Kendelse af 20-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Der klages over, at SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 – 2010 vedrørende ikke selvangivet fradrag for tab på lagerbeskattede investeringsbeviser i [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S.

SKAT har afslået at genoptage skatteansættelsen for 2009 og 2010

ekstraordinært.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren anskaffede i 2006 og 2007 investeringsbeviser i [virksomhed2] i [virksomhed1] A/S for i alt 229.914 kr.

[virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S er børsnoterede investeringsselskaber, som har regnskabsår fra 1. juli – 30. juni (bagudforskudt indkomstår). Formueplejeselskaberne er ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love, jf. § 2, nr. 1, overgået til at være investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det betyder, at gevinst og tab på investeringsbeviser for investorerne skal opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. I ændringslovens § 10, stk. 9 og 10 er der indsat overgangsregler. Gevinst og tab skulle for investorerne fremover medregnes i kapitalindkomsten.

SKAT udstedte den 1. oktober 2009 et styresignal vedrørende overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009. Styresignalet er offentliggjort som SKM2009.595 SKAT. I styresignalet er der bl.a. redegjort for tidspunktet for investors overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, beskatning af gevinst og tab for investor oparbejdet indtil overgangen til lagerbeskatning og beskatning af gevinst og tab for investor efter overgangen til lagerbeskatning.

På [virksomhed1] A/S´s hjemmeside havde formueplejeselskabet lagt en vejledning til selvangivelsen for 2009 (og de efterfølgende år) for ejere af investeringsbeviser, som blev omfattet af de nye regler. Af vejledningen fremgår, hvordan gevinst/tab efter lagerprincippet skal opgøres. Endvidere fremgår, at gevinst/tab skal anføres på selvangivelsens rubrik 38. Vejledningen omfattede endvidere bl.a. investeringsbeviser i [virksomhed2] A/S.

Som følge af finanskrisen faldt kursværdien af investeringsbeviserne i 2009. Forskellen mellem værdien primo og ultimo af klagerens investeringsbeviser i [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S udgjorde i indkomståret 2009 ifølge klagerens oplysninger -232.552 kr.

Den 5. marts 2010 blev der lagt i årsopgørelse for 2009 i klagerens skattemappe, der viser en skattepligtig indkomst i form af renteindtægter på 7.702 kr. og en skat til betaling på 0 kr.

Klageren selvangav i 2009 ikke tabet på -232.552 kr. i felt 38 på selvangivelsen og oplyste ikke SKAT om tabet.

I 2010 steg værdien af investeringsbeviserne igen, og det medførte ifølge klagerens oplysninger en gevinst på 21.293 kr., som klageren ikke selvangav. På årsopgørelsen for 2010 var der ikke medtaget gevinst på lagerbeskattede investeringsbeviser. Årsopgørelsen for 2010 er lagt i klagerens skattemappe den 11. marts 2011. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst i form af renteindtægter på 2.285 kr. og en skat til betaling på 0 kr. Af de indberettede oplysninger for 2010 fremgår i felt 38 en gevinst på 23.662 kr. vedrørende investeringsbeviser. Beløbet er ikke automatisk blevet overført til selvangivelsen.

Med virkning fra og med indkomståret 2010 indførte SKAT et Værdipapirsystem. Værdipapirsystemet omfatter noterede aktier og omsættelige investeringsbeviser. Systemet var tænkt som et hjælpeværktøj for skatteyderen. I samme år gjorde SKAT det lovpligtigt for banker m.v. at indberette købs- og salgssummer til systemet. Skatteyderen kunne selv indberette køb foretaget i et tidligere år til systemet, således at systemet fremover blev i stand til at beregne gevinst/tab, der kunne overføres til selvangivelsen. Det var frivilligt om skatteyderen ville gøre brug af systemet. Systemet kunne først i indkomståret 2013 håndtere investeringsbeviser i selskaber med forskudt indkomstår.

