Kendelse af 14-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Indkomståret 2009:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klager) er hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), der efter det oplyste udvikler software.

Det er endvidere oplyst, at klager er ansat i en fuldtidsstilling som softwarearkitekt i energiselskabet [virksomhed2], og at klagers ægtefælle er ansat som sygeplejerske på [hospital1] i [by1] med en gennemsnitlig arbejdsuge på 24 timer.

Det fremgår af sagen, at klagers ægtefælle tillige er ansat i klagers selskab, hvor hun blandt andet tester den software, som klager udvikler og vedligeholder, ligesom hun er ansvarlig for kundekontakt, bogholderi m.v. Klager har oplyst, at hans ægtefælle får løn med cirka 18.000 kr. om måneden fra selskabet, hvoraf en del udgøres af værdien af, at selskabet stiller fri bil til rådighed for hende. Der er ikke udarbejdet ansættelseskontrakt.

Selskabet ejede i perioden 24. juli 2008 til 19. januar 2009 en BMW1, der efter det oplyste var stillet til rådighed for klagers ægtefælle. Bilen blev pr. 19. januar 2009 solgt til klager.

Klager har oplyst, at han i løbet af 2008 fik behov for en ny firmabil, og at i den forbindelse forhørte hos flere forhandlere, herunder [virksomhed3] A/S i [by2], der i maj 2008 fremsendte et tilbud på en BMW 320 årgang 2008, som der imidlertid ikke blev indgået købsaftale om.

I perioden september 2008 til oktober 2008 korresponderede klager herefter med [virksomhed3] A/S vedrørende køb af en BMW 325 på vegne af selskabet.

Ved mail af 9. september 2008 skrev klager således til autoforhandleren:

”Kan du huske at vi talte om, at standardlygterne på den nye 3-serie muligvis var udstyret med corona­ringe, som på xenonlygterne?

Så vidt jeg kan se på det vedhæftede billede er der også corona-ringe på standardlygten. Kan du bekræfte det?

Hvis jeg ikke husker helt galt, var merprisen for xenonlygter ret voldsom. Hvis det viser sig, at standardlygten også har corona-ringe, vil jeg muligvis gerne vælge xenonlygterne fra.”

Ved mail af 16. september 2008 skrev forhandleren til klager:

”Skatteværdien på en 325i sedan med samme udstyr som du har valgt til 320i dog uden soltag, splitbagsæde og xenonlys lyder på ca. kr. 461.000,-

Giv mig en melding imorgen om jeg skal bestille en 325i til dig istedet.”

Ved mail af 28. september 2008 skrev klager til forhandleren:

”Jeg har fået fingrene i det nye 3 er katalog, og kan se at der er kommet et nyt kombineret stof/læder indtræk, som jeg meget gerne vil høre prisen på ? hvis det ikke er for sent at ændre i ordren, naturligvis J

Det er indtrækket med navnet Impuls FMAT Anthracite. Det er afbildet på side 50 i det nye katalog.

Jeg prøver også stadigvæk at få styr på mit valg af fælge. Jeg hælder stadig til style 167 19 sommerhjul, men jeg kunne også godt tænke mig at høre om du evt. kan skaffe en replika af style 220 19 ? Jeg overvejer desuden et sæt 18 til vinterbrug og har i den forbindelse kigget p style 287 og style 193 ? kan de leveres med vinterdæk, med forskellig størrelse for og bag (255/35+225/40), og hvad er prisen? Der bliver i givet fald et sæt 16 alufælge tilovers, som du også gerne må give mig en byttepris på.

Jeg kan forstå, at du er ved at have nogle tal klar til mig. Kunne vi evt. aftale at mødes, når jeg har gennemgået tallene med revisoren, så vi lige kan få de sidste detaljer på plads, og også få styr på det eftermonterede udstyr?”

Ved mail af 29. september 2008 skrev forhandleren således til klager:

”FMAT Impuls anthraz:it stof/læder koster kr. 13.384,- Giv mig en hurtig tilbagemelding hvis du vil have det så får jeg det ændret. Jeg tjekker op på sommer og vinterfælge snarest. Jeg skal prøve at få sat alle tallene sammen til dig og fremsende dem på mail. Så kan du se på det med din revisor. Vedr eftermonteret udstyr så er der stadig ikke priser på ret meget af det, men det kommer formentlig snart.”

Ved mail af 6. oktober 2008 skrev forhandleren således til klager:

”Beklager ventetiden... Jeg har vedhæftet ordrebekræftelse med de nye priser. Du kan regne med at den angivne skatteværdi holder inden for kr. 1.000,- Det er stadig ikke muligt at angive de eksakte priser på det eftermonterede udstyr men jeg kan ikke forestille mig at der er de store afvigelser i forhold til tidligere.”

Der er i sagen fremlagt ”Ordrebekræftelse på ny BMW 325i sedan 2009-model”. af 6. oktober 2008.

Heraf fremgår blandt andet ”specialpris” på 565.000 kr. for selve bilen, ligesom det er anført, at listeprisen udgør 597.400 kr. Der er endvidere anført en række udstyr med tilhørende pris, og den samlede pris er angivet til 771.423 kr.

Af bilaget fremgår afslutningsvis:

”Ny BMW leveres i december 2008.

Skatteværdi på ny BMW andrager ca. kr. 461.000,-

Denne ordrebekræftelse træder i stedet for slutseddel af 10. maj 2008.”

Parterne udvekslede endvidere mails i november og december måned vedrørende køb af vinterhjul og salg af klagers bil af mærket Volkswagen Polo.

Der er endvidere fremlagt følgende bilag:

SKATs særlige enhed har tilsidesat autoforhandlerens beregning af registreringsafgift for selskabets bil og anset den betalte pris 760.900 kr. med fradrag af eftermonteret ekstraudstyr formedelst 113.067 kr. svarende til 647.833 kr. som værende korrekt salgspris med korrekt beregnet registreringsafgift. Enheden har i den forbindelse anført følgende:

”SK.ATs bemærkninger og konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at kunden har købt det nye køretøj i forbindelse med 1. indregistrering 08/12 2008.

Der skal henvises til, at der den 06/10 2008 er fremsendt ordrebekræftelse på køretøjet, ligesom der i øvrigt forligger korrespondance om udstyr til køretøjet forud for 1. indregistrering den 08/12 2008.

Med hensyn til BMW XS 3,0si Van, der modregnes i betaling for BMW 325i, bliver den afmeldt den 19/01 2009 og solgt til ny ejer den 03/02 2010.

Ved at sammenholde ordrebekræftelse af 06/10 2008 med certifikat, hvoraf fabriksmonteret udstyr fremgår, udleder SKAT følgende udstyr som eftermonteret:

Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges efter reglerne omkring køretøjer udtaget til [virksomhed3] ApS's eget brug, men skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens hovedregel i § 8, stk. 1 med udgangspunkt i køretøjets almindelige pris ekskl. registreringsafgift ved salg til kunde. Køretøjets almindelige pris anses for beløbet der fremgår af salgsslutseddel af 01/04 2009 med 760.900 kr., inkl. eftermonteret udstyr 113.067 kr., hvoraf registreringsafgiften kan beregnes til 386.539 kr. jævnfør vedlagte beregning.

Køretøjets pris ekskl. eftermonteret udstyr udgør 647.833 kr.”

Klager blev afhørt af politiet den 19. august 2013, og hans forklaring i den forbindelse er blevet gengivet som følger:

”Afhørte forklarede, at han i 2008 skulle have ny firmabil, og havde besluttet sig for en BMW 320. Det var en firmabil som afhørte blev beskattet af.

Afhørte havde forhørt sig hos flere forhandlere, og var endt hos [virksomhed3] ApS, hvor han havde talt med [navn udeladt].

[navn udeladt] havde tidligere afgivet et tilbud på en BMW 320 i maj 2008, men afhørte havde besluttet sig for at vente på den nye 2009 model.

Senere på året besluttede afhørte sig for, at han hellere vil have en BMW 325i.

Afhørte havde derfor efterfølgende (i oktober 2008) modaget en ordrebekræftelse på den nye BMW 325i som han havde bestilt, og afhørte forklarede, at det var vigtigt for ham, at køretøjet blev leveret i 2008, så der kunne afskrives på køretøjet samme år.

Afhørte fik af Politiet forevist ordrebekræftelsen og bekræftede, at der var denne ordrebekræftelse, der dannede grundlag for handlen, som blev gennemført.

Afhørte forklarede, at han havde bestilt den nye BMW 325i med en hel del ekstraudstyr, og [navn udeladt] havde forklaret afhørte, at det var en fordel hvis noget af ekstraudstyret blev eftermonteret. Det var bl.a. navigationsanlæg og telefonsystemet, og muligvis noget mere, som afhørte ikke husker.

