Kendelse af 25-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed i 2012 med 164.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1] fra adressen [adresse1], [by1] Virksomheden blev stiftet den 1. november 2004 og var i 2012 registreret med branchekode 107120 - fremstilling af friske bageriprodukter. Klageren var stifter og eneejer af virksomheden og havde i det pågældende indkomstår ingen ansatte.

Klageren var i 2012 enlig og boede i Sverige.

Af virksomhedens årsrapport for 2011 fremgår, at virksomhedens resultat for perioden udgjorde 62.898 kr.:

Det fremgår af revisors erklæring i regnskabet, at ”Virksomhedens bogføring er sket på grundlag af de os forelagte bilag samt meddelte oplysninger. Bankudskrifter m.m. har trods forespørgsel ikke været til vor rådighed. Vi må således tage forbehold for, om årsregnskabet indeholder alle relevante oplysninger, relateret til virksomheden.”

Af virksomhedens årsrapport for 2012 fremgår, at virksomhedens resultat for perioden udgjorde 42.768 kr.:

SKAT har udtaget klageren til kontrol som led i Projekt Fælles Myndighedsindsatsog har gennemgået regnskabsmaterialet og konstateret, at der ikke er udarbejdet daglige kasseafstemninger eller kasserapporter og har på den baggrund opgjort klagerens privatforbrug i 2011 og 2012.

SKAT har maskinelt opgjort klagerens privatforbrug til 109.038 kr. i 2011 og -79.739 kr. i 2012:

Det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn udgjorde ifølge Danmarks Statistik 201.419 kr. i 2012.

Ifølge Svensk Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en ”ensamstående utan barn” 207.010 SEK i 2012.

Klagerens repræsentant har opgjort klagerens privatforbrug til 109.426,10 kr. 2012:

Klageren har overfor SKAT oplyst at have haft en månedlig huslejeindtægt på 5.000 SEK (2.000 SEK + 3.000 SEK) i hele 2012, svarende til en årlig huslejeindtægt på 60.000 SEK og anført, at indtægten skal medregnes i klagerens privatforbrug.

Som dokumentation for huslejeindtægterne har klageren fremlagt en erklæring fra lejer 1, hvoraf fremgår, at han sammen med sin ægtefælle og datter siden maj 2011 har boet til leje hos klageren og betalt 3.000 SEK pr. måned.Erklæringen er underskrevet af lejeren den 7. marts 2014

Endvidere er fremlagt erklæring fra lejer 2, hvoraf fremgår, at lejer 2 har boet til leje hos klageren siden juni 2008 og betalt 2.000 SEK pr. måned.Erklæringen er underskrevet af lejeren den 7. marts 2014.

Af udskrift fra ”Skatteverket” fremgår, at lejer 2 har været tilmeldt klagerens adresse i det svenske folkeregister siden den 10. juni 2010.

Ifølge kontoudskrifter fra [finans1], er der ikke foretaget indsættelser af beløb på hverken 2.000 SEK eller 3.000 SEK på klagerens konto i perioden fra den 1. januar 2011 - 31. december 2012

På baggrund af det af klageren oprindeligt oplyste privatforbrug på 126.600 kr., og det af SKAT beregnede negative privatforbrug på -79.739 kr., har SKAT ved forslag af 8. september 2014 foreslået at forhøje klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 164.000 kr. ekskl. moms. Klagerens privatforbrug i 2012 udgjorde efter forhøjelsen 125.261 kr.:

SKAT modtog ikke bemærkninger til forslaget fra klageren og fremsendte herefter afgørelse af 7. oktober 2014 i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med klagesagens behandling, har klagerens repræsentant subsidiært anført, at SKATs forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed medfører, at klageren i så fald ikke er begrænset skattepligtig i Danmark, og derfor er berettiget til et personfradrag jf. grænsegængerreglerne. Som dokumentation er fremlagt årsopgørelse nr. 2 for 2012 og faktura vedrørende klagerens huslejebetaling. Det fremgår heraf, at klageren for marts måned 2014 betalte en husleje på 5.608 SEK og herudover 113 SEK for kabeltv.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 164.000 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har til støtte for forhøjelsen anført følgende:

”...

