Kendelse af 24-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skattepligtig rejsegodtgørelse

148.200 kr.

68.701 kr.

148.200 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og ejer af vognmandsfirmaet [virksomhed1] ApS. Der er ikke andre ansatte i selskabet.

For indkomståret 2013 modtog klageren A-indkomst fra selskabet på 145.317 kr. og skattefri rejsegodtgørelse på 148.200 kr. Den skattefrie godtgørelse blev udbetalt med en sats på 650 kr. pr. døgn. Klagerens revisor har oplyst, at satsen på 650 kr. er beregnet som logi med 195 kr. pr. døgn og kost med 495 kr. pr. døgn.

Der er fremlagt kørselsrapporter for [virksomhed1] ApS fra [virksomhed2] for indkomståret 2013. Af kørselsrapporterne fremgår blandt andet, hvilken bil der blev benyttet, dato, kilometerstand ved start og slut, hvilke byer der er kørt fra og til, men ikke de konkrete adresser, og hvad formålet med kørslen har været.

Klagerens revisor har den 29. september 2014 sendt følgende brev til SKAT og vedlagt en opgørelse af rejsedage og –timer i indkomståret 2013:

”Jeg sender vedlagt opgørelse over kørsel for 2013 som viser, at der vil kunne udbetales kr. 79.499 i skattefri rejsegodtgørelse for 2013. Der skal således ske beskatning af yderligere A-indkomst for 2013 på kr. 68.701(148.200-79.499).

Opgørelsen er lavet med udgangspunkt i kørselsrapporterne. Færgetider og bropassager er indregnet i henhold til opgørelser modtaget fra [virksomhed2], se vedhæftede. Desuden er tillagt anslået transporttid til og fra færge/bro.

Der er enkelte kørselstidspunkter der ikke har kunnet verificeres. Disse er markeret med gult.

(...)”

Revisoren har sammen med brevet endvidere fremlagt en opgørelse over [virksomhed3] færgeoverfart og en opgørelse over Brobizz i forbindelse med Øresundsbroen.

Af revisorens opgørelse fremgår det blandt andet, at revisoren har beregnet kostgodtgørelse for 4.193 timer a 18,96 kr. pr. time, svarende til 79.499 kr.

SKAT har oplyst, at følgende oplysninger om klagerens løn og udbetalte skattefrie godtgørelser for indkomståret 2013 fremgår af klagerens lønsedler:

Måned 2013

Løn/A-indkomst

Skattefrie

godtg/dag/beløb

Skattefrie godtgørelser i alt

Udbetalt til [...]

Januar

14.434 kr.

17x650

11.050 kr.

22.000

Februar

7.753 kr.

23x650

14.950 kr.

22.000

Marts

10.960 kr.

20x650

13.000 kr.

22.000

April

15.591 kr.

16x650

10.400 kr.

22.000

Maj

8.642 kr.

22x650

14.300 kr.

22.000

Juni

12.117 kr.

19x650

12.350 kr.

22.000

Juli

10.960 kr.

20x650

13.000 kr.

22.000

August

14.434 kr.

17x650

11.050 kr.

22.000

September

12.117 kr.

19x650

12.350 kr.

22.000

Oktober

14.434 kr.

17x650

11.050 kr.

22.000

November

7.046 kr.

24x650

15.600 kr.

22.000

December

17.909 kr.

14x650

9.100 kr.

22.000

228 døgn

148.200 kr.

Ved den påklagede afgørelse har SKAT truffet afgørelse om, at den udbetalte rejsegodtgørelse for indkomståret 2013 er skattepligtigt. For indkomståret 2012 har SKAT truffet afgørelse om, at den udbetalte logigodtgørelse og den del af kostgodtgørelse, der overstiger standardsatsen er skattepligtigt.

SKAT har godkendt et ligningsmæssigt rejsefradrag med maksimalbeløbet på 25.000 kr. for indkomståret 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har blandt andet truffet afgørelse om, at den udbetalte rejsegodtgørelse for indkomståret 2013 på i alt 148.200 kr. er skattepligtigt. SKAT har givet klageren et ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2013 på i alt 25.000 kr.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Rejsegodtgørelse – yderligere A-indkomst i år 2013

Du har i år 2013 fejlagtigt fået udbetalt skattefri kost og logi godtgørelse. Udbetalingen kan ikke godkendes som skattefri, men betragtes i stedet som almindelig skattepligtig A-indkomst.

