Kendelse af 05-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2020

Journalnr. 15-0301280

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2013

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

143.655 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Klagerens ægtefælle var registreret som virksomhedens ejer. Virksomheden blev registreret den 1. januar 2001 og er ophørt den 25. august 2016. Virksomheden var sidst registreret under branchekoden 477500 ”Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje”.

Virksomhedens aktiviteter bestod af salg af [x1] skønhedsprodukter samt hundekennel.

Klageren har oplyst, at aktiviteten med hundekennel startede i 2007 og ophørte i 2014.

Klageren har oplyst at have bestået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse, Schæferhundeklubbens Grundkursus og introduktion til beskyttelsesarbejde, samt grundlæggende og udvidende lydighedskursus. Derudover blev hundene opdrættet efter Dansk Kennel Klubs regler, der blandt andet betød, at en tæve maksimalt måtte have 5 kuld i sin levetid og inden tæven fyldte 8 år.

Klagerens ægtefælle har til SKAT oplyst, at virksomheden havde en forventning om 8 hvalpe pr. kuld med en fortjeneste på 8.800 kr. pr. hvalp.

Derudover har virksomheden været præget af uheld, herunder dødsfald af en drægtig hund. Der har været følgende antal ufødte hvalpe i virksomheden; 16 i 2008, 24 i 2009, 39 i 2010, 40 i 2011 og 40 i 2012. Klagerens ægtefælle har hertil oplyst følgende om hundene od de ufødte hvalpe:

[hund1], manglede en tand. Kunne have fået hvalpe i 2008-2010
[hund2], ikke brugbar til avl. Kunne have fået hvalpe i 2007-2010
[hund3], dårligt hjerte. Fik ét kuld i 2008 og kunne have fået hvalpe i 2009-2011
[hund4], død i 2010 med 15 hvalpe i maven. Kunne have fået hvalpe i 2011-2013
[hund5], død i 2012 af diskusprolaps. Fik 3 kuld og kunne have fået hvalpe i 2012
[hund6], fik 2 kuld og skulle have sidste kuld i 2012

Derudover har klageren haft 5 udstationeret hunde, der blev aflivet eller ikke kunne avle, hvor der var krav på 2 kuld hvalpe fra hver.

Klageren har oplyst at have brugt ca. 5 timer pr. dag, 7 dage pr. uge i virksomheden, og op til 10-12 timer dagligt i perioder med hvalpe.

Resultater

Virksomhedens resultat er medregnet i klagerens skattepligtige indkomst.

Virksomhedens regnskab er opgjort samlet for både hundekennel, [x1] og fællesomkostninger.

SKAT har foretaget en opdeling af driftsgrenene i virksomhedens regnskaber og udarbejdet et regnskab for hundekennelen alene. Hertil er medregnet 50 % af fællesomkostningerne. Der fremgår følgende resultater:

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Salg af hunde

63.920

21.600

31.680

27.600

3.256

28.800

Salg i alt

63.920

21.600

31.680

27.600

3.256

28.800

Køb af dyr

0

0

0

0

9.685

10.832

Dyrlæge

34.280

26.216

29.585

32.537

48.812

23.284

Foder

17.044

20.782

15.880

13.506

22.104

16.850

Hundeforsikring

8.558

9.018

5.801

8.493

7.034

6.663

Udbetaling forsikring hunde

-0

-0

-0

-0

-4.990

-0

Hunde diverse

62.162

23.946

42.435

62.874

17.898

38.440

Hundeudstilling

0

2.742

6.073

2.805

672

0

Vedligeholdelse hegn

0

0

0

0

0

12.880

Småanskaffelser

0

0

0

0

33.008

0

Hundebeholdning primo

174.000

174.000

130.000

100.000

70.000

70.000

Hundebeholdning ultimo

-174.000

-130.000

-100.000

-70.000

-70.000

-70.000

Direkte udgifter i alt

122.044

126.704

129.774

150.215

134.223

108.949

50 % af fællesomkostninger:

Salgsfremmende omkostninger

38.066

90.219

109.030

54.428

9.902

5.559

Herfra ikke fradragsberettiget andel

-0

-0

-451

-0

-708

-263

Autodrift

12.596

10.105

10.538

10.728

7.690

10.054

Driftsmiddelomkostninger

0

0

0

0

959

234

Administrationsomkostninger

17.415

17.303

27.254

21.203

27.097

24.660

Fællesomkostninger i alt (50 % skøn)

