Kendelse af 04-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. februar 2006 været registreret med CVR nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 11100 Dyrkning af korn og bibranche 14300 Avl af heste og dyr af hestefamilien. Virksomheden er ophørt 22. januar 2010.

Klageren har haft lønindkomst på 310.210 kr. fra [virksomhed1] ApS – CVR nr. [...2]. Hun havde derudover xxx kr. i indkomståret xxx. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.(indsæt oplysninger om indkomst - hvis flere indkomstår anføres oplysningerne for hvert år) B-indkomst på 61.809 kr. Derudover var der indberettet renteudgifter på 1.562.095 kr. til realkreditinstitut for 2 forskellige ejendomme og 338.104 kr. til pengeinstitut.

Klageren ejede ejendommen på [adresse1] A-B, [by1] i indkomståret. Ejendommen blev overtaget 1. december 2007 til 24.000.000 kr. Ejendommen indeholdt 12 beboelseslejemål.

Klageren indgav ikke regnskab eller selvangivelse for 2009, hvorefter indkomsten blev ansat skønsmæssigt af SKAT.

SKAT ansatte overskud af virksomhed til 1.650.000 kr. SKAT varslede ansættelsen for 2009 ved brev af 8. september 2010, og da klageren ikke reagerede herpå, blev der udskrevet årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget den 5. oktober 2010. SKAT ansatte overskud af virksomhed skønsmæssigt ud fra, at der var plads til et passende privatforbrug. Kopi af R75 var ifølge forslaget vedlagt forslag til skatteansættelsen.

Klageren klagede ikke over afgørelsen.

SKAT modtog klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 den 25. april 2014. Klageren indsendte i samme forbindelse sin selvangivelse / råbalance for 1. halvdel af 2009.

Klageren har i forbindelse med en klage for skatteankenævnet vedrørende skatteansættelserne for 2006 og 2007 fremlagt råbalancer for 2008, samt 1. halvår af 2009. Skatteankenævnet fandt, at klageren skulle have godkendt fradrag for underskud ved stutteridrift for indkomstårene 2006 og 2007. De for skatteankenævnet fremlagte råbalancer blev ikke sendt til SKAT i forbindelse med skatteankenævnssagen.

SKAT har i afgørelse af 24. november 2014 nægtet at genoptage indkomståret 2009.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt materiale:

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært for indkomståret 2009 og ændre det takserede overskud af virksomhed.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2009 udløb 1. maj 2014. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Din advokat begrunder anmodning om genoptagelse med følgende:

1: At der ikke er angivet nogen særlige holdepunkter for skønnet

2: At det samlede overskud udgør kr. 132.155,62

3: At der for indkomståret 2007 blev gennemført en forhøjelse på kr. 8.000.00, uden at der blev afsendt agterskrivelse eller afgørelse

4: At [person1] har oplyst, at hun aldrig har modtaget SKATs forslag til afgørelse vedr. indkomståret 2009

5: At [person1] ikke ud fra restanceopgørelserne har kunnet indse, at hun skyldte større beløb i skat vedrørende indkomståret 2009

6: At [person1] blev ”hængt ud” på landsdækkende tv, som følge af SKATs fejl

7: At [person1] har en meget beskeden indkomst og er alene med 3 mindreårige børn

Ad 1 Særlige Holdepunkter

Den skønsmæssige ansættelse er lavet ud fra privatforbruget. Det er således ikke korrekt, at der ikke er angivet et holdepunkt for skønnet

Ad 2 Overskuddet udgør kr. 132.155,62

Det er SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse ikke kan anses for åbenbart urimelig i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse blev truffet. Skønnet er lavet ud fra privatforbruget. Skønnet giver et underskud af virksomhed efter fradrag af renteudgifter. Der er tale om udlejningsejendomme med en ejendomsværdi på 49.400.000 kr.

Ad 3 Indkomståret 2007

At SKAT har lavet en fejl ved opgørelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2007 er uden betydning for skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Ad 4 Ikke modtaget afgørelsen

SKAT finder ikke, at det synspunkt, at du oplyser, at du ikke har modtaget SKATs forslag er en særlig omstændighed, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Der henvises til ovennævnte afgørelse SKM2010.363.ØLR.

Ad 5 Restanceopgørelser

Det fremgår af restanceopgørelsen hvilken del af restancen der vedrører 2009. SKAT finder ikke, at der er tale om en særlig omstændighed, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Ad 6 ”Hængt ud”

At du har været ”hængt ud” er ikke en særlig omstændighed, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Kun evt. myndighedsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Ad 7 Beskeden indkomst

En beskeden indkomst er ikke en særlig omstændighed, som kan begrunde en genoptagelse.

SKAT finder samlet set ikke, at der er tale om særlige omstændigheder, som kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 ikke genoptages.