Afhørte oplyste, at [navn udeladt] i forbindelse med tilbuddet havde forklaret, at han kun kunne sælge den til den anførte pris, hvis han solgte den som demobil.

Afhørte kendte intet nærmere til reglerne om demobil, men [navn udeladt] havde forklaret, at det blot betød, at den skulle være registreret til forhandleren i en periode, og have kørt nogle kilometer. [navn udeladt] havde videre forklaret, at der ikke var nogen faste regler om disse forhold.

Afhørte havde ingen kendskab til ”demoregler”, men [navn udeladt] havde forklaret det overbevisende, og da [navn udeladt] var forhandler og professionel, havde afhørte ikke haft nogen mistanke om, at der kunne være noget galt i denne fremgangsmåde, og han havde ikke haft nogen betænkeligheder med at handle, som [navn udeladt] havde foreslået.

Da det var vigtigt for afhørte at få den nye BMW 325i i 2008, og de nærmede sig udgangen af året, havde [navn udeladt] ikke kunnet love, at han kunne nå at levere køretøjet, som dels skulle være registreret hos [virksomhed3] ApS i nogen tid, og dels fordi der skulle eftermonteres udstyr.

[navn udeladt] havde foreslået, at afhørte i stedet for en kort periode købte en BMW X5 van, som var på lager. Når den nye BMW 325i var klar, kunne handlen med X5-eren gå tilbage, hvorefter afhørte blot skulle betale prisforskellen.

Afhørte accepterede denne fremgangsmåde, idet han havde brug for en firmabil. Afhørte huskede ikke de eksakte datoer, men det passer meget godt med, at afhørte handlede BMW X5-eren i midten af december 2008, således at det passer med, at den blev indregistreret til afhørtes firma [virksomhed1] ApS den 18/12 2008.

Afhørte forklarede, at han havde betalt BMW X5-eren med sit betalingskort, da han fik den leveret. Afhørte husker ikke prisen, men den var nok lidt højere, end prisen han senere solgte den til.

Afhørte havde X5-eren i en måneds tid, hvorefter afhørte leverede den tilbage til [virksomhed3] ApS, samtidig med at han fik den nye BMW 325i leveret.

Foreholdt, at BMW X5-eren er afmeldt den 19/1 2009, forklarede afhørte, at det passer meget godt med, at det var omkring dette tidspunkt eller måske lidt senere, at afhørte fik BMW 325i leveret.

Forløbet omkring udleveringen af BMW 325i havde været noget rodet, idet alt ekstraudstyret ikke fungerede fejlfrit. Den nye BMW 325i havde flere gange været tilbage på værksted hos [virksomhed3] ApS, og afhørte havde flere gange måttet benytte sig af lånebiler fra [virksomhed3] ApS.

Den 01/04 2009 havde afhørte købt BMW 325i endeligt, selv om der fortsat var problemer med elektronikken, men afhørte havde tiltro til, at firmaet nok skulle få dette afhjulpet. Det viste sig dog senere, at det tog flere år at få udbedret fejlene.

Ved den endelige handel havde afhørte betalt yderligere 233.400 kr., hvilket sammen med betalingen for X5-eren svarede til den aftalte pris 760.900 kr. Afhørte havde betalt med sit betalingskort.

Afhørte fik forevist de 2 slutsedler vedr. henholdsvis køb af BMW 325i og salg af BMW X5, og bekræftede, at det var hans underskrift på slutsedlerne. Det var [navn udeladt] der havde udfyldt slutsedlerne.

Afhørte erindrer ikke, hvorfor datoen på slutsedlen vedrørende X5-eren er ændret.

Afslutningsvis oplyste afhørte, at han havde handlet i god tro og efter [navn udeladt]s anbefalinger. Hvis [virksomhed3] ApS havde haft nogen uretmæssig økonomisk vinding ud af forholdet, var det ikke noget, der var kommet afhørte til gode, idet den pris som afhørte havde handlet til, svarede nogenlunde til andre forhandleres priser.”

Ved brev af 28. maj 2014 skrev selskabets revisor således til SKAT:

”Som nævnt er [person2] ansat med ret til at få stillet en bil til rådighed, som en del af aflønningen.

[person2] har haft bil til rådighed siden selskabets køb af BMW1 i juli 2008. De biler, som [person2] har haft til rådighed har været:

BMW1 i perioden 24/7 2008 til 18/1 2009

BMW 325i i perioden 19/1 2009 til ?

BMW X5 har ikke været stillet til rådighed for privat kørsel for [person2]. Der er tale om en bil på gule plader, der således ikke måtte anvendes til privat kørsel, og heller ikke blev anvendt til dette formål. Bilen blev benyttet til selskabets aktiviteter i et begrænset omfang, hvilket også var medvirkende til at bilen forholdsvis hurtigt blev solgt med tab.

I forbindelse med SKATS forespørgsel, er selskabet blevet opmærksom på, at der ved en fejl ikke er sket beskatning af fri bil i perioden fra 24. juli 2008 og frem 1. april 2009. Anpartshaver har oplyst, at det skyldtes en misforståelse mellem revisor og anpartshaver, idet anpartshaveren troede, at revisor havde sørget for at selvangivelserne for anpartshaver og hustruen [person2] også omfattede værdi af bil til rådighed.

Anskaffelsessummen var 250.000 kr. Der burde derfor være foretaget beskatning med 3.333 kr. pr. måned fra juli 2008 og frem til januar 2009, hvor anpartshaver købte bilen privat.

Fra den 19. januar 2009 og til 1. april 2009 har der ikke været bil til rådighed, idet den bil selskabet havde købt den 19. januar 2009 fortrinsvis stod på værkstedet, idet der var flere mekaniske fejl, som autoforhandleren havde meget vanskelig ved at få fundet og løst tilfredsstillende. (problemerne med det eftermonterede ekstraudstyr m.v.) Bilen fungerede efter det oplyste først uden problemer ultimo marts/primo april 2009. Derfor er der ikke sket en beskatning af fri bil i den periode.”

Ved brev af 28. august 2014 skrev selskabets revisor følgende til SKAT:

”Rådighed over BMW 325 i perioden januar 2009 til 1. april 2009:

Jeg har drøftet SKATs spørgsmål med selskabets anpartshaver [person1]. Bilen er først solgt til selskabet den 1. april 2009, efter at selskabet/[person2] i perioden januar til april har haft bilen udlånt som demobil. Bilen har endvidere efter det oplyste kun været til rådighed for selskabet og kun benyttet i begrænset omfang på grund af værkstedsbesøg, hvor forskellige tekniske problemer m.v. skulle afhjælpes.

Dette underbygges af selskabets bogføring, idet der i perioden januar til april kun været afholdt udgifter til den løbende drift, f.eks. brændstof, vask m.v. Alle andre udgifter, herunder forsikring, vægtafgift m.v. antages er afholdt af bilforhandler [person3]. Selskabet har i hvert fald ikke afholdt disse sædvanlige og lovpligtige udgifter. Der hersker derfor ikke tvivl om, at bilen frem til 1. april har været ejet af [person3], der derfor også har haft den økonomiske risiko for bilens undergang, indtil selskabet endeligt besluttede sig for at købe bilen i slutningen af marts.

Da selskabet således ikke har haft ejerskabet til bilen, så kan der heller ikke ske rådighedsbeskatning af bilen, da bilen ikke er stillet til rådighed af [person2]s arbejdsgiver.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte rådighed over bilen efter ligningslovens§ 16.”

Der er fremlagt opgørelser over brændstofudgifter, der er afholdt på selskabets to benzinkort, der er benævnt henholdsvis X1 og X2. Det fremgår af udskrifterne, at flertallet af tankningerne på det ene kort (X2) er sket i [by1], imens tankningerne på det andet benzinkort (X1) i vidt omfang er sket på tankstationer på ”Ring 4” tidsrummet 7-9 og 16-18.

Det fremgår af sagen, at selskabets revisor ved brev af 28. august 2014 har anført, at selskabets brændstofkort ved en fejl er anvendt til tankning af privat bil, men at der tillige er købt brændstof for private midler, hvilket dog desværre ikke kan dokumenteres. Revisor har i den forbindelse anført, at det anslås at være mellem 25 og 50 procent af brændstofudgiften til den private bil, der er betalt med selskabets brændstofkort, og at det foreslås, at der henføres 25 procent af forbruget på kortet, svarende til 12.000 kr., som privat andel.

