Kendelse af 08-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2023

Journalnr. 15-0090622

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2011
Fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed	0 kr.	55.923 kr.	0 kr.
Anvendelse af virksomhedsordningen	Nej	Ja	Nej
Fradrag for underskud ved udført arbejde	0 kr.	64.994 kr.	0 kr.
Lejeindtægt	9.261 kr.	0 kr.	9.261 kr.
Ejendomsværdiskat	15.881 kr.	9.385 kr.	15.881 kr.
Indkomståret 2012
Fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed	0 kr.	63.370 kr.	0 kr.
Anvendelse af virksomhedsordningen	Nej	Ja	Nej
Lejeindtægt	28.799 kr.	0 kr.	28.799 kr.
Ejendomsværdiskat	10.106 kr.	10.106 kr.	10.106 kr.
Fradrag for udgift til kursus	0 kr.	30.775 kr.	0 kr.
Indkomståret 2013
Fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed	0 kr.	5.514 kr.	0 kr.
Anvendelse af virksomhedsordningen	Nej	Ja	Nej
Lejeindtægt	32.245 kr.	0 kr.	32.245 kr.
Ejendomsværdiskat	12.272 kr.	674 kr.	12.272 kr.
Fradrag for sags- og advokatomkostninger	0 kr.	54.820 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Ad udlejning af [adresse1], [by1]

Klageren har i de påklagede indkomstår drevet virksomhed med udlejning af fast ejendom i personlig regi. Virksomheden blev startet i 2007 og var drevet med udlejning af en én-families murermestervilla i [by1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen blev erhvervet den 1. juli 2006 i forbindelse med, at klageren blev midlertidigt separeret fra sin ægtefælle.

Klageren har oplyst, at han efter ni måneders adskillelse flyttede tilbage til sin familie på [adresse2], [by2], som han ejer i lige sameje med sin ægtefælle. Ejendommen på [adresse2], [by2] har således, ifølge klageren, fungeret som familiens bolig siden erhvervelsen i 2006, dog med den modifikation, at klageren ikke beboede ejendom under den midlertidige separation.

Efter tilbageflytning til sin familie besluttede klageren sig for at udleje ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Klageren påbegyndte derfor udlejningen i 2007 via opslag på internettet, blandt andet via hjemmesiden [...dk].

Cirka et år efter virksomhedens opstart valgte klageren, som følge af finanskrisen, at sætte ejendommen [adresse1], [by1], til salg. Ejendommen blev sat til salg i 2009 gennem ejendomsmæglerkæden [virksomhed1] i [by2]. Tre forskellige ejendomsmæglere forsøgte på skift at sælge ejendommen. Det lykkedes imidlertid ikke at få solgt ejendommen, hvorfor klageren valgte at tage ejendommen af boligmarkedet. Klageren fortsatte i stedet sin udlejningsvirksomhed og han forsøgte at leje ejendommen ud.

Ejendommen har været udlejet til en række forskellige lejere. I perioden fra september 2009 til juni/juli 2010 var ejendommen udlejet til [person1]. Den månedlig leje udgjorde ifølge det af klageren oplyste 10.000 kr., og hun betalte tre måneders leje i depositum. Klageren har ikke kunnet fremfinde lejekontrakten. [person1] betalte leje meget uregelmæssigt og blev derfor opsagt ved årsskiftet, således at hun skulle fraflytte lejemålet i foråret 2010. [person1] har betalt husleje i november og december 2009 samt i februar og april 2010 ifølge indsendte kontoudskrifter.

Uanset at klageren havde opsagt [person1] med udflytning i foråret 2010, endte [person1] med at blive boende noget længere, og klageren havde på grund af lejelovgivningen ikke mulighed for at fjerne hende fra lejemålet. Da hun havde hemmelig adresse på grund af en voldelig ekskæreste, ved klageren ikke, hvornår hun reelt fraflyttede lejemålet. Det gjorde hun sandsynligvis i juni/juli 2010.

Klageren har oplyst, at i perioden fra den 4.december 2011 til den 1. september 2013 var ejendommen var udlejet til [person2]. Klageren har ikke fremvist lejekontrakten. Den månedlige leje udgjorde ifølge det af klageren oplyste 10.000 kr. Klageren har endvidere oplyst, at [person2] fraflyttede lejemålet ultimo maj 2012, hvilket er årsagen til, at der kun er betalt husleje fem gange i 2012. [person2] havde dog folkeregisteradresse på ejendommen indtil 1. september 2013.

SKAT har oplyst, at klageren har været tilmeldt på den samme adresse som [person2] på ejendommen beliggende i [adresse3], [by3] i perioden 01.11.13 – 01.04.14. Det fremgår af klagerens supplerende indlæg, at klagerens konsulentvirksomhed har kontor og lager på [adresse3], [by3].

Det ses af fremlagte lejekontrakt, at [person3] og [person4] flyttede ind på [adresse1], [by1] den 16. september 2013. Den månedlig leje udgjorde 12.500 kr. ifølge fremlagte lejekontrakt. Det fremgår ikke hvornår ægteparret fraflyttede ejendommen.

Den 1. juli 2014 flyttede [person5] og [person6] ind på ejendommen. Lejen var ifølge den fremlagte lejekontrakt aftalt til 12.000 kr.pr. måned. Efterfølgende har der været flere udskiftninger af lejerne, men ifølge klageren ejendommen udlejes fortsat.

Klageren har i årene 2007-2013været tilmeldt med folkeregisteradresse på [adresse1], [by1]. Klageren har oplyst, at dette er sket på grund af oplysninger givet til ham fra [by1] kommune og at han reelt har haft bopæl på ejendommen beliggende [adresse2], [by2] i al den tid. [by1] Kommune har oplyst klageren, at det var et krav, at klageren ”jævnligt” tog bopæl på ejendommen, idet der på ejendommen var en bopælspligt. Derfor flyttede han sin folkeregisteradresse til [adresse1], [by1], i tre forskellige perioder i indkomstårene 2011-2013.

Ifølge SKAT har klageren været tilmeldt på adressen i følgende perioder:

År	Periode	Dage
2007	01.01.07 – 15.05.07	135
2008
2009	01.08.09 – 01.11.09	90
2010	01.12.10 – 31.12.10	30
2011	01.01.11 – 15.05.11	135
2012	03.09.12 – 31.12.12	118
2013	01.01.13 – 02.01.13	2

Ifølge klagerens selvangivelser er der angivet befordringsfradrag med udgangspunkt i følgende:

	Fra	Til	Dage
2011	[adresse1], [by1]	[forbund1], [by4]	81
	[adresse2], [by2]	[forbund1], [by4]	65

2012	Uklart

2013	[adresse3], [by3]	[virksomhed2] A/S, [by5]	40
	[adresse1], [by1]	[virksomhed3], [by6]	185

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget i indkomståret 2015 konstateret, at aer har på ejendommen været tilmeldt øvrige personer i følgende perioder:

År	Periode	Dage
2006
2007	07.10.07 – 31.12.07	84
2008	01.01.08 – 01.07.08	180
2009	01.10.09 – 31.12.09 (og 09.11.09 – 31.12.09)	90
2010	01.01.10 – 01.08.10 (og 01.01.10.- 18.02.10)	210
2011	04.12.11 -31.12.11	26
2012	01.01.12 – 31.12.12	365
2013	01.01.12 – 01.09.13 og 16.09.13 – 31.12.13	240 og 105

Ad kursusudgifter

Det fremgår af klagen, at ud over at drive udlejningsvirksomhed har klageren siden 1990 drevet konsulentvirksomhed med virksomheden [virksomhed4]^.[virksomhed4] har kontor samt lager på [adresse3], [by3].

[virksomhed4] tilbyder interim ledelse inden for flere forskellige områder, herunder økonomiledelse og økonomistyring, administrativ ledelse, IT-ledelse, bestyrelsesarbejde, sikkerhedsrådgivning, udarbejdelse af virksomhedsanalyser, politiske analyser og landeprofiler. Herudover bistår [virksomhed4] virksomheder med projektopgaver inden for en lang række områder.

Klagerens arbejde består derfor hovedsageligt i at bistå andre virksomheder på store projekter og det fremgår ligeledes fra klagerens CV, at han de sidste mange år har arbejdet som projektleder.

Endvidere fremgår det af hans CV, at han har opnået forskellige certificeringer i projektledelse:

• PMI/PMBOK-certificering i projektledelse (2004)

• IPMA-certificering i projektledelse (2004)

• ITIL-kursus (2008)

• PRINCE2-certificering i projektledelse (2009)

• IPMA-recertificering i projektledelse (2009)

• Serum Master certificering i projektledelse (2012)

Klageren har oplyst, at der i certificeringssystemet ligger, at man løbende skal recertificeres, idet en certificering varer ikke for evigt. Endvidere findes flere forskellige ”spor” på certificering, idet der kan være forskel på krav til certificeringen alt efter, om der er tale om en amerikansk eller europæisk virksomhed, eller om der eksempelvis er tale om en offentlig myndighed eller privat virksomhed.

Klageren har deltaget i PRINCE2 certificering i 2012, som han søger fradragsret for. Der er ikke fremlagt dokumentation hverken for klagerens tidligere uddannelse/certificeringer eller kursusudgifterne fra indkomståret 2012.

