Kendelse af 01-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har registreret en enkeltmandsvirksomhed den 1. december 1991, og virksomheden blev registreret under branchekode ”Dyrkning af korn”. Virksomheden bliver drevet fra landbrugsejendommen beliggende på [adresse1], [...], [by1], som udgør et samlet areal på 6,8 ha. Klageren har siden opstarten af virksomheden beskæftiget sig med forskellige former for landbrugsaktiviteter. I de påklagede år har klageren drevet virksomhed med planteavl samt en fårebesætning på omkring 14 moderfår med opdræt.

Ifølge SKATs oplysninger er der selvangivet følgende resultater af selvstændig virksomhed i indkomstårene 1998-2013:

Ifølge klagerens regnskaber kan virksomhedens resultater for indkomstårene 2011-2014 specificeres således, kr.:

Ifølge besætningsoversigten i klagerens regnskaber kan besætningen fra 2011-2013 specificeres således, stk.:

Det er af klagerens repræsentant oplyst, at klageren i 2014 har solgt hele besætningen således, at der i 2014 ikke er en besætning i virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 40.868 kr. for indkomståret 2011, på 39.323 kr. for indkomståret 2012 og på 15.743 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har godkendt fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskat på 1.436 kr. for indkomståret 2011, på 1.356 kr. for indkomståret 2012 og på 1.453 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I højesteretsdom af 15. april 1994 stadfæstes, at underskud kan fratrækkes efter den mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug på betingelse af, at ejendommen bedømmes ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok anses for sædvanlig, forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.

Videre fremgår det, at der dog ikke kan godkendes fradrag, såfremt at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Du kan med henvisning til denne dom, og det forhold at du har haft underskud i en længere årrække samt med henvisning til statsskattelovens § 6 a, ikke fratrækkes underskud vedr. din virksomhed.

2.1. De faktiske forhold

I forbindelse med modtaget indsigelse fra revisor, har vi undersøgt et yderligere antal år med resultat af virksomhed, som ser således ud:

2.2. Din revisors og dine bemærkninger

Din revisors bemærkninger:

Skat har i ovennævnte skrivelse forslået, at der ikke godkendes fradrag for underskud fra deltidslandbrug 2011 – 2013. SKAT har begrundet forslaget med, at virksomheden fra 2008 – 2013 ikke har selvangivet et overskud.

I henholdt til højesteretspraksis på området, skal der godkendes fradrag for underskud, såfremt landbruget er drevet landbrugsfagligt korrekt og der er udsigt til, at driften af landbruget, selv efter en længere årrække med underskud, kan give et resultat på min. 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. (Den særlige ligningspraksis for landbrug).

[person2] har igennem årene haft forskellige formere for landbrugsaktiviteter på ejendommen.

Til at begynde med var der bl.a. produktion af fede kreaturer – denne blev opgivet, da resultaterne ikke stod mål med indsatsen

Så var der produktion af smågrise ud fra en stambesætning på 40 søer – denne produktion blev opgivet på grund af forringe økonomi – høje priser på fragt og falden priser på smågrise.

Halvdelen af søerne blev sat ud og man startede en produktion af slagtesvin, på baggrund af egen producerede smågrise. Produktionen blev opgivet på grund af forringet økonomi. Notering på slagtesvin har i de sidste 10 år været meget lav, mens omkostningerne har været stigende. Dårligt bytteforhold.

Får, [person2] har haft en stambesætning på ca. 40 moder dyr af racen Texel. Texel anses blandt kender for det ultimative kød får. Da [person2] startede op som producent, var den ønskede slagtevægt på et lam 30 kg. Dagens forbruger efterspørger væsentlig mindre lammekøller, hvorfor vægten i dag på slagtelam, skal være maks. 20 kg.

[person2] har på den baggrund, ikke kun opnå den ønskede økonomi, hvorfor produktionen er opgivet. [person2] har stået med det valg, enten at sælge hele besætningen til slagteriget, kg. prisen for fårekød er ca. 3 kr. kg., eller forsøge at afhænde dem som levende dyr – formeringsbesætning. Det er lykkes [person2] at sælge dem som levende dyr til ca. 1.000 kr. stykket.