I 2014 blev SKAT opmærksom på, at oplysningerne i Værdipapirsystemet var mangelfulde, og at det havde ført til, at der i et ukendt omfang var blevet overført fejlagtige beløb til årsopgørelserne for 2010 og frem. SKAT udstedte derfor i SKM2014.302 og SKM2014.647 genoptagelsescirkulærer, hvori SKAT suspenderede fristen for at bede om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 og frem.

Den 2. maj 2014 bad klagerens revisor SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for 2013 vedrørende gevinst på klagerens lagerbeskattede investeringsbeviser, idet han mente, at gevinsten i 2013 ikke var 74.016 kr., men 51.111 kr. SKAT gav afslag på at genoptage skatteansættelsen for 2013, idet det er SKATs opfattelse, at gevinsten i 2013 er 74.016 kr. svarende til forskellen mellem værdien ultimo og primo.

Den 9. oktober 2014 bad klagerens repræsentant SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for 2009 – 2013. Det fremgår af anmodningen, at klageren først er blevet opmærksom på, at investeringsbeviserne er overgået til lagerbeskatning, da klageren modtog sin årsopgørelse for 2013.

Repræsentanten bad om, at der blev selvangivet følgende beløb i rubrik 38 på selvangivelsen vedrørende gevinst/tab på lagerbeskattede investeringsbeviser:

Den 24. november 2014 forhøjede SKAT klagerens indkomst i 2011 og 2012 med hhv. 9.150 kr. og 32.181 kr.

Landsskatteretten traf den 16. september 2014 afgørelse i en sag vedrørende anvendelsen af hhv. skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 7 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 på lagerbeskattede værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Selskabet, som var klager i sagen havde selvangivet gevinst/tab efter realisationsprincippet. Sagen var en klage over SKATs afgørelse af 13. juni 2013 vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008. SKAT genoptog skatteansættelsen for indkomståret 2009, idet indkomståret 2009 kunne genoptages inden for den ordinære fristregel i skatteforvaltningslovens § 26. Som indgangsværdi i 2009, som var det første år, som SKAT genoptog, anvendte SKAT ultimoværdien i indkomståret 2008. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2014.860.LSR. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 13-0211701.

Landsskatteretten traf den 9. december 2014 afgørelse i en sag vedrørende anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, på lagerebeskattede finansielle kontrakter. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 13-0565823. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2015.124 LSR. Sagen var en klage over SKATs afgørelse af 18. juli 2013. Klageren, et selskab, som fejlagtigt havde medregnet gevinst og tab på finansielle kontrakter efter realisationsprincippet, anmodede den 30. april 2013 SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008 – 2011. SKAT gav afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008. SKAT imødekom anmodningen om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 – 2011. Som indgangsværdi i 2009 anvendte SKAT markedsværdien på de ikke afsluttede finansielle kontrakter pr. 31. december 2008. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

I en afgørelse, der er offentliggjort som SKM2016.562 LSR, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 og 2009 vedrørende lagerbeskattede finansielle kontrakter. Landsskatteretten fandt, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, ikke fandt anvendelse.

Landsskatteretten traf den 20. februar 2017 afgørelse i 4 sager vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 vedrørende ikke selvangivet tab på lagerbeskattede investeringsbeviser i [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 4. Landsskatteretten fandt endvidere, at indkomståret 2009 ikke er omfattet af SKATs styresignaler offentliggjort som SKM2014.302 SKAT og SKM2014.647 SKAT. 2 af de 4 afgørelser er offentliggjort som SKM2017.372 LSR og SKM2017.373 LSR.

SKATs afgørelse

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på lagerbeskattede papirer, hvilket i givet fald ville sætte de almindelige fristregler i skatteforvaltningsloven ud af kraft, idet en ændring af skatteansættelsen i et indkomstår inden for de ordinære frister ville udløse en ændring af skatteansættelsen for et andet indkomstår, hvilket i realiteten vil sige tilbage til anskaffelsesåret.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, der svarer til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, finder heller ikke anvendelse på lagerbeskattede investeringsbeviser. Der henvises til en Landsskatterettens afgørelse i sag nr. 13-0211701. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at værdiændringer vedrørende lagerbeskattede investeringsbeviser ikke er omfattet af hverken skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 2 eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvor der nægtes ekstraordinær genoptagelse på grund af glemt fradrag.