SKAT har anført følgende vedrørende brændstofforbruget:

”Selskabets bil BMW 3’er med reg. nr. [reg.nr.2] er synet den 20. december 2012 med en kilometerstand på 146.000 km. Bilen kører således ca. 36.000 km pr. år. Bilen kan ifølge foreliggende oplysninger rumme 63 liter brændstof og kører i henhold til Centralregistret 14,1 km pr. liter.

Selskabets tidligere BMW 1’er ([reg.nr.3]) som den 19. januar 2009 er solgt til selskabets aktionær [person1] er synet den 17. maj 2010 med 74.000 km, den 12. marts 2012 99.000 km og den 12. februar 2014 124.000 km.

Bilen kører således ca. 12.000 km pr. år. Bilen kan ifølge foreliggende oplysninger rumme 53 liter brændstof og kører i henhold til Centralregistret 13,3 km pr. liter.”

SKAT har endvidere opgjort følgende forbrug på brændstofkortene

På grundlag af de tal har SKAT foretaget en beregning af, hvilken kørsel tankninger svarer til, idet SKAT har bemærket, at selskabets bil må formodes at køre tæt på bilens norm, imens den private bil må formodes at køre mindre end bilens norm. SKAT har i den forbindelse konkluderet, at brændstofkortet X2 alene er brugt til tankning af den private bil.

Klager har under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at hans ægtefælle havde fået den opfattelse, at det forhold, at hun havde fri bil til rådighed og blev beskattet heraf, betød, at hun ligeledes frit kunne anvende selskabets brændstofkort. Klager og hans advokat oplyste i samme forbindelse, at der ikke var uenighed om SKATs talmæssige opgørelser, idet det dog blev bemærket, at SKAT næppe har belæg for at vurdere, hvorvidt den private bil kører under normen.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret grundlaget for klagers skat i indkomstårene 2009-2012 som følger:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Der henvises til den begrundelse SKAT har anført i brev til selskabet [virksomhed1] ApS, hvor du er direktør og anpartshaver.

”Beskrivelse af selskabet

Selskabets hovedaktivitet er softwareudvikling til elinstallatører. Selskabets direktør og hovedaktionær er [person1]. [person1]’s ægtefælle [person2] er eneste ansatte i selskabet.

Sagsfremstilling og begrundelse

Selskabet har i den skattepligtige indkomst fratrukket udgifter til køb af brændstof m.m. ved anvendelse af 2 [virksomhed5] kort benævnt X1 og X2.

Selskabets revisor har i brev af 28. august 2014 bl.a. anført, at det er korrekt, at selskabets brændstofkort ved en fejl er anvendt til brændstofpåfyldning på privat bil. Bilen har, som du har opgjort, kørt ca. 48.000 km i den periode, som du behandler. Den private bil kører ca. 13 km pr. liter brændstof, hvilket giver et forbrug på 4.000 liter. Brændstofprisen har i gennemsnit for årene været ca. 13 kr. ifølge [person1]. Det giver en samlet udgift til tankning af den private bil på 48.000 kr. for perioden. Det skal bemærkes, at [person1] oplyser, at der udover køb på brændstofkortet også er købt brændstof af private midler. Det vil sige, at selskabet ikke har betalt alle udgifter til brændstof til den private bil. Der er desværre ikke gemt bilag på privat køb af brændstof, hvorfor der må udøves et skøn over udgiften i selskabet. Vores kunde er af den opfattelse, at selskabet anslået har betalt brændstof, der dækker mellem 25 og 50 procent af brændstofudgiften til den private bil. Vi foreslår derfor, at der henføres 25 % som privat andel. Beløbsmæssigt vil det være 12.000 kr., som er selskabet uvedkommende.

Statsskattelovens § 6 a.

Ligningslovens § 16 A.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

SKAT har rekvireret oversigt over selskabets anvendelse af brændstofskort hos [virksomhed5] for perioden november 2008 til maj 2014.

Efter gennemgang af materialet fra [virksomhed5], er det SKATs opfattelse, at

Selskabets bil BMW 3’er med reg. nr. [reg.nr.2] er synet den 20. december 2012 med en kilometerstand på 146.000 km. Bilen kører således ca. 36.000 km pr. år. Bilen kan ifølge foreliggende oplysninger rumme 63 liter brændstof og kører i henhold til Centralregistret 14,1 km pr. liter.

Selskabets tidligere BMW 1’er ([reg.nr.3]) som den 19. januar 2009 er solgt til selskabets aktionær [person1] er synet den 17. maj 2010 med 74.000 km, den 12. marts 2012 99.000 km og den 12. februar 2014 124.000 km.

Bilen kører således ca. 12.000 km pr. år. Bilen kan ifølge foreliggende oplysninger rumme 53 liter brændstof og kører i henhold til Centralregistret 13,3 km pr. liter.

[person1]’s ægtefælle [person2] har indtil den 7. januar 2009 indregistreret en VW Polo 1,4 benzin årgang 2005 som ifølge foreliggende oplysninger kan rumme 45 liter brændstof.

På baggrund af ovennævnte er det SKATs opfattelse, at [person1] er den der i dagligdagen anvender selskabets bil, herunder til kørsel mellem hjem og sit arbejde hos [virksomhed2] i [by5].

Selskabets brændstofskort X2 bærer efter SKATs opfattelser præg af, ikke at være anvendt til selskabets bil, men til [person1] og [person2]’s private BMW 1’er.

Der er herved henset til, at begge kort er anvendt på samme dage med få timers mellemrum eller på dage i forlængelse af hinanden.

SKAT har gennemgået selskabets tankninger og konstateret, at der på de fakturaer der er udstedt fra [virksomhed5] i årene 2009 – 2012 er tanket følgende liter benzin på kortene X1 og X2.

X1X2

20093.3061.177

20103.5851.200

20113.630770

20123.0721.099

SKAT har efterprøvet revisors påstand om at alene 25 % af brændstof købt på kort X2 er til den private bil. For indkomståret 2010 ville det bevirke, at der er anvendt 3.585 l og 900 l (75 % af 1.200), i alt 4.485 liter til at køre 36.000 km i BMW 325.

Selskabets BMW skal således køre 8 km. pr. liter. Det finder SKAT ikke sandsynlig når bilen ifølge centralregistret kører 14,1 km pr. liter. Bilen kører dagligt ca. 200 km mellem [by1] og [by5], hvorfor det er SKATs opfattelse, at bilens faktiske benzinforbrug burde ligge tæt på bilens norm.

Selskabets bil og den private bil kører årligt i alt ca. 48.000 km. På brændstofkort X1 og X2 er der for årene 2009 – 2012 købt mellem ca. 4.000 og ca. 4.800 liter benzin som skønsmæssigt anses at kunne dække bilernes anvendelse, når der henses til at bilerne kører ca. 14,1 km og 13,3 pr. liter.

SKAT er af den opfattelse, at den private BMW kører mindre end bilens norm, idet bilen alene kører små ture, ved at køre [person2] til og fra hendes arbejde som sygeplejerske på [Diverse], 12 km hver vej.

På brændstofkort X2 er der for 3 af de 4 år købt ca. 1.100 - 1.200 liter benzin som skønsmæssigt anses at dække privat bilens årlige kørsel på ca. 12.000 km. Den mindre anvendelse af kort X2 i 2011 skal efter SKATs opfattelse ses i lyset af, at kortet ikke er anvendt i perioden 9. juni 2011 til 7. november 2011, og at kort X1 i samme periode (månederne juni – oktober 2011) er anvendt til køb af ca. 350 liter mere brændstof end den tilsvarende periode i 2010.

SKAT finder det således ikke sandsynligt, at den private bil er tanket med private midler, men snarere, at kort X1 også er anvendt til at tanke privat bilen.

SKAT vil dog ikke foretage et skøn over i hvilket omfang kort X1 er anvendt til at tanke privat bilen, men alene anse kort X2 anvendelse for brugt til den private bil, herunder VW Polo indtil primo 2009.

I henhold til Statsskattelovens § 6a anerkendes der ikke fradrag for kort X2’s anvendelse idet kortet alene er anvendt til en bil der ikke er selskabets.

De ikke anerkendte udgifter udgør følgende:

200912.197 kr.

201013.672 kr.

20119.380 kr.

201214.394 kr.

Der henvises til vedlagte regneark

De ikke anerkendte udgifter anses for udlodning for selskabets aktionær [person1] jf. Ligningslovens § 16A.

Der henvises endvidere til bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 om udvidet ligningsfrist.

Selskabet har i den skattepligtige indkomst fratrukket udgifter til bro- og vejafgifter for betaling for kørsel over Storebælt og Øresundsbroen samt motorvejsafgifter i Østrig

Afventer

Statsskattelovens § 6 a.

