Kendelse af 02-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Værdi af fri bil

40.000

0

41.250

2010

Værdi af fri bil

43.140

0

44.390

2011

Værdi af fri bil

Skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser skattepligtige

43.140

74.674

0

0

44.390

74.674

2012

Værdi af fri bil

Skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser skattepligtige

Ej godkendt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

50.752

72.002

43.560

0

0

0

11.096

72.002

43.560

2013

Værdi af fri bil

Skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser skattepligtige

Ej godkendt fradrag for -øvrige lønmodtagerudgifter

54.935

67.622

53.270

0

0

0

0

67.622

53.270

Faktiske oplysninger

Klageren er bosiddende i Danmark på adressen [adresse1], [by1] og har været det siden 1. januar 2007.

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1]. Selskabet havde samme adresse som klageren. Selskabet blev opløst den 22. marts 2013. Selskabets formål var at drive virksomhed inden for service, udlejning, investering, engroshandel og detailhandel, og dermed beslægtet virksomhed.

Fra den 13. februar 2002 til den 30. juni 2014 havde klageren cvr/se-nummer relationer til cvr-nr. [...2].

Klageren er endvidere ansat som lønmodtager i firmaet [virksomhed2].

Fri biler:

Land Rover Freelander:

Selskabet anskaffede den 3. oktober 2008 en Land Rover Freelander med indregistreringsnummer [reg.nr.1]. Bilen havde afgang den 26. marts 2012. Land Roveren havde første indregistreringsdato den 6. januar 2005.

Land Roveren var indregistreret med papegøjeplader, således at den både kunne benyttes erhvervsmæssigt og privat.

SKAT har oplyst, at selskabet betalte privat benyttelsesafgift på Land Roveren i den pågældende periode fra den 3. oktober 2008 til den 26. marts 2012.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2009/2010, at Land Roveren blev anskaffet for 165.000 kr.

BMW X3:

Selskabet anskaffede den 4. april 2012 en BMW X3 med indregistreringsnummer [reg.nr.2]. Bilen havde afgang den 4. juni 2014. BMW’en havde første indregistreringsdato den 16. februar 2005.

BMW’en var indregistreret med papegøjeplader, således at den både kunne benyttes erhvervsmæssigt og privat.

SKAT har oplyst, at selskabet betalte privat benyttelsesafgift på BMW’en i den pågældende periode fra den 4. april 2012 til den 4. juni 2014.

Anskaffelsesprisen for BMW’en er af SKAT skønsmæssigt fastsat til 200.000 kr., efter at have været i kontakt med autoriseret BMW-forhandler [virksomhed3] A/S.

Af slutsedlen kunne købesummen aflæses som værende 157.500 kr. med computerskrift og der var kvitteret for modtagelse af en købesum på 150.000 kr.

Det fremgår af klagerens kontoudskrift fra den 7. marts 2012, at der var købt en check med nr. 7367812 for 150.000,00 kr. Det er af repræsentanten oplyst, at der blev betalt med både check og kontanter.

Erhvervsrådgiver [[person1]] i [finans1] har bekræftet, at der er sket hævninger fra klagerens private konto til betaling af henholdsvis giro, grøn afgift, forsikring, [virksomhed4], mm., som alle er i forbindelse med en BMW.

Privat havde klageren følgende biler:

Reg.nr.

Mærke, anvendelse

Ejer og bruger

Første gang indregistreret

Tilgang

Afgang

[reg.nr.3]

Audi A4, privat personkørsel

Primær ejer og bruger

14. september 2008

14. september 2008

2. maj 2011

[reg.nr.4]

VW Golf, privat personkørsel

Primær ejer og bruger

4. december 2008

30. november 2009

20. september 2010

[reg.nr.5]

VW Transport, varebil, godstransport, privat

Primær ejer og bruger

22. februar 2006

25. juni 2010

I mail af 24. oktober 2016 har [[person2]] Sales Director fra klagerens arbejdsgiver bekræftet følgende:

”Hej [person3]

Jeg bekræfter hermed at jeg har set dig køre på arbejde i en hvid Audi.”

Skattefrie rejse og befordringsudgifter:

SKAT har anført, at klageren har modtaget skattefrie rejse- og befordringsudgifter af sin arbejdsgiver [virksomhed2] således for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Indkomstår

kr.

2011

74.674

2012

72.002

2013

67.622

Af de indsendte dokumenter vedrørende skattefri kørselsgodtgørelser fremgår følgende: dato, kunde, adresse, antal km., og medarbejderens navn. På nogle af dokumenterne fremgår også medarbejderens medarbejdernummer.

PA og HR-ansvarlig fra klagerens arbejdsgiver har bekræftet følgende. At klageren var ansat uden firmabil, at klageren den 19. december 2014 stadig var ansat uden firmabil og at klageren havde kørt 17.007 km. i år 2009 og 20.282 km. i år 2010.

Øvrige lønmodtagerudgifter:

Klageren havde på sin selvangivelse fratrukket øvrige lønmodtagerudgifter således:

Indkomstår

kr.

2012

43.560

2013

53.270

Hertil havde klageren i TastSelv indberettet følgende kommentar:

”Jeg spiser med mine kunder når vi skal underskrive store aftaler dette er ikke firma politik derfor betaler firmaet ikke men hvis jeg skal opretholde min høje løn så er det sådan man begår sig i de store handler.”

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst vedrørende værdi af fri bil til rådighed, modtagne skattefrie rejse og befordringsgodtgørelser og øvrige lønmodtagerudgifter med i alt 543.095 kr.

Som begrundelse vedrørende værdi af fri bil er herfor anført:

”SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af råderetten over fri bil efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c og ligningslovens § 16 stk. 1 og stk.4. Dette begrundes med, at bilen har været til din rådighed, at bilen er indregistreret på papegøjeplader, at der er betalt privat benyttelsesafgift på begge biler. I telefonsamtale den 22. oktober 2014 samt i brev dateret samme dag er du blevet bedt om at indsende kørselsregnskab over bilernes kørsel. Dette har vi også oplyst overfor dine rådgivere. SKAT har stadig ikke modtaget kørselsregnskab over bilerne.

Beskatningen er beregnet således:

Land Rover:

Indkomståret 2009

25 % af 160.000 kr. eller i alt

40.000 kr.

Beskatning i alt

40.000 kr.

Indkomståret 2010:

25 % af 160.000 kr. eller i alt

40.000 kr.

+ miljøafgift

3.140 kr.

Beskatning i alt

43.140 kr.

Indkomståret 2011:

25 % af 160.000 kr. eller i alt

40.000 kr.

+ miljøafgift

3.140 kr.

Beskatning i alt

43.140 kr.

Indkomståret 2012:

25 % af 160.000 kr. – heraf beskatning i 3 mdr.

10.000 kr.

+ miljøafgift 3.140 kr. heraf i 3 mdr.

785 kr.

Beskatning i alt

10.785 kr.

BMW X 3:

25 % af 200.000 kr. – heraf beskatning i 9 mdr.