5. SKATs endelige afgørelse

Din advokat har i forhold til tidligere argumenteret med, at SKAT ikke ved den skønsmæssige ansættelse har beregnet et privatforbrug, og at den skønsmæssige ansættelse derfor reelt er ubegrundet.

Efter praksis er det ikke et krav, at SKAT vedlægger en privatforbrugsopgørelse ved skønsmæssige ansættelser, som følge af, at skatteyderen ikke har afleveret sin selvangivelse. Der henvises bl.a. til Byrettens afgørelse i SKM2014.610.

SKAT fastholder derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 ikke genoptages.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger til sagen:

”...

Det fremgår af klagen, at de samme råbalancer, der er vedlagt nærværende genoptagelsesanmodning, også forelå i 2010, da SKAT udarbejdede forslaget til afgørelse. [person1]s revisor fremsendte råbalancer i forbindelse med sagsbehandlingen for skatteankenævnet.

Det fremgår af afgørelsen fra skatteankenævntet, at der i 2008 har været et betydeligt underskud, og at der i 2009 har været færre udgifter end i 2008.

SKAT får alene tilsendt skatteankenævnets afgørelse, og ikke evt. bilag i sagen. SKAT har således ikke haft de omtalte råbalancer til rådighed.

Det fremgår endvidere af klagen, at der ikke er udarbejdet en egentlig privatforbrugsberegning, og at afgørelsen derfor reelt er ubegrundet.

Ved skønsmæssige ansættelser/taksationer, hvor skatteyder ikke har indsendt selvangivelse er det efter praksis (se SKM2014.610BR) ikke et krav, at der udarbejdes en egentlig privatforbrugsberegning.

SKAT fastholder, at der ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelsen. Det er SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse ikke kan anses for åbenbar urimelig. SKAT ligger ved denne vurdering særlig vægt på, at den skattepligtige indkomst ved den skønsmæssige ansættelse bliver negativ.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomståret 2009 skal genoptages, og at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 1.517.845 kr.

Klageren har anført følgende:

”...

Påstanden fremkommer således:

...

Da [person1] ikke reagerede på agterskrivelsen, blev der efterfølgende udskrevet en årsopgørelse den 5. oktober 2010. Årsopgørelsen, der fremlægges som bilag 3 blev ved en beklagelig fejl ikke påklaget, bl.a. fordi [person1] på daværende tidspunkt var under personlig konkurs og gennemgik en særdeles vanskelig tid.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende klage har Advokatfirmaet bl.a. kontaktet kurator med henblik på at få oplyst, om kurator orienterede [person1] om agterskrivelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at kurator assisterede [person1] med påklage af to andre afgørelser fra SKAT, der blev truffet i samme periode.

Kurator har imidlertid ikke besvaret Advokatfirmaets henvendelser. Det er Advokatfirmaets opfattelse, at en henvendelse fra Landsskatteretten eventuelt ville kunne motivere kurator til at oplyse, i hvilket omfang kurator har orienteret [person1] om SKATs agterskrivelse.

Nærmere om [person1]

[person1] har i 2009 drevet virksomhed med to forskellige udlejningsejendomme beliggende henholdsvis [adresse1] A-B, [by1], og [x1], [adresse2], [by2]. Herudover har hun været lønansat i ejendomsselskabet [virksomhed2] ApS.

[x1]

Den 1. februar 2006 erhvervede [person1] ejendommen [x1]. Skødet i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fremlægges som bilag 4. Med udgangspunkt i ejendommen har [person1] drevet stutterivirksomhed. For god ordens skyld bemærkes, at SKAT vedrørende indkomståret 2006 og 2007 anså stutterivirksomheden for at udgøre en hobbyvirksomhed, jf. SKATs afgørelse af den 26. januar 2009.

Denne afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet af [person1]s daværende revisor. Ved afgørelse af den 21. januar 2010 gav skatteankenævnet [person1] medhold i, at stutterivirksomheden for 2006 og 2007 var drevet erhvervsmæssigt, hvorfor det selvangivne underskud for årene blev godkendt.

Kopi af skatteankenævnets afgørelse af den 21. januar 2010 fremlægges som bilag 5.

Det er væsentligt at bemærke, at [person1]s revisor i forbindelse med sagsbehandlingen for skatteankenævnet fremsendte råbalancer vedrørende driften af ejendommen for 2008 og 2009, jf. bilag 6. Råbalancerne har bl.a. indgået i forbindelse med skatteankenævnets behandling af sagen, hvilket fremgår af begrundelsen på side 13.

Skatteankenævnet har bl.a. anført følgende:

"Heraf fremgår, at der i 2009 er færre udgifter end i 2008"

Som det fremgår af skatteankenævnets afgørelse, blev der allerede i 2010 udarbejdet råbalancer vedrørende driften af ejendommen.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Advokatfirmaet har ansøgt om aktindsigt hos Skatteankenævnet i den pågældende sag med henblik på at få udleveret de pågældende råbalancer. Skatteankenævnet har imidlertid ikke kunnet yde aktindsigt heri. Advokatfirmaet har efterfølgende kontaktet SKAT og anmodet om aktindsigt. Anmodningen herom er indtil videre ubesvaret.

