Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har udfærdiget følgende beskrivelse af virksomheden:

”Beskrivelse af virksomheden

Registreret revisor

[person1]

[adresse1]

[by1]

[virksomhed1] ApS [virksomhed2] ApS

[adresse1] [adresse1]

[by1] [by1]

Cvr.nr. [...1]CVR-nr. [...2]

[virksomhed3], [virksomhed4] ApS

Registreret Revisionsanpartsselskab [adresse1]

[adresse1] [by1]

[by1]CVR-nr. [...3]

CVR-nr. [...4]

”

Klageren har fået udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra [virksomhed3], cvr-nr. [...4], med følgende beløb:

20112.025 kr.

2012101.010 kr.

Af årsrapporten for året 2010/2011 for selskabet [virksomhed3], fremgår følgende:

Resultatopgørelse for tiden 1. oktober 2010 – 30. sept. 2011

I noterne i årsrapporten omkring administrationsomkostninger fremgår følgende:

”Regnskabsposten indeholder afskrivninger på driftsmateriel og inventar som anvendes i administrationen. Selskabet har i regnskabsåret gennemsnitligt beskæftiget 3 medarbejdere og vederlag til ledelsen udgør kr. 317.400.”

Årsrapportens ledelsespåtegning er den 26. marts 2012 underskrevet af klageren.

Det oplyses i note 11 ang. selskabet, at der i 2010/11 ikke har været samhandel med klageren eller [virksomhed1] ApS.

Klageren har, ifølge lønindberetninger fra [virksomhed3], modtaget følgende løn:

20100 kr.

2011A-indkomst 24.160 kr.

Rejse- og befordringsgodtgørelse 2.025 kr.

Indeholdt A-skat udgør 6.742 kr.

Lønindeholdelse udgør 2.733 kr.

Klageren var eneejer af selskabet [virksomhed5], cvr-nr. [...5]. Selskabet blev opløst efter konkurs den 11. december 2012.

Af selskabets årsrapport for 2010 fremgår administrationsomkostninger m.m. for 777.236 kr., heraf udgør vederlag til ledelsen 208.000 kr. Klageren har selvangivet lønindkomst på 292.920 kr. fra selskabet i 2010. Der foreligger ikke årsrapport på selskabet for 2011. Klageren har selvangivet lønindkomst fra selskabet på 271.790 kr.

I forbindelse med klagesagen har klageren indsendt kørselsregnskab for 2011 og 2012.

Af kørselsregnskabet fremgår navn, adresse og CPR-nr.. Endvidere fremgår dato for kørslen samt kørslens mål, de anvendte satser og godtgørelsens størrelse. Kørslens formål er i alle tilfælde angivet som ”Privat”. Der er ikke angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, ligesom kundenavnet ikke er angivet. Flere steder er der påført vejnavn, men uden angivelse af husnummer. Der er endvidere registreret kørsel fra hjemadressen til hjemadressen på flere datoer, men med varierende distanceangivelse. Dette ses bl.a. den 15., 16. og 30. december 2011, samt bl.a. den 3. januar, 6. februar, 25. marts og 10. juni 2012.

Flere steder er der desuden angivet urealistiske distancer, f.eks. den 4. marts 2012 på distancen hjem – [adresse2], [by1], hvor distancen er angivet til 38,27 km. Ifølge [...dk] er distancen 1 km. Ligeledes på distancen hjem – [adresse3], [by2] den 9. juni 2012, hvor distancen er angivet til 27,69 km. Ifølge [...dk] er distancen 17,8 km.

Kørselsregnskabet for 2011 er forsynet med påtegning af arbejdsgiver, i form af klagerens egen underskrift. Kørselsregnskabet for 2012 er ikke forsynet med påtegning om kontrol og godkendelse af arbejdsgiver.

Der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 79.350 kr., 240.075 kr. og 101.010 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”En arbejdsgiver, der udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt.

Ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse skal arbejdsgiveren derfor føre kontrol med:

rejsens erhvervsmæssige formål,

rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage,

rejsens mål og eventuelle delmål og

beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser samt om der anvendes egen bil.