37.500 kr.

+ miljøafgift 3.290 kr. heraf i 9 mdr.

2.467 kr.

Beskatning i alt

39.967 kr.

Samlet beskatning i 2012

50.752 kr.

Indkomståret 2013:

25 % af 200.000 kr. eller i alt

50.000 kr.

+ miljøafgift 3.290 kr. + 50 % eller i alt

4.935 kr.

Beskatning i alt

54.935 kr.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM2012.92.HR.”

Som begrundelse vedrørende modtagne skattefrie rejse og befordringsgodtgørelser er herfor anført:

”For at rejse- og befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit efter reglerne i ligningslovens § 9B, er det en grundlæggende betingelse:

At en lønmodtager eller et bestyrelsesmedlem og lignende for at kunne modtage skattefri godtgørelser, at han eller hun har afholdt erhvervsmæssige udgifter. Heraf følger, at der ikke kan modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor udgifterne til den erhvervsmæssige befordring allerede er dækket på anden måde af arbejdsgiveren, f.eks. i form af fri bil til rådighed eller fri transport på strækningen.

Tilsvarende gælder, at en lønmodtager, som anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver, ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver. En undtagelse herfra er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, som har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, som lønmodtageren har foretaget for den anden arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

At arbejdsgiveren fører kontrol med, at de skattefrie godtgørelser, der udbetales, også stemmer overens med den faktiske kørsel og

At det faktiske antal rejsedage samt betingelserne for udbetalingen i øvrigt er opfyldt.

Hvis der ikke foretages effektiv kontrol heraf, er konsekvensen, at medarbejderen bliver skattepligtig af de udbetalte godtgørelser.

Ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse skal der udfyldes et bogføringsbilag, som gør det muligt at føre kontrol med, om reglerne for udbetalingen er overholdt.

Bilaget skal indeholde nedenstående informationer:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

Kørslens erhvervsmæssige formål

Dato for kørslen

Kørslens (geografiske) mål med eventuelle delmål.

Angivelse af antal kørte kilometer

De anvendte satser

Beregningen af befordringsgodtgørelsen.

Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

SKAT flere gange har bedt dig om at indsende dokumentation på de udbetalte godtgørelser, hvilket du ikke har efterkommet. Herfor er SKAT af den opfattelse, at det udbetalte beløb ikke kan anerkendes som værende skattefri, men derimod at betragte som yderligere løn som er skattepligtig efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. i litra c.”

Som begrundelse vedrørende øvrige lønmodtagerudgifter er herfor anført:

”I telefonsamtale den 22. oktober 2014 samt i brev samme dag har vi anmodet dig om at indsende dokumentation på ovenstående fradrag. Dette er også i flere samtaler oplyst til dine rådgivere.

SKAT har stadig ikke modtaget denne dokumentation.

Afsnit C.A.4.3.1.5 i Juridisk vejledning omhandler, at når lønmodtagere afholder nødvendige udgifter til repræsentation er der fradrag efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 stk. 1. Er repræsentationen omfattet af begrænset fradragsret efter ligningslovens § 9 stk. 3. Hvis der er tale om bespisning af kunder som oplyst på selvangivelsen er der tale om begrænset fradrag. D.v.s. at der skal afholdes repræsentationsudgifter på over 22.400 kr. før der bliver fradrag for noget.

Repræsentationsbilagene skal indeholde oplysninger om, hvem der har deltaget, hvorfor de har deltaget og anledningen.

Da du ikke har fremsendt dokumentationen på udgifterne til SKAT, er vi af den opfattelse, at fradraget skal nægtes.”

Følgende fremgår af SKATs udtalelse af 2. februar 2015:

”SKAT har gennemlæst skatteyders klage til skatteankestyrelsen.

Efter gennemlæsningen har SKAT følgende bemærkninger til skatteyders klage:

Vedrørende fra bil:

SKAT har i skrivelse samt diverse telefonsamtaler/mail bedt skatteyder samt dennes rådgivere fremsende kørselsregnskaber m.m. vedr. bilerne.

SKAT har ikke modtaget disse kørselsregnskaber. SKAT har konstateret, at der er blevet betalt privat benyttelsesafgift på begge biler, samt at skatteyder privat har en ældre VW Transporter.

Den sidste årsrapport der er afleveret til Erhvervsstyrelsen er for perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2011. BMW X 3 er indregistreret i selskabets CVR-nr. jf. vedlagte fra den 4. april 2012 - altså efter sidste offentliggjorte årsrapport.

Vedrørende skattefrie rejse og befordringsgodtgørelser:

Her er skatteyder ligeledes blevet bedt om at dokumentere/sandsynliggøre, evt. via arbejdsgiveren, for modtagelsen af de skattefrie rejse og befordringsgodtgørelser fra arbejdsgiver.

Dette med begrundelsen i, at der ikke kan modtages skattefrie kørselsgodtgørelser, såfremt man har stillet fri bil til rådighed. Hvis man modtaget skattefri kørselsgodtgørelse i en fri bil, er godtgørelsen at betragte som løn.

SKAT har ikke kunnet få oplyst, om der var tale om skattefrie kørselsgodtgørelser til dækning af biludgifter eller om der var tale om rejseudgifter i øvrigt.

Vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter:

SKAT har IKKE modtaget dokumentation for afholdt repræsentationsudgifter fra skatteyder.

Vedlagt:

Agterskrivelse dateret den 11. december 2014.

Kendelse dateret den 7. januar 2015

Sagsnotat udarbejdet af SKAT.

Diverse mail korrespondancer.

Årsrapport for regnskabsåret 2009/ 10 for selskabet [virksomhed1] ApS. Heraf fremgår det, at bil nr. 1 er købt til 165.000 kr. samt at selskabet afskriver driftsøkonomis på denne.

Kontrolbilag R 75 S for [virksomhed1] ApS hvoraf det fremgår, at bilerne har været indregistreret i selskabets navn – CVR-nr.

Udskrift fra Dansk Motor Register (dmr) hvoraf det fremgår, at der er betalt privat benyttelsesafgift på begge biler.”

SKAT er i brev af 9. november 2016 fremkommet med følgende udtalelse i sagen:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 12. august 2016 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Fri Bil

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens vurdering vedrørende fri bil, når der er tale om hovedaktionær og bilen har stået parkeret ved boligen.

Herudover er det SKATs opfattelse, at klageren har tilkendegivet, at bilen står til rådighed for privat benyttelse allerede fordi klager har valgt at lade køretøjet indregistrere til blandet anvendelse og ved løbende at betale sin privatbenyttelsesafgift.

Bestemmelsen vedrørende bevisbyrden for gulplade biler, hvor momsen er afløftet og der er ikke er betalt tillæg for privatanvendelse, blev indført ved lovnr. 342 af 27.maj 2002. Af lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002 fremgik bl.a. følgende:

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at firmabiler på gule plader, hvor der er betalt tillægsafgift for privatanvendelse, og/eller hvor momsen ikke er fratrukket, fortsat vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er i overensstemmelse med principperne i vægtafgifts- og momsloven, i og med der i et sådant tilfælde netop tilkendegives, at bilen skal anvendes både privat og erhvervsmæssigt.”

