Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

SKATs afgørelse er ugyldig

Nej

Ja

Nej

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

85.189 kr.

0 kr.

Fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskatter

2.571 kr.

0 kr.

2.571 kr.

Kapitalafkastordningen kan anvendes

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2012

SKATs afgørelse er ugyldig

Nej

Ja

Nej

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

80.718 kr.

0 kr.

Fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskatter

2.710 kr.

0 kr.

2.710 kr.

Kapitalafkastordningen kan anvendes

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2013

SKATs afgørelse er ugyldig

Nej

Ja

Nej

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

95.112 kr.

0 kr.

Fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskatter

2.905 kr.

0 kr.

2.905 kr.

Kapitalafkastordningen kan anvendes

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klagerens virksomhed blev indregistreret som enkeltmandsvirksomhed pr. 1. april 1988 med branchekoden 011100 Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø.

Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1], og har et jordtilliggende på 99.153 kvm.

Klagerens revisor har oplyst, at der drives økologisk landbrug med rådgivning fra Økologisk Landsforening efter nutidig praksis. Landbruget har været dyrket økologisk i over 10 år, med kornavl og hektarstøtte. Jordarbejdet på gården udføres af en maskinstation. Ifølge klageren har kornudbyttet været svingende gennem årene, hvilket skyldes ukrudt, men også dårlig jordbearbejdning fra maskinstationens side. I 2014 har klageren derfor foretaget flere ændringer i driften, herunder skiftet maskinstation, skiftet kornsort og gået over til efterårssåning. Ændringerne har givet sig til udtryk i en højere omsætning i 2014.

Ifølge oplysninger fra BBR (Bygnings- og boligregister), er der foruden stuehus, opført en bygning indeholdende lade/ stald og garage på 369 kvm i 1993 på ejendommen. Ydervæggenes materiale består af metalplader, og taget er af fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifer-eternit). Ifølge klagerens revisor, har klageren selv opført laden, der anvendes til opbevaring af maskiner.

Udover landbruget bestod virksomhedens aktiviteter ifølge klageren, af produktion og salg af [x1], samt bogforlaget [virksomhed1] med udgivelse af en bog i 2013. Klageren har henvist til hjemmesiden [...dk], hvoraf det fremgår, at klageren har udgivet bogen ”Mennesker omkring den gamle flyveplads i [by2] 1946-1969”. Af hjemmesiden fremgår det endvidere, at klageren selv er tidligere [...]. På hjemmesiden er det ligeledes muligt at se billeder af skydetaget. Klageren har oplyst at aktiviteten vedrørende skydetaget i 2014 ligger stille indtil bedre tider. Klagerens revisor har efterfølgende oplyst, at på grund af klagerens alder, vil virksomheden fremover kun bestå af landbrugsdelen.

SKAT har den 3. november 2014 fremsendt forslag til afgørelse til klageren, da de ikke anser klagerens virksomhed for drevet erhvervsmæssigt. Fristen for at komme med indsigelser blev sat til den 26. november 2014.Klagerens revisor fremsendte den 25. november 2014 en mail med indsigelser til SKAT, som SKAT indarbejdede i afgørelsen dateret den 1. december 2014. Afgørelsen blev fremsendt med B-post, og nåede derfor først frem efter årsopgørelsen blev dannet og var tilgængelig i skattemappen.

Resultater

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden i perioden 1995-2013:

År

Selvangivet:

1995

-155.965 kr.

1996

-167.177 kr.

1997

-162.539 kr.

1998

0 kr.

1999

-108.460 kr.

2000

-116.735 kr.

2001

-69.785 kr.

2002

-122.360 kr.

2003

-100.291 kr.

2004

-130.894 kr.

2005

-164.243 kr.

2006

-146.337 kr.

2007

62.601 kr.

2008

-172.412 kr.

2009

-102.187 kr.

2010

-84.186 kr.

2011

-85.189 kr.

2012

-80.718 kr.

2013

-95.112 kr.

I alt

-2.001.989 kr.

Virksomheden har således selvangivet underskud i 17 ud af 19 år.

Følgende resultater for indkomstårene 2010-2014 fremgår af klagerens skatteregnskaber:

2010

2011

2012

2013

2014

Salg af korn

22.370

39.760

23.940

20.320

64.087

EU tilskud

11.376

0

20.653

15.190

13.389

Legat

0

0

0

15.000

0

Bogforlag

0

0

0

20.177

20.672

Salg ifølge momsbog

0

0

0

0

0

Regulering af afgifter

0

0

0

0

0

Indtægter i alt:

33.746

39.760

44.593

70.687

98.148

Vareforbrug

-15.700

-18.341

-16.321

-47.282

-18.210

Dækningsbidrag

18.046

21.419

28.272

23.405

79.938

Salgsomkostninger

-1.659

-1.274

-828

-2.237

-1.310

Lokaleomkostninger

-24.895

-22.640

-20.309

-16.150

-13.718

Administrationsomk.

-39.066

-41.641

-40.533

-38.857

-31.581

Kørselsgodtgørelse

-20.424

-24.864

-31.130

-45.313

-17.531

Udgifter ifølge momsbog

0

0

0

0

0

Resultat før afskrivninger

-67.998

-69.000

-64.528

-79.152

15.798

Afskrivninger, driftsmidler

0

0

0

0

0

Afskrivninger, bygninger

-206

-206

-206

-206

-206

Afskrivninger, udvikling

-15.983

-15.983

-15.983

-15.983

0

Resultat før renter

-84.187

-85.189

-80.717

-95.341

15.592

Følgende resultater for indkomstårene 2015-2018 fremgår af klagerens skatteregnskaber:

2015

2016

2017

2018

Salg af korn

24.698

0

0

0

EU tilskud

0

0

22.177

22.010

Legat

0

0

0

0

Bogforlag

2.635

0

0

0

Salg ifølge momsbog

0

32.248

59.656

31.932

Regulering af afgifter

0

5.576

2.078

7.644

Ændring i beholdning, diesel

0

0

0

4.390

Indtægter i alt:

27.333

37.824

83.911

65.976

Vareforbrug

-9.874

0

0

0

Dækningsbidrag

17.459

37.824

83.911

65.976

Salgsomkostninger

-1.104

0

0

0

Lokaleomkostninger

-16.877

-8.233

-8.233

-8.480

Administrationsomk.