Ad fradrag for underskud ved udført arbejde

Det fremgår af klagen, at klageren i 2006 blev valgt som bestyrelsesformand i [klub1]s bestyrelse. I forbindelse med klagerens bestyrelsesarbejde blev der indgået aftale mellem [klub1] og [virksomhed4], hvori der blev aftalt, at [klub1] skulle betale [virksomhed4] for klagerens ydelser som bestyrelsesformand for [klub1]. [klub1] betalte i perioden december 2009 – december 2010 i alt 104.280 kr. til [virksomhed4] for klagerens arbejdsindsats som bestyrelsesformand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed4] i 2011 har udført arbejde for [klub1] for et beløb svarende til 64.994 kr. Der opstod tvist om aftalen med [klub1], hvilket endte med at klageren indgik forlig medsejlklubben og tilbagebetalte opkrævet honorar, og ikke kunne fakturere det i 2011 i udførte arbejde. Der er ikke fremlagt en faktura eller lignede, som dokumenterer udgiften for udførte arbejde.

Ad sags- og advokatomkostninger

Det fremgår endvidere af klagen, at [virksomhed4] blev pålagt at betale 37.320 kr. i sagsomkostninger til [klub1] den 29. maj 2013, som følge af det mellem parterne indgået forlig, hvor [virksomhed4] indvilligede i at tilbagebetale honoraret på 104.280 kr. Endvidere afholdt [virksomhed4] i alt 17.500 kr. i advokatomkostninger i relation til sagens førelse - fakturadato den 3. juni 2013. Disse sags- og advokatomkostninger – i alt 54.820 kr. - blevet medtaget i klagerens skatteregnskab for 2012 vedrørende udlejning af [adresse1], [by1].

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2011-2013 fremgår følgende regnskabstal:

	2011	2012	2013
Huslejeindtægter	16.000	50.000	42.000
Udført arbejde	-64.944
Indtægter i alt	-48.944	50.000	42.000

Ejendomsskat	-15.900	-15.900	-8.349
Forsikring	-3.462	-3.359	-8.435
El, vand og varme	-17.568	-24.049	-19.533
Vedligeholdelse	-31.868	-12.087	-8.697
Revisorhonorar	-3.125	-3.125	-2.500
Gebyr		-30
Advokat		-54.820
I alt	-71.923	-113.370	-47.514

Resultat før renter	-120.867	-63.370	-5.514

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 55.923 kr. for indkomståret 2011, 63.370 kr. for indkomståret 2012 og 5.514 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud på 64.944 kr. ved udført arbejde i 2011 på grund af manglende dokumentation. SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for en udgift på 30.775 til et kursus i indkomståret 2012.

Desuden har SKAT nægtet fradrag for sags- og advokatomkostninger på 54.820 kr.

SKAT har endvidere forhøjet indkomsten med lejeindtægten på 9.261 kr. i indkomståret 2011, 28.799 kr. i indkomståret 2012 og 32.245 kr. i indkomståret 2013.

Derudover har SKAT ændret ejendomsværdiskat til 15.881 kr. i indkomståret 2011, 10.106 kr. i indkomståret 2012 og 12.272 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I 2011 anses der at være tale om to virksomheder, dels udlejningsejendommen [adresse1], [by1] og ”udført arbejde” med underskud 64.944 kr.

Indtægter ved udlejningsvirksomhed er som hovedregel indkomstskattepligtige jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. Ejere af ejendomme til erhvervsmæssig udlejning (hele året) skal ikke betale ejendomsværdiskat.

Vi vurderer, at der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning, da du i din ejertid ikke har haft helårlig udlejning. Du har ganske vist i 2012 haft tilmeldt en anden person på adressen, men du har også selv været tilmeldt der i perioden 03.09.12 – 31.12.12. Samtidig har du adresse sammen med denne person på [adresse3], [by3] i perioden 01.11.13 – 01.04.14. Du har ikke fremvist lejekontrakt med denne person.

Det betyder, at resultat ved udlejningen er omfattet af personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6, og underskud kan ikke fratrækkes.

Det fremgår af regnskaberne, at du har valgt den regnskabsmæssige metode, og du kan derfor ikke efterfølgende anvende den skematiske metode.

2011:

Huset har været udlejet i perioden 04.12.11 – 01.09.13 til samme person. SKAT har bedt dig om at fremsende lejekontrakter for denne periode, men har ikke modtaget nogen lejekontrakt. Der er medregnet lejeindtægt ifølge fremsendt specifikation på:

02.09.11	8.000
08.11.11	4.000
08.12.11	4.000
I alt	16.000

Vi sætter antal dage med udlejning til 1 måned med henvisning til den periode, som personen har været tilmeldt på adressen. Det kan diskuteres, om der er tale om fuld leje i forhold til markedslejen, men vi giver fradrag for 1 måneds udgifter, se nedenfor.

Ejendomsskat: En forholdsmæssig andel svarende til det udlejede antal dage kan fratrækkes. Der kan godkendes fradrag for 1/12 x 15.900 kr. = 1.325 kr.

Forsikring: Der godkendes fradrag for ejendomsforsikring med en forholdsmæssig andel. 1/12 x 3.462 kr. = 289 kr.

El, vand og varme: Beløbet kan specificeres således:

	Fratrukket	Godkendt	Bemærkning
08.03.11 [virksomhed5]	2.389,31	2.389,31	Bilag mangler
[virksomhed6] 01.01.-31.03.	474,97	474,97
[virksomhed6] 01.01.-31.03	853,56	0	Dobbeltfradrag
[virksomhed5] 01.04.-30.06	3.933,05	3.933,05
[virksomhed6] 01.04.-30.06	473,76	473,76
[virksomhed6] 01.04.-30.06	575,81	0	Rykker for 01.04-30.06 + gebyr U/fradrag
[virksomhed5] 01.07 -30.09	3.724,00	3.724,00
[virksomhed6] 01.07-30.09	479,33	479,33
[virksomhed5] 01.10-31.12	4.664,89	4.664,89
[virksomhed6] 01.10-31.12.	0	479,33	Skøn = a conto som for 01.07 - 30.09
I alt	17.568,68	16.618,64

Ikke godkendt fradrag for 853,56 kr. 1. kvartal, jf. der er fratrukket én regning på 474,97 kr. som anses for at være det acontobeløb, der er det, som er betalt, jf. at 2. og 3. kvartal er lignende beløb. Eventuel årsopgørelse bedes dokumenteret.

Pålagte gebyrer sidestilles med pålagte inkassoomkostninger, der ikke anses for almindeligt fore-kommende driftsudgifter og derfor ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Skønnet forbrug i udlejningsperioden udgør 1/12 x 16.619 = 1.385 kr. afrundet til 2.000 kr. da udlejningen er i den kolde periode, hvor varmeudgifterne er forholdsvis højere end gennemsnittet.

Vedligeholdelse: VVS arbejde i forbindelse med udskiftning af fjernvarmeanlæg anses at vedrøre særlige installationer i en familiehus, der hverken kan fratrækkes eller afskrives, jf. afskrivningslovens § 15 stk. 4.

I øvrigt er vedligeholdelse af ejendommen ikke fradragsberettiget, når der er tale om udlejning en del af året. Der godkendes 0 kr. i fradrag.

Resultat af udlejning kan opgøres således:

Lejeindtægt		16.000
Ejendomsskat	1.325
Forsikring	289
El, vand og varme	2.000
Vedligeholdelse	0
Revisor	3.125	-6.739
I alt		9.261

Der er i brev dateret 28.08.14 anmodet om dokumentation for udført arbejde -64.944 kr. Der er ikke modtaget dokumentation herfor, hvorfor fradrag ikke kan godkendes.

Indkomsten forhøjes med 120.867 kr. (rubrik 112 – personlig indkomst)

Indkomsten forhøjes med 9.261 kr. (rubrik 37 kapitalindkomst)

Renteudgifter godkendes som selvangivet, men overføres til kapitalindkomsten (rubrik 41 og 42).

2012:

Samme person, som var tilmeldt i slutningen af 2011, er tilmeldt hele 2012, og samtidig har du selv været tilmeldt i perioden 03.09.12 – 31.12.12. Du anses således at have haft rådighed over ejendommen en væsentlig del af året.

Der er specificeret lejeindtægt således:

01.01.12	10.000
01.02.12	10.000
01.03.12	10.000
01.04.12	10.000
01.05.12	10.000
I alt	10.000

Der anses at være udlejning i 5 måneder. Det kan diskuteres, om der er tale om en lejeindtægt, der svarer til markedslejen, men vi beregner udgifterne i forhold til 5 måneder, se nedenfor.

Ejendomsskat: Godkendt fradrag 5/12 x 15.900 kr. = 6.625 kr.

Forsikring: Godkendt fradrag 5/12 x 3.359 kr. = 1.400 kr.

El, vand og varme: 5/12 x 24.050 = 10.021 kr.

Vedligeholdelse: Det er ikke muligt at følge alle udgifterne til de fremsendte bilag, [virksomhed7] 6.227 kr., [virksomhed6] elarbejde 3.500 kr. og diverse vedligehold 1.140 kr. Godkendt 0 kr.

I bilagsmaterialet for 2013 findes et bilag fra april 2013 fra [virksomhed6], hvoraf fremgår, at i 2011 blev din stikledning erstattet af et kabel i jorden, arbejdet kostede 3.500 kr. Der er tale om en installation, som hverken kan fratrækkes eller afskrives, jf. afskrivningslovens § 15 stk. 4.