Ligningslovens § 16 A.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Selskabets [virksomhed5] kort X1 er anvendt til betaling for kørsel over Storebælt og Øresundsbroen samt til betaling for motorvejsafgifter i Østrig. SKAT har i brev af 23. juni 2014 anført, at det er SKATs opfattelse, at anvendelse af [virksomhed5] kortet i det væsentligste er sket i forbindelse med ikke erhvervsmæssige aktiviteter, når der henses til, at kortet er anvendt i weekender, ferieperioder, jul og påske.

SKAT har anmodet selskabet om, at underbygge de udgifter som selskabet mener, er erhvervsmæssige. Revisors brev af 28. august 2014 anfører ikke noget om udgifterne hvorfor SKAT fastholder sit synspunkt om, at der ikke er tale om erhvervsmæssige udgifter omfattet af Statsskattelovens § 6 a.

De ikke anerkendte udgifter udgør følgende:

20091.265 kr.

2010380 kr.

20111.848 kr.

2012600 kr.

Der henvises til vedlagte regneark.

De ikke anerkendte udgifter anses for udlodning for selskabets aktionær [person1] jf. Ligningslovens § 16A.

Der henvises endvidere til bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 om udvidet ligningsfrist.”

”4. BMW 325 med reg. nr. [reg.nr.2]

4.1. De faktiske forhold

Selskabet har lønoplyst værdi af fri bil for [person2] af et beskatningsgrundlag på ca. kr. 461.000.

4.2. Selskabets bemærkninger

Selskabets revisor har i brev af 28. maj 2014 bl.a. anført:

Redegørelse for bilerne:

Selskabet købte 24/7 2008 en BMW 1. Bilen blev solgt den 19. januar 2009 til selskabets anpartshaver for 170.000 kr.

Bilen var stillet til rådighed for [person2] i perioden frem til januar 2009.

Selskabet køber i december 2008 en BMW X5, af bilforhandler [person3]. Der er tale om en bil på gule plader, der udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel i selskabet. Bilen var således ikke til rådighed for privat kørsel. Købsprisen var som SKAT også er bekendt med kr. 562.500.

Den 19. januar 2009 – på samme tidspunkt, som selskabet sælger BMW 1 – sælger selskabet gulpladebilen til autoforhandler [person3] for 537.500 kr. Det vil sige, at selskabet taber 25.000 kr. på bilen på 1 måned.

Samme dag indgås der er mundtlig aftale om køb af BMW 325. Købsprisen finansieres af BMW X5 som byttebil og kontant betaling af restkøbesummen. BMW 325 bliver leveret på samme tidspunkt som den mundtlige aftale indgås, men da der skal eftermonteres en del ekstraudstyr, er bilen kun i meget begrænset omfang til rådighed for privat kørsel for [person2]. Det er efter det oplyste årsagen til, at der først i marts/april udfærdiges en endelig købsaftale. Bilen må – det er ikke anpartshaver eller os bekendt – være indregistreret og forsikret i autoforhandler [person3]s navn. Ændring af ejerforhold i motorregistret og anpartshavers forsikring af bilen sker først med virkning fra 1. april 2009, hvor parterne er enige om at nu fungerer BMW 325, som ønsket.

Det er i alle tilfælde [person2], der har bilerne til rådighed, idet det i ansættelsesvilkårene fremgår, at hun er ansat med ret til fri bil.

Værdi af fri bil:

Som nævnt er [person2] ansat med ret til at få stillet en bil til rådighed, som en del af aflønningen. [person2] har haft bil til rådighed siden selskabets køb af BMW 1 i juli 2008. De biler, som [person2] har haft til rådighed har været:

BMW X5 har ikke været stillet til rådighed for privat kørsel for [person2]. Der er tale om en bil på gule plader, der således ikke måtte anvendes til privat kørsel, og heller ikke blev anvendt til dette formål. Bilen blev benyttet til selskabets aktiviteter i et begrænset omfang, hvilket også var medvirkende til at bilen forholdsvis hurtigt blev solgt med tab.

I forbindelse med SKATs forespørgsel, er selskabet blevet opmærksom på, at der ved en fejl ikke er sket beskatning af fri bil i perioden fra 24. juli 2008 og frem til 1. april 2009. Anpartshaveren har oplyst, at det skyldtes en misforståelse mellem revisor og anpartshaver, idet anpartshaveren troede, at revisor havde sørget for at selvangivelserne for anpartshaver og hustruen [person2] også omfattede værdi af bil til rådighed.

Anskaffelsessummen var 250.000 kr. Der burde derfor være foretaget beskatning med 3.333 kr. pr. måned fra juli 2008 og frem til januar 2009, hvor anpartshaver købte bilen privat.

Fra den 19. januar 2009 og til 1. april 2009 har der ikke været bil til rådighed, idet den bil selskabet havde købt den 19. januar 2009 fortrinsvis stod på værkstedet, idet der var flere mekaniske fejl, som autoforhandleren havde meget vanskeligt ved at få fundet og løst tilfredsstillende. (problemerne med det eftermonterede ekstraudstyr m.v.) Bilen fungerede efter det oplyste først uden problemer ultimo marts/primo april 2009. Derfor er der ikke sket en beskatning af fri bil i den periode.

Selskabets aktivitet:

Selskabets hovedaktivitet er softwareudvikling. Selskabet har udviklet et El-kalkulationsprogram, der anvendes af El-installatører til tilbudsberegning m.v. Selskabet varetager den løbende systemvedligeholdelse. Det er fortrinsvis anpartshaver, der står for opdateringen og udvikling af systemet.

[person2] er ansat til at udføre forefaldende arbejde, test af IT-program og kontorarbejde.

Selskabets revisor har i brev af 28. august 2014 bl.a. anført:

Nyvognspris for BMW 1 – købspris 250.000 kr.:

Vi forsøger at skaffe oplysninger om nyvognsprisen og vil evt. sende den senere. Det kan undre os lidt, at du spørger til beskatningsgrundlaget, når du for andre af selskabets biler alligevel påtænker at underkende et evt. fra forhandleren oplyst beskatningsgrundlag.

Rådighed over selskabets bil:

Vi er ikke enige i, at det er SKAT, der bestemmer hvem der skal rådighedsbeskattes af selskabets bil. Som det formentlig er SKAT bekendt så ses der talrige eksempler på, at en person har fået bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver, men hvor det er ægtefællen (eks. hustruen), der overvejende benytter bilen. Det betyder, at SKAT i disse tilfælde ingen problemer har med, at beskatte rådigheden hos den højestlønnede ægtefælle (manden) uanset, at det er hustruen, der overvejende benytter bilen.

I dette tilfælde er der tale om, at [person2] har fået stillet bilen til rådighed af selskabet i sin egenskab af ansat i selskabet. Det hverken kan eller skal SKAT anfægte, uanset bilen også benyttes af [person1].

Såfremt SKAT fortsat mener at kunne tilsidesætte ansættelsesaftalen mellem [person2] og selskabet, så beder vi om, at SKAT fremsender afgørelser m.v. der viser, at SKAT uden anden begrundelse end at [person2] og [person1] sparer i skat, kan tilsidesætte den indgåede ansættelsesaftale.

Vi ses frem til at modtage kopi af afgørelser, der viser at praksis er enig i at det er SKAT, der bestemmer hvor beskatningen skal foretages, når begge ægtefæller benytter virksomhedens bil.

Rådighed over BMW 325 i perioden januar 2009 til april 2009:

Jeg har drøftet SKATs spørgsmål med selskabets anpartshaver [person1]. Bilen er først solgt til selskabet den 1. april 2009, efter at selskabet/[person2] i perioden januar til april har haft bilen til udlån som demobil. Bilen har endvidere efter det oplyste kun været til rådighed for selskabet og kun benyttet i begrænset omfang på grund af værkstedsbesøg, hvor forskellige tekniske problemer m.v. skulle afhjælpes.

Dette underbygges af selskabets bogføring, idet der i perioden januar til april kun har været afholdt udgifter til den løbende drift, f.eks. brændstof, vask m.v. Alle andre udgifter, herunder forsikring, vægtafgift m.v. antages er afholdt af bilforhandler [person3]. Selskabet har i hvert fald ikke afholdt disse sædvanlige og lovpligtige udgifter. Der hersker derfor ikke tvivl om, at bilen frem til 1. april har været ejet af [person3], der derfor også har haft den økonomiske risiko for bilens undergang, indtil selskabet endeligt besluttede sig for at købe bilen i slutningen af marts.

Da selskabet således ikke har haft ejerskabet til bilen, så kan der heller ikke ske rådighedsbeskatning af bilen, da bilen ikke er stillet til rådighed af [person2]s arbejdsgiver.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte rådighed over bilen efter Ligningslovens § 16.