-6.611

0

0

0

Kørselsgodtgørelse

-3.700

-12.033

-12.651

-11.328

Udgifter ifølge momsbog

0

-76.216

-51.808

-73.964

Resultat før afskrivninger

-10.833

-58.658

11.219

-27.796

Afskrivninger, driftsmidler

0

-8.877

-10.408

0

Afskrivninger, bygninger

0

-206

-206

0

Afskrivninger, udvikling

0

0

0

0

Resultat før renter

-10.833

-67.741

605

-27.796

I 2010-2017 er der foretaget skattemæssig afskrivning på forbedringsudgifter vedrørende bygningen, svarende til 4 % af forbedringsudgiften på 5.156 kr. i 2010. Der er ikke afskrevet på selve bygningen.

I 2010-2013 er der afskrevet på udviklingsomkostninger vedrørende skydetaget.I 2016 og 2017 er der skattemæssigt afskrevet på driftsmidlerne. Klagerens revisor har oplyst, at skatteopgørelserne er næsten lig med virksomhedens driftsregnskaber, da det er begrænset hvad der er af afskrivninger på ejendommen. Klagerens revisor har efterfølgende skønnet de driftsmæssige afskrivninger til at udgøre henholdsvis 4.000 kr. for driftsbygningerne og 4.000 kr. for driftsmidlerne.

Ifølge regnskabet for 2010, udgør værdien af driftsbygningerne 942.550 kr.

Der er ifølge regnskaberne for 2010-2014 ingen driftsmidler i virksomheden. I 2015 udgør anskaffelsessummen for driftsmidler 35.509 kr. I 2017 er til en tilgang på 26.900 kr. og en afgang på 11.900 kr. svarende til en samlet anskaffelsessum på 50.509 kr.

Klagerens revisor har endvidere oplyst, at der skal tages højde for, at klageren ikke har fået udbetalt EU tilskud i 2015 og 2016. Klageren har klaget over den manglende udbetaling, der ifølge revisor, skyldes edb-problemer, men der er endnu ikke nogen afgørelse herfor.

Klageren har oplyst at indtægter og udgifter til bogforlaget fordeler sig således:

Bogforlag

2013

2014

2015

Indtægter

20.177

20.672

2.635

Ændring af varelager, bøger

0

10.239

-1.739

Vareforbrug

-18.102

0

0

Kørselsgodtgørelse

-21.850

-15.293

0

Øvrige omkostninger

-13.838

0

0

Resultat før afskrivninger

-33.613

15.618

896

Afskrivninger

0

0

0

Resultat før renter

-33.613

15.618

896

Klageren har oplyst at indtægterne fra bogsalget udgjorde 20.555 kr. i 2013, mens der i regnskabet for 2013 kun er anført indtægter fra bogforlaget på 20.177 kr. Klageren har endvidere oplyst, at udgifterne til bogen udgjorde 31.940 kr. i 2013. I regnskabet for 2013, er der dog kun udspecificeret den del af udgifterne til bogen der vedrører vareforbruget på i alt 18.102 kr. De resterende 13.838 kr. er derfor anført som øvrige omkostninger ovenfor. Varelageret udgør 8.500 kr. ultimo 2015. Der har ikke været indtægter og udgifter vedrørende bogforlaget i 2016 og 2017.

Klageren har oplyst, at udgifter til skydetaget fordeler sig således:

[x1]

2010

2011

2012

2013

Indtægter

0

0

0

0

Kørselsgodtgørelse

0

0

-7.448

0

Resultat før afskrivninger

0

0

-7.448

0

Afskrivninger

-15.983

-15.983

-15.983

-15.983

Resultat før renter

-15.983

-15.983

-23.431

-15.983

Udviklingsomkostningerne vedrørende skydetaget er, ifølge klagerens revisor, restafskrevet i 2013.

Budgetter

Klagerens revisor har udarbejdet følgende budget for 2019 og fremover:

Salg af korn 7 ha x 3.000 kg x 2,2

46.200

EU og økotilskud

22.000

Samlet indtægter

68.200

Udsæd 7 ha x 1000 kr.

7.000

Diesel, el, telefon m.m

5.000

Maskinstationsudgifter

16.000

Revisor

5.000

Vedligeholdelse

8.000

Forsikring

4.500

Ejendomsskat

4.000

Biludgifter

7.000

Afskrivninger

8.000

Samlet udgifter

64.500

Overskud af virksomhed

3.700

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset klagerens virksomhed for erhvervsmæssig drevet. Som følge heraf, er der ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 85.189 kr. for indkomståret 2011 og på 80.718 kr. for indkomståret 2012 og på 95.112 kr. for indkomståret 2013.

Som en konsekvens af, at SKAT ikke anser klagerens virksomhed for drevet erhvervsmæssigt, har SKAT godkendt fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskatter på 2.571 kr. for indkomståret 2011 og på 2.710 kr. for indkomståret 2012, samt på 2.905 kr. for indkomståret 2013.

Da det ikke er anerkendt, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed, har SKAT anført, at klageren ikke kan anvende kapitalafkastordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs bemærkninger til din revisors indsigelse.

Din revisor fremfører, hvorvidt landbrugsvirksomheden er drevet efter teknisk-landbrugsfaglig målestok og kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat bør bero på en udtalelse fra en landbrugskyndig person, idet jeg ikke forventer, at SKAT har den fornødne indsigt og viden om dette spørgsmål i det konkrete tilfælde.

