Kendelse af 28-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS er via [virksomhed2] ApS helejet af [person1]. Selskabets aktivitet er at drive virksomhed med salg af kaffe-, varme- og kolde-drikkeprodukter m.v., samt salg og udlejning af diverse maskiner, der er tilknyttet virksomhedens produkter.

Om selskabets regnskabstal for 2012 fremgår bl.a.:

[person1], der er ansat som direktør i selskabet, har i året modtaget løn på 370.031 kr.

Selskabet indgik – som i tidligere år - den 13. august 2012 ’kontrakt’ med [virksomhed3] A/S om betaling, jf. følgende:

Eller i alt 68.500 kr. inkl. moms

Efter ’kontrakten’ er fakturadato sat til sept. 2012.

Af faktura af 19. september 2012 fremgår

SKAT har sat spørgsmålstegn ved de med * markerede ydelser, i alt 5.800 kr. ekskl. moms, 8.500 kr. inkl. moms.

Selskabet har tilbageført momsen af de omhandlede ydelser på i alt 6.800 kr. med 1.700 kr. (25 % af 6.800 kr.), jf. momsloven § 42, stk. 1, nr. 3 (vedrørende naturalaflønning af virksomhedens personale).

Selskabet har oplyst følgende om sponsoratet:

[klub1]

Sponsoratet giver adgang til [klub1] med ca. 350 medlemmer, omfattende erhvervssomheder inden for mange brancher...

Formålet med [klub1] er at skabe personlige som faglige kontakter til klubbens engagerede netværk af virksomheder og erhvervsledere og medarbejder, der altid har adgang til fællesskab og et netværk med social samspil.

...

Ved medlemskab af [klub1] indgår følgende i sponsoratet:

Repræsentanten har påpeget, at tillægsydelser til siddepladser og forfriskning indgår i en samlet sponsorpakke, hvor de enkelte ydelser ikke kan fravælges.

Han har endvidere oplyst, at de faste siddepladser og forfriskning er anvendt af henholdsvis direktøren i [virksomhed1] ApS, [person1], og af selskabet øvrige medarbejder, der omfatter 4 personer. Hovedanpartshaverens ægtefælle har i det pågældende indkomstår anvendt 5 fribilletter. Værdien er ansat til 500 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tillægsydelser til sponsorat på i alt 8.500 kr. (6.800 kr. + 1.700 kr.), jf. ligningslovens § 16, men har godkendt fradrag for betalingen som yderligere løn til hovedanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som begrundelse herfor er bl.a. anført:

”Tillægsydelserne er (...) efter SKATs opfattelse ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af selskabets indkomst, idet udgifterne anses at være afholdt af hensyn til hovedanpartshavens private interesse i håndbold i [virksomhed3] og som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 16 ikke kan anvendes på hovedanpartshaver, når udgiften er afholdt af hensyn til hovedanpartshaverens private interesser.

SKAT har i mail af den 19.12.2012 fremsendt selskabet SKATs brochure om sponsor udgifter. Af siden 4 fremgår:

Hvis udgifterne til tillægsydelserne efter en konkret vurdering findes at være afholdt af hensyn til hovedaktionærens private interesse, anses de for private og vil selvfølgelig blive anset for yderligere løn til hovedaktionæren, hvilken er fradragsberettiget i selskabet som lønudgift.

Der hersker ikke tvivl om at sponsorat er afholdt af hensyn til hovedanpartshavens private interesse (se også punkt 3, hvor SKAT ikke godkender fradrag for entrebilletter for børnebørn)”.

Til Selskabets indsigelse til SKATs forslag til afgørelse er anført:

”Det tillægges her betydning, at der ikke er tale om en sponsorydelse, hvori der indgår forfriskninger m.v., men at det tilkøbes særskilt.

Den særskilte betaling for siddepladser kr. 2300, forfriskninger kr. 1500 kr. rådighed over VIP lounge kr. 3000 alle plus moms, anses ikke for at indgå i eksponeringen, men er et udtryk for hovedanpartshavers personlige interesse ved at gå til håndboldkampe.