Der henvises til nedenstående begrundelse.

Din A-indkomst for år 2013 forhøjes med.

148.200 kr.

Kost og logi – ligningsmæssigt fradrag i år 2013

Du kan få ligningsmæssigt rejsefradrag for udgifter til kost, som du har haft på dine rejser i år 2013. Det er den samme sats, som gælder, hvis din arbejdsgiver refunderer dine udgifter skattefrit. Der godkendes for år 2013 det maksimale fradrag.

Der henvises til nedenstående begrundelse.

I 2013 er satsen for kost 455 kr. og det samlede fradrag kan højst være 25.000 kr.

Reglerne står i ligningslovens § 9 A, og SKAT-meddelelsen SKM2011.252.

-25.000 kr.

(...)

Som det fremgår under pkt. 1.1 har du fejlagtigt i år 2012 fået udbetalt skattefri logi-sats med 195 kr. pr. døgn eller i alt (212 døgn a 195 kr.) 41.340 kr. fra din arbejdsgiver.

Denne udbetaling kan ikke godkendes som skattefri, men betragtes i stedet som almindelig A-indkomst, hvorfor din A-indkomst for år 2012 forhøjes med +41.340 kr.

Vedrørende udbetaling af kost-satsen for år 2012 har du skattefrit modtaget (495-455) 40 kr. for meget pr. døgn eller i alt (212 døgn a 40 kr.) 8.480 kr. fra din arbejdsgiver.

Denne fejlagtige udbetaling kan ikke godkendes som skattefri, men betragtes i stedet som almindelig A-indkomst, hvorfor din A-indkomst for år 2012 forhøjes med +8.480 kr.

Den samledes A-indkomst for år 2012 forhøjes med i alt (41.340+8.480) 49.840 kr.

2. A-indkomst, skattefrie godtgørelser og ligningsmæssigt rejsefradrag for år 2013:
2.1 De faktiske forhold

Du har i år 2013 modtaget en A-indkomst fra dit selskab [virksomhed1] ApS på 145.317 kr. og modtaget skattefri rejsegodtgørelse med 148.200 kr.

SKAT har gennemgået udbetaling af skattefrie godtgørelser for år 2013 hos selskabet [virksomhed1] ApS, og det er konstateret, at der udbetalt skattefrie godtgørelser med 650 kr. pr. døgn (195 kr. til logi og 495 kr. til kost), som ikke er udbetalt i overensstemmelse med gældende regler.

Der er vedrørende år 2013 konstateret følgende forhold vedrørende dit selskab/din arbejdsgivers udbetaling af skattefrie godtgørelser:

Din arbejdsgiver anses ikke at have ført den fornødne kontrol med de foretagne udbetalinger.
Der er fejlagtigt udbetalt skattefrit 195 kr. pr. døgn til logi. Det fremgår af reglerne i ligningslovens § 9 og § 9A samt SKM2011.252, at lønmodtagere som i deres hverv medvirker til transport af varer eller person (lastbilchauffører) ikke kan få logi-satsen udbetalt skattefrit.
Der er vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelser til kost og småfornødenheder anvendt en sats på 495 kr. pr. døgn, men den gældende sats for år 2013 udgør 455 kr. pr. døgn jf. SKM2011.252.
De modtagne kørselsrapporter for år 2013 indeholder ikke start/sluttidspunkt for rejse – se evt. § 1 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000.
Din arbejdsgiver anses i et vist omfang, at have gjort brug af ”modregningsforbuddet”, idet du har fået udbetalt en fast månedsløn, og det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1 samt § 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000, at der ikke kan udbetales skattefrie rejsegodtgørelser, hvis de fragår i en forud aftalt bruttoløn.
2.2 Dine bemærkninger

Din revisor har i mail af 29. september 2014 påklaget forholdet, og anført følgende i mail til SKAT:

”Jeg sender vedlagt opgørelse over kørsel for 2013 som viser, at der vil kunne udbetaltes kr. 79.499 i skattefri rejsegodtgørelse for 2013. Der skal således ske beskatning af yderligere A-indkomst for 2013 på kr. 68.701 (148.200-79.499).