Advokatudgifter: Beløbet består af advokathonorar i retssagen mod [klub1] 17.500 kr. + forlig i sagen mod [klub1] sagsomkostninger 37.320 kr., i alt 54.820 kr. Sagen blev forligt således, at [person7] betaler 104.280 kr. til [klub1].

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvad sagen vedrører. På det foreliggende grundlag ses sagen ikke at have noget med udlejningsejendommen at gøre, hvorfor fradrag nægtes.

Resultatet kan opgøres således:

Lejeindtægt		50.000
Ejendomsskat	6.625
Forsikring	1.400
El, vand og varme	10.021
Vedligeholdelse	3.125
Revisor	30
Gebyr		-21.201
I alt		28.799

Indkomsten forhøjes med 63.370 kr. (rubrik 112 personlig indkomst)

Indkomsten forhøjes med 28.799 kr. (rubrik 37 kapitalindkomst)

Renteudgifter godkendt som selvangivet, men overføres til kapitalindkomsten (rubrik 41 og 42).

2013:

Samme person, som var tilmeldt adressen fra 04.12.11 er tilmeldt frem til 01.09.13, og du er til-meldt indtil 02.01.13. Nye lejere flytter ind 16.09.13, og der er fremlagt lejekontrakt med en årlig husleje på 144.000 kr. eller 12.000 kr. pr. måned. Der er medregnet lejeindtægt med 42.000 kr. svarende til 31/2 måned. Lejer betaler selv el, vand og varme ifølge lejekontrakten, og lejer betaler for indvendig vedligeholdelse.

Der er ikke medregnet husleje for de foregående måneder. Vi skønner forsigtigt et resultat på 0 kr. for denne udlejning, selvom en markedsleje ville give et positivt resultat. Vi begrunder det med, at du har en eller anden form for fællesskab med denne person, jf. at I i perioden 03.09.12 – 02.01.13 og fra den 01.11.13 har haft fælles adresse.

Resultat af udlejningen for perioden 16.09. – 31.12.13:

Lejeindtægt		42.000
Ejendomsskat 3,5/12 x 16.500	4.813
Forsikring 3,5/12 x 8.372 (ifølge bilag)	2.442
El, vand og varme betales af lejer	0
Vedligeholdelse	0
Revisor	2.500	-9.755
I alt		32.245

Indkomsten forhøjes med 5.514 kr. (rubrik 112 personlig indkomst)

Indkomsten forhøjes med 32.245 kr. (rubrik 37 kapitalindkomst)

Rubrik 41 (realkreditrenter) er selvangivet med 81.422 kr. Dette beløb kan specificeres således:

Renteudgifter og kurstab [adresse2] – din andel	23.156 kr.
Renteudgifter [adresse1]	58.266 kr.
I alt	81.422 kr.

Rubrik 42 (bankrenter) er selvangivet med 17.434 kr. Der er i alt indberettet bankrenter til SKAT med 77.589 kr. Der gives yderligere fradrag for 60.155 kr., som er fratrukket under rubrik 117 (renteudgifter virksomhed), idet disse overføres til kapitalindkomsten.

Renteudgifterne til realkreditgæld [adresse1] er fratrukket under resultat af udlejning sammen med bankrenter, i alt 118.453 kr. Indkomsten forhøjes med beløbet.

Der henvises til statsskattelovens § 6 stk.1 litra e og personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 1.

Virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordning: Der kan ikke anvendes hverken virksomheds-skatteordning eller kapitalafkastordning, når boligen udlejes en del af indkomståret, fordi der i skattemæssig henseende ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning.

Der er ikke opsparet i virksomheden, og der er ikke beregnet hverken kapitalafkast eller rentekorrektion i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Ejendommen har i din ejertid ikke kunnet indgå i hverken virksomhedsordningen eller kapitalaf-kastordningen, da der ikke har været tale om helårlig udlejning.

Ejendomsværdiskat:

2011:

Din ejendom har været udlejet i 1 måned i 2011, hvorfor ejendomsværdiskatten nedsættes med 30/360 af den samlede ejendomsværdiskat på 17.325 kr. = 1.444 kr. Du har selvangivet, at ejen-dommen har været udlejet i 225 dage med en ejendomsværdiskat på 6.496 kr.

Din ejendomsværdiskat bliver herefter 17.325 – 1.444 = 15.881 kr.

2012:

Du har ikke betalt ejendomsværdiskat for 2012. Vi har anset din ejendom for udlejet i 5 måneder (150 dage). Ejendomsværdiskat 17.325 kr. nedsættes med 150/360 x 17.325 = 7.219 kr. = 10.106 kr.

2013:

Du har betalt ejendomsværdiskat på 96 kr. for 1 dag. Du har haft din ejendom udlejet i 31/2 måned eller 105 dage. Ejendomsværdiskat nedsættes med 105/396 x 17.325 = 5.053 kr.

Din ejendomsværdiskat bliver herefter 17.325 kr. – 5.053 = 12.272 kr.

Der henvises til ejendomsværdiskattelovens § 11 stk. 2.

2. Øvrige lønmodtagerudgifter 2012 – 30.775 kr.

[...]

Du har ikke dokumenteret udgiften til kursus i projektledelse. Du har ikke dokumenteret, at du tidligere har taget en uddannelse inden for samme område. På det foreliggende grundlag og med henvisning til hjemmesiden vurderer vi, at der er tale om en kompetencegivende uddannelse, jf. at kurserne afsluttes med eksamen og giver mulighed for udstedelse af certifikater. Din arbejdsgiver har heller ikke villet betale dit kursus, hvorfor vi vurderer, at det ikke har den nødvendige tilknytning til dit arbejde.

Indkomsten forhøjes med 30.775 kr., jf. ligningslovens § 9 stk. 1, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

[...]”

SKAT er den 28. januar 2015 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”[...]

Ændringer i alt udgør 349.129 kr. og ikke 253.072 kr., som anført i afgørelsen, idet ændringerne for 2013 på 96.057 kr. ikke er talt med.

Udlejning af ejendom [adresse1], [by1]:

Det anføres i klagen: ”Endvidere bemærker SKAT, at [person7] i enkelte perioder har haft adresse på ejendommen. Dette er korrekt. Det skal dog præciseres, at [person7] alene har haft adresse på ejendommen i en kort periode, fordi [by1] Kommune har krævet dette. Han har ikke boet på ejendommen, men bor med sin familie på ejendommen beliggende [adresse2], [by2].”

[person7] har været tilmeldt i flere omgange på adressen [adresse1], [by1], siden han købte ejendommen i 2006. Der er også tale om lange perioder i flere omgange.

Der har i flere perioder ikke været tilmeldt andre personer på adressen, og der er ikke medregnet helårlige lejeindtægter. Det har ikke været muligt at foretage afstemning af lejeindtægterne, fordi vi ikke har modtaget lejekontrakter m.v.

Samme person har været tilmeldt i perioden 04.12.11 - 01.09.13, og [person7] har adressefællesskab med denne person i perioden 03.09.12 - 02.01.13.

Desuden har [person7] samme adresse, som denne anden person, men på en anden adresse i perioden 01.11.13 - 01.04.14.

Det fastholdes, at der ikke har været tale om helårlig udlejning. Det betyder, at resultatet af udlejningen ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Det tillægges tillige betydning, du har haft din folkeregisteradresse på ejendommen i flere perioder.

Det følger heraf, at også ændringen af ejendomsværdiskat fastholdes.

Udført arbejde 2011 {underskud 64.944 kr.}:

Der er fortsat ikke modtaget nogen form for dokumentation for underskuddet. Der er ikke nye oplysninger.

Kursusudgifter (øvrige lønmodtagerudgifter i 2012):

Udgiften er fortsat ikke dokumenteret, og der er ikke nye oplysninger.

[...]”

SKAT er i en supplerende udtalelse den 19. juni 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Ikke erhvervsmæssig udlejning

Det indsendte materiale vedrørende ikke-erhvervsmæssig udlejning, har ikke givet anledning til ændring, idet det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyder reelt har beboet ejendommen, da han af flere omgange har meldt adresseflytning hertil i folkeregistret, hvorfor Ligningslovens § 15 P, finder anvendelse.

For de omhandlede indkomstår er der ikke tale om erhvervsmæssig udlejning, men hvorvidt ejendommen i de efterfølgende indkomstår ændrer status til udlejningsejendom, afhænger af de faktiske forhold vedrørende udlejningsperioderne.

Kursusudgifter

Det indsendte materiale vedr. kursusudgifter har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens opfattelse om, at der er tale om en ajourføring.

Advokatudgifter og sagsomkostninger

Der er fratrukket advokatudgifter og sagsomkostninger i indkomståret 2012, imens fremsendte supplerende indlæg viser, at faktureringen først er sket i 2013.

Fristen for anmodning om genoptagelse er 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvorfor der er indtrådt forældelse, idet oplysningerne først er fremlagt i forbindelse med den supplerende udtalelse, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

[...]”

SKAT er den 18. oktober 2022 fremkommet med nedenstående bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”[...]

Klager er registreret med personlig drevet virksomhed indenfor branchen virksomhedsrådgivning og anden rådgivning. Daværende SKAT (Nu Skattestyrelsen) har opdelt virksomheden i to driftsgrene og anset klager for at drive ikke erhvervsmæssig virksomhed med driftsgrenen vedr. udlejning af ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er købt 1. juli 2006 og klager har af flere omgange været tilmeldt med folkeregisteradresse på ejendommen.

