Kendelse af 25-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Indkomstår:2010 og 2011

Faktiske oplysninger

SKAT har den 27. juni 2013 modtaget oplysninger om kontante indsætninger på 808.800 kr., i perioden fra 27. oktober 2010 til 10. august 2011, på klagerens konto i [finans1]. Af oplysningerne fremgik endvidere, at klageren i perioden fra 7. september 2006 til 17. august 2010 havde optaget tre lån i [finans1], lånene udgjorde henholdsvis 491.777 kr. til køb af andelsbolig og derudover henholdsvis 570.000 kr. og 153.000 kr. som ligeledes var lån optaget i klagerens andelsbolig.

I underretning af 4. juli 2013 fra Politiet til SKAT fremgik, at klageren den 19. september 2011 overførte 452.773 kr. til sin konto i Pakistan. Pengene blev hævet på klagerens konto i [finans1]. Endvidere fremgik, at klageren den 9. januar 2012 overførte 434.910 kr. til samme konto i Pakistan.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren, der har pakistansk baggrund, efter råd fra den pakistanske forretningsforbindelse [finans2], i 2008 besluttede sig for at starte en virksomhed indenfor coating branchen. Til brug herfor skulle klageren investere i en stor coatingmaskine. Planen var, at maskinen skulle købes i Pakistan eller Kina.

Til finansiering af maskinen optog klageren et lån i sin andelsbolig. Af kreditansøgningen fremgik, at lånet skulle bruges til projekt i Pakistan. Lånet blev indsat på klagerens konto den 23. december 2008.

Af kontoudtog fremgik, at klageren samme dag overførte 495.000 kr. [finans1] har oplyst, at pengene, den 30. december 2008, blev overført til [virksomhed1] ApS.

[finans1] har ligeledes oplyst, at klageren den 17. december 2008 har overført 88.000 kr. til [virksomhed1] ApS.

Fra december 2008 foretog klageren følgende hævninger på bankkonto:

Klagerens repræsentant har oplyst, at netbank overførsler skete til [virksomhed2], som overførte pengene til Pakistan for klageren.

[virksomhed1] ApS har tidligere været registreret med navnet [virksomhed2]. Det fremgår af oplysninger fra [finans1], at klageren i perioden fra 17. december 2008 til 14. august 2009 samlet har overført 589.831 kr. til [virksomhed1] ApS.

Der foreligger oplysninger fra [virksomhed2] vedr. overførsler fra klageren til Pakistan på ca. 162.000 kr. i perioden fra 17. december 2008 til 1. februar 2009.

Klagerens forretningsforbindelse [finans2] oprettede, ifølge repræsentanten, en bankkonto i Pakistan den 29. december 2008. Kontoen blev oprettet med [person3] som indehaver, idet klageren ikke havde mulighed for at rejse til Pakistan og oprette en konto. Kontoen blev brugt til overførsler fra klageren samt indsætninger fra [finans2].

De kontante hævninger, foretaget den 11. maj 2009, på hhv. 5.500 kr. og 9.500 kr., er ifølge repræsentanten kontant medbragt til Pakistan. Da klageren har fået nyt pas, kan hun ikke dokumentere indrejse til Pakistan. Det fremgik ikke, af den Pakistanske konto, at der umiddelbart efter den 11. maj 2009 var indsat beløb svarende til de to hævninger.

De kontante hævninger, foretaget den 3. november 2009, på hhv. 54.000 kr. og 10.000 kr. blev ifølge repræsentanten kontant medbragt til Pakistan. Det fremgik af klagerens pas, at hun var indrejst til Pakistan den 4. november 2009. Den 10. november 2009 var der på den pakistanske konto indsat et beløb på 1.050.000 rupees.

I foråret 2009 rejste klageren til Pakistan, og fik oprettet en bankkonto i eget navn. Pengene fra bankkontoen tilhørende [person3] samt lånet fra [finans2] blev overført til hendes egen pakistanske konto. Det samlede indestående på kontoen udgjorde 18.629.000 rupees, hvilket ifølge repræsentanten svarede til ca. 1.304.030 kr. Det samlede indestående tilhørte både klageren og [finans2].

Der blev løbende hævet penge på klagerens pakistanske konto. Ifølge repræsentanten blev der løbende hævet penge til betaling af agenter m.v., [finans2] stod for betalingerne.

I december 2009 oprettede klageren en ny konto i Pakistan. Ifølge repræsentanten blev kontoen ligeledes brugt i forbindelse med et gødningsprojekt, som klageren havde sammen med [finans2]. Gødningsprojektet har, ifølge repræsentanten, aldrig givet overskud. Der forelå ingen regnskaber vedrørende projektet.

I indkomståret 2010 måtte klageren erkende, at hun ikke fik købt en maskine i Pakistan, hvorfor hun undersøgte muligheden for køb af en maskine i Tyskland. For at kunne finansiere maskinen, optog klageren endnu et lån i sin andelsbolig. Lånet på 150.000 kr. blev indsat på klagerens konto den 15. september 2010. Af lånedokumenterne fremgik, at der var tale om lån til køb af en coatingmaskine.

Repræsentanten har forklaret, at klageren samtidig med forhandling om køb af maskinen i Tyskland, begyndte at overføre pengene fra kontoen i Pakistan til klagerens danske konto. Aftalen med Tyskland viste sig senere ikke at blive til noget, idet prisen blev for høj.

Klageren har oplyst, at hun udover egne overførsler til den pakistanske konto, optog et lån på 125.000 kr. hos [finans2]. Der findes ikke dokumentation for lånet. Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt en erklæring fra [finans2], dateret den 2. december 2017, hvoraf fremgik, at [finans2] i 2010 havde udlånt 2.100.000 PKR til klageren, at der ikke blev beregnet renter og at klageren endnu ikke havde tilbagebetalt beløbet. Overførslerne til Danmark indeholdt derfor både egne penge og lånet fra [finans2]. Banken i Pakistan ville ikke overføre beløbet til Danmark. Klageren indgik derfor en aftale med [virksomhed2] omkring overførsel i mindre beløb. Pengene kom, i efteråret 2010 / foråret 2011 til Danmark via mellemmænd og en del af pengene blev overført direkte fra [virksomhed2] til klagerens konto og en del afhentede klageren kontant hos [virksomhed2].

Repræsentanten har oplyst, at der i alt blev tilbageført 846.300 kr. fra Pakistan til Danmark, hvoraf 125.000 kr. var lån fra [finans2]. Det svarede til, at klageren overførte 721.300 kr. af egne midler.

[virksomhed2] har haft følgende mailkorrespondance vedrørende overførsler fra Pakistan til Danmark:

Det er oplyst, at overførslerne fra klagerens pakistanske konto til de navngivne personer blev foranlediget af klagerens fætter [person13] i Pakistan. Fætteren har, ifølge repræsentanten, fuldmagt til kontoen.

Fuldmagtsforhold til klagerens pakistanske konto er ikke dokumenteret.

Det samlede beløb jf. ovenstående var på 8.773.600 rupees, hvilket, med en gennemsnitskurs på 6,25 svarer til ca. 548.350 kr. Det resterende beløb blev, ifølge repræsentanten, ligeledes overført via [virksomhed2], men der foreligger ingen dokumentation herfor.

SKAT har beskattet klageren af følgende indsætninger på klagerens bankkonto:

I 2011/2012 fandt klageren en maskine i Pakistan, hvorfor pengene igen skulle overføres til Pakistan. I den forbindelse kunne overførsel ske direkte fra klagerens danske konto til klagerens Pakistanske konto. Ifølge [finans1] overførte klageren f.eks. 452.773 kr. til Pakistan den 19. september 2011.

Af SKATs afgørelse fremgik, at klageren løbende har ændret forklaring vedrørende overførslerne til og fra Pakistan.

I brev af 18. november 2013 til [finans1], anmodede SKAT om indsendelse af kontoudtog for klagerens bankkonti fra 2011 og frem. SKAT modtog kontoudtogene den 9. december 2013.

Den 17. marts 2014 anmodede SKAT klageren om indsendelse af kontoudtog for indkomståret 2010. SKAT modtog ikke de ønskede kontoudtog, hvorefter SKAT den 9. april 2014 anmodede [finans1] om indsendelse heraf. Den 23. april 2014 modtog SKAT kontoudtog for indkomståret 2010 fra [finans1].

SKAT sendte forslag til afgørelse den 25. april 2014. SKAT var herefter i løbende kontakt med klageren, hvorefter klagerens daværende repræsentant, i brev af 16. juni 2014 bad om fristudsættelse. Den 17. juni 2014 anmodede SKAT om en skriftlig anmodning om udsættelse til en fastsat dato. I brev af 24. juni 2014 anmodede repræsentanten om frist til den 15. august 2014, det fremgik ligeledes at SKAT herefter havde en måneds frist til sagsbehandling.

Den 15. august 2014 indsendte repræsentanten en mail med anmodning om møde i sagen. Mødet blev afholdt den 8. september 2014. Den 9. september 2014 anmodede repræsentanten om udsættelse af svarfristen til den 8. oktober med yderligere en måneds sagsbehandlingsfrist til SKAT.

I mail af 1. oktober 2014 anmodede repræsentanten om yderligere 14 dages frist, til den 22. oktober 2014 og stadig med en måneds sagsbehandlingsfrist til SKAT.

SKAT havde, i forbindelse med den nuværende repræsentants anmodning om aktindsigt i sagen, ikke medsendt mailen af 1. oktober 2014, idet den omtalte mail ikke var blevet journaliseret på sagen.

SKATs afgørelse var dateret den 10. november 2014

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2010 med 442.400 kr. og for indkomståret 2011 med 328.800 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Forslag

SKAT har i forslag af 25. april 2014 foreslået at din anden personlige indkomst forhøjes med henholdsvis 517.500 kr. og 328.800 kr. for 2010 og 2011.

Det drejer sig om følgende indsætninger:

Du er skattepligtig af dine samlede årsindtægter, jf. Statsskatteloven § 4 (L 1922-04-10 nr. 149). Der er tale om personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.(LBKG 2006-09-19 nr. 959). Indkomsten indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1 (L 2009-06-12 nr. 471).

Du skulle have forklaret til banken, at disse indsætninger i banken skulle være nogle af de penge, som du har lånt i banken i perioden 2006-2010 samt opsparing.

Det er dig, der har bevisbyrden for, at disse lån ikke er brugt fuldt ud i tidligere indkomstår. Det skal her bemærkes, at saldoen i banken på pr. 31/12-2009 var 24.754,87 kr. for konto [...34].

Det er fast praksis, at likviditet fra tidligere indkomstår anses for at være forbrugt i de år likviderne er hævet. Det er dermed dig, der har bevisbyrden for, at en eventuel kontant opsparing ikke er forbrugt/overført til udlandet i de tidligere indkomstår. Bevisbyrden er ikke løftet, da det ikke er dokumenteret, hvor indsætningerne stammer fra og dermed at der er tale om skattefrie indtægter. Indtægterne anses derfor som skattepligtige jf. Statsskattelovene § 4.

Det skal her næves, at der for 2011/2012 er overført følgende beløb til udlandet:

Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 534 af 22/05/2013 § 1, at ligningsfristen for personer med enkle økonomiske forhold er den 1. juli 2012 for indkomståret 2010 og 1. juli 2013 for 2011. Fristen er dog ikke gældende, når en af betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt, jf. § 3 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22/05/2013.

Med store kontante indsætninger på din bankkonto, der ikke er selvangivet, anses din angivelse af indkomsten for forsætligt eller groft uagtsom at være angivet for lavt. Derfor er betingelsen i Skatte­ forvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt. SKAT har derfor hjemmel til at korrigere din skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 og 2011., jf. § 3 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22/05/2013.

...

