Kendelse af 15-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har den 3. juli 1967 registreret en enkeltmandsvirksomhed under CVR-nr. [...1] og branchekode 012190 ”Anden kvægavl”. Fra 2007 har virksomheden været registreret under branchekode 014200 ”Avl af andet kvæg og bøfler”. Klageren har fra 1997 drevet virksomheden fra landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1]. Landbrugsejendommen blev solgt i november 2015 med overdragelse den 15. december 2015, hvor klageren samtidig ophørte med virksomheden. Ejendommen udgjorde et areal på 7,764 ha. Ejendommen blev overtaget af klageren den 15. januar 1997 for 1.127.000 kr., hvoraf stuehus udgjorde 499.685,88 kr., og solgt i 2015 for 2.340.000 kr., hvoraf stuehus udgjorde 1.650.000 kr.

Klageren har oplyst, at der i 2008 skete en ændring i virksomhedens produktion, da klageren overgik fra at have kvæghold, geder samt gårdsalg af mohairprodukter til at have kvæg og dyrkning og/eller bortforpagtning af jorden. Klagerens repræsentant har endvidere anført, at virksomheden må anses for omlagt i 2010, idet størstedelen af kvægbesætningen blev solgt og virksomhedens indtægt herefter hovedsageligt bestod af lejeindtægter fra bortforpagtning.

Ifølge SKATs oplysninger er der selvangivet følgende resultater før renter af selvstændig virksomhed i indkomstårene 1997-2013:

Ifølge klagerens regnskaber kan resultater af virksomhedens drift i 2008-2015 specificeres således:

Ifølge klagerens skatteregnskaber for 2007-2015 var værdien af driftsbygninger i virksomheden følgende:

Det fremgår af en vurderingsrapport af 4. september 2014 indhentet af klageren, at driftsbygningernes værdi på daværende tidspunkt blev vurderet til 50.000 kr. Klagerens repræsentant har anført, at denne værdi afspejler den regnskabsmæssige værdi fra 1997. Det fremgår af skøde af 20. november 2015, at klageren og køber aftalte, at driftsbygningernes andel af købesummen udgjorde 25.000 kr.

Ifølge klagerens skatteregnskaber for 2007-2015 var værdien af driftsmidler følgende:

Saldoen er medtaget uden hensyntagen til skattemæssige eller driftsmæssige afskrivninger.

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende oversigt over den regnskabsmæssige værdi af driftsmidler:

I opgørelsen har repræsentanten fratrukket ca. 5 % i afskrivninger af saldoværdien hvert år.

Ifølge klagerens regnskaber fra 2007-2015 var besætningen af kvæg i virksomheden følgende, stk.:

Ifølge klagerens regnskaber har klageren i perioden 2007 til 2015 modtaget følgende personlige indtægter:

Klageren har i de påklagede år anvendt virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 93.883 kr. for indkomståret 2011, på 66.364 kr. for indkomståret 2012 og på 48.562 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har endvidere ikke tilladt beskatning efter virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Du har modtaget pension og virksomheden anses at være drevet som bibeskæftigelse.

I Østre Landsretsdom, Tfs 1997.177 godkendes ikke fradrag for underskud af virksomhed. Klageren har indkomst ved siden af virksomheden.

Du har modtaget pension jf. ovenstående specifikation, afsnit 1.1, og virksomheden anses derfor at være drevet som bibeskæftigelse.

I Højesteretsdom Tfs 1994.364 bemærker Højesteret:

Du har haft underskud af virksomhed før renter siden 1997 på nær i 2002 jf. ovenstående specifikation af resultat af virksomhed, afsnit 1.1., i alt – 938.825 kr.

Fra 2007, hvor der kun er drevet virksomhed med kvæg, og frem er underskud af virksomhed fratrukket med – 436.739 kr.

Du har haft negativt tilsvar siden 2005 jf. ovenstående specifikation af tilsvar, afsnit 1.1., på nær i 2010, i alt – 140.230 kr.

Fra 2007, hvor der kun er drevet virksomhed med kvæg, og frem har der været negativt tilsvar på - 116.272 kr.

Intensitetskravet:

Ifølge retspraksis er det stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse, det såkaldte intensitetskrav. Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder hos den skattepligtige kan ifølge praksis ikke give grundlag for at se bort fra kravet om en vis omsætning.

Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.2. og afsnit C.C.1.3.

Der har ikke været omsætning på kvæg for 2011 og 2012. I 2013 er omsætningen på 10.145 kr.

Der anses ikke at være intensitet pga. den lave omsætning.