4.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 16, stk. 4

Registreringsafgiftslovens § 8

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Indkomstregisterlovens § 3 og 4

Kendelse afsagt af Landsskatteretten den 4. marts 2011, j. nr. 09-01649

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs særlige enhed har undersøgt registreringsafgiften for autoforhandleren [virksomhed3] A/S (senere kaldet autoforhandleren) for handler foretaget fra 2007 og frem.

Det fremgår af dette sagskompleks, at selskabet har anskaffet en BMW 325i med reg. nr. [reg.nr.2] og har den indregistreret fra og med 1. april 2009.

Af materialet fremgår der blandt andet:

SKATs særlige enhed har tilsidesat autoforhandlerens beregning af registreringsafgift for selskabets bil og anset bilens pris kr. 760.900 ÷ eftermonteret ekstraudstyr kr. 113.067 eller kr. 647.833 som værende korrekt salgspris med korrekt beregnet registreringsafgift.

Det fremgår af kontroloplysningerne, at selskabet fra og med april 2009 lønoplyser værdi af fri bil kr. 9.065 pr. måned for [person2] (selskabets anpartshaver ægtefælle) af et beskatningsgrundlag kr. 468.900.

Som følge af, at SKATs særlige enhed har ændret registreringsafgiften for bilen ændres beskatningsgrundlaget også for beregning af værdi af fri bil.

Det er SKATs opfattelse, at bestemmelsen i Registreringsafgiftslovens § 8 sammenholdt med bestemmelsen i Ligningslovens § 16 stk. 4 bevirker, at bilens beskatningsgrundlag er som anført ovenfor.

Ligningslovens § 16 stk. 4 tager udgangspunkt i, at ”nyvognsprisen” udgør beskatningsgrundlaget. ”Nyvognsprisen” er i Registreringsafgiftslovens § 8 defineret til den pris, hvoraf der er korrekt berigtiget registreringsafgift, efter de retningslinjer der fremgår af bestemmelsen.

Der medsendes ikke offentliggjort afgørelse (anonymiseret) af den 4. marts 2011, hvor Landsskatteretten ændrer beskatningsgrundlaget, idet bilen er under 3 år ved anskaffelsen, hvor nyvognsprisen skal anvendes og hvor der ikke har været afregnet korrekt registreringsafgift. Landskatteretsafgørelsen anses sammenlignelige med selskabets forhold.

Beskatningen, efter ændringen af registreringsafgiften, beregnes således:

25 % af kr. 300.000 og 20 % 347.833 eller en årlig beskatning på kr. 144.567.

Fra og med indkomståret 2011 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af kr. 647.833 eller kr. 485.875.

Beskatningen beregnes således:

25 % af kr. 300.000 og 20 % af kr. 185.875 eller en årlig beskatning på kr. 112.175.

Fra og med indkomståret 2010 skal der til beskatningen tillægges et miljøtillæg som frem til den 30. april 2012 udgør kr. 3.020, herefter frem til den 31. oktober 2013 kr. 3.160 og herefter 3.300 årligt. Fra og med indkomståret 2013 skal miljøtillægget tillægges 1,5 gang.

Politiet har den 19. august 2013 afhørt [virksomhed1] ApS, [person1].

Af Politiets afhøring fremgår b.la., at

”Afhørte forklarede, at han i 2008 skulle have ny firmabil, og havde besluttet sig for en BMW 320. Det var en firmabil som afhørte blev beskattet af.

Afhørte havde forhørt sig hos flere forhandlere, og var endt hos [virksomhed3] ApS, hvor han havde talt med [navn udeladt].

[navn udeladt] havde tidligere afgivet et tilbud på en BMW 320 i maj 2008, men afhørte havde besluttet sig for at vente på den nye 2009 model.

Senere på året besluttede afhørte sig for, at han hellere vil have en BMW 325i.

Afhørte havde derfor efterfølgende (i oktober 2008) modaget en ordrebekræftelse på den nye BMW 325i som han havde bestilt, og afhørte forklarede, at det var vigtigt for ham, at køretøjet blev leveret i 2008, så der kunne afskrives på køretøjet samme år.

Afhørte fik af Politiet forevist ordrebekræftelsen og bekræftede, at der var denne ordrebekræftelse, der dannede grundlag for handlen, som blev gennemført.

Afhørte forklarede, at han havde bestilt den nye BMW 325i med en hel del ekstraudstyr, og [navn udeladt] havde forklaret afhørte, at det var en fordel hvis noget af ekstraudstyret blev eftermonteret. Det var bl.a. navigationsanlæg og telefonsystemet, og muligvis noget mere, som afhørte ikke husker.

Afhørte oplyste, at [navn udeladt] i forbindelse med tilbuddet havde forklaret, at han kun kunne sælge den til den anførte pris, hvis han solgte den som demobil.

Afhørte kendte intet nærmere til reglerne om demobil, men [navn udeladt] havde forklaret, at det blot betød, at den skulle være registreret til forhandleren i en periode, og have kørt nogle kilometer. [navn udeladt] havde videre forklaret, at der ikke var nogen faste regler om disse forhold.

Afhørte havde ingen kendskab til ”demoregler”, men [navn udeladt] havde forklaret det overbevisende, og da [navn udeladt] var forhandler og professionel, havde afhørte ikke haft nogen mistanke om, at der kunne være noget galt i denne fremgangsmåde, og han havde ikke haft nogen betænkeligheder med at handle, som [navn udeladt] havde foreslået.

Da det var vigtigt for afhørte at få den nye BMW 325i i 2008, og de nærmede sig udgangen af året, havde [navn udeladt] ikke kunnet love, at han kunne nå at levere køretøjet, som dels skulle være registreret hos [virksomhed3] ApS i nogen tid, og dels fordi der skulle eftermonteres udstyr.

[navn udeladt] havde foreslået, at afhørte i stedet for en kort periode købte en BMW X5 van, som var på lager. Når den nye BMW 325i var klar, kunne handlen med X5-eren gå tilbage, hvorefter afhørte blot skulle betale prisforskellen.

Afhørte accepterede denne fremgangsmåde, idet han havde brug for en firmabil. Afhørte huskede ikke de eksakte datoer, men det passer meget godt med, at afhørte handlede BMW X5-eren i midten af december 2008, således at det passer med, at den blev indregistreret til afhørtes firma [virksomhed1] ApS den 18/12 2008.

Afhørte forklarede, at han havde betalt BMW X5-eren med sit betalingskort, da han fik den leveret. Afhørte husker ikke prisen, men den var nok lidt højere, end prisen han senere solgte den til.

Afhørte havde X5-eren i en måneds tid, hvorefter afhørte leverede den tilbage til [virksomhed3] ApS, samtidig med at han fik den nye BMW 325i leveret.

Foreholdt, at BMW X5-eren er afmeldt den 19/1 2009, forklarede afhørte, at det passer meget godt med, at det var omkring dette tidspunkt eller måske lidt senere, at afhørte fik BMW 325i leveret.

Forløbet omkring udleveringen af BMW 325i havde været noget rodet, idet alt ekstraudstyret ikke fungerede fejlfrit. Den nye BMW 325i havde flere gange været tilbage på værksted hos [virksomhed3] ApS, og afhørte havde flere gange måttet benytte sig af lånebiler fra [virksomhed3] ApS.

Den 01/04 2009 havde afhørte købt BMW 325i endeligt, selv om der fortsat var problemer med elektronikken, men afhørte havde tiltro til, at firmaet nok skulle få dette afhjulpet. Det viste sig dog senere, at det tog flere år at få udbedret fejlene.

Ved den endelige handel havde afhørte betalt yderligere 233.400 kr., hvilket sammen med betalingen for X5-eren svarede til den aftalte pris 760.900 kr. Afhørte havde betalt med sit betalingskort.

Afhørte fik forevist de 2 slutsedler vedr. henholdsvis køb af BMW 325i og salg af BMW X5, og bekræftede, at det var hans underskrift på slutsedlerne. Det var [navn udeladt] der havde udfyldt slutsedlerne.

Afhørte erindrer ikke, hvorfor datoen på slutsedlen vedrørende X5-eren er ændret.

Afslutningsvis oplyste afhørte, at han havde handlet i god tro og efter [navn udeladt]s anbefalinger. Hvis [virksomhed3] ApS havde haft nogen uretmæssig økonomisk vinding ud af forholdet, var det ikke noget, der var kommet afhørte til gode, idet den pris som afhørte havde handlet til, svarede nogenlunde til andre forhandleres priser.”

SKATs opfattelse:

Det er SKATs opfattelse, at selskabet formeldt har købt bilen ved dens 1. indregistrering den 8. december 2008 og at det alene er praktiske årsager der ligger til grund for at selskabet/[person1] først kører i bilen i løbet af januar måned 2009

Der er ved denne vurdering henset til,

SKAT fastholder endvidere sit synspunkt om, at det er [person1] der skal beskattes af værdi af fri bil og ikke [person2].