Dine bemærkninger til forslaget

SKATs sagsnotat

Af SKATs sagsnotat fremgår følgende:

[person2] har telefonisk. den 1. maj 2014 forklaret: "Hun havde modtaget forslaget og var ikke tilfreds med, at der ikke var indhentet bankkontooplysninger for 2009, hvoraf skulle fremgå, at hun havde fået et lån på 500.000 kr.

Hun kom med forklaringen, at der er tale om en formuebevægelse. Hun havde ført nogle penge til Pakistan, fordi hun ville starte noget virksomhed op der. Det viste sig så at hun skulle købe en maskine i Tyskland, hvorfor pengene blev flyttet tilbage, da det var nemmere at betale fra Danmark.”

Endvidere har [person2] telefonisk den 19. maj 2014 forklaret:

”Skatteyder oplyste, at hun var ved at fremskaffe dokumentation for de lån hun havde optaget forud for indsætningerne på hendes bankkonto i 2010-2011, idet det var pengene fra disse lån, som i 2010-2011 var tilbageført til hendes konto.

Hun havde nu modtaget dokumentation for to af lånene fra banken. Det var meget svært for skatteyder at fremskaffe dokumentationen, da det ældste lån var optaget tilbage i 2006.

Lånene var på henholdsvis 491tkr., 570 tkr. og 153 tkr.

Lånene var optaget med sikkerhed i skatteyders andelsbolig, og de var optaget, da det var meningen, at hun ville starte noget op i Pakistan. De lånte beløb var derfor overført til Pakistan. Da skatteyders far døde, turde hun imidlertid ikke lade pengene blive stående i Pakistan, hvorfor de blev tilbageført til hendes bankkonto i Danmark.

Skatteyder oplyste, at indsætningerne på hendes bankkonto ikke var sket kontant, men at der var tale om bankooverførsler fra Pakistan.

Skatteyder havde efterfølgende købt en maskine for pengene. Denne maskine ligger nu i Pakistan og samler støv, da det ikke har været muligt at anvende den.

Skatteyder oplyste, at hun havde afleveret alle bankkontoudtog til politiet, da hun blev indkaldt til et møde i sommeren 2012. Skatteyder var derfor uforstående overfor, at SKAT ikke havde fået disse kontoudtog fra politiet, og at hun nu skal bruge en formue på at få banken til at finde disse kontoudtog igen. Skatteyder oplyste videre, at hun havde forklaret og dokumenteret ovenstående overfor politiet, hvilket jo havde bevirket, at de ikke mente, at der var tale om hvidvaskning.”

Den 20. maj 2014 er der sendt en mail til [person2], hvor SKAT skriver: ”Det er sådan vi har opfattet samtalerne. Du må gerne komme med rettelser og/eller tilføjelser.” [person2] fik samme dag telefonisk forklaret, at ovenstående var for at hun skriftligt kunne komme med bemærkninger, ellers ville ovenstående blive behandlet som hendes indsigelse. Så havde hun rettelser eller tilføjelser, skulle hun komme med dem.

Advokat [person14] kommer på sagen den 16. juni 2014. Efter flere udsættelser af fristen for indsigelser afholdes der møde den 8. september 2014. SKAT modtager inden mødet bl.a. mails til [virksomhed2] vedrørende pengeoverførsler til Pakistan. På grund af forældelse er udsættelsen givet mod, at SKAT så har en måned til at træffe afgørelse i sagen, uden at der indtræder forældelse.

Møde den 8. september 2014 omkring indsigelse

SKAT har følgende mødereferat:

Overordnet er forklaringen på penge der sættes ind på [person2]s bankkonto i 2010 og 2011, at det er penge [person2] tidligere har flyttet til Pakistan, som hun får tilbage, for så efterfølgende igen at flytte dem til Pakistan.

Først imødekommer SKAT bemærkningen om indbetalingen på 37.500 og 37.600 kr. i 2010. Der er gået nogen beløb frem og tilbage, så mange gange, at de ender med et 0. Hun er derved blevet opmærksom på, at hun mangler denne indbetaling vedrørende hendes lejlighed.

I 2008 optager [person2] et lån i [finans1] på 550.000 kr. (reg. [...] kto [...81]) med sikkerhed i hendes andelslejlighed. Det indsættes på hendes bankkonto ([...34]) den 23/12-2008. På samme tidspunkt hæves der følgende på bankkontoen:

[person2] forklarer, at disse overførelser er sket til [virksomhed2], der så skal stå for overførelsen til Pakistan. [virksomhed2] er en slags pengeoverførelsesvirksomhed. [person2] har fået oprettet en personlig bankkonto i en pakistansk bank i Pakistan. Hun havde ikke mulighed for selv at lave denne bankoverførsel.

Hun kendte [person15] fra [virksomhed2], da hun har købt rejser til Pakistan gennem [virksomhed2].

Hun kunne ikke huske hvad banken hed. Hun forklarer, at hun har skiftet bank i Pakistan flere gange inden pengene flyttes tilbage til Danmark. Hun har givet en fætter fuldmagt til bankkontoen, da han bor i Pakistan.

Hun har betalt 7 % i rente på lånet i Danmark, men fik ingen forrentning i Pakistan, da man ikke bruger det i en muslimsk bank. Hun fandt det ikke mærkeligt, at hun betaler renter i 2 år af 1/2 million, for at have dem til at stå i en anden bank uden forrentning.

Meningen i 2008 var, at hun ville starte en virksomhed op i Pakistan, indenfor noget med overfladebehandling af papir og lignende Papermills. Hun undersøgte markedet for en egnet maskine i Pakistan og Kina, men de var for dyre og dårlige, så hun får ikke startet virksomheden i 2008 eller 2009.

I 2010 finder hun en maskine i Tyskland. Da hun ikke rigtig kan betale maskinen direkte fra Pakistan, får hun flyttet pengene tilbage til Danmark. Dette sker også gennem [virksomhed2], da det jo var gået fint med dem tidligere.

Den 15/9-2010 låner hun yderligere 150.000 kr. i [finans1]. De er også til køb af maskine.

[person15] fra [virksomhed2] oplyser hende, at han har nogen i Pakistan, der skal have nogle penge. Han foreslår så, at de får hendes penge fra Pakistan, og hun får de penge han har i Danmark, som egentlig skulle sendes til Pakistan.

Overførslen af hendes penge fra Pakistan foregår på den måde, at hun får mails fra [virksomhed2], med navn, beløb og bankkonto til flere pakistaner, der skal have nogle penge gennem [virksomhed2]. Hun skal så lave en indenlandsk bankoverførsel i Pakistan til de pakistanere, der er nævnt i mailene. Hun har haft netbank til sin bank i Pakistan. Efterfølgende skulle hun så få pengene kontant af [person15] fra [virksomhed2]. De bliver betalt kontant ad flere omgange. Det trækker dog ud med at få pengene fra [virksomhed2].

På mailene er beløbene i pakistanske rupees. Der står f.eks. 32 lac, hvilket svarer til 3.2 00.000 rupees. Som kurs er anvendt kursen på [...com] af [virksomhed2], som [person2] insisterede på at SKAT anvendte. (viser sig at være en pornoside, hun må rettelig have ment [...pk] eller [...com].)

Af mail fra [person15] den 14/12-2010 fremgår, at der er problemer med betalingen til [person2] fra [person15]. Dvs. at hun har rigtig mange penge ude at svømme. [person15] skriver noget om, at [person2] skal bruge pengene til at købe en maskine i Tyskland.

Maskinen i Tyskland ender med at blive solgt til anden side. Så [person2] vil igen flytte pengene til Pakistan, for at starte virksomhed op, som hun endnu ikke har opgivet. Hun flytter knap en million til Pakistan på hendes bankkonto. Af hendes bankkonto fra [finans1] fremgår, at der er tale om en overførsel til udlandet.

Hendes fætter har stadig fuldmagt til bankkontoen, og han ender med at tømme den uden hendes samtykke. Det sker med flere hævninger.

Der blev spurgt til hvordan det beløbsmæssigt hang sammen. Der er overført ifølge hende 624.700 kr. til Pakistan i 2008/2009. I 2010/2011 er der ført 771.200 kr. tilbage til Danmark fra Pakistan, og i 2011/2012 er der ført knap en million (987.8739) kr. til Pakistan. Det forklarede hun med lån og opsparing.

Aftalt at hun får en måned til at fremskaffe bankkonto fra den første bank hun har i Pakistan. [person2] slutter med, at hun kun har skiftet bank én gang i Pakistan, der er således kun tale om 2 banker. Advokat giver skriftlig meddelelse om, at de acceptere SKAT har en måned til at behandle sagen herefter uden at der indtræder forældelse.

Notat med SKATs efterfølgende bemærkninger til møde af 8. september 2014

Efter mødet har SKAT lavet et notat med 3 punkter, som der ønskes fyldestgørende svar/dokumentation på, for at SKAT kan godkende, at der er tale om formuebevægelser.

[person2] har hævet følgende beløb på sin bankkonto (kto [...34]). De skulle alle være sendt til Pakistan via [virksomhed2].

Advokaten skriver i mail af 15/8-2014: ”Pengene har været lånt i perioden 2006-10 og i perioden været ført til udenlandske pengeinstitutter med henblik på investeringer.”

Det er rigtigt, at der i 2006 optages et lån (reg. [...] kto [...55]). Efter oplysninger fra Politiet skulle det være på 491.777 kr. Ultimo 2006 skylder hun i alt 340.591 kr. SKAT antager, at dette lån er optaget for køb af andelslejlighed i 2006, og derfor kan udbetalingen af lånet ikke være flyttet til udlandet. På mødet den 8/9-2014 kom advokat eller [person2] ikke ind på lånet for 2006.

[virksomhed2] er registreret som pengeoverførelsesvirksomhed.

Dokumentation for formue flyttes til Pakistan, og bankkontoen er oprettet i hendes navn:

Formuen flyttes til Danmark i 2010-2011.

Af de fremlagte mails, skulle [person2] fra sin bankkonto i Pakistan oveføre følgende beløb til andre pakistanere. Samlet beløber det sig til knap 600.000 kr. Dette svarer nogenlunde til hvad hun skulle have af formue i Pakistan, da der ikke er sket nævneværdig udvikling i valutakursen fra december 2008 til oktober/november 2010.

Den hjemmesidde som hun udtrykkeligt sagde, vi skulle anvende til kurser, da det var den, de havde anvendt, viser sig at være en pornoside. [...com]. Så jeg har anvendt en ultimokurs for måneden fra [finans1]. Den eksakte kurs er ikke afgørende i denne sag. Den præcise overførelsesdato fremgår ikke af sagen.

Men det er 771.200 kr. der er sat ind på hendes bankkonto i perioden 27/10-2010 til 1/3-2011. Altså ca. 200.000 kr. mere end formuen i Pakistan og penge hun skulle overføre til andre.

Der mangler forklaring for følgende:

Overførsel til Pakistan i 2011

Hun overfører knap 1 mio. kr. til Pakistan. Ifølge bankkontoudtog overførsel til udlandet. Hendes forklaring er nu, at hendes fætter, der har fuldmagt til bankkontoen i Pakistan hæver pengene. Hun har således mistet en million kr.

Tidligere har hun forklaret til [person16] den 19/5-2014, at hun havde købt en maskine for pengene. Denne maskine var nu i Pakistan og samler støv, da det ikke har været muligt at anvende den.

Svar fra advokat på SKATs efterfølgende notat

SKAT har den 22. oktober 2014 modtaget følgende svar fra advokat [person14]:

”I forlængelse af SKATs skrivelse af 11. september 2014 vedrørende mødet den 8. september 2014 vedlægges den ønskede dokumentation.