SKAT har tilsidesat din virksomheds regnskaber, da virksomheden ikke har ført kassekladde og der er ikke foretaget jævnlige effektive kasseafstemninger.

På den baggrund har SKAT skønnet et overskud af virksomhed på baggrund af de oplysninger vi er i besiddelse af om dine indkomst- og formueforhold.

Derfor forhøjes din indkomstår for 2012 med 164.000 kr. eksklusiv moms. Det medfører, at dit privatforbrug for 2012 bliver på ca. 125.000 kr., hvilket SKAT anser for at være realistisk. Du har oplyst om, at du har privatforbrugsudgifter på 126.600 kr. om året.

SKAT anser dog dine oplysninger om privatforbrugsudgifter på 126.600 kr. om året for at være meget lavt sat. I din opgørelse er der ikke medtaget udgifter til f.eks. beklædning, tv og tandlæge. Derudover er der kun medtaget befordringsudgifter på 400 kr. om måneden, hvilket SKAT anser for urealistisk lavt, når du bor i Sverige og arbejder i Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at det yderligere privatforbrug stammer fra omsætning, der er udeholdt af virksomhedens regnskaber.

...”

SKAT har i høringssvar af 30. januar 2015 anført følgende:

”...

Vedrørende SEK/DK:

Det oplyses i klagen, at SKAT har lagt til grund, at skatteyderens privatforbrug var opgjort i danske kroner, men det er reelt svenske kroner.

Det er korrekt, at SKAT har lagt til grund, at der var tale om danske kroner, da skatteyder ikke har oplyst, at der var tale om svenske kroner. Det skal oplyses, at SKAT har anset et privatforbrug på 126.600 kr. som meget lavt, da visse udgifter ikke var medtaget i skatteyders beregning, jf. punkt 1.4 i SKATs afgørelse, hvorfor et privatforbrug på 109.426 kr. anses som yderligere lavt sat.

Vedrørende lejeindtægt fra Sverige:

Det oplyses, at skatteyder har modtaget 60.000 svenske kroner i huslejeindtægt i Sverige, hvilket der ikke skal beregnes moms af.

SKAT har tilsidesat oplysningerne om huslejeindtægten, da vi ikke har modtaget dokumentation i form indsættelser på bankkonto eller dokumentation for, at huslejeindtægterne er selvangivet i Sverige. Derfor betragtes hele forhøjelsen som omsætning, der er udeholdt af virksomhedens regnskaber, og SKAT mener derfor ikke at momstilsvaret skal nedsættes på den baggrund.

Subsidiær påstand:

Det oplyses, at såfremt skatteyderens beregninger ikke kan godkendes, har skatteyderen ret til personfradrag, jf. grænsegængerreglerne, og skal ikke anses som begrænset skattepligtig, da over 75 % af skatteyderens indtægter er oparbejdet i Danmark.

SKAT er enig i, at skatteyderen har et til personfradrag, jf. grænsegængerreglerne, og skal ikke anses som begrænset skattepligtig, såfremt 75 % af skatteyderens indtægter er oparbejdet i Danmark.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af skatteansættelsen med 13.740 kr. subsidiært, at klagerens skatteansættelse beregnes efter grænsegængerreglerne.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”...

Primær påstand

Skatteansættelsen

Skatteyder har oplyst privatforbruget i SEK, men SKAT har beregnet forhøjelsen i DKR.

Momsen udgør 3.434 kr. af beløbet på i alt 17.174 kr. Se vedlagt regneark og privatforbrugsopgørelse, bilag nr. 2 og 3.

Skatteansættelsen bedes nedsat med 13.740 kr. idet SKAT har opgjort privatforbruget forkert.

Endvidere bedes skatteansættelsen ændret, således at der ikke beregnes moms på udlejningsindtægten fra Sverige. Skatteyder har modtaget 60.000 SEK i lejeindtægt i forbindelse med udlejning af ejendom i Sverige.

...