Vurderingen af virksomheden foretages med baggrund i de faktisk opnåede resultater for de pågældende år. Erhvervsmæssig virksomhed vil være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse. Det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

I Højesteretsdom TFS 1994.364 bemærker Højesteret: At underskud kan fratrækkes efter den mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug på betingelse af, at ejendommen er bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok, anses for sædvanlig og forsvarligt drevet og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Der kan dog ikke godkendes fradrag såfremt driften selv efter en længere årrække ikke vil blive overskudsgivende.

Det præciseres således, at uanset øvrige forhold, så kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis der selv efter en længere årrække ikke er udsigt til overskud.

Din revisor henviser til Landsskatterettens kendelse af den 7. november 2013, journalnr. 11-0300064 hvor virksomheden siden opstart i 1988 frem til 2009 har været underskudsgivende. Uanset 22 år med underskud valgte Landsskatteretten at anerkende virksomheden som værende erhvervsmæssigt drevet, hvilket skete med henvisning til en afgiven skønserklæring, der konkluderede, at der var udsigt til et positivt driftsresultat på 0 kr.

Der henvises også til, at [person1] mener selv, at landbrugsvirksomheden i 2014 og fremover vil være overskudgivende. Kornudbyttet i 2014 blev på ca. 64.000 kr. imod tidlige 20.000 kr. – 23.000 kr.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at det af klager skal sandsynliggøres, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud eller et resultat omkring 0 kr.

Selvom kornudbyttet i 2014 er forøget med 42.000 kr. giver din virksomhed fortsat ikke overskud. Der henvises til punkt 1.1. virksomhedens resultat i 2011, 2012 og 2013 før afskrivninger. Efter SKATs opfattelse, har du ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret og sandsynliggjort, at virksomhedens omsætning de kommende år vil stige så meget, at virksomheden vil blive overskudsgivende eller givet et resultat omkring 0 kr.

Det skal tilføjes, at enkeltstående indkomstår med overskud ikke nødvendigvis medfører, at landbruget anses erhvervsmæssigt drevet. Der henvises til SKM2009.110.

Din revisor fremfører, der bør endvidere tages hensyn til at [person1], på grund af SKATs manglende reaktion, har haft en forventning om, at underskud i landbrugsvirksomheden er fradragsberettiget og at det derfor virker urimeligt, at der foretages et så kraftigt indgreb i fradragsmuligheden vedrørende underskud realiseret i tidligere indkomstår som foreslået.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har haft en retsbeskyttet forventning om, at din virksomhed kunne anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013 da du ikke har modtaget nogen positiv tilkendegivelse herom fra SKAT.

Der er henset til,

? at SKAT ikke aktivt har taget stilling til spørgsmålet om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende tidligere
? at passivitet overfor den skattepligtiges dispositioner ikke kan binde SKAT.

Der kan henvises til afsnit A.A.4.3.3 i den juridiske vejledning.

Der henvises endvidere til følgende afgørelser:

SKM2007.480.ØLR Tilsvarende, hvor myndighedens godkendelse af, at virksomheden var erhvervsmæssig i nogle indkomstår, ikke var en forhåndstilkendegivelse om godkendelse for efterfølgende år.

SKM2009.397.BR Det var ikke en tilkendegivelse, der kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning, at en myndighed uden reaktion havde modtaget den skattepligtiges regnskab gennem 21/2 år.

SKM2009.39.ØLR I en sag havde skattemyndighederne på besøg ved virksomheden ikke opdaget, at der ved en fejl ikke var betalt flyrejseafgift. Selskabet kunne ikke støtte ret på, at skattemyndighederne ikke havde opdaget den fejlagtige håndtering. Det havde ingen betydning, at myndighederne ved en grundigere gennemgang af selskabets angivelser antageligt ville have opdaget, at der ikke var betalt afgift.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsdrivende er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Virksomheden har kun kunnet videreføre, da der har været anden indtægt til dækning af underskuddene. Vælger indehaveren at fortsætte driften af virksomheden må det bero på den enkeltes personlige interesse af aktiviteten i virksomheden.

Ud fra ovenstående og sammenholdt med praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse, har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

? Virksomheden har siden 1995 givet underskud i 17 år i alt -2.034.590 kr. og kun overskud i et år på 62.601 kr.
? Det er SKATs opfattelse, at driften af virksomheden ved den valgte driftsform ikke vil blive overskudsgivende
? Du har udover din virksomhed sideløbende haft pensionsindtægter.

Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for det selvangivne underskud af virksomhed for 2011, 2012, 2013 og fremover

Der henvises til Statsskattelovens § 6 litra a, SKM 2013.ØLR, TFS 1994.364, TFS 2011.842

Afsnit A.A.4.3.3 i den juridiske vejledning, SKM2007.480.ØLR , SKM2009.397.BR, SKM2009.39.ØLR, SKM2009.24

2. Fradrag for ejendomsskatter

Da ejendommen [adresse1] er vurderet som landbrugsejendom er der fradrag for den del af ejendomsskatterne, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund. Der henvises til ligningslovens

§ 14 stk. 1, jf. stk. 2.

Ejendomsskatterne godkendes fradraget i kapitalindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 stk. 2. Godkendt fradrag:

2011 -2.571 kr.

2012 -2.710 kr.

2013 -2.905 kr.

[...]

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da du jævnfør punkt 1 ovenfor ikke anses at drive selvstændig virksomhed i skattemæssig henseende, kan du ikke anvende kapitalafkastordningen jævnfør Virksomhedsskatteloven § 22a, stk. 1.

De selvangivne kapitalafkast tilbageføres. Du har selvangivet kapitalafkast med

201118.855 kr.

2012 9.747 kr.

201319.175 kr.

[...]”

SKAT er i deres høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Det kan oplyses, at SKAT ikke mener, at sagen er ugyldig på grund af, at årsopgørelser er kommet klager i hænde før afgørelsen. Dette er sket på grund af, at afgørelsen er sendt som B-post (se mail til klager om årsopgørelsen).

