Kendelse af 28-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 27-04-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS er via [virksomhed2] ApS helejet af [person1]. Selskabets aktivitet er at drive virksomhed med salg af kaffe-, varmt- og koldt-drikkeprodukter m.v., samt salg og udlejning af diverse maskiner, der er tilknyttet virksomhedens produkter.

Om selskabets regnskabstal for 2012 fremgår bl.a.:

[person1], der er ansat som direktør i selskabet, har i året modtaget løn på 370.031 kr.

Selskabet indgik – som i tidligere år - den 13. august 2012 ’kontrakt’ med [virksomhed3] A/S om betaling, jf. følgende:

Eller i alt 68.500 kr. inkl. moms, 54.800 kr. ekskl. moms.

Efter ’kontrakten’ er fakturadato sat til sept. 2012.

Af faktura af 19. september 2012 fremgår

SKAT har sat spørgsmålstegn ved de med * markerede ydelser, i alt 5.800 kr. ekskl. moms, 8.500 kr. inkl. moms.

Selskabet har i klagen oplyst følgende om sponsoratet:

[x1] CLUB

Sponsoratet giver adgang til [x1] CLUB med ca. 350 medlemmer, omfattende erhvervssomheder inden for mange brancher...

Formålet med [x1] CLUB er at skabe personlige som faglige kontakter til klubbens engagerede netværk af virksomheder og erhvervsledere og medarbejder, der altid har adgang til fællesskab og et netværk med social samspil.

...

Ved medlemskab af [x1] CLUB indgår følgende i sponsoratet:

Repræsentanten har påpeget, at tillægsydelser til siddepladser og forfriskning indgår i en samlet sponsorpakke, hvor de enkelte ydelser ikke kan fravælges.

Han har endvidere oplyst, at de faste siddepladser og forfriskning er anvendt af henholdsvis direktøren i [virksomhed1] ApS, [person1], og af selskabet øvrige medarbejder, der omfatter 4 personer. Hovedanpartshaverens ægtefælle har i det pågældende indkomstår anvendt 5 fribilletter. Værdien er ansat til 500 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabets betaling af tillægsydelser til sponsorat på i alt 8.500 kr. for yderligere løn til hovedanpartshaveren og har herefter beskattet ham heraf, jf. statsskattelovens § 4

Selskabet er samtidig ikke indrømmet fradrag for tillægsydelserne, jf. ligningslovens § 16, men har godkendt fradrag for betalingen som yderligere løn til hovedanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klage over denne afgørelse behandles samtidig med nærværende klage.

Som begrundelse for afgørelsen er bl.a. anført:

”Tillægsydelserne er (...) efter SKATs opfattelse ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af selskabets indkomst, idet udgifterne anses at være afholdt af hensyn til hovedanpartshavens private interesse i håndbold i [klub1] og som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 16 ikke kan anvendes på hovedanpartshaver, når udgiften er afholdt af hensyn til hovedanpartshaverens private interesser.

SKAT har i mail af den 19.12.2012 fremsendt selskabet SKATs brochure om sponsor udgifter. Af siden 4 fremgår:

Hvis udgifterne til tillægsydelserne efter en konkret vurdering findes at være afholdt af hensyn til hovedaktionærens private interesse, anses de for private og vil selvfølgelig blive anset for yderligere løn til hovedaktionæren, hvilken er fradragsberettiget i selskabet som lønudgift.

Der hersker ikke tvivl om at sponsorat er afholdt af hensyn til hovedanpartshavens private interesse (se også punkt 3, hvor SKAT ikke godkender fradrag for entrebilletter for børnebørn)”.

Til Selskabets indsigelse til SKATs forslag til afgørelse er anført:

”Det tillægges her betydning, at der ikke er tale om en sponsorydelse, hvori der indgår forfriskninger m.v., men at det tilkøbes særskilt.

Den særskilte betaling for siddepladser kr. 2300, forfriskninger kr. 1500 kr. rådighed over VIP lounge kr. 3000 alle plus moms, anses ikke for at indgå i eksponeringen, men er et udtryk for hovedanpartshavers personlige interesse ved at gå til håndboldkampe.

Her henses til at det er hovedanpartshaver der gennem sin bestemmende indflydelse i selskab, har bestemt at selskabet skulle betale ekstra forfriskninger m.v.

(...)”

SKAT har herefter fastholdt sin afgørelse, hvorefter selskabets betaling af de omhandlede tillægsýdelser anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren.

Klagerens opfattelse

Hovedanpartshaverens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets betaling ikke anses som yderligere løn til hovedanpartshavere.

I den samtidig hermed behandlede klage vedrørende selskabet er nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tillægsydelser på i alt 8.500 kr., og at tillægsydelserne ikke anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at hovedanpartshaveren beskattes af en siddeplads, der er anvendt af ægtefællen, samt de øvrige medarbejdere, eller med 2.375 kr.