Her henses til at det er hovedanpartshaver der gennem sin bestemmende indflydelse i selskab, har bestemt at selskabet skulle betale ekstra forfriskninger m.v.

(...)”

SKAT har herefter fastholdt sin afgørelse, hvorefter selskabets betaling af de omhandlede tillægsýdelser anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tillægsydelser på i alt 8.500 kr., og at tillægsydelserne ikke anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Der anerkendes beskatning af 5 fribilletter med 1.188 kr., der er anvendt af hovedanpartshaverens ægtefælle. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at hovedanpartshaveren beskattes af en siddeplads, der er anvendt af ægtefællen, samt de øvrige medarbejdere, eller med 2.375 kr.

Beskatningen i relation til den principale påstand på 1.188 kr. er opgjort til 5 hjemmekampe af 4.750 kr.: 20 x 5.

Beskatningen i relation til den subsidiære påstand på 2.375 kr. er opgjort således

Repræsentanten har i klagen henvist til ligningslovens § 16, stk. 16, hvoraf det fremgår, at der ikke skal foretages beskatning af fribilletter i følgende tilfælde:

”Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt., at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed.”

Ligningslovens § 16, stk. 16 blev vedtaget med L2011, 554, og har virkning fra indkomståret 2011.

Endvidere er henvist til bestemmelsens forarbejder LFF2011, 196. Særligt er fremhævet: ” Omfatter fribilletten, at der som led i et sådan arrangement serveres mad og/eller drikke under arrangementet, vil bespisningen inkl. drikkevarer ikke skulle beskattes særskilt, men anses for omfattet af den foreslåede skattefrihed for fribilletter.”

Til støtte for påstanden om fradrag er herefter anført:

”

I Ligningslovens§ 16. stk. 16, eller i forarbejderne til bestemmelsen, er ikke anført, at bestemmelsen ikke gælder for lønansatte hovedanpartshavere.

Vi skal i denne forbindelse henvise til forarbejderne, jf. foranstående, hvor lovgiver anføre, hvilke grupper der ikke er omfattet af lovbestemmelsen. Her er en lønansat hovedanpartshaver ikke nævnt.

Skat har ej heller anfægtet, at anpartshaverende ikke er at betragte som lønansat i selskabet.

Jeg skal gøre indsigelse til den af Skat anførte påstand om at sponsoratet anses for at være afholdt af hensyn til hovedaktionærens private interesse i håndbold i [virksomhed3] A/S. Dette er på ingen måde tilfældet.

Skat har i afgørelsen ikke nærmere konkret begrunde deres påstand i afgørelsen.

For at have en privat interesse i håndbolden i [virksomhed3] A/S, er det ud fra retspraksis en forudsætning, at hovedanpartshaven, [person1] eller dennes familie, selv aktivt tager del i [virksomhed3] A/S, evt. indgår i ledelse eller som spiller i klubben, hvilket aldrig har været tilfældet.

Såfremt Skat påstand om, at sponsoratet skulle være afholdt af hensyn til hovedanpartshavens private interesse i håndbold, skulle hele sponsoratet have være overført til beskatning ved hovedanpartshaveren, hvilket Skat ikke har gjort gældende.

Til orientering kan oplyses, at en års sæsonkort, uden sponsorat, til [virksomhed3] A/'S kampe kan købes for kr. 2.100 pr. sæde, hvilket vil dette være at foretrække, såfremt at [virksomhed3] A/'S kampe var båret at privat interesse.”

Repræsentanten har efter modtagelsen af sagsfremstilling i klagesagen vedrørende hovedanpartshaveren med brev af 15. juni 2018 uddybende redegjort for sine anbringender, herunder i relation til VIP medlemskabet og den heri indeholdte adgang til et netværk på ca. 350 virksomheder, VIP Lounge’ udelukkende erhvervsmæssig anvendelse med mere.