For så vidt angår SKATs pkt. 1 . bemærkes det at kontoindehaveren af kontoen i banken [finans3] Limited, [person17], er en familieven der påtog sig at modtage pengene på vegne af [person2], der hun på dette tidspunkt ikke selv havde en konto i Pakistan. I april 2009 åbnede [person2] selv en konto, jf. vedlagte kontoudskrifter fra Standard Chartered. Kontoen blev åbnet af en forretningsforbindelse ved navn [person18], der ejer [virksomhed3]. Dette er årsagen til, at dette firmas navn tillige er anført i adresse/kontoejerfeltet. I forbindelse med kontoens åbning, blev pengene overført til [person2] gennem nævnte ejer af [virksomhed3] hvorfor der er enkelte differencer i forbindelse med denne åbning, idet firmaet samtidigt ydede hende et lån, jf. nedefor.

Jeg forstår, at det er muligt at dokumentere også pengestrømmen gennem [person18] og [virksomhed3], men at dette vil tage yderligere tid.

Efter [person2]s konto var åbnet kunne hun selv råde, jf. mødereferatet i øvrigt.

For så vidt angår SKATs pkt. 2. bemærkes det, at [person2] i forbindelse med fremskaffelse af ovenstående dokumentation er blevet opmærksom på, at hun tog et midlertidigt lån i Pakistan på ca. DKK. 200.000. Lånet blev betalt tilbage da forretningen i Tyskland ikke blev til noget. Der var derfor tale om et kortvarigt lån, som min klient altså havde glemt i de forløbne 5 år.

For så vidt angår SKATs pkt. 3 bemærker min klient, at hun ikke mener at have forklaret divergerende som anført. Min klient kan henholde sig til sin forklaring af 8. september 2014.

Jeg står til rådighed såfremt SKAT ønsker at drøfte sagen yderligere eller måtte ønskede at afholde yderligere et møde i anledning af ovenstående.”

SKATs endelige afgørelse

Først bemærkes, at lånet i 2010 på 150.000 kr. i 2010 er der taget højde for. I opgørelsen er medtaget udbetalingen af lånet, og at de sættes ind på anden bankkonto.

Der gives medhold i, at indbetalingerne på 37.500 kr. og 37.600 kr. for 2010 ikke skal medtages. De er flyttet frem og tilbage så mange gange, at det ender med 0 kr.

Pkt. 1: Dokumentation for at formuen flyttes til Pakistan, og bankkontoen er oprettet i hendes navn Fakta:

På mødet har kun været nævnt en unavngiven fætter.

Altså er overførslerne sket til 2 forskellige banker.

Der indsættes den 14. april 2008 18.600.000 rupes. De tilbageføres/ hæves den 17. april 2009.

Bemærkninger:

Pengestrømmen til Pakistan skulle efter forklaringerne og den fremsendte dokumentation have været således:

I 2008 optager [person2] et lån i [finans1] på 550.000 kr. (reg. [...] kto [...81]) med sikkerhed i hendes lejlighed. De indsættes på hendes bankkonto ([...34]) den 23/12-2008. Lånet fra 2006 (reg. [...] kto. [...55]) er ultimo 2008 indfriet. På samme tidspunkt hæves der følgende på bankkontoen:

Der er den 7. april 2009 en saldo på 18.651.178 rupees på [person17]s bankkonto. Det svarer til ca. 1,37 mio. kr., hvilket er mere end det dobbelte af hvad der er hævet på [person2]s bankkonto.

Advokat [person14] har medsendt følgende forklaring til pkt. 1.:

”For så vidt angår SKATs pkt. 1. bemærkes det at kontoindehaveren af kontoen i banken [finans3] Limited, [person17], er en familieven der påtog sig at modtage pengene på vegne af [person2], der hun på dette tidspunkt ikke selv havde en konto i Pakistan. I april 2009 åbnede [person2] selv en konto, jf. vedlagte kontoudskrifter fra Standard Chartered. Kontoen blev åbnet af en forretningsforbindelse ved navn [person18], der ejer [virksomhed3]. Dette er årsagen til, at dette firmas navn tillige er anført i adresse/kontoejerfeltet. I forbindelse med kontoens åbning, blev pengene overført til [person2] gennem nævnte ejer af [virksomhed3] hvorfor der er enkelte differencer i forbindelse med denne åbning, idet firmaet samtidigt ydede hende et lån, jf. nedefor.

Jeg forstår, at det er muligt at dokumentere også pengestrømmen gennem [person18] og [virksomhed3], men at dette vil tage yderligere tid.

Efter Mas konto var åbnet kunne hun selv råde, jf. mødereferatet i øvrigt. ”

Denne forklaring ændre ikke på, at pengestrømmen ikke kan følges og, at beløbet er ændret. Der er ikke grundlag for at indhente yderligere oplysninger vedrørende [virksomhed3], da der stadig vil være mangler i dokumentationen, samt væsentligt ændret beløb.

SKAT anser dermed ikke den fremlagte dokumentation og forklaring for fyldestgørende for at pengene er flyttet til Pakistan til en bankkonto i [person2]s navn.

Konklusionen er derfor, at der ikke er fyldestgørende dokumentation for, at det er pengene fra [person2]s bankkonto i Danmark der er endt på hendes bankkonto i Pakistan.

Pkt. 2. Forklaring på, hvorfor der indsættes ca. 200.000 kr. mere på hendes bankkonto, end hun skal overføre til andre ifølge mails

Advokat [person14] kommer med følgende forklaring:

”For så vidt angår SKATs pkt. 2. bemærkes det, at [person2] i forbindelse med fremskaffelse af ovenstående dokumentation er blevet opmærksom på, at hun tog et midlertidigt lån i Pakistan på ca. DKK. 200.000. Lånet blev betalt tilbage da forretningen i Tyskland ikke blev til noget. Der var derfor tale om et kortvarigt lån, som min klient altså havde glemt i de forløbne 5 år.”

Der mangler dokumentation for dette lån. De penge [person2] skal overføre til andre fra sin pakistanske bankkonto i Pakistan må vedr. de penge, hun har på sin bankkonto før lånet. Ellers giver forklaringen ingen mening. Hvordan er lånet, der er optaget i Pakistan, overført til Danmark? Der er ingen af indsætningerne der er på 200.000 kr. Forklaringen giver bare nye spørgsmål, der skal besvares.

Oversigt over beløbsstørrelser ved overførsler til og fra Pakistan:

Hvorfor skulle det i det hele taget være nødvendigt at optage et lån i Pakistan på 200.000 kr., når der april 2009 stod 18.651.178 rupees på [person2]s bankkonto, hvilket er svarende til 1,37 mio. kr. Forklaringen har ellers været, at pengene bare stod på en bankkonto i Pakistan indtil, der skulle købes en maskine. Men der må jo være sket mange andre bevægelser også, siden indestående vokser fra 594.700 kr. ultimo 2008 til 1,37 mio. kr. efter et halvt år og lidt over et år efter kun er 578.554 kr. tilbage, så det er nødvendigt at låne 200.000 kr.

SKAT kan ikke følge forklaringen med, at det alene skulle være tale om en formuebevægelse, og formuebevægelsen er ikke dokumenteret.

Pkt. 3. Hvorfor er der ændret forklaring fra at der er købt en maskine, som nu står og samler støv, til at fætteren løbende har hævet alle pengene.

For så vidt angår SKATs pkt. 3 bemærker min klient, at hun ikke mener at have forklaret divergerende som anført. Min klient kan henholde sig til sin forklaring af 8. september 2014.

Det bemærkes, at der ikke tidligere er reageret på, at SKAT har noteret den 19. maj 2014, at der er købt en maskine, som nu står i Pakistan. Der blev ellers opfordret til det den 20. maj 2014. Så derfor betragtes det som ændret forklaring. Der er så væsentlig forskel på, om hun har en maskine i Pakistan, der ikke bruges, og om hun har mistet alle pengene, fordi en fætter har hævet dem uberettiget. Så der kan ikke være tale om, at [person2] har husket forkert, om hvad der er sket (maskine/fætter) eller, at medarbejderen ved SKAT har hørt forkert.

Den 19. maj 2014 forklarede [person2] også, at der ikke var tale om kontante indsætninger, men bankoverførsler fra Pakistan. Det er så efterfølgende ændret til, at der er tale om penge fra [virksomhed2], der har været brugt som pengeoverførselsvirksomhed.

Samlet er det SKATs vurdering, at der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der er tale om en formuebevægelse. Den fremlagte forklaring er ændret under vejs, og den synes ikke at være sammenhængende.

Anden personlig indkomst forhøjes derfor med følgende beløb:

”

I udtalelse af 27. februar 2015 har SKAT anført:

”Der er nu forklaret, at årsagen til der i april 2009 står 1,37 mio. kr. på en bankkonto i Pakistan i [person2]s navn, når der i 2008 skulle være overført knap 600.000 kr. er, at "der på kontoen også blev indsat pengebeløb, som ikke tilhørte hende". Der er ikke redegjort for dette i form af opgørelse over, hvem der har penge på kontoen og hvor mange. Der er ingen begrundelse for, at andre skulle have anvendt hendes bankkonto. Andre skulle have indbetalt på [person17]'s bankkonto, og accepteret at pengene bliver flyttet over på bankkontoen i hendes navn. Dette gør det umuligt at følge pengestrømmen.

Der skulle desuden være indsat et lån fra [person18] på bankkontoen i [person17]'s navn. Det er ikke oplyst hvad lånets størrelse er eller fremlagt dokumentation for lånet.

Der er ikke dokumentation for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, når hendes indestående stiger fra knap 600.000 kr. til 1,3 mio. kr.

Der henvises til [virksomhed2], CVR nr. [...1] (skulle være [...2]). [person2] har anmodet [virksomhed2] om at fremsende kvitteringer for overførslerne af hendes penge til Pakistan. Det bemærkes hertil, at ovennævnte selskab blev stiftet den 11/8-2011, hvorfor de ikke ligger inde med oplysninger for overførsler før stiftelsestidspunktet.

Der er fremsendt dokumentation for forhandlinger med tysk firma omkring køb af maskine, bilag 7 og mailkorrespondance omkring transportomkostninger, bilag 8 og 9. Dokumentationen vedrørende maskinen i Tyskland er fra maj 2010, bilag 7. Mailkorrespondance omkring transport, er i bilag 8 fra maj til juni 2010 og i bilag 9 september 2010. I bilag 9 er et tilbud på transport og demontering af maskinen fra den 2010-03-06. Dette tilbud gælder i 30 dage. Prisen er her 160.000 EUR for demontering (dismantling) og 105.000 USD for transport. Det er uden transportforsikring og told.

Allerede på det tidspunkt, må det konstateres, at [person2] ikke havde midler til at få maskinen transporteret til Pakistan. Selve maskinen anføres i klagen til at koste 600.000 - 1.000.000 kr. De første indbetalinger på [person2] bankkonto er 2 mindre indbetalinger ultimo oktober 2010, først i november og december indgår indbetalingerne for 2010. Samlet er der indbetalt 771.200 kr. på [person2]s bankkonto i perioden 27/10-2010 til 1/3-2011. Det skal sammenholdes med, at pengene (nu 987.873 kr.) igen føres tilbage til Pakistan september 2011, januar og februar 2011. Den fremlagte dokumentation ved bilag 7-9 giver derfor ikke mening, da der allerede juni 2010 må være klart, at der ikke er finansiering til køb af maskinen og transporten til Pakistan. Der mangler en begrundelse for, hvorfor pengene er indsat flere måneder efter.

Der anføres i klagen, at "Der er ikke samme tradition for kontrakter og regler, hvorfor [person2] undervejs i forløbet også fandt det naturligt ikke al kræve kvitteringer og dokumentation for de løbende pengeoverførsler." Det må derfor antages at yderligere dokumentation fra Pakistan må være udarbejdet til brug for skattesagen, og derfor ikke kan tillægges værdi. Det henvises desuden til, at forslag til skatteansættelse er fra den 25/4-2014, og afgørelse først er den 10/11-2014, hvilket skyldes, at [person2] skulle have tid til at samle dokumentation.