Der anerkendes beskatning af 5 fribilletter med 500 kr., der er anvendt af hovedanpartshaverens ægtefælle, der ikke er ansat i virksomheden.

Repræsentanten har henvist til ligningslovens § 16, stk. 16, hvoraf det fremgår, at der ikke skal foretages beskatning af fribilletter i følgende tilfælde:

”Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt., at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed.”

Ligningslovens § 16, stk. 16 blev vedtaget med L2011, 554, og har virkning fra indkomståret 2011.

Endvidere er henvist til bestemmelsens forarbejder LFF2011, 196. Særligt er fremhævet: ” Omfatter fribilletten, at der som led i et sådan arrangement serveres mad og/eller drikke under arrangementet, vil bespisningen inkl. drikkevarer ikke skulle beskattes særskilt, men anses for omfattet af den foreslåede skattefrihed for fribilletter.”

Til støtte for påstanden er herefter anført:

”

I Ligningslovens§ 16. stk. 16, eller i forarbejderne til bestemmelsen, er ikke anført, at bestemmelsen ikke gælder for lønansatte hovedanpartshavere.

Vi skal i denne forbindelse henvise til forarbejderne, jf. foranstående, hvor lovgiver anføre, hvilke grupper der ikke er omfattet af lovbestemmelsen. Her er en lønansat hovedanpartshaver ikke nævnt.

Skat har ej heller anfægtet, at anpartshaverende ikke er at betragte som lønansat i selskabet.

-Vi skal i øvrigt henvise til forarbejderne til lovbestemmelsen, hvoraf det fremgår at skattefriheden for fribilletter omfatter også de tilfælde, hvor sponsorvirksomheder får sæson- eller årskort til eksempelvis fodboldklubber eller teatre i stedet for et antal enkeltbilletter. Årskortet eller sæsonkortet svarer i realiteten til et antal fribilletter, og det giver ikke mening at kræve, at fribilletterne gives i en bestemt form. Dette er i tråd med, at der ikke er fastsat en maksimumgrænse for, hvor mange fribilletter en ansat kan modtage skattefrit pr. arrangement eller hvor mange fribilletter den ansatte kan modtage skattefrit på et år.

-Tillægsydelserne, 2 siddepladser og spisning, til et samlet beløb af kr. 4.750, kan ikke været båret af en privat interesse som hævdet af Skat, da til lægsydelserne indgår i et samlet sponsorat på kr. 68.500 inkl. moms. Tillægsydelsen udgør således en mindre del af sponsoratet.

Jeg skal gøre indsigelse til den af Skat anførte påstand om at sponsoratet anses for at være afholdt af hensyn til hovedaktionærens private interesse i håndbold i [virksomhed3] A/S. Dette er på ingen måde tilfældet.

Skat har i afgørelsen ikke nærmere konkret begrunde deres påstand i afgørelsen.

For at have en privat interesse i håndbolden i [virksomhed3] A/S, er det ud fra rets­ praksis en forudsætning, at hovedanpartshaven, [person1] eller dennes familie, selv aktivt tager del i [virksomhed3] A/S, evt. indgår i ledelse eller som spiller i klubben, hvilket aldrig har været tilfældet.

Såfremt Skat påstand om, at sponsoratet skulle være afholdt af hensyn til hoved­ anpartshavens private interesse i håndbold, skulle hele sponsoratet have være overført til beskatning ved hovedanpartshaveren, hvilket Skat ikke har gjort gældende.

Til orientering kan oplyses, at en års sæsonkort, uden sponsorat, til [klub1] A/'S kampe kan købes for kr. 2.100 pr. sæde, hvilket vil dette være at foretrække, såfremt at [klub1] A/'S kampe var båret at privat interesse.”

Repræsentanten har efter modtagelsen af sagsfremstilling i klagesagen med breve af 15. juni 2018 og 11. sesptember 2018 uddybende redegjort for sine anbringender, herunder i relation til VIP medlemskabet og den heri indeholdte adgang til et netværk på ca. 350 virksomheder, VIP Lounge’ udelukkende erhvervsmæssig anvendelse med mere. Der henvises til klagesagen vedrørende selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 16, at værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, ikke beskattes, hvis fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en forudsætning for skattefritagelsen, at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed.

Landsskatteretten har ved kendelse af d.d. fundet, at der ikke er grundlag for at anse tillægsydelser til sponsorat for erhvervet af [virksomhed1] ApS for at tilgodese klagerens personlige interesser. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte hovedaktionæren af disse tillægsydelser. Specielt for så vidt angår de fribilletter som klageren modtog fra [virksomhed1] ApS bemærkes, at klager var ansat direktør i selskabet og tildelingen i det hele opfylder kravene til skattefrihed i Ligningslovens § 16, stk.16.

Der findes ingen støtte i lovens ordlyd eller motiver for at antage, at en ansat, der er også er hovedaktionær, ikke skulle være omfattet af reglerne. Forhøjelsen nedsættes til 0 kr.