I Højesteret er det afgjort, at overskuddet af virksomhedens drift skal kunne indeholde driftsøkonomiske afskrivninger jf. Tfs 2007.157.

I afgørelsen sættes de driftsøkonomiske afskrivninger til 4 % for bygninger og 15 % for driftsmidler.

Det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag udgør if. revisor 50.00 kr. for bygninger og 10.000 kr. for maskiner.

Ifølge regnskaber er afskrivningsgrundlag for bygninger opgjort således:

Bygningskompleks 1:

Anskaffet Grundlag

Stalde1996396.276 kr.

Værksted2007 20.853 kr.

Bygningskompleks 2:

Maskinhus1996109.106 kr.

I alt

Ifølge oplysninger om de tekniske værdier om ejendomsvurderingerne vedrørende ejendomme opført i 1930 og dermed anskaffet i forbindelse med anskaffelse af ejendommen:

Der foreligger ingen dokumentation eller sandsynliggørelse for, at det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag kun udgør 50.000 kr. for bygninger.

SKAT anser derfor ikke, at resultatet kan levne plads til driftsøkonomiske afskrivninger.

I Byretsdom SKM 2012.674 fremgår det, at selvom virksomhedsejeren har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden og virksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste.

Endvidere fremgår det, at ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet. det fremgår af dommen, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Det er SKATs vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud blandt andet pga. rentabiliteten og intensiteten i virksomheden for årene 2011, 2012, 2013 og fremover.

Underskuddene er ikke fradragsberettiget jf. Statsskattelovens § 6 og jf. ovenstående.

...”

SKAT har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

” Klagers landbrug anses ikke for erhvervsmæssigt drevet, siden opstart i 1997 har været underskudsgivende med nogle enkelte undtagelser. Skattestyrelsen anser derfor ikke bedriften for at været tilrettelagt med systematisk indtægtserhvervelse for øje, og der har ikke været udsigt til et positivt driftsresultat eller et resultat omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

Klager har modtaget pension og virksomheden anses at være drevet som bibeskæftigelse. I Østre Landsretsdom, Tfs 1997.177 godkendes ikke fradrag for underskud af virksomhed. Klageren har indkomst ved siden af virksomheden.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen om, at der ud fra de foreliggende oplysninger i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville komme til at give overskud med den driftsform, der var i 2011, 2012 og 2013.

Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig skattemæssigt kan du ikke anvende virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1. Derfor overføres selvangivne renter til beskatning som kapitalindkomst jf. Personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 1.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 93.883 kr. for indkomståret 2011, på 66.364 kr. for indkomståret 2012 og på 48.562 kr. for indkomståret 2013. Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i de påklagede år.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at ejendomsavancen opnået ved salg af ejendommen i 2015, skal være skattefri, såfremt klagerens virksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Det er vores opfattelse, at der ved fastsættelse af driftsøkonomiske afskrivninger skal ses på den driftsøkonomiske værdi af driftsbygningerne. I det år, hvor vor kunde erhvervede ejendommen, var der en fast skattemæssig praksis for opgørelsen af de skattemæssige anskaffelsessummer for driftsbygninger. Det er vores opfattelse, at dette ikke kan anses for at være den driftsøkonomiske værdi af de pågældende bygninger. Til brug for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, er det nødvendig at se på de reelle værdier, der bindes/anvendes i virksomheden. Som det fremgår af vedlagte vurderingsrapport, vurderes driftsbygningerne nu til kr. 50.000. Dette svarer endvidere til den værdi, Skat selv ansætter driftsbygninger til ved ejendomsvurdering af ejendomme af tilsvarende størrelse. Endvidere skal bemærkes, at driftsbygningerne der er fra 1930 næppe er tidssvarende og anvendelige til egentligt dyrehold. Det er derfor vores opfattelse, at driftsøkonomiske bygningsafskrivninger skal beregnes på grundlag af en bygningsværdi på kr. 50.000.

Endvidere skal der ved vurderingen af virksomheden holdes for øje, at der i 2008 skete en omlægning af driften, således at driften nu er afstemt med ejendommens størrelse. Virksomheden har derefter haft et positivt resultat i to af årene, og det er vores opfattelse, at det må anses for sandsynligt, at virksomheden fremover kan opnå et positivt resultat.

Det er således vores opfattelse, at der ikke er grundlag for Skats afgørelse om, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig.