68.077

117.627

146.371

86.359

44.940

40.244

Resultat før afskrivninger og renter

-126.201

-222.731

-244.465

-208.974

-175.907

-120.393

Afskrivninger hundetrailer

0

0

0

0

16.638

12.478

Afskrivninger bil (50 % til hundekennel)*

15.363

15.363

15.363

-7.773

31.017

23.262

Afskrivninger i alt**

15.363

15.363

15.363

-7.773

31.017

23.262

Resultat før renter

-141.564

-238.094

-259.828

-201.201

-206.924

-143.655

* I 2011 giver salg af bil en avance, hvorfor der er tale om en indtægt

** I 2013 er der foretaget skattemæssige afskrivninger frem for driftsøkonomiske afskrivninger

Klagerens ægtefælle har til SKAT oplyst, at indtægten i 2012 vedrørte salg af en hanhund. Der var inget hvalpekuld i 2012. Derudover har han fremsendt et korrigeret regnskab til SKAT, hvor mistede indtægter på ufødte hvalpe er medregnet således:

2008

2009

2010

2011

2012

Salg af hunde

63.920

21.600

31.680

27.600

3.256

Mistede indtægter

140.800

211.200

343.200

352.000

352.000

Når der korrigeres for mistede indtægter, er det således klagerens opfattelse, at virksomheden ville have haft følgende resultater:

2008

2009

2010

2011

2012

Resultat før renter

27.185

61.547

188.576

203.035

152.087

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 143.655 kr. for indkomståret 2013, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Som det fremgår ovenfor i opsplitningen af regnskabet, udgør underskud for hundekennelen 92.627, hvortil også kommer en del af fællesomkostningerne. Såfremt det forudsættes, at 50 % af fællesomkostningerne 80.488, svarende til 40.244 vedrører hundekennelen, vokser underskuddet på 92.627 med yderligere med disse 40.244 til i alt 132.871 og efter fradrag af afskrivning på bilen med 10.784, udgør underskuddet herefter 143.655 som også ses opgjort ovenfor ved sammenligningstallene med de forrige år. Formodningen om hobby er således meget nærliggende.

Iflg. praksis lægges vægt på følgende momenter i forbindelse med bedømmelse af hvorvidt der er tale om hobbyvirksomhed:

1. Om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)

2. Om virksomhedens underskud er forbigående, f eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud

3. Om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/ udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.

4. Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

5. Om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyders eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

6. Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

7. Om skatteyder har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug

8. Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse

9. Om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

10. Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv

11. Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have en potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet ingen af ovennævnte momenter er i sig selv afgørende for vurderingen af om en virksomhed kan anses for hobby, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser af disse sager. Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimeligforrentning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital indebærer, at der også sker en forrentning af en eventuel fremmedkapital. I tilfælde, hvor der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige krav om en rimelig driftsherre løn.

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f eks. i opstartfasen eller i en forbigående periode, på grund af dårlige konjunkturer, er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhverve/sen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse (en hobby) og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.

Skatteyder er i forbindelse med gennemgangen af 2012 regnskabet i brev af 19/12 2013 forespurgt om der er udarbejdet nogen form for budget for hundekennelen. Skatteyder svarer he1til i sin mail af 19/1 2014, at der ikke er lavet budget for hundekennelen, men at planen har været at lave 2-3 kuld årligt a' 8 hvalpe. Ca. 20 hvalpe årligt a' 12.000 = 240.000 i brutto indtægt i kennelen.

Skats konklusion efter gennemgangen af ovennævnte momenter, bliver, at Skat mener der er tale om en klart hobbybetonet virksomhed for hundekennelens vedkommende. Der synes ikke at være udsigt til, at hundekennelens resultat bliver positivt eller på omkring 0. Det forhold, at omsætningen ganske vist er steget i 2013 i forhold til 2012 findes ikke at ændre på dette, da omkostningerne stadig er meget store, ligesom underskuddet fortsat er meget stort.

Der er tale om meget markante underskud for de seneste 6 år, som der ses regnskaber for, nemlig 2008-2013.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hun er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 143.655 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

” Jeg ønsker hermed at indgive en klage over SKATs afgørelse J.nr. [...] Sagsid. [...] (BILAG 1).

Det er angående pkt. 2 ”Hobbybetragtning vedrørende hundekennel”, samt pkt. 4; moms af samme.