Opgørelsen er lavet med udgangspunkt i kørselsrapporterne. Færgetider og bropassager er indregnet i henhold til opgørelser modtaget fra [virksomhed2], se vedhæftede. Desuden er tillagt anslået transporttid til og fra færge/bro.

Der er enkelte kørselstidspunkter der ikke har kunnet verificeres. Disse er markeret med gult.

For perioden 1/1 – 30/9 2014 blive udarbejdet en tilsvarende opgørelse som grundlagt for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, og korrektioner herfor vil blive indberettet.

Fra 1/10 2014 vil [person1] på kørselsrapporterne anføre start- og sluttidspunkt, således at kørselsrapporterne fremover kan danne grundlag for opgørelse af månedsvis udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.”

2.3 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 og § 9A

Kildeskattelovens § 43

Personskattelovens § 3

Lov om Arbejdsmarkedsbidrag § 2

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT fastholder, under henvisning til de under punkt 2.1 anførte forhold, at hele den udbetalte skattefrie godtgørelse for år 2013 på 148.200 kr. er skattepligtig. Det modtagne beløb på 148.200 kr. betragtes i stedet som almindelig A-indkomst, hvorfor indkomsten for år 2013 forhøjes med +148.200 kr.

Revisors nye opgørelse og anmodning om, at der godkendes 79.499 kr. som skattefri godtgørelse i år 2013, kan ikke godkendes, idet arbejdsgiver ikke har ført den fornødne kontrol med de månedlige udbetalinger af skattefrie godtgørelser, samt at der i et vist omfang anses at have været gjort brug af ”modregningsforbuddet”. Alle de modtagne skattefrie godtgørelser for år 2013 anses derfor at være skattepligtige, og der kan ikke delvist korrigeres herfor.

Det er muligt, at få et rejsefradrag i år 2013, hvis der ikke er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse fra sin arbejdsgiver. Der godkendes et ligningsmæssigt fradrag for udgifter til kost på din selvangivelse for år 2013. Det maksimale fradrag der kan foretages er for år 2013 på 25.000 kr.

SKAT godkender ud fra de foreliggende oplysninger samt revisors nye opgørelse, et rejsefradrag (kost) på 25.000 kr. for år 2013. Din indkomst nedsættes derfor med -25.000 kr. for år 2013.”

SKAT har yderligere anført følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, men SKAT skal herved knytte følgende bemærkninger til advokatens klage:

a) Det gøres gældende, at arbejdsgiver har ført den fornødne kontrol med udbetaling af de skattefrie godtgørelser, hvilket ikke anses at være korrekt, når der for det første har været anvendt en forkert sats i år 2012 og 2013, at der fejlagtigt har været udbetalt skattefrit til dækning af logi, ligesom de foreliggende kørselsrapporter ikke anses at være fyldestgørende. I klagen har advokaten alligevel accepteret, at der i år 2013 fejlagtigt har været udbetalt 24.241 kr. for meget i skattefri godtgørelse til kost

b) SKAT har konstateret, at udbetaling af de skattefrie godtgørelser er sket i hele døgn, hvorfor arbejdsgiver/ejer/virksomheden fejlagtigt ikke anses at have været opmærksom på de tilsluttende timer ved udbetaling af skattefrie godtgørelser. Derfor anses start- og sluttidspunkter for rejserne at være vigtige, og disse står ikke anført på de modtagne kørselsrapporter fra arbejdsgiver.

c) Vedrørende det anførte omkring år 2012 og de af SKAT foretagne ændringer, skal bemærkes, at SKAT ikke har haft indkaldt kørselsrapporter eller andet materiale, der har dannet grundlag for de modtagne/udbetalte skattefrie godtgørelser i år 2012. SKAT har alene for år 2012 korrigeret for fejlagtig udbetalt skattefrit til logi, samt fejlagtig anvendt sats til kost. Oplysninger SKAT har modtaget fra revisor.”

SKAT har den 20. marts 2018 fremsat følgende bemærkninger:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 7. marts 2018 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klager er skattepligtig af modtagne godtgørelser fra hans arbejdsgiver, fordi udbetalingen ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, da selskabet ikke overholder bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4 om forbud mod modregning i lønnen samt kravene til kontrol med de udbetalte godtgørelser. Det er SKATs opfattelse af hver af disse forhold fører til skattepligt af de udbetalte godtgørelser i 2013.