Der er ved denne vurdering henset til, at

SKAT er af den opfattelse, at [person1] i sin egenskab af hovedaktionær har truffet et vilkårligt valg om, at det er hans ægtefælle [person2] der skal beskattes af værdi af fri bil, således at [person1] efter SKATs opfattelse uberettiget kan opnå befordringsfradrag på årligt mellem 50.000 - 60.000 kr. for hans kørsel i firmabilen mellem sin bopæl i [by1] og [virksomhed2] i [by5].

Dette valg har ikke bund i virkeligheden /de faktiske forhold, når der henses til at,

”Selskabets hovedaktivitet er softwareudvikling. Selskabet har udviklet et El-kalkulationsprogram, der anvendes af El-installatører til tilbudsberegning m.v. Selskabet varetager den løbende systemvedligeholdelse. Det er fortrinsvis anpartshaver, der står for opdateringen og udvikling af systemet.

[person2] er ansat til at udføre forefaldende arbejde, test af IT-program og kontorarbejde.”

SKAT har ikke taget stilling til om selskabets løn til [person2] står mål med det evt. udførte forfaldende arbejde.

I henhold til bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 om udvidet ligningsfrist, har SKAT mulighed for at ændre skatteansættelsen for hovedaktionærer herunder ægtefæller såfremt der er tale om kontrollerede transaktioner.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 giver således SKAT mulighed for at ændre skatteansættelser fra og med indkomståret 2009 såfremt der er tale om kontrollerede transaktioner.

På det foreliggende grundlag vil SKAT ikke foretage ændringer vedrørende indkomståret 2008 (fri bil BMW 1’er), men foretage beskatning af værdi af fri bil for [person1] fra og med januar 2009 for hans rådighed og anvendelse af BMW 325i – herunder ændret beskatningsgrundlag.

Som konsekvens heraf vil SKAT nedsætte [person2] med det beløb selskabet har lønoplyst i værdi af fri bil for årene 2009-2012.

SKAT tillægger det således ikke vægt, at selskabet formelt ikke har været registreret som ejer forud for den 1. april 2009, ligesom SKAT ikke finder det afgørende hvem der har betalt for bilens vægtafgift og forsikring forud for den 1. april 2009 når der henses til sagens faktiske forhold.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets brændstofskort løbende er anvendt frem til den 1. april 2009, der ses således ikke at være længere perioder hvor selskabet/[person1] har været uden firmabil. Der ses endvidere i perioden indtil den 1. april 2009 at være foretaget tankninger på mere end 53 liter benzin, således at det ikke kan være privat bilen der er tanket idet den kun kan indeholde 53 liter.

Beskatning af værdi af fri bil for januar måned 2009 for [person1] foretages af BMW 325i, idet den skønsmæssigt vurderes at være den dyreste bil i forhold til BMW 1’er der i januar måned 2009 sælges af selskabet.

Værdi af fri bil – BMW 325i for [person1]:

2009144.567 kr.heraf miljøtillæg kr. 0

2010147.587 kr.heraf miljøtillæg kr. 3.020

2011115.195 kr.heraf miljøtillæg kr. 3.020

2012115.288 kr.heraf miljøtillæg kr. 3.113

Ændring af fri bil for [person2]:

2009-81.585 kr.

2010-63.455 kr.

2011-88.344 kr.

2012-95.156 kr.

Der henvises til Ligningslovens § 16, stk. 4, Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, Indkomstregisterlovens § 3 og 4.”

5.Befordringsfradrag for indkomstårene 2009-2012:

5.1. De faktiske forhold

Du har for indkomstårene 2009-2012 fratrukket følgende i befordringsfradrag

200950.069 kr.

201049.659 kr.

201152.488 kr.

201259.593 kr.

For din kørsel mellem din bopæl og din arbejdsgiver [virksomhed2] i [by5]. Det selvangivne befordringsfradrag er beregnet ud fra at du møder i [by5] ca. 216 dage om året og at afstanden udgør ca. 200 km.

5.2. Dine bemærkninger

Afventer

5.3 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 C, stk. 7

SKM2004.207ØLR

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til Ligningslovens § 9 C, stk. 7 har SKAT indtægtsført et til det selvangivne befordringsfradrag svarende beløb som anden personlig indkomst.

Det er SKATs opfattelse, at ændringen af anden personlig indkomst i henhold til Ligningslovens § 9 C, stk. 7 er omfattet af den udvidede ligningsfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet ændringen sker som en følgevirkning af, at SKAT anser dig for at være skattepligtig af værdi af fri bil, der for hovedaktionærer er omfattet af den udvidede ligningsfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Der henvises endvidere til SKM2004.207ØLR (vedlagt).

SKAT ligger vægt på følgende fra afgørelsen:

”Da skatteyderen endvidere var anset for at have haft rådighed over fri bil og faktisk benyttet denne, blev en udbetalt kørselsgodtgørelse for G1 anset for skattepligtig. Skatteyderen havde endvidere påstået befordringsfradrag. Ministeriet fik medhold i, at konsekvensen da er, at skatteyderen skal indtægtsføre et til fradraget svarende beløb, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6 (nu stk. 7).”

Det er SKATS opfattelse, at det er dokumenteret, at det er dig som hovedaktionær og direktør der faktisk benytter [virksomhed1] ApS’s bil når der henses til sagens faktiske forhold.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klager ikke skal beskattes af fri bil, subsidiært at beskatningsgrundlaget ikke skal forhøjes, således som SKAT har gjort. Klager har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke skal ske indtægtsføring af han befordringsfradrag, og at beskatningen af privat brug af selskabets benzinkort skal reduceres til 25 %. Endelig er der nedlagt påstand om, at klager ikke skal beskattes af bro- og vejafgifter med 600 kr. i indkomståret 2012.

Det er til støtte for påstandene anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at 75 % af de omhandlede udgifter til brændstof er afholdt med henblik pa at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af disse udgifter.

Endvidere gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede BMW 325 hos [person2], idet bilen er stillet til rådighed for [person2], idet [person2] efter ansættelseskontrakten med [virksomhed1] ApS har krav på at råde over fri bil, og idet [person2] de facto har rådet over den

omhandlede BMW 325 som firmabil.

Endelig gøres det overordnet gældende, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den i sagen omhandlede BMW 325 ikke er grundlag for at tilsidesætte den af [virksomhed3] A/S angivne afgiftspligtige værdi i forbindelse med bilens første indregistrering, idet bilen forud for [virksomhed1] ApS' erhvervelse blev anvendt som demobil, og idet der ikke var indgået en aftale om køb af den i sagen omhandlede BMW 325 ved bilens første indregistrering.

1. Beskatning af udgifter til benzin

SKAT har ved afgørelse af den 5. december 2014 forhøjet [person1] med udgifter til benzin afholdt pa [virksomhed1] ApS' brændstofkort X2.

Dette under henvisning til, at samtlige påfyldninger pa selskabets brændstofkort X2 efter SKATs opfattelse er sket i [person1] og [person2]s private øjemed.

Det gøres gældende, at det af SKAT udøvede skøn således hviler på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Således er alene ca. 25 % af de på brændstofkort X2 afholdte udgifter ved en fejltagelse afholdt i privat øjemed.

Således er de resterende ca. 75 % af de foretagne påfyldninger sket i selskabets interesse.

Der er intet i nærværende sag, der indikerer, at samtlige af de på brændstofkort X2 afholdte udgifter til benzin er afholdt i privat øjemed.

2. Ikke grundlag for beskatning af værdi af fri bil og fri befordring

SKAT har ved afgørelse af den 5. december 2014 gennemført beskatning af [person1] af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af den omhandlede BMW 325 med reg.nr. [reg.nr.2].

Som en følgevirkning af den gennemførte beskatning af værdi af fri bil har SKAT endvidere

gennemført beskatning af fri befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 7.

SKAT har gennemført beskatningen af værdi af fri bil under henvisning til, at det efter SKATs opfattelse er [person1] – og ikke ægtefællen [person2] – der rettelig råder over den omhandlede BMW 325 med reg.nr. [reg.nr.2].

Det gøres heroverfor gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede BMW 325 hos [person2].

Det gøres i den forbindelse gældende, at bilen er stillet til rådighed for [person2], at det er [person2], der efter ansættelseskontrakten med [virksomhed1] ApS har krav på at råde over fri bil, at [person2] de facto har rådet over den omhandlede BMW 325 som firmabil, og at det er uden betydning, at [person1] i overvejende grad driver virksomheden, idet medarbejdende ægtefæller i skattemæssig henseende også har mulighed for at få del i indkomsten fra

selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. kildeskattelovens § 25 A.