Reglerne om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9 stk. 4.

Det fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med grundlaget for udbetalingen.

Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst (løn eller vederlag).

Lønmodtageren kan herefter i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag for udgifterne, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der stilles normalt strengere krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, hvor der er tale om interessefællesskab som f.eks. hovedaktionærforhold.

Her er du direktør og ejer af selskabet [virksomhed3], Registreret Revisionsanpartsselskab, der har udbetalt den skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse.

Der stilles derfor strengere krav til dokumentation. Det fremgår bl.a. af Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM 2010.778.

Da det ikke har været muligt for SKAT, at kontrollere om de oplysninger der danner grundlag for udbetalingen er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, anses beløbet for personlig indkomst. Det står i ligningslovens § 9 stk. 4.

(...)

SKAT er af den opfattelse, at du via dit ejerforhold i [virksomhed1] ApS og det forhold, at du er adm. direktør i [virksomhed3], Registrerret revisionsanpartsselskab, har bestemmende indflydelse. SKAT er af den opfattelse, af honorar udbetalt til ledelsen i selskabet er en såkaldt kontrolleret transaktion mellem dig og selskabet og derfor omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 3 B.

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

For indkomståret 2010 kan SKAT derfor foretage ændringer af skatteansættelsen frem til 1. maj 2016.

Honorar udbetalt fra [virksomhed3], Registreret revisionsanpartsselskab er skattepligtige. Det står i statsskattelovens § 4 stk. 1.

Selskabet har oplyst, at der i perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 er udbetalt 317.400 kr. til selskabets ledelse.

Da du er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, der ejer [virksomhed3], Registreret revisionsanpartsselskab, er ene underskriver af ledelsens regnskabspåtegning og adm. direktør i selskabet, anses beløbet på det foreliggende grundlag for udbetalt til dig.

SKAT er derfor af den opfattelse, at du i indkomståret 2010 har modtaget 79.350 kr. (3/12) i honorar fra [virksomhed3], Registreret revisionsanpartsselskab, der ikke er lønoplyst. Beløbet er skattepligtigt. Det står i statsskattelovens § 4.”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”Honorar

SKAT skal oplyse, at de udbetalte honorar antagelig er bogført og fratrukket på konto 2520 A indkomst i selskabet [virksomhed3], hvorfra også befordringsgodtgørelse, pension m.m. er betalt.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at vederlag til ledelsen i [virksomhed3] er bogført, momsangivet og lønoplyst af [virksomhed5] ApS.

SKAT er derfor på det foreliggende grundlag af den opfattelse, at beløbet er udbetalt i forbindelse med [person1]s arbejde for selskabet [virksomhed3]. [person1] må derfor anses for rette indkomstmodtager og derfor skattepligtig af beløbet efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

Det bemærkes, at der er udbetalt befordringsgodtgørelse, (konto 2700) der antagelig ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 stk. 4, hvis [person1] ikke er lønansat i [virksomhed3].

Kørselsgodtgørelse

SKAT er af den opfattelse, at der normalt stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, hvor der er tale om interessefællesskab som er tilfældet i f.eks. hovedaktionærforhold.

Der er sammen med klagen indsendt dokumentation for modtaget skattefri kørselsgodtgørelse i form af udskrifter fra "[...]"

SKAT er af den opfattelse, at de modtagne bilag ikke opfylder dokumentationen da "formål" i alle tilfælde er opført som privat.

Rejsens erhvervsmæssige formål fremgår ikke af de modtagne bilag.

Der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer.

SKAT fastholder derfor, at den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse skal anses for personlig indkomst. Det står i ligningslovens § 9 stk. 4. Der henvises desuden til Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM 2010.778.”

SKAT har endvidere indsendt nedenstående:

”Honorar

SKAT skal oplyse, at der er modtaget følgende lønoplysninger fra CVR.nr. [...5] [virksomhed5] ApS.

2010

A-indkomst 292.920 kr.

Multimedie 3.000 kr. Indeholdt A-skat 73.968 kr.

Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 23.436 kr.