Som skatteyder er man selv forpligtet til at holde sig ajour med lovændringer, der kan være relevante for ens skatteansættelse.

Når en skatteyder ejer værdipapirer, er skatteyderen forpligtet til hvert år at selvangive tab og gevinster. Det har skatteyderen altid skullet gøre. Banken har årligt indberettet kursværdien af investeringsbeviserne i [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, men banken har ikke oplyst SKAT om gevinst/tab. Den opgørelse skal skatteyderen selv foretage.

Fra og med 2010 har SKAT fået et værdipapirsystem. Værdipapirsystemet er et hjælpeværktøj for skatteyderen, og når det er fuldstændigt ajourført, så vi det hvert år kunne bregne gevinst og tab, der kan overføres til selvangivelsen. Det er frivilligt for skatteyderen, om skatteyderen vil bruge systemet, og systemet fratager ikke skatteyderen for pligten til at tjekke årsopgørelsen og sørge for, at der er sket korrekt beskatning efter gældende skatteregler.

I 2013 kunne værdipapirsystemet automatisk overføre gevinst/tab vedrørende lagerbeskattede investeringsbeviser.

De fremsendte bemærkninger fra Folketinget m.m. kan ikke føre til noget andet resultat, ligesom en eventuel overholdelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ingen betydning har, når der er tale om glemte fradrag, idet skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke finder anvendelse på glemte fradrag.

SKAT har derfor ikke genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2009. SKAT har ikke genoptaget skatteansættelsen for 2010, fordi der er indtrådt forældelse og SKAT finder ikke, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage skatteansættelsen for 2009 og 2010 ekstraordinært.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 er en direkte følge af SKATs afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen for 2013. På årsopgørelsen for 2013 er det medtaget gevinst på klagerens lagerbeskattede investeringsbeviser i [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er derfor opfyldt.

Herudover foreligger der efter klagerens opfattelse særlige omstændigheder, der begrunder, at skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er tale om aktier, der på købstidspunktet var omfattet af reglerne om realisationsbeskatning, og klageren blev i forbindelse med købet orienteret om, at værdipapirerne skulle realisationsbeskattes.

Folketinget vedtog efterfølgende en lov, der ændrede status for de pågældende aktier, således at de overgik fra at være realisationsbeskattet til at blive beskattet efter lagerprincippet. Da de pågældende aktier ikke har været navnenoteret, er der ikke modtaget oplysninger fra Formuepleje eller andre om denne ændrede skattemæssige behandling. Der er tale om ganske særlige omstændigheder, når beskatningsmetoden for en given post aktier ændres uden, at der er tale om en generel ændring af den normale realisationsbeskatning for privatpersoner.

Der er tale om en privatperson, som har foretaget investeringer for opsparede midler. Klageren har som privatperson ikke haft indsigt i beskatningsreglerne for investering i værdipapirer udover den information, der er modtaget på købstidspunktet. Da der har været forventning om en realisationsbeskatning, har der ikke fra skatteborgerens side været behov for løbende professionel rådgivning om beskatningen, idet der jo netop ikke i perioden er skat realisation af de pågældende aktier.

Konsekvensen af at nægte genoptagelse vil være, at klageren vil blive beskattet af en fiktiv gevinst, idet der sker beskatning på trods af, at klageren faktisk har realiseret et tab.

Beskatning af sådanne fiktive gevinster har tidligere været et tema i Folketingets lovgivningsarbejder:

Under Folketingets møde nr. 20 tirsdag den 24. november 2009 vedrørende lovforslag L55 blev der fra flere taleres side givet udtryk for, at der ikke bør kunne ske beskatning af en gevinst man ikke har haft.

