Kendelse af 16-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 50.159 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 41.621 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 49.807 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] kontrol og spedition/ [person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 26. december 1984 og drives som speditørvirksomhed. Virksomheden beskæftiger sig også med inspektion af korn.

Klageren har oprindeligt oplyst til Skatteankestyrelsen, at han ikke fører timeregnskab, men at han besøger sin kunde cirka 40 timer om året. Forberedelsestiden til dette er mellem 259-300 timer om året. Klageren har efterfølgende oplyst, at han har udarbejdet logbøger over timer anvendt på arbejde udført for kunden. Klageren oplyste endvidere, at logbøgerne viste, at han havde anvendt flere timer end først oplyst til Skatteankestyrelsen.

Klageren har efterfølgende indsendt logbogen til Skatteankestyrelsen. Logbogen omhandler indkomståret 2017. Af logbogen fremgår, at klageren samlet har arbejdet cirka 85 timer i indkomståret 2017.

Ved siden af virksomheden har klageren modtaget pension.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultater for perioden 2004-2013:

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2010-2017 fremgår følgende regnskabstal:

I forbindelse med SKATs sagsbehandling indsendte klageren nye resultatopgørelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Det fremgår, at klageren har udtaget visse af sine udgifter til automobildrift samt udgifter til telefon, porto og internet som privatforbrug. Af de nye resultatopgørelser fremgår det, at klageren har opgjort virksomhedens resultat til -19.366 kr. for indkomståret 2011, -13.771 kr. for indkomståret 2012 og -9.947 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har ikke udarbejdet regnskab for indkomståret 2018 og har ikke udfærdiget budget for indkomståret 2019.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 50.159 kr. kr. for indkomståret 2011, 41.621 kr. for indkomståret 2012 og 49.807 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT anser ud fra ovenstående at virksomheden ikke er erhvervsmæssig drevet. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, virksomhedens intensitet og omfang samt at der ikke er lavet budgetter for fremtiden som viser bedre resultater. Der er ikke udsigt til at virksomheden vil give overskud og dermed være rentabel.

Ovenstående kan begrundes med følgende:

Du har i forvejen indtægter fra pension.

SKAT vurderer virksomheden hobbybetonet og det har i perioden været nødvendigt med konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskuddene.

(...)

Virksomheden anses ikke for at være rentabel og at der er udsigt til overskud. SKAT anser din virksomhed for ikke at være erhvervsmæssig, hvorfor der ikke er fradrag for underskud af virksomheden.

(...)

SKAT pointerer, at der må være tale om en individuel bedømmelse og at ovenstående afgørelser vedrører driften af ikke erhvervsmæssig virksomhed og er udtryk for praksis på området.

Virksomheden har gennem de seneste 10 år genereret et stort underskud. Der er ikke lagt budgetter der viser at underskuddet kan indhentes i fremtiden ved overskud i årene fremover. Der er faktisk selvangivet et underskud af virksomhed på i alt -241.465 kr. i de seneste 10 år.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at du skal sandsynliggøres, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er sandsynliggørelse for, at der ikke er udsigt til overskud iht. domspraksis.

(...)

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at driften af din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

De indsendte bemærkninger og ændrede regnskaber, hvor du har accepteret at en del af udgifterne er af privat karakter, har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse.

(...)”

Skattestyrelsen er, i forbindelse med indhentelse af nye oplysninger fra klageren, fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Virksomhedens regnskaber for 2011 -2013 er opstillet sammen med de nye år, hvor der i forbindelse med klagen blev indsendt regnskab for 2014-2017, som viste overskud.

(...)

Der er ikke sendt regnskab for 2018, men ifølge momsudtræk er der kun angivet 250 kr. i salgsmoms for 2018, svarende til en omsætning på 1.000 kr. – Altså går det igen den gale vej.

(...)

Ligeledes ses der endnu ingen omsætning for 2019

(...)

Der kan også lige overvejes hvorfor den momspligtige omsætning og den skattepligtige omsætning ikke er ens. Er der momsfri omsætning? eller er det periodiseringen det er galt med?

(...)

Af ovenstående ses, at der har været underskud i årene 2008-2013, men at skatteyder efterfølgende år har ændret "Resultat før afskrivninger" til et minimalt overskud.

Over en periode på 14 år, har der været et gennemsnitlig underskud på -16.671 kr.

Der er tale om overskud før driftsøkonomiske afskrivninger. Der skal være plads til driftsøkonomiske afskrivninger, driftsherreløn og forretning af kapital, hvorfor Skattestyrelsen fastholder at der fortsat er tale om "Ikke erhvervsmæssig virksomhed", og underskud af virksomhed kan ikke fratrækkes.

Timeforbrug

Skatteyder fortæller selv jf. nedenstående at der bruges en del tid i virksomheden. Dette underbygger at det minimale overskud de seneste år ikke giver plads til driftsherreløn:

(...)

Desuden er der kun fradrag for udgifter der vedrørende den momspligtige omsætning, hvorfor momsændringen ligeledes fastholdes.

