Kendelse af 01-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2017

Faktiske oplysninger

Klageren og klagerens tidligere ægtefælle har den d. 27. oktober 2010 underskrevet anmodning om separation. Anmodningen er stemplet som modtaget af Statsforvaltningen Sjælland den 1. november 2010.

Klageren og den tidligere ægtefælle blev den 6. januar 2011 separeret, og fraskilt den 29. november 2011.

Af mødenotat for samværsmøde Statsforvaltningen den 31. oktober 2011 fremgår:

”Forældrene oplyser:

De har kørt en 7/7 ordning siden august 2010. Børnene er hos mor i ulige uger og hos far i lige uger. Der skiftes om mandagen. I begyndelsen fungerede det på den måde, at forældrene boede i det tidligere fælles hjem med børnene en uge ad gangen. Far har købt hus, og siden maj 2011 har han haft børnene der. Mor har overtaget det fælles hus.”

Af formularen ”ansøgning om forældremyndighed/bopæl”, indsendt til Statsforvaltningen Sjælland den 18. november 2010 og stemplet som modtaget den 19. november 2010, fremgår følgende:

”Oplysninger om undertegnede

Fulde navn:

[person1]

(...)

Adresse:Postnr:By:

[adresse1][by1]

(...)

Barnets/børnenes mor/far er

Fulde navn:

[person2]

(...)

Adresse:Postnr:By:

[adresse1][by1]

(...)

Min begrundelse for at få ændret forældremyndigheden/fastlagt barnets bopæl:

Vi afventer et salg af huset. Og pga. [person2] pressede mig, måtte jeg indgå en aftale om at vi hver er i huset med børnene en uge af gangen. [person2] har tidligere tilkendegivet at han ville flytte sin adr. for at den indsendte separation kan gå igennem. Men nu fastholder han at han hverken vil flytte sin adr. eller skrive under på at jeg flytter min og børnenes adr.”

Klageren har ved årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010, med skattemappedato den 3. juni 2014, fået overført uudnyttet underskud i skattepligtig indkomst 149.013 kr. til sin tidligere ægtefælle.

Klagerens revisor har den 11. juni 2014 klaget anmodet om genoptagelse, under henvisning til at ægtefællerne ikke var samlevende ved indkomstårets udløb.

SKAT har den 18. september 2014 sendt forslag til afgørelse.

Klageren har den 9. oktober 2014 gjort indsigelse til SKATs forslag.

SKAT har herefter den 20. oktober 2014 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Repræsentanten har den 15. januar 2015 påklaget afgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at tilbageføre uudnyttet underskud på 149.013 kr. i indkomståret 2010 fra klagerens tidligere ægtefælle til klageren.

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT mener stadig ikke, at der kan ske ændring af indkomståret 2010.

Det er den egentlige separationsdato som er afgørende, og ikke dato for hvornår papir til statsforvaltningen er underskrevet eller indsendt.

Det er stadig SKATs opfattelse, at på baggrund af oplysning om separationsdato den 6. januar 2011, som er oplyst til SKAT fra Statsforvaltningen, vil der først ske skattemæssigt samlivsophævelse for indkomståret 2011 jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4.

SKAT kan derfor ikke godkende ændring af indkomståret 2010.”

SKAT har i høringssvar anført:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

I klagen er der anført at SKAT ikke vil genoptage skatteansættelsen ekstraordinært for 2010, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT har ikke nægtet ekstraordinær genoptagelse. SKAT har kun taget stilling til spørgsmålet om sammenlivs ophør jævnfør kildeskattelovens § 4, stk. 4.

Når man er gift og flytter fra hinanden, bliver man sambeskattet indtil udløbet af samme indkomstår.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om tilbageførsel af uudnyttet underskud på 149.013 kr. i indkomståret 2010 fra klagerens tidligere ægtefælle til klageren.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gældende, at [person2] er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2010 ordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 blev fremsat første gang i brev af den 17. marts 2014 fra revisor [person3], således inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Genoptagelsen af skatteansættelsen skal ske med henblik på, at overførslen af underskuddet på kr. 149.013 i [person2]s skattepligtige indkomst til [person1] skal tilbageføres. Det er forkert, at SKAT ved udarbejdelsen af årsopgørelse nr. 3 med skattemappedato den 3. juni 2014 har lagt til grund, at [person2] var samlevende med [person1] ved indkomstårets udløb.