Klager anfører, at virksomheden skal deles op i 3 driftsgrene.

Der er ikke angivet en fordeling af udgifter i regnskaberne. Sagsbehandler har i afgørelsen gjort opmærksom på, at der fra og med indkomståret 2014 skal foreligge en særskilt opgørelse for hver virksomhed.

Revisor har forsøgt at lave en opgørelse i klagen. Det er ikke dokumenteret, at fradragene er korrekte.

Der er i afgørelsen fra SKAT ikke taget hensyn til skydetag. Der er fratrukket afskrivninger af dette. Der er ingen indtægter og if. klagen ligger projektet stille til bedre tider. Der anses ikke at være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

[...]”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger i en supplerende udtalelse:

”[...]

Der er indsendt regnskaber for perioden fra 2013 til og med 2017.

Imidlertid er klagerens aktiviteter ændret, således at der i de seneste indkomstår primært er tale om landbrugsdrift uden forlagsvirksomhed. Desuden har regnskaberne ikke samme detaljeringsgrad, hvorfor der ikke kan sammenlignes omkostningsarter m.v. i de seneste år.

Regnskabsresultaterne fra 2014 og frem kan specificeres således:

2013

2014

2015

2016

2017

Omsætning

70.687

98.148

Salg korn

24.698

32.248

59.656

vareforbrug

-47.282

-18.210

eu-tilskud

0

0

22.177

regulering elafgift

2.078

Dækningsbidrag

23.405

79.938

Salg af bøger

2.635

5.576

27.333

37.824

59.656

Udgifter if. momsbog

0

-76.216

-51.808

Salgsomkostninger

-2.237

-1.310

maskinstation

-6.750

Lokaleomkostninger

-16.150

-13.178

traktordrift

-1.385

Administrationsomkostninger

-38.857

-31.581

ændring lager bøger

-1.739

0

0

Bildrift

-45.313

-17.531

annoncer

-1.104

Samlet omkostninger

-102.557

-63.600

el, vand og gas

-3.480

vedligehold bygninger

-5.025

RESULTAT før afskrivninger

-79.152

16.338

Skatter og forsikringer

-8.372

-8.233

-8.233

regnskabshonorar

-1.524

Af- og nedskrivninger

-16.189

16.338

skønnet telefon

-2.000

kontorartikler

-626

RESULTAT efter afskrivninger

-95.341

16.132

blade tidskrifter

-2.461

erhvervsmæssig kørsel

-3.700

-12.033

-12.651

samlede udg.

-38.166

-96.482

-72.692

RESULTAT

-10.833

-58.658

11.219

afskrivninger inventar

0

-8.877

-10.408

afskrivninger bygninger

-206

-206

Resultat efter afskrivn.

-10.833

-67.741

605

Der dyrkes korn på den 9 hektar store ejendom, og salgsindtægterne har svinget en del gennem alle disse år. Det kan skyldes såvel afgrøder som vejrlig med mere, men det kan også være manglende registrering af lagerbeholdninger.

Således synes salgsindtægterne i 2016 og 2017 at mangle sammenhæng med omkostningerne ifølge momsbogen i samme år, hvilket kan skyldes en manglende registrering af lager af salgsbeholdning, eller lager af gødning og såsæd.

Klageren har frem til 2014/2015 drevet både landbruget og en forlagsvirksomhed. Men resultaterne er sammenblandet i de indsendte regnskaber.

Først fra 2015 synes forlagsvirksomheden at være ophørt eller under slutafvikling, hvorfor der alene er markdrift af landbruget som primært resultat.

I de 2 første år 2015 og 2016 giver landbruget underskud også før afskrivninger, medens der i 2017 fremkommer et positivt resultat på kr. 11.219 kr. før afskrivninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der næppe kan vurderes at være sket en væsentlig ændring af driftsresultaterne, blot fordi et enkelt år eller to (2014) ender i positivt beløb før afskrivninger.

For det første fordi resultaterne skal vurderes efter driftsmæssige afskrivninger.

Desuden har man ikke overblik over typen af omkostninger, som fratrækkes i resultatet, idet alle poster blot er samlet i et beløb. Såfremt der er set bort fra nogle omkostningsarter i de seneste regnskaber (krympning af udgiftsposter) vil det ikke vise sig i opstillingen, idet alle omkostninger indeholdes i et samlet beløb.

Det er således vanskeligt at udtale sig om hvorvidt driftsresultaterne er retvisende og sammenlignelige.

[...]”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”[...]

Indkomstkorrektionerne er fortaget for 2011 til 2013, og udgangspunktet for SKATs afgørelse var, at klageren havde selvangivet resultater af erhvervsmæssig virksomhed i perioden fra 1995 til 2013, på nær i 1998, hvor der ikke er selvangivet resultat overhovedet.

I 2007 er der selvangivet et overskud af virksomhed, men alle øvrige år er der selvangivet underskud med et samlet resultat på omkring - 2 millioner kr.

Efter at SKAT gennemførte de påklagede indkomstkorrektioner har klageren selvangivet overskud i 2014 og i 2017, og resultatet for 2015 havde formentlig balanceret efter driftsmæssig afskrivninger, hvis klagerens ansøgning om eu-tilskud var blevet registeret, og ikke mislykkedes på grund af it­ problemer.

Modsat realiserede klageren i 2017 et betydeligt bedre høstudbytte end i de 2 foregående år, hvilken stigning i omsætningen, netop sikrer en mindre, positiv bundlinje.

Umiddelbart må man vel forholde sig til de selvangivne resultater, men i øvrigt søge mest mulig forklaring på de oplyste tal.

Imidlertid er de seneste års samling af omkostningerne i en post det modsatte af oplysende, men det sker formentlig for at begrænse udgifterne til regnskabsopgørelsen.

Imidlertid giver denne opgørelsesform ikke mulighed for at afgøre om alle berettigede omkostninger belaster resultatet.