Ejendommen skal fremover benyttes til ren planteavl.

[person2] har, som det kan ses, altid forsøgt at optimere produktionen, for at opnå det bedste afkast fra ejendommen. Der er ikke tale om, at man igennem åren har holdt fast i en bestemt produktionsfor ud fra en privat interesse – tværtimod har man altid taget konsekvenserne, hvis det har vist sig at den valgte produktionsform er urentabel.

Praksis på området viser, at der skal gives tid, når der er sket ændring fra en produktionsform til en anden. Det er vores helt klare opfattelse, at produktionen fremover vil give overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Vi forventer at den nye produktion vil give et dækningsbidrag på et sted mellem 20 og 30.000 kr., hvilket skulle give et overskud efter driftsøkonomiske afskrivning på 5 – 10.000 kr.

SKAT har ikke stillet spørgsmål til om driften er drevet landbrugsfagligt korrekt. Så frem det ønskes, er SKAT velkommen til at besigtige ejendommen, der kan også fremsendes billede materiale sammen med en nærmere beskrivelse af hvordan ejendommen drives. Efter vores opfattelse drives ejendommen landbrugsmæssigt korrekt.

Henset til, at den nu valgte driftsform har udsigt til at give et overskud, er vi af den opfattelse at SKAT jf. praksis på området, skal godkende de selvangivende underskud. Alternativt givet en advarsel om, at såfremt resultatet ikke forbedres vil virksomheden blive anset for ikke erhvervsmæssigt drevet, som der tidligere har været en praksis for at gøre.

Dine bemærkninger:

Du har via din mand ringet til Skat den 25. september og givet din version af driften gennem en lang årrække.

Der er foretaget avl med stambesætning siden 1958, hvor der gennem årene er solgt mange dyr, herunder til udlandet og deltaget i en lang række udstillinger med blandt andet mange kåringer som resultater, og du har selv været dommer.

Der har været gode tider, men stædighed har gjort, at du har holdt fast på trods af dårlige økonomiske tider. Den dårlige økonomi har været drøftet med revisor, og det er nu besluttet, at sælge alle dyrene. Det er lykkedes at sælge de 21 dyr samlet.

Næste år vil jorden blive udlejet, og der vil således ikke være selvstændig erhvervsmæssig aktiviteter fra 1. januar 2015.

Du gav udtryk for, at det var forståeligt, at Skat kiggede på dine skatteforhold.

2.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a – fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Højesteretsdom af 15. april 1994.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er Skats opfattelse, at der senest ved udgangen af 2010 var åbenbart, at driften ikke ville blive overskudsgivende eller give et resultat omkring nul, hvorefter der ikke er fradrag for underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og højesteretsdom af 15. april 1994. Der er ved afgørelsen lagt vægt på det lange åremål, hvor bedriften har været underskudsgivende.

(...)”

SKAT har i udtalelsen af 19. januar 2015 bemærket følgende:

”(...)

Skat har ikke tidligere set regnskab 2014 og budget 2015.

Ad regnskab 2014:

Forsikringsudgifter er faldet fra 6.718 kr. i 2013 til 2.543 kr. i 2014 og biludgifter er faldet fra 1.719

kr. i 2013 til 0 kr. i 2014.

Der er indikationer af, at regnskabet er krympet i 2014 ved, at alle udgifter ikke er medregnet.

Alle udgifter skal medregnes, jf. TfS 1996, 301 (VLR)

Driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger anslås at udgøre 2-4 % af bygningernes anskaffelsessum, som er 315.523 kr. TfS 205.636 (bør være over 2 %) SKM2005.327 omtaler, at der må regnes med 4 % driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger og 15 % på driftsmidler, hvor saldoværdien er 17.077 kr.

Når disse forhold indregnes vil driftsresultatet efter driftsmæssige afskrivninger blive negativt for

2014 og ikke som revisor angiver positivt med 502 kr.

Det bemærkes, at indtægterne/omsætningen i 2013 er 52.721 kr. og i 2014 52.264 kr. Det vil sige anslået uændret aktivitetsniveau.