Det er efter personskattelovens § 13, stk. 2, er en betingelse for underskudsoverførsel, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Samlivet mellem [person1] og [person2] ophørte imidlertid allerede ved [person2]s varige fraflytning af parrets fælles bopæl den 10. august 2010. Anmodning om separation blev herefter underskrevet af ægtefællerne den 27. oktober 2010 og sendt til Statsforvaltningen, der modtog ansøgningen den 1. november 2010.

Det gøres på den nævnte baggrund gældende, at ægtefællerne ikke kan anses for samlevende i skatteretlig forstand ved udløbet af indkomståret 2010. Det afgørende tidspunkt i relation til samlivsophævelse i skattemæssig henseende er ikke den registrerede separationsdato den 6. januar 2011, som SKAT har lagt til grund, men derimod det tidspunkt, hvor ægtefællerne flyttede varigt fra hinanden på grund af uoverensstemmelse, således den 10. august 2010.

Afgørende er i nærværende sag heller ikke registreringerne i Det Centrale Personregister. Årsagen til, at [person2] stod registreret med bopæl på adressen [adresse1], Lolland, frem til den 21. maj 2011 til trods for, at det kun var ægteparrets fælles bopæl frem til den 10. august 2010, var alene begrundet i dels det forhold, at det på daværende tidspunkt endnu ikke var afklaret, hvem af ægtefællerne der skulle overtage villaen, og dels i den afledte børnesag mellem ægtefællerne.

Det følger klart af praksis, at der ikke i alle tilfælde kan lægges afgørende vægt på de officielle registreringer i Det Centrale Personregister. Der kan i den forbindelse som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 15. november 2013, j.nr. [...], der vedrører beskatning af gave fra samlever, og hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at "(...) folkeregistreringerne må anses for ukorrekte (...) ". Kendelsen er fremlagt som bilag 2.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte anse anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2010 for fremsat den 11. juni 2014, således efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, og at spørgsmålet om genoptagelse derfor skal vurderes efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, gøres det i anden række gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at [person2] er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2010 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

De særlige omstændigheder består i, at revisor [person3] på vegne af [person2] anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 første gang den 17. marts 2014 og dermed inden udløbet af den ordinære frist, at årsopgørelse nr. 3 for [person2] først blev lagt i skattemappen den 3. juni 2014 som følge af den først fremsatte anmodning om genoptagelse efter udløbet af den ordinære frist, at skatteansættelsen er materielt urigtig og efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, og at fejlen i årsopgørelsen har væsentlig økonomisk betydning for [person2].

I forlængelse af sidstnævnte anbringende kan der som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 30. januar 2013, j.nr. 12-0248081, hvor Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2006 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da skatteansættelsen var forkert, da skatteansættelsen havde væsentlig økonomisk betydning for skatteyder, og selv om SKAT ikke havde begået ansvarspådragende fejl. Kendelsen er fremlagt som bilag 3.

Om ovennævnte fremsatte "i anden række"-anbringende bemærkes dog afslutningsvis helt overordnet, at der efter [person2]s opfattelse ikke kan være tale om, at spørgsmålet om genoptagelse skal vurderes efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse, allerede fordi nærværende sag er en klagesag over årsopgørelse nr. 3, der blev genereret som følge af den rettidigt fremsatte anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.”

Repræsentanten har i supplerende indlæg den 3. februar 2015 anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gældende, at [person2] er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2010 ordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 blev fremsat første gang i brev af den 17. marts 2014 fra revisor [person3], således inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Genoptagelsen af skatteansættelsen skal ske med henblik på, at overførslen af underskuddet på kr. 149.013 i [person2]s skattepligtige indkomst til [person1] skal tilbageføres. Det er forkert, at SKAT ved udarbejdelsen af årsopgørelse nr. 3 med skattemappedato den 3. juni 2014 har lagt til grund, at [person2] var samlevende med [person1] ved indkomstårets udløb.

