Kendelse af 31-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

SKAT har anset klagerens virksomhed for at bestå af to driftsgrene, en PC- og veteranbilsvirksomhed og en udlejningsvirksomhed. SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud vedrørende PC- og veteranbilsvirksomheden, idet SKAT ikke har anset denne del for at have været drevet erhvervsmæssigt. SKAT har derudover forhøjet klagerens indkomst vedrørende overskud af udlejningsvirksomheden, da SKAT blandt andet ikke har godkendt fradrag for udgifter til byggesagsgebyr, "spil trailer", advokat og gældsoverdragelsesgebyr for indkomstårene 2011-2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev registreret den 3. april 2000 under branchekoden 524865 "Detailhandel med pc'er, kontormaskiner og standardsoftware". Virksomheden drives nu under branchekoden 014920 "Avl af pelsdyr m.v." Virksomheden bliver drevet fra klagerens bopæl.

Virksomhedens aktiviteter bestod i de påklagede indkomstår af salg af veteranbiler og stumper hertil, reparation og salg af PC'er og stumper hertil samt udlejning af 2 lejligheder beliggende 1. sal, og [adresse1] og et énfamiliehus beliggende [adresse2].

Énfamiliehuset beliggende [adresse2] blev erhvervet i 2004 og har været udlejet siden erhvervelsen.

Ejendommen beliggende [adresse3] blev erhvervet i 1996 og består af 3 lejligheder til både beboelse og forretning. [adresse4] har været anvendt til klagerens pc butik indtil 2006. Herefter var lejligheden udlejet i 2006-2010, hvorefter klageren flyttede ind i ejendommen. [adresse4], 1. sal, har været udlejet siden 2010, og [adresse1] har været udlejet siden 2006.

Klageren blev i 2000 uddannet som [virksomhed2] Certified Professionel og startede i 2000 virksomheden "[virksomhed3] Pc" som netværkskonsulent. Herigennem byggede klageren computere og servere, satte kontorer op med IT og sørgede for back up. Klageren solgte computere og IT-løsninger til private, virksomheder og kommuner. Virksomheden blev drevet fra klagerens adresse, der var indrettet som butik, med daglige åbningstider fra 10-16. I 2002 blev der bygget en tilbygning til virksomheden, hvori klageren opbevarede importerede computerdele. I 2003 byggede klageren bl.a. 3.500 computere, hvoraf 500 var til [by1] Kommune. I perioder med travlhed havde klageren op til 3 ansatte i virksomheden.

Klageren begyndte i 2006 at importere bildele fra USA. Samtidig opkøbte han gamle Ford T, som blev istandsat med delene importeret fra USA og videresolgt til samlere i Danmark.

Klageren blev i 2004 sygemeldt med stress. I 2006 blev klageren tilkendt fleksjob i egen virksomhed. I perioden, hvor klageren var sygemeldt, blev virksomheden drevet videre af en ansat. Som følge heraf blev varelageret ikke omsat tids nok, og klageren måtte afskrive og kassere dette samt indkøbe et nyt varelager. Repræsentanten har videre oplyst, at virksomheden i 2007 blev ramt af finanskrisen. I oktober 2010 blev klageren sygemeldt, og i 2012 blev klagerens tilkendte fleksjob i egen virksomhed frataget, da kommunen ikke vurderede, at virksomheden var rentabel. I marts 2014 blev klageren bevilliget førtidspension.

Aktiviteten med salg af veteranbiler og stumper hertil er ophørt i 2012, og aktiviteten med salg af PC'er og dele hertil er ophørt i 2013.

Klageren har i perioden 2000-2006 haft et tidsforbrug på ca. 18 timer dagligt i virksomheden. Fra 2006 har tidsforbruget udgjort ca. 12 timer ugentligt. Klageren har ikke haft anden beskæftigelse end arbejdet i virksomheden.

SKAT har anset virksomheden for at bestå af to separate driftsgrene. Én driftsgren vedrørende udlejning og en driftsgren vedrørende pc og veteranbiler. Det er alene virksomheden vedrørende pc og veteranbiler, som SKAT ikke har anset for erhvervsmæssigt drevet.

Klagerens repræsentant har oplyst, at SKAT ikke har gjort indsigelser mod virksomhedens regnskaber.