I brevet er bl.a. anført:

”

----

Registrering

Begrundet i antallet af siddepladser, 2. stk. og virksomhedens antal ansatte i 2012 på 7 medarbejdere, er der ikke foretaget en egentligt løbende registrering over anvendelse af pladserne for de øvrige medarbejdere i virksomheden, bortset fra, at hovedanpartshaveren selv har anvendt en siddeplads til samtlige hjemmekampe og ægtefællen har anvendt den anden sidde­ plads 5 gang. De øvrige, ca. 15 gange, har pladsen enten være anvendt af firmaets øvrige ansatte eller været ubenyttet. Henset til sponsorprisen for den anden siddeplads, må det ud fra en rimeligshedsbetragtning være et begrænset krav til dokumentationspligt.

Hovedanpartshaveren har i alle hjemmekampene været tilstede, da han står for markedsføringen i [virksomhed1] ApS og står for kundekontakten til nuværende og evt. fremtidige kunder.

Såfremt hovedanpartshaveren ikke er tilstede ved hjemmekampene vil sponsoratet miste værdien, da den personlige kontakt til kunderne ikke vil værende eksisterende.

Rådighed over VIP Lounge

Rådighed over VIP Lounge omfatter udelukkende rådighed til erhvervsmæssig anvendelse, jf. mail af 14. januar 2015 fra [virksomhed3]. Der henvises til bilag 5.

Rådigheden omfatter således ikke en privat benyttelse. Såfremt VIP Lounge skal anvendes til private formål, skal der betales særskilt herfor på lige fod med andres private anvendelse af VIP Loungen, jf. vedlagte mail.”

I yderligere indlæg af 11. september 2018 er klagerens anbringender uddybet. Bl.a. er anført:

” Hverken hovedanpartshaveren, [person1], eller dennes familie, er eller har på nogen tidspunkt været en den af håndholdaktiviteterne i [virksomhed3]. Der ligger således ikke private interesser i sponsoratet i denne henseende.

VIB medlemskabet er en samlet pakke, hvori til lægsydelserne indgår som en integreret del af sponsorpakken. Tillægsydelserne er ikke et tilvalg eller fravalg.

Det samlede sponsorat udgør kr. 68.500 inkl. moms, hvoraf tillægsydelserne, 2 stk. siddepladser udgør kr. 2.875 og 2 stk. forplejning kr. 1.875, i alt kr. 4.750 inkl. moms.

Tillægsydelserne svarer til 7 % af sponsoratet, hvoraf siddepladser udgør 4 % og forplejning 3 % af det samlede sponsorat.

Tillægsydelsen er således væsentlig mindre end hovedydelserne i sponsoratet og udgør ikke en væsentlig del af hovedydelsen i det samlede sponsorat som Skattestyrelsen har anerkendt som erhvervsmæssigt.

Sponsoratet er oprettet på lige fod med andre sponsorater i professionelle håndbold- og fodboldklubber i Danmark. Hovedaktionæren, ægtefællen og medarbejderne har blot anvendt de tildelte fribilletter i overensstemmelse med hensigten med billetter.

Privatpersoner, der ikke er erhvervsdrivende, kan ikke være en del af et VIP medlemskab. Dette i sig selv gør, at et medlemskabet ikke kan være båret af personlige interesser.

Til orientering kan oplyses, at et sæsonkort, uden sponsorat, til kampe kan købes for kr. 2.100 pr. sæde, hvilket vil være at foretrække, såfremt sponsoratet ikke var den bærende del, og [virksomhed3] kampe var båret af private interesse.

Såfremt Landsskatteretten anser disse fribilletter for værende modtaget i privat interesse vil det medføre, at samtlige fribilletter som en indehaver/ hovedanpartshaveren modtager ved et sponsorat i professionelle håndbold- og fodboldklubber i Danmark vil være skattepligtig heraf, ved blot at anvende fribilletterne. Hovedanpartshaveren har blot anvendt fribilletterne som de øvrige sponsorer i et sponsorat, i et erhvervsmæssigt fællesskab og netværk med social samspil.”

I indlægget er henvist til Skattestyrelsens Vejledning af 30. juni 2018 (E196): Er din virksomhed sponsor?