På det foreliggende grundlag har det derfor ikke været muligt at fremskaffe de pågældende råbalancer fra [person1]s virksomheder, men det er [person1]s opfattelse, at det er overvejende sandsynligt, at råbalancerne er identiske med de råbalancer, der fremlægges umiddelbart nedenfor.

Ultimo 2009 blev [person1] imidlertid ramt af alvorlige økonomiske problemer som følge af konkursen hos ejendomsselskabet [virksomhed2] ApS, der var ejet af hendes daværende ægtefælle, [person2]. I forlængelse af [virksomhed2] ApS' og [person2]' personlige konkurs blev der rejst omstødelsessager mod [person1] vedrørende flere krav. Disse sager førte til, at [person1] primo 2010 blev erklæret personligt konkurs.

Konkursen var ligeledes årsag til, at [person1] ikke i løbet af 2010 fik indsendt regnskaberne vedrørende udlejningen af [adresse1]A-B og [x1] til SKAT.

Det bemærkes for god ordens skyld, at [person1]s øvrige indtægter og udgifter for indkomståret 2009 blev indberettet rettidigt - eksempelvis hendes lønindkomst og renteindtægter og -udgifter.

Kopi af råbalance vedrørende [x1] fremlægges som bilag 6. Som det fremgår af råbalancen, udgjorde resultatet af driften for 2009 et underskud på kr.-18.995.

[adresse1] A-B

[person1] erhvervede efterfølgende ejendommen [adresse1] A-B den 1. december 2007. Der henvises til skødet i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, der fremlægges som bilag 7.

Ejendommen har fungeret som udlejningsejendom i [person1]s ejerperiode.

Kopi af råbalance vedrørende ejendommen [adresse1] A-B fremlægges som bilag 8. Som det fremgår af råbalancen, udgjorde resultatet af driften for 2009 et overskud på kr. 151.151.

Nærmere om SKATs afgørelser vedrørende [person1]

Ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldte, er det væsentligt at være opmærksom på, at SKAT i perioden fra februar til oktober 2010 gennemførte ændringer af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2008 og 2009. Herudover foretog SKAT ændring af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2007 - dog uden at fremsende egentlig kendelse herom.

Vi vil i det følgende kort redegøre for SKATs ændringer, idet det er vores opfattelse, at ændringen af indkomståret 2009 bør ses i sammenhæng med ændringerne for de øvrige indkomstår. Det bemærkes indledningsvist, at samtlige afgørelser fra SKAT er udarbejdet af den samme sagsbehandler, (...).

Nærmere om indkomståret 2006

Den 10. februar 2010 forhøjede SKAT [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2006 med kr. 3.384.000. Kopi af afgørelsen fremlægges som bilag 9.

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst, som følge af at hun - ifølge SKAT - har haft et negativt privatforbrug. Det bemærkes i den forbindelse, at det centrale tvistepunkt er, hvorvidt [person2] har finansieret [person1]s privatforbrug i det pågældende indkomstår.

I forbindelse med at [person1] blev taget under konkursbehandling, blev SKATs afgørelse fremsendt fra [person1]s daværende revisor, [virksomhed3], til kurator, [virksomhed4] og [virksomhed5] (Kammeradvokaten).

Kurator påklagede herefter afgørelsen til skatteankenævnet den 12. maj 2010. Kopi af klagen fremlægges som bilag 10.

Herefter "lå sagen stille" i en længere periode indtil juli 2013, hvor [person1]s daværende repræsentant valgte at "overspringe" skatteankenævnet og påklage sagerne til Landsskatteretten. Kopi af skrivelse af den 5. juli 2013 fremlægges som bilag 11.

Efterfølgende indtrådte Advokatfirmaet i sagen ultimo 2013. I den forbindelse har Advokatfirmaet udarbejdet et fyldestgørende supplerende indlæg til nærmere dokumentation af sagens faktiske omstændigheder. Der henvises til Skatteankestyrelsens j.nr. [...].

Det er [person1]s overordnede opfattelse, at SKATs afgørelse er grundlæggende forkert, idet det daværende ægtepars økonomi i det hele har været fælles i hele det pågældende indkomstår.

Sagen afventer pt. Skatteankestyrelsens videre behandling.

Nærmere om indkomståret 2007

For så vidt angår dette indkomstår havde SKAT tilsyneladende til hensigt at gennemføre en forhøjelse på kr. 8.000.000.

Advokatfirmaet er - efter en længere periode med korrespondance med SKAT - kommet i besiddelse af aktindsigtsmateriale vedrørende indkomståret 2007. I dette materiale var der bl.a. kopi af en agterskrivelse dateret den 16. august 2008 vedrørende indkomståret 2007.