I påklagede periode har klager haft adresse på ejendommen i 135 dage, 118 dage og 2 dage i hhv. indkomståret 2011, 2012 og 2013.

Ud over, at klager i perioden selv har haft adresse på ejendommen, har øvrige personer også været tilmeldt med adresse på ejendommen, ligesom ejendommen i visse perioder har stået tom ifølge folkeregisteret.

For påklagede periode er fremlagt lejekontrakt, hvorfra fremgår, at et ægtepar lejede ejendommen med start fra 16. september 2013 til en husleje på 12.500 kr. pr. mdr.

Udgifter tilknyttet indkomsten kan efter statsskattelovens § 6 fradrages. Det er klager der bærer bevisbyrden for at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Vurderingen af om en virksom anses som erhvervsmæssig drevet foretaget ud fra en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold inddrages. Dette gælder tilsvarende for udlejning af fast ejendom. Der henvises her til SKM2014.822.LSR.

Fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at udlejningen ikke anses for erhvervsmæssig i påklagede indkomstår 2011-2013.

Der er lagt vægt på, at ejendommen ikke har været udlejet i 11 ud af 12 måneder i indkomståret 2011, at der ikke er fremlagt lejekontrakt for den oplyste udlejning af 5 måneders varighed i indkomståret 2012, ligesom at ejendommen efterfølgende har stået tom i 16 måneder.

Yderligere bemærkes, at klager ikke har modtaget husleje eller gjort tiltag til at få ejendommen udlejet efter den oplyste lejer er flyttet ud i maj 2012.

Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen, at klager anses for at have haft ejendommen til rådighed i perioden 4. december 2011 til 1. september 2013.

Fra september 2013 bliver klager frameldt adressen og ejendommen lejes ud til to nye lejere.

Skattestyrelsen fastholder, at udlejningen ikke anses som erhvervsmæssig i påklagede indkomstår, også for så vidt angår perioden fra 1. september 2013 til 31. december 2013.

Skattestyrelsen er videre enig med Skatteankestyrelsen, at ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår, ligesom at der ikke kan foretages fradrag for renteudgifter i virksomheden. Ejendomsværdiskat fastsættes ud fra en udlejning på 30 dage i indkomståret 2011, 150 dage i indkomståret 2012 og 105 dage i indkomståret 2013.

Lejeindtægt

Klager har ikke haft helårlig udlejning, hvorfor udlejningen jf. ovenstående ikke anses for erhvervsmæssig udlejning.

Resultatet af udlejningen er herefter kapitalindkomst omfattet af personbeskatningslovens § 4 stk.1 nr. 6.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber, at klager har valgt den regnskabsmæssige metode.

SKAT har fastsat lejeindtægter jf. ovenstående skema. For en uddybende gennemgang henvises til SKATs afgørelse af 17. november 2014.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse vedr. opgjorte lejeindtægter.

Fradrag for underskud af udført arbejde

Klag har fratrukket underskud ved udført arbejde på 64.994 kr. i indkomståret 2011.

Klager har ikke fremlagt faktura/kreditnota eller anden dokumentation, som kan godtgøre, at der er tale om et tab, hvorfor Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettigede driftsomkostning.

Fradrag for udgifter til kursus

Klager har i indkomståret 2012 fratrukket udgift på 30.775 kr. til PRINCE2 certificerings kursus i projektledelse.

Det findes ikke dokumenteret, at klager har afholdt den pågældende udgift, hvorfor der allerede af denne grund ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse.

Fradrag for sags- og advokatomkostninger

Klager har i indkomståret 2012 fratrukket udgifter til sags- og advokatomkostninger på 64.820 kr.. Det fremgår af udskrift fra retsbog af 29. maj 2013 og fakturaen dateret 3. juni 2013, at udgiften vedrører indkomståret 2013. Udgiften kan således ikke fradrages i indkomståret 2012.

I indkomståret 2020 anmoder klager om, at fradrage for udgiften retteligt skal henføres til indkomståret 2013.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at der er indtrådt forældelse efter den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

På baggrund af ovenstående, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen indstilling til stadfæstelse af sagen. Udlejningen af den pågældende ejendom anses ikke som erhvervsmæssig udlejning. Lejeindtægter er skattepligtige efter personskattelovens § 4, og der godkendes ikke fradrag for diverse udgifter jf. ovenstående gennemgang.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 139.513 kr. i indkomståret 2011, 133.050 kr. i indkomståret 2012 og 96.731 kr. i indkomståret 2013, idet han mener, at underskud af udlejningsejendom skal godkendes som selvangivet og ejendomsværdiskat skal nedsættes i overensstemmelse med klagerens oplysninger om udlejningsperioden.

For så vidt angår indkomståret 2011, påstås der fradrag for udførte arbejde.

For indkomståret 2012 påstås der fradrag for udgift til kursus, samt fradrag for sags- og advokatomkostninger, subsidiært at sags- og advokatomkostninger skal flyttes til indkomståret 2013.

For indkomståret 2013 påstås renteudgifter henført til virksomheden.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”[...]

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person7] driver erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], således at virksomhedsordningen kan anvendes. Det er overordnet SKAT’s opfattelse, at der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning, idet ejendommen ifølge SKAT ikke er udlejet helårligt. Heroverfor er det [person7]s opfattelse, at ejendommen kontinuerligt har været udlejet/forsøgt udlejet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvorfor der er tale om erhvervsmæssig udlejning, der kan medtages i virksomhedsordningen.

Herudover vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages fradrag for underskud ved udført arbejde, og hvorvidt en udgift til kursus i projektledelse udgør efteruddannelse, således at der kan ske fradrag.

PÅSTAND:

Der nedlægges principalt påstand om, at [person7]s skatteansættelse i indkomstårene

2011 nedsættes med kr. 139.513

2012 nedsættes med kr. 133.050

2013 nedsættes med kr. 96. 731

Der nedlægges subsidiært påstand om hjemvisning af [person7]s skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 til fornyet behandling ved SKAT.

Den principale påstand fremkommer således:

2011
Resultat virksomhed	Kr. 120.867
Lejeindtægt	Kr. 9.261
Ejendomsværdiskat	Kr. 9.385
I alt	Kr. 139.513

2012
Resultat virksomhed	Kr. 63.370
Lejeindtægt	Kr. 28.799
Lønmodtagerudgifter	Kr. 30.775
Ejendomsværdiskat	Kr. 10.106
I alt	Kr. 133.050

2013
Resultat virksomhed	Kr. 5.514
Lejeindtægt	Kr. 32.245
Renteudgifter	Kr. 118.453
Renteudgifter	Kr. - 60.155
Ejendomsværdiskat	Kr. 674
I alt	Kr. 96.731

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at [person7] driver erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Ejendommen har stået til rådighed for udlejning i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og ejendommen har de facto været udlejet i langt størstedelen af denne periode. Da der er tale om erhvervsmæssig udlejning, kan aktiviteten medtages i virksomhedsordningen.

SKAT anfører i afgørelsen, jf. bilag 1, side 7, at udlejningen ikke er erhvervsmæssig, da der ikke er tale om helårlig udlejning. Heroverfor gøres det gældende, at udlejningsejendomme sjældent vil være udlejet kontinuerligt, og at det derfor ikke har betydning for afvejningen af, hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, at ejendommen i få perioder ikke er udlejet.

Endvidere bemærker SKAT, at [person7] i enkelte perioder har haft adresse på ejendommen.

Dette er korrekt. Det skal dog præciseres, at [person7] alene har haft adresse på ejendommen i en kort periode, fordi [by1] Kommune har krævet dette. Han har ikke boet på ejendommen, men bor med sin familie på ejendommen beliggende [adresse2], [by2].

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endvidere gældende, at der skal ske en nedsættelse af ejendomsværdiskatten til det selvangivne. [person7] har præcist opgjort hvor mange dage, ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] har været udlejet. Dette antal dage er det korrekte udgangspunkt for beregning af ejendomsværdiskat.

Endvidere gøres det gældende, at [person7] kan fradrage underskud ved udført arbejde på kr. 64.994 i indkomståret 2011.

Endelig gøres det gældende, at [person7] i indkomståret 2013 kan fradrage en udgift på kr. 30.775 til et kursus, idet der er tale om efteruddannelse. Da kurset har haft til formål at vedligeholde og ajourføre den viden og de kvalifikationer, som [person7] har, er udgiften fradragsberettiget efter ligningslovens § 9, stk. 1.

[...]”

Klageren er kommet med følgende supplerende indlæg er den 12. maj 2020:

”[...]

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person7] driver erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], således at virksomhedsordningen kan anvendes. Det er overordnet SKATs opfattelse, at der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning,

idet ejendommen ifølge SKAT ikke er udlejet helårligt. Heroverfor er det [person7]s opfattelse, at ejendommen kontinuerligt har været udlejet/forsøgt udlejet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvorfor der er tale om erhvervsmæssig udlejning, der kan medtages i virksomhedsordningen.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person7]s skatteansættelser for indkomstårene

2011 nedsættes med kr. 139.513,

2012 nedsættes med kr. 133.050, og

2013 nedsættes med kr. 96.731

2011	Kr.
Resultat virksomhed	120.867
Lejeindtægt	9.261
Ejendomsværdiskat	9.385
alt	139.513

2012	Kr.
Resultat virksomhed	63.370
Lejeindtægt	28.799
Lønmodtagerudgifter	30.775
Ejendomsværdiskat	10.106
I alt	133.050

2013	Kr.
Resultat virksomhed	5.514
Lejeindtægt	32.245
Renteudgifter	118.453
Renteudgifter	-60.155
Ejendomsværdiskat	674
alt	96.731

SAGSFREMSTILLING

[person7] (herefter [person7]) er uddannet cand.oecon. og har siden den 1. oktober 1990 drevet konsulentvirksomhed med virksomheden [virksomhed4]. [virksomhed4] har kontor samt lager på [adresse3], [by3].