Bl.a. er henvist til eksempel 1:

"Jeg er ansat i en virksomhed, som sponsorerer en fodboldklub. I forbindelse med sponsoratet modtager virksomheden et antal billetter til hver hjemmekamp. Til en kamp modtager jeg 4 billetter, som jeg selv og min familie bruger. Tillægsudgiften, der knytter sig til disse billetter, anses for en løn- eller personaleomkostning, som virksomheden kan trække fra som driftsudgift.

Jeg er ikke skattepligtig af billetterne, idet betingelserne for skattefrihed for fribilletter er opfyldt."

Og eksempel 3:

"Som sponsor for en ishockeyklub modtager virksomheden til hver kamp 4 VIP-kort, som udover en siddeplads, giver ret til fortæring i forbindelse med kampene. Til den ene hjemme­ kamp har sponsoren inviteret en forretningsforbindelse med således, at direktøren og salgs­ chefen deltager fra sponsorvirksomhedens side og direktøren og indkøbschefen deltager fra forretningsforbindelsens side. Tillægsudgifterne der relaterer sig til de 4 VIP-billetter, anses skattemæssigt for repræsentationsudgifter med 25 procents fradragsret. Der er ikke nogen af de deltagende personer, der skal beskattes af værdien".

Af Vejledningen fremgår i relation til en hovedaktionærs modtagelse af tillægsydelser (f.eks. gratis rundvisninger, og særforestillinger – optrædende for sponsorer, frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri deltagelse i spisning og arrangementer eller sponsorture), at hvis disse udgifter efter en konkret vurdering findes at være afholdt af hensyn til hovedaktionærens private interesse, anses de for private og vil følgelig blive anset for yderligere løn til hovedaktionæren, hvilket er fradragsberettiget i selskabet som lønudgift.

Fra retspraksis m.v. er bl.a. henvist til SKM2018, 24.LSR:

” Det har ikke været muligt at finde domspraktisk der dækker ovenstående skattemæssige problemstilling. Skatteankestyrelsen har i deres indstilling ej heller henvist til domspraksis.

Dog skal skatteyder henvise til SKM 2018. 24 LSR som i en vis udstrækning kan give et fortolkningsbidrag. Der henvises til kendelsen.

Her anfører Landsskatteretten:

"at det primære interesse for virksomheden med medlemskabet (støtteforeningen) var at blive nævnt som sponsor på en hjemmeside og et skilt og at det betalte kontingent kr. 7.500 ekskl. moms ikke stod i misforhold hertil "

Endvidere anfører Landsskatteretten følgende:

" Landsskatteretten fandt ikke, at deltagelse i de nævnte kampe adskilte sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheden eller på restauranter."

Kendelsen ligge tæt op af nærværende sag, da også [virksomhed1] ApS betales kontingent for VIP medlemskab samt opnår en række reklameydelser samt deltagelse i netværks.

Kendelse adskiller sig fra nærværende sag ved, at kontingentbetalingen i kendelsen er omfattet af en fysisk handling omfattende golf, hvorimod kontingentbetalingen i denne sag omfatter medlemskab af en erhvervsklub uden fysisk udfoldelse. Der kan således ikke i denne sag være en besparelse af en privat udgift.”

Retsmøde

Klagers repræsentant oplyste under retsmødet, at selskabets adgang til Vip Loungen bestod i, at selskabet havde mulighed for at anvende loungen til kundemøder m.v., når der ikke var kampe i hallen. Indehavere af fribilletter kunne endvidere få en forfriskning i loungen i pausen. For så vidt angår siddepladserne var disse påført selskabets logo og tjente således til reklame.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at anse nogen af tillægsydelserne for erhvervet for at tilgodese hovedaktionærens personlige interesser. Tillægsydelser er en naturlig del af det samlede sponsorat og må ligesom resten af sponsoratet anses for at være ydet af forretningsmæssige grunde, idet selskabet herved opnåede reklame og deltagelse i netværk med andre virksomheder. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at nægte selskabet fradrag for køb af tillægsydelserne med 8.500 kr. Forhøjelsen på 8.500 kr. bortfalder herefter, ligesom ændringen af fradragsretten til yderligere løn bortfalder.