Modregningsforbud

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. og 2. punktum, at rejsegodtgørelse kan udbetales skattefrit til lønmodtageren.

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt., at ”Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.”

Rejsegodtgørelse kan således ikke udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen modregnes i en ellers skattepligtig løn, se f.eks. SKM2017.595.LSR.

Klager er hovedaktionær og ansat direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Han er også eneste ansatte.

Det fremgår af klagers lønsedler for indkomståret 2013, at han hver eneste måned i 2013 har fået udbetalt præcis 22.000 kr. Ifølge kolonnen grundlag er den normale gage udbetalt for 160,33 timer men det samlede gagebeløb varierer hver måned, således at den samlede udbetaling inklusive diæter (skattefrie godtgørelser) i alle måneder bliver præcis 22.000 kr. Lønsedlerne er vedlagt denne udtalelse.

SKAT finder, at dette er udtryk for, at en normalt skattepligtig løn konverteres til skattefrie godtgørelser, og at dette er i strid med modregningsforbuddet i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

Klager er hovedaktionær i selskabet. I Østre Landsrets afgørelse i SKM2015.73.ØLR har retten anført, at der ”som følge af dette interessefællesskab stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit var opfyldt.”

På det foreliggende grundlag må det derfor påhvile klager at godtgøre, at der ikke har fundet modregning sted ved udbetalingen af godtgørelserne. Det har klager ikke gjort, og godtgørelsen er alene af den grund skattepligtig.

Kontrolkravet

Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 fastsat betingelser om arbejdsgiverens kontrol af rejsegodtgørelse, der udbetales skattefrit.

Det fremgår heraf, at der skal foreligge bogføringsbilag, der indeholder oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt samt rejsens mål og eventuelle delmål. SKAT har ved kontrollen ikke modtaget bilag, der indeholder disse oplysninger. Hertil kommer, at godtgørelserne har været udbetalt med forkert sats, og at klager ikke er berettiget til at modtage godtgørelse for logi. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at selskabet ikke har eller har kunnet foretage den fornødne kontrol af de godtgørelser, som er udbetalt skattefrit.

Den rekonstruerede opgørelse ud fra oplysninger fra [virksomhed3] og BroBizz, som revisor har indsendt efterfølgende, kan ikke afhjælpe den mangel, som bilagsmaterialet har haft på udbetalingstidspunktet. Se f.eks. Østre Landsrets afgørelse i SKM2015.73.ØLR, hvor retten udtaler, at ”Som følge heraf havde virksomheden ikke mulighed for i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne.

Sammenfattende er SKAT derfor enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten om at stadfæste vores afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens A-indkomst på 148.200 kr. for indkomstår 2013 skal nedsættes til 68.701 kr.

Repræsentanten har hertil anført følgende:

”Det er ikke korrekt, at der ikke er ført fornøden kontrol af arbejdsgiveren, idet samtlige forhold af relevans for kontrollen har været tilgængelige, og arbejdsgiveren bekendt hermed. Dette fremgår klart af [person1] revisors opgørelse, der dokumenterer samtlige relevante forhold af betydning for kontrollens gennemførelse.

På denne opgørelse fremgår tillige dato, tid og sted for rejserne, som naturligvis har været arbejdsgiver bekendt, eftersom [person1] var såvel direktør i selskabet, som modtager af de skattefrie godtgørelser.

Det er således overdrevet formalistisk at gøre gældende, at rejsernes start og sluttidspunkt ikke skulle være arbejdsgiveren bekendt, og ikke skulle muliggøre kontrol, eftersom samtlige data har været tilgængelige for arbejdsgiver, der i relation til persongalleriet, er sammenfaldende med arbejdstageren.

Det skal i den forbindelse erindres om, at [person1] er direktør i arbejdsgiverselskabet, som han tillige er ejer af, således at han har fuldstændig indblik i, og viden om, samtlige relevante forhold for kontrollen, og at alt bilagsmateriale underbygger, at kontrol har været muliggjort.

Udover dette forhold skal det tillige erindres om, at betingelserne for udbetaling af de skattefrie godtgørelser i henhold til revisors opgørelse er opfyldte.