Hvis man sammentæller udgiftsposterne i årene 2013, 2014 og 2015 svinger de samlede udgifter/omkostninger fra 149.839 kr. til 81.810 kr. og til 38.166 kr., hvor omkostningerne i 2016 og 2017 samlet angives til henholdsvis 96.482 kr. og 72.692 kr.

Virksomhedens omsætning svinger lige så meget i de nævnte år.

Man kan måske konkludere, at klagerens omsætning skal op i størrelsesordenen for 2017 for at kunne balancere resultatet. Som vist i 2017 kan det lade sig gøre, hvis afgrøderne lykkes når vejrforholdene er optimale, som klagerens regnskabskonsulent anfører. Imidlertid kan den valgte afgrøde kun vælges hvert andet år, ligesom vejrforholdene næppe er optimale hver gang afgrøden vælges.

Skattestyrelsen finder ikke sådan som oplysningerne foreligger, at landbruget vil kunne drives med vedvarende positive resultater, men derimod, at resultaterne vil svinge fra enkeltstående små overskud i gode år til underskud i andre år, ligesom driften grundet den forholdsvis lave intensitet i f.eks. 2015 og 2016 er meget følsom overfor udsving i omkostningerne.

[...]”

Skattestyrelsen har udtalt sig vedrørende Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

At SKATs afgørelse blev sendt til klager med B-post og først nåede frem efter årsopgørelsen blev dannet og var tilgængelig i klagers skattemappe medfører ikke, at afgørelsen er ugyldig.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke godkendes fradrag for underskud af landbrugsvirksomheden beliggende på [adresse1], [by1], jf. Statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a, idet Skattestyrelsen anser klagers deltidslandbrug drevet som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Virksomheden har siden 1995 haft underskud i 17 år og overskud i et enkelt år, 2007, på 62.601 kr. Det samlede underskud er 2.001.989 kr., hvorfra påklagede periode vedr. underskud på 261.019 kr. Det skal her tilføjes, at enkeltstående indkomstår med overskud ikke nødvendigvis medfører, at landbruget anses erhvervsmæssigt drevet. Der henvises her til SKM2009.110.

Der må antages en formodning om, at erhvervsmæssig drift svækkes jo flere år der er forløbet med underskud, uden klar tendens til forbedring. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter som giver indehaveren et økonomisk rygstød. Dette har været muligt idet klager sideløbende med virksomheden har haft pensionsindtægter.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klagers virksomhed skal ud skilles i henholdsvis landbrugsdrift, bogforlag og produktion af skydetag. Driftsgrene har ikke en sådan indbyrdes sammenhæng, at virksomheden med hensyn til erhvervsmæssig drift kan betragtes som en helhed.

Ud fra en konkret vurdering af klagers virksomhed er det Skattestyrelsen opfattelse, at den valgte driftsform for landbruget i de påklagede indkomstår ikke vil blive overskudsgivende, og at klager grundet personlig interesse har fortsat driften af virksomheden trods negative resultater. Som konsekvens af, at virksomheden ikke anses for drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår kan der ikke godkendes fradrag for underskud, ligesom klager ikke kan benytte kapitalafkastordningen jf. Virksomhedsskatteloven § 22 a. Klager indrømmes herefter fradragsret for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatter, jf. Personskatteloven § 4, stk. 2.
Skattestyrelsen tilslutter sig herefter Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sin helhed.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 85.189 kr. for indkomståret 2011 og på 80.718 kr. for indkomståret 2012 og på 95.112 kr. for indkomståret 2013. Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren kan anvende kapitalafkastordningen.

Klageren har endvidere anført, at SKAT ikke har overholdt gældende regler, som følge af at klageren modtog årsopgørelserne, før selve afgørelsen.

Klageren har til støtte for påstanden anført:

”[...]

Skat, [adresse2], [by3] ved [SKATs medarbejder], har skriftligt meddelt mig, at de har forhøjet min skattepligtige indkomst for årene 2011-2012-2013 med begrundelsen, at min landbrugsdrift ikke drives erhvervsmæssigt - skattemæssigt set. På mine vegne sendte min revisor gennem mange år, [person2], indehaver af [virksomhed2] ApS, [adresse3], [by2], straks en protest med forklaring om landbrugsregnskabet og driften. Dog modtog jeg umiddelbart derefter, før fristens udløb og mest lignende fastlagt rutine, en opstilling med betalingsfrister for restskat i de 3 omhandlede skatteår. Klage og kommentarer var åbenbart udelukket, - Skat har ikke overholdt gældende regler!

Skat har undladt hermed at reagere på vores indsendte protest og dømmer min landbrugsvirksomhed til at være ikke erhvervsmæssigt drevet. Men mit landbrug er drevet med rådgivning og hjælp fra Økologisk Landsforening efter nutidig praksis, og der har altid været ført skatteregnskab af en anerkendt revisor.

[SKATs medarbejder] fra skat tager alle mine erhvervs aktiviteter over et og hindrer mig hermed i at få dem opdelt. Jeg kan ikke anerkende dette tiltag og forventer at sagen igen tages op af Skat i [by3] inden den evt. går til Skatteankestyrelsen og evt. til Landsskatteretten. Jeg forventer også, at efterbetalingen til Skat, der skal startes d.1. februar 2015, udsættes til sagen er endeligt afgjort!

Mit skatteregnskab har altid været samlet under et, indeholdende mine forskellige erhvervs aktiviteter, Skat har tidligere ingen bemærkninger haft til dette.

Mine andre erhvervsaktiviteter er:

1. Landbrug
2. Produktion og salg af [x1].
3. [virksomhed1] med nyudgivet bog.

Se evt. [...dk]

Opdeling af skattefradrag. Skatteregnskaber 2011-2012-2013 har samlet alle indtægter og udgifter under landbrug, dette opdeles fremover:

2011. [x1] afskrivning af udviklings udgifter.