Resultater

Ifølge oplysninger fra SKAT har virksomheden haft følgende resultater i perioden 2000-2012:

PC- og veteranbilsvirksomhed:

SKAT har på baggrund af virksomhedens regnskaber udarbejdet et regnskab for den del af virksomheden, der vedrører salg af veteranbil og pc for indkomstårene 2010-2012. SKAT har anset 50 % af administrationsomkostningerne for at vedrøre PC- og veteranbilsvirksomheden og 50 % for at vedrøre udlejningsvirksomheden: Der fremgår følgende resultater:

SKAT har foretaget en fordeling af de skattemæssige resultater før afskrivninger således:

Udlejningsvirksomhed:

SKAT har på baggrund af virksomhedens regnskaber udarbejdet et regnskab for den del af virksomheden, der vedrører udlejning af fast ejendom for indkomstårene 2011-2012. SKAT har anset 50 % af administrationsomkostningerne for at vedrøre PC- og veteranbilsvirksomheden og 50 % for at vedrøre udlejningsvirksomheden: Der fremgår følgende resultater:

Udgifter til byggesagsgebyr

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 3.200 kr. for indkomståret 2011 på baggrund af ikke godkendt fradrag for udgift til byggesagsgebyr, som SKAT har anset for forbedringsudgifter. Af fakturaen fremsendt til SKAT fremgår følgende:

"Faktura fra [by2] Kommune af 21.6.2011

BYGGESAGSGEBYR FOR BEHANDLING AF SAGSNR. [...]

LOVLIGGØRELSE AF 1. SAL TIL SELVSTÆNDIG BOLIG.VEDR. MATR. NR. [...1]

[by3] BY, [by3]. BELIGGENDE [adresse3]

Gebyr: 3.200. Sum 3.200"

Udgifter til "spil trailer"

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 4.099 kr. for indkomståret 2011 på baggrund af ikke godkendt fradrag for udgift til "spil til trailer", som SKAT har anset for at vedrøre PC- og veteranbilsvirksomheden. Udgiften er selvangivet på konto 4536 Div. udgifter [adresse3].

Udgifter til advokat

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 14.820 kr. for indkomståret 2012 på baggrund af ikke godkendt fradrag for udgift til advokatbistand, som SKAT har anset for at vedrøre indkomstgrundlaget. Af fakturaen fremsendt til SKAT fremgår følgende:

"Faktura fra [virksomhed4] dateret 13. januar 2012.

Vedr.: Rådgivningssag

Tingbogsoplysninger400,00

Mit honorar for økonomisk og juridisk rådgivning i relation

til den løbende drift i perioden 1. oktober - 31. december 201111.500,00

25 % moms2.875,00

I alt herefter14.775,00"

Udgifter til gældsoverdragelsesgebyr

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 6.500 kr. for indkomståret 2012 på baggrund af ikke godkendt fradrag for gebyr til gældsoverdragelse, som SKAT har anset for at vedrøre indkomstgrundlaget. Af udskrift fremsendt til SKAT fremgår følgende:

"Udskrift fra myportal/hadstenbank

EJENDOM NR. [...], [adresse3], [by4]

EJERSK/GÆLDSOVT 13.01.2012 - 6.500,00"

SKATs afgørelse

SKAT har anset klagerens virksomhed for at bestå af to separate driftsgrene, en PC- og veteranbilsvirksomhed og en udlejningsvirksomhed. SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud vedrørende PC- og veteranbilsvirksomheden, idet SKAT ikke har anset denne del for at have været drevet erhvervsmæssigt. SKAT har derudover forhøjet klagerens indkomst med 97.937 kr. i 2011 og 86.282 kr. i 2012 vedrørende overskud af udlejningsvirksomheden, da SKAT blandt andet ikke har godkendt fradrag for udgifter til byggesagsgebyr, "spil trailer", advokat og gældsoverdragelsesgebyr for indkomstårene 2011-2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"1. Én eller flere virksomheder

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er forsat SKATs vurdering, at der ikke i skattemæssig henseende er tale om én virksomhed, men 2 forskellige virksomheder/grene af en virksomhed.

Det er uomtvisteligt, at udlejningen af lejligheder nu foregår fra de tidligere erhvervslokaler, men virksomhederne har forskellige typer af ydelser, som ikke har noget med hinanden at gøre. Henholdsvis salg af pc/veteranbiler m.v. og udlejningsejendomme. Ligeledes er driftsudgifterne til de to virksomheder bogføringsmæssig stort set adskilt.