Subsidiær påstand

Såfremt ovenstående påstande ikke kan godkendes bedes skatteyders skatteberegning medregne personfradrag for indtægt fra Danmark idet 75 % af skatteyders indtægt er oparbejdet i Danmark, der henvises til grænsegængerreglerne.

Fakta

Skatteyder driver erhvervsmæssig virksomhed" [virksomhed1] v/ [person1]. Virksomheden er et bageri beliggende på [adresse2] i [by1].

SKAT har i forbindelse med kontrol og gennemgang af virksomhedens regnskab indkaldt yderligere materiale.

Skatteyder har i den forbindelse sendt opgørelse over sine privatforbrugsposter til SKAT. SKAT har taget udgangspunkt i beløbene og forhøjet skatteyders skatteansættelse for 2012.

SKAT har dog ikke taget hensyn til at skatteyder modtager lejeindtægter i forbindelse med udlejning af ejendom i Sverige, uagtet dette er anført på det privatforbrugsskema skatteyder har udfyldt og sendt til SKAT.

Gennemgangen af skatteyders materiale resulterede i, at SKAT tilsidesætter skatteyders regnskabsgrundlag og en forhøjelse af skatteansættelsen med 164.000 kr. samt forhøjelse af moms med 41.000 kr. Det vil sige, i alt på 205.000 kr.

Påstande

SKAT har i forbindelse med forhøjelse af skatteyders skatteansættelse for 2012, ikke taget hensyn til følgende:

Ad valutakurs

Skatteyder har på opfordring udfyldt og returneret privatforbrugsskema til SKAT. Skatteyder bor i Sverige, hvorfor husleje, forbrug samt husholdningsudgifter er i SEK og ikke DKR. Ved beregning af privatforbruget skal der tages hensyn til dette. Således er der en difference i den privatforbrugsopgørelse SKAT har udarbejdet og den kursregulerede opgørelse, se venligst vedlagt bilag nr. 2.

Ad udlejning i Sverige

Skatteyder har modtaget 5.000 SEK hver måned jf. lejekontrakter- men SKAT har valgt ikke medregne lejeindtægten i privatforbrugsberegningen. Beløbet udgør 60.000 SEK = 51.373 DKR.

Der skal ikke beregnes moms af udlejningsindtægterne hvorfor moms bedes nedsat med 10.274 kr. (moms af 51.373 DKR = 10.274) Skatteyder har modtaget beløbene kontant, hvorfor der ikke er indsendt dokumentation for dette via bankkontoudtog.

Subsidiær påstand

Grænsegængerreglerne

Det er ubestridt at skatteyder har arbejdet i Danmark og boet i Sverige hele året i 2012. SKAT forhøjer skatteyders indkomst skønsmæssigt hvorfor 75 % af skatteyders indtægt ligger i Danmark. Derfor har skatteyder ret til et personfradrag jf. grænsegænge1Teglerne og skal ikke anses for begrænset.

...”

I supplerende bemærkninger af 19. februar 2015 har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Vedrørende SEK/DK

Vores påstand går på at skatteyder bor i Sverige, og at han har oplyst sit privatforbrug i SEK.

SKAT bemærker at skatteyders privatforbrug er lavt sat i forvejen såfremt der tages hensyn til valutaforskel bliver det endnu lavere?

Vi er derfor uforstående overfor SKATs kommentar vedrørende privatforbruget. SKAT har ikke taget stilling til vores påstand.

Vedrørende udlejning i Sverige

Skatteyder har ved indsendelse af lejekontrakter dokumenteret indtægt på 5.000 SEK hver måned. SKAT har valgt ikke medregne lejeindtægten i privatforbrugsberegningen. Skatteyder har dokumenteret og sandsynliggjort at han har indtægt ved udlejning hvorfor beløbet skal medgå ved opgørelse af skatteyders privatforbrug.

Vi fastholder de oprindelige påstande vedrørende moms.

Grænsegængerreglerne

Vi er enige i SKATs betragtninger vedrørende grænsegængerreglerne såfremt skatteyder opfylder 75 % reglen.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten ansættes efter et skøn. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1, ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1.