Vi har begge, både min mand og jeg, deltaget på forskellige kurser for at vi kan varetage erhvervet som opdrættere (BILAG 2 + BILAG 3). Vi har bl.a. modtaget undervisning i genetik, kennel indretning, parring, drægtighed, fødsel, hundens mentale udvikling, jura, mm. Dermed er vi begge kvalificerede til at drive vores kennel, og har den fornødne viden og uddannelse til dette.

Som opdrætter af hunde under Dansk Kennel Klub, er man underlagt deres restriktioner både hvad angår sundhed, men også regler der beskriver hvorledes en tæve må benyttes i avlen. Der tænkes specielt på de restriktioner der er angående antal kuld i tævens levetid, samt alder for sidste kuld (BILAG4).

Vi har drevet vores kennel ud fra disse regler og anbefalinger, men har så desværre måtte tage nogle hunde ud af avlsprogrammet, da disse ikke opfyldte de sundhedsmæssige krav. Desuden har vi været uheldige med andre tæver, der er døde på grund af sygdom (BILAG 5).

Alt dette er tidligere oplyst til SKAT.

Jeg mener at vi har drevet vores kennel som erhverv, da:

1. Vi har de faglige forudsætninger for at drive virksomheden.
2. Vi har drevet virksomheden med den fornødne intensitet og seriøsitet.
3. Virksomhedens underskud, skyldes dårlige tider/uheld.
4. Mængden af hunde godtgør, at der ikke er tale om hobbyvirksomhed (BILAG 5)”

Klageren har supplerende anført følgende:

”Jeg startede med hundekennel i 2007.

Jeg stoppede som lønmodtager april 2007, for at arbejde fuld tid med vores hunde. Jeg har ikke modtaget nogen form for offentlig ydelse eller lignende siden jeg stoppede som lønmodtager.

Tidsforbruget har ligget på ca. 5 timer pr. dag, 7 dage pr. uge. Tiden er brugt på pasning, og træning/aktivering af hundene. I perioder med hvalpe, har tidsforbruget ligget over 35 timer pr. uge. I disse perioder, har jeg brugt omkring 10-12 timer dagligt.

Jeg ophørte med hundekennel i 2014, og har siden da blot haft få hunde.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Det lægges ud fra det oplyste til grund, at virksomheden skal opdeles i to separate driftsgrene. En vedrørende salg af skønhedsprodukter og en vedrørende hundekennel. Det er alene aktiviteten vedrørende hundekennel, der er anset af SKAT for ikke at være erhvervsmæssig.

Der kan alene tages stilling til de faktiske indtægter, der har været i virksomheden i de konkrete indkomstår. Det af klagerens ægtefælle anført om, at der skal indtægtsføres ”mistede indtægter” for ufødte hvalpe, kan derfor ikke tillægges vægt ved vurderingen af hundekennelvirksomheden.

Driften med hundekennel har i det påklagede indkomstår haft et underskud på 143.655 kr.

Landsskatteretten anser ikke driften med hundekennel for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at hundekennelvirksomheden har været af mindre omfang. Der har i det påklagede indkomstår været en omsætning på 28.800 kr., hvorefter driften med hundekennel er ophørt i 2014. Hundekennelvirksomheden har derfor ikke været udøvet med tilstrækkelig intensitet. Såfremt en virksomhed ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet, kan den ikke betragtes som erhvervsmæssig. Det fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Der er endvidere lagt vægt på, at hundekennelvirksomheden har været underskudsgivende i perioden 2008-2013, med et samlet underskud på 984.342 kr. Hundekennelvirksomheden havde derfor ikke udsigt til at blive overskudsgivende inden for en kort årrække og give et overskud på den primære drift.

Der er endelig lagt vægt på, at der i det påklagede indkomstår har været et negativt driftsresultat, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de timer, som klageren har anvendt i hundekennelvirksomheden.

Den omstændighed, at klageren måtte have været påvirket af uheld i forbindelse med ufødte hvalpe, kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at det må anses for en driftsmæssig risiko.

Selvom klageren har de fornødne faglige forudsætninger og driver virksomheden professionelt, tillægges det betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt. Der henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745.ØLR.

Hundekennelvirksomheden ses samlet set ikke at være udøvet med henblik på rentabel drift og med tilstrækkelig intensitet.

Da hundekennelvirksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, godkendes der ikke fradrag for underskud på 143.655 kr. i 2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.