2011

A-indkomst 271.790 kr.

Multimedie 3.000 kr. Indeholdt A-skat 76.209 kr.

Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 21.745 kr. Skattefri befordringsgodtgørelse 89.144 kr.

2012

Ingen indberetning fra selskabet.

Seneste ændring er den 14. september 2011 hvor selskabet skifter navn. Tidligere navn [virksomhed6] ApS. Og binavnet [virksomhed7] ApS slettes. SKAT anmoder Skifteretten om at tage [virksomhed5] ApS under konkurs - samlet restance 1.848.125 kr. (Kopi vedlagt)

Konkursdekret afsagt 20.1.2012 af skifteretten i Aarhus Selskabet er ophørt 11.12.2012 - opløst efter konkurs.

Senest indsendte regnskab er for perioden 1.1.2010- 31.12.2010.

SKAT har ikke haft mulighed for en evt. gennemgang af materialet i [virksomhed5] ApS og eventuelle pengestrømme. Lønoplysningeme fra [virksomhed5] ApS har ikke være påklaget af [person1].

SKAT er derfor på det foreliggende grundlag stadig af den opfattelse, at [person1] må anses for rette indkomstmodtager og derfor skattepligtig af beløb udbetalt fra CVR-nr. [...4] [virksomhed8] i perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011. Det fremgår af statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

Skulle Skatteankestyrelsen komme til et andet resultat, vil en naturlig korrektion være en nulstilling af A-skatter m.m. i forbindelse med [virksomhed5] ApS lønoplysninger. Det fremgår af kildeskattelovens § 60 og Den Juridiske vejledning afsnit G.A.3.3.8.

Det bemærkes, at der er udbetalt befordringsgodtgørelse, (konto 2700) der antagelig ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 stk. 4, hvis [person1] ikke er lønansat i [virksomhed3].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal nedsættes til det selvangivne.

Der er til støtte herfor anført:

”2010

SKAT har sat mig i indkomst af honorar kr. 79.350 som de er af opfattelsen af ikke er selvangivet. Beløbet fremkommer som 3/12 af det vederlag til ledelsen som står opført i årsrapporten for CVR-nr. [...4] [virksomhed3] kr. 317.400. Beløbet 79.350 består af 3 måneders løn som er indberettet under CVR-nr. [...5] [virksomhed5] ApS og er derved med i den samlede selvangivne lønindtægt for indkomståret 2010 kr. 332.220

Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 79.350 nedsættes til nul.

2011

SKAT har sat mig i indkomst af honorar kr. 238.050 som de er af opfattelsen af ikke er selvangivet. Beløbet fremkommer som det resterende beløb af de ovenfor omtalte 317.400 altså 9/12. Beløbet 238.050 består af 9 måneders løn. Den korrekte løn for indkomståret er dog fra CVR-nr. [...4] kr. 24.160 samt hvad der er indberettet under CVR-nr. [...5] kr. 271.790 eller i alt kr. 295.950.

Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 238.050 nedsættes til nul.

SKAT har anset mig at være skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørelse kr. 2.025.

Der vedlægges kopi af kørselsregnskab som udviser de skattefrie kørte kilometer if. kørebogen fra [...].

Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 2.025 nedsættes til nul.

2012

SKAT har anset mig at være skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørelse kr. 101.010.

Der vedlægges kopi af kørselsregnskab som udviser de skattefrie kørte kilometer if. kørebogen fra [...].

Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 101.010 nedsættes til nul.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”Honorar

SKAT anfører omkring posten Honorar antageligt er bogført på konto 2520 A-indkomst. Jeg har fra min skattesag for indkomståret 2009 fremfundet en edb balance for perioden 1/10 2009 - 30/9 2010 som lå i sagen og som viser at honoraret på 30.000 er bogført på konto 2530 Honorar. Det er derved dokumenteret at selskabet har afholdt en udgift på 30.000 til mig i indkomståret 2009.

Ifølge R 75 for 2009 er der medtaget et honorar på 30.000 i selvangivelse for 2009, hvorved det er dokumenteret at honoraret er indtægtsført i min selvangivelse for indkomståret 2009.