Omkostningsniveauet er tilrettet, men omsætningen er ikke steget markant, og Skattestyrelsen fastholder argumenterne jf. afgørelse af 14.11.2014

Herudover kan tilføjes at enkeltstående år med overskud ikke nødvendigvis medfører, at det skal betragtes som erhvervsmæssigt jf. SKM2009.24 HR.

Der bør være tale om en samlet konkret vurdering, hvor momenter som underskud af virksomhed i en længere årrække, omsætningens størrelse, at virksomheden drives i fritiden, at der skal være plads til forrentning af egenkapital og plads til driftsøkonomiske afskrivninger og driftsherreløn bør vægte højt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 50.159 kr. for indkomståret 2011, 41.621 for indkomståret 2012 og 49.807 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Hobbyvirksomhed

SKAT nævner i sit brev af 14/11 2014 (side 7) 8 punkter der lægges vægt på ved afgørelsen af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det er min opfattelse at virksomheden lever op til alle disse punkter:

Virksomheden har været drevet med overskud siden 1934, først af min far og siden 1984 af undertegnede. Der er altså ikke tale om en nystartet virksomhed, men en seriøs og længerevarende virksomhed, hvor der ikke kan stilles spørgsmål til ejerens faglige forudsætninger. Grundlæggende er der derfor tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed. Jeg har blot ikke fået tilpasset omkostningerne i forbindelse med at virksomhedens omsætning har været faldende. Der er i 2014 sket en tilpasning (reduktion) af omkostningerne ligesom yderligere reduktioner er under overvejelse i 2015. Samtidig hermed er der i 2014 sket en fremgang i omsætningen til kr. 20.700 således at overskuddet i virksomheden i 2014 vil udgøre ca. kr. 2.200. Der forventes i henhold til budgettet et resultat for 2015 på kr. 6.850.. Det er således min opfattelse at virksomhedens underskud har været forbigående og der er et sikkert grundlag for at antage at virksomheden fra 2014 og fremad vil udvise overskud. Der vedlægges regnskab for 2014 og budget for 2015

(...)”

Klageren har supplerende anført følgende:

”(...)

I min skrivelse af 1. September 2014 havde jeg ikke nævnt at, at jeg havde annonceret i [...dk](krak) i et forsøg på at få flere kunder. Denne omkostning, som var stor i forhold til min indtægt, viser med al ønskelig tydelighed, at der ikke er tale om en “hobby-virksomhed”, men at jeg driver min virksomhed for at forøge min indtægt. Jer er senere ophørt med denne annoncering, da den ikke gav noget resultat.

(...)”

Efter Skatteankestyrelsen har udsendt sagsfremstilling, er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I fortsættelse af min e-mail af 26. Juli 2019 kan jeg oplyse, at oversigten er lavrt for hurtigt, at kunne besvare spørgsmål fra DANAK ved deres kontrolbes'g.

DANAK (www.danak.dk) er oprettet af Erhvervsministeriet i henhold til lovbekendtgørelse nr.602 af 24. juni 2005 med flere ændringer.

Det kunne måske lette Skatteankestyrelsen til en afgørelse ved at forespørge DANAK, om DANAK betragter funktionen som intern auditor i en af DANAK til inspektion akkrediteret virkcom, som en hobby.

Det kunne måske også spare Landsskatte retten for en sag

Siden min anke for 5 år siden af SKATs påstand om at “mit arbejde var at betragte som en hobby” er mit syn desværre blevet meget dårligt, og det vil være vanskeligt for mig evt. at give møde i Landsskatteretten.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

I indkomstårene 2011-2013 har klageren ifølge de oprindelige regnskaber haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 50.159 kr., 41.624 kr. og 49.807 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Af de nye resultatopgørelser for indkomstårene 2011-2013 fremgår det, at klageren har haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 19.366 kr., 13.771 kr. og 9.947 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, har Landsskatteretten lagt vægt på, at virksomheden har haft underskud i perioden 2008-2013, uanset om de oprindelige eller nye resultatopgørelser lægges til grund. Klageren har i indkomstårene 2014-2017 haft overskud i virksomheden med henholdsvis 2.166 kr., 472 kr., 969 kr. og 4.575 kr. Henset til det antal timer klageren har lagt i virksomheden, finder Landsskatteretten, at virksomhedens resultat i de efterfølgende indkomstår ikke levner plads til en rimelig driftsherreløn.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

At klageren besad de fornødne faglige forudsætninger for at drive den pågældende virksomhed kan ikke føre til et andet resultat. Der kan blandt andet henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort som SKM2013.745ØLR. Østre Landsret fandt i den pågældende sag, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet og derfor ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig i det påklagede år. Det kunne ifølge Landsretten ikke føre til et andet resultat, at det var ubestridt, at virksomheden havde et sådan omfang, at den opfyldte intensitetskravet, samt at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive den pågældende virksomhed.

Klagerens virksomhed har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 50.159 kr. i indkomståret 2011, 41.621 kr. i indkomståret 2012 og 49.807 kr. i indkomståret 2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.