Kopi af agterskrivelsen fremlægges som bilag 12.

Som det fremgår heraf, foreslog SKAT i agterskrivelsen en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse på kr. 8.000.000.

Agterskrivelsen blev imidlertid - ubestridt - aldrig udsendt til [person1]. Uagtet at agterskrivelsen ikke blev udskrevet, blev der imidlertid i SKATs systemer gennemført en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse på kr. 8.000.000.

Som følge af [person1]s personlige konkurs og den deraf følgende meget vanskelige tid, samt som følge af de øvrige krav, som SKAT gennemførte over for [person1] i samme periode, var [person1] ikke klar over, at hun ifølge SKAT havde en væsentlig restskat vedrørende indkomståret 2007, herunder at der ikke var truffet egentlig afgørelse herom. Hun var alene klar over, at hun ifølge SKAT havde en stor gæld vedrørende restskatter.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT formodentlig tillige har anmeldt beløbet i forbindelse med behandlingen af [person1]s konkursbo.

Herudover skal det ligeledes bemærkes, at SKAT efterfølgende foretog udlæg hos [person1] - hvilket til stor gene for [person1] endda skete på landsdækkende TV (programmet på TV2, "Razzia - SKAT rykker ud", som senere er blevet aflyst bl.a. på grund af skattemedarbejdernes urigtige beskyldninger om skattesnyderi vedrørende de ufrivilligt deltagende skatteydere).

Udlægsforretningen blev bl.a. gennemført på baggrund af [person1]s - fiktive - skattegæld for indkomståret 2007.

Som ovenfor nævnt blev Advokatfirmaet først opmærksom på den alvorlige fejl i forbindelse med en længere korrespondance med SKAT. Kopi af SKATs følgeskrivelse af den 6. marts 2014 fremlægges som bilag 13. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"Vi har i journalsystemet fundet et forslag til afgørelse af 16. august 2008 med en forhøjelse på 8.000.000 kr. som følge af, at du har købt ejendommen [adresse1]A af din eks. mand for 24 mio. kr., selvom den var offentligt kontantvurderet til 32 mio. kr., og dermed havde modtaget en gave på 8 mio. kr. Imidlertid er dette forslag aldrig udskrevet - og dermed fremsendt, hvilket klart fremgår af journalsystemet, og der er aldrig lavet qfgørelse. Det er derfor en fejl, at de 8 mio. kr., der fremgår af årsopgørelse nr. 4 for 2007 ikke er slettet/tilbageført ved en ny årsopgørelse"

Det bemærkes for god ordens skyld, at ejendomshandlen er behandlet i forbindelse med en omstødelsessag ved Retten i [by3] mellem [person1] og boet efter henholdsvis [virksomhed2] ApS og [person2]. Ved dommen blev [person1] dømt til at betale et større beløb til boerne. Overdragelsesvilkårene for ejendommen blev således tilsidesat civilretligt. Der henvises i det hele til afsnittet nedenfor vedrørende indkomståret 2008.

Det var naturligvis et stort chok for [person1], at der var gennemført en så indgribende forhøjelse for indkomståret 2007 i ca. 6 år, før fejlen blev opdaget. Særligt når henses til den emotionelle stress, det har medført at leve med en så uoverskuelig gæld samt at måtte tåle SKATs inddrivelsesskridt, herunder den ovenfor omtalte udlægsforretning på landsdækkende TV.

For god ordens skyld bemærkes, at SKAT aldrig har beklaget den fejlagtigt gennemførte forhøjelse over for [person1].

Nærmere om indkomståret 2008

SKAT forhøjede den 15. april 2010 [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008 med kr. 14.003.221. Forhøjelsen vedrørte en gældseftergivelse, idet SKAT var af den opfattelse, at [virksomhed2] ApS havde eftergivet [person1] en gæld på kr. 14.003.221. Kopi af afgørelsen fremlægges som bilag 14.

Som tilfældet var med afgørelsen for indkomståret 2006, jf. ovenfor, blev afgørelsen påklaget af [person1]s kurator. Kopi af klage af den 12. maj 2010 fremlægges som bilag 15 .

I juli 2013 blev sagen påklaget til Landsskatteretten af [person1]s daværende repræsentant.

Efterfølgende indtrådte Advokatfirmaet i sagen ultimo 2013 og udarbejdede i den forbindelse et fyldestgørende supplerende indlæg i sagen.

Landsskatteretten har efterfølgende afsagt kendelse i sagen og har givet [person1] fuldt medhold. Kopi af Landsskatterettens kendelse fremlægges som bilag 16.

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten har lagt afgørende vægt på, at en eventuel gældseftergivelse er ophævet i forbindelse med Retten i [by3]s dom af den 2. december 2009, hvorefter [person1] blev idømt at betale beløbet på kr. 14.003.221 til [virksomhed2] ApS. Kopi af dommen fremlægges som bilag 17.