Ifølge R 75 er der for årene 2009, 2010, 2011 og 2012 indberettet lønindkomst ifølge R 75 fra [virksomhed3] ApS samt [virksomhed9] ApS og [virksomhed3] ApS. 2009 kr. 289.920, 2010 kr. 292.920, 2011 kr. 24.160 plus kr. 271.790, 2012 kr.

295.330. For indkomståret 2011 har SKAT glemt en indkomst fra [virksomhed5] ApS på 271.790, ligesom SKAT ikke i 2010 har medregnet en indkomst fra [virksomhed5] ApS på 292.920.

Min lønindkomst gennem årene 2009 -2012 har udgjort kr. 25.000 pr. md. uanset om indtægten er kommet fra [virksomhed3], [virksomhed5] ApS eller fra [virksomhed3] ApS, hvilket SKAT også kan se i mine skattepapirer som de ligger inde med.

Kørselsgodtgørelse

SKAT er af den opfattelse at de udbetalte kørselsgodtgørelser er skattepligtige. De henviser til at de modtagne bilag ikke opfylder dokumentationen da:

"formål" i alle tilfælde er opført som privat.

Rejsens erhvervsmæssige formål fremgår ikke af de modtagne bilag.

Der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer.

Med hensyn til at formål er opført som privat skyldes dette problemer ved opstart ved brugen af [...] systemet. Systemet skulle have været sat op til at der var angivet

"Erhvervsmæssig kørsel". Henset til hvor mange kilometer der er kørt hvert år, er det urealistisk at disse kilometer skulle være kørt privat.

Rejsens formål har i alle tilfælde været møder, uanmeldt revisionsbesøg m.m. I indkomst årene efterfølgende er der stort set samme kørt samme antal kilometer som erhvervsmæssig kørsel, hvilket indikerer, at kørselsgodtgørelserne i årene 2010 -2012 også er erhvervsmæssig.

At der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer er korrekt. [...] systemet er indrettet sådan at når man skal opgøre månedens erhvervsmæssige kørte kilometer, så viser den de samtlige kørte kilometer, både de private og de erhvervsmæssige. Når man så opgør de erhvervsmæssige kørte kilometer, kan man slette alle de privat kørte kilometer, hvorefter samtlige registreringer som fremgår af opgørelsen, er erhvervsmæssige. Ved beregning og udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, skal der henses til at jeg i årene 2010 -2012 har været løn ansat i selskaberne.

Vi fastholder derfor, at samtlige af SKAT ansatte indkomstbeløb nedsættes til nul.”

Sammen med ovenstående skrivelse, har klageren indsendt en opgørelse af lønindtægter for årene 2010 og 2011. Af opgørelsen fremgår blandt andet, at vederlaget til ledelsen på 317.400 kr., som står opført i årsrapporten for året 2010/2011 for [virksomhed3], rettelig skal være 300.000 kr.

Klageren har endvidere indsendt følgende:

”2009/10

Løn 2009 og 2010 udgør if. R 75 udgør if. ovennævnte opgørelse 292.170. Dette beløb skal holdes op mod hvad der er oplyst i årsrapporten som vederlag til ledelsen 317.400. Forskellen mellem disse to beløb udgør 25.230. Denne forskel består af følgende:

Honoraret på 30.000 fra 2009 er ikke indregnet i det oplyste vederlag til ledelsen, da dette ikke er opfattet som et egentlig vederlag som skal oplyses i noten.

2010/11

Løn 2010 og 2011 udgør if. R 75 tilsammen 295.193 if. ovennævnte opgørelse. Dette beløb skal holdes op mod hvad der er oplyst i årsrapporten som vederlag til ledelsen 317.400. Forskellen mellem disse to beløb udgør 22.207. Denne forskel består af følgende:

For ovenstående opgørelser for 2009/10 og 2010/11 er det herved dokumenteret at den indberettede løn if. R 75 er indeholdt i det i årsrapporten oplyste vederlag til ledelsen og jeg skal følgelig heraf ikke dobbeltbeskattes af min løn i disse år.