På samme måde har Skatteministeren i et svar til Folketingets Skatteudvalg den 3. marts 2010 tilkendegivet, at det ikke vil være rimeligt, at der sker beskatning af en gevinst man ikke har haft, og at tabene derfor bør kunne fratrækkes i fremtidige gevinster på selv samme aktier.

Ved fremsættelse af L84 den 24. november 2010 fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, idet første henvendelse om ændring af skatteansættelsen blev fremsendt den 2. maj 2014.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, er ligeledes opfyldt, idet der netop ønskes gennemført en korrekt lagerbeskatning for alle indkomstår på basis af primo og ultimo værdier for det enkelte indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, fremgår, at hvis en ansættelse efter stk. 1 eller 2 (ordinær ansættelse) vedrører opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27 er en videreførelse af § 35 i den tidligere skattestyrelseslov.

Følgende fremgår blandt andet af forarbejderne til bestemmelsen i den dagældende 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven:

“...

Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...) Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...) Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen (...) Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. (.).”

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og § 27, stk. 4 er ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 ændret med virkning fra og med indkomståret 2017. Af forarbejderne (L 183) til ændringslovens § 6, nr. 2 – 5, fremgår:

” 2. I § 26, stk. 7, indsættes efter ”ultimo for dette indkomstår”: ”, jf. dog 2. pkt.”

3. I § 26, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2.”

4. I § 27, stk. 4, indsættes efter ”ultimo for dette indkomstår”: ”, jf. dog 2. pkt.”

5. I § 27, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1.” ”

Af § 9, stk. 7 i L 183 fremgår, at:

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. pkt., og § 27, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 2 og 3, finder tillige anvendelse for indkomståret 2017, selv om det tidligste indkomstår inden for fristen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27 ikke er indkomståret 2017, men et tidligere indkomstår.

Af de generelle bemærkninger til L 183 fremgår:

”2.3. Genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer

Landsskatteretten har i to afgørelser fastslået, at lagerbeskattede værdipapirer ikke er omfattet af de særlige genoptagelsesregler for balanceposter. Genoptagelse kan derfor i dag resultere i, at der kan ske dobbeltbeskatning henholdsvis dobbeltfradrag, ligesom det var tilfældet for balanceposterne før indførelsen af den særlige balancepostregel i 2004.

Det foreslås derfor, at reglerne for genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v. ændres, således at reglerne fremover svarer til de regler, som gælder for såkaldte balanceposter (hensættelser, varelagre m.v.).”

Af beskrivelsen af gældende ret fremgår:

”Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 indeholder de generelle fristregler for gennemførelse af skatteansættelser, som sker på foranledning af enten SKAT eller den skattepligtige.

Fristreglerne er udtryk for en afvejning af på den ene side hensynet til, at der opnås det materielt korrekte resultat, og på den anden side det ofte modsatrettede hensyn til, at den skattepligtige og myndighederne skal kunne indrette sig efter, at en skatteansættelse ikke ændres efter længere tid.

SKAT kan efter reglerne om ordinær genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en skatteansættelse. Tilsvarende skal en skattepligtig, som ønsker en skatteansættelse ændret, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmode om genoptagelse af ansættelsen.

Efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse kan en skatteansættelse alene foretages eller ændres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

For de såkaldte balanceposter (hensættelser, opgørelse af varelagre m.v.) gælder der en særlig fristregel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, der skal sikre, at genoptagelse ikke fører til dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag.

Ifølge bestemmelserne kan en ansættelse vedrørende opgørelsen af en balancepost alene foretages eller ændres primo indkomståret, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår. På den måde betinges korrektion af balanceposter af, at indkomstårets balancepost ultimo er den samme som det følgende års primopost. Hvis betingelsen ikke er opfyldt, kan der ikke foretages ændringer af ansættelsen vedrørende opgørelsen af balanceposten primo i det indkomstår, der ligger umiddelbart inden for ansættelsesfristerne.

Reglen har således til formål at tage højde for de særlige problemer, som samspillet mellem reglerne om regulering af balanceposter og frist- og forældelsesreglerne giver anledning til.