” At der ikke blot foretages en afgrænsning efter momslovens regler om fradrag for moms af anskaffelsessummen, er begrundet i, at fradrag for moms på anskaffelsessummen er en engangsforeteelse, der kan være vanskeligt at dokumentere og kontrollere efter en årrække, i modsætning til tillægsafgift for privat anvendelse, hvor ejeren eller brugeren af en bil årligt anmelder, hvorvidt der skal betales en sådan tillægsafgift.”

Herefter er det SKATs opfattelse, at klageren er omfattet af reglerne for hvidpladebiler i Ligningslovens § 16, stk. 4. Til forskel fra hvidpladebilerne, hvor det kan lade sig gøre, at løfte bevisbyrden ved en konkret vurdering, har klageren her betalt privatbenyttelsesafgift, hvilket efter SKATs opfattelse medfører en skærpet bevisbyrde, da klageren løbende og direkte har tilkendegivet at bilen benyttes privat.

Herefter er det klageren der skal løfte bevisbyrden for at bilen ikke står til rådighed for privat benyttelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

SKAT skal henvise til Landsskatterettens afgørelser af 7/3-2012 - j.nr. 11- 01807, og afgørelse af 7/4-2010 - j.nr. 09-03205. Herudover har byretten i [by2] den 23. juni 2016 truffet følgende afgørelse i j.nr. [...]:

Skatteyderen, som var direktør og eneanpartshaver i et selskab, var efter ligningslovens § 16, stk. 4, blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en varevogn på gule plader. Bilen, som var ejet af selskabet, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik. Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at han havde haft bilen til rådighed, idet der ikke var adressesammenfald mellem hans og selskabets adresse, og idet bilen ikke faktisk var konstateret anvendt privat. Endvidere bestred skatteyderen, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet en fremlagt erklæring om, at bilen skulle indregistreres til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse. Retten fandt, at der på baggrund af registreringen til blandet benyttelse og betalingen af privatbenyttelsesafgift var en formodning for, at bilen var stillet til skatteyderens private rådighed. Da der ikke var ført kørebog og heller ikke udarbejdet fraskrivelseserklæring vedrørende bilen, fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde. Skatteministeriet blev derfor frifundet.”

SKAT kan dog tiltræde nedsættelse af indkomstårene 2012 og 2013.

Rejse og befordringsgodtgørelse

SKAT finder, at der i perioden hvor der er stillet fri bil til rådighed i form af Land Rover Freelander, er klageren skattepligtig af det udbetalte beløb.

For perioden hvor klageren ikke længere har fri bil til rådighed, jf. skatteankestyrelsens indstilling, er det SKATs opfattelse at [virksomhed2], der udbetalte kørselsgodtgørelse, ikke har haft oplysninger nok til at udført den fornødne kontrol.

Når kørslens formål, mål og delmål m.v. ikke fremgår, har fornøden kontrol ikke kunne udføres, hvorfor godtgørelsen er skattepligtig.

Øvrige lønmodtagerudgifter

Omkostningerne er ikke dokumenteret, hvorfor der allerede af den grund ikke kan opnås fradrag. En udskrift fra klageren Eurocard konto opfylder ikke kravet til dokumentation.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil stillet til rådighed af selskabet [virksomhed1] ApS, at der ikke er grundlag for beskatning af modtagne godtgørelser modtaget fra [virksomhed2] A/S og at der ikke er grundlag for nægtelse af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter fratrukket på selvangivelsen.

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført:

”Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] (herefter "[person3]") af rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Herudover vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for nægtelse af fradrag for rejse- og befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9B. Endelig vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for nægtelse af fradrag for udgifter til restaurantbesøg efter ligningslovens § 9, stk. 1 og stk. 3.

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] for rådighed over fri bil for nogen af de i sagen omhandlede biler af mærkerne Land Rover Freelander og BMW X3 (herefter omtalt henholdsvis "landrover" og "BMW").

Landroveren er udelukkende anvendt af selskabet [virksomhed1] ApS til erhvervsmæssigt brug. Det gøres gældende, at landroveren skal betragtes som en gulpladebil, hvor der er ikke er betalt privatbenyttelsesafgift, hvorfor de i praksis udviklede bevisbyrde- og dokumentationskrav efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke finder anvendelse. Det bemærkes hertil, at SKAT ikke har observeret, at [person3] har benyttet landroveren privat, hvorfor SKAT ikke har løftet sin bevisbyrde for at beskatte [person3] for rådighed over fri bil. Såfremt det måtte findes, at landroveren skal betragtes som en gulpladebil, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift, bemærkes det, at SKAT stadig ikke har løftet sin bevisbyrde ved brug af formodningsregler. Såfremt det måtte findes, at SKAT har løftet sin bevisbyrde, bemærkes det, at formodningen konkret er afkræftet. [person3] har bl.a. haft op til tre biler privat til at opfylde familiens kørselsbehov. Landroveren er udelukkende anskaffet til [virksomhed1] ApS' opsøgende salgsarbejde i hele Danmark og det sydlige Sverige.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af rådighed over fri bil vedrørende BMW'en, idet [virksomhed1] ApS på intet tidspunkt har haft ejerskab over eller på anden måde ret til BMW'en og dermed mulighed for stille bilen til rådighed. Det er en fejl, at BMW'en er indregistreret i [virksomhed1] ApS' navn, idet der foreligger klar dokumentation for, at BMWen er købt og ejet af [person3] privat.

Endvidere gøres det gældende, at den af SKAT fastsatte værdiansættelse på kr. 200.000 er ukorrekt, idet at anskaffelsessummen for BMW'en udgjorde kr. 157.500.

Vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B gøres det gældende, at [person3] opfylder betingelserne for at opnå fradrag for rejse- og befordringsgodtgørelser modtaget fra [virksomhed2] A/S, idet det er dokumenteret, at [person3] ikke har haft rådighed over fri bil, samt idet der foreligger behørig dokumentation for, at de faktisk udbetalte godtgørelser fra [virksomhed2] A/S stemmer overens med den faktiske kørsel.

Vedrørende udgifter til restaurantbesøg gøres det gældende, at det er dokumenteret, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssigt begrundede, idet udgifterne udelukkende dækker over omkostninger afholdt i forbindelse med indgåelse af aftaler med [virksomhed2] A/S' store kunder.

[...]

Nærmere om bilen af mærket Land Rover Freelander

[virksomhed1] ApS havde som ovenfor nævnt behov for en rummelig bil til at transportere massagestolene rundt til potentielle kunder som led i selskabets opsøgende salgsarbejde. [virksomhed1] ApS anskaffede derfor en brugt landrover, der ifølge landroverens synsrapport og R75-oplysninger er karakteriseret som en varebil. Landroveren fik registreringsnummer [reg.nr.1].

R75-oplysninger samt synsrapporter fremlægges som bilag 11-12.