Vedrørende indkomståret 2009

[person1] har som ovenfor nævnt ikke været klar over, hvor store restancer hun havde til SKAT, herunder at der ligeledes var restancer vedrørende indkomståret 2009. Det var således først, da Advokatfirmaet gjorde hende opmærksom på, at indkomståret 2009 ligeledes var forhøjet, at hun kom til kundskab omkring dette forhold.

Henset til de meget væsentlige forhøjelser af de øvrige indkomstår samt det forhold, at [person1] har været under personlig konkurs og i øvrigt ikke har haft noget overblik over sine meget kaotiske økonomiske forhold, herunder skatteforhold, kan dette forhold ikke anses for at være unormalt.

I forslaget til afgørelse, jf. bilag 9, foretager SKAT en skønsmæssig ansættelse af overskuddet fra ejendommene [adresse1] A-B og [x1] til kr. 1.650.000 for indkomståret 2009, idet SKAT ikke har modtaget [person1]s selvangivelse for indkomståret 2009.

Det bestrides ikke, at forhøjelsen er afsendt fra SKAT, men [person1] har ikke nogen erindring om at have modtaget forslaget til afgørelse. Det bemærkes i den henseende, at de to øvrige forslag til afgørelse, der rent faktisk blev sendt, vedrørende indkomstårene 2006 og 2008 også blev påklaget af [person1]s kurator.

Dertil kommer, at de samme råbalancer, der er vedlagt nærværende genoptagelsesanmodning, også forelå i 2010, da SKAT udarbejdede forslaget til afgørelse.

SKAT har i forslaget til afgørelse lagt afgørende vægt på, at den oprindelige ændring af [person1]s skattepligtige indkomst blev foretaget på baggrund af en skønsmæssig ansættelse. Det fremgår ligeledes, at det er SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse blev foretaget under hensyntagen til [person1]s privatforbrug for 2009.

Af SKATs forslag til afgørelse vedrørende [person1]s skatteansættelse for 2009, jf. bilag 2, fremgår bl.a. følgende:

"Overskud af virksomhed er fastsat efter et skøn. Beløbet er fastsat ud fra, at der er plads til et passende privatforbrug.

Det fremgår imidlertid ikke af forslaget til afgørelse, hvordan SKAT har beregnet det omtalte privatforbrug.

Som det fremgår af SKATs følgeskrivelse af den 6. marts 2014, hvoraf de fremsendte akter er oplistet, findes der ikke for indkomståret 2009 en privatforbrugsberegning. De nævnte akter fremlægges i deres helhed som bilag 18.

Ved en gennemgang af akterne er det evident, at SKAT ikke har beregnet et privatforbrug for [person1] for 2009. På trods heraf har SKAT henvist til et sådant privatforbrug ved gennemførelsen af den skønsmæssige ansættelse. Afgørelsen for indkomståret 2009 forekommer således at være reelt ubegrundet.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, er opfyldt. Der henvises herved til, at SKATs forslag til afgørelse af den 8. september 2010 og den senere årsopgørelse i overensstemmelse hermed medfører en materielt urigtig skatteansættelse, og at det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Dette beror navnlig på det forhold, at der er tale om en særdeles betydelig forhøjelse af [person1]s skatteansættelse, hvorfor ansættelsen er af væsentlig betydning for [person1], og at SKATs håndtering af [person1]s skatteansættelser i indkomstårene fra 2006 til 2009 har været kritisabel. I nærværende sag foreligger der således særlige omstændigheder, som giver grundlag for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse.

Det juridiske grundlag

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at SKAT efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ekstraordinær genoptagelse kan tillades efter en konkret vurdering af forholdene i den pågældende sag, herunder i tilfælde hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Afgrænsningen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, beror i høj grad på praksis. Ifølge Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A.8.2.3.10, finder bestemmelsen blandt andet anvendelse, hvor SKAT har begået fejl, som har medført en materielt urigtig ansættelse. Af retspraksis fremgår, at hvis en formel mangel i forbindelse med tilblivelse af en afgørelse skønnes at medføre ugyldighedsvirkning, vil der være grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, uafhængigt af en vurdering af, hvorvidt en fornyet prøvelse af ansættelsen vil resultere i et ændret indholdsmæssigt resultat. Der kan blandt andet henvises til SKM 2003.248.ØLR og SKM 2006.488.ØLR.

Bestemmelsen kan blandt andet også anvendes ved særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder skatteyderens personlige forhold - eksempelvis fremskreden alder, sygdom og andre personlige vanskeligheder, jf. SKM 2006.467.LSR og SKM 2006.412.LSR.

Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det ligeledes tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige, hvilket i hovedsagen er en vurdering af økonomisk art. Dette kriterium indebærer, at hvis der er tale om en indkomstændring på mere end kr. 5.000, bør dette normalt resultere i genoptagelse, hvis de øvrige betingelser for genoptagelse er opfyldt.