Vedrørende Skats begrundelse bygger denne dels på påstande om, at der ikke anses for at være

• intensitet samt

• rentabilitet

Vedrørende intensitet bemærkes, at Skat i deres vurdering kun ser på én indkomstart ud af fire. Det er derfor vores opfattelse, at denne del af begrundelsen må bygge på en misforståelse om virksomhedens indtægtsforhold.

Vedrørende Skats begrundelse om manglende rentabilitet henviser Skat til SKM 2012.674BR som vedrører et rejsebureau.

Resumé af SKM 2012.674.BR:

”A havde siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden, H1. I årene 1998 til 2011 havde virksomheden haft en omsætning på i alt godt 22,5 mio. kr. og et samlet underskud på godt 1,7 mio. kr. Virksomheden havde underskud i alle de omhandlede år med undtagelse af 2002 og 2003, hvor der var overskud på 166.000,- kr. og 199.000,- kr. SKAT anerkendte ikke det selvangivne underskud for 2007 med 527.000,- kr. Som begrundelse anførte SKAT, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Retten anførte, at det var ubestridt, at A havde haft de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden, og at den i øvrigt på enhver måde havde været drevet og blev drevet professionelt. Retten fremhævede også, at virksomheden havde haft en betydelig omsætning. Henset til underskuddene anførte retten, at der ved vurderingen af, om virksomheden i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssig måtte lægges betydelig vægt på, om virksomheden blev drevet rentabelt, herunder om der var udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste. I en situation, hvor virksomheden frem til 2007 havde givet betydelige underskud i 8 ud af 10 regnskabsår, måtte det ifølge retten yderligere kræves, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække ville udvikle sig sådan, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste.

Henset til skønserklæringen lagde retten til grund, at der i 2007 ikke var et sådant sikkert grundlag, hvorved retten også henså til, at virksomheden i de efterfølgende 4 regnskabsår ligeledes havde givet underskud. Retten fandt således, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.”

Som det givet vis er Skatteankestyrelsens sagsbehandler bekendt, gælder der en særlig praksis for vurderingen af landbrugsvirksomheders rentabilitet. Denne har Skat ikke taget hensyn til, og vurderingen er fejlagtigt ikke foretaget i overensstemmelse med den særlige ligningspraksis, der er udviklet i henhold til Højesterets dom offentliggjort i TfS 1994, 364 H.

Som beskrevet ovenfor er det vores opfattelse at vor kundes landbrugsvirksomhed må anses for erhvervsmæssigt. Virksomheden havde et betydeligt overskud i 2009 og vi har også godtgjort at virksomheden efter driftsøkonomiske afskrivninger havde et ikke ubetydeligt overskud i 2013.

I medfør af statsskattelovens § 6, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Det er vores opfattelse at det er godtgjort dels at vor kundes tilsigte ret rimelig resultat og dels, at virksomheden kan opnå et rimeligt resultat.

Derfor må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt. Skat har ikke grundlag for at lægge til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Det er dokumenteret at driften kan blive overskudsgivende.”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”De driftsmæssige afskrivninger

Der er fortsat uenighed om, hvilken driftsmæssig værdi den faste ejendom har. Vi har i vores klage 29. januar 2015 redegjort for, hvorfor de skattemæssige værdier differentierer fra den driftsmæssige værdi, hvorfor der henvises hertil.

” Ejendommen blev som sagt erhvervet i 1997. Den skattemæssige kontante anskaffelsessum for hele ejendommen blev opgjort til kr. 1.090.002.

Den offentlige ejendomsvurdering var på kr. 770.000, heraf stuehusværdi kr. 341.400 og grundværdi kr. 77.640. Restværdi til driftsbygninger kunne derfor opgøres til kr. 350.960. I henhold til praksis blev den afskrivningsberettige anskaffelsessum for driftsbygningerne beregnet ved at fordele den kontante anskaffelsessum på grundlag af den forholdsmæssig fordeling af værdierne ved den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for driftsbygningerne er derfor opgjort til kr. 503.382. (1.104.368x350.960/770.000)”

Vi beklager at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at værdiopgørelsen fra 4. september samt den i skødet aftalte fordeling af købesummen er ensidigt opgjort og dokumenteret. Såfremt dette er Skatteankestyrelsens holdning, er det beklageligt, at der ikke blev tilkendt syn og skøn, for derved at få punktet tilstrækkeligt belyst.

Vi finder, at de driftsmæssige afskrivninger er et essentielt punkt i klagen, da det er disse der afgør hvorvidt der efter driftsmæssige afskrivninger er overskud i 2010, 2013 og 2014 og kun et mindre underskud i 2012. Det er således ærgerligt, at et så vigtigt punkt, som de driftsmæssige afskrivninger udgør i denne sag, ikke er søgt tilstrækkeligt belyst.