SKAT indstiller derfor, at Skatteansættelsen fastholdes, da der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der alene er tale om en formuebevægelse.”

I udtalelse af 14. december 2016 har SKAT anført:

”Der er ændret forklaring.

SKAT finder det specielt bemærkelsesværdigt, at det først kommer frem den 17/9-2015, at [person2] ikke skulle købe maskinen alene. Dette sker efter, at SKAT har påpeget at hun ikke har haft råd til maskinen.

Det skal desuden bemærkes, at der af bankkontoudtoget fra Pakistan fremgår, at der månedligt tilskrives "profit", hvilket er beregnet som en % sats, se 4/1-2010. Hun har dermed taget rentefradrag uden at lade sig beskatte at "profit" fra Pakistan. For 2010 beløber det sig til ca. 1.300.000 rupees, svarende til ca. 80.000 kr. Der er ikke tale om en formuebevægelse, når hun flytter beløb benævnt "profit" til Danmark.

Ved at fremlægge bankkontoudtog fra Pakistan rejses der bare flere nye udokumenteret påstande.

• Det er ikke forklaret, hvorfor det var hende, der skulle stå som ejer af bankkontoen.

- Det syntes bemærkelsesværdigt, at de har valgt at lade bankkontoen stå i hendes navn, når hun ikke bor i Pakistan, og derfor har været nødsagt til at give ham en fuldmagt, og at bankkontoen står i en kvindes navn og ikke en mands navn, når det drejer sig om fælles bankkonto i et muslimsk miljø.

Lånet på 125.000 kr. er ikke dokumenteret ved lånedokument eller bankoverførsel og de 125.000 kr. og er først kommet ind i forklaringen her ved den supplerende klage, hvilket efter SKATs opfattelse er et forsøg på at få tingene til at hænge sammen.

SKAT finder det bemærkelsesværdigt, at [person2] kommer med et bud på maskinen på 135.000 EUR, og mener at det er inkl. demontering, når der er indhentet tilbud på demontering, der lyder på 160.000 EUR.

Kort:

Samlet er det fortsat SKATs vurdering, at der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der er tale om en formuebevægelse. SKAT indstiller derfor, at skatteansættelsen fastholdes. Der er her lagt vægt på:

I udtalelse af 4. maj 2017 har SKAT anført:

”Vedrørende [Politiet]

Det fremsendte brev af 4/6-2013 fra [Politiet]et er ved en fejl ikke blevet journaliseret på [person2], og har derfor ikke indgået i sagen.

Det er ikke SKATs opfattelse, at Politiets brev af 26/6-2013 indikere, at der har været en forudgående dialog mellem SKAT og Politiet vedrørende [person2]. Når Politiet får kendskab til oplysninger, der kan have betydning for SKATs arbejde, er det normal procedure, at oplysningerne videresendes til SKAT.

Ugyldighed, fristovertrædelse af 3-måneders kendelsesfrist

I mail af 1/10-2014 skriver [person2] til advokat [person14]:

Hej [person14], det her ikke været muligt at få fat i dokumenter inden den 8/10, jeg har talt med [person16] i dag og bedt om at udsætte det i 14 dage, altså frem til den 22/10. Det har hun sagt god for, men behøver det skriftligt fra dig, kan du være sød at skrive en mail til [person19].

I mail af 1/10-2014 skriver advokat [person14] til SKAT:

Jeg skal med nærværende anmode om udsættelse i yderligere 14 dage mhp at skaffe den nødvendige dokumentation fra Pakistan -forsat mod, at SKAT herefter har en måned til at sagsbehandle indsigelsen.

Der henvises til SKATs sagsnotat side 6.

SKAT har derfor en måned fra den 22/10-2014 til at træffe afgørelse. Da der er truffet afgørelse den 10/11-2014 er det inden for kendelsesfristen. Afgørelsen er dermed ikke ugyldig.

Ugyldighed, fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist

I brev af 27/6-2014 fra [Politiet] omtales indsætninger på 808.800 kr. i perioden 27/10- 2010 til 10/8-2011. På det tidspunkt har SKAT ikke sagen oplyst, idet SKAT ikke har oplysninger om de enkelte indbetalinger. Forslaget lyder da også på et andet beløb, nemlig 846.300 kr. Derfor er den 27/6-2014 ikke kundskabstidspunktet.

I brev af 4/7-2014 fra [Politiet], omtales beløb på i alt 987.683 kr. De vedrører beløb overført til Pakistan. [person2] er ikke beskattet af overførsler TIL Pakistan, allerede derfor er 4/7-2014 ikke kundskabstidspunktet.

Det er SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet er på det tidspunkt, hvor SKAT er i besiddelse af bankkontoudtog. SKAT har bankkontoudtog for 2011 den 10/12-2013 og for 2010 den 23/4-2014. Der er sendt forslag den 25/4-2014, hvilket er indenfor 6-måneders varslingsfristen. Der er derfor ikke tale om ugyldighed.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”SKAT er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har følgende bemærkninger til forslaget:

Det materielle

SKAT kan tiltræde, at det må anses for godtgjort, at klager har haft til hensigt at starte en virksomhed med coating, og at hun i den forbindelse skulle købe en coatingmaskine. SKAT finder imidlertid, at pengestrømmen hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, da der ikke er tale om, at pengene er ført til Pakistan, hvor de udelukkende har stået på en konto i klageres navn, indtil de føres tilbage til Danmark.

For indkomståret 2010 er indstillingen fra Skatteankestyrelsen, at klager beskattes af udbetalt lån på 125.000 kr., da lånet ikke er dokumenteret. Beløbet på 125.000 kr. er kommet frem i klagen af den 17. september 2015. Dette skal ses i sammenhæng med, at der den 22. oktober 2014 er forklaret, at klager havde optaget et lån på ca. 200.000 kr. Lånet på 200.000 kr. var forklaringen på, hvorfor der indsættes ca. 200.000 kr. mere på klageres bankkonto, end hun skal overføre til andre ifølge mails, se således SKAT’s afgørelse side 8-9 og Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 11, 3. afsnit. Det er SKAT’s opfattelse, at den første forklaring må lægges til grund, og at klager derfor skal beskattes af et udokumenteret lån på 200.000 kr.

Der er i Skatteankestyrelsens begrundelse bl.a. henvist til klagers pakistanske bankkontoudtog. Hertil skal bemærkes, at der ikke i sagen foreligger nogen pakistanske bankkontoudtog, hvor klager står som indehaver samt at pengene alene skulle tilhøre hende.

SKAT har lagt vægt på følgende:

Formalitet

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen og har ikke yderligere bemærkninger til dette klagepunkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”...

[person2], der er af pakistansk baggrund, besluttede i 2008 efter råd og vejledning fra en pakistansk forretningsforbindelse, [person18] - som i mange år havde været selvstændig med papirgenbrug og papir/karton i coating branchen - at opstarte egen virksomhed i Pakistan med fremstilling af papir/filter. Til brug herfor skulle der investeres i en stor coatingmaskine, som kostede ca. 600.000 - 1.000.000 kr. afhængig af stand og alder.

Til finansiering af maskinen optog [person2] i første omgang et lån i sin andelsbolig via [finans1], jf. bilag 2. Som det det fremgår af bilaget ansøgte hun om 570.500 kr. i andelsboliglån til "projekt i Pakistan"

Som det fremgår af SKATs afgørelse, indsattes lånet på [person2]s konto 23. december 2008.

Den oprindelige forretningsplan var, at coatingmaskinen skulle købes i Pakistan eller Kina, hvorfor [person2] skulle have overført finansiering til Pakistan. Da processen blev igangsat, havde [person2] ikke mulighed for at tage til Pakistan og åbne en bankkonto til brug for overførsel af pengene til køb af maskinen. Hun kontaktede derfor rejsebureauet [virksomhed2], CVR. Nr. [...1] ved [person15], som ud over at være specialiseret i rejser til bl.a. Pakistan også hjælper med pengeoverførsler til udlandet. Hun blev af [person15] oplyst om, at hun skulle overføre de ønskede beløb til [virksomhed2], som herefter ville overføre pengene til Pakistan via mindre beløb å ca. 10.000 kr. pr. overførsel.

Som det fremgår af vedlagte bilag 3 og bilag 4 foretog [person2] i slutningen af 2008 og 2009 en række netbanksoverførsler. Ifølge [person2]s oplysninger foretoges overførslerne til [virksomhed2]. [person2] har anmodet [finans1] om dokumentation herfor i form af udspecificerede kontoudtog for overførslerne. Endvidere har hun anmodet [virksomhed2] om at fremsende kvitteringer for overførslerne af hendes penge fra [virksomhed2] til Pakistan. Når jeg modtager disse bilag, vil jeg udarbejde en samlet oversigt over, hvor stort et beløb, der er overført til [virksomhed2] og frem­ sende denne til ankestyrelsen med bilag.

Alle overførsler fra [virksomhed2] til Pakistan skete ifølge [person2] til vekselererforretningen [...]. [person2]s fætter, [person13] afhentede alle pengene kontant i bankbutikken ved, at han for hver overførsel blev forsynet med en kode, som gav adgang til at modtage pengene.

[person2]s forretningsforbindelse, [person18] oprettede 29. december 2008 en bankkonto i [finans3] Limited i sin ven, [person17]s navn, hvorpå pengene løbene blev indsat af [person13]. Denne fremgangsmåde anvendtes, idet [person2] fortsat ikke havde mulighed for at rejse til Pakistan og åbne en konto i eget navn.

Jeg vedlægger som bilag 5 kontoudtog for kontoen i [finans3] Limited i [person17]s navn, hvoraf fremgår, at kontoen oprettedes 29. december 2008. Derudover kan af bilaget ses, at der løbende blev indsat penge på kontoen. [person2] har oplyst, at der på kontoen også blev indsat pengebeløb, som ikke tilhørte hende. Derudover blev indsat et lån fra [person18], idet hendes overførsler fra Danmark ikke var nok til at købe maskinen. [person2] er i gang med at indhente yderligere dokumentation fra Pakistan med specifikation af beløbene. Dette vil blive fremsendt til ankestyrelsen, når de foreligger.

I foråret 2009 tog [person2] til Pakistan, hvor hun oprettede sin egen konto i [finans7] i Pakistan, hvortil hendes penge inkl. lånet fra [person18] overførtes, jf. bilag 6 med kopi af kontoudtog. Efterfølgende skiftede [person2] bank to gange. [person2] er på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af kontoudskrifter fra disse banker.

[person2] har siden sagens start forgæves forsøgt at få yderligere oplysninger fra bankerne i Pakistan. Da hun ikke er i landet, er det ikke muligt for hende at få bankerne til at samarbejde om udlevering af yderligere kontoudtog/ specifikationer. [person2] vil i foråret d.å. tage til Pakistan for at få udleveret relevant dokumentation. Denne vil blive fremsendt til ankestyrelsen efter hendes hjemkomst.

[person2] måtte i slutningen af 2009/ starten af 2010 erkende, at kvaliteten på maskiner i asien var dårligere end vestlige maskiner, hvorfor hun iværksatte undersøgelser efter en coating­ maskine i Europa. Det lykkedes at finde en brugt maskine i Tyskland hos [virksomhed4] i [Tyskland]. Se bilag 7, hvoraf fremgår den indledende korrespondance med selskabet v/ [person20] om maskinen. [person2] startede samtidig med at undersøge priserne for transport af maskinen til Pakistan, som forventedes at fylde ca. 30 containere, jf. bilag 8.