Landbrug kørselsgodtgørelse. Fradrag kr. 24.864

2012. [x1] ny kampagne. Kørselsgodtgørelse. Fradrag kr. 7.448

Landbrug kørselsgodtgørelse. Fradrag kr. 23.684

2013. [virksomhed1] kørselsgodtgørelse. Fradrag kr. 21.850

[virksomhed1] indtægt: kr. 20.555

[virksomhed1] udgift: kr. 31.940

Landbrug kørselsgodtgørelse. Fradrag kr. 23.463

2014. [virksomhed1] vil få et overskud.

[x1] ligger stille indtil bedre tider. Landbruget vil få overskud eller balancere.

Skats ændring af min skattepligtige indkomst for årene 2011-2012-2013 omhandler kun landbruget derfor må tallene ændres så [x1] og [virksomhed1] holdes udenfor.

Danmark har en særlig interesse i Økologisk landbrug og fra politisk hold opfordres der til denne landbrugsform. Men økologien er meget følsom i forhold til klimaet og udbyttet varierer fra år til år

pga. især ukrudtet, der kan nedsætte høstudbyttet betydeligt. 2014 var for mig et godt høstår, vi fik en kort frostperiode i januar, og den dræbte meget ukrudt, især agerkål. Agerkål er en stor synder i økologisk landbrug, nye frø spirer hver gang jorden behandles, men vinterfrost slår det spirede ihjel. 2015 bliver forhåbentlig ligeså god som 2014, og jeg har tillid til den ændrede dyrkning med efterårssåning, dette nævnes også i revisorens brev til skat dateret 25 nov.2014.

Hvis Skat bedømmer et variabelt høstudbytte til, at landbruget ikke er erhvervsmæssigt drevet, så tager de fejl, og de modarbejder de politiske intentioner for økologisk landbrug. Dette er også Økologisk Landsforenings holdning, og de udtaler, at mange økologiske landbrug, især de mindre, bliver nedgjort af skats urimelige holdninger.

Skat forårsager, helt imod landets holdninger til økologisk landbrug, at mange små landbrug dropper den økologiske drift.

[...]”

Klagerens revisor er i forbindelse med indsendelse af klagerens regnskaber for 2014-2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Vedhæftet sendes skatteopgørelserne for årene 2014 til 2017. Skatteopgørelserne er næsten lig med virksomhedens driftsregnskaber, da det er meget begrænset hvad afskrivninger der er på ejendommen. Det er en lille landbrugsvirksomhed med meget lidt inventar samt få bygninger, der kun bliver brugt til opbevaring af maskiner og beholdninger.

Der foreligger ikke et regnskab eller et budget for 2018. Da han har modtaget EU tilskud for 2018, kommer resultatet for 2018 til at ligne 2017 meget. Med et lille overskud. Det samme vil være gældende for årene fremover.

På grund af hans alder, bliver 76 i år, er virksomheden i fremtiden kun bestå af landbrugsdelen. Ved bedømmelsen af årene 2015 og 2016, skal der lige tages højde for at han ikke har fået udbetalt EU støtte. Den manglende udbetaling har han klaget over. Grunden til at han ikke har fået udbetalt støtten skyldes nogle edb problemer. Han har klaget over det, men der er pt. ikke kommet noget ud af det.

[...]”

Klagerens revisor er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse på vegne af klageren:

”[...]

Der er ingen forskydninger i lagerbeholdningerne. Alt korn m.m bliver hvert år solgt i efteråret. Og markerne bliver først tilsået i foråret. Så der er ingen lagerbeholdninger i landbrugsdelen. Grunden til at salgsindtægterne i 2017 er så høje, skyldes det valg af afgrøder i det år. 11017 er markerne været udlagt med hestebønner. Det er en afgrøde, der er meget risikobelagt. Når vejrforholdene er optimale, giver det et rigtigt godt udbytte og derved en god indtjening. Det var tilfældet i 2017. Desværre er det ikke mulig at udlægge markene hvert år med hestebønne, der skal et sædskifte til.

Grunden til at der ikke er givet et overskud i 2015, skyldes den ikke modtaget EU-støtte. Når han havde modtaget den, ville det havde været et overskud på ca. 10.000 kr. før afskrivninger. Grunden til at han ikke har modtaget EU-støtten for 2015 er. At han selv har lavet ansøgningen, som han har gjort i mange år, men ved indberetningen i 2015 modtog han ingen kvittering på indberetningen. Troede alt var i orden, men da EU-støtten ikke kom i december, fandt han ud af det havde været noget galt med indberetningen. På grund af den manglende indberetning i 2015, har han også mistet muligheden for at få tilskud i 2016. Når man taget det i betragtning, er det reelt givet overskud i 2015 og 2017. To ud af tre år.

I 2016 har det været store udgifter til vedligeholdelse af taget på hans lade. De udgifter er fratrukket som opsat vedligeholdelse, da han selv har bygget laden tilbage i 1991. Det er en af grundene til det store underskud i 2016 samt den manglende EU-støtte.

Der bliver også skrevet om, at der skal tages højde for de driftsmæssige afskrivninger. Det er meget begrænset hvad de driftsmæssige afskrivninger er. Det er en ladebygning fra 1991 som kun bliver brugt til opbevaring af maskiner. Derudover er det meget begrænset hvad han har af maskiner. Så ud fra det ville den driftsmæssige afskrivning ligge på et meget lavt niveau. Vores vurdering af de driftsmæssige afskrivninger ville være 4.000 kr. på ladebygningen og 4.000 kr. på maskinerne.

Når man taget højde for en modtagelse af EU-støtten hvert år på de ca. 22.000 kr. og de driftsmæssige afskrivningerne på samlet 8.000 kr., ville det havde være et lille overskud i 3 ud af de sidste 4 år.

[...]”

Klagerens revisor er fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”[...]