Ad budget 2015:

Virksomheden overgår fra aktiv virksomhed til passiv virksomhed med virkning fra 2015. Det forhold, at virksomheden ophører med selvstændig aktiv virksomhed til udleje (selvstændig passiv virksomhed) ændrer ikke på det forhold, at resultaterne for 2011, 2012 og 2013 (og 2014) ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Der lægges vægt på, at den aktive landbrugsvirksomhed i alle årene 2002-2013 (og 2014) har givet underskud med skiftende driftsmæssige aktiviteter, og at den passive (ikke selvstændig aktive) virksomhed er en ny driftsgren for 2015, som heller ikke har sammenhæng med den tidligere driftsgren/ aktivitet og er dermed ikke en tilpasning men en omlægning af driften.

Østre Landsret siger i dom af 30. juni 2005, at det er uden betydning, at driften omlægges, og dermed kommer til at give overskud. I årene efter det aktuelle år udlejes driftsbygningerne, men idet denne udlejning intet har med det aktuelle års landbrugsdrift at gøre, skal der ses isoleret på det aktuelle år. Sagen er stadfæstet i Højesteret den 16. januar 2001 - SKM 2007.59 HR.

Klageren anses ikke for at være omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug. Sagen indstilles stadfæstet for 2011, 2012 og 2013.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 40.868 kr. for indkomståret 2011, på 39.323 kr. for indkomståret 2012 og på 15.743 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”(...)

Påstand

SKAT skal anerkende, at [person2] driver erhvervsmæssig virksomhed, i henhold til den særlige ligningspraksis der findes for deltidslandbrug, hvorfor indkomsten fra deltidslandbruget skal ansættes som selvangivet.

Indkomstændringer.

Faktiske forhold

Ejendommen søvej 1 er vurderet som landbrugsejendom og pålagt landbrugspligt.

[person2] har igennem årene haft forskellige former for landbrugsaktiviteter på ejendommen.

Til at begynde med var der produktion af fede kreaturer – denne blev opgivet, da resultaterne ikke stod mål med indsatsen.

Så var der produktion af smågrise ud fra en stambesætning på 40 søer. Denne produktion blev opgivet på grund af forringe økonomi – høje priser på fragt og falden priser på smågrise.

Halvdelen af søerne blev sat ud og man startede en produktion af slagtesvin, på baggrund af egen producerede smågrise. Produktionen blev opgivet på grund af forringet økonomi. Notering på slagtesvin har i de sidste 10 år været meget lav, mens omkostningerne har været stigende. Dårligt bytteforhold.

Får, [person2] har haft en stambesætning på ca. 40 moder dyr af racen Texel. Texel anses blandt kender for det ultimative kød får. Da [person2] startede op som producent, var den ønskede slagtevægt på et lam 30 kg. Dagens forbruger efterspørger væsentlig mindre lammekøller, hvorfor vægten i dag på slagtelam, skal være maks. 20 kg.

[person2] har på den baggrund, ikke kun opnå den ønskede økonomi, hvorfor produktionen er opgivet. [person2] har stået med det valg, enten at sælge hele besætningen til slagteriet, kg. prisen for fårekød er ca. 3 kr. kg., eller forsøge at afhænde dem som levende dyr - formeringsbesætning. Det er lykkes [person2], at sælge dem som levende dyr til ca. 1.000 kr. stykket.

[person2] har herefter ændret virksomheden til en udlejningsvirksomhed og udlejet jorden og en driftsbygning.

(kopi af forpagtningskontrakt og budget for 2015 er vedlagt)

SKAT har som begrundelse for, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, henvist til, at virksomheden skal være rentabel. Der henvise i den forbindelse til SKM2012.674 Rejsebureauvirksomhed – ikke erhvervsmæssig.

Vi skal gøre opmærksom på, at denne afgørelse ikke, bygger på den specielle ligningsmæssig praksis for deltidslandbrug, som der jf. TfS 1993,62 og TfS 2006,524, skal benyttes ved vurderingen af om et deltidslandbrug er erhvervsmæssigt drevet.