Landroveren blev anskaffet af [virksomhed1] ApS den 3. oktober 2008 til en anskaffelsessum på kr. 165.000, jf. bilag 5. Bilen blev første gang indregistreret den 6. januar 2005 af den tidligere ejer. [virksomhed1] ApS' daværende revisor, [person4], bistod [virksomhed1] ApS i forbindelse med erhvervelsen af landroveren. I den forbindelse rådgav han selskabet til at indregistrere bilen til erhvervsmæssig brug, men med en tillægsafgift for privat anvendelse.

[virksomhed1] ApS solgte landroveren den 26. marts 2012, idet selskabets aktiviteter ophørte primo 2012, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke længere havde behov for en varebil til at foretage opsøgende salgsarbejde og i denne forbindelse transportere massagestolene.

Af synsrapporten fremgår det, at landroveren den 5. marts 2009 i alt havde kørt 48.000 km. Cirka to år senere, den 23. marts 2011, havde landroveren i alt kørt 72.000 km, og den 20. marts 2013 havde landroveren i alt kørt 109.000 km. Landroveren kørte således i gennemsnit 15.000 km pr. år.

Det er værd at bemærke, at [virksomhed1] ApS ikke havde andre biler end landroveren. Dog har der fejlagtigt været indregistreret en BMW X3 med registreringsnummer [reg.nr.2] i [virksomhed1] ApS' navn. Dette er imidlertid en fejl, idet bilen aldrig har været ejet af selskabet, men derimod var ejet af [person3]. BMW'en er nærmere beskrevet nedenfor.

Nærmere om [person3]s private biler

[person3] har siden 2008 haft i alt fire biler: en Audi A4, en Volkswagen Golf, en Volkswagen Transport samt en BMW X3.

Nærmere om bilen af mærket Volkswagen Golf

Bilen af mærket Volkswagen Golf med registreringsnummer [reg.nr.4] (herefter omtalt "Golf ') købte [person3] den 7. januar 2008 og solgte den igen i efteråret 2010. Golfen er en personbil, der blev erhvervet med henblik på privat personkørsel. Af synsrapporterne for bilen fremgår det, at Golfen den 21. november 2007 havde kørt 97.000 km. Ved synet af bilen den 9. marts 2010 havde den kørt 127.000 km. I en periode på cirka to år havde Golfen således kørt 30.000 km.

Synsrapporterne, registreringsattesten og slutsedlen for salget af Golfen fremlægges som bilag 13-15.

Nærmere om bilen af mærket Audi A4

Bilen af mærket Audi A4 med registreringsnummer [reg.nr.3] (herefter omtalt "Audi") købte [person3] den 14. juli 2008 og solgte den igen den 2. maj 2011. Audien er en personbil, der er erhvervet med henblik på privat personkørsel. Af synsrapporten for bilen fremgår det, at bilen den 24. oktober 2012 havde kørt 76.000 km.

Bilen synsrapporter fremlægges som bilag 16.

Det bemærkes, at [person3] har haft adskillige vandskader i sin bolig på [adresse1] i [by1], hvorfor en del af [person3]s papirer er gået tabt, herved også de fleste papirer vedrørende Audien.

Nærmere om bilen af mærket Volkswagen Transport

Volkswagens Transport med registreringsnummer [reg.nr.5] (herefter omtalt "VW Transporter") købte [person3] den 25. juni 2010. Af synsrapporterne for bilen fremgår det, at bilen den 6. januar 2010 havde kørt 154.000 km, den 14. marts 2012 havde kørt 198.000 km og den 31. januar 2014 havde kørt 231.000 km. VW Transporteren har således i gennemsnit kørt 19.250 km pr. år. Det bemærkes, at [person3] fortsat ejer denne bil.

Synrapporterne fremlægges som bilag 17.

Nærmere om bilen af mærket BMW X3

BMW X3 med registreringsnummer [reg.nr.2] købte [person3] privat, og var derfor ejet af [person3]. Som nævnt ovenfor er BMW'en fejlagtigt indregistreret i [virksomhed1] ApS' navn.

Alle udgifter i forbindelse med købet og driften af BMW' en blev afholdt af [person3] privat.

Af slutsedlen for købet af BMW' en fremgår det, at [person3] købte BMW' en af [person5] til kr. 157.500 med overtagelse den 8. marts 2012. Det bemærkes, at bilen første gang var indregistreret den 16. februar 2005 af en tidligere ejer. Bilen blev betalt delvist med kontanter og delvist med check med midler fra [person3]s privatkonto med kontonr. [...89]. Slutsedlen fremlægges som bilag 18.

De løbende udgifter til driften af BMW'en blev ligeledes betalt med midler fra [person3]s privat­ konto med kontonr. [...89] og dækkede over betaling af grøn afgift, bilforsikring og reparation m.v. Eksempelvis har [person3] betalt grøn afgift på BMW'en den 6. juli 2012 og den 29. april 2013, hvilket også fremgår af kontoudtog fra hendes privatkonto;

"06.07.2012 E-KORT Grøn afgift 06.07 10.370,00

[...]

29.04.2013 GIROIFI BMW grønafgift 29.04 7.535,00-"

Betaling af forsikring på BMW' en fremgår ligeledes af kontoudtoget;

"01.08.2012 GIRO/FI FDM forsikring BMW 01.08 6.365,50-

[ ...]

16.04.2013 GIRO/FI BMW [virksomhed5] 16.04 5.004,62-"

At udgifterne er betalt fra [person3]s privatkonto bekræftes af erhvervsrådgiver [person1] fra [finans1] i mail af den 24. marts 2015. Kontoudtoget fra [person3]s privatkonto, kontonr. [...89] samt mail fra [person1] af den 24. marts 2015 fremlægges som bilag 19.

Af synsrapporterne for BMW'en fremgår det, at BMW'en den 10. marts 2011 havde kørt 69.000 km og den 11. marts 2013 havde kørt 121.000 km. Bilen havde således kørt 52.000 km på to år, hvilket svarer til gennemsnitligt 26.000 km pr. år.

Synsrapporterne for BMW'en fremlægges som bilag 20.

---- o ----

I forbindelse med købet af BMW'en forestod [person3]s far, [person6], indregistreringen på motorkontoret, idet [person3] i forbindelse med lukningen af [virksomhed1] ApS ikke samtidig havde overskud til at stå for det praktiske i forbindelse med overtagelsen af BMW 'en.

Af anmeldelsesblanketten vedrørende registrering af BMWen, der er udfyldt i hånden, fremgår det, at [person3]s navn korrekt er noteret under oplysninger om ejeren. Det fremgår dog også af anmeldelsesblanketten, at [person3]s far oprindeligt havde påskrevet [person3]s CPR-nr. på anmeldelsen, men efterfølgende havde streget dette ud for i stedet at anføre [virksomhed1] ApS' CVR-nr. Det bemærkes, at selskabets navn intet sted fremgår af anmeldelsesblanketten.