Mener der skal tages højde for ved bedømmelsen af om virksomheden er erhvervsmæssigt i skattemæssigt forstand at virksomheden tidligere har haft 3 forskellige grene og nu kun landbrug.

De tidligere grene var skydetagsproduktion, bogforlaget og landbrug. Alt er blevet drevet/kørt fra ejendommen på [adresse1].

Når man se på udgifterne i de år skattesagen drejer sig om 2011 til 2013, er det udgifterne til lokaleomkostninger, administration, kørselsgodtgørelse og afskrivninger på udvikling der giver det store underskud. Rigtig mange af de udgifter er forbundet med skydetagsproduktionen. Selve bogforlaget og landbruget har nok nogenlunde løbet rundt.

Det at man starter noget op og prøver at sætte noget i gang, som skydetagsproduktionen, mener jeg er helt ok skattemæssigt. Det er trods alt iværksætter og selvstændige der skaber arbejdspladserne i Danmark. At det så desværre ikke har giver det afkast, som [person1] havde håbet og regnet med, er svært at forudse. Nogle gange lykkes tingene og andre gange ikke. Men med det omfang og den seriøsitet skydetagsproduktionen har haft, mener jeg ikke det kan være i tvivl om at det har været erhvervsmæssige hensigter med det. Videreudvikling og salget af skydetagsproduktionen er 2013/2014 lagt på is. Derfor er udgifterne fra det tidspunkt også blevet reduceret kraftig. Og ikke som det lidt fremgår af sagsfremstillingen at udgifter er holdt ude.

Så fra 2015 er virksomheden stort set udelukkende en landbrugsejendom. Og når man indregner, de ikke modtagende EU tilskud for 2015 og 2016, har virksomheden givet overskud i 3 ud af 4 år siden 2014. Mener ikke det skal have en negativ indflydelse på bedømmelse om virksomheden drives erhvervsmæssigt, at det på grund af systemfejl ikke er modtaget EU-støtte. At indtægterne fra en landbrugsejendom er svingende, er der ikke noget usædvanlig i. Vind og vejr kan ikke forudses. Derfor mener jeg også, som årene 2011 til 2013, at årene efter 2013 også er erhvervsmæssigt drevet. At regnskabet fra 2015 ikke er lavet med samme opsplitning, som før, skyldes at det har været et revisorskifte i 2015. Og jeg, som den nye revisor, har syntes at det var penge at spare, ved at lave regnskabet mere enkelt. Om med de få indtægter og udgifter, mener jeg det er sundfornuft at lave regnskabet mere enkelt og derved billigere. Det er også nævnt, at afskrivningerne i den vores fremstilling af sagen, er lavt sat. Men som tidligere nævnt i fremstilling af sagen, er det meget begrænset, og gamle maskiner til en meget begrænset værdi, [person1] har. Driftsbygningerne bliver også kun brugt til opbevaring af maskinerne. Derfor er afskrivningerne i vores fremstilling af sagen og i budgettet sat så lavt. Men jeg mener det er driftsøkonomisk ok at de ikke bliver sat højere.

Der er også i sagsfremstillingen skrevet og det ikke er lagt budget for fremtiden. Som sagt tidligere, er indtjeningen ved landbrug svingende på grund af vind og vejr. Der er nu lavet et budget ud fra et normalt år. Budgettet er vedlagt.

Skatteankestyrelsen/landsskatteretten er velkommen til at komme på syn og skøn over ejendommen.

[...]”

Klageren er fremkommet med følgende supplerende bemærkninger i forbindelse med afslag på omkostningsgodtgørelse til syn og skøn:

”[...]

Mit ønske om Syn og Skøn på min landbrugsejendom skyldes, at der i denne skattesags meget lange forløb har været flere indikeringer fra Skat om, at mit landbrug ikke drives teknisk- landbrugsfagligt forsvarligt, hvilket jeg flere gange har afvist.

I Jeres brev af 28.05.2019 skrives der nu, at fra Skatteankestyrelsens side ikke stilles spørgsmålstegn ved dette, hvilket er en ændret holdning, og derfor frafalder jeg mit ønske om Syn og Skøn, men jeg fastholder Skat på, at denne sag kun handler om udsigten til overskud fremover. Her skal der tilføjes, at jeg stadig ønsker et møde med Landsskatteretten før en afgørelse.

Til oplysning skal I vide, at jeg som 58årig mistede mit trafikflyvecertifikat grundet hjerteproblemer og fik foretaget en bypassoperation. Herefter levede jeg af min pension, af landbrug, og fremstilling af skydetag og af bogforlag. Desværre har vi haft den over 10 år lange økonomiske krise, og den gav mig et dårligt salg.

I sagens kerne, om min virksomhed må have skiftende underskud, som det er forløbet gennem årene under denne økonomiske krise, er det for både min tidligere revisor, min nuværende og for selv helt klart, at det er indenfor Skats generelle holdninger, og begge revisorer har udtalt, at Skat aldrig har været uenige med dem forhold som mine, virksomhedens størrelse taget i betragtning.

Som det må være Skatteankestyrelsen bekendt, har jeg sammen med min revisor udarbejdet et budget for fremtidige skatteregnskaber, og hvis vejr og plantesygdomme arter sig, vil indtjeningen være positiv. At jeg havde underskud i 2018 skyldes alene tørken. Små landbrug er især følsomme overfor udslag. Min indtjening beror nu på pension, kornavl, EU støtte og økostøtte.

Mine tidligere forretninger, udover landbruget, vil i fremtiden ikke påvirke regnskabet negativt. IT fejl hos Naturerhverv har yderligere har været årsag til manglende udbetaling af EU og økostøtte i 3 år, og denne fejl er efter flere år endnu ikke afklaret. Bortfaldet af Økostøtte kunne igen først genoprettes efter 1 år. Denne manglende indtjening har i de pågældende år givet underskud i landbrugsregnskabet.