Det er ligeledes ikke korrekt, at der skulle være sket modregning, idet godtgørelserne ikke fragår i en forud aftalt bruttoløn. Der foreligger ingen dokumentation for, at dette skulle være tilfældet.”

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, som jeg har noteret mig indholdet af. Jeg skal på baggrund heraf fastholde vores påstand i sagen, ligesom jeg skal bede om retsmøde i sagen i [by1].

Jeg har i øvrigt følgende supplerende bemærkninger til sagen:

Faktum er, som anført i sagsfremstillingen, at [person1] var den eneste ansatte i selskabet, hvilket naturligvis har en vis betydning i forhold til grundlaget for kontrol, idet [person1] i realiteten skal kontrollere sig selv, og således som kontrollant har fuldt indblik i de forhold, der skal kontrolleres, herunder rejserne længde.

Dette følger af, at [person1] selv har været på de pågældende rejser.

Forslaget til afgørelse forekommer således overdrevet formalistisk i forhold til spørgsmålet om kontrol, idet det er anført, at der ikke er ført fornøden kontrol, hvilket naturligvis ikke er korrekt, idet [person1], som kontrollant, præcist har vist, hvor lang tid rejserne har varet, og hvortil der er kørt.

Det er dog korrekt, at der er skærpet krav til beviserne for, at betingelserne er opfyldte, herom ingen tvivl.

I nærværende sag foreligger der da også objektivt, indiskutabelt bevis for, at betingelserne er opfyldt.

Det følger af opgørelserne fra [virksomhed3], og BroBizz, der viser, at der er kørt udenlandsk, således at det ikke blot er tomme postulater, at [person1] har været på rejse.

Det er et faktum, der er bevist, at [person1] har været på rejse, og det forekommer ikke relevant i et tilfælde som det foreliggende at gøre gældende, at rejsen ikke skulle være erhvervsrelateret eftersom der er tale om lastbilskørsel / varetransport.

At det ikke fremgår præcist hvortil, der er kørt er ligegyldigt i forhold til kontrollen, idet rejsens længde er opgjort på baggrund af tidsintervallerne for passage af Øresund og rejserne til/fra Sverige med [virksomhed3], tillagt rejsetid til/fra Øresundsbroen og færgelejet i Danmark.

Det forhold, at der i det konkrete tilfælde ikke er anført start / slut tidspunkt gør således ingen reel forskel i forhold til spørgsmålet omkring kontrol, idet alle rejserne har varet betydeligt over 24 timer, som det fremgår af revisors opgørelse – hvilket [person1] naturligvis har været vidende om eftersom han selv har forestået kørslerne og kontrollen.

Bemærk i øvrigt at det ikke gør nogen forskel, at der på nogen af opgørelserne over ”timer” er anført mindre intervaller end 24 timer, idet det anførte timetal alene er intervallerne imellem passagen over Øresundsbroen. Der skal således tillægges kørsel til/fra virksomheden fra/til Øresundsbroen, som Klagers revisor har opgjort i venstre side af bilaget.

For samtlige rejser har rejsen altså varet betydeligt over kravet på 24 timer, hvilket er bevist på objektivt grundlag – der er således i sagen ingen tvivl overhovedet om, at betingelserne er opfyldte, da f.eks. de eksakte tidspunkter for passage af Øresundsbroen er oplyst. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til sejladserne med [virksomhed3].

Det forhold, at godtgørelserne er udbetalt med forkerte satser grundet misforståelser ændrer naturligvis ikke på, at der er grundlag for at modtage godtgørelsen med de korrekte satser i henhold til de rejser [person1] – indiskutabelt - har været på.

Der kan således ikke sluttes modsætningsvist, således, at det kan lægges til grund, at der ikke er ført kontrol med grundlaget fordi arbejdsgiveren misforstår de satser, godtgørelserne kan udbetales med.

Skulle dette være tilfældet vil alle godtgørelser, der udbetales med for høje satser grundet misforståelse hos arbejdsgiveren udløse beskatning, grundet manglende kontrol med selve grundlaget for udbetalingen.

De to ting, har dog intet med hinanden at gøre, og kravene til skattefrie udbetalinger går på, at der skal være fornøden kontrol med grundlaget for udbetaling, og ikke satserne.