Afgørelsen kan derfor ikke anses for at være analog med herværende sag, vi skal derfor anmode retten om at se bort fra denne afgørelse. Afgørelsen bære mere præg af, at der er sket en omfordeling af det omhandlede rejsebureaus resultat, i det man har valgt, at ansætte familiemedlemmer i nogle vellønnede job, hvorved afgørelsen mere beskæftiger sig med rette indkomstbære end deltidslandbrug.

Det fremgår af kendelsen side 5 nederst, at der ikke vil være selvstændig erhvervsmæssig aktiviteter fra den 1. januar 2015. Dette må bero på en misforståelse, da det hele tiden har været planen, at ejendommen skal drives som en erhvervsmæssig med bortforpagtning af jord og driftsbygning, når besætningen var afstået i løbet af 2014 – enten til slagteri eller som levende dyr.

SKAT har endvidere opremset de skattemæssige resultater for virksomheden siden 1998. Vi skal gøre opmærksom på, at et skattemæssigt resultat ikke kan benyttes ved vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis. Skal vurderes ud fra om virksomheden kan give et resultat på 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger jf. højesteretspraksis. Endvidere er resultaterne ikke sammenlignelige, da der er tale om forskellige produktioner i gennem åren.

[person2] har, som det kan ses, altid forsøgt at optimere produktionen, for at opnå det bedste afkast fra ejendommen. Der er ikke tale om, at man igennem åren har holdt fast i en bestemt produktionsform ud fra en privat interesse – tværtimod har man altid taget konsekvenserne, hvis det har vist sig, at den valgte produktionsform er urentabel.

Praksis på området viser, at der skal gives tid, når der er sket ændring fra en produktionsform til en anden. Det er vores helt klare opfattelse, at produktionen fremover vil give overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Vi har udarbejdet et regnskab for 2014 som er vedlagt, til dette skal der knyttes følgende kommentarer.

Udgifter planteavl er maskinstations udgifter til at pløje, så, sprøjte og høste.

[person2] har ikke selv udført noget markarbejdet.

Afskrivninger, der er ikke medtaget afskrivninger på driftsmidler. Vi har herved henset til, at disse ikke benyttes erhvervsmæssigt, da jorden passes af maskinstationen og dyreholdet medføre ikke behov for maskinkraft. Der er automatisk udmugningsanlæg i stalden og maskinstationen køre gødningen ud i forbindelse med pløjningen. Dette samme gør sig gældende i 2011 – 2013.

Afskrivning bygning der er tale om skattemæssige afskrivninger.

Driftsøkonomiske afskrivninger vil være mindre eftersom der i henhold til årsregnskabsloven § 43 skal tages hensyn til en scrapværdi. Dette vil altandet lige medføre at afskrivningerne vil være mindre en skattemæssige afskrivninger.

Vi skal derudover henvise til Landsskatterettens kendelse 13-0166859 af 4. februar 2014.

(...)”

Repræsentanten har i sine bemærkninger af 23. oktober 2017 til SKATs udtalelse anført følgende:

”(...)

SKAT giver udtryk for at regnskabet for 2014 er krympet. Dette er ikke tilfældet.

Faldet i forsikringsudgifter skyldes bl.a. følgende forhold.

Grunden til at der ikke er taget fradrag for ovenstående forsikringer skyldes det forhold, at de ikke vedrøre driften for 2014. Der er ingen dyrehold på ejendommen og derfor ingen erhvervsmæssig benyttelse af bygningern, og jorden er bortforpagtet. Vi mener derfor ikke, at der kan tages fradrag i henhold til statsskattelovens § 6 a stk. 1., eftersom de ikke vedrøre indkomst erhvervelsen.

Kørsel, som sagt så er driften omlagt og efter det vi har fået oplyst, så har der ikke været nogen erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med den nye driftsform.

Som det ses, så er der i 2014, heller ikke udgifter til velfærdskontrol – den blev foretaget i efteråret 2013. Som følge af, at der ikke er noget dyrehold på ejendommen er der ingen kontrol i 2014. Disel i forbindelse med 2013 regnskabet oplyste kunden, at der ikke var nogen beholdning pr. 31/12 2013, hvorfor der ikke er overført noget til 2014. Resten af udgifterne ligger inden for det normale udsving af den type af virksomhed.