I forbindelse med sit konsulentarbejde har [person7] udført arbejde for store og mellemstore virksomheder, blandt andet [virksomhed3], [virksomhed8] og [virksomhed9], hvor han har fungeret som henholdsvis programchef, program manager og project director.

[person7]s arbejde består derfor hovedsageligt i at bistå andre virksomheder på store projekter. [person7] var blandt andet i 2016 beskæftiget som Senior Program/ Project Director hos [virksomhed10] Am.b.a., hvor han var programansvarlig/ projektchef på [virksomhed10] "[projekt1]" programmet i FMCG-segmentet. Til dokumentation herfor fremlægges [person7]s nuværende CV som bilag 2. Et tidligere CV, der specificerer ældre certificeringer, fremlægges som bilag 3.

Det fremgår af [person7]s CV, at han de sidste mange år har arbejdet som projektleder.

Endvidere fremgår det af hans CV, at han har opnået forskellige certificeringer i projektledelse:

•PMI/PMBOK-certificering i projektledelse (2004)

• IPMA-certificering i projektledelse (2004)

• !TIL-kursus (2008)

• PRINCE2-certificering i projektledelse (2009)

• IPMA-recertificering i projektledelse (2009)

• Serum

[person7] har derfor, forud for deltagelsen på kurset i 2012, deltaget og gennemført en lang række kurser inden for projektledelse. En certificering som projektleder kræver normalvis deltagelse i et undervisningsforløb af et par dages varighed, der afsluttes med udarbejdelse af en rapport og en eventuel mundtlig fremførelse.

Certificeringen som projektleder gælder ikke hele livet. Den skal opdateres gennem recertificeringer. Eksempelvis blev [person7] recertificeret i IPMA i 2009, jf. oversigten ovenfor.

Ud over at drive konsulentvirksomhed har [person7] siden 2007 udlejet ejendommen [adresse1], [by1].

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], blev erhvervet den 1. juli 2006 i forbindelse med, at [person7] blev midlertidigt separeret fra sin ægtefælle.

Oprindeligt var baggrunden for anskaffelsen derfor delvist at have et midlertidigt sted at bo samt tanken om, at det var mere rentabelt at placere økonomiske midler i fast ejendom frem for i banken. Ejendommen blev derfor erhvervet som en langtidssigtet investering som et alternativ til en opsparing i banken.

Efter ni måneders adskillelse flyttede [person7] tilbage til sin familie på [adresse2], [by2], som [person7] ejer i lige sameje med sin ægtefælle.

Ejendommen på [adresse2], [by2], har således fungeret som familiens bolig siden erhvervelsen i 2006, dog med den modifikation, at [person7] ikke beboede ejendommen under den midlertidige separation.

Efter tilbageflytningen til sin familie besluttede [person7] sig for at udleje ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Det er en en-families murermestervilla fra 1923 beliggende centralt i [by1], hvorfor [person7] forestillede sig, at den nemt og uden anstrengelser kunne lejes ud. [person7] påbegyndte derfor udlejningen i 2007 via opslag på internettet, blandt andet via hjemmesiden [...dk].

Cirka et år efter virksomhedens opstart udfoldede finanskrisen sig på verdensmarkedet, og det skulle herefter vise sig at blive vanskeligt at leje ejendommen ud til en fornuftig pris. [person7] valgte, som følge af finanskrisen, at sætte ejendommen [adresse1], [by1], til salg. Ejendommen blev sat til salg i 2009 gennem ejendomsmæglerkæden [virksomhed1] i [by2]. Tre forskellige ejendomsmæglere forsøgte på skift at sælge ejendommen til en balancegivende pris. Det lykkedes imidlertid ikke at få solgt ejendommen, hvorfor [person7] valgte at tage ejendommen af boligmarkedet.

[person7] fortsatte i stedet sin udlejningsvirksomhed gennem finanskrisens værste år, og han forsøgte i størst mulige omfang at leje ejendommen ud. Dette indebar, at ejendommen har været udlejet eller forsøgt udlejet i alle år efterfølgende.

Ejendommen har været udlejet til en række forskellige lejere:

[...]

Uanset at [person7] havde opsagt [person1] med udflytning i foråret 2010, endte [person1] med at blive boende noget længere, og [person7] havde på grund af lejelovgivningen ikke mulighed for at fjerne hende fra lejemålet.

Da hun havde hemmelig adresse på grund af en voldelig ekskæreste, ved [person7] ikke, hvornår hun reelt fraflyttede lejemålet. Dette gjorde hun sandsynligvis i juni/juli 2010. Lejemålet var i dårlig stand, da hun fraflyttede, og [person7] måtte anvende en del penge på istandsættelse efterfølgende.

[...]

[person7] udarbejdede løbende budget for udlejningsvirksomheden. Ligeledes har [person7] haft revisor til at udarbejde skatteregnskaber for udlejningsejendommen.

[person7]s skatteregnskab for indkomståret 2011 fremlægges som bilag 7. Skatteregnskabet for 2012 fremlægges som bilag 8. Skatteregnskabet for indkomståret 2013 fremlægges som bilag 9. Skatteregnskabet for indkomståret 2014 fremlægges som bilag 10. Skatteregnskabet for 2015 fremlægges som bilag11.Skatteregnskabet for 2016 fremlægges som bilag 12, og endelig fremlægges skatteregnskabet for 2017 som bilag 13.

Til trods for, at [person7] reelt har haft bopæl på ejendommen beliggende [adresse2], [by2], har han i korte perioder været tilmeldt med folkeregisteradresse på [adresse1], [by1]. Dette er sket på grund af oplysninger givet til [person7] fra [by1] Kommune.

[by1] Kommune ydede [person7] telefonisk rådgivning i forbindelse med anskaffelsen af udlejningsejendommen på [adresse1], [by1]. I den forbindelse oplyste [by1] Kommune, at det var et krav, at [person7] "jævnligt" tog bopæl på ejendommen, idet der på ejendommen var en bopælspligt. Derfor flyttede han sin folkeregisteradresse til [adresse1], [by1], i tre forskellige perioder i indkomstårene 2011-2013. Realiteten var dog, at [person7] boede på [adresse2], [by2], sammen med sin familie.

Ud over at drive selvstændig konsulent- og udlejningsvirksomhed, har [person7] tillige beskæftiget sig med bestyrelsesarbejde. [person7] har igennem en længere årrække været interesseret i og dyrket sejlsport. [person7] blev derfor i 2004 medlem af [klub1]. Kort efter sin indmeldelse i [klub1] i 2004 indtrådte [person7] i [klub1]s bestyrelse, hvor han i 2006 blev valgt som bestyrelsesformand.

Det var som bestyrelsesformand [person7]s klare ambition, at [klub1] skulle gå fra at være en ren amatør og frivilligt drevet organisation til at være en delvis professionel organisation. Formålet med omlæggelsen af [klub1] fra en "amatør"-organisation til en delvis professionel organisation var at skaffe et større indtægtsgrundlag for klubben, herunder blandt andet ved at skaffe større sponsor- og reklameindtægter, hvorved [klub1] ville få flere midler til udstyr, træningsforhold m.v.

[person7] forelagde løbende tiltagene for den øvrige del af bestyrelsen i [klub1]. Det gik imidlertid hurtigt op for [person7], at processen med at gøre [klub1] til en delvist professionel organisation, var langt mere tidskrævende end først antaget.

[...]

Der opstod imidlertid efterfølgende en tvist mellem [virksomhed4] og den øvrige del af bestyrelsen i [klub1]. Den øvrige del af bestyrelsen var af den opfattelse, at de aldrig havde godkendt frikøbsaftalen mellem [klub1] og [virksomhed4], hvorfor [virksomhed4] ikke var berettiget til at tage sig betalt for [person7]s arbejde som bestyrelsesformand. Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 14 advokat [person8] skrivelse af 17. maj 2011.

Det fremgår af advokat [person8] skrivelse, at [klub1] krævede det til [virksomhed4] udbetalte honorar på kr. 104.280 tilbagebetalt.

Den 1. juni 2011 fremsendte [virksomhed4]s advokat, advokat [person3], en skrivelse, hvori det blev fastholdt, at der var indgået en aftale mellem [virksomhed4] og [klub1], og at [virksomhed4] var berettiget til at modtage honoraret i henhold hertil. Advokat [person3]s skrivelse af 1. juni 2011 fremlægges som bilag 15.

Tvisten mellem [virksomhed4] og [klub1] blev indbragt for Retten i [by7]. Til dokumentation herfor fremlægges [klub1]s replik af 20. marts 2012 som bilag 16. Inden sagen blev hovedforhandlet, blev der den 6. maj 2013 indgået et forlig mellem parterne. Udskrift fra retsbogen af den 30. maj 2013 fremlægges som bilag 17.

Det fremgår af udskriftet af retsbogen, at parterne havde forliget sagen således, at [person7] skulle tilbagebetale honoraret på kr. 104.280 til [klub1].

Videre fremgår det, at [person7] blev pålagt at betale kr. 37.320 i sagsomkostninger til [klub1].

