Kendelse af 20-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet drev i indkomståret 2013 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med salg af smørrebrød (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 16. august 2012, men SKAT har oplyst, at der ikke var aktivitet i selskabet før overtagelsen af smørrebrødsforretningen ”[virksomhed2]” i 2013.

Det fremgår af selskabets bogføring, at der er udtaget 140.000 kr. af selskabets kassebeholdning den 5. juli 2013. Da dette var den første bogføring på kassebeholdningen, medførte det en negativ kassebeholdning på -140.000 kr. Derudover fremgår det også, at der samme dato er indsat 140.000 kr. på selskabets bankkonto.

Selskabet har overfor SKAT fremlagt tre lånedokumenter for lån på i alt 140.000 kr. Det fremgår af lånedokumenterne, at to af lånene er dateret til den 28. juni 2013 på henholdsvis 40.000 kr. og 50.000 kr., og at tilbagebetaling skal ske uden renter senest den 30. september 2013. Det tredje lån på 50.000 kr. er dateret til den 4. juli 2013, og ligesom ovenstående skulle tilbagebetaling ske uden renter, dog senest den 31. oktober 2013.

Derudover har selskabet også fremlagt et letter of intent for overdragelsen af aktiver og aktiviteter i ”[virksomhed2]”. Dokumentet er dateret til den 24. juni 2013, og der er med kuglepind påført datoen den 28. juni 2013, samt teksten ”Gælder også som overdragelsesaftale”. Aftalen er underskrevet af sælgeren og af selskabets direktør. Det fremgår også af dokumentet, at der er aftalt en købesum på 210.000 kr., samt at overdragelse af forretningen skulle ske den 6. juli 2013.

I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt bankkontoudtog for perioden 2. januar 2013 til 13. maj 2013 fra tredjemand, der ifølge selskabets forklaring har ydet selskabet et lån. Det fremgår af kontoudtoget, at der i den pågældende periode har været 16 kontanthævninger til en samlet værdi af 45.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet selskabets omsætning med 140.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” ...

Underskrifts datoerne på låneaftalerne er 28/6-2013 (40.000 kr. + 50.000 kr.) og 4/7-2013 (50.000 kr.). Indsætningen i banken bogføres til den 5/7-2013. Dermed har man haft kontant 90.000 kr. liggende i ca. 1 uge uden at sætte dem i banken.

Ifølge låneaftalerne skulle de 90.000 kr. tilbage betales uden tillæg af renter senest 30. september 2013 og de 50.000 kr. senest 31. oktober 2013.

Dermed skulle lånene være tilbagebetalt allerede i samme år, som de er lånt.

Rettelsen af bogføringen sker med et samlet beløb på 140.000 kr., og ikke opdelt på de 3 låneforhold.

Rettelsen til bogføringen må betyde, at kassebeholdningen pr. 31.12.2013 forøges med de 140.000 kr., og bliver derved på 186.847,50 kr.

Det virker urealistisk, når selskabet samtidig har et billån på 104.624,59 kr., som kunne være indfriet med besparelse af renter.

Når der henses til, at pengene ikke er indbetalt samme dag eller dagen efter låneaftalernes underskrift, at lånene skulle tilbagebetales i samme år, som de er ydet, men alligevel bliver bogført som et samlet lån for 2013, og at kassebeholdningen efter den ændrede bogføring er urealistisk høj, anses låneaftalerne ikke for reelle, men udarbejdet for at undgå beskatningen af en negativ kassebeholdning.

... ”

I forbindelse med klagesagen er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

” ...

På side 2 under Ad 2) anføres, at der udelukkende var tale om et kortvarigt behov for likviditet.

Dette fremgår også af lånedokumenterne, idet lånene skulle tilbagebetales i låneåret 2013. Dette er imidlertid ikke sket, og ændringen af bogføringen udtrykker også, at gælden ikke er tilbagebetalt.

... ”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets omsætning skal nedsættes med 112.000 kr.

Selskabet har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

” ...

Selskabets bemærkninger inden SKATs afgørelse

Selskabet forklarer i en mail af 12. december 2014, at der blot er tale om forkert bogføring, idet beløbet skulle have været bogført under ”privat lån”. Som dokumentation vedlægges til mailen tre låneaftaler på hhv. 40.000 kr., 50.000 kr. og 50.000 kr., i alt 140.000 kr., samt en ændring til bogføringen.

...

Selskabets bemærkning til SKATs afgørelse

Selskabet vedholder, at låneaftalerne er reelle og at der ikke er tale om en skattepligtig negativ kassebeholdning.