Landsskatteretten har i sagerne SKM2015. 124. LSR og SKM2014. 860. LSR fastslået, at den særlige regel for balanceposter i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, efter bestemmelsens forarbejder ikke omfatter lagerbeskattede værdipapirer.

En foretagelse eller ændring af en skatteansættelse for lagerbeskattede værdipapirer skal således ske efter de almindelige regler om lagerbeskatning, hvorefter gevinst eller tab på et værdipapir opgøres som forskellen mellem værdipapirets værdi ved indkomstårets udløb og værdipapirets værdi ved indkomstårets begyndelse i de indkomstår, som genoptages, jf. bl.a. kursgevinstlovens § 33 og aktieavancebeskatningslovens § 23. Som følge heraf kan der ved en foretagelse eller ændring af en skatteansættelse ske et brud på den systematik, som ellers gør sig gældende ved en lagerbeskatning - nemlig at indkomstårets værdi primo svarer til det foregående indkomstårs værdi ultimo. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor lignende opgørelsesmetoder finder anvendelse, f.eks. matematisk kursopskrivning.

Denne fremgangsmåde ved genoptagelse af skatteansættelser for bl.a. lagerbeskattede værdipapirer kan resultere i, at der kan ske dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag, på samme måde som det var tilfældet for balanceposterne før indførelsen af balancepostreglen, jf. i øvrigt bemærkningerne til Lovforslag nr. 235, 2003-2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A. spalte 8158 ff...”

Af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, fremgår, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Landsskatteretten lægger til grund, at der alene er klaget over SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i 2009 og 2010, og at der derfor ikke er klaget over SKATs ansættelse for indkomstårene 2011 – 2013, herunder afslaget på at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2013.

Klageren har i medfør af SKM2014.302 SKAT og SKM2014.647 SKAT ret til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2010 genoptaget ekstraordinært. Da en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 vil medføre en forhøjelse af skatteansættelsen i forhold til det selvangivne, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren kun ønsker sin skatteansættelse for indkomståret 2010 genoptaget, hvis klageren kan få sin skatteansættelse for indkomståret 2009 genoptaget ekstraordinært.

Landsskatteretten har i fem afgørelser, der er offentliggjort som SKM2014.860 LSR, SKM 2015.124 LSR, SKM2016.562 LSR, SKM2017.372 LSR og SKM2017.373 LSR fastslået, at lagerbeskattede værdipapirer og lagerbeskattede finansielle kontrakter ikke er omfattet af reglerne i skatteforvaltningslovens dagældende § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, om balanceposter, at reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1 og 2, ikke finder anvendelse, og at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke finder anvendelse på et ikke selvangivet tab på lagerbeskattede investeringsbeviser.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, hvorvidt der i omhandlede sag foreligger særlige omstændigheder, som ikke var til stede i de ovenfor nævnte afgørelser, og som begrunder, at klageren har ret til at få sin skatteansættelse for 2009 genoptaget ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er ikke godtgjort, at SKAT har begået en ansvarspådragende fejl, eller at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der er åbenbart urimelig. Årsopgørelserne for 2009 og 2010 svarer til det selvangivne. Passivitet fra SKAT begrunder ikke ret til ekstraordinær genoptagelse.

Det er skatteyderens ansvar at selvangive korrekt, og kan skatteyderen ikke finde ud af reglerne, er skatteyderen henvist til at søge sagkyndig rådgivning. Det forhold, at klageren i 2013 er blevet beskattet af en værdistigning på sine lagerbeskattede værdipapirer skyldes, at værdien fra primo til ultimo i året er steget.

Det er ikke en særlig omstændighed, der begrunder ret til ekstraordinær genoptagelse, at klageren på grund af ukendskab til skattereglerne ikke i 2009 selvangav et tab på sine lagerbeskattede investeringsbeviser. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder efter bestemmelsens forarbejder ikke anvendelse på glemte fradrag, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.