Advokat [person3] fremsendte den 3. juni 2013 sin afregning for det udførte arbejde til [virksomhed4]. Faktura af 3. juni 2013 fremlægges som bilag18. Det fremgår af fakturaen, at [person3]s salær for sit arbejde i relation til sagen udgjorde kr. 14.000 ekskl. moms, det vil sige kr. 17.500 inkl. moms.

[virksomhed4]s samlede omkostninger for sagen udgjorde således kr. 54.820 svarende til sagsomkostningerne til [klub1] på kr. 37.320 samt advokatomkostningerne på i alt kr. 17.500.

ANBRINGENDER

Erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ejendom

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person7] driver erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen har stået til rådighed for udlejning i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og ejendommen har de facto været udlejet i langt størstedelen af denne periode. Da der er tale om erhvervsmæssig udlejning, kan aktiviteten medtages i virksomhedsordningen.

SKAT anfører i afgørelsen, jf. bilag 1, side 7, at udlejningen ikke er erhvervsmæssig, da der ikke er tale om helårlig udlejning. Heroverfor gøres det gældende, at udlejningsejendomme ikke altid vil være udlejet kontinuerligt, og at det derfor ikke har betydning for afvejningen af, hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, at ejendommen i få perioder ikke er udlejet.

Endvidere bemærker SKAT, at [person7] i enkelte perioder har haft adresse på ejendommen. Dette er korrekt. Det skal dog præciseres, at [person7] alene har haft adresse på ejendommen i en kort periode, fordi [by1] Kommune oplyste, at han var forpligtet til dette. Han har på intet tidspunkt i de omhandlede indkomstår haft bolig på ejendommen [adresse1], [by1], idet [person7] i de omhandlede indkomstår boede med sin familie på ejendommen beliggende [adresse2], [by2].

[person7]s registrering af folkeregisteradresse på ejendommen [adresse1], [by1], er derfor ikke et udtryk for, at [person7] reelt har beboet ejendommen [adresse1], [by1], men er alene sket af rent formelle årsager og efter krav fra [by1] Kommune.

[person7]s rent formelle registrering af sin folkeregisteradresse på [adresse1], [by1], i de omhandlede indkomstår skal derfor ikke tillægges betydning i vurderingen af, hvorvidt [person7] i de omhandlede indkomstår har drevet erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed.

SKAT tillægger det i afgørelse af 17. november 2014 afgørende betydning, at [person7] ikke har foretaget helårsudlejning af ejendommen [adresse1], [by1].

Det bestrides, at det på nogen måde kan tillægges betydning, at [person7] kun har udlejet ejendommen [adresse1], [by1], i dele af de omhandlede indkomstår.

Det var i de omhandlede indkomstår [person7]s klare hensigt, at udlejning af ejendommen [adresse1], [by1], skulle være helårlig. Det faktum, at nogle af lejerne efter kort tid har opsagt lejemålet, og at [person7] efterfølgende har haft svært ved at udleje ejendommen, kan ikke tillægges betydning. [person7]s hensigt om, at ejendommen [adresse1], [by1], skulle udlejes helårligt og kontinuerligt er dokumenteret ved, at ejendommen [adresse1], [by1], siden den 16. september 2013 og fremadrettet har været udlejet kontinuerligt, jf. fremlagte lejekontrakter (bilag 5 og 6).

Det faktum, at ejendommen [adresse1], [by1], i kortere perioder ikke har været udlejet kan ikke tages til indtægt for, at [person7] ophørte med at drive udlejningsvirksomhed. Til støtte herfor skal der fra praksis henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2015, j.nr. 13-0153209.

I Landsskatterettens afgørelse af den 18. december 2015 havde klager igennem en årrække været medinteressent i virksomhed 1 I/S, der i 2006 drev cafevirksomhed.

Virksomhed 1 I/S solgte i 2006 sin cafe og anskaffede den 29. december 2007 en ejerlejlighed til udlejning. Udlejning af ejerlejligheden var efter salget af cafeen virksomhed 1 I/S eneste aktivitet.

Den 19. maj 2010 solgte virksomhed 1 I/S ejerlejligheden, hvorefter der ingen aktivitet var i virksomheden. Interessenterne, herunder klageren, havde i perioden fra 26. marts 2010-10. oktober 2011 haft kig på i alt seks ejendomme til brug for udlejning.

Klageren anskaffede ved købsaftale den 2. december 2011, og underskriftdato den 5. december 2011, som medinteressent i virksomhed 1 I/S 1/3 del af en ejendom til overtagelsen den 1. april 2012. Ejendommen var på tidspunktet for købsaftalen ikke udlejet.

SKAT fandt ved sin afgørelse, at klageren ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2011, hvorfor SKAT ville beskatte klageren af opsparet overskud. SKAT fandt, at klageren ved salget af ejerlejligheden den 19. maj 2010 var ophørt med at drive udlejningsvirksomhed, og at klageren ikke inden for fristen fastsat i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, havde overtaget eller påbegyndt en ny virksomhed.

" ... Klageren kan således efter den 19. maj 2010 af udlejningsejendommen[adresse 1]. opretholde anvendelsen virksomhedsordningenuden ophørsbeskatning, hvis han overtager ellerpåbegynder en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgendeindkomstår. Spørgsmålet er derfor om klageren,ved interessentskabet underskrevne købsaftale af den 5. december2011, har påbegyndt en ny udlejningsvirksomhed i2011 eller ved udlejning i 2012 - eller om han blot har forsathans udlejningsvirksomhed i [virksomhed1] /IS.

Klageren har i en årrække udlejet en fast ejendom i interessentskabsform.

Ud fra en samlet og konkret vurdering anses

den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed for videreført i indkomstårene 2012 og 2011 , hvorfor klageren som følge heraf kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven .

Der er i vurderingen lagt vægt på , at klageren efter salget i 2010 , har kunnet fremvise aktivitet i virksomheden , i form af mailkorrespondance , salgsopstillinger , et konkret afgivet bud på en ejendom , og endeligt køb af ejendom underskrevet ultimo 2011. Herudover er der henset til, at interessentskabets CVR-nummer i perioden er bibeholdt, at der er udarbejdet

regnskaber for 2010 og 2011 , samt at processen med køb af ny ejendom har været påvirket af finanskrisen ." (mine understregninger)

Landsskatteretten fandt således ved sin afgørelse af 18. december 2015, at klagerens udlejningsvirksomhed ikke var ophørt fra salget af den ene udlejningsejendom den 19. maj 2010 og frem til overtagelsen af den nye udlejningsejendom den 1. april 2012, da klageren i den mellemliggende periode fandtes at have gjort sig reelle bestræbelser på at videreføre udlejningsvirksomheden ved køb af en ny udlejningsejendom.

Det kan af Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2015 udledes, at hvis en skatteyder, der anvender virksomhedsskatteordningen, gør sig reelle bestræbelser på at videreføre sin virksomhed, så skal virksomheden ikke anses for ophørt.

I nærværende sag har [person7] - ligesom klager i Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2015 - i perioden, hvor ejendommen [adresse1], [by1], ikke var udlejet, gjort sig reelle bestræbelser for at udleje ejendommen [adresse1], [by1].

Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at modsat klagerens udlejningsvirksomhed i Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2015, hvor der i perioden 19. maj 2010-1. april 2012 ingen aktivitet var, har der i nærværende sag i samtlige af de omhandlede indkomstår været aktivitet i [person7]s udlejningsvirksomhed.

At ejendommen [adresse1], [by1], i kortere perioder i de omhandlede indkomstår ikke har været udlejet kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, idet [person7] i disse perioder gjorde sig reelle bestræbelser på at genudleje ejendommen.

Idet [person7]s udlejning af ejendommen [adresse1], [by1], i de omhandlede indkomstår skal anses for at have været erhvervsmæssig, kan aktiviteten medtages i virksomhedsskatteordningen. Ligeledes har [person7] ret til fuldt fradrag for de afholdte omkostninger. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte [person7]s skatteregnskaber for indkomstårene 2011-2013 (bilag 7- 10) i deres helhed, men alene baggrund for at foretage reguleringer heraf.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 17. november 2014 (bilag 1, side 9), at SKAT for indkomståret 2012 har nægtet [person7] fradrag for sags- og advokatomkostninger for i alt kr. 54.820. SKAT anser ikke sags- og advokatomkostningerne for at have tilknytning til [person7]s udlejningsvirksomhed.

Det er korrekt, at afholdelsen af sags- og advokatomkostningerne ikke har tilknytning til [person7]s udlejningsvirksomhed. Derimod har omkostningerne tilknytning til [person7]s konsulentvirksomhed, [virksomhed4].

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at "Driver den skattepligtigeflere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som en virksomhed vedanvendelsen af virksomhedsordningen, jf. dog § 13, stk. 5. "

[person7]s konsulentvirksomhed skal derfor tillige medtages i virksomhedsskatteordningen.

[virksomhed4]s afholdelse af sags- og advokatomkostninger skyldtes, at der mellem [virksomhed4] og [klub1] opstod en tvist om, hvorvidt [virksomhed4] var berettiget til at modtage honorar i relation til de af [virksomhed4] udstedte fakturaer for [person7]s arbejde som bestyrelsesformand for [klub1] (bilag 14-17).