Det er efter personskattelovens § 13, stk. 2, er en betingelse for underskudsoverførsel, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Samlivet mellem [person1] og [person2] ophørte imidlertid allerede ved [person2]s varige fraflytning af parrets fælles bopæl den 10. august 2010. Anmodning om separation blev herefter underskrevet af ægtefællerne den 27. oktober 2010 og sendt til Statsforvaltningen, der modtog ansøgningen den 1. november 2010.

Det gøres på den nævnte baggrund gældende, at ægtefællerne ikke kan anses for samlevende i skatteretlig forstand ved udløbet af indkomståret 2010. Det afgørende tidspunkt i relation til samlivsophævelse i skattemæssig henseende er ikke den registrerede separationsdato den 6. januar 2011, som SKAT har lagt til grund, men derimod det tidspunkt, hvor ægtefællerne flyttede varigt fra hinanden på grund af uoverensstemmelse, således den 10. august 2010.

Afgørende er i nærværende sag heller ikke registreringerne i Det Centrale Personregister. Årsagen til, at [person2] stod registreret med bopæl på adressen [adresse1], Lolland, frem til den 21. maj 2011 til trods for, at det kun var ægteparrets fælles bopæl frem til den 10. august 2010, var alene begrundet i dels det forhold, at det på daværende tidspunkt endnu ikke var afklaret, hvem af ægtefællerne der skulle overtage villaen, og dels i den afledte børnesag mellem ægtefællerne.

Det følger klart af praksis, at der ikke i alle tilfælde kan lægges afgørende vægt på de officielle registreringer i Det Centrale Personregister. Der kan i den forbindelse som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 15. november 2013, j.nr. [...], der vedrører beskatning af gave fra samlever, og hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at "(...) folkeregistreringerne må ansesfor ukorrekte (...) ". Kendelsen er fremlagt som bilag 2.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte anse anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2010 for fremsat den 11. juni 2014, således efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, og at spørgsmålet om genoptagelse derfor skal vurderes efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, gøres det i anden række gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at [person2] er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2010 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

De særlige omstændigheder består i, at revisor [person3] på vegne af [person2] anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 første gang den 17. marts 2014 og dermed inden udløbet af den ordinære frist, at årsopgørelse nr. 3 for [person2] først blev lagt i skattemappen den 3. juni 2014 som følge af den først fremsatte anmodning om genoptagelse efter udløbet af den ordinære frist, at skatteansættelsen er materielt urigtig og efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, og at fejlen i årsopgørelsen har væsentlig økonomisk betydning for [person2].

Det gøres på den nævnte baggrund gældende, at ægtefællerne ikke kan anses for samlevende i skatteretlig forstand ved udløbet af indkomståret 2010. Det afgørende tidspunkt i relation til samlivsophævelse i skattemæssig henseende er ikke den registrerede separationsdato den 6. januar 2011, som SKAT har lagt til grund, men derimod det tidspunkt, hvor ægtefællerne flyttede varigt fra hinanden på grund af uoverensstemmelse, således den 10. august 2010.

Afgørende er i nærværende sag heller ikke registreringerne i Det Centrale Personregister. Årsagen til, at [person2] stod registreret med bopæl på adressen [adresse1], Lolland, frem til den 21. maj 2011 til trods for, at det kun var ægteparrets fælles bopæl frem til den 10. august 2010, var alene begrundet i dels det forhold, at det på daværende tidspunkt endnu ikke var afklaret, hvem af ægtefællerne der skulle overtage villaen, og dels i den afledte børnesag mellem ægtefællerne.

Det følger klart af praksis, at der ikke i alle tilfælde kan lægges afgørende vægt på de officielle registreringer i Det Centrale Personregister. Der kan i den forbindelse som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 15. november 2013, j.nr. [...], der vedrører beskatning af gave fra samlever, og hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at "(...) folkeregistreringerne må anses for ukorrekte (...) ". Kendelsen er fremlagt som bilag 2.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte anse anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2010 for fremsat den 11. juni 2014, således efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, og at spørgsmålet om genoptagelse derfor skal vurderes efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, gøres det i anden række gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at [person2] er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2010 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

De særlige omstændigheder består i, at revisor [person3] på vegne af [person2] anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 første gang den 17. marts 2014 og dermed inden udløbet af den ordinære frist, at årsopgørelse nr. 3 for [person2] først blev lagt i skattemappen den 3. juni 2014 som følge af den først fremsatte anmodning om genoptagelse efter udløbet af den ordinære frist, at skatteansættelsen er materielt urigtig og efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, og at fejlen i årsopgørelsen har væsentlig økonomisk betydning for [person2].

