resultatet ekstraordinært med -7.738 kr.

De samlede driftsmæssige udgifter til regnskab udgør således 3.265 kr. i 2017 ud af samlede udgifter på i alt 1.900 + 7.417,20 kr., dvs. 9.317,20 kr.

Resultat for 2017 efter regulering vedrørende det ekstraordinære tab ved salg af tyren samt efter regulering af udgifter til regnskab, der ikke vedrøer driften:

Indkomståret 2017 viser dermed et positivt driftsresultat, når der reguleres for de ovenfor beskrevne regnskabsudgifter, der ikke vedrører driften samt for de ekstraordinære tab, der opstod ved salget af tyren.

2017 har vist en god udvikling i salget af dyr. Priserne har dog ikke være helt tilfredsstillende. [person2] opnår fortsat gode produktionsresultater – køerne får levedygtige kalve og tendensen fortsætter i 2018.

I indkomstårene forud for 2017 påvirker hele regnskabsudgiften også resultatet efter afskrivninger. Derfor bør tidligere års resultater korrigeres på samme måde som i 2017.

Foretages der en regulering i indkomstårene forud for 2017 med 6.000 kr. vedr. regnskabsudgifter, der ikke vedrører driften, kan resultaterne efter afskrivninger opgøres som vist i nedenstående tabel:

Afslutning

Med basis i ovenstående bemærkninger kan det konkluderes, at 2014 ikke er det eneste år, hvor der er et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, da 2017 også viser et positivt resultat. Endvidere bør rette hense til, at resuyltaterne i 2015 og 2016 er meget tæt på et 0

Det bør samlet medføre, at [person2]s virksomhed er erhvervsmæssig drevet, og derfor opfylder virksomhden kriterierne i Højestrets dom fra 1994 vedrørende den særlige ligningsprakis for deltidslandbrug.”

Klagerens repræsentant er 7. juni 2018 kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 24. maj 2018:

”De tidligere indsendte bemærkninger i notat af 26. april 2018 fastholdes.

Derudover skal det bemærkes, at SKATs bemærkning om, at omkostningsniveauet i de fremlagte budgetter er vurderet lavt i forhold til de aflagte regnskaber ikke er korrekt. Det forholder sig rent faktiske lige modsat.

I de aflagte regnskaber i perioden 2015-2017 er de faktiske omkostninger lavere end de budgetterede omkostninger – derimod er det indtægterne ved salg af kvæg især i 2016, som ikke følger budgetterne. Det lave salg i 2016 skyldes, at det selv efter store salgsforsøg ikke var muligt for [person2] at sælge dyrene. Først i 2017 kom der igen stigende indtægter. Dette forhold er der redegjort for i notat af 15. januar 2018. Salg af dyr er en parameter, som en landmand ikke selv er herre over, når leveringen ikke sker til de andelshaverejede slagterier og mejerier.

Det fastholdes, at der ved vurderingen af om der er udsigt til et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter, skal tages hensyn til regnskabsudgifterne, sådan som Landsskatteretten har godkendt i en anden sag med sagsnr. 15-1123453 af 12. september 2017.

Med basis i opgørelserne foretaget i notat af 26. april 2018 kan det derfor konkluderes, at 2014 ikke er det eneste år, hvor der er et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, da 2017 også viser et positivt resultat. Endvidere bør retten hense til, at resultaterne i 2015 og 2016 er meget tæt på et 0.

Det bør samlet medføre, at [person2]s virksomhed er erhvervsmæssig drevet, og derfor opfylder virksomheden kriterierne i Højesterets dom fra 1994 vedrørende den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i ikke-erhvervsmæssige virksomheder alene kan foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Det lægges til grund, at klageren har drevet kødkvægbesætningen og planteavl på deltid helt tilbage fra 1997.

Syns- og skønsmanden har vurderet i spørgsmål 7, at ejendommen indenfor et par år kan give et lille overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Skønsmanden har ved vurderingen henvist til, at ejendommen allerede i 2014 udviste et overskud, der udgør 6.700 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger på 11.111 kr. Skønsmanden har ligeledes vurderet, at ejendommen blev drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i 2014. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at ejendommen blev drevet på samme måde i de påklagede år 2011-2013, hvilket må komme klageren til gode.

Landsskatteretten har desuden lagt vægt på det på retsmødet oplyste om, at klagerens produktion i 2018 er forøget med 25 % siden 2016 og 2017, samt at priserne på planteavl er stigende, og at der derfor er udsigt til at klagerens virksomhed vil give et overskud i 2018.

Da landbruget anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom kapitalafkastordningen kan anvendes i indkomståret 2011 og virksomhedsordningen kan anvendes i indkomstårene 2012 og 2013, jf. virksomhedsskattelovens §§ 1 og 22a.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige ændringer i forhold til kapitalafkast- og virksomhedsordningen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren gives fuldt medhold i de påklagede forhold.