Virksomhedens resultat

Skatteankestyrelsen skriver, at en omsætning på henholdsvis 50.119 kr. i 2011, 46.627 kr. i 2012

og 70.677 kr. i 2013 er af underordnet omfang, henset til størrelsen af tilskud.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.2.1, at selvom betingelserne ifølge den særlige ligningspraksis er opfyldt, kan der ikke opnås fradrag for underskud i et deltidslandbrug, hvis virksomhedens omsætning er af et ganske underordnet omfang.

Dette blev fastslået i dommen SKM2004.455.HR, hvor driften af en minkfarm ikke havde haft et så stort omfang, at den kunne anses som erhvervsmæssig.

Det skal bemærkes at der i dommen var tale om en omsætning på henholdsvis 11.153 kr., 6.996 kr. og 19.502 kr.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning at udbetalinger fra EU's enkeltbetalingsordning er betinget af landbrugsmæssig drift, hvorfor de skal henregnes til et landbrugs ordinære driftsresultat og dermed indgå i bedømmelsen af, om der er tale om en erhvervsmæssig drift.

Se SKM2006.794.LSR.

I klagers virksomhed var der i 2011 en indtægt ekskl. tilskud på 14.590 kr., i 2012 på 16.566 kr. og i 2013 på 29.795 kr.

Tilskuddene var i indkomstårene henholdsvis 35.529 kr., 30.061 kr. og 40.882 kr.

Indtægterne ekskl. tilskud er således stigende og udgifterne faldende, da virksomhedens resultat før afskrivninger bevæger sig fra -35.134 kr. i 2011, til -2.618 kr. i 2012 og 3.341 i 2013.

I 2014 stiger indtægterne igen til 39.761 kr. ekskl. tilskud og der bliver et overskud før afskrivninger på 18.180 kr. til trods for, at tilskuddet falder til 31.544 kr.

I 2015 afvikles virksomheden, da ejendommen sælges.

Vi mener ikke, at der her er tale om en virksomhed med en omsætning af underordnet omsætning

Ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, er vi af den opfattelse, at landbruget opfylder betingelserne for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Omlægning

Skatteankestyrelsen skriver, at de ikke anser landbrugsvirksomheden for omlagt i 2008. De henviser til, at salg af mohair produkter kun udgør en mindre del af landbrugsvirksomheden, mens den væsentligste del af landbrugsvirksomheden videreføres.

Mohair virksomheden afvikles i 2007, hvorefter alt energi lægges i at drive den eksisterende landbrugsvirksomhed. I 2010 sælges størstedelen af kobestanden, således at der sker en tilpasning af virksomheden. I stedet begynder klager at bortforpagte jord til 9.750 kr. pr. år. I 2011 stiger indtægten til 13.680 kr. pr. år og 2013 til 17.000 kr.

Virksomheden erstatter således kobestanden med bortforpagtning. Virksomheden drives herefter frem til afvikling med bortforpagtning med tilskud. Udgifterne reduceres sammen med indtægterne, og allerede i 2012 er underskuddet før driftsmæssige afskrivninger minimalt og i 2013 og 2014 er der positivt resultat frem til afviklingen/salget i 2015.

Vi mener på baggrund af ovenstående ikke, at Landsskatteretten alene skal tage stilling til hvorvidt afviklingen af mohair udgør en omlægning, men ligeledes tilpasningen af virksomheden, hvor virksomheden med kødkvæg som hovedindtægt erstattes med lejeindtægter.

Fra 2010 er der således tale om to driftsgrene: virksomhed med kødkvæg ug udlejning. Vi finder ikke, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt driftsgrenene hver for sig udgør erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Det skal bemærkes, at der foreligger omfattende praksis om, at udlejning af jord som udgangspunkt kan udgøre en erhvervsmæssig virksomhed.

Ejendomsavancen i 2015

I 2015 beskattes klager af en ejendomsavance på kr. 203.245.

Såfremt Landsskatteretten anser driften på ejendommen for så ubetydelig, at denne ikke anses for erhvervsmæssig, er vi af den opfattelse, at ejendommen da må anses for at have været en beboelsesejendom ved afståelsen, hvorfor avancen burde have været skattefri for klager.

Der foreligger ikke uenighed om, at landbruget er teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt drevet.”