På anmeldelsesblanketten har [person3]s far også udfyldt oplysninger om sig selv under punktet om brugeren af bilen. Herpå er oplysningen om hans CPR-nr. ligeledes streget ud for i stedet at skrive et CVR-nr.

Blanketten til anmeldelse af registrering af motorkøretøjer m.v. vedrørende BMW'en fremlægges som bilag 21.

---- o ----

[person3] ejede ikke de fire ovennævnte biler på samme tid. Hun ejede således i perioden fra den 7. januar 2008 indtil den 14. juli 2008 alene en bil, hvilket var Golfen.

Fra den 14. juli 2008 og indtil den 25. juni 2010 ejede hun to biler, idet hun foruden Golfen havde købt Audien.

Fra den 25. juni 2010 og indtil den 24. august 2010 ejede hun i alt tre biler, idet hun foruden Golfen og Audien havde købt VW Transporteren.

Den 24. august 2010 solgte [person3] og ejede herefter to biler indtil den 2. maj 2011, hvor hun solgt Audien.

Fra den 8. marts 2012 ejede [person3] igen to biler, idet hun på dette tidspunkt havde købt BMW'en.

[person3] ejede således i størstedelen af perioden fra 2008 to biler ad gangen, og i en kortere periode tre biler.

En oversigt over [person3]s ejerskab over bilerne fremlægges som bilag 22.

Nærmere om ansættelsen i [virksomhed2] A/S

Som nævnt ovenfor har [person3] i adskillige år været ansat som sælger i [virksomhed2] A/S.

[person3]s arbejde hos [virksomhed2] A/S består primært i at indgå aftaler med [virksomhed2] A/S' store kunder. Et vigtigt element i forbindelse med indgåelsen af disse aftaler er, at [person3] inviterer sine kunder på restaurantbesøg, idet det som oftest er ved disse restaurantbesøg, at den endelige indgåelse af aftalerne finder sted.

Ifølge [virksomhed2] A/S' firmapolitik afholder selskabet ikke udgifter til disse restaurantbesøg, hvorfor [person3] har været nødsaget til selv at afholde disse udgifter, såfremt hun har ønsket at invitere [virksomhed2] A/S' store kunder på restaurant med henblik på at indgå aftaler med disse.

De forskellige restaurantbesøg og udgifterne hertil fremgår af [person3]s kontoudtog fra Eurocard Platinum. Kontoudtogene vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 fremlægges som bilag 23.

Nærmere om [person3]s erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed2] A/S

Som sælger for [virksomhed2] A/S har [person3] foretaget en del besøg hos selskabets kunder. Befordringen hertil er foregået, ved at [person3] har kørt ud til kunderne i en af sine egne biler.

I indkomståret 2009 kørte [person3] 17.001 km, og i indkomståret 2010 kørte hun 20.282 km, hvilket fremgår af mail fra PA og HR-ansvarlig i [virksomhed2] A/S, [person7]. Mail fra [person7] fremlægges som bilag 24.

I indkomstårene 2011, 2012 og 2013 kørte [person3] henholdsvis 17.251 km, 17.024 km og 18.986 km. Opgørelser over kørselsgodtgørelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 fremlægges som bilag 25.

ANBRINGENDER:

Vedrørende beskatning af fri bil vedrørende landroveren

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af rådighed over fri bil vedrørende den i sagen omhandlede landrover, idet bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at [virksomhed1] ApS fejlagtigt har betalt privatbenyttelsesafgift for den i sagen omhandlede landrover efter råd fra selskabets revisor, hvorfor landroveren skal betragtes som en gulpladebil, idet det på intet tidspunkt har været hensigten, at landroveren skulle kunne benyttes privat af [person3].

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at SKAT ikke har fremlagt dokumentation for, at [person3] de facto har benyttet landroveren privat.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at det ikke er en fejl, at der er betalt privatbenyttelsesafgift, gøres det i fjerde række gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person3] har haft rådighed over fri bil.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i femte række gældende, at [person3] privat råder over adskillige biler, der rigeligt kan dække hendes private kørselsbehov, samt at landroveren er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, hvorfor det konkret må afvises, at [person3] har haft rådighed over landroveren.

Vedrørende beskatning af fri bil vedrørende BMW' en

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af rådighed over fri bil vedrørende den i sagen omhandlede BMW, idet bilen fejlagtigt er indregistreret i [virksomhed1] ApS' navn, idet bilen er købt og ejet af [person3] privat.

Vedrørende værdiansættelsen af BMW' en

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at [person3] skal beskattes for rådighed over BMW'en, gøres det gældende, at den af SKAT fastsatte anskaffelsessum på kr. 200.000 er ukorrekt, idet den korrekte anskaffelsessum er den dokumenterede købspris på kr. 157.500, hvorfor den skattepligtige værdi af BMW' en bør beregnes af en anskaffelsessum på kr. 157.500.

Vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for rejse- og befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, idet det er godtgjort, at [person3] ikke har haft rådighed over fri bil, og idet det er godtgjort, at [person3] har modtaget rejse- og befordringsgodtgørelse fra [virksomhed2] A/S for afholdte udgifter i forbindelse med kørsel for selskabet.

Vedrørende udgifter til restaurantbesøg

Endvidere gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for udgifter til restaurantbesøg efter ligningslovens § 9, stk. 1 og 3, idet det er dokumenteret, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssigt begrundet.

[...]

Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] for rådighed over fri bil for hverken landroveren eller BMW'en efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landroveren er udelukkende erhvervet og anvendt af selskabet [virksomhed1] ApS til erhvervsmæssigt brug. Landroveren skal betragtes som en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift, idet den betalte privatbenyttelsesafgift beror på en fejl fra [virksomhed1] ApS' revisor. De i praksis udviklede bevisbyrde- og dokumentationskrav efter ligningslovens § 16, stk. 4, finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag. Det betyder, at SKAT først har løftet sin bevisbyrde, hvis SKAT faktisk observerer privat benyttelse af landroveren, hvilket SKAT ikke har gjort.

Såfremt det mod forventning måtte findes, at landroveren skal betragtes som en gulpladebil, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift, gøres det gældende, at SKAT heller ikke i dette tilfælde har løftet sin bevisbyrde. En gulpladebil, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift, betyder udelukkende, at SKAT kan løfte sin bevisbyrde ved brug af formodningsreglerne, hvilket SKAT ikke har gjort. SKAT har udelukkende konstateret, at der er betalt privatbenyttelsesafgift til delvis benyttelse af landroveren privat, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Såfremt det måtte findes, at SKAT har løftet sin bevisbyrde efter ligningslovens § 16, stk. 4, gøres det gældende, at formodningen for at [person3] har haft rådighed over fri bil vedrørende landroveren, konkret er afkræftet. Formodningen er afkræftet, ved at der er fremlagt behørig dokumentation for, at landroveren er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at [person3]s kørselsbehov er opfyldt ved hendes private biler, samt at SKAT ikke har observeret [person3] benytte landroveren privat. [person3] kan derfor ikke beskattes for rådighed over fri bil vedrørende landroveren.