Det er en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

Afgørelsen af, hvorvidt der kan ske ekstraordinær genoptagelse, beror således på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor der både skal tages hensyn til objektive forhold, herunder hvorvidt ansættelsen er behæftet med myndighedsfejl eller lignende, samt subjektive hensyn, hvorefter skatteyderens økonomiske og personlige forhold skal inddrages, i vurderingen af hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder.

Nærmere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at der som udgangspunkt alene kan foretages en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige, senest 6 måneder efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Imidlertid er SKAT bemyndiget til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen, jf. bestemmelsens sidste pkt. En anmodning om genoptagelse kan herefter behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter "kundskabstidspunktet", hvis SKAT efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, giver dispensation hertil.

Den konkrete sag

SKAT har skønsmæssigt fastsat overskuddet af [person1]s ejendomme til kr. 1.650.000, dog uden at angive nogen særlige holdepunkter for fastsættelsen af skønnet.

Ved gennemgang af [person1]s råbalancer, jf. bilag 8 og 6, for ejendommene [adresse1]A-B og [x1] fremgår imidlertid, at der er et samlet overskud på i alt kr. 132.155,62 for indkomståret 2009.

Det gøres på den baggrund overordnet gældende, at SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2009 er materielt forkert, og at [person1]s skatteansættelse skal nedsættes i overensstemmelse med det samlede overskud, der fremgår af de fremlagte råbalancer for udlejningsvirksomhederne.

Det gøres ligeledes gældende, at SKATs sagsbehandling i det hele må antages at have været decideret mangelfuld, hvilket har medført, at afgørelsen, hvorved [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 blev forhøjet, er materielt forkert.

Det bemærkes i den forbindelse for det første, at SKAT ikke ved afgørelsen om nægtelse af genoptagelse har bestridt rigtigheden af de fremlagte råbalancer. SKAT har således alene begrundet nægtelsen af genoptagelse med, at SKATs oprindelige afgørelse var begrundet i et beregnet privatforbrug.

Som det fremgår ovenfor har SKAT dog ikke dokumenteret, at der nogensinde har været foretaget en egentlig privatforbrugsberegning for [person1] vedrørende indkomståret 2009. På trods af, at Advokatfirmaet har fået fuldstændig aktindsigt i samtlige sagens dokumenter, har der ikke heri været en privatforbrugsopgørelse. Det er derfor overvejende sandsynligt, at der på intet tidspunkt har været udarbejdet en egentlig privatforbrugsberegning - eller med andre ord, at SKATs afgørelse reelt er fuldstændig ubegrundet.

Det skal naturligvis ikke bestrides, at SKAT som udgangspunkt er berettiget til, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for en skatteyder, såfremt det selvangivne grundlag er mangelfuldt eller der ikke er indgivet selvangivelse.

I nærværende sag har [person1] ubestridt ikke indgivet selvangivelse for indkomståret 2009 - bl.a. på grund af de ovennævnte problemstillinger. SKAT har derfor som udgangspunkt været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hendes indtægter for det pågældende indkomstår.

Af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.1., vedrørende skønsmæssig ansættelse ved manglende selvangivelse fremgår bl.a. følgende:

"Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Se SKL § 5, stk. 3.

Er den skønsmæssige ansættelse for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter meddelelsen om ansættelsen underrette SKAT herom. Fristen regnes fra selvangivelsesfristens udløb. Hvis det kan tilregnes den skattepligtige som fortsætligt eller groft uagtsomt, at den skattepligtige har undladt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen er for lav, kan det medføre straf. Se SKL § 16 og afsnit A.C.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelsen skal derimod fremtvinges ved at pålægge daglige bøder. Se SKL § 5, stk. 2. "

Videre fremgår følgende:

"SKAT kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skattepligtig fysisk person, der kun har modtaget en årsopgørelse,

At [person1] ikke ud fra restanceopgørelserne har kunnet indse, at hun skyldte et større beløb i skat vedrørende indkomståret 2009, er også evident, henset til at det først lykkedes Advokatfirmaet at opnå tilstrækkelig klarhed om dette forhold i marts 2014, og ikke mindst henset til de store – fejlagtige - restancer for indkomståret 2007.

Det forhold, at [person1] måtte gennemgå en uberettiget fogedforretning og endda blev "hængt ud" på landsdækkende tv som følge af SKATs fejl, udgør i sig selv også en særlig omstændighed, der taler for, at indkomståret 2009 skal genoptages.

Endelig bør det tillægges betydning, at [person1] har en meget beskeden indkomst og er alene med tre mindreårige børn, hvorfor der for hende er tale om en særdeles omfattende forhøjelse, der potentielt kan føre til en ubetalelig skattegæld.