Kørselsgodtgørelserne

Med hensyn til kørselsgodtgørelserne kan det oplyses at min Citroen C 5 har kørt 287.500 indtil den

10. marts 2017 hvor den blev totalskadet. Bilen er købt i juni 2010 og har således kørt gennemsnit lig 42.857 km. om året. Min ægtefælle har fra den 30. december 2011 ejet en Citroen C 3 som er brugt til privat kørsel og har fra købsdatoen og til nu kørt 96.471 km. hvilket giver en kørsel i denne bil på knap 20.000 km. om året. Dette km. tal svarer nogenlunde til hvad der er kørt om året i hendes tidligere bil en Renault Espace som hun har ejet i perioden 30. december 2009 og frem til den 2. januar 2012 hvor hun køber Citroen C 3 eren. Der vedlægges dokumentation for hvad C 3 eren har kørt indtil nu, ligesom der vedlægges udskrifter for vores private biler i perioden 2009 - 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder

Befordring mellem arbejdspladser og

Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Dato for kørslen

Kørslens mål og eventuelle delmål

Angivelse af antal kørte kilometer

De anvendte satser

Beregning af befordringsgodtgørelsen

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR.

Det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt. Klageren ejer alle andele af [virksomhed1] ApS, cvr-nummer [...1], som ifølge regnskaber fra [virksomhed3] ApS ejer alle andele af selskabet. Der er som følge af dette interessefællesskab skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt, jf. f.eks. SKM2015.73.ØLR.

Klageren har fremlagt kørselsregnskaber for 2011 og 2012, hvoraf klagerens kørsel fremgår.

Der er lagt vægt på, at selskabet ikke har udarbejdet fyldestgørende bogføringsmateriale i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Kørslens formål er i alle tilfælde angivet som ”Privat”. Der er ikke angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, ligesom kundenavnet ikke er angivet. Flere steder er der påført vejnavn, men uden angivelse af husnummer. Der er endvidere registreret kørsel fra hjemadressen til hjemadressen på flere datoer, men med varierende distanceangivelse. Dette ses bl.a. den 15., 16. og 30. december 2011, samt bl.a. den 3. januar, 6. februar, 25. marts og 10. juni 2012, hvilket indikerer, at klageren har haft kørsel til delmål, der ikke er påført kørselsregnskabet.

Flere steder er der desuden angivet urealistiske distancer, f.eks. den 4. marts 2012 på distancen hjem – [adresse2], [by1], hvor distancen er angivet til 38,27 km. Ifølge [...dk] er distancen 1 km. Ligeledes på distancen hjem – [adresse3], [by2] den 9. juni 2012, hvor distancen er angivet til 27,69 km. Ifølge [...dk] er distancen 17,8 km. Dette indikerer igen, at klageren har haft kørsel til delmål, der ikke er påført kørselsregnskabet.

Da kørslens erhvervsmæssige formål ikke er angivet, er det ligeledes umuligt at kontrollere, hvorvidt de forskellige kørsler reelt har været erhvervsmæssige.

Det fremgår direkte af § 2, stk. 3 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at hvis befordringsgodtgørelse udbetales med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

Allerede fordi selskabet ikke har ført den fornødne kontrol i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, findes det, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke kan anses som opfyldt.

Honorar

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst. Det fremgår at skattekontrollovens § 1.

Det er ubestridt, at klageren i 2010 og 2011 har modtaget vederlag fra [virksomhed3], som ikke er blevet selvangivet som indkomst fra selskabet.

[virksomhed3] er et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det udbetalte vederlag til ledelsen kan ikke betragtes som udbetalt af et andet selskab.

Beløbet skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i 2010 og 2011, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klageren har oplyst, at det i årsrapporten opførte vederlag til ledelsen rettelig skulle være 300.000 kr., i stedet for de angivne 317.400 kr. Oplysningen er ikke dokumenteret, ligesom regnskabet ikke ses ændret af selskabet. Landsskatteretten har derfor ikke grundlag for at ændre den af SKAT foretagne skatteansættelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.