---- o ----

[person3] kan ikke beskattes af rådighed over fri bil vedrørende BMW' en, idet [virksomhed1] ApS på intet tidspunkt har haft ejerskab eller på anden måde ret over BMW'en og dermed ikke har kunnet stille bilen til rådighed. Det beror således på en fejl ved indregistreringen, at BMW'en er indregistreret i [virksomhed1] ApS' navn. Den retmæssige ejer af BMW'en er derimod [person3], der privat har købt og ejet bilen, hvilket klart fremgår af den forelagte dokumentation i form af bl.a. slutseddel/købsaftale for BMW'en og udskrifter fra kontoudtog. Hertil bemærkes det, at BMW'en blev anskaffet, efter at [virksomhed1] ApS valgte at stoppe sine aktiviteter.

Såfremt det mod forventning måtte findes, at BMW'en er ejet af [virksomhed1] ApS, gøres det gældende, at den af SKAT fastsatte værdiansættelse på kr. 200.000 er ukorrekt, idet der foreligger klar dokumentation for, at anskaffelsessummen for BMW'en er kr. 157.500. Den skattepligtige værdi af BMW'en bør derfor peregnes af en anskaffelsessum på kr. 157.500.

---- o ----

Vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B gøres det gældende, at [person3] opfylder betingelserne for at opnå fradrag for rejse- og befordringsgodtgørelser modtaget fra [virksomhed2] A/S. Det er dokumenteret, at [person3] ikke har haft rådighed over fri bil, samt at der foreligger behørig dokumentation i form af opgørelser over kørsel udarbejdet af [virksomhed2] A/S for, at de faktisk udbetalte godtgørelser fra [virksomhed2] A/S stemmer overens med den faktiske kørsel.

---- o ----

Vedrørende udgifter til restaurantbesøg gøres det gældende, at det er dokumenteret, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssigt begrundet. De af [person3] afholdte udgifter dækker udelukkende over udgifter afholdt i forbindelse med indgåelse af aftaler med [virksomhed2] A/S' store kunder. Udgifterne var nødvendige, for at [person3] kunne bestride sin stilling om major account manager, idet disse restaurantbesøg dannede rammen for indgåelsen af de store aftaler.

[...]”

Repræsentanten er i brev af 29. august 2016 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Vi har som repræsentant for [person3] (herefter "[person3]") i ovennævnte sag modtaget Skatteankestyrelsens referat af kontormødet den 15. august 2016 samt Skatteankestyrelsens skrivelse af den 15. august 2016 med anmodning om oplysninger i sagen. Vi skal herved fremkomme med vores bemærkninger til det fremsendte.

For så vidt angår Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger vedrørende den i sagen omhandlede Audi fremlægges mailkorrespondance mellem [person3] og køber [person8] vedrørende [person3]s salg af Audien i 2011 som bilag 26 .

Af mailkorrespondancens side 6 fremgår, at [person3] den 11. april 2011 oplyste, at Audien var tre år gammel og havde kørt 45.000 km. Audien havde således kørt 15.000 km om året i gennemsnit.

Det kørte antal kilometer i BMW' en sammenlagt med de kørte antal kilometer i [person3]s øvrige private biler giver i alt ca. 30.000 km pr. år. Sammenholdes dette med, at [person3] benyttede sine private biler til at køre som sælger for [virksomhed2] A/S i gennemsnit 18.000 km pr. år, fremgår det, at [person3] kørte 12.000 km pr. år i sine private biler udover de kørte kilometer for [virksomhed2] A/S. Det må derfor konstateres, at [person3]s private biler sagtens har kunnet dække hendes private kørselsbehov.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at [person3] over for [person8] den 15. april 2011 oplyste følgende:

"[...]fordi jeg kører i bilen hver dag på job og jeg er sælger [...]"

Til besvarelse af Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger vedrørende betaling for købet af BMW'en fremlægges som bilag 27 udskrift fra [person3]s kontonummer [...89] hos [finans1].

Heraf fremgår det, at der den 7. marts 2012 er betalt kr. 150.000 med check. Denne betaling stemmer overens med, at det af slutsedlen, jf. bilag 18, fremgår, at [person3] købte BMW'en til kr. 157.500 med overtagelse den 8. marts 2012.

For så vidt angår Skatteankestyrelsens anmodning om udspecificering af kørselsgodtgørelserne fremlægges eksempler på lønsedler for [person3]s ansættelse i [virksomhed2] A/S som bilag 28.

For så vidt angår de øvrige forhold, for hvilke Skatteankestyrelsen har efterspurgt dokumentation, bemærkes, at [person3] for indeværende er i færd med at indhente den pågældende dokumentation. Vi forbeholder os derfor ret til at fremsende yderligere materiale i sagen på et senere tidspunkt, i det omfang det lykkes at fremskaffe denne.”

Repræsentanten er i brev af 9. september 2016 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Som repræsentant for [person3] (herefter "[person3]") i ovennævnte sag fremsendte vi ved skrivelse af den 29. august 2016 supplerende materiale i sagen til dokumentation af en række af de på kontormødet den 15. august 2016 drøftede forhold.

I forlængelse heraf har vi følgende yderligere bemærkninger til spørgsmålet om kørselsgodtgørelse.

At [person3] har kørt de på kørselsgodtgørelsesblanketterne, jf. bilag 25, anførte kilometer, understøttes af følgende:

Det er ubestridt, at [person3] er ansat som major account manager i [virksomhed2] A/S, hvor hun i mange år har varetaget selskabets største kunder. Hendes arbejdsopgaver består i at sælge [virksomhed2] A/S' produkter såsom printere og serviceløsninger m.v. til disse kunder.

Som led i salgene står [person3] både for opstartsmøder med nye kunder, forhandlinger om nye kontrakter, statusmøder med kunderne, afsluttende underskriftsmøder, rådgivning om udskiftning af gammelt udstyr samt kundepleje. Disse opgaver kræver i sagens natur, at [person3] besøger kunderne på deres adresser, idet det er hende, der er sælger.

[person3]s aflønning er afhængig af hendes omsætning, hvorfor hendes årsløn naturligvis varierer. [person3]s varierende aflønning fremgår også af hendes årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013. Heraf fremgår, at [person3] havde en årsløn på kr. 1.386.350 i indkomståret 2011, kr. 1.216.874 i indkomståret 2012 og kr. 1.865.567 i indkomståret 2013. Årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013 fremlægges som bilag 29.

[person3]s høje løn og omsætning skyldtes, at [person3] havde solgt mange løsninger til mange forskellige kunder. Som nævnt var det som led i salget nødvendigt, at [person3] besøgte sine kunder. Disse kunder var bl.a. [virksomhed6] og [virksomhed7] A/S.

For så vidt angår salget til [virksomhed6] A/S indgik [person3] både aftaler med bl.a. [virksomhed8], [virksomhed9] A/S Finansafdeling, [virksomhed10] A/S [virksomhed11] samt [virksomhed12] K/S. Disse forskellige dele af [virksomhed6] A/S havde adresse forskellige steder, hvorfor [person3] ligeledes besøgte [virksomhed6] A/S på forskellige adresser.