Det gøres sammenfattende gældende, at forhøjelsen af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 er materielt forkert, og at der konkret er sådanne særlige forhold i sagen, at skatteansættelsen skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

...”

Klageren har i supplerende indlæg som kommentar til SKATs udtalelse fremført følgende:

”...

SKAT har i udtalelsen blandt andet anført:

"SKAT får alene tilsendt skatteankenævnets afgørelse, og ikke evt. bilag i sagen. SKAT har således ikke haft de omtalte råbalancer til rådighed. "

Det kan hertil bemærkes, at Advokatfirmaet i den mellemliggende periode har modtaget aktindsigt fra SKAT vedrørende skatteankenævnssagen. Kopi af skrivelse af den 9. januar 2015 fra SKAT vedrørende aktindsigt fremlægges som bilag 18. Af skrivelsen fremgår blandt andet, at SKAT har givet aktindsigt og fremsendt materiale til Advokatfirmaet. Af bilagsfortegnelsen fremgår blandt andet som bilag 1 og 2 "Råbalance" og "Råbalance 2007".

Som bilag 19-20 fremlægges kopi af de modtagne råbalancer fra SKAT.

Det fremgår heraf, at den første råbalance benævnt "Råbalance" udgør råbalancen vedrørende Bregne­ rødgård i perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2009. Den anden råbalance, benævnt "Råbalance 2007" vedrører indkomståret 2007.

Det kan ud fra det modtagne materiale konstateres, at der ikke som først antaget i Advokatfirmaets klage er fuldt ud overensstemmelse mellem den råbalance, som blev fremsendt i forbindelse med klagesagen vedrørende stutteriet, og den efterfølgende fremlagte råbalance som bilag 6, idet sidstnævnte råbalance vedrører hele indkomståret 2009, hvor den oprindeligt fremsendte råbalance alene vedrører perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2009.

Det kan herudover konkluderes - i modstrid med SKATs udtalelse - at SKAT rent faktisk har haft råbalancen vedrørende 1. halvår af 2009 til rådighed, på det tidspunkt hvor SKAT forhøjede [person1]s skatteansættelse for 2009 med kr. 1.650.000 vedrørende overskud af virksomhed. Det tydeligste bevis herfor er det faktum, at SKAT efterfølgende har fremsendt råbalancen, ligesom det bemærkes, at skatteankenævnet ikke var i besiddelse heraf, jf. det anførte herom i klagen.

Det fastholdes på den baggrund, at SKAT mod bedre vidende gennemførte den skønsmæssige forhøjelse, og det bemærkes ligeledes, at den selvsamme sagsbehandler, der udarbejdede forhøjelsen af [person1]s indkomst for indkomståret 2009, jf. bilag 1, ligeledes fremsendte de anmodede råbalancer, der blev fremlagt i forbindelse med den tidligere skattesags behandling ved skatteankenævnet.

Det fastholdes ligeledes, at den af SKAT gennemførte taksation vedrørende indkomståret 2009 i bedste fald er gennemført på et ufuldstændigt grundlag, ligesom det fastholdes, at forhøjelsen under alle omstændigheder er åbenbart urimelig, idet det med det fremlagte materiale er dokumenteret, at der ikke har været det af SKAT fastsatte overskud vedrørende [person1]s udlejningsejendomme i indkomståret 2009.

For så vidt angår det af SKAT anførte i udtalelsen vedrørende privatforbrugsberegninger bemærkes, at SKAT tilsyneladende overser den meget væsentlige oplysning, at SKAT i afgørelsen rent faktisk henviser til en privatforbrugsberegning. På den baggrund er det irrelevant, at SKAT efter omstændigheder kan gennemføre en skønsmæssig forhøjelse uden anvendelse af en privatforbrugsberegning. Når SKAT henviser til en sådan privatforbrugsberegning, og den til trods herfor ikke findes nogen steder i SKATs akter, så kan der næppe være tvivl om, at SKATs afgørelse er truffet på et afgørende forkert grundlag, hvilket naturligvis taler afgørende for, at der skal ske genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009.

...”

Klageren har ved et møde i Skatteankestyrelsen fremhævet, at klageren har fået medhold i Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2006 og 2008, samt at indkomståret 2007 var blevet erkendt ugyldig, da der aldrig var udsendt afgørelse.

Der blev udleveret udskrift af klagerens personlige skatteoplysninger fra 2007, 2008 og 2009. Af oplysningerne for 2008 fremgår, at SKAT har ansat et overskud af virksomhed på 500.000 kr. Der forekom derfor underligt, hvordan SKAT kom frem til en ansættelse på 1.650.000 kr. som overskud af virksomhed for 2009.

SKAT skriver i deres afgørelse, at dette er ansat for at kunne opnå et passende privatforbrug. Det fremgår imidlertid ingen steder af deres afgørelse, hvad et passende privatforbrug er, eller hvordan man er kommet frem til det. Det fremgår ganske rigtigt, at der har været vedlagt en R75, hvoraf et maskinelt privatforbrug fremgår, men denne har repræsentanten ikke set. Den fremgår heller ikke af det materiale, der er givet aktindsigt i.