Forhandlingerne med [virksomhed4] fortsatte hen mod tredje kvartal af 2010, se bilag 9.

For at have fuld finansiering til køb af maskinen ansøgte [person2] den 17. august 2008 om ekstra lån i sin andelslejlighed, jf. bilag 10. Som det fremgår af bilaget er formålet med lånet:

"Lån til køb af coatingmaske, i forbindelse med coating af genbrugspapir."

Som det fremgår af SKATs afgørelse, indsattes lånet på [person2]s konto 25. september 2010.

I starten af oktober 2010 opstod der uenighed om prisen på maskinen, se bilag 11, idet transportomkostningerne til Pakistan viste sig at være højere end forventet.

[person2] undersøgte i oktober/ november 2010 alternative leveringsmuligheder, men måtte i slutningen af 2010 erkende, at hun ikke kunne finansiere købet af den tyske maskine, og købet gennemførtes derfor ikke.

Samtidig med processen om køb af den tyske maskine, igangsatte [person2] overførsler af sine penge fra Pakistan til Danmark, så hun kunne betale for den tyske maskine. Den pakistanske bank ville ikke overføre det store beløb til Danmark, medmindre [person2] fysisk kom i banken og gav sit samtykke hertil. Derfor var [person2] nødsaget til at få [person13] til at hjælpe igen. Fætteren havde fuldmagt til at foretage lokale hævninger på [person2]s pakistanske konto. Det aftaltes derfor igen i samråd med [virksomhed2], at pengene skulle overføres via deres assistance i mindre beløb til Danmark. Som det bl.a. fremgår af bilag 12 var der problemer med at få pengene, men i efteråret 2010. l foråret 2011 lykkedes det for [virksomhed2] at få pengene til Danmark. En del af pengene overførtes direkte til [person2]s konto, og en del afhentede [person2] kontant hos [virksomhed2], hvorefter pengene indsattes på hendes konto. Det er disse tilbageførsler af [person2]s penge fra Pakistan til Danmark, som SKAT i sin afgørelse af 10. november 2014 anser som skattepligtig indkomst.

[person2] er i gang med at indhente dokumentation fra [virksomhed2] med specifikation af overførslerne fra Pakistan til Danmark i efteråret 2010/ foråret 2011. Disse vil blive fremsendt til ankestyrelsen, når de foreligger.

I 2011/2012 lykkedes det for [person2] at finde en coating maskine i Pakistan. Maskinen skulle betales i Pakistan, hvorfor der igen skulle overføres penge til Pakistan. Denne gang havde [person2] en konto i Pakistan, hvortil pengene kunne overføres direkte. Som det fremgår af SKATs afgørelse overførtes der i alt i 2011/ 2012 987.873 kr. til Pakistan.

Det gøres gældende, at de kontante indsættelser på [person2]s konto i indkomstårene 2010 og 2011 er skattefrie formuebevægelser omfattet af statsskattelovens § 5.

Beløbene er ene og alene udtryk for en omfordeling af [person2]s formue, jf. ovennævnte gennemgang af sagen, først med overførsler af pengebeløb fra Danmark til Pakistan i 2008/2009 og derefter tilbageførslen af beløbene til Danmark i 2010/2011, hvorfor disse ikke herved kan ændre status fra skattefrie formuebevægelser til skattepligtige indtægter omfattet af statsskattelovens § 4.

[person2] har ikke forsøgt at skjule overførslerne, men har hele vejen handlet ud fra sin forretningside. Desværre er der undervejs opstået mange forhindringer, først og fremmest da pengene skal overføres til Pakistan i 2008/ 2009. Pakistan er ikke at sammenligne med Danmark hvad angår bank og forretning, og det er i den del af verden helt naturligt at pengeoverførsler fra vesten foregår via vekselererforretninger, og at en lokal forbindelse (ven, familie eller bekendt) afhenter pengene kontant i den lokale vekselererforretning. Der er ikke samme tradition for kontrakter og regler, hvorfor [person2] undervejs i forløbet også fandt det naturligt ikke at kræve kvitteringer og dokumentation for de løbende pengeoverførsler. Hun havde en ide - at købe en coating maskine og anvendte undervejs i processen de kontakter, hun havde kendskab til.

SKAT anfører i sin afgørelse, at [person2]s overførsler i 2008/2009 til [virksomhed2] er udokumenteret. Som anført ovenfor vil der blive fremsendt dokumentation herfor.

Endvidere vil [person2] i foråret d.å. ved at rejse til Pakistan indhente dokumentation fra de pakistanske banker for pengeoverførslerne samt for lånet fra hendes forretningsforbindelse, [person18].

Endvidere skal det anføres, at SKAT i sin afgørelse skriver, at [person2] udtrykkeligt sagde, at SKAT skulle anvende kurser fra en hjemmeside, som viste sig at være en pornoside. Havde SKAT gjort sig den ulejlighed at google "[...]", havde man på få sekunder været inde på www. [...com], som er en international anerkendt kæde af vekselererforretninger.”

I supplerende indlæg af 17. september 2015 har repræsentanten anført:

”Som det fremgår af mit tidligere klageindlæg på side 2, 2. og 3. afsnit foretog [person2] i slutningen af 2008 og 2009 en række netbanksoverførsler til [virksomhed2]. I klagen havde jeg fejlagtigt – som anført af SKAT i brev af 27. februar 2015 - anført [virksomhed2]s (nu [virksomhed2] ApS) nuværende CVR-nr.[...2], jf. bilag 13.

Som det fremgår af bilag 14 var [virksomhed2]s (Afsluttet [virksomhed1] ApS) daværende CVR-nr. [...3]. Selskabet eksisterede under dette CVR-nr. i perioden 31.december 2006 – 19. august 2013.

[finans1] har fremsendt vedlagte specifikation, jf. bilag 15 . Dette materiale er de enkelte trans- aktioner på [person2]s konto specificeret. Specifikationen skal sammenholdes med tidligere fremlagte bilag 3 og 4 med kontoudskrifter fra [person2]s konto.

Som det fremgår af bilag 15, blev der den 17. december 2008 overført 88.000 kr. til konto tilhørende ”Afsluttet [virksomhed1] ApS” (tidligere [virksomhed2], CVR-nr. [...3]). Der blev igen overført penge til rejseselskabet to gange den 30.december 2008 (137.931 kr. og 357.000 kr.) og den 14. august 2009 (6.900 kr.). De to posteringer af den 30.december 2008 fremgår ikke tydeligt af bilag 3. Baggrunden for overførslerne er, at der den 23.december 2008 indgik 550.000 kr. på kontoen (lån i [finans1]). Et beløb på 495.000 kr. blev samme dag hævet fra kontoen. Banken videreførte herefter i alt 495.000 kr. (137.931 kr. + 357.000 kr.) den 30. december 2008 til ”Afsluttet [virksomhed1] ApS” (tidligere [virksomhed2], CVR-nr. [...3]).

[person2] hævede derudover kontant den 11. maj 2009 to beløb på 5.500 kr. og 9.500 kr., jf. bilag 4 og 15, som hun tog med til Pakistan til brug for køb af coating maskinen. [person2] har efterfølgende fået nyt pas, hvorfor stemplet fra rejsen i maj 2009 ikke fremgår af hendes nuværende pas. Hun er endvidere ikke længere i besiddelse af rejsepapirer, som kan dokumentere, at hun - umiddelbart efter at have foretaget de kontante hævninger - tog til Pakistan.

Der blev igen hævet kontantbeløb den 3. november 2009 på 10.000 kr. og 54.000 kr., jf. bilag 4 og 15, som [person2] tog med til Pakistan dagen efter - også til brug for køb af coating maskinen. Der vedlægges som bilag 16 kopi af hendes nye pas med dokumentation af indrejsestempel til Pakistan den 4. november 2009, som er dagen efter, at hun hævede pengene kontant i Danmark.

[person2] har oplyst, at der formentlig yderligere er overført mindre beløb til Pakistan i 2009, men det har ikke været muligt for banken at fremkomme med yderligere specifikationer herfor.

Der er således i hvert fald hævet og overført mindst 668.831 kr. fra [person2]s konto i Danmark til brug for projektet i Pakistan i 2008 og 2009. Dertil kommer overførsler af yderligere mindre beløb, som det ikke har været muligt at fremkomme med dokumentation for.

Alle overførsler til Pakistan skete via [virksomhed2]s (Afsluttet [virksomhed1] ApS) mellemkomst. Efter at [person2] havde overført pengene til [virksomhed2] (Afsluttet [virksomhed1] ApS) bistod selskabet med at videreføre pengene til Pakistan, ved at overføre mindre beløb a ca. 10.000 kr. af gangen. [person2]s fætter, [person13] afhentede derefter pengene kontant i bankbutikken [...] i Pakistan som forklaret i tidligere klageindlæg. Der vedlægges som bilag 17 kopi af mailkorrespondance mellem [person2] og [virksomhed2] med kvitteringer for nogle af overførslerne af [person2]s penge fra [virksomhed2] til Pakistan. [person2] er desværre ikke længere i besiddelse af alle kvitteringer for overførslerne i 2008 og 2009 af penge til Pakistan.

Pengene blev indsat på konto i [person17]s navn (bilag 5). Som beskrevet i min klage af 5. februar 2015 tilhørte alle beløb på kontoen ikke [person2]. Det skal endvidere præciseres, at [person2]s forretningsforbindelse [person18] også overførte penge på kontoen, idet parterne havde aftalt, at de sammen skulle købe en coating maskine. [person2] skulle ikke købe maskinen alene. Slutbeløbet på kontoen i start april på 18.629.000 pakistanske rupees (svarende til ca. 1.304.030 kr.) tilhørte således både [person2] og [person18], idet de sammen skulle købe en coating maskine i ejerforholdet 1.

Der vedlægges som bilag 18 kopi af kontoudskrifter for [person2]s konto i [finans7] i Pakistan. Som det fremgår af side 1 blev [person2]s og [person18]s penge, i alt 18.600.000 pakistanske rupees den 14. april 2009 overført fra [person17]s konto til den nyåbnede konto i [finans7]. Der er tidligere som bilag 6 fremlagt to sider kontoudtog fra kontoen. Det nye bilag 18 kan således erstatte bilag 6.

[person18] og [person2] søgte i foråret 2009 efter en coating maskine i Pakistan. Der blev løbende hævet penge på kontoen til bl.a. betaling af agenter og andre udgifter i forbindelse med undersøgelser efter en maskine. [person18] stod for alle betalinger m.v.

Den 2. december 2009 åbnede [person2] en ny konto i Pakistan, jf. bilag 19 i [finans6] Ltd.. Det var fortsat [person18] som havde adgang til at hæve af de fælles penge og styre økonomien omkring købet af maskinen.

Da det i slutningen af 2009 fortsat ikke var lykkedes for [person2] og [person18] at finde en coating maskine, investerede [person18] på vegne af dem begge i en række gødningsprojekter i Pakistan. Dette er grunden til, at der på kontoen er en del indsættelser og hævninger, idet der løbende blev hævet på kontoen til udgifter til projekterne og løbende indsat penge ved salg af gødning. Til orientering kan oplyses, at parterne ikke oppebar fortjeneste på gødningsprojektet.

[person2] kan ikke præcist erindre, hvornår gødningsprojektet startede. Det er således muligt, at enkelte indsættelser/ hævninger på kontoen i [finans7] også vedrører gødningsprojektet, men hovedparten af aktiviteten omkring gødningsprojektet foregik efter, at hun havde åbnet kontoen i [finans6] Ltd..

Som beskrevet i tidligere klageindlæg tilbageførte [person2] sine penge fra Pakistan til Danmark i efteråret 2010/ foråret 2011 igen via [virksomhed2]. Det er disse tilbageførsler, som SKAT anser [person2] for at være skattepligtig af. Baggrunden for tilbageførslen af pengene til Danmark var som bekendt, at [person2] og [person18] havde fundet en maskine i Tyskland, som de ønskede at købe. [person2]s penge skulle derfor tilbageføres til Danmark, idet hun skulle stå for betaling af maskinen i Tyskland via overførsel af pengene fra Danmark, mens [person18] skulle stå for betaling af transport af maskinen til Pakistan samt opsætning af maskinen i Pakistan.

Der blev tilbageført i alt 846.300 kr. fra Pakistan til Danmark i 2010/2011. Heraf var et beløb på ca. 125.000 kr. et lån fra [person18], idet parterne forventede at [person2]s andel af udgifterne til maskinen i Tyskland ville beløbe sig til ca. 1.000.000 kr. (846.300 kr. + de 150.000 kr., som [person2] kort forinden havde lånt i [finans1]). Der blev ikke udarbejdet lånedokument for lånet fra [person18] på 125.000 kr.

Hvis lånet fra [person18] på 125.000 kr. fratrækkes de 846.300 kr. er der 696.300 kr. tilbage, hvilket nogenlunde svarer til det beløb, som [person2] overførte til Pakistan i 2008/2009.

Pengene blev overført til Danmark via pakistanske mellemmænd, som fik overført mindre beløb til deres konti. Herefter blev alle beløb overført til [virksomhed2] som igen videreførte beløbene til [person2] i Danmark. Baggrunden for denne fremgangsmåde var, at banken i Pakistan ikke ville acceptere, at der blev overført så store beløb til Danmark uden at [person2] godkendte overførslen fysisk i banken i Pakistan. [person2] havde ikke mulighed for at tage til Pakistan i den periode, så hun stolede på [virksomhed2], da de orienterede om, at de kunne bistå med denne fremgangsmåde.

Der er tidligere som bilag 12 fremlagt kopi af mailkorrespondance mellem [person2] og [virksomhed2], hvori [virksomhed2] orienterede [person2] om hvilke personer, der skulle have overført penge fra hendes konto i Pakistan til Danmark:

Alle ovennævnte overførsler blev efterfølgende foretaget af [person2]s fætter, Mobashar As- lam i Pakistan, idet han havde fuldmagt til kontoen. Overførslerne fremgår af bilag 19:

Som det fremgår, er der overensstemmelse mellem mails fra [virksomhed2] (bilag 12) og det samlede beløb på 6.228.600 pakistanske rupees, svarende til ca.389.910 kr., som faktisk overførtes fra [person2]s konto (bilag 19) til mellemmænd, som herefter sendte pengene videre til [virksomhed2] i Danmark.

De resterende beløb blev overført på samme måde fra kontoen i Pakistan til Danmark via [virksomhed2]s mellemkomst.

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for alle overførsler til/fra [virksomhed2], idet det nye selskab, [virksomhed2] ApS ikke længere er i besiddelse af materiale fra det gamle selskab. [person15] fra [virksomhed2] har dog i vedlagte bilag 20 bekræftet, at have bistået [person2] med at overføre hendes penge først fra Danmark til Pakistan og derefter fra Pakistan til Danmark.

Alle beløb som blev overført til Danmark i 2010/2011 er således en del af [person2]s tidligere formue, som stammer fra lån og opsparing.

[person2] fik overført pengene fra [virksomhed2] til sig selv på to måder. Dels ved at [virksomhed2] lavede døgnboksindbetalinger, jf. bilag 15 (benævnt ”døgnboksindbetaling”), og dels ved at pengene blev videregivet til [person2] kontant, hvorefter hun indsatte pengene på sin konto, jf. bilag 15 (benævnt” kontant indbetaling”).

SKAT gør i sit brev af 27. februar 2015 gældende, at prisen for maskinen i Tyskland var langt højere end de midler, som [person2] havde til rådighed. Dette er ikke korrekt. Som det fremgår af bilag 11 bød [person2] 135.000 EUR for maskinen, men Mr. [person21] fra [virksomhed5] ville ikke gå under 150.000 EUR. [person20] fra [virksomhed5] havde overfor [person2] tidligere i forhandlingerne givet udtryk for, at prisen på 150.000 EUR var inklusiv demontering af maskinen. Handlen faldt definitivt til jorden, da det viste sig, at Mr. [person21] ikke ville acceptere, at prisen for maskinen på 150.000 EUR var inkl. demontering. Da dette blev klart for [person2] måtte hun trække sig fra handlen.

Det var mellem [person2] og [person18] – som beskrevet ovenfor - aftalt, at [person2] skulle betale for maskinen i Tyskland, og at [person18] skulle afholde alle udgifter til transport og opsætning af maskinen i Pakistan. Dette er baggrunden for, at kun [person2]s penge og et lån fra [person18] på 125.000 kr. blev overført til Danmark, idet [person18] selv skulle afholde sine udgifter i Pakistan. Havde prisen holdt, som først forventet af parterne, ville den samlede pris inkl. demontering, levering og opsætning have været ca. 2.000.000 kr., hvoraf [person2] skulle have afholdt halvdelen af udgifterne, svarende til ca. 1.000.000 kr., som hun havde på kontoen efter tilbageførslen af sine penge fra Pakistan i 2010/ 2011 inkl. lånet fra [finans1] på 150.000 kr. og lånet fra [person18] på 125.000 kr.

Det gøres på baggrund af ovenstående fortsat gældende, at de kontante indsættelser på [person2]s konto i 2010 og 2011 er skattefrie formuebevægelser omfattet af statsskattelovens § 5.”

I supplerende indlæg af 28. april 2017 har repræsentanten anført:

”SKAT fremsendte forslag til afgørelse i sagen den 25. april 2014, jf. bilag 21.

Den 16. juni 2014 bad advokat [person14] om fristudsættelse på vegne [person2], jf. bilag 22. Hertil svarede SKAT:

”Der lyder godt at hun får faglig bistand. Men det er i sidste øjeblik.

Forslaget er fra den 25. april 2014, og efter Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, skal jeg træffe afgørelse inden 3 måneder herfra.

Så jeg er faktisk ved at træffe en afgørelse.

Jeg vil derfor anmode jer om at komme med en skriftlig anmodning om udsættelse af fristen til en fastsat dato, mod at SKAT så får en 1 måned til at behandle indsigelsen (dog ikke juli, da der er ferie), uden at der dermed indtræder forældelse. ...”

Hertil sendte advokat [person14] brev den 24. juni 2014, hvori han anmodede om, at sagen blev udsat til den 15. august 2014 og at SKAT derefter fik en måned til at behandle indsigelser uden der ville indtræde forældelse, jf. bilag 22.

Den 15. august 2014 indsendte advokat [person14] mail til SKAT, hvori han bad om et møde, jf. bilag 23.

Den 8. september 2014 blev der holdt møde om sagen, jf. bilag 24. Og den 9. september 2014 bad advokat [person14] om udsættelse af svarfristen til den 8. oktober 2014 mod at SKAT derefter fik en måned til at behandle indsigelsen, jf. bilag 25. den 11. september 2014 fulgte SKAT op på anmodningen og fastsatte en endelig svarfrist til den 8. oktober 2014, jf. bilag 26.

SKAT traf afgørelse den 10. november 2014, jf. bilag 1.

SKAT har i brev af 3. marts 2017 oplyst, at de eneste drøftelser mellem SKAT og [Politiet] er [Politiet]s brev af 26. juni 2013 samt en telefonsamtale den 9. april 2014, jf. bilag 27 og 28. [Politiet] har som led i meroffentlighed overfor mig oplyst, at der blev sendt et brev 4. juli 2013, jf. bilag 29. Det ligger således fast, at der mellem [Politiet] og SKATs Øko Krim har været yderligere dialog, end SKAT har oplyst overfor mig. Da [Politiet] har valgt alene at fremsende 1 brev som led i meroffentliged kan det ikke derudaf udledes, om der har været yderlig korrespondance eller dialog mellem SKAT og [Politiet]. Men det ligger fast, at der har været yderligere korrespondance mellem SKAT og [Politiet] end brevet af 26. juni 2013, som hævdet af SKAT. Indholdet af brevet af 26. juni 2013 indikerer også, at der har været en forudgående dialog mellem SKATs Øko Krim og politiet – således er der ingen nærmere indledning eller forklaring på, hvorfor der fremsendes oplysninger vedrørende [person2], eller oplysninger om [person2].

[person2] var omfattet af den forkortede ligningsfrist

[person2] var i indkomstårene 2010 og 2011 omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. BGK nr. 534 fra 2013.

...

SKAT har truffet sin afgørelse under hensyntagen hertil, jf. bilag 1, side 2, 7.-8. afsnit.

Fristovertrædelse af 3-måneders kendelsesfrist medfører ugyldighed

SKAT var, som det fremgår af agterskrivelsen, opmærksom på, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 skulle overholdes for at afgørelsen kunne træffes lovligt. Konkret omtalte SKAT 3-måneders kendelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt.

...

3-måneders kendelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut, og kan kun fraviges såfremt skatteyder anmoder herom, og såfremt SKAT finder det godtgjort, at en fristudsættelse har betydning for skatteyderens mulighed for at varetage sine interesser.

3-måneders kendelsesfristen udløb den 25. juli 2014. Inden da havde [person2]s advokat bedt om fristudsættelse, hvilken anmodning var imødekommet med den klausul at SKAT efterfølgende skulle have 1 måned til at udarbejde afgørelse. Som det fremgår af ovennævnte redegørelse for forløbet havde SKAT fastsat en endelig frist til den 8. oktober 2014, hvorefter det var aftalt, at SKAT havde en måned til at træffe afgørelse.

Den aftalte frist udløb derfor den 8. november 2014.

Kendelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. og den aftalte tillægsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., var derfor udløbet, da SKAT traf afgørelse den 10. november 2014. SKATs afgørelse af 10. november 2014 er derfor ugyldig og de foretagne forhøjelser af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skal derfor nedsættes til 0 kr.

Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed

Som der fremgår af ovenstående modtog SKAT – i hvert fald – den 26. juni 2013 orientering fra [Politiet] om de overførsler, der har ført til den foretagne forhøjelse af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011.

Hvorvidt der forud for den 26. juni 2013 har været drøftelser og udveksling af oplysninger mellem [Politiet] og SKATs Øko Krim er usikkert, idet det ligger fast at SKAT ikke har journaliseret alle breve, jf. bilag 29 cf. bilag 27. Henset til indholdet af brevet den 26. juni 2013 har det formodningen for sig, at der må have været anden forudgående kontakt mellem de to myndigheder.

Som det fremgår ovenfor i gengivelsen af § 27, stk. 2, skal SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, fremsende varsel til skatteyderen.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person2]s skatteansættelse for 2010 og 2011, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det bestrides, at SKAT eller Skatteministeriet har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder overholdelse af 6-månedersfristen i stk. 2, er overholdt.

Der skal her for det første henses til, at der gik 10 måneder fra [Politiet]s brev af 26. juni 2013 til SKAT den 25. april 2014 udarbejde forslag til afgørelse.

Videre skal der for det andet henses til, at der foreligger tvivl om, i hvilket omfang SKATs Øko Krim og [Politiet] har drøftet sagen og udvekslet oplysninger forud for den 26. juni 2013. Det påhviler SKAT at afkræfte den tvivl, der er herom.

SKATs afgørelse er derfor ugyldig og de foretagne forhøjelser af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skal derfor nedsættes til 0 kr.

Bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse

SKAT har udtrykt undren over de af SKAT hævdede skiftende forklaringer. Det bemærkes hertil, at SKATs udtalte undren desværre ikke undrer [person2], idet det er hendes opfattelse af sagsbehandlerne på intet tidspunkt har ønsket at forstå hende eller det forløb hun har redegjort for. Og når det så er sagt, så har det samlede billede af forløbet med lån, overførsler og investering m.v. været det samme fra starten. Det er derfor ikke grund til at betvivle rigtigheden af [person2]s redegørelse for forløbet.

[person2]s personlige bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse er copy/pasted her:

Hvorfor der står ”profit” på kontoudtoget?

• Enten kan man få renter.

• Eller et ”profit beløb om måneden eller om året” ifølge aftale med banken.

• Igen vil jeg gerne klargøre at dette ikke er nye oplysninger. [person19] blev underrettet om dette under mødet sammen med advokat [person14].

Mine bemærkninger til SKAT´s punkt 1-4:

• Punkt nr. 1 modsiges i punkt nr. 4.

• Det fremgår tydeligt af dokumentationen af kontoudtog, at jeg imellem 2008-2009 har overført 668.831 kr. (dertil kommer små beløb der ikke kan dokumenteres) slutbeløb på fælleskonto 1.304.030 kr. Dvs. ud af 1.304.030 kr. minus 668.831 kr. ([person2]) er der 635.199 kr. som er Siddiques penge. (henvis til bilag 18)

• Underhold af familie ma. NEJ.

• Indtægter/udgifter fra gødningsprojektet fremgår ligeledes af kontoudtog som løbende bevægelser.

• Jeg har ikke oppebåret fortjeneste på gødningsprojektet ifølge Siddique (da det er ham der har stået for det)

• Bankkonto er i mit navn ifølge aftale mellem jeg og Siddique.

• Fuldmagt er netop så pengene kan administreres til gødningsprojektet mm. (agenter)

• På denne måde sikre vi os begge tilgang til vores fælles penge.

Dokumentation for lånet på ca. 125.000kr.

• Under mødet med SKAT med tilstedeværelse af [person19], [person16], [person14] og mig, omtales lånet.

• [person14] og jeg tilbyder, at jeg fremskaffer dokumentation for lånet, hvortil vi får af vide af [person19], at dette kan være et forsøg på et falsk fabrikat.

• Som tidligere nævnt, er lånet ikke først kommet frem i den supplerende klage. (SKAT´s afgørelse pkt. 2)

Bemærkninger til SKAT om tilbud på maskinen til 160.000 og 135.000 EUR

• Mail korrespondancen mellem [person20], [person21] og jeg viser tydeligt at tilbud om demonteringen af maskinen er indhentet sent i forhandlingerne.

• Korrespondancen mellem [person20], [person21] og jeg har været tydelig nok til at prisen kunne forhandles til 135.000 EUR inkl. demontering, hvorefter jeg vælger at tage til Tyskland for at tilse maskinen efter forhandlinger på mere end 10 måneder.

• Ifølge [person20] var der en deadline på kontrakten mellem køber af fabrikken og [person21] til at flytte maskinen fra fabrikken. [person20] oplyser mig at [person21] er nødsaget til at få maskinen demonteret inden for denne deadline. Dermed ville jeg undgå udgifter til demonteringen, så min pris for demonteret maskine ville have været 135.000 EUR”

Klagerens repræsentant har i bemærkninger til SKATs udtalelse anført:

”Ad 3 måneders kendelsesfrist

SKAT har 8. februar 2017 giver undertegnede fuld aktindsigt i SKATs sagsakter i [person2]s sag, herunder oversigt over akterne i sagen (vedlagt). Som det fremgår heraf, er der ikke modtaget eller sendt mails, breve eller lignende 1.10.2014 og SKAT har da heller ikke i den fulde aktindsigt fremsende sådanne mails m.v. Det fastholdes, at SKAT ikke har godtgjort, at 3-månedersfristen er overholdt.

Ad 6 måneders varslingsfristen

Der henvises til det i indlægget af 28. april 2017, idet det bemærkes, at bevisbyrden for kundskabstidspunktet påhviler SKAT – og hvad der nærmere er udvekslet af oplysninger og drøftet mellem SKATs Økokrim og politiet er uvist. Denne uvished understøtter i sig selv, at SKAT ikke har godtgjort, at fristen er overholdt.

Og når det så er sagt, så løber kundskabstidspunktet ikke fra det tidspunkt SKAT modtager alle oplysninger i sagen, men som Mette Holm Høgsbro skriver det: ”Bestemmelsen kræver således kun ”kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse”, ikke kundskab om, at der f.eks. kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.”

Det bestrides derfor fortsat, at SKAT har godtgjort, at betingelserne iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldt – såvel som efter stk. 1, jf. tidligere indlæg.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat har repræsentanten anført:

”SKAT har 5. februar 2017 givet undertegnede fuld aktindsigt i SKATs sagsakter vedrørende [person2]s sag, jf. bilag vedlagt mail af 7. juni 2017. På min forespørgsel i mail af 24. februar 2017 har SKAT i brev af 3. marts 2017 gentaget, at det fremsendte materiale var ”det fulde sagsmateriale vedrørende selve skattesagen.”, jf. bilag 27. Det gøres på den baggrund gældende, at Skatteankestyrelsen – og i sidste ende Landsskatteretten – skal afgøre sagen ud fra dette materiale, jf. SKATs Jur. Vejl. A.A.7.7.

Det skal i lyset af drøftelserne på mødet oplyses, at da pengene blev overført til Pakistan var det med henblik på investering i coatingmaskinen, som redegjort for i klagen – ikke investering i gødning.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”Ad lån på 2.100.000 PKR

[person18] har afgivet erklæringen i bilag 30 for den stedlige judicielle myndighed i Pakistan. Det fremgår af erklæringen, at [person2] i efteråret lånte 2.100.000 PKR. Det er det lån, der er omtalt i indlægget af 17. september 2015, side 3. Det gøres gældende, at lånet med bekræftelsen for den stedlige judicielle myndighed – formentlig svarende til en notar – med den retslige standard, der er indeholdt deri og det forhold, at [person2] er juridisk forpligtet til at tilbagebetale lånet, skal anerkendes som et lån i relation til nærværende klagesag.

Ad kort ligningsfrist

Følgende fremgår af § 3 i bek. 1095/2005 om kort ligningsfrist:

”Ekstraordinær ansættelse

§ 3 Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.”

Skatteankestyrelsen har forslaget til afgørelse side 31, 7. afsnit anført, at det følger af bekendtgørelsen og historikken bag den, at alene betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og ikke fristreglerne i stk. 2, skal være opfyldt, for at der ekstraordinært kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen.

Videre har Skatteankestyrelsen side 32, 6. afsnit anført, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke gælder, hvis forhøjelsen er varslet inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det gøres gældende, at ingen af Skatteankestyrelsens to betragtninger har støtte i bekendtgørelsen 1095/2005 § 3 eller i retspraksis.

Østre Landsret har i dom af 13. oktober 2017, side 5, 1. afsnit fastslået, at såvel betingelserne i § 27, stk. 1 som i stk. 2, skal være opfyldt for at der kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen. (kopi af dommen vedlægges) Det skal nævnes, at sagen specifikt vedrørte fortolkningen af bekendtgørelsen.

Det gøres derfor gældende, at det af ordlyden i § 3 og landsretspraksis herom følger, at betingelserne i § 27, stk. 1 såvel som i stk. 2, skal være opfyldt for at der kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk. 1 eller i stk. 2, jf. nedenfor.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det bestrides således, at [person2] har handlet groft uagtsomt ved at låne 2.100.000 PKR fra [person18] og så ikke selvangivet lånet som indkomst. Henset til den nu fremlagte judicielle erklæring om lånet, gøres det gældende, at allerede af den grund er der intet som helst grundlag for at anse [person2] for at have handlet uagtsomt endsige groft uagtsomt – hun har lånt et beløb af sin forretningsforbindelse, som hun er forpligtet til at betale tilbage.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunktet i 2011 for indkomståret 2010, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt – ikke i 2017. Det fastholdes derfor også af denne grund, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse overhovedet ikke forholdt sig til de af [person2] rejste fristproblemer ifht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Jeg skal her redegøre for disse fristproblemer.

Fristovertrædelse af 3-måneders kendelsesfrist medfører ugyldighed

SKAT var, som det fremgår af agterskrivelsen, opmærksom på, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 skulle overholdes, for at afgørelsen kunne træffes lovligt. Konkret om- talte SKAT 3-måneders kendelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder:

” Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

3-måneders kendelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut, og kan kun fraviges såfremt skatteyder anmoder herom, og såfremt SKAT finder det godtgjort, at en fristudsættelse har betydning for skatteyderens mulighed for at varetage sine interesser.

3-måneders kendelsesfristen udløb den 25. juli 2014. Inden da havde [person2]s advokat bedt om fristudsættelse, hvilken anmodning var imødekommet med den klausul, at SKAT efterfølgende skulle have 1 måned til at udarbejde afgørelse. Som det fremgår af ovennævnte redegørelse for forløbet havde SKAT fastsat en endelig frist til den 8. oktober 2014, hvorefter det var aftalt, at SKAT havde en måned til at træffe afgørelse.

Den aftalte frist udløb derfor den 8. november 2014.

Kendelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. og den aftalte tillægsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., var derfor udløbet, da SKAT traf afgørelse den 10. november 2014. SKATs afgørelse af 10. november 2014 er derfor ugyldig, og de foretagne forhøjelser af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skal derfor (også) af denne grund nedsættes til 0 kr.

SKAT har i udtalelse af 4. maj 2017 omtalt en mail, SKAT skulle have modtaget fra advokat [person14] 1. oktober 2014 om fristudsættelse.

SKAT har 5. februar 2017 givet undertegnede fuld aktindsigt i SKATs sagsakter vedrørende [person2]s sag, jf. bilag 31 (tidligere fremlagt ubilageret med mail af 7. juni 2017). På min forespørgsel i mail af 24. februar 2017 har SKAT i brev af 3. marts 2017 gentaget, at det fremsendte materiale var ”det fulde sagsmateriale vedrørende selve skattesagen.”, jf. bilag 27. Det gøres på den baggrund gældende, at Skatteankestyrelsen – og i sidste ende Landsskatteretten – skal afgøre sagen ud fra dette materiale, jf. SKATs Jur. Vejl. A.A.7.7. Og heri findes den af SKAT angiveligt modtagne mail af 1. oktober 2014 ikke.

Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed

SKAT modtog – i hvert fald – den 26. juni 2013 orientering fra [Politiet] om de overførsler, der har ført til den foretagne forhøjelse af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011.

Hvorvidt der forud for den 26. juni 2013 har været drøftelser og udveksling af oplysninger mellem [Politiet] og SKATs Øko Krim er usikkert, idet det ligger fast at SKAT ikke har journaliseret alle breve, jf. bilag 29 cf. bilag 27. Henset til indholdet af brevet den 26. juni 2013 har det formodningen for sig, at der må have været anden forudgående kontakt mellem de to myndigheder.

Som det fremgår ovenfor i gengivelsen af § 27, stk. 2, skal SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, fremsende varsel til skatteyderen.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person2]s skatteansættelse for 2010 og 2011, jf. bek. 1095/2005 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder overholdelse af 6-månedersfristen i stk. 2, er overholdt.

Der skal her for det første henses til, at der gik 10 måneder fra [Politiet]s brev af 26. juni 2013 til SKAT den 25. april 2014 udarbejdede forslag til afgørelse.

Videre skal der for det andet henses til, at der foreligger tvivl om, i hvilket omfang SKATs Øko Krim og [Politiet] har drøftet sagen og udvekslet oplysninger forud for den 26. juni 2013. Det påhviler SKAT at afkræfte den tvivl, der er herom.

SKATs afgørelse er derfor også af denne grund ugyldig, og de foretagne forhøjelser af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skal derfor (også) af denne grund nedsættes til 0 kr.”

Repræsentanten har i bemærkninger til SKATs udtalelse anført:

”Ad Sagens materielle del

[person2] har lånt 2.100.000 PKR af [person18], hvilket han har afgivet erklæring om bilag 30 for den stedlige judicielle myndighed i Pakistan. Det fremgår af erklæringen, at [person2] i efteråret lånte 2.100.000 PKR. Det er det lån, der er omtalt i indlægget af 17. september 2015, side 3. Det gøres gældende, at lånet med bekræftelsen for den stedlige judicielle myndighed – formentlig svarende til en notar – med den retslige standard, der er indeholdt deri og det forhold, at [person2] er juridisk forpligtet til at tilbagebetale lånet, skal anerkendes som et lån i relation til nærværende klagesag.

Ad sagens formelle del

Der er enighed mellem SKAT, Skatteankestyrelsen og [person2] om, at hun var omfattet af den korte ligningsfrist for de to indkomstår og at SKAT skal godtgøre, at såvel betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 som i stk. 2, var opfyldt. I modsat fald er SKATs afgørelser ugyldige.

Her hører enigheden så også op.

SKAT og Skatteankestyrelsen mener, at betingelserne i § 27 er overholdt – det mener [person2] ikke.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk. 1 eller i stk. 2, jf. nedenfor.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det bestrides således, at [person2] har handlet groft uagtsomt ved at låne 2.100.000 PKR fra [person18] og så ikke selvangivet lånet som indkomst.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold mv.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunktet i 2011 for indkomståret 2010, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt – ikke i 2017.

Henset til den nu fremlagte judicielle erklæring om lånet, gøres det gældende, at allerede af den grund er der intet som helst grundlag for at anse [person2] for at have handlet uagtsomt endsige groft uagtsomt – hun har lånt et beløb af sin forretningsforbindelse, som hun er forpligtet til at betale tilbage. Selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at beviskravene for at anse lånet for et lån, ikke er opfyldt, så kan der ikke automatisk sættes lighedstegn mellem dette, og at [person2] i 2011 burde have indset, at der ikke var tale om et lån men en indkomst, som hun skulle have selvangivet.

Det fastholdes derfor, at SKAT ikke har godtgjort, at [person2] handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive lånet som indkomst.

Fristovertrædelse af 3-måneders kendelsesfrist medfører ugyldighed

Det fastholdes, at 3-måneders kendelsesfristen er overskredet, jf. tidligere indlæg herom.

Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed

Skatteankestyrelsen har i den supplerende indstilling side 5mf anført, at 6-måneders varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal regnes fra det tidspunkt,

”hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.”

Dette er i modstrid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og bestemmelsens ordlyd.

Det bestrides således, at starttidspunktet for beregning af 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Det af Skatteankestyrelsen side 5 mf anførte tidspunkt henfører sig til 1989-skattestyrelsesloven § 35, stk. 3, der lød:

”Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.”

Bestemmelsen i § 35 blev ændret ved lov nr. 381/1999, hvor bestemmelsen fik følgende formulering:

”Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”

Lovgiver ændrede derfor eksplicit, at fristen skulle løbe fra

”det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.”

til det tidspunkt, hvor

”den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om

det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34.”

Det bestrides derfor, at varslingsfristen efter § 27, stk. 2 i skatteforvaltningsloven er afhængig af, om SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder med hensyn til at foretage en vurdering af, om skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og give en begrundelse herfor, der opfylder forvaltningslovens bestemmelser.

Begyndelsestidspunkt for SKATs reaktionsfrist i dagældende § 35, stk. 3 i skattestyrelsesloven svarende til § 27, stk. 2 i skatteforvaltningsloven med lovændringen i 1999 begynder at løbe fra det

tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det gøres henset til lovgivers ændring af fristreglerne i 1999 og henset til beskyttelseshensynet bag fristreglerne gældende, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT modtog – i hvert fald – den 26. juni 2013 orientering fra [Politiet] om de overførsler, der har ført til den foretagne forhøjelse af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011.

Hvorvidt der forud for den 26. juni 2013 har været drøftelser og udveksling af oplysninger mellem

[Politiet] og SKATs Øko Krim er usikkert, idet det ligger fast, at SKAT ikke har journaliseret alle breve, jf. bilag 29 cf. bilag 27.

Henset til indholdet af brevet den 26. juni 2013 har det formodningen for sig, at der må have været anden forudgående kontakt mellem de to myndigheder.

Som det fremgår ovenfor i gengivelsen af § 27, stk. 2, skal SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, fremsende varsel til skatteyderen.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person2]s skatteansættelse for 2010 og 2011, jf. bek. 1095/2005 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder overholdelse af 6-månedersfristen i stk. 2, er overholdt.

Der skal her for det første henses til, at der gik 10 måneder fra [Politiet]s brev af 26. juni 2013 til SKAT den 25. april 2014 udarbejdede forslag til afgørelse.

Videre skal der for det andet henses til, at der foreligger tvivl om, i hvilket omfang SKATs Øko Krim og [Politiet] har drøftet sagen og udvekslet oplysninger forud for den 26. juni 2013. Det påhviler SKAT at afkræfte den tvivl, der er herom.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6. Og det må af official maximen og Ombudsmandens udtalelse fastslås, at det påhviler Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten at oplyse sagen på dette område.

Kan Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fra SKAT ikke opnå et sikkert grundlag for at konkludere, hvornår SKAT fra politiet havde kendskab til hvilke oplysninger, så foreligger der ikke den fornødne dokumentation for, at SKAT har overholdt fristreglerne.

SKATs afgørelse er derfor også af denne grund ugyldig, og de foretagne forhøjelser af [person2]s indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skal derfor (også) af denne grund nedsættes til 0 kr.”

Ved retsmødet har repræsentanten gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, som følge af begrundelsesmangler, idet SKATs afgørelse ikke indeholder begrundelse for overholdelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af eksempelvis SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger og dokumentationer anses det for godtgjort, at klageren har overført egne midler fra Pakistan til Danmark og at midlerne er indsat kontant på klagerens bankkonto. Der er henset til forklaringer afgivet af klageren samt den dokumentation, der er fremlagt i sagen, herunder kontoudtog fra klagerens danske og pakistanske bankkonti, oplysninger om overførsler til og fra [virksomhed2] samt dokumentation for overførsler til og fra Danmark, foretaget af [virksomhed2]. Der er endvidere henset til klagerens forklaringer om planlagt opstart af virksomhed i Pakistan og den foretagne låneoptagelse i klagerens andelsbolig i forbindelse hermed. Der er ligeledes lagt vægt på den forelagte dokumentation om forhandling af køb af maskine i Tyskland.

Overførsel af egen formue er ikke skattepligtig jf. statsskattelovens § 5, hvorfor klageren ikke skal beskattes af overførslerne på 317.400 kr. i indkomståret 2010 og 328.800 kr. i indkomståret 2011.

Klageren har overført 125.000 kr. fra Pakistan til Danmark. Klageren har forklaret, at der er tale om et lån fra [finans2]. Det lægges til grund, at klageren har modtaget beløbet i indkomståret 2010. Der foreligger ingen gældsbreve vedrørende optagelse af lån, ligesom det ikke, via pengestrømme er dokumenteret, at beløbet reelt er overført fra [finans2]. Repræsentanten har indsendt en erklæring, dateret den 2. december 2017, hvori [finans2] erklærer, at han har udlånt 2.100.000 rupees til klageren. Efterfølgende udarbejdede dokumenter anses ikke at kunne tillægges betydning, hvilket kan udledes af SKM2015.109.BR.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb af [finans2].

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved gældsbreve, der er udstedt i forbindelse med udbetaling af midlerne og at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der tale om lån fra [finans2]. Beløbet på 125.000 kr. må derfor anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

SKAT har udsendt forslag den 25. april 2014 og afgørelsen er dateret den 10. november 2014

Den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2010 og 2011 er derfor overskredet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anse reglerne for at være særligt komplicerede.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Der er i indkomstårene 2010 og 2011 foretaget kontant indbetaling af betydelige beløb på klagerens bankkonto. Ud fra en konkret vurdering, i de i sagen, foreliggende oplysninger og dokumentationer, anses det for godtgjort, at der for et beløb på 317.400 kr. i indkomståret 2010 og 328.800 kr. i indkomståret 2011, var tale om overførsel af egen formue fra Pakistan.

For så vidt angår indsætningen på 125.000 kr., som klageren har oplyst var et lån fra [finans2], i indkomståret 2010, anses det som værende mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbet, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2010 kunne genoptages iht. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1 nr. 5, uagtet at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist. Der er henset til, at klageren burde have været vidende om, at der ikke forelå dokumentation for, at der var tale om et lån, og at beløbet dermed er skattepligtig. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt jf. SKM2001.575.LSR.

For så vidt indkomståret 2011, er der tale om overførsler af klagerens egen formue fra Pakistan, hvorfor indkomsten ikke skulle selvangives. Der er derfor ikke grundlag for ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

For indkomståret 2010, skal fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 være iagttaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Det må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger fra Politiet. Fristen for indkomståret 2010 kan tidligst regnes fra den 23. april 2014, hvor SKAT har modtaget kontoudtog fra [finans1]. Dette kan udledes af SKM2013.910.BR.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 23. april 2014, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2010 derfor er foretaget rettidigt.

SKATs forslag er dateret den 25. april 2014. I brev af 16. juni 2014 anmodede klagerens repræsentant om fristudsættelse. Den 17. juni 2014 anmodede SKAT om en skriftlig anmodning om udsættelse til en fastsat dato. I brev af 24. juni 2014 anmodede repræsentanten om frist til den 15. august 2014, det fremgik ligeledes at SKAT herefter havde en måneds frist til sagsbehandling. Den 15. august 2014 indsendte repræsentanten en mail med anmodning om møde i sagen. Mødet blev afholdt den 8. september 2014. Den 9. september 2014 anmodede repræsentanten om udsættelse af svarfristen til den 8. oktober med yderligere en måneds sagsbehandlingsfrist til SKAT. I mail af 1. oktober 2014 anmodede repræsentanten om yderligere 14 dages frist, til den 22. oktober 2014 og stadig med en måneds sagsbehandlingsfrist til SKAT. SKAT traf herefter afgørelse den 10. november 2014.

3 måneders-fristen fra varslingen den 25. april 2014 i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. var dermed ikke udløbet ved afsendelse af afgørelsen den 10. november 2014. Da det er dokumenteret, at klagerens daværende repræsentant har anmodet om udsættelse af fristen, anses SKATs afgørelse at være foretaget rettidigt. At SKAT, i forbindelse med aktindsigt, ikke har medsendt e-mailen med fristudsættelsen af 1. oktober 2014, kan ikke føre til andet resultat.

Ifølge forvaltningslovens § 22, skal en afgørelse, der meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre der gives medhold fuldt ud.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om ugyldighed, da SKATs afgørelse ikke indeholder begrundelse for overholdelse af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende begrundelse. Der er lagt vægt på, at det først i Østre Landsrets dom af 13. oktober 2017, offentliggjort i SKM2017.623 blev slået fast, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal være opfyldt, når der sker ekstraordinær genoptagelse i relation til den korte frist.

Af offentlighedslovens § 15 fremgår, at dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed, som led i administrativ sagsbehandling, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Landsskatteretten finder ikke, at SKATs manglende journalisering af mailen af 1. oktober 2014 medfører, at Landsskatteretten skal se bort fra mailen af 1. oktober 2014. Der er henset til, at SKAT har indsendt mailen til Skatteankestyrelsen, som har videresendt mailen til repræsentanten samt at det af mailen fremgår, at klageren har anmodet om udsættelse af fristen til den 22. oktober 2014.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse for indkomståret 2010 med 317.400 kr. og for indkomståret 2011 nedsættes SKATs forhøjelse med 328.800 kr.