Det samlede lån på 140.000 kr. skyldes, at Selskabet d. 24/6 havde indgået et ”Letter of Intent” vedr. overdragelse af aktiverne i ” [virksomhed2]”, til overdragelse d. 6/7 2013 til en samlet overdragelsessum på 210.000 kr. Se som dokumentation det vedhæftede bilag ”Overdragelsesaftale”.

Selskabet havde på tidspunktet for indgåelse af Letter of Intent imidlertid ikke den fornødne likviditet til at effektuere overdragelsen pr. 6/7. Selskabets daværende eneaktionær havde yderligere ikke mulighed for at tilføre Selskabet likviditet før umiddelbart efter overdragelsesdatoen i Letter of Intent, og som følge heraf valgte Selskabet at indgå de tre private låneaftaler. Lånene forventedes tilbagebetalt til kreditorerne umiddelbart efter overdragelsesdatoen, hvor Selskabets eneaktionær igen havde mulighed for at tilføre Selskabet likviditet.

Jf. de vedlagte låneaftaler, Letter of Intent og ovenstående forklaring mener vi ikke, at der er grundlag for at fastholdes, at låneaftalerne ikke er reelle.

Vi har derudover følgende specifikke kommentarer til SKATs afgørelse.

Ad 1) ca. En uges ventetid før pengene sættes i banken

To låneaftaler indgås fredag d. 28/6. Pengene kunne således tidligst indsættes i banken mandag d. 1/7. Der var imidlertid på dette tidspunkt kendt, at man var nødt til at optage endnu et lån, som først kunne optages d. 4/7. For ikke at skulle unødigt mange gange i banken, har man derfor valgt at vente til det samlede beløb kunne sættes i banken på én gang.

Indsætningen i banken er derfor sket samlet, og bogført 5/7.

Dette forhold bør medføre, at låneaftalerne ikke anses for reelle.

Ad 2) Tilbagebetaling samme år

Jf. forklaringen ovenfor var der for Selskabet udelukkende tale om et kortvarigt behov for likviditet, da Selskabets ejer kort tid efter havde mulighed for at tilføre Selskabet de nødvendige midler. Lånene blev derfor foretaget privat, rentefrit og med en kort tilbagebetalingsfrist.

Dette bør ikke medføre, at låneaftalerne ikke anses for reelle.

Ad 3) Rettelse til bogføringen

SKAT mener, at rettelsen til bogføringen burde være opdelt i tre poster. Under hensyn til Selskabets forklaring ovenfor, bør dette ikke være af betydning for en vurdering af, om låneaftalerne er reelle.

Ad 4) Urealistisk høj kassebeholdning

SKAT mener at kassebeholdningen er ”urealistisk høj”. Henset til Selskabets forklaring ovenfor bør at dette i sig selv ikke kunne stå alene i forhold til at fastholde en forhøjelse af Selskabets moms- og skattepligtige indkomst.

... ”

Selskabet har telefonisk forklaret overfor Skatteankestyrelsen, at det kun var muligt at fremskaffe bankkontoudtog for én enkelt af långiverne.

Landsskatterettens Skatteankenævnets/Landsskatterettens - slet ikke-relevant myndigehd afgørelse (slet den ikke relevante myndighed)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Der er konstateret en negativ kassebeholdning i selskabet på 140.000 kr. Selskabet har forklaret, at dette er en fejlpostering, og at midlerne skulle have været bogført som lån til selskabet i stedet for en negativ kassebeholdning.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at denne forklaring ikke kan lægges til grund, og Landsskatteretten er enig med SKAT i, at de penge, som er blevet bogført som udgået af kassebeholdningen reelt må anses for at være udeholdt omsætning i selskabet. Selskabet har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra midler, der ikke skal beskattes, eller midler, som på et tidligere tidspunkt er blevet beskattet.

Der er lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge transaktionssporet for pengene fra tredjemands konto til selskabet, da pengene, ifølge selskabets forklaring, blev overdraget i kontante midler.

Der ses derudover at være hævet 45.000 kr. på tredjemands bankkonto i perioden 15. januar til 13. maj 2013, hvorfor der ikke ses en direkte sammenhæng mellem de forklarede overførsler på af henholdsvis 40.000 kr., og 50.000 kr., og hævningerne på kontoen.

Desuden fremgår det ikke af bogføringen, at lånene er blevet tilbagebetalt som anført på lånebeviserne, og der er ikke fremlagt anden dokumentation herfor.

Det bemærkes, at der ikke er uenighed om, at der er indgået 140.000 kr. på selskabets bankkonto.

Af omsætningen på 140.000 kr. anses 112.000 kr. at være skattepligtig indkomst, og de resterende 28.000 kr. for afgiftspligtig indkomst.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.