Det er i øvrigt præcist det Højesterets afgørelse i SKM 2007,247 H forholder sig til, idet Højesteret direkte henviser til, at der i sagen ikke var ført fornødent kontrol med grundlaget. Tilsvarende i SKM 2009,430 H. SKM 2002.525 vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt der var hjemmel til at stille krav om effektiv kontrol.

I nærværende sag er der ført effektiv kontrol, og grundlaget for den effektive kontrol har hele tiden været til stede på objektivt konstaterbart grundlag, ligesom der ikke er én eneste af rejserne, der ligger så tæt på de 24 timer, at der vil kunne opstå tvivl om, hvorvidt betingelser er opfyldte.”

Repræsentanten er den 3. april 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling, der ikke giver anledning til at ændre vores opfattelse af sagen, eller frafalde anmodningen om retsmøde.

Jeg skal i øvrigt anmode om, at retsmødet berammes i [by1], da min klient er bosiddende i Nordjylland.

Derudover kan henvises til, at der er fuldt ud enighed om, at der er skærpet krav til be- viserne for retmæssigheden af de udbetalte godtgørelser, men dette ændrer ikke ved, at det på ubestrideligt faktuelt grundlag er bevist, at betingelserne er opfyldte, som allerede tidligere anført.

Sagen adskiller sig således i meget betydelig omfang fra de øvrige sager på området, hvor der kan være tvivl om det faktuelle grundlag. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, ligesom Klager naturligvis både som medarbejder og kontrollant har 100 % styr på, at betingelserne er opfyldte.

Den praksis, der henvises til, har ingen relevans i et tilfælde, som det foreliggende, hvor der foreligger et objektivt konstaterbart transaktionsspor, med præcis angivelse af de minimumsperioder rejserne har varet.

Det giver derfor ikke mening at henvise til, at der er en skærpet bevisvurdering, da der netop, som allerede fremhævet en del gange, er et objektivt bevis for, at betingelserne er opfyldte.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser. Standardsatsen for kostgodtgørelse er 455 kr. pr. døgn for indkomståret 2013.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Rejsens erhvervsmæssige formål.
3. Rejsens start- og sluttidspunkt.
4. Rejsens mål med eventuelle delmål.
5. De anvendte satser.
6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Det fremgår i øvrigt af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. og § 1, stk. 4 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at godtgørelsen ikke må modregnes i en forud aftalt bruttoløn.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det bemærkes, at klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Ifølge praksis stilles der skærpede betingelser for bevisbyrden i tilfælde, hvor klageren også er hovedanpartshaver i det udbetalende selskab, jf. SKM2013.137.BR og SKM2015.73.ØLR. Det er herefter klageren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse overholdes.

Der lægges vægt på, at kørselsrapporterne er ikke udfyldt fyldestgørende. Der er blandt andet ikke anført start- og sluttidspunkter for rejserne, og adresser er alene angivet med bynavn. Der er heller ikke nogen opgørelse over hvilke dage, der er udbetalt rejsegodtgørelse for. Den anvendte sats og beregning af rejsegodtgørelsens størrelse fremgår ikke af kørselsrapporterne.

Klagerens revisor har den 29. september 2014 lavet en opgørelse over rejsedage og –timer på baggrund af kørselsrapporterne fra [virksomhed2] sammenholdt med opgørelse fra [virksomhed3] over færgeoverfart og opgørelse over BroBizz ved Øresundsbroen.

Det bemærkes, at betingelserne for udbetaling af godtgørelse skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der har været udført effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser har været opfyldt. Her er blandt andet lagt vægt på manglerne i kørselsrapporterne, og at klageren uberettiget har fået udbetalt logigodtgørelse og at kostgodtgørelse er udbetalt med en for høj sats.

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 2, nr. 4, at der ikke kan udbetales logigodtgørelse, hvis den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM 2002.525 VLR, SKM 2007.247.HR og SKM2009.430.HR, hvor Højesteret fandt, at der alene havde været kontrol af om der var tale om erhvervsmæssig kørsel, og ikke om de øvrige betingelser var opfyldt.

De udbetalte godtgørelser for indkomståret 2013 anses herefter for skattepligtige, idet betingelserne for skattefriheden ikke er opfyldt.

SKAT har i stedet godkendt fradrag for rejseudgifter med maksimumbeløbet, jf. ligningslovens § 9A, stk. 7.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.