-o-

Af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. fremgår følgende:

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. [...]"

Beskatningen af værdi af fri bil sker hos den ansatte, der efter ansættelseskontrakten får stillet fri bil til rådighed af arbejdsgiveren, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.5.14.1.2 ("Personer omfattet af reglen"), hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Reglerne om beskatning af fri bil gælder for personer, der får stillet en bil til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.[...]"

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil, lægges der også efter praksis afgørende vægt på, om der efter ansættelseskontrakten er ret til at råde over fri bil.

Fra praksis skal særligt henvises til Landsskatterettens kendelse af 23. maj 1997, der er offentliggjort i TfS 1997.745.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at gennemføre beskatning af

klageren af fri befordring efter den daværende bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk. 6 for befordring i en Peugeot 405, der var ejet af klagerens ægtefælles tandlægevirksomhed.

Klageren var ikke ansat i ægtefællens tandlægevirksomhed, og klagerens ægtefælle blev i forvejen beskattet af værdi af fri bil.

SKAT gennemførte beskatning af fri befordring under henvisning til, at klageren i vidt omfang havde benyttet Peugeot'en til befordring mellem hjem og arbejde. Klageren havde alene i nogle tilfælde benyttet toget eller ægteparrets private Morris Mascot.

Klageren gjorde heroverfor gældende, at det var klagerens ægtefælle, der som privatperson havde stillet bilen til klagerens rådighed, og da klagerens ægtefælle var blevet beskattet af værdi af fri bil, var der ikke hjemmel til at beskatte klageren af værdi af fri befordring.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at beskatte klageren af fri befordring for kørsel i ægtefællens firmabil. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til, at klageren ikke havde noget ansættelsesforhold til klagerens ægtefælle, der havde stillet bilen til rådighed for klageren.

-o-

Endvidere henvises til kildeskattelovens § 25 A vedrørende beskatning af medarbejdende ægtefælle, hvoraf følgende fremgår:

"Stk. 1 Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, if personskattelovens §§ 2-4 samt ved

opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos

den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, if dog stk. 8.

[...]

Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 15.500 kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst, personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb ma dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervs­ virksomheden.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

[...]

Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en de! af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, ma ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

[...]"

Det følger således af kildeskattelovens § 25 A, stk. 2, at indkomsten hidrørende fra selvstændig erhvervsvirksomhed kan henføres med op til 50 % af indkomsten til den medarbejdende ægtefælle.

Endvidere følger det af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, at lønaftaler mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, tillægges virkning i skattemæssig henseende.

-o-

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede BMW 325 med reg.nr. [reg.nr.2] hos [person2].

Som anført i sagsfremstillingen har [person2] i væsentligt omfang bidraget til driften af [virksomhed1] ApS, og [person2] har efter ansættelseskontrakten med [virksomhed1] ApS krav på at råde over firmabil.

[virksomhed1] ApS har følgelig stillet den omhandlede BMW 325 med reg.nr. [reg.nr.2] til rådighed for [person2] som fri bil.

[person2] har de facto rådet over den omhandlede BMW 325 som firmabil.

Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at flytte beskatningen af værdi af fri bil til [person1] blot som følge af det forhold, at [person1] også har anvendt den omhandlede BMW 325 som firmabil.

Det følger således af den ovenfor refererede TfS 1997.745, at flytningen af beskatningen ikke kan ske med henvisning til, at [person2] har ladet [person1] anvende den omhandlede BMW 325 til [person1]s private kørsel.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at det er sædvanligt forekommende, at en ansat, der har fået stillet firmabil til rådighed af sin arbejdsgiver, stiller firmabilen til rådighed for den ansattes egen familie.

Tilsvarende firmabilen – har både [person1] og [person2] anvendt ægteparrets private BMW 1 til privat kørsel. Denne bil er indregistreret i [person1]s navn.

Det bemærkes, at SKAT da heller ikke har været i stand til at henvise til eksempler fra praksis, hvor SKAT tidligere har gennemført en flytning af fri bil beskatningen til den ansattes ægtefælle.

Såfremt SKAT fik medhold i synspunktet, ville det reelt medføre, at SKAT kunne "flytte rundt på" beskatningen af værdi af fri bil alt efter, hos hvilken ægtefælle beskatningen ville give det største skatteprovenu. SKATs synspunkt er naturligvis ikke udtryk for gældende ret.

Tværtimod følger det den ovenfor citerede bestemmelse i kildeskattelovens § 25 A, at medarbejdende ægtefæller har mulighed for at få del i indkomsten fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette i øvrigt uanset, om den medarbejdende ægtefælle ikke er den, der i overvejende grad driver den erhvervsmæssige virksomhed.

Det følger således af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, at medarbejdende ægtefæller har mulighed for i skattemæssig henseende at få del i indtil 50 % af indkomsten fra selvstændige erhvervsvirksomhed.

Endvidere følger det af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, at lønaftaler mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, tillægges virkning i skattemæssig henseende.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil af den i sagen omhandlede BMW 325 med reg.nr. [reg.nr.2], idet fri bilbeskatningen med rette er sket hos [person2].

Som følge af at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil, har [person1] været berettiget til at tage befordringsfradrag, hvorfor den stedfundne beskatning af fri befordring ligeledes skal bortfalde.

3. Ikke grundlag for at tilsidesætte afgiftsberigtigelsen af den omhandlede BMW 325

SKAT har forhøjet beskatningsgrundlaget ved beregningen af værdi af fri bil af den i sagen omhandlede BMW 325 under henvisning til, at der efter SKATs opfattelse forelå en aftale om køb af den omhandlede BMW 325 med stelnummer [...] og reg.nr. [reg.nr.2] ved bilens indregistrering som demobil.

Det gøres heroverfor overordnet gældende, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den i sagen omhandlede BMW 325 ikke er grundlag for at tilsidesætte den af [virksomhed3] A/S foretagne afgiftsberigtigelse af bilen, idet bilen forud for [virksomhed1] ApS' erhvervelse blev anvendt som demobil, og idet der ikke var indgået en aftale om køb af den konkrete

BMW 325 ved bilens indregistrering som demobil.

-o-

Det følger af registreringsafgiftslovens § 1, at der skal svares registreringsafgift til statskassen ved registrering af motorkøretøj er.

Registreringsafgiften beregnes pa grundlag af den afgiftspligtige værdi som opgjort efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 8 - 10 A.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer opgøres pa grundlag af køretøjets almindelige pris pa registreringstidspunktet ved salg til bruger her i landet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen på tidspunktet for bevisets udstedelse.

I den i sagen omhandlede periode fulgte det af administrativ praksis, at bilforhandlere kunne indregistrere biler til eget brug - dvs. de såkaldte demobiler - til mindstebeskatningsprisen.

Det var en forudsætning for afgiftsberigtigelse til mindstebeskatningsprisen, at bilforhandleren var den reelle ejer og bruger af demobilen.

Det beror på en konkret vurdering, om bilforhandleren reelt var bruger af køretøjerne, og det påhviler SKAT at dokumentere eller i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at dette ikke var tilfældet, herunder at køretøjet reelt tilhørte andre end bilforhandleren pa tidspunktet for indregistreringen med bilforhandleren som ejer og bruger, jf. Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 7. august 2014 (j.nr. 13-0194497).

Det fremgår af administrativ praksis, at der ved vurderingen af, om bilforhandleren var den reelle ejer på indregistreringstidspunktet, i udgangspunktet lægges afgørende vægt på tidspunktet for slutsedlens underskrift, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 4. oktober 2001 offentliggjort i SKM2001.546.LSR .

Af administrativ praksis fremgår desuden, at der ved vurderingen af, om bilforhandleren har været den reelle ejer og bruger, endvidere lægges vægt på omfanget af bilforhandlerens anvendelse af demobilen og den tidsmæssige udstrækning af bilforhandlerens anvendelse. Efter praksis anses kørsel på mellem 500-700 kilometer som tilstrækkeligt til at anse forhandleren for den reelle bruger ved indregistreringen af demobilen, jf. Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 4. marts 2009 (j.nr. 06- 02992).

-o-

Det gøres gældende, at der ikke var indgået en aftale om køb af konkrete BMW 325 med stelnummer [...] og reg.nr. [reg.nr.2] forud for bilens indregistrering.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det må være en forudsætning for at tilsidesætte afgiftsberigtigelsen af den i sagen omhandlede BMW 325, at der forelå en aftale om køb af netop denne BMW 325.

[person1] vil aldrig positivt kunne dokumentere, at der ikke forelå en mundtlig parallelaftale med [virksomhed3] A/S om køb af den i sagen omhandlede BMW 325, og det må derfor påhvile SKAT at dokumentere eller i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at der forelå sådan en aftale, jf. også Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 7. august 2014 (j.nr. 13-0194497).

Det gøres gældende, at der først ved slutseddel af den 1. april 2009, jf. bilag 5, blev indgået en endelig, bindende aftale om køb af den i sagen omhandlede BMW 325.

Det gøres gældende, at der ikke ved modtagelsen af [virksomhed3] A/S' tilbud af den 6. oktober 2008 blev indgået nogen aftale om køb af den i sagen omhandlede BMW 325.

Der henvises til, at [virksomhed3] A/S anvendte samme fremgangsmåde i forbindelse med tilbuddet på en BMW 320 i maj 2008.

Endvidere henvises til, at der ikke i tilbuddet af den 6. oktober 2008, jf. bilag 3, er nævnt en konkret BMW 325. Der er således ikke påført hverken stel- eller registreringsnummer på tilbuddet.

Der henvises endeligt til korrespondancen forud for tilbuddet af den 6. oktober 2008, jf. bilag 2, hvoraf fremgår, at der ikke forelå en aftale om køb af en konkret BMW 325.

Tilsvarende blev der heller ikke i december 2008 indgået nogen aftale om køb af en konkret BMW 325.

[virksomhed3] A/S oplyste således [person1], at man ikke havde en BMW 325 på lager. Der henvises til, at dette var baggrunden for, at [person1] købte en BMW X S i første omgang.

Endvidere kan det ikke lægges til grund, at [virksomhed3] A/S på tidspunktet for indregistreringen af den i sagen omhandlede BMW 325 med stelnummer [...] og reg.nr. [reg.nr.2] havde bestemt sig for, at bilen senere skulle leveres til [person1].

Der er i nærværende sag intet, der indikerer, at den konkrete BMW 325 var bestemt til levering til [person1] ved bilens første indregistrering.

Der henvises til, at det af vognfaktura af den 8. december 2008 fremgår, at der ikke var monteret ekstraudstyr på vognen på tidspunktet for indregistreringen, uanset at [virksomhed3] A/S allerede den 6. oktober 2008 havde kendskab til, hvilket ekstraudstyr [person1] ønskede sig.

Det gøres endvidere gældende, at den omhandlede BMW 325 med stelnummer [...] og reg.nr. [reg.nr.2] også i øvrigt opfyldte betingelserne for indregistrering som demobil til mindstebeskatningsprisen.

Der henvises til, at bilen i første omgang forsøgtes leveret til [person1] den 19. januar 2008, og at bilen således havde været anvendt af [virksomhed4] i mindst 6 uger.

Det fremgår endvidere af slutseddel af den 1. april 2009, jf. bilag 5, at den i sagen omhandlede BMW 325 på salgstidspunktet havde kørt 5.000 km, selvom bilen som anført i sagsfremstillingen som oftest stod parkeret pa værkstedet i perioden 19. januar 2009 - 1. april 2009.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje beskatningsgrundlaget af den i sagen omhandlede BMW 325, idet der først blev indgået en endelig, bindende aftale om købet af bilen den 1. april 2009, og idet bilen forud for købet havde tjent som

demobil.”

I anledning af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling er der supplerende anført:

”I forhold til den del af sagen, der vedrører spørgsmålet omkring beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 - nærmere spørgsmålet om, hvorvidt der som selvangivet skal ske beskatning af værdi af fri bil hos [person1]s ægtefælle og ikke hos [person1], som hævdet af SKAT, bemærkes supplerende følgende:

Som oplyst fra sagens opstart forholder det sig således, at [person1]s ægtefælle, [person2], i de i sagen omhandlede indkomstår var ansat i [virksomhed1] ApS, hvor hun bl.a. har bistået med testningsopgaver af software, ligesom hun har været ansvarlig for kundekontakt, bogholderi m.v. Hun har for dette arbejde modtaget en månedlig løn på ca. kr. 18.000, hvoraf en del udgør værdi af fri bil stillet til rådighed af selskabet.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på det foreliggende ansættelsesforhold under hensyntagen til, at der ikke er udfærdiget en egentlig ansættelseskontakt mellem [person2] og [virksomhed1] ApS. På den baggrund er det Skatteankestyrelsens opfattelse, at der helt skal ses bort fra ansættelsesforholdet, og beskatning af værdi af fri bil skal overføres til [person1], som hævdet af SKAT.

Heroverfor skal det fremhæves, at det følger af helt grundlæggende skatteretlige principper, at det ikke er en afgørende forudsætning for en given skattemæssig position, at der foreligger en bagvedliggende skriftlig aftale. I nærværende sag er der således ingen lovbestemmelse eller lignende, der understøtter SKAT og Skatteankestyrelsens synspunkt om, at [person2]s ansættelsesforhold i [virksomhed1] ApS forudsætter, at der foreligger en egentlig skriftlig ansættelseskontrakt mellem hende og selskabet, før end ansættelsesforholdet lægges til grund i skattemæssig henseende.

Det skal i den forbindelse på ny fremhæves, at det er helt sædvanligt i mindre selskaber og virksomheder, at der ikke udarbejdes egentlige ansættelseskontrakter mellem en virksomhed og en medhjælpende ægtefælle, idet sådanne ansættelsesforhold typisk hviler på en mundtlig aftale mellem parterne. Det forekommer ganske vidtgående - og som en reel nydannelse i dansk skatteret- såfremt man som hævdet af SKAT og Skatteankestyrelsen i nærværende sag vil se helt bort fra et ansættelsesforhold - udelukkende som følge af, at der ikke foreligger en egentlig ansættelseskontrakt.

Afgørende er selvsagt, om der er tale om et reelt ansættelsesforhold, hvilket utvivlsomt er tilfældet i nærværende sag. Til yderligere dokumentation herfor fremlægges som bilag 15 kopi af [person2]s personlige skatteoplysninger for indkomstårene 2009-2012, som er udskrevet fra SKATs egen hjemmeside. Heraf fremgår det klart, at [person2] siden 2009 har været registreret som ansat ved [virksomhed1] ApS i SKA Ts systemer, og at [virksomhed1] ApS løbende på behørig vis har indeholdt og indberettet A-skat m.v. i relation til hendes ansættelsesforhold. Særligt fremgår det, at der er indberettet og indeholdt A-skat m.v. af værdi af fri bil i de omhandlede indkomstår.

Der er således ikke tale om, at ansættelsesforholdet hviler på en efterrationalisering efter nærværende sags opståen eller på et andet løst grundlag - idet ansættelsesforholdet har eksisteret i mange år og har været indberettet i SKATs systemer på behørig vis i hele perioden. Det forhold, at der ikke foreligger en egentlig skriftlig ansættelseskontrakt mellem parterne, kan selvsagt ikke medføre, at ansættelsesforholdet skal betragtes som en nullitet som hævdet af SKAT og Skatteankestyrelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning af værdi af fri bil og befordringsfradrag

Selskabet og klagers ægtefælle har indberettet og selvangivet fri bil for ægtefællen efter ligningslovens § 16, stk. 4, i de omhandlede indkomstår. Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at det ikke er godtgjort, at klagers ægtefælle ikke har anvendt bilen erhvervsmæssigt i selskabets interesse i de omhandlede indkomstår, hvorfor det er med rette, at hun i overensstemmelse med det selvangivne, er blevet beskattet af fri bil. Forhøjelsen af klager med fri bil bortfalder således, ligesom spørgsmålet om fastsættelse af beregningsgrundlaget for fri bil bortfalder. Da klager herefter ikke via en fri bil har fået dækket sine udgifter til kørsel mellem hjem og arbejdsplads er han berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 C.

Privat brug af brændstoftkort

Alt hvad der udloddes af et selskab til dets aktionærer er skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A.

Det er ubestridt fra klagers side, at selskabets benzinkort har været anvendt til tankning i privat øjemed, ligesom klager har oplyst ikke at kunne dokumentere i hvilket omfang, han og hans ægtefælle har betalt for brændstof af private midler. SKAT har således været berettiget til at foretage et skøn over omfanget af privat anvendelse af selskabets benzinkort.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at ændre skønnet.

Bro- og vejafgifter

Alt hvad der udloddes af et selskab til dets aktionærer er skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A.

Klager er ikke fremkommet med en separat begrundelse for klagen over forhøjelsen vedrørende selskabets betaling af bro- og vejafgifter, ligesom der ikke ses at være oplysninger i sagen om, hvad det erhvervsmæssige formål med udgifterne har været.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om beskatning af beløbet, hvorfor ansættelsen stadfæstes.