[virksomhed4] blev, jf. udskrift af retsbogen (bilag 17) af Retten i [by7] pålagt at betale kr. 37.320 i sagsomkostninger til [klub1], som følge af det mellem parterne indgåede forlig, hvor [virksomhed4] indvilligede i at tilbagebetale honoraret på kr. 104.280. Endvidere afholdt [virksomhed4] i alt kr. 17.500 i advokatomkostninger (bilag 18) i relation til sagens førelse.

Det gøres gældende, at idet sags- og advokatomkostningerne vedrører [virksomhed4]s erhvervelse og sikring af indkomst, er [person7] berettiget til fradrag for omkostningerne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har således ikke haft grundlag for at nægte [person7] fradrag for sags- og advokatomkostningerne. Det beror alene på en fejl, at sags- og advokatomkostningerne er medtaget i udlejningsvirksomhedens skatteregnskab for 2012 (bilag 8). Dette har dog i realiteten ingen betydning, idet såvel konsulentvirksomheden som udlejningsvirksomheden, skal indgå i [person7]s virksomhedsskatteordning, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at sags- og advokatomkostningerne ved en fejl er fratrukket i 2012. Disse er rettelig, jf. udskriftet af retsbogen (bilag 17) og faktura af 3. juni 2013 (bilag 18), først afholdt i 2013, hvorfor udgiften skal henføres til dette indkomstår. At udgiften ved en fejl er medtaget i 2012 ændrer dog ikke på, at [person7] har ret til fradrag for omkostningerne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Idet [person7]s udlejning af ejendommen [adresse1], [by1], i de omhandlede indkomstår har været erhvervsmæssig, har [person7] været berettiget til at medtage aktiviteten i virksomhedsskatteordningen. SKAT har derfor ikke haft grundlag for at tilsidesætte [person7]s skatteregnskaber for indkomstårene 2011-2013 i deres helhed. Resultatet af [person7]s virksomhed skal derfor ansættes til det selvangivne med den modifikation, at udgiften på kr. 54.820 til sags og advokatomkostningerne henføres til indkomståret 2013.

Selv i det tilfælde, hvor det, mod forventning, måtte fastholdes, at [person7] ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen i de omhandlede indkomstår, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [person7] fradrag for sags- og advokatomkostningerne på kr. 54.820.

[person7]s konsulentvirksomhed, [virksomhed4], indgik, som anført ovenfor, den 13. maj 2013 et forlig med [klub1], hvori [virksomhed4] indvilligede i at tilbagebetale det modtagne honorar på kr. 104.820 (bilag 17).

[virksomhed4] blev af Retten i [by7] pålagt at betale sagsomkostninger på kr. 37.2320 til [klub1]. Ligesom [virksomhed4] afholdt kr. 17.500 i advokatomkostninger i relation til sagen (bilag 17-18).

Det faktum, at sags- og advokatomkostningerne ved en fejl blev medtaget i [person7]s skatteregnskab for 2012 vedrørende udlejning af [adresse1], [by1], medfører ikke, at der er grundlag for at nægte [person7] fradrag for omkostningerne. Ligeledes medfører det faktum, at omkostningerne ved en fejl blev fradraget i 2012, og ikke i 2013, ligeledes ikke, at der er grundlag for at nægte [person7] fradrag for omkostningerne.

Nedsættelse af ejendomsværdiskat

Videre gøres det, i tilfælde af at det, mod forventning, måtte blive lagt til grund, at [person7] ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen, gældende, at der skal ske en nedsættelse af ejendomsværdiskatten til det selvangivne.

[person7] har præcist opgjort, hvor mange dage ejendommen beliggende [adresse1], [by1], har været udlejet. Dette antal dage er det korrekte udgangspunkt for beregning af ejendomsværdiskat.

Der er derfor, uanset hvorvidt det lægges til grund, at [person7] har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen eller ej, ikke grundlag for at tilsidesætte [person7]s opgørelse over, hvor mange dage ejendommen [adresse1], [by1], var udlejet. [person7]s opgørelse af, hvor mange dage ejendommen [adresse1], [by1], har været udlejet, er sket på baggrund af den faktiske udlejning af ejendommen.

Den af SKAT forhøjede opgørelse af ejendomsværdiskat skal derfor nedsættes til det selvangivne, idet [person7] har selvangivet i overensstemmelse med dagene, hvor ejendommen [adresse1], [by1], har været udlejet.

Fradrag for underskud ved udført arbejde

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at [person7] kan fradrage underskud ved udført arbejde på kr. 64.994 i indkomståret 2011.

[person7] havde i 2011 udført arbejde for [klub1] for et beløbsvarende til kr. 64.994. Der opstod tvist om aftalen med [klub1], hvilket endte med, at [person7] indgik forlig med sejlklubben og tilbagebetalte opkrævet honorar, og ikke kunne fakturere det i 2011 udførte arbejde.

Det gøres gældende, at der er fuld fradragsret for tabet, der er erhvervsmæssigt og beror på udført arbejde i henhold til en foreliggende kontrakt, der efterfølgende blev annulleret grundet uenigheder med kunden.

Fradrag af udgift til kursus

Endelig gøres det gældende, at [person7] i indkomståret 2012 kan fradrage en udgift på kr. 30. 775 til et kursus, idet der er tale om efteruddannelse. Kurset har haft til formål at vedligeholde og ajourføre den viden og de kvalifikationer, som [person7] har, og udgiften er derfor fradragsberettiget efter ligningslovens § 9, stk. 1, eller alternativt statsskattelovens § 6.

Det er en forudsætning for fradrag for udgifter til kurser m.v., at der foreligger den fornødne erhvervsmæssige tilknytning, eksempelvis at kurset er afholdt i arbejdsgiverens interesse, og/eller at skatteyderens deltagelse i kurset er relateret til dennes arbejde.

Der er ifølge statsskattelovens § 6, litra a, ikke adgang til at foretage fradrag for etableringsudgifter, og dette medfører, at der ikke er fradrag for udgifter til kurser m.v., der afholdes som led i videreuddannelse eller som led i kompetencegivende uddannelse. Afholdes udgiften af arbejdsgiveren vil udgiften dog kunne fratrækkes som en lønudgift på samme måde som enhver anden udgift, der afholdes til fordel for den ansatte. Specialreglen i ligningslovens § 31 medfører, at der under nærmere angivne betingelser består skattefrihed for den ansatte.

En skatteyder kan således foretage fradrag for udgifter til kurser m.v. under forudsætning af, at der er tale om efteruddannelse, og at denne efteruddannelse har den fornødne tilknytning til et indtægtsgivende arbejde. Fradragsret forudsætter, at deltagelsen i kurset udgør efteruddannelse, som blot holder skatteyderen ajour med de faglige krav, der stilles til den pågældendes erhverv. Den omstændighed, at kurset bibringer ny viden, omhandler nye metoder m.v., medfører ikke i sig selv, at fradragsretten bortfalder.

I modsætning hertil er en videregående uddannelse ofte karakteriseret ved, at den videregående uddannelse medfører en opkvalificering af skatteyderen til en anden og eventuelt højere kvalificeret stilling eller funktion.

[person7] er uddannet cand.oecon. fra [by8] Universitet i 1994, og han driver konsulentvirksomhed i [virksomhed4]. [virksomhed4] tilbyder interim ledelse inden for flere forskellige områder. I forbindelse med sit konsulent- arbejde har han udført arbejde for store og mellemstore virksomheder, blandt andet [virksomhed3], [virksomhed8] og [virksomhed9], hvor han har fungeret som henholdsvis programchef, program manager og project director.

[person7]s arbejde består derfor hovedsageligt i at bistå andre virksomheder på store projekter. I relation hertil er det helt afgørende, at han er certificeret projektleder, idet en certificering både har betydning når [person7] skal byde ind på opgaver, men også har betydning, når opgaverne de facto skal udføres.

Det gøres gældende, at [person7]s deltagelse i et kursus i 2012 var udtryk for en ajourføring af hans kompetencer inden for projektledelse. [person7] har ved deltagelse i det pågældende kursus ikke erhvervet helt nye kompetencer inden for sit felt, men alene ajourført sig.

Det ligger således i certificeringssystemet, at man løbende skal certificeres, idet en certificering ikke varer for evigt. Endvidere findes flere forskellige "spor" af certificeringer, idet der kan være forskel på krav til certificeringen alt efter, om der er tale om en amerikansk eller europæisk virksomhed, eller om der eksempelvis er tale om en offentlig myndighed eller privat virksomhed.

SKAT anfører i afgørelsen side 12, 2. sidste afsnit, at der er tale om en kompetencegivende uddannelse, da kurserne afsluttes med en eksamen og giver mulighed for udstedelse af certifikater. Denne opfattelse illustrerer, at SKAT helt grundlæggende ikke har forstået, hvad en certificering/recertificering som projektleder er.

Certificeringen er godkendelse til at fungere som projektleder på mindre eller større projekter inden for et bestemt område. [person7] har således ved at gennemføre det pågældende kursus opnået godkendelse til at fortsætte med sit virke som projektleder. En person, der deltager i et kursus, uanset om dette kursus varer tre timer, tre dage eller tre uger, vil som oftest som afslutning få udleveret et kursusbevis.

Det bestrides derfor, at det faktum, at der udleveres et kursusbevis efter deltagelsen på det konkrete kursus, skulle medføre, at der er tale om decideret videreuddannelse.

Endvidere har det ikke betydning for, om der er tale om ajourføring af viden eller decideret videreuddannelse, hvorvidt et kursus afsluttes med en prøve eller eksamen.