Når der er tale om flere forskellige typer virksomheder/"grene" af en virksomhed, skal der ske en selvstændig vurdering af hver enkelt del. Hvis en af virksomhederne ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan underskud heraf ikke modregnes i den resterende del, selvom den del anses for en erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT vurderer derfor pc/veteranbiler m.v. og udlejningsvirksomhed hver for sig.

2. PC/veteranbiler m.v.

...

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har, da det ikke er muligt at fordele driftsudgifterne på henholdsvis salg af veteranbiler og salg af pc m.m. er disse vurderet sammen. Endvidere er udgifterne til administrationsomkostninger skønsmæssigt fordelt med 50 % på henholdsvis udlejning og 50 % på veteranbiler/salg af pc. Dette på baggrund af manglende oplysninger om anden fordeling.

Veteranbiler/salg af pc.m.m.

...

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden. Der lægges således betydelig vægt på, om der er tale om rentabilitet.

Det accepteres, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, som gør det muligt at videreføre virksomheden.

SKAT har taget stilling til din revisor bemærkning, men vurderer stadig din virksomhed med salg af veteranbiler/salg af pc m.m. som ikke erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for årene 2011 - 2012. Det er SKATs vurdering, at de ikke vil blive overskudsgivende og dermed rentabel. Driftsresultaterne giver heller ikke plads til en rimelig aflønning (driftsherreløn) af din arbejdsindsat i virksomheden.

Ved vurderingen er der endvidere lagt vægt på følgende:

•Du har selvangivet underskud af virksomhed i perioden 2007 - 2013 med i alt -765.111 kr.

•Underskuddene vedrørende salg af veteranbiler/salg af pc m.m. for 2007-2012 reelt er større end det selvangivet kr. - 624.735, da overskud ved udlejning af ejendomme er fratrukket i underskuddet ved salg af veteranbiler/salg af pc m.m.

•Virksomheden må anses for at være ude over opstartsfasen, hvor underskud kan forekomme, da du har drevet virksomhederne siden 2000.

•Størrelsen af underskuddene ses ikke at være ned ad gående eller udvisende et regnskabsmæssig resultat omkring nul.

2010 = kr. - 77.570, 2011 = kr. - 202.432, 2012 = kr. -210.906 og 2013 = kr. -249.600. 2013 er vurderet ud fra årsregnskabet 2013, således: -140.376 kr. (selvangivet resultat) - 109.224 kr. (resultat af udlejningsejendomme ifølge årsregnskabet)

•Størrelsen af omsætningen ses ikke at være opadgående, og for salget af veteranbiler m.m. ses omsætningen at have været 0 kr. i 2011 selv om der har været vareindkøb og vareforbrug.

•Afviklingen/salget af varelageret er foregået over en meget lang periode, idet du oplyser at være startet afvikling i 2006 og først solgt det sidste i 2013.

•Du har udover din virksomhed sideløbende haft indtægter i form af dagpenge/fleksjobtilskud og nu førtidspension, som gør det muligt økonomisk at videreføre virksomheden med underskud.

•Din revisor anfører, at "flexydelsen er en del af virksomhedens løbende indtægt, og at virksomheden altså totalt set ikke har givet underskud."

Flexydelsen kan godt være en del af virksomhedens løbende indtægt efter de sociale retlige regler, uden at være det i skattemæssig henseende.

Skattemæssig anses flexydelse ikke for en del af virksomhedens løbende indtægt, og skal selvangives særskilt. Østre Landsret har ved afgørelse af 18. august 2014 taget stilling til at sygedagpenge ikke skal henregnes til virksomhedsindkomsten. Se SKM2014.587.ØLR.

•Din revisor anfører, at "Et af kravene til denne ordning er, at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt. Man kan ikke if. loven få tilskud til flexjob i egen virksomhed, hvis der er tale om en hobbyvirksomhed."

Du har indsendt skrivelse fra [by2] Kommune, hvoraf fremgår:

".. fleksjobtilskuddet til virksomheden bliver dog frataget [person1] i oktober 2012, idet kommunen vurderer, at virksomheden ikke er rentabel."

•Du kan have andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden, idet virksomhedens aktivitet med veteranbiler kan være en privat interesse og virksomheden har sikret din anden indkomst (jobtilskud).

Betