Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er eneaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S.

Den 13. november 1999 erhvervede klageren og selskabet [virksomhed1] A/S ejendommen beliggende [adresse1], [by1], i forholdet 20 % til klageren og 80 % til selskabet.

Fra den 16. december 2002 har klageren ejet 50 % af ejendommen, mens [virksomhed1] A/S har ejet de resterende 50 %.

Klageren boede sammen med sin ægtefælle på ejendommen beliggende [adresse1], [by1] i indkomstårene 2009-2013. Fra den 1. oktober 2013 havde klagerens søn, [person1], også adresse på ejendommen.

Af BBR-meddelelsen for ejendommen fremgår det, at ejendommens areal udgør 664 m2. Ifølge BBR-meddelelsen anvendes ejendommen udelukkende til beboelse.

Selskabets revisor har den 18. september 2014 til SKAT oplyst, at ejendommen ikke har været udlejet, og at ejendommen fremstår fuldstændig identisk med den indretning, der var, da SKAT i [by2] besigtigede ejendommen i 2002. Revisoren har endvidere oplyst, at klageren ikke er i besiddelse af plantegninger over ejendommen, og at der ikke er særskilte el-målere på ejendommen.

Skatteforvaltningen i [by2] Kommune har efter en besigtigelse af ejendommen i brev af 20. september 2002 til klageren blandt andet anført følgende:

”[person2] ejer aktiekapitalen i selskabet [virksomhed1] med 100 pct.. Selskabets hovedindtægtskilde er glasål, der indkøbes i Frankrig, opdrættes i Kina og videreeksporteres til Østen. Selskabet har endvidere indtægter ved en række kommissionsforretninger med Kina.

Den erhvervsmæssige del af selskabets ejendom på [adresse1], [by1] anvendes dels til kontor for selskabet og dels til repræsentative formål. [person2] og hans repræsentanter redegjorde for de specielle forhold der knytter sig til handel med Kina og oplyser, at det er meget vigtigt at bevare personlige kontakter til Kina, da dette er afgørende for den nuværende og fremtidige handel.

[person2] oplyser, at der 1-2 gange om måneden kommer delegationer fra Kina, som indkvarteres på [adresse1], [by1], ofte med en varighed på 8 -14 dage. Ejendommen er derfor bl.a. indrettet med gæsterum og opholdslokaler til gæsterne.

På grundlag af besigtigelsen og de foreliggende oplysninger, kan Skatteafdelingen tiltræde at ejendommens anvendelse fordeles med 50pct. til erhverv og 50 pct. til privat bolig. Fordelingen kan blive taget op til ny vurdering, såfremt der sker ændring i ejendommens benyttelse og de forudsætninger der er lagt til grund for fordelingen.”

Skatteforvaltningen har besigtiget ejendommen igen den 6. august 2003. Af mødereferat af 7. august 2003 fremgår blandt andet:

”Ejendommen blev besigtiget for vurdering af den erhvervsmæssige benyttelse på 50 %. Skatteforvaltningen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at man er bekendt med forventningsprincippet, idet anvendelsen har været vurderet for nylig. [person2] kunne ikke under rundvisningen ud over et enkelt kontorlokale definere, hvorvidt det enkelte lokale udelukkende bliver brugt erhvervsmæssigt.

Ejendommen var, ud over kontorindretningen, indrettet til beboelse.

Besøgende fra Kina er traditionelt altid indlogeret privat. Den erhvervsmæssige benyttelse blev beskrevet som, ud over kontorfunktionen, at have gæster/forretningsforbindelser boende, omfanget heraf blev ikke drøftet nærmere.”

Ejendomsværdien for ejendommen, beliggende [adresse1], [by1], har ifølge SKAT udgjort:

Pr. 1.1.2001:7.200.000 kr.

Pr.1.1.2002:7.200.000 kr.

Pr. 1/10-2008:14.000.000 kr.

Pr. 1/10-2009:10.200.000 kr.

Pr. 1/10-2010:10.200.000 kr.

Pr. 1/10-2011:9.850.000 kr.

Pr. 1/10-2012: 9.850.000 kr.

[virksomhed1] A/S’ nettoomsætning har ifølge SKATs opgørelse været således:

2001/2002: 26.521.629 kr.(Omsætning vedr. glasål)

2008/2009: 23.808 kr.(Salg af 500 par sko)

2009/2010: 1.325.607 kr.(Kommission, 1.000.000 kr. samt salg af antikviteter til samme pris

som købsprisen)

2010/2011: 1.000.000 kr.(Kommission)

2011/2012: 1.475.000 kr.(Salg af møbler)

2012/2013: 128.820 kr.(Salg af møbler)

Selskabet har ikke afholdt udgifter til repræsentation i indkomstårene 2009-2013.

[virksomhed1] A/S har i skatteopgørelsen for 2011 fratrukket rejseudgifter med 30.930 kr. Heraf udgør udgift til flybilletter til [Kina] for fire personer, klageren, klagerens ægtefælle, [person3] og [person4] 30.580 kr. og udgift til visa 350 kr.

Klagerens revisor har i redegørelse til SKAT oplyst følgende:

"Rejseudgifter er ifølge min klient afholdt i forbindelse med salgsopsøgende formål samt vedligeholdelse af eksisterende forretningsforbindelser m.v. Rejserne, som i øvrigt har haft et forholdsvist begrænset omfang, har ikke haft privat formål. Der foreligger ikke rejseprogrammer.”

Som dokumentation for rejseudgifterne er fremlagt:

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomstårene 2009-2013 således:

”Indkomståret 2009

1. Værdi af fri bolig

Du har fået stillet bolig til rådighed. Du skal betale skat af værdien. Reglerne

står i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3449.509 kr.

Indkomståret 2010

1. Værdi af fri bolig

Du har fået stillet bolig til rådighed. Du skal betale skat af værdien. Reglerne

står i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3.361.119 kr.

Indkomståret 2011

1. Værdi af fri bolig

Du har fået stillet bolig til rådighed. Du skal betale skat af værdien. Reglerne

står i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9. Beløbet beskattes som personlig

indkomst, jf. personskatteloven § 3.382.848 kr.

2. Maskeret udbytte vedrørende betaling af rejse.

Den af [virksomhed1] A/S afholdte udgift anses for maskeret udbytte,

jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Beløbet beskattes som aktieindkomst,

jf. personskattelovens § 4 a.30.930 kr.

...

Indkomståret 2012

1. Værdi af fri bolig

Du har fået stillet bolig til rådighed. Du skal betale skat af værdien.

Reglerne står i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9. Beløbet beskattes som

Personlig indkomst, jf. personskattelovens§ 3.357.924 kr.

...

Indkomståret 2013

I. Værdi af fri bolig

Du har fået stillet bolig til rådighed. Du skal betale skat af værdien.

Reglerne står i ligningslovens § 16 stk. I og stk. 9. Beløbet beskattes som

Personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.344.991 kr.”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet anført:

”1. Værdi af fri helårsbolig – [adresse1]

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bolig vedrørende selskabets ejerandel af ejendommen, [adresse1], [by1] (50 %), idet intensiteten af den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet anses at være beskeden i forhold til aktiviteten i 2002, hvorfor lokalerne heller ikke på den baggrund kan anses for at være uanvendelig som en del af den almindelige bolig.

Lokalerne anses derfor at være til rådighed for dig for privat anvendelse.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlags­ fribenyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en anden aftale om af personligt arbejde i øvrigt.

SKAT anser værdien af den fri bolig, der er stillet til rådighed fra [virksomhed1] A/S for at være en rimelig aflønning for din arbejdsindsats som direktør i selskabet.

SKAT har bemærket, at der er store udsving i varmeudgiften, som i 2010 er på 25.35 kr. og i 2013 er på 84 kr.

Værdien af godets værdi i form af fri helårsbolig ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Beregningsbeløbet er det største af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt ikke medregnes, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt.

Det er ikke dokumenteret, at 50 % af ejendommen, dvs. 332 m2 af ejendommen anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Den skattepligtige værdi af fri bolig nedsættes med din evt. egenbetaling af husleje til [virksomhed1] A/S.

Værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 beregnes således:

Indkomståret 2009:

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1.10.2008

14.000.000 kr. x 50 % = 7.000.000

5 % af denne værdi 350.000

1 % (op til 2.040.000) og 3 % (over 3.040.000)

af den laveste af følgende:

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2001, 3.600.000 + 5 %

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2002 3.600.000

50 % af Ejendomsvurdering 1.10.2009 10.200.000

1 % af ejd.vurdering 1.1.2002 36.000

Tillæg af selskabsbetalte udgifter,

jf. skatteregnskab:

Varme 12.102

El 7.738

Forsikring 8.646

Ejendomsskat 34.075

[virksomhed3] 948 63.509

Værdi af fri bolig 449.509

Indkomståret 2010:

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1.10.2009

10.200.000 kr. x 50 % = 5.100.000

5 % af denne værdi 255.000

1 % (op til 2.040.000) og 3 % (over 3.040.000)

af den laveste af følgende:

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2001, 3.600.000 + 5 %

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2002 3.600.000

50 % af Ejendomsvurdering 1.10.2010 10.200.000

1 % af ejd.vurdering 1.1.2002 36.000

Tillæg af selskabsbetalte udgifter,

jf. skatteregnskab:

Varme 25.355

El 13.825

Forsikring 11.992

Ejendomsskat 32.772

[virksomhed3] 0 70.119

Værdi af fri bolig 361.119

Indkomståret 2011:

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1.10.2010

10.200.000 kr. x 50 % 5.100.000

5 % af denne værdi 255.000

1 % (op til 2.040.000) og 3 % (over 3.040.000)

af den laveste af følgende:

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2001, 3.600.000 + 5 %

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2002 3.600.000

50 % af Ejendomsvurdering 1.10.2010 10.200.000

1 % af ejd.vurdering 1.1.2002 36.000

Tillæg af selskabsbetalte udgifter,

jf. skatteregnskab:

Varme 15.876

El 29.968

Forsikring 10.047

Ejendomsskat 33.295

Renovation 2.662

[virksomhed3] 0 91.848

Værdi af fri bolig 382.848

Indkomståret 2012:

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1.10.2011

9.850.000 kr. x 50 % 4.925.000

5 % af denne værdi 246.250

1 % (op til 2.040.000) og 3 % (over 3.040.000)

af den laveste af følgende:

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2001, 3.600.000 + 5 %

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2002 3.600.000

50 % af Ejendomsvurdering 1.10.2012 9.850.000

1 % af ejd.vurdering 1.1.2002 36.000

Tillæg af selskabsbetalte udgifter,

jf. skatteregnskab:

Varme 12.808

El 14.629

Forsikring 11.115

Ejendomsskat 35.191

Renovation 1.931

[virksomhed3] 0 75.674

Værdi af fri bolig 357.924

Indkomståret 2013:

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1.10.2012

9.850.000 kr. x 50 % 4.925.000

5 % af denne værdi 246.250

1 % (op til 2.040.000) og 3 % (over 3.040.000)

af den laveste af følgende:

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2001, 3.600.000 + 5 %

50 % af Ejendomsvurdering 1.1.2002 3.600.000

50 % af Ejendomsvurdering 1.10.2013 9.850.000

1 % af ejd.vurdering 1.1.2002 36.000

Tillæg af selskabsbetalte udgifter,

Jf. skatteregnskab:

Varme 84

El 11.217

Forsikring 12.716

Ejendomsskat 37.673

Renovation 1.051

[virksomhed3] 0 62.741

Værdi af fri bolig 344.991

2. Rejseudgifter

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse.

Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages rejseudgifter, som er afholdt i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Der er modtaget dokumentation for de fratrukne rejseudgifter i form af kopi af faktura fra [virksomhed2] A/S vedrørende køb af 4 flybilletter for 2 ansatte (hovedaktionær og ægtefælle) og 2 personer ([person3] og [person4]) som ikke ses at have en relation til [virksomhed1] A/S.

Den fremsendte dokumentation i form af flybilletter ses ikke at dokumentere, at rejseudgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] A/S med det formål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser i 2011 og senere indkomstår.

Selskabets betaling af udgift til rejse, kr. 30.930 anses for maskeret udbytte til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen blandt andet anført:

”Værdi af fri bolig

Selskabets nettoomsætning og aktivitet har ifølge årsregnskaberne været således:

År.Kr.Selskabets aktivitet

2001/2002: 26.521.629 - Omsætning vedr. glasål

2008/2009: 23.808 - Salg af 500 par sko, jf. faktura af 15. maj 2009 (bilag 186)

2009/2010: 1.325.607 - Kommission, 1.000.000 kr. samt salg af antikviteter til

samme pris som købsprisen, jf. faktura af 25. juni 2010

(bilag 216)

2010/2011: 1.000.000 - Kommission, jf. faktura af 30. juni 2011 (bilag 201)

2011/2012: 1.475.000 - Salg af møbler,jf. faktura af30.maj 2012 (bilag 178)

2012/2013:128.820- Salg af møbler,jf. faktura af 30. september 2012 (bilag

1132)

Rejseudgifter

Faktura fra [virksomhed2] A/S vedr. fratrukket udgifter til flybilletter for 4 personer til [Kina] for hovedaktionær, [person2], ægtefælle, [person7], [person3] og [person4],

kr. 30.930 (bilag 52).

Der er ikke fremsendt yderligere dokumentation for at rejsen er en forretningsrejse.

Det er ikke dokumenteret, at der ved rejsen er opnået salg af varer i 2011 eller i de næste år.”

I supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT blandt andet anført:

”Vedr. forventningsprincippet (JV A.A.4.5) bemærkes det, at SKAT har taget forbehold i den uformelle forhåndstilkendegivelse, hvorfor der ikke kan støttes ret på at hele selskabets ejendom kan anses for udelukkende erhvervsmæssig anvendt i indkomstårene 2009-2013. Der henvises til det fremsendte forbehold i [by2] skatteforvaltnings brev af 20. september 2002 (bilag nr. 8 i udtalelse af 26.feb.2015).

(...)

med denne sag. I denne sag er der tale om en ejendom hvor hovedaktionær har bopæl i

samme ejendom som selskabet hartadresse og SKM2003.355LR omhandler en hovedaktionærs rådighed over selskabets lejlighed, hvor hovedaktionær ikke har bopælsadresse.

Rejseudgifter, 30.830 kr.

Ved den yderligere indsendte klage af 4. juni 2015 fremkommer der en oplysning om at rejseudgiften for de 4 deltagere er afholdt med det formål at deltage i EXPO verdensudstilling i [Kina].

Af internettet fremgår det at udstillingen omhandler markedsføring af Danmark med fokus på at fremme danske politiske og erhvervsmæssige interesser i Kina.

Der er ikke indsendt dokumentation for rejsens varighed og evt. øvrige erhvervsmæssige formål

Der mangler dokumentations for rejseudgiftens udelukkende erhvervsmæssige formål for 2 ansatte

(hovedaktionær og ægtefælle) samt advokat, [person4]. Selskabets repræsentant accepterer, at der ikke godkendes fradrag for rejseudgiften til advokat [person4]s hustru.

Rejsen anses ud for den foreliggende dokumentation for at være af generel karakter uden konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Der er derfor ikke fradrag, når formålet med rejsen er af generel karakter, se SKM2009.753.BR. Henvist i afgørelse til SKM 2010.129 VLR.”

SKAT har i udtalelse af 3. april 2017 tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling i sagen med følgende bemærkninger:

”Fri bolig

Klager bor på adressen [adresse1] i [by1]. Ejendommen er på 664 m2 og anvendes udelukkende til beboelse ifølge BBR-meddelelsen.

Ejendommen ejes med 50 % til hver af klager og det af ham ejede selskab [virksomhed1] A/S [...].

Efter det oplyste anvender selskabet ejendommen til kontorlokaler og repræsentative formål.

Selskabet har i klageårene udstedt 1 faktura pr. år. Der er ikke fratrukket udgifter til repræsentation.

Da selskabets aktivitet i klageårene har været beskeden og der ikke er fremlagt dokumentation for selskabets anvendelse af 50 % af ejendommens areal til erhvervsmæssigt formål i selskabet, anser SKAT, at ejendommen har stået til rådighed for klager som er direktør og hovedaktionær.

Klager er derfor skattepligtig af fri bolig efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 1, nr. 1 og 9.

Klager kan ikke støtte ret på, at skattemyndighederne i 2002 og 2003 har anerkendt, at ejendommen anvendes 50 % erhvervsmæssigt af selskabet. Det fremgår netop af brev fra [by2] kommune den 20. september 2002, at... ”Fordelingen kan blive taget op til ny vurdering, såfremt der sker ændring i ejendommens benyttelse og de forudsætninger der er lagt til grund for fordelingen.”

Ændringerne i selskabets aktiviteter, herunder en væsentlig omsætningsnedgang er en ændring af de forudsætninger, der er lagt til grund for fordelingen, og klager kan ikke have haft en berettiget forventning, han kan støtte ret på, om, at 50 % af ejendommen fortsat kan anses for anvendt fuldt erhvervsmæssigt.

Rejseudgifter

Rejseudgifter skal have en konkret og direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen for at fradrag kan opnås efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ikke fremlagt rejseplan eller lignende, der kan sandsynliggøre, at formålet med rejsen for klager med ægtefælle og advokat [person4] med ægtefælle har været erhvervsmæssigt for selskabet. Der er således heller ikke fremlagt dokumentation for, at formålet med rejsen var at opnå salg, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Klager er derfor skattepligtig af maskeret udbytte ved selskabets betaling af rejsen, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med følgende beløb:

2009: Værdi af fri bolig449.509 kr.

2010: Værdi af fri bolig361.119 kr.

2011: Værdi af fri bolig 382.848 kr.

Rejseudgifter for tre personer (3 x 7.732,50) 23.198 kr.406.046 kr.

2012: Værdi af fri bolig357.924 kr.

2013. Værdi af fri bolig344.991 kr.

Klagerens repræsentant til støtte for påstanden anført:

” SAGSFREMSTILLING:

Nærmere om [person2]

[person2] kom til Danmark i 1985 efterfulgt af hustruen, [person7], i 1986. På dette tidspunkt var [person2] 34 år og havde uddannet sig til elektronikingeniør med speciale inden for måleinstrumenter.

[person2] var ansat i det danske firma [virksomhed4]s afdeling i Kina og var under sin ansættelse tillige udvekslet til videreuddannelse hos [virksomhed4] i [by3].

[virksomhed4], Kina, havde samarbejde med det statsejede firma [virksomhed5] , hvor [person2] blev ansat i handelsafdelingen og fungerede her, indtil han flyttede til Danmark i 1985. I hele den periode var der stadig samarbejde med [virksomhed4].

Ægteparret bosatte sig i en lejet lejlighed i [adresse2], [by4], og købte i 1987 et parcelhus beliggende på [adresse3], [by4].

Efterfølgende købte [person2] i 1998 ejendommen beliggende [adresse1], [by1], hvorfra han siden har drevet sin forretning, og hvor familien har haft sin faste bopæl.

Nærmere om selskabet [virksomhed1] A/S

I 1997 stiftede [person2] selskabet [virksomhed1] A/S, jf. kopi af selskabsrapport fra BiQ ApS, der fremlægges som bilag 3. Videre fremlægges som bilag 4 udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabets formål er følgende:

”Selskabets formål er handel og investering, import af varer fra og eksport af varer til Kina, investering i virksomheder, herunder i virksomheder med opdræt og forarbejdning af åleyngel samt anden i forbindelse med det ovenfor nævnte beslægtet virksomhed. "

Det fremgår videre, at selskabets nuværende bestyrelse består af [person2], [person7] og [person10]. I relation til sidstnævnte bemærkes, at han er en tidligere ansat i selskabet med specialkendskab til fiskeyngel.

I perioden fra 1997-2007 beskæftigede selskabet sig med opkøb af åleyngel - de såkaldte glasål – i Frankrig og videreeksport heraf til de asiatiske lande. Som anført i SKATs sagsfremstilling, side 3, øverst, havde selskabet i regnskabsåret 2001/2002 en nettoomsætning relateret til glasål på cirka kr. 26.500.000. Også i de efterfølgende indkomstår havde selskabet en meget betydelig omsætning fra salg af glasål. Kopi af årsrapporterne for 2004/2005 og 2005/2006 fremlægges som bilag 5 og 6.

Ålen blev imidlertid anset for truet i en sådan grad, at den i 2007 efter aftale mellem Frankrig og Kina blev internationalt "rød-listet", hvilket blandt andet indebar forbud mod eksport af europæisk ål ind i og ud af EU.

[virksomhed1] A/S måtte herefter indstille sin hovedaktivitet med opkøb af glasål og i stedet opsøge nye markedsområder. Selskabet befandt sig således i en omstillingsperiode, efter at dets hovedaktivitet ikke længere kunne udøves.

I perioden efter 2007 har virksomheden blandt andet beskæftiget sig med køb og salg af diverse artikler, varetaget kommissionsopgaver for samarbejdspartnere i Kina, herunder konsulentarbejde indenfor investeringsområder omfattende såvel import som eksport.

I 2014 er det lykkedes [person2] at indgå en femårig konsulentaftale med [virksomhed6] Limited, der indebærer en årlig indtægt til selskabet på 200.000 $. Konsulentaftalen med det kinesiske selskab udformet på såvel engelsk som kinesisk fremlægges som bilag 7.

Erhvervelsen af den i sagen omhandlede ejendom-[adresse1], [by1]

Den 13. november 1998 erhvervede [person2] ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Baggrunden for købet af ejendommen var nærmere, at [person2] havde brug for dels en privatbolig dels et forretningsdomicil til sin virksomhed.

Valget faldet på [adresse1], der med et boligareal på 664 m2 kunne rumme både en privat- og en virksomhedsafdeling. Kopi af BBR-ejermeddelelse for ejendommen fremlægges som bilag 8. Videre fremlægges som bilag 9 billeder af virksomhedsdelen.

Som anført ovenfor medførte restriktionerne for handel med glasål en væsentlig omlægning af aktiviteterne i selskabet. Der var imidlertid fortsat behov for lokaler til selskabets nye aktiviteter, og omlægningen medførte derfor ingen ændring i forhold til selskabets faciliteter.

SKATs besigtigelse af ejendommen i 2002

I september 2002 foretog skatteforvaltningen i [by2] Kommune en besigtigelse af ejendommen på [...] på foranledning af selskabets revisor. Formålet med besigtigelsen var at foretage en nærmere fordeling af henholdsvis den private og den erhvervsmæssige del af ejendommen. Ved skrivelse af den 20. september 2002, fremlagt som bilag 2, konstaterede skatteforvaltningen, at følgende fordeling kunne godkendes:

”På grundlag af besigtigelsen og de foreliggende oplysninger, kan Skatteafdelingen tiltræde at ejendommens anvendelse fordeles med 50 pct. til erhverv og 50 pct. til privat bolig. Fordelingen kan blive taget op til ny vurdering, såfremt der sker ændring i ejendommens benyttelse og de forudsætninger der er lagt til grund for fordelingen. ”

I SKATs afgørelse af den 8. januar 2015 anføres på side 2, nederst, at SKAT også den 6. august 2003 besigtigede ejendommen. I forlængelse heraf anføres det videre, at ”... anvendelsen i 2003 var atejendommen ud over et enkelt kontorlokale indrettet til beboelse.”.

Det udarbejdede mødereferat i forlængelse af mødet den 6. august 2003 på virksomhedens adresse er imidlertid noget mere nuanceret, end det af SKAT anførte i afgørelsen af den 8. januar 2015. Det fremgår således af mødereferatet, der fremlægges som bilag 10, at ejendommen blev besigtiget for en vurdering af den erhvervsmæssige benyttelse på 50 %. I den forbindelse anføres det i mødereferatet, at ”Skatteforvaltningen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at man er bekendt med forventningsprincippet, idet anvendelsen har været vurderet for nylig. ”.

Det anføres endvidere i mødereferatet, at ejendommen ud over kontorindretning var indrettet til beboelse. I tilknytning hertil er det endvidere anført i referatet, at besøgende fra Kina traditionelt altid er indlogeret privat. Den erhvervsmæssige benyttelse blev beskrevet som - ud over kontorfunktionen - at have gæster/forretningsforbindelser boende, og i den forbindelse er det i mødereferatet angivet, at omfanget heraf ikke blev nærmere drøftet.

Besøget hos [virksomhed1] A/S på virksomhedens adresse [adresse4], [by1], den 6. august 2003 blev efterfølgende fulgt op af en ændring af [virksomhed1] A/S' selvangivelse for henholdsvis indkomståret 2001 og 2002, jf. kopi af skatteforvaltningens afgørelser af henholdsvis den 1. december 2003 og 2. december 2003, der fremlægges som bilag 11 og 12.

Som det fremgår af afgørelserne for henholdsvis 2001 og 2002, er den erhvervsmæssige anvendelse af [adresse4] ikke nærmere omtalt. Der er således intetsteds i afgørelserne for henholdsvis 2001 og 2002 anført noget om, at den tidligere godkendte fordeling med 50 % til erhverv og 50 % til privat bolig ikke længere kan godkendes.

Rejseudgifter afholdt i 2011

I 2011 afholdt [virksomhed1] A/S rejseudgifter for i alt kr. 30.930, jf. kopi af faktura fra [virksomhed2] A/S på kr. 30.580 samt kopi af faktura fra den kinesiske ambassade i Danmark på kr. 350, der fremlægges samlet som bilag 13.

Der var tale om flybilletter for fire personer til [Kina] tur/retur. Udgiften hertil blev afholdt med det formål at deltage i EXPO Verdensudstillingen i [Kina]. Deltagere i rejsen var [person2], dennes ægtefælle, [person7] samt advokat [person4] og dennes hustru.

Formålet med rejsen var at besøge EXPO 2010, der foregik i [Kina]. Kopi af adgangsbillet samt

souvenir fra udstillingen fremlægges som bilag 14.

Under besøget på EXPO Verdensudstillingen 2010 var der aftalt møde med både [virksomhed7] og [virksomhed8] vedrørende etablering af forbindelse til et kinesisk firma med navnet "[virksomhed9]", der beskæftiger sig med varmeanlæg, til hvilke der kræves pumper.

Varmeanlæggene består i, at der bores 90-100 meter ned i jorden, hvorefter man pumper vand ned, der herefter opvarmes, og pumpes videre i centralvarmeanlæg. Det kinesiske firma har norske forbindelser, men drives i dag i Kina af [person11].

Formålet med rejsen til [Kina] var således at deltage i EXPO Verdensudstillingen med henblik på etablering af nye kontakter mellem danske og kinesiske virksomheder.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 og§ 16 A, stk. 5, idet selskabet [virksomhed1] A/S har anvendt sin andel af ejendommen på 50 % fuldt ud erhvervsmæssigt. [person2] har på intet tidspunkt disponeret privat over selskabets andel af ejendommen.

SKAT har tidligere, ved skrivelse af den 20. september 2002, jf. bilag 2, godkendt den erhvervsmæssige andel med 50 %. I skrivelsen af den 20. september 2002, side 2, øverst, anføres således følgende:

”På grundlag af besigtigelsen og de foreliggende oplysninger, kan skatteafdelingen tiltræde, at ejendommens anvendelse fordeles med 50 % til erhverv og 50 % til privat bolig. ”

Det gøres således i første række gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig i relation til selskabets ejerandel af ejendommen, idet selskabet har anvendt sin ejerandel fuldt ud erhvervsmæssigt, hvorfor denne del af ejendommen ikke har været stillet til rådighed for [person2].

I anden række gøres det gældende, at [person2] har haft en berettiget forventning om, at den tidligere godkendte fordeling med 50 % til erhverv og 50 % til privat ville blive lagt til grund i de omhandlede indkomstår henset til, at der ikke er indtrådt ændringer i selskabets anvendelse af ejendommen, siden SKAT besigtigede ejendommen i 2002.

Umiddelbart nedenfor følger en nærmere uddybning af ovenstående anbringender.

Erhvervsmæssig anvendelse af helårsbolig

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter de i ligningslovens § 16, stk. 9, angivne standardsatser.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig, ses der blandt andet på anvendelsen af den pågældende bolig, jf. Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.5.13.1.2.1 "Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. og personer med bestemmende indflydelse på egen aflønning", hvor der under del overskriften "Boligens anvendelse" blandt andet anføres følgende:

”Anvendelsen af boligen har betydning for, om der skal beskattes eller ikke. Selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds, og dermed en formodning om privat benyttelse, har det ikke været meningen med reglen at beskatte en bolig, hvis den udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt. ”

I umiddelbar forlængelse heraf henvises der i Den juridiske vejledning 2015-1 til Ligningsrådets afgørelse af den 19. august 2003, offentliggjort i SKM 2003.355 LR, hvor Ligningsrådet konstaterede, at en lejlighed, der udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål.

Til illustration af betydningen af ejendommens anvendelse, kan der tillige henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 26. november 2012, j.nr. 11-0301126, hvor spørgsmålet blandt andet var, hvorvidt der var grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig i relation til en lejlighed beliggende [adresse5] i [by5]. Den omhandlede lejlighed var indrettet med en beboelsesdel samt et såkaldt tårnværelse, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til brug for skatteyderens arbejde som sangskriver. Det var SKATs opfattelse, at hele lejligheden inklusiv tårnværelset stod til rådighed for skatteyderen, der derfor skulle beskattes af værdi af fri helårsbolig i relation til det såkaldte tårnværelse. Heri var Landsskatteretten imidlertid ikke enig, jf. følgende uddrag fra Landsskatterettens afgørelse:

”Den del af en bolig, der udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatning, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed. Da tårnværelset i den konkrete sag må anses for udelukkende at relatere sig til klagerens erhvervsmæssige forhold, og da selskabets ejerandel af matriklerne svarer til tårnværelsets arealmæssige andel af matriklerne, skal værdien af dette ikke indgå i beregningsgrundlaget for beskatning af klageren. ”

I nærværende sag er selskabets ejerandel på 50 % af [adresse1] udelukkende blevet anvendt erhvervsmæssigt til brug for [virksomhed1] A/S' opgaver. Som også anført i mødereferatet af den 6. august 2003 blev selskabets andel af ejendommen dels benyttet til kontor for [virksomhed1] A/S, hvilket de fremlagte billeder også bevidner, dels blev selskabets andel af ejendommen benyttet, når der var forretningsforbindelser på besøg fra Kina. Som anført i mødereferatet er der i Kina tradition for, at forretningsforbindelser sædvanligvis indlogeres privat. Samtlige disse overnatninger har været af erhvervsmæssig karakter.

Til støtte for, at sådanne overnatninger er at anse som erhvervsmæssige i skattemæssig henseende, skal der fra praksis på området henvises til den ovenfor nævnte afgørelse fra Ligningsrådet, offentliggjort i SKM 2003.355, dels en afgørelse fra Skatterådet, offentliggjort i TfS 2007.148.

I den sidstnævnte afgørelse fra Skatterådet havde forespørgeren bl.a. stillet følgende spørgsmål:

”2. Kan forespørger anvende en af hende anskaffet erhvervsejerlejlighed i [by5], til overnatning i forbindelse med hendes øvrige erhvervsmæssige aktiviteter i [by5], uden at dette afskærer skatteyder fra at erhvervsejerlejligheden kan indgå i virksomhedsordningen, og således fratrække udgifterne til overnatning i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter i [by5]?”

For så vidt angår de faktiske forhold i den pågældende sag, var det oplyst, at forespørgeren drev erhvervsmæssig virksomhed som it-konsulent og projektleder. Ofte var hendes meget store kunder beliggende i [by5], og hun var derfor ofte i [by5] i erhvervsmæssigt omfang i flere dage i træk, hvor hun overnattede på hotel.

Forespørgeren havde nu købt en erhvervsejerlejlighed i [by5]. Lejligheden var endnu ikke færdiggjort, og den var heller ikke overtaget endnu. Der var tale om en såkaldt "hotelejerlejlighed", idet lejligheden var en af mange beliggende i et nyetableret hotelkompleks i [by5]s centrum. Lejligheden var særskilt matrikuleret, og den var via en langvarig kontrakt udlejet til selve hotellet, som derefter lejede lejligheden ud som hotelværelse og sørgede for det rent praktiske. Forespørgeren blev vederlagt herfor, og investeringen i lejligheden var tænkt som en erhvervsmæssig investering fra forespørgers side. I lejekontrakten var der mulighed for, at ejeren, på gunstige vilkår og til favørpriser, kunne disponere over lejligheden til egen benyttelse i et begrænset omfang, da lejligheden var en del af hotellet.

Forespørgeren påtænkte at overnatte i lejligheden i forbindelse med sine øvrige aktiviteter i [by5]. Lejligheden påtænktes kun anvendt i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter og ikke privat, da der som nævnt var tale om en erhvervsmæssig investering. Imidlertid var der økonomiske fordele for forespørgeren ved at overnatte i lejligheden, da det var væsentligt billigere for forespørgeren end at bo på hotel.

I forhold til spørgsmål 2 - spørgsmålet om lejligheden kunne indgå i virksomhedsordningen på trods af forespørgerens overnatninger i forbindelse med de erhvervsmæssige aktiviteter - var SKAT af den opfattelse, at det ikke kunne lade sig gøre. SKAT henviste i den forbindelse til, at ”... de omtalte overnatninger (vil) medføre, at lejligheden anses for privat benyttet og følgelig ikke kan indgå i virksomhedsordningen. SKAT lægger vægt på, at overnatning i sig selv ikke er en erhvervsmæssig aktivitet og at overnatning i princippet er et privat anliggende. Lejligheden anses således ikke for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. ”.

Skatterådet var imidlertid ikke enigt i SKATs indstilling og begrundelse. Skatterådet fandt således, at forespørgerens påtænkte anvendelse af ejerlejligheden var sammenlignelig med anvendelsen af den lejlighed, der omhandledes i SKM 2003.355 LR. Med henvisning hertil vedtog Skatterådet at svare ja til spørgsmål 2, og dermed tillod Skatterådet, at lejligheden kunne indgå i virksomhedsordningen og afviste dermed SKATs opfattelse af at anse overnatning som et rent privat anliggende.

Den sag, som Skatterådet henviste til i ovennævnte sag - SKM 2003.355 LR- drejede sig om en advokat, der ønskede svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over en ejerlejlighed, som påtænktes anskaffet af hans advokatanpartsselskab, som var interessent i et advokatfirma.

Det af advokaten stillede spørgsmål lød således:

”Vil forespørgeren under de givne omstændigheder blive beskattet af privat rådighed over advokatanpartsselskabets lejlighed?”

Under beskrivelsen af de faktiske forhold fremgik det, at forespørgeren var partner og - via advokatanpartsselskabet A, hvor han var ansat direktør- interessent i [virksomhed10]

Det omhandlede advokatfirma drev virksomhed fra et kontor i [by5] og en by i Jylland. Forespørgeren havde bopælsadresse i nærheden af den pågældende by i Jylland.

Planen var at lade advokatanpartsselskabet erhverve en lejlighed uden bopælspligt i [by5] eller på [by6]. Man ønskede at anvende lejligheden udelukkende erhvervsmæssigt til overnatning for forespørgeren i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter. Det kunne eksempelvis være retsmøder og domsforhandlinger, møder med klienter, afholdelse af eller deltagelse i faglige kurser, firmainterne møder og deltagelse i sociale arrangementer i firmasammenhæng. Herudover påtænkte man også at stille lejligheden til rådighed for partnerkolleger og muligvis for ansatte advokater til overnatning i forbindelse med tilsvarende firmarelaterede aktiviteter.

Forespørgeren oplyste, at en sekretær på kontoret skulle føre optegnelse over, hvem der benyttede lejligheden, og i hvilke sammenhænge det skete. Det blev endvidere oplyst, at forespørgeren frasagde sig ret til benyttelse af lej ligheden til private formål.

Forespørgeren oplyste, at hensigten med det stillede spørgsmål var at få afklaret, om der efter skattemyndighedernes opfattelse gjaldt en formodningsregel for, at lejligheden også blev benyttet privat, således at lejligheden blev anset for stillet til rådighed for ham. Forespørgeren oplyste i den forbindelse, at han ikke anså det for muligt at afkræfte en sådan formodning for privat benyttelse, idet brugen af lejligheden ikke kunne registreres på samme verificerbare måde som brugen af en bil, hvor en formodning for privat benyttelse var mulig at afkræfte ved fremlæggelse af et kørselsregnskab.

Efter en kort gennemgang af det relevante lovgrundlag fremkom Styrelsen med følgende indstilling og begrundelse, som efterfølgende blev tiltrådt af Ligningsrådet:

”Såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter Styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen.

Under de oplyste omstændigheder vil lejligheden ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis§ 16 A, stk. 10, som følge af forespørgerens egen benyttelse af lejligheden, idet det forudsættes, at han ikke benytter den til private formål. For så vidt angår partnerkolleger og ansatte advokater, vil forespørgeren ikke blive beskattet af disse personers benyttelse af lejligheden. Det er dog en forudsætning, at der betales fuld markedsleje for disse personers anvendelse af lejligheden. ”

På baggrund af ovenstående afgørelser fra henholdsvis Ligningsrådet og Skatterådet kan det konstateres, at en ejendom kan være et 100 % erhvervsmæssigt anvendt aktiv, idet overnatninger - der udelukkende foretages i erhvervsmæssig sammenhæng - ikke er at anse som privat brug af den pågældende ejendom.

I nærværende sag er ejendommen på [adresse1] i [by1] dels blevet anvendt privat af [person2] og dennes familie (50 % af ejendommen), dels blevet benyttet i erhvervsmæssig sammenhæng af [virksomhed1] A/S (de resterende 50 % af ejendommen). Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af den del af ejendommen, som selskabet har rådet over, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 26. november 2012, j.nr. 11-0301126, hvor Landsskatteretten netop fastslog, at den del af en bolig, der udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i beregningsgrundlaget for beskatning, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

Aktiviteterne i selskabet [virksomhed1] A/S har ændret sig i perioden fra 2001 og frem til i dag, hvilket også afspejles i selskabets nettoomsætning, der er nærmere omtalt øverst side 3 i SKATs afgørelse. Denne ændring af aktiviteterne i selskabet har imidlertid ikke haft nogen betydning for selskabets anvendelse af lokalerne på [adresse1], [by1], der således gennem hele perioden – og fortsat i dag - anvendes erhvervsmæssigt.

Det gøres således i første række gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri helårsbolig i relation til selskabets ejerandel af ejendommen, idet selskabet har anvendt sin ejerandel fuldt ud erhvervsmæssigt.

Berettiget forventning hos [person2]

I anden række gøres det gældende, at [person2] har haft en berettiget forventning om, at den tidligere godkendte fordeling med 50 % til erhverv og 50 % til privat ville blive lagt til grund i de omhandlede indkomstår henset til, at der ikke er indtrådt ændringer i selskabets anvendelse af ejendommen, siden SKAT besigtigede ejendommen i 2002.

Det gøres gældende, at [person2] opfylder kriterierne for at støtte ret på denne berettigede forventning, jf. nærmere Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit A.A.4.3 "Betingelser for at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse." I det pågældende afsnit i Den juridiske vejledning angives følgende overordnede betingelser for at kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse:

1. Forhåndstilkendegivelsen skal komme fra en kompetent myndighed

2. Forhåndstilkendegivelsen skal rette sig til en bestemt borger eller virksomhed

3. Forhåndstilkendegivelsen skal være positiv og entydig

4. Forhåndstilkendegivelsen skal have indflydelse på den skattepligtiges handlinger for at kunne binde myndigheden

5. Forhåndstilkendegivelsen skal have en tilstrækkelig klarhed og skatteyderen skal kunne bevise, at der foreligger en uformel forhåndstilkendegivelse fra myndigheden (dokumentation)

Ad 1) Forhåndstilkendegivelsen skal komme fra en kompetent myndighed

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit A.A.4.3.1 "Forhåndstilkendegivelse fra en kompetent myndighed", at det er en grundlæggende forudsætning for, at en myndighed kan give en forhåndstilkendegivelse, der bliver bindende, at myndigheden har saglig kompetence inden for det område, den giver forhåndstilkendegivelse om.

Det gøres gældende, at skatteforvaltningen i [by2] Kommune havde den saglige kompetence til at fastlægge fordelingen mellem den erhvervsmæssige og den private anvendelse af [adresse1], [by1], efter besigtigelsen af ejendommen i september 2002, jf. nærmere skatteforvaltningens skrivelse af den 20. september 2002.

Det gøres videre gældende, at såfremt man fra skattemyndighedernes side ønskede at ændre på denne fordeling mellem privat og erhverv, ville man fra SKATs side have den saglige kompetence hertil. Ved besigtigelsen i det efterfølgende år - 2003 - valgte SKAT imidlertid positivt ikke at ændre på den i det forudgående år anerkendte fordeling, jf. afgørelserne for 2001 og 2002 fremlagt som bilag 11 og 12, hvor spørgsmålet om fordelingen mellem privat og erhverv ikke er berørt nogetsteds.

Faktum er således, at der fandt en besigtigelse sted i to på hinanden følgende indkomstår; 2002 og 2003. Den anden besigtigelse i august 2003 gav ikke anledning til nogen form for ændring i den først afgivne godkendelse af fordelingen med 50 % til privat og 50 % til erhverv afgivet af skattemyndighederne i 2002.

Den førstnævnte betingelse for at kunne støtte ret på den af SKAT afgivne forhåndstilkendegivelse er således opfyldt for [person2]s vedkommende.

Ad 2) Forhåndstilkendegivelsen skal rette sig til en bestemt borger eller virksomhed

Af og til opstår spørgsmålet om, hvem der kan påberåbe sig en uformel forhåndstilkendegivelse. I Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit 4.3.2., er det fremhævet, at det alene er adressaten til forhåndstilkendegivelsen, der kan støtte ret på den. Hvis forhåndstilkendegivelsen således påberåbes af en anden borger eller en anden virksomhed, er den ikke bindende for myndigheden.

I nærværende sag er SKATs skrivelse af den 20. september 2002, hvor der er taget stilling til fordelingen mellem privat- og erhvervsmæssig anvendelse af [adresse1], stilet direkte til [person2].

[person2] kan således utvivlsomt støtte ret på indholdet i SKATs skrivelse af den 20. september 2002, hvilket indebærer, at også den anden betingelse for at støtte ret på den af SKAT afgivne forhåndstilkendegivelse er opfyldt for [person2]s vedkommende.

Ad 3) Forhåndstilkendegivelsen skal være positiv og entydig

I Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit A.A.4.3.3., anføres det videre, at "Myndigheden skal tage aktivt stilling for at der foreligger en positiv tilkendegivelse. ". Passivitet over for den skattepligtiges dispositioner kan således ikke binde myndigheden.

Det anføres endvidere, at tilkendegivelsen skal tage stilling til netop det spørgsmål, som borgeren/virksomheden påberåber sig.

Der gøres gældende, at [person2] ang også opfylder denne betingelse, idet der i skatteforvaltningens skrivelse af den 20. september 2002 netop er taget aktiv stilling til fordelingen mellem den erhvervsmæssige og den private anvendelse af ejendommen på [adresse1], [by1]. Der foreligger således en klar og beviselig tilkendegivelse fra SKAT i medfør af skrivelsen af den 20. september 2002.

Ad 4) Forhåndstilkendegivelsen skal have indflydelse på den skattepligtiges handlinger for at kunnebinde myndigheden

I relation til denne betingelse anføres det i Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit A.A.4.3.4., bl.a. at: ”Retspraksis viser, at tilkendegivelsen skal være egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, således at den skattepligtige ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke lægges til grund. ”.

Til illustration af ovennævnte synspunkt skal der fra praksis på området henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. juli 2000 offentliggjort i TfS 2000,1019, hvor en virksomhed kunne støtte ret på en ukorrekt tilkendegivelse fra det daværende tolddirektorat om, at der var tale om momspligtig virksomhed. Der blev fra Landsskatterettens side henvist til, at virksomheden havde indrettet sig i tillid til tilkendegivelsen og ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke blev fulgt, jf. følgende uddrag fra Landsskatterettens kendelse:

”Henset til korrespondancen mellem [virksomhed11] og Direktoratet for Toldvæsenet fandt retten imidlertid, at Direktoratet for Toldvæsenet klart havde tilkendegivet, at de angivne medlemmer, herunder selskabet ville blive anset for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, såfremt man fulgte den af advokaten for [virksomhed11] foreslåede konstruktion. Ud fra de foreliggende oplysninger fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at selskabet ikke havde fulgt den af direktoratet accepterede ordning. Idet selskabet havde indrettet sig i overensstemmelse med tilkendegivelsen, og idet selskabet kunne have disponeret anderledes og ville lide et tab, så(remt der skete ændring med tilbagevirkende kraft, fandt retten, at det af regionen stillede krav om momsregulering for årene 1996 og 1997 var uberettiget.”

Det gøres gældende, at [person2] på tilsvarende vis som det ovennævnte selskab har indrettet sig i tillid til en afgiven tilkendegivelse fra en myndighed, jf. nærmere skatteforvaltningens skrivelse af den 20. september 2002, hvor skatteforvaltningen tiltræder, at ejendommens anvendelse fordeles med 50 % til erhverv og 50 % til privat bolig.

Såfremt [person2] havde været vidende om, at SKAT ikke ville godkende denne fordeling

kunne han have disponeret anderledes. På nuværende tidspunkt vil [person2] ang imidlertid lide et tab, i og med at SKAT i 2015 har beskattet [person2] af værdi af fri helårsbolig for indkomstårene 2009-2013.

Ad 5) Forhåndstilkendegivelsens klarhed og dokumentation

Det er op til borgeren at bevise, at der foreligger en uformel forhåndstilkendegivelse fra myndighedens side.

[person2] kan ved fremlæggelse af skrivelsen fra skatteforvaltningen i [by2] Kommune af den 20. september 2002 bevise, at SKAT i 2002 tog stilling til fordelingen mellem privat/erhverv, og i den forbindelse tiltrådte en fordeling med 50 % til erhverv og 50 % til privat bolig. Der foreligger således en klar skriftlig tilkendegivelse fra den kompetente myndighed på området.

--0--

I tilknytning til de ovenfor nævnte krav bemærkes videre, at der tillige foreligger god tro hos [person2] i forhold til tilkendegivelsens lovlighed og endvidere har [person2] loyalt oplyst om de faktiske forhold i medfør af fremvisningen og oplysningerne om anvendelsen af ejendommen tilbage i 2002, og endelig har [person2] disponeret med afsæt i tilkendegivelsen fra SKAT.

Rejseudgifter - EXPO Verdensudstillingen i [Kina]

I relation til den af [virksomhed1] A/S afholdte rejseudgift i 2011 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anse denne udgift for værende maskeret udbytte til [person2]. Der er således tale om en forretningsrejse, der blev afviklet med det formål at opnå salg af varer i det pågældende og senere indkomstår.

Det fremgår direkte af ligningslovens § 8, stk. 1, at sådanne udgifter er fradragsberettigede, jf. ordlyden af ligningslovens § 8, stk. 1:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. ”

Fra praksis på området kan der henvises til Vestre Landsrets dom af 24. juni 1988, offentliggjort i TfS 1988,417, hvor Vestre Landsret fastslog, at en modehandler skulle indrømmes fradragsret for rejseudgifter afholdt i forbindelse med hans og hustruens deltagelse i en rejse til forårsmodemessen i [Frankrig].

Vestre Landsret lagde til grund, at modehandleren og hans hustru, der drev en modeforretning, rejste til [Frankrig] for på forårsmessen at få et førstehåndskendskab til moden i den kommende efterårssæson. Det blev lagt til grund, at et sådant kendskab var af væsentlig betydning for deres overvejelser om, hvilke varer der skulle indkøbes til efterårssæsonen. Det blev endelig lagt til grund, at de deltog i messearrangementerne og rundvisningerne i det omfang, hvorom modehandleren havde forklaret, og at rejsen ikke havde haft et turistmæssigt islæt.

[person2] har på tilsvarende vis deltaget i EXPO Verdensudstillingen i [Kina] ud fra et rent forretningsmæssigt synspunkt. Rejsen havde således ikke et turistmæssigt islæt.

I rejsen deltog [person2] samt dennes ægtefælle [person7], ligesom også [person2]s advokat, [person4], deltog. Det gøres gældende, at rejseudgiften for disse tre personers vedkommende er fradragsberettiget, mens det accepteres, at der ikke godkendes fradrag for advokat [person4]s hustru.”

Klagerens repræsentant har den 10. januar 2017 fremsat følgende bemærkninger til sagen:

”Med henvisning til din skrivelse af den 29. november 2016 bilagt referat fra møde afholdt samme dato fremsendes hermed ifølge aftale kopi af advokat [person4]s pas, jf. bilag 15, hvoraf fremgår datoer for ind- og udrejse af Kina.

Vedrørende Verdensudstillingen i [Kina] oplyser såvel [person2] som advokat [person4], at de ikke længere er i besiddelse af yderligere bilag, der nærmere kan dokumentere rejsen. Som oplyst blev der afholdt møde med bl.a. [virksomhed7] og [virksomhed8], og derudover mødtes de tillige med tidligere ambassadør i Kina, [person12], der samtidig var leder af hele den danske udstilling. Der var tale om en forretningsrejse, hvor formålet var at opnå salg af varer. Det er således fortsat vores opfattelse, at udgifterne forbundet med rejsen er

fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Som også drøftet på mødet den 29. november 2016 viser den af SKAT fremlagte skitse af ejendommen dateret den 4. november 1964 ikke ejendommens nuværende indretning. Det gælder i forhold til den højre halvdel af tegningen. Den anden fremlagte skitsetegning dateret den

6. april 1999 er derimod korrekt i forhold til angivelserne af værelsernes anvendelse.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Jeg skal hermed venligst oplyse, at [person2] og jeg er grundlæggende uenige i det udarbejdede forslag til afgørelse af sagen, idet vi fortsat er af den opfattelse, at [person2] har haft en berettiget forventning om fordelingen mellem privat og erhverv henset til den tidligere godkendte fordeling fra SKATs side. Ligeledes er det vores opfattelse, at der bør indrømmes fradrag for de afholdte rejseudgifter i 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, idet han ejer mere end 25 % af aktiekapitalen i selskabet.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal en hovedaktionær medregne alt, hvad der af selskabet udloddes til ham, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Fri bolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ifølge retspraksis kan en uformel forhåndstilkendegivelse helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt. Tilkendegivelsen skal være klar, entydig og positiv og skal være givet uden forbehold. Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på den skattepligtiges dispositioner, der må ikke være tale om urigtige eller bristede forudsætninger, og tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med lovgivningen.

I indkomstårene 2009-2013 ejede klageren og selskabet, [virksomhed1] A/S, hver 50 % af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Skattemyndighederne godkendte efter en besigtigelse af ejendommen i 2002, at der under de givne forudsætninger kunne ske en fordeling af ejendommens anvendelse med 50 % til erhverv og 50 % til privat bolig. Skattemyndighederne ændrede ikke fordeling efter en ny besigtigelse af ejendommen i 2003.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren på grundlag af skattemyndighedernes tidligere godkendelse af en 50/50 fordeling kan støtte ret på en berettiget forventning om, at denne fordeling vil blive lagt til grund i indkomstårene 2009-2013. Skattemyndighedernes tilkendegivelse i 2002 blev givet med forbehold og på grundlag af andre forudsætninger. Landsskatteretten henviser til, at selskabets aktivitet i indkomstårene 2009-2013 er reduceret væsentligt i forhold til indkomstårene 2002 og 2003, og at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet har anvendt sin andel af ejendommen fuldt ud erhvervsmæssigt eller at klageren ikke har haft rådighed over hele ejendommen.

Det forhold, at indretningen af ejendommen fremstår uændret, ændrer ikke ved, at det ikke er godtgjort, at selskabets andel af ejendommen er anvendt fuldt ud erhvervsmæssigt i indkomstårene 2009-2013.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2009-2013 med værdi af fri bolig.

SKATs opgørelse af værdien af fri bolig er ikke anfægtet, og Landsskatteretten lægger derfor denne værdi til grund. Landsskatteretten bemærker, at det ikke er godtgjort, at der er grundlag for et skønsmæssigt nedslag i værdien af fri bolig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår værdi af fri bolig.

Maskeret udbytte

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for rejsens program og indhold. Henset til den manglende dokumentation sammenholdt med selskabets aktiviteter i 2011 og efterfølgende indkomstår, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for rejseudgifterne i selskabet og har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med rejseudgifter afholdt af selskabet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår maskeret udbytte vedrørende rejseudgifter afholdt af selskabet [virksomhed1] A/S.