SKAT har i deres afgørelse henvist til, at der ikke er noget krav om, at der skal foreligge en opgørelse af privatforbruget, men da de bruger dette til at begrunde forhøjelsen med, finder repræsentanten, at SKATs afgørelse derfor er ubegrundet.

Klageren forklarede, at hun var rystet over SKATs inddrivelse, da hun mener, at de bruger uetiske metoder.

Hun kan ikke forstå, at de kan lave inddrivelse på baggrund af urigtige ansættelser og føler, at sagsbehandleren fra SKAT har forfulgt hende og ikke været saglig i sine ansættelser. Normalt får man 3 år til at bevise, at virksomheden kan drives erhvervsmæssigt forsvarligt, her havde hun kun fået 11/2 år inden sagsbehandleren havde vurderet, at hendes virksomhed var en hobbyvirksomhed, som dog efterfølgende blev underkendt af Landsskatteretten.

På grund af SKATs inddrivelse blev hun forfulgt af journalister, kom på forsiden med en ukorrekt overskrift, og hendes pensionærer/smed/ dyrlæge blev kontaktet og udspurgt om hendes livsstil. De havde en følelse af, at de skulle sige noget negativt, hvilket de ikke gjorde.

I forbindelse med konkursbegæringen var der noget rod med, at virksomheden ønskedes videreført, indtil sagen var afgjort, da dette var bedre end alternativet. Det gav en masse bøvl, da klageren ikke modtog sin post, da denne kom til kammeradvokaten. Klageren finder dog, at en del af hendes post gik tabt, som hun derfor ikke modtog.

Hun var ligeledes blevet ringet op af politiet på en ferie, hvor hun blev advaret om, at hun ville blive arresteret i lufthavnen, da hun havde modtaget en stævning. Dette var ikke korrekt, hvilket politiet efterfølgende ringede og forklarede.

Hele sagsforløbet med flere sager ved SKAT, inddrivelse, konkurs og skilsmisse, mens hun var mor for 3 små børn, har givet store problemer og satte hende i en stress situation, som har fået følgevirkninger.

Klagerens tidligere ægtefælle forklarede, at han var blevet erklæret konkurs, skilt fra klageren og flyttede til Tyskland. Han finder ikke, at klageren skulle have været erklæret konkurs, da hun ikke havde noget med hans virksomhed at gøre.

Klagerens gæld blev opgjort til 35-38 mio. kr., men er nu på under 10 % på grund af de efterfølgende afgjorte sager. Kurator lavede arrest i gården på 10 mio. kr., hvilket stemmer nogenlunde med den ukorrekte ansættelse for 2007 på de 8.000.000 kr. og for 2009 på 1.650.000 kr.

Klageren havde haft 2 aktiver, som efter konkursen blev videresolgt af panthaver til bogført værdi.

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen

Fristen for at anmode om genoptagelse af indkomståret 2009 indenfor den ordinære ansættelsesfrist var den 1. maj 2013.

SKAT har modtaget anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 den 25. april 2014. Anmodningen er indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskatten ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder efter bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1-7, og klageren vil derfor kun kunne få genoptaget skatteansættelserne, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, og hvis tidsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, er overholdt.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Myndighedsfejl kan være en sådan særlig omstændighed, eller såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at et skøn på 1.650.000 kr. for overskud af stutteri og udlejning af fast ejendom for indkomståret 2009 må anses for at være for høj, henset til de oplysninger, der var i sagen på det pågældende tidspunkt, herunder oplysningerne om et negativt resultat i stutteriet i de foregående indkomstår jf. SKM2015.723.LSR. At skønnet er for højt, understøttes også af den senere fremlagte råbalance. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen ikke har været i stand, trods opfordring hertil, til at fremlægge eller rekonstruere den privatforbrugsopgørelse, der angiveligt skulle ligge bag skønnet. Retten finder endvidere, at der har foreligget særlige forhold i forbindelse med det oplyste om klagers konkurs og almene tilstand. Retten har i denne forbindelse også lagt vægt på, at kurator påklagede flere andre forhøjelser for klager, mens det ikke skete for nærværende sag, hvilket på det foreliggende grundlag fremstår som en fejl. Retten finder derfor, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klagere anses for, i forbindelse med klagers advokats undersøgelse af de skyldige beløb til Skattestyrelsen, at have fået kundskab om forhøjelsen og grundlaget herfor, hvorfor fristen i § 27, stk. 2 først kan anses for at løbe fra dette tidspunkt, hvilket er umiddelbart inden begæringen om genoptagelse indgives. Fristen i § 27, stk. 2, anses derfor i dette konkrete tilfælde iagttaget.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage indkomstansættelsen for 2009.