Af bogføringslovens § 8 fremgår, at alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Endvidere skal enhver registrering jf. bogføringslovens § 9, stk. 1 dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har opfyldt kravene til bogføring i virksomheden. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at være foretaget effektive, daglige kasseafstemninger og løbende bogføring i virksomheden.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til at udgøre -79.739 kr. i 2012. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand kan have et rimeligt forbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed.

Ved fastsættelsen af klagerens privatforbrug på 125.26 kr., har SKAT taget udgangspunkt i det af klageren oplyste privatforbrug på 126.600 kr. samt det beregnede negative privatforbrug på -79.739 kr. og på denne baggrund forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 164.000. kr.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at SKATs privatforbrugsopgørelse er fejlbehæftet, hvorfor den lægges til grund for afgørelsen.

Retten har lagt vægt på, at de fremlagte erklæringer fra lejerne ikke er støttet af transaktionsspor og lejekontrakter, og klageren derfor ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort at have haft en huslejeindtægt på 60.000 SEK. Retten bemærker, at der desuden ikke foreligger dokumentation for, at klageren har selvangivet huslejeindtægten i Sverige.

Det forhold, at klageren har oplyst, at privatforbruget rettelig udgjorde 109.426,10 kr. kan ikke føre til et andet resultat, idet klagerens repræsentants opgørelse af klagerens privatforbrug ikke er støttet af dokumentation for udgifternes størrelse. Retten bemærker, at der af de fremsendte kontoudtog for 2012 ikke fremgår hævninger vedrørende klagerens betaling af egen husleje, indkøb, betaling af telefonregning m.v., hvorfor det ud fra sagens materiale ikke er muligt at fastlægge klagerens forbrug.

Det bemærkes desuden, at et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand som klagerens i indkomståret 2012 udgjorde 207.010 SEK i henhold til den svenske statistikdatabase og 201.419 DKK i henhold til Danmarks Statistik. Klagerens skønsmæssigt ansatte privatforbrug ligger således betydeligt under et gennemsnit privatforbrug. Henset hertil samt til, at en konkret opgørelse over det faktiske forbrug ikke er mulig, anses der ikke at være grundlag for en nedsættelse af det udøvede skøn.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed.

Grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5A og 5D.

Det følger af kildeskattelovens § 5A, at en skatteyder, som er begrænset skattepligtig til Danmark, under visse betingelser kan vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne.

Af skatteforvaltningslovens § 30 fremgår, at skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig kan ændre valg af oplysninger afgivet til told- og skattemyndighederne i det omfang, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Klageren har selvangivet et overskud af selvstændig virksomhed på 42.768 kr. i 2012. SKAT har i afgørelse af 7. oktober skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 164.000 kr., hvorefter klagerens overskud af virksomhed udgør 206.768 kr. i 2012.

Klagerens repræsentant har, i forbindelse med klagesagen, den 8. januar 2015 anført, at klageren, i det tilfælde, at SKATs skønsmæssige forhøjelse stadfæstes, ikke skal anses som begrænset skattepligtig.

SKAT har i høringssvar af 30. januar 2015 anerkendt, at klageren er berettiget til at blive beskattet efter grænsegængerreglerne.

Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til at vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne.

Spørgsmålet er herefter, om betingelserne i kildeskattelovens § 5A er opfyldt.

Det er en betingelse for at blive beskattet efter grænsegængerreglerne, at indkomsten hidrører fra personligt arbejde eller er oppebåret fra erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet, og at denne kvalificerende indkomst udgør mindst 75 pct. af skatteyderens samlede indkomst.

Klageren har i 2012 været bosiddende i Sverige, men har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark og har efter SKATs skønsmæssige forhøjelse oppebåret et overskud af virksomhed på 206.768 kr.

Landsskatteretten finder jf. ovenfor ikke, at klageren har godtgjort at have haft en huslejeindtægt i Sverige og finder derfor, at hele klagerens indtægt er oppebåret i Danmark.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren i indkomståret 2012 kan blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens § 5a.