For så vidt angår salget til [virksomhed7] A/S besøgte [person3] selskabets forskellige kontorer i bl.a. [by3], [by4] og [by5].

Til at besøge disse mange forskellige store kunder benyttede [person3] sine private biler. Som led heri udfyldte [person3] også de allerede fremlagte kørselsgodtgørelsesblanketter.

[person3]s aflønning er afhængig af hendes omsætning, hvorfor hendes årsløn naturligvis varierer. [person3]s varierende aflønning fremgår også af hendes årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013. Heraf fremgår, at [person3] havde en årsløn på kr. 1.386.350 i indkomståret 2011, kr. 1.216.874 i indkomståret 2012 og kr. 1.865.567 i indkomståret 2013. Årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013 fremlægges som bilag 29.

[person3]s høje løn og omsætning skyldtes, at [person3] havde solgt mange løsninger til mange forskellige kunder. Som nævnt var det som led i salget nødvendigt, at [person3] besøgte sine kunder. Disse kunder var bl.a. [virksomhed6] og [virksomhed7] A/S.

For så vidt angår salget til [virksomhed6] A/S indgik [person3] både aftaler med bl.a. [virksomhed8], [virksomhed9] A/S Finansafdeling, [virksomhed10] A/S [virksomhed11] samt [virksomhed12] K/S. Disse forskellige dele af [virksomhed6] A/S havde adresse forskellige steder, hvorfor [person3] ligeledes besøgte [virksomhed6] A/S på forskellige adresser.

For så vidt angår salget til [virksomhed7] A/S besøgte [person3] selskabets forskellige kontorer i bl.a. [by3], [by4] og [by5].

Til at besøge disse mange forskellige store kunder benyttede [person3] sine private biler. Som led heri udfyldte [person3] også de allerede fremlagte kørselsgodtgørelsesblanketter.”

Repræsentanten er i brev af 28. oktober 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

BESKATNING FOR RÅDIGHED OVER FRI BIL

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 13. oktober 2016 fremgår, at [person3] efter Skatteankestyrelsens opfattelse skal beskattes for rådighed over fri bil for så vidt angår Land Roveren.

Skatteankestyrelsen fremhæver, at det forhold, at [person3] privat har haft biler til rådighed, og at disse er indregistreret i hendes navn, ikke ændrer på, om hun har haft rådighed over fri bil. Det er ikke nærmere uddybet, hvorfor Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at dette ikke ændrer på vurderingen af rådighed over fri bil.

Som henvist til i det supplerende indlæg af den 5. maj 2015 fremgår det af praksis, at en formodning for rådighed over fri bil konkret kan afkræftes, såfremt den skattepligtiges private kørselsbehov er opfyldt ved egne private biler, samt hvis det er erhvervsmæssigt begrundet, at selskabet har anskaffet en bil. Det er således ikke definitive krav, at der skal være ført kørebog og/eller udarbejdet en frasigelseserklæring.

Det er ubestridt, at [person3] privat har haft biler til rådighed til sin private benyttelse, herunder bl.a. Audien, samt at [virksomhed1] ApS havde behov for en rummelig bil til at fragte [virksomhed1] ApS’ stol. Det er derfor konkret afkræftet, at [person3] havde rådighed over Land Roveren, hvorfor der ikke grundlag for at beskatte [person3] for rådighed over fri bil.

SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSUDGIFTER

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 13. oktober 2016 fremgår, at Skatteankestyrelsen agter at stadfæste SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Skatteankestyrelsen tillægger det vægt, at bogføringsbilagene ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsen om rejse og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000) § 2 for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser.

Det er vores opfattelse, at [person3] ikke kan nægtes skattefri befordringsgodtgørelse med den begrundelse, at de fremlagte bogføringsbilag ikke udtrykkeligt opfylder samtlige krav, idet det i vidt omfang er muligt at sandsynliggøre disse krav på anden vis.

På bogføringsbilagene mangler bl.a. [person3]s adresse og CPR-nr.. Oplysninger om adresse og CPR-nr. er med til at identificere modtageren. I nærværende sag har [person3] utvivlsomt været modtageren af befordringsgodtgørelserne, hvorfor oplysningerne om [person3]s adresse og CPR-nr. må være af mindre væsentlig betydning.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 13. oktober 2016 fremgår, at den enkelte kørsels mål og eventuelle delmål ikke er påført bogføringsbilagene. Dette kan imidlertid ikke tiltrædes, eftersom det af bogføringsbilagene fremgår, hvor til og fra [person3] har kørt. At navnet [virksomhed2] fremgår af bogføringsbilagene viser, at [person3] har kørt fra sin arbejdsplads hos [virksomhed2] A/S til den pågældende kunde.

Det er således vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at nægte [person3] skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2011-2013 med henvisning til, at betingelserne i bekendtgørelsen om rejse og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000) § 2 ikke er opfyldt, idet betingelserne på anden vis er opfyldt.

• • • • • •

Skatteankestyrelsen har derudover tillagt det vægt, at [person3] havde rådighed over den i sagen omhandlede Land Rover, og at hun ikke kan modtage skattefri befordringsgodtgørelser, når hun har fået stillet en firmabil til rådighed af et andet firma.

Det bemærkes i denne forbindelse, at [person3] benyttede sin privat ejede Audi til og fra sin arbejdsplads hos [virksomhed2] A/S. Dette er endvidere bekræftet af [person3]s chef, [[person2]], ved e-mail af den 24. oktober 2016. E-mailen fra [[person2]] fremlægges som bilag 30.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 13. oktober 2016 fremgår det dog, at [person3] kun havde rådighed over fri bil fra 2011 til den 26. marts 2012. [person3] har således ikke haft en fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS fra marts 2012 og i år 2013.

Idet [person3] ikke havde rådighed over en fri bil fra marts 2012, er der således ikke grundlag for at nægte [person3] skattefri befordringsgodtgørelse i denne periode.”

Repræsentanten er i brev af 21. november 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 9. november 2016:

”Vi skal venligst oplyse, at det fremsendte ikke giver anledning til bemærkninger ud over det allerede anførte i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om vedkommende er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Land Rover Freelander

Det er ubestridt, at bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden for at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler derfor som hovedregel hovedaktionæren.

Idet det er ubestridt, at bilen har været parkeret ved klagerens private bopæl, må det under disse omstændigheder påhvile klageren at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Efter de foreliggende oplysninger lægges det af Landsskatteretten til grund, at bilen, hvor der var betalt privat benyttelsesafgift, var egnet til privat brug. Det forhold, at den daværende revisor rådgav selskabet til at indregistrere bilen til erhvervsmæssig brug, men med en tillægsafgift for privat anvendelse taler endvidere herfor.

Der er ikke i indkomstårene 2009 – 2012 løbende ført kørselsregnskab, og der foreligger ikke nogen skriftlig aftale eller erklæring fra klagerens side, hvorved hun afskærer sig retten til privat brug af bilen.