Herudover anfører SKAT, at ligningslovens§ 9, stk. 1, ikke finder anvendelse, da [person7]s arbejdsgiver ikke har betalt for det pågældende kursus. I det omfang denne vurdering tiltrædes, er udgiften fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

[person7] kan alene opnå kontrakter på opgaver via [virksomhed4], hvis han løbende opdaterer sine certificeringer som projektleder. Dette medfører dog ikke, at der er tale om decideret videreuddannelse. Der er tale om efteruddannelse.

Der kan ikke herske tvivl om, at denne efteruddannelse har den fornødne forbindelse til [person7]s arbejde og virksomhed. Den omstændighed, at kurset fra 2012 har bibragt [person7] ny viden, medfører således ikke i sig selv, at fradragsretten bortfalder.

Det gøres således sammenfattende gældende, at der ikke er baggrund for at nægte [person7] fradragsret for de afholdte udgifter i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

[...]”

Til mødet med Skatteankestyrelsen den 8. juni 2022har klagerens repræsentant anført, at de har bemærket, at det er træls, at klageren har tilmeldt sig adressen [adresse1], [by1]. Men han har gjort det på baggrund af en udmelding fra kommunen om, at hvis ikke der var andre tilmeldte, skulle han sørge for at han selv var tilmeldt. Klageren havde en frygt for, at hvis han ikke opfyldt dette, så ville der blive henvist lejere til ham, så han ikke selv kunne råde over ejendommens udlejning. Derudover har klagerens repræsentant anført, at han var enig i, at klagen ikke omfatter, at der kan fradrages renter mere end én gang. Repræsentanten mente, at renteudgifterne er medtaget i påstandsopgørelsen, fordi de vil sikre, at udgiften skal med i Virksomhedsskatteordningen. Repræsentanten ville melde tilbage, men da det ikke er sket, er dette forhold stadig uafklaret.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”[...]

Indledningsvis skal jeg beklage, at jeg ikke i forlængelse af kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har oplyst, at påstanden i relation til renterne svarer til en tilbageførsel af Skattestyrelsens afgørelse til det selvangivne. Der er foretaget en dobbelt regulering af renterne for 2013 i [person7]s skatteansættelse. En forhøjelse af resultatet i virksomheden og en nedsættelse af private renter. Ved medhold i, at renterne er erhvervsmæssige, skal nedsættelse af de private renteudgifter selvsagt reguleres tilbage til det selvangivne. Dette er baggrunden for rentepåstandens dobbelte regulering.

Vi er grundlæggende uenige i den vurdering, Skatteankestyrelsen lægger til grund for forslaget til afgørelse. Der er ikke henset til de forklaringer og redegørelser, der er afgivet og dokumenteret dybdegående i forbindelse med klagers supplerende indlæg samt drøftelserne på kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

På denne baggrund skal jeg venligst anmode om at blive indkaldt til et retsmøde, hvor [person7] og jeg har lejlighed til at fremlægge og forklare sagens faktiske forhold for Landsskatterettens retsmedlemmer forud for, at der afsiges endelig afgørelse i sagen.

[...]”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten udleverede på retsmødet Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2015 i sagen 13-0153209. Repræsentanten anførte bl.a., at den foreliggende situation kunne sammenlignes med denne afgørelse, idet der hele tiden har været en igangværende erhvervsmæssig virksomhed. Det, at der går lang tid imellem udlejningerne, gør ikke, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. For så vidt angår sagsomkostningerne, der rettelig skal henføres til 2013, vil Landsskatteretten kunne afklare periodiseringen.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser. Det blev fremhævet, at der ikke forelå erhvervsmæssig virksomhed, når henses til, at klageren flere gange havde haft registreret bopæl på adressen, manglende lejekontrakter og at der ikke havde været bestræbelser på udlejning. Det oplyste omkring bopælspligt var ikke overensstemmende med de faktiske forhold. Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2015 findes ikke sammenlignelig. Med hensyn til udført arbejde er der ikke dokumentation for et lidt tab. I relation til kursusudgiften er bevisbyrden for, at der er tale om efteruddannelse ikke løftet, ligesom det ikke er dokumenteret, at det er klageren, der har betalt. Advokatomkostningerne kan ikke fratrækkes i 2012. På tidspunktet for det supplerende indlæg i 2020, var der ikke hjemmel til at genoptage ansættelsen for 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Ved fradrag af udgifter i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2016, offentliggjort i SKM2016.456.LSR. Der skal dog i lighed med andre virksomhedstyper foretages en konkret vurdering af, om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt. Dette skal ske ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2014, offentliggjort i SKM2014.822.LSR.

I indkomstårene 2011-2013 har klagerens ejendom været udlejet til 2 forskellige lejere. Der er ikke fremlagt en lejekontrakt med lejeren [person2], som har haft sin folkeregisteradresse på ejendommen fra 4. december 2011 til 1. september 2013. Reelt har lejeren fraflyttet fra ejendommen i maj 2012, og ejendommen har stået ubeboet i 16 måneder.

[person3] og [person4] flyttede i ejendommen den 16. september 2013. Der er fremlagt en lejekontrakt, som dokumenterer dette.

Klageren har selv været tilmeldt adressen ad flere omgange og ad forskellig varighed i indkomstårene 2011-2013. Desuden har klageren været tilmeldt på [virksomhed4]s adresse i [adresse3], [by1], i samme periode som [person2] – fra 1. november 2013 til 1. april 2014.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på udlejningens karakter og varighed. Ejendommen har ikke været udlejet i 11 ud af 12 måneder i indkomståret 2011. Der er ingen lejekontrakter for [person2], som klageren påstår har beboet ejendommen i 5 måneder i 2012, hvorefter ejendommen har stået tom i 16 måneder. Retten bemærker, klageren ikke har modtaget husleje eller har gjort tiltag til at få ejendommen udlejet efter [person2] flytter ud i maj 2012.

Udlejningsvirksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2011-2013. Der kan dermed ikke godkendes fradrag for underskud af virksomheden.

Retten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Sags- og advokatomkostninger

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Udgifter vedrørende sags-og advokatomkostninger vedrører indkomståret 2013 jævnfør udskrift af retsbogen den 29. maj 2013 og fakturaen dateret den 3. juni 2013, men er ved fejl fratrukket i indkomståret 2012. Klageren beder om et fradrag for indkomståret 2013, men oplysninger herom fremlægges først i indkomståret 2020. Fradraget for indkomståret 2013 skulle været anført før den ordinære genoptagelsesfrist, hvorfor er der indtrådt forældelse jf. skatteforvaltningslovens §26, stk.2.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Kursusudgifter

Kursusudgifter til ajourføring og vedligeholdelse af allerede erhvervet uddannelse og viden, herunder deltagelse i kongres- og studierejser, kan fradrages, når det godtgøres, at disse har karakter af efteruddannelse og har den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til personens aktuelle indtægtsgivende arbejde. Det er således ikke tilstrækkeligt at deltagelsen har faglig relevans.

Der kan omvendt ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder udgifter til grund- og videreuddannelse, eller kursusdeltagelse af generel eller privat karakter. Kendetegnet for en videreuddannelse er, at uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft, der medfører en opkvalificering til en anden stilling eller eventuel højere kvalificeret funktion.

I vurderingen af, om udgiften har den fornødne tilknytning til det indtægtsgivende arbejde, lægges der bl.a. vægt på, om arbejdsgiveren har anbefalet eller godkendt kurset, har ydet tilskud hertil, og om der er bevilget tjenestefrihed med løn. Derudover tillægges det betydning, hvorvidt kurset er forudsat ved ansættelsen, eller om den ansatte har haft pligt til at afholde udgiften hertil ifølge sin ansættelsesaftale.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. f.eks. byrettens dom af 23. november 2009, offentliggjort i SKM2009.753.BR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

For lønmodtagere er der kun fradrag for udgifter, som afholdes i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejder i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.900 kr. (2017-niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Klageren har fratrukket udgift på 30.775 kr. til PRINCE2 certificerings kursus i projektledelse i indkomståret 2012.

Ved bedømmelsen af, om udgifter til kursus kan fradrages, er der lagt vægt på, at det er ikke dokumenteret, at klageren har afholdt den ovennævnte udgift. Der kan dermed ikke godkendes fradrag for kursusudgifter.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Udført arbejde på 64.994 kr.

Underskud ved udført arbejde på 64.994 kr. vedrører klagerens konsulentvirksomhed.

Ved fradrag af udgifter i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Klageren har ikke fremlagt faktura/kreditnota eller en anden dokumentation, som kan godtgøre, at der er tale om et tab.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Ejendomsværdiskat

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 skal ejere af ejendomme, som er nævnt i § 4, herunder for sommerhusejendomme, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom til staten.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Af ejendomsværdisskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.

Landsskatteretten lægger til grund, at ejendommen reelt har været udlejet 30 dage i indkomståret 2011, 150 dage i indkomståret 2012 og 105 dage i indkomståret 2013. På den baggrund fastsættes ejendomsværdiskat til henholdsvis 15.881 kr. i indkomståret 2011, 10.106 kr. i indkomståret 2012 og 12.272 kr. i indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Renteudgifter

Da klagerens udlejningsvirksomhed er ikke erhvervsmæssig, kan der ikke foretages fradrag af renteudgifterne i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster begge forhold.

Virksomhedsskatteordning

Da klagerens udlejningsvirksomhed ikke har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår 2011-2013, kan ejendommen ikke indgår i virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk.1.