Skat har gennem årene undladt at betale mig returskat- og moms, hvilket strider mod loven. Min skattesag er ikke afgjort ved retten, - derfor er jeg stadig uskyldig. Mange tidligere opfordringer til Skat har ikke givet svar eller afklaring.

Jeg opfordrer [Skatteankenævnet] til at afklare disse forhold.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed
Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af, at klageren modtog nye årsopgørelser inden selve afgørelsen blev modtaget. Retten har lagt vægt på, at fristen for at komme med indsigelser til SKATs afgørelse var den 26. november 2014. Klagerens revisor fremsendte den 25. november 2014 en mail med indsigelser til SKAT, som SKAT indarbejdede i afgørelsen dateret den 1. december 2014. At afgørelsen, som følge af fremsendelse med B-post, først nåede frem efter årsopgørelsen blev dannet og var tilgængelig i skattemappen, ændrer ikke herpå.

Erhvervsmæssig virksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten bemærker, at det efter praksis kan godkendes at opdele landbrugsdriften i flere driftsgrene. Der henvises til Vestre Landsretsdom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280. Denne afgørelse er fortsat udtryk for gældende praksis, der henvises for eksempel til landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1997.789.

Retten finder, at klagerens landbrug skal udskilles i henholdsvis landbrugsdrift, bogforlag og produktion af skydetag. Retten finder ikke, at disse driftsgrene har en sådan indbyrdes sammenhæng, at landbrugsvirksomheden med hensyn til erhvervsmæssig drift kan betragtes som en helhed.

Retten finder dermed ikke, at resultatet af bogforlaget og skydetaget kan indregnes i opgørelsen af landbrugets resultat. Retten anser herefter bogforlaget og skydetaget som to særskilte driftsgrene. Da bogforlaget og skydetaget ikke er omfattet af den særlige ligningspraksis for landbrug, gælder det, at bogforlaget og skydetaget, hver især over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om bogforlaget og skydetaget havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Det er rettens opfattelse, at bogforlaget var i en opstartsfase i det påklagede år 2013. Retten finder dog, at bogforlaget primært udspringer af klagerens personlige interesse i lokalhistorie og flyvning, som har givet sig til udtryk gennem udgivelse af bogen ”Mennesker omkring den gamle flyveplads i [by2] 1946-1969”. Retten har lagt vægt på, at der ikke er udgivet andre bøger end den klageren selv har skrevet, ligesom bogforlaget efterfølgende er lukket ned fra 2016. På trods af at bogforlaget har givet et mindre overskud i årene 2014-2015, finder retten ikke at bogforlaget er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Det resterende varelager udgør en værdi af 8.500 kr., mens resultatet af bogforlaget i perioden 2013-2015 samlet udgjorde et underskud på 17.099 kr. Virksomheden vil således ikke på sigt kunne dække underskuddet, og samtidig levne plads til en rimelig driftsherreløn, til klageren for at have skrevet bogen.

Retten finder endvidere at aktiviteten vedrørende skydetaget ikke kan betragtes som erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende. En virksomhed kan have et så beskedent omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises til Højesterets dom af 27. oktober 2004, gengivet i SKM2004.455.HR. I de påklagede år 2011-2013 udgjorde aktivitetens omsætning 0 kr. Med henvisning hertil må klagerens virksomhed vedrørende skydetag anses for, at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Uanset om driften måtte være drevet teknisk-landbrugsfagligt sædvanligt og forsvarligt, finder Landsskatteretten, at klagerens landbrugsvirksomhed ud fra en konkret vurdering ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i de påklagede indkomstår 2011 – 2013.

Der er henset til, at selvom resultatet af bogforlaget og skydetaget ikke medregnes i landbrugsvirksomheden, giver virksomheden kun overskud før afskrivninger i 2014 og 2017. Efter driftsøkonomiske afskrivninger, opgjort af klagerens repræsentant, giver virksomheden kun et mindre overskud i 2017.

I regnskabet for 2010, udgør anskaffelsessummen af driftsbygningen i alt 942.756 kr., og med en afskrivning på 4.000 kr. om året svarer det til en afskrivningsprocent på 0,4 %, hvor bygningen først er endelig afskrevet om ca. 235 år. Retten finder, at afskrivningerne er sat uforholdsmæssigt lavt, når der henses til, at bygningen er opført af klageren selv og er bygget af almindelige byggematerialer. En afskrivningsperiode på omkring 235 år vurderes derfor at være for lang.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 30. juni 2005, offentliggjort i SKM2005.327.ØLR, at Statens Jordbrugsøkonomiske Institut/Fødevareøkonomisk Institut benytter en afskrivningssats på 4 % for bygninger og 15 % for inventar. I sagen oplyser skønsmanden, at det ikke muligt at give et eksakt skøn over, hvor meget mindre de driftsmæssige afskrivningssatser bør være for små bedrifter, men udtaler at med hhv. 2 % og 5 % er man sandsynligvis i underkanten af det, der driftsøkonomisk kan forsvares.

Landsskatteretten finder, at selvom driftsbygningen ikke anvendes til dyrehold, kan det ikke forsvares at der afskrives med mindre end 2 %, da bygningen stadig undergår slitage som følge af almindelig brug og ælde. Virksomhedens resultat efter afskrivninger vil derfor også være negative i alle årene efter de påklagede år.

Selvom der tages hensyn til de manglende udbetalinger af EU-støtte i 2015 og 2016, vil landbrugsvirksomhedens resultater fortsat være negative efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Da landbruget, bogforlaget og produktion af skydetag ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens samlede virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Kapitalafkastordningen
Kapitalafkastordningen kan kun anvendes i det omfang en fysisk person anses som selvstændig erhvervsdrivende. Idet klagerens virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig, kan kapitalafkastordningen ikke anvendes, jf. virksomhedsskatteloven § 22a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Fradrag ejendomsskatter
Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus ved tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Det følger af Landsskatterettens kendelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.460.LSR.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.