Det forhold, at klageren har haft andre biler til rådighed og indregistreret i sit navn i indkomstårene 2009 – 2012 ændrer ikke på at klageren stadig havde rådighed over bilen til privat brug.

Det fremgår af selskabets årsrapport, at kostprisen er fastsat til 165.000 kr., hvorfor denne pris lægges til grund i forhold til beskatningen. Beregningsgrundlaget er således 5.000 kr. større end ansat, hvorfor den årlige værdi af fri bil kan beregnes til at udgøre yderligere 1.250 kr.

Værdi af fri bil udgør således 41.250 kr. for 2009-2011, hvorfor ansættelserne forhøjes med 1.250 kr. på dette punkt. For 2012 udgør værdien 11.097 kr., hvorfor ansættelsen forhøjes med 312 kr. på dette punkt.

BMW X3

Det er ubestridt, at bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl og at bilen var indregistreret i selskabets cvr-nr. Bevisbyrden for at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler derfor som hovedregel hovedaktionæren.

Repræsentanten har påberåbt at der er tale om en fejlregistrering, idet det ikke var hensigten at bilen skulle være en del af selskabet, da selskabet var i gang med at blive opløst.

Det er i TfS 1996, 486 Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende i skattemæssig henseende er det reelle ejerforhold. Herunder at det påhviler skatteyderen at bevise, at de registreringsoplysninger, som vedkommende selv har været med til at afgive, er ukorrekte. I den forbindelse bemærkes, at der med anmeldelsen af bilen til Centralregistret for Motorkøretøjer ikke sker materiel prøvelse af, hvorvidt den, der anmeldes som ny ejer, også reelt ejer bilen.

Den 7. marts 2012 er der købt en check på 150.000 kr. fra klagerens konto i [finans1]. Henset til at bilen er anskaffet for 157.500 kr., og den er betalt med både check og kontanter den 4. april 2012, er det Landsskatterettens opfattelse, at bilen er betalt med klagerens egne penge. At klageren beviseligt ligeledes har afholdt de løbende udgifter til driften af bilen fra hendes privatkonto taler for, at klageren er den reelle ejer af bilen.

At bilen formelt er indregistreret i selskabets cvr-nr. anses af Landsskatteretten som et udslag af en fejlregistrering, hvor der ikke er sket en materiel prøvelse af, hvorvidt klagerens far, der registrerede klagerens selskab som den nye formelle ejer, også reelt var ejer af bilen.

På denne baggrund finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at klageren reelt er ejer af bilen og følgelig ikke skal beskattes af værdien af fri bil vedrørende BMW’en for indkomstårene 2012 og 2013.

Ansættelserne nedsættes således med 39.967 kr. for 2012 og 54.935 kr. for 2013 på dette punkt.

Skattefrie rejse og befordringsudgifter

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
Befordring mellem arbejdspladser og
Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtageren navn, adresse og CPR-nr..
2. Kørslens erhvervsmæssige formål.
3. Dato for kørslen.
4. Kørslens mål og eventuelle delmål.
5. Angivelse af antal kørte kilometer.
6. De anvendte satser.
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen.

De fremsendte bogføringsbilag indeholder ikke modtagerens adresse og cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, kørslens mål og eventuelle delmål og beregning af befordringsgodtgørelsen.

I SKM2004.45.LSR blev udbetalt kørselsgodtgørelse anset som skattepligtig, da det ikke af bilagene var muligt at se, hvilken bil der blev benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren ikke kunne føre kontrol med de kørte kilometer.

Det fremgår ikke af de indsendte bilag, hvilken bil klageren har benyttet til befordringen. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at arbejdsgiveren ikke har kunnet føre den fornødne kontrol med de kørte kilometer.

Herved er også henset til, at i indkomstårene 2011 – 2012 havde klageren rådighed over hendes selskabs firmabil, Range Rover Freelander.

Det fremgår af ligningslovscirkulæret nr. 72 fra den 17. april 1996 afsnit 12.4.6., at der ikke kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningsrådets anvisning, til lønmodtagere, der har fået stillet en firmabil til rådighed, idet de pågældende ikke har erhvervsmæssige transportudgifter.

Endvidere, at der ikke kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse af et andet firma end det, der har stillet bilen til rådighed for privat kørsel, bortset fra de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler det firma, der har stillet bilen til rådighed, fuldt vederlag for den private kørsel for det andet firma.

Ud fra de foreliggende oplysninger af det Landsskatterettens opfattelse, at arbejdsgiveren ikke har ført den fornødne kontrol, der må kræves for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2011 - 2013.

Ansættelsen stadfæstes således på dette punkt.

Øvrige lønmodtagerudgifter

Det følger af statsskattelovens § 6, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Klageren er lønmodtager og det følger af statsskattelovens § 6, at lønmodtagere har fradrag for de driftsomkostninger, der er forbundet med deres indtægtsgivende arbejde.

Efter ligningslovens § 9, stk. 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke kan ydes fradrag for udgifterne til restaurantbesøgene, idet de ikke anses for erhvervsmæssigt begrundet.

Af ligningslovens § 9, stk. 3, fremgår det, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 % af de afholdte omkostninger.

Det følger af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.1.5., at lønmodtagere typisk ikke får fradrag for repræsentationsudgifter, da der normalt ikke er den fornødne sammenhæng mellem udgifterne og indkomsterhvervelsen. En lønmodtager kan imidlertid på grund af sin aflønningsform, f.eks. provision af omsætningen, have en selvstændig økonomisk interesse i at afholde repræsentationsudgifter.

Fradragsretten for repræsentationsudgifter er betinget af, at udgifterne kan dokumenteres ved bilag. SKAT stiller visse krav til sådanne bilag, for at de er fyldestgørende. SKAT kræver:

At bilaget er dateret og angiver udstederen, og når det er sædvanligt også modtageren,
At det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører og
At det er forsynet med kvitteringspåtegning/kasseapparat-afstempling, når det er sædvanligt.

Når restaurationsbilag fungerer som dokumentation for repræsentationsudgifter kræver SKAT også, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten, samt årsagen hertil.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. De indsendte udskrifter fra klagerens Eurocard konto opfylder endvidere ikke, de af SKAT opstillede krav. Herunder hvem der har deltaget i sammenkomsten.

Det ses i øvrigt ikke godtgjort, at der er tale om driftsudgifter, hvorved er lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke stiller krav om afholdelse af sådanne udgifter.

På denne baggrund kan der ikke ydes begrænset fradrag til repræsentation efter ligningslovens § 9, stk. 3.

Landsskatterettens stadfæster SKATs afgørelse vedrørende skattefrie rejse og befordringsudgifter og øvrige lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten forhøjer SKATs afgørelse vedrørende fri bil for indkomståret 2009 med 1.250 kr., indkomståret 2010 forhøjes med 1.250 kr. og indkomståret 2011 forhøjes med 1.250 kr. Indkomståret 2012 nedsættes med 39.656 kr. og indkomståret 2013 nedsættes med 54.935 kr.