Der blev afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. På mødet anførte repræsentanten, at landbrugsvirksomheden kun har udvist underskud før afskrivninger i 5 år siden 2002, mens der har været overskud før afskrivninger i 8 år. Endvidere blev det anført, at avancen på salg af ejendommen i 2015 skulle medtages i vurderingen af, hvorvidt landbrugsvirksomheden kunne betragtes som erhvervsmæssigt drevet. Klagerens repræsentant anførte videre, at SKATs argumentation omkring intensitetskriteriet ikke var relevant, idet SKAT ikke skulle se på hvert indkomstår isoleret, men derimod over en årrække og indtjeningen over denne periode. Klagerens repræsentant mente endvidere ikke, at SKATs henvisning til SKM2012.674.BR var korrekt, idet virksomheden i den pågældende sag ikke var omfattet af den særlige ligningspraksis. Slutteligt anførte klagerens repræsentant, at landbrugsvirksomheden blev omlagt i 2008, idet virksomheden ophørte med at have mohair produkter.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ved behandlingen af sagen har taget hensyn til den særlige ligningspraksis, der gælder for landbrug. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at SKAT har henvist til denne praksis i afgørelsen.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ud fra en konkret vurdering, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Det bemærkes, at vurderingen af landbrugsvirksomheden er foretaget uden hensyntagen til den opnåede avance i forbindelse med salg af ejendommen i 2015. Det er således landbrugsvirksomhedens drift og resultat, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssigt drevet i de påklagede år.

Landsskatteretten anser ikke landbrugsvirksomheden for omlagt i 2008. Der er henset til, at salg af mohair produkter kun udgjorde en mindre del af landbrugsvirksomheden, mens den væsentligste del af landbrugsvirksomheden blev videreført. Endvidere anser Landsskatteretten ikke klagerens virksomhed for omlagt i indkomståret 2010. Der er henset til, at klageren fortsat har indtægter fra kvægbesætningen, og at denne set over perioden 2010-2015 i gennemsnit er af samme størrelse som indtægter fra bortforpagtning. Derudover er der henset til, at klageren også forinden indkomståret 2010 havde indtægter fra bortforpagtning.

Det lægges til grund, at klagerens landbrugsvirksomhed ophørte i forbindelse med overdragelsen af ejendommen den 15. december 2015.

I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at klageren siden 1997 har selvangivet underskud i samtlige indkomstår frem til 2013, med undtagelse af 2002. I overensstemmelse med klagerens regnskaber lægges det til grund, at resultaterne af driften har udvist underskud allerede før driftsmæssige afskrivninger i 2011, 2012 og 2015, mens 2013 og 2014 har udvist et overskud på henholdsvis 3.340 kr. og 18.182 kr. før driftsmæssige afskrivninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at landbrugsvirksomhedens resultater i 2013 og 2014 ikke ville være positive efter driftsmæssige afskrivninger. Der er henset til, at driftsbygningerne og driftsmidlernes værdi er af væsentlig størrelse. Der kan i den forbindelse ikke lægges afgørende vægt på den ensidigt indhentede værdiopgørelse fra 4. september 2014 eller den i skødet aftalte fordeling af købesummen.

Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke havde udsigt til at blive rentabel, selv efter en længere årrække. Landsskatteretten har her henset til, at klageren har selvangivet underskud i alle årene 1997-2015 med undtagelse af 2002 og 2014, samt at landbrugsvirksomheden ophørte i 2015.

En virksomhed kan derudover have et så beskedent omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises til Højesterets dom af 27. oktober 2004, gengivet i SKM2004.455.HR.

I årene 2011, 2012 og 2013 udgjorde virksomhedens omsætning 50.119 kr., 46.627 kr. og 70.677 kr. Med henvisning hertil må klagerens virksomhed siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Dermed kan virksomheden heller ikke af denne grund anses for erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten har endelig ikke taget stilling til, om der skal foretages en opdeling af virksomheden i driftsgrene, idet virksomheden samlet set ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Som en konsekvens af, at klageren ikke betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes i de påklagede indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Et retsmedlem finder, at de driftsøkonomiske afskrivninger anses for at være i størrelsesordenen 5.000 kr. pr. år, hvorefter der for 2014 fremkommer et positivt resultat efter afskrivninger. Herefter anses det for betænkeligt at tilsidesætte aktiviteten som ikke erhvervsmæssig.

Landsskatteretten kan ikke tage stilling til klagerens subsidiære påstand, idet denne ikke har været behandlet af SKAT i første instans. Såfremt klageren ønsker en behandling af spørgsmålet, må han som følge heraf rette henvendelse til SKAT.