Der er altså ikke tale om, at regnskabet er krympet, kun at det er tilpasset den nye driftsform uden dyrehold.

Driftsøkonomiske afskrivninger.

Driftsøkonomiske afskrivninger opgøres i henhold til Årsregnskabslovens § 43.

Dvs. at aktivet skal afskrives over brugstiden og under hensyn til aktives forventet restværdi (scrapværdi) Det giver derfor ingen mening at fremføre, at driftsøkonomiske afskrivninger udgør 4 % og 15 %. Dette er i direkte modstrid med årsregnskabsloven som forudsætter, at afskrivninger opgørs aktiv for aktiv. Hvilket er baggrunden for, at der i en Årsrapport er et anlægskartoteks, som viser afskrivninger, levetid og restværdi for hvert enkelt aktiv. Det er utopi at forslå, at f.eks. en traktor efter 6,5 år ikke har en værdi.

Som følge af at dyreholdet er afviklet, er der ikke beregnes afskrivning på driftsmidler.

Driftsbygning er udlejet, hvorfor vi har beregnet skattemæssige afskrivninger med 2 %. Driftsbygningen er jf. OIS opført i 1968 og 1970, så med en levetid pt. på over 40 år, anser vi faktisk 2 % i driftsøkonomiske afskrivninger for at være i overkanten, i det bygningerne i det 50 tyvende år, vil have en scrapværdi som skal påvirke afskrivnings %. Hvis SKAT ikke er enige heri, bør de anmode om, at der afholdes syn og skøn med det formål, at opgøre de driftsøkonomiske afskrivninger. Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på LSR 12.09.2017 j.nr. 15-1123453 hvoraf det fremgår, at det er driftsøkonomiske principper der skal ligges til grund ved vurdering af afskrivningerne.

Med hensyn til omlægning i driften kan vi bl.a. henvise til LSR 13-5734643

Aktiv/passiv virksomhed.

Flere forskellige steder i skattelovgivningen fremgår følgende passus ”

Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. ” Det er dermed anerkendt i skatteretten, at bortforpagtning af landbrug er at sidestille med aktiv (landbrugs)virksomhed.

[adresse1] er vurderet som landbrugsejendom.

SKAT fremføre at sagen ikke skal afgøres i henhold til den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug i henhold til TfS 1994.364 H, selvom SKAT i bemærkningerne til budget 2015 fremføre ”at den aktive landbrugsvirksomhed”. SKAT har desværre ikke argumenteret for, hvorfor de mener, at sagen ikke er omfattet af ligningspraksissen. Men det virker lidt mærkværdigt, at en landbrugsejendom (jf. ejendomsvurderingen) med landbrugsdrift, ikke skal vurderes i henhold til den særlige ligningspraksis. ”

Landskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Ud fra klagerens egen forklaring og oplysningerne i øvrigt må virksomheden anses for at have ændret karakter i 2014, hvor klageren ophørte med have dyrehold, og klageren omlagde driften til udlejningsvirksomhed. I 2014 har klageren således afviklet dyreholdet og derfor ikke medtaget udgifter eller driftsøkonomiske afskrivninger for så vidt angår driften heraf. Ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, kan der derfor ikke lægges vægt på årene efter 2013, hvor virksomheden havde en anden karakter end i de påklagede år 2011-2013.

I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at landbrugsvirksomheden konstant har udvist underskud fra 2001 til 2013. I overensstemmelse med klagerens regnskaber for 2011, 2012 og 2013 lægges det til grund, at resultatet af driften har udvist underskud før driftsmæssige afskrivninger. Det bemærkes, at der ikke indgår driftsmæssige bygningsafskrivninger i landbrugsvirksomhedens resultat, hvilket efter fast praksis skal indgå i resultatopgørelsen. Resultatet i landbrugsvirksomheden ville derfor være dårligere efter driftsmæssige afskrivninger.

På det foreliggende grundlag er det derfor Landsskatterettens vurdering, at driften af landbrugsvirksomheden i de påklagede indkomstår ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed. Dette er henset til, at driften har været underskudsgivende før renter i alle årene 2001 til 2013 og klageren efter indkomståret 2013 har omlagt driften.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.