I forlængelse af sidstnævnte anbringende kan der som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 30. januar 2013, j.nr. 12-0248081, hvor Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2006 ekstraordinært 1 henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da skatteansættelsen var forkert, da skatteansættelsen havde væsentlig økonomisk betydning for skatteyder, og selv om SKAT ikke havde begået ansvarspådragende fej1. Kendelsen er fremlagt som bilag 3.

Om ovennævnte fremsatte "i anden række"-anbringende bemærkes dog afslutningsvis helt overordnet, at der efter [person2]s opfattelse ikke kan være tale om, at spørgsmålet om genoptagelse skal vurderes efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse, allerede fordi nærværende sag er en klagesag over årsopgørelse nr. 3, der blev genereret som følge af den rettidigt fremsatte anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.”

Klagerens revisor har den 11. juni 2014 i anmodning om genoptagelse for indkomståret 2010 anført:

”(...)

fraflytningen skete 10. august 2010 separation indledes 6/1 -2011”

Klageren har den 9. oktober 2014, i indsigelse til SKATs forslag, anført:

”Anmodning om separation underskrives af min kone og undertegnede den. 27/10-10 statsforvaltningen Sjælland har modtaget den. d. 1. november 2010 jf. vedlagte.

Ansøgning om forældremyndighed er modtaget i statsforvaltningen Sjælland d. 19. november 2010.

Jfr. Kildeskattelovens § 4 stk. 3 ved separation mellem ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunkter for separation, endvidere henvises til personskattelovens § 13 stk. 2, 1 som udtrykkeligt skriver at betingelse for underskudsoverførsel, er at ægtefællerne var samlevende ved indkomstårets udløb.

Hvilket jeg er blevet bekræftet i, gennem min revisor som har forelagt min sag via advokatfirmaet [virksomhed1].

Endvidere er jeg fraflyttet for fælles adresse primo august 2010 hvilket jeg fysisk har dokumentation for, vort samliv har efterfølgende på ingen måder været genoptaget”

Repræsentanten har den 18. maj 2017 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling som følger:

”Med henvisning til din skrivelse af den 5. maj 2017 vedhæftet styrelsens forslag til afgørelse af samme dato skal det hermed oplyses, at jeg er afgørende uenig i det foreliggende forslag.

Min tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes, og jeg ser frem til at blive indkaldt hertil”

Landsskatterettens afgørelse

Af personskattelovens § 13, stk. 2 fremgår:

”Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 2. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.”

Af kildeskattelovens § 4, stk. 4 fremgår:

”Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.”

Klageren og klagerens tidligere ægtefælle har den 27. oktober 2010 indgivet anmodning om separation.

Klageren og den tidligere ægtefælle har til Statsforvaltningen oplyst, at deres fælles samliv faktisk ophørte i august 2010, hvorefter klageren og den tidligere ægtefælle skiftedes til at bo i det tidligere fælles hjem med børnene en uge af gangen. Denne løsning ophørte, da klageren købte et andet hus i maj 2011, og klagerens tidligere ægtefælle overtog parrets tidligere fælles bopæl.

Ifølge registrering i CPR har klageren og klagerens tidligere ægtefælles ophørt med at have registreret fælles bopæl fra den 21. maj 2011.

Klageren og klagerens tidligere ægtefælle blev separeret den 6. januar 2011, og fraskilt den 29. november 2011.

Klageren og den tidligere ægtefælles samliv har i skatteretlig henseende tidligst været ophørt ved af udgangen af indkomståret 2010. Dette gælder uafhængigt af datoen for faktisk samlivsophævelse, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4.

Det er derfor med rette, at klagerens underskud er modregnet i klagerens tidligere ægtefælles skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, jf. personskattelovens § 13, stk. 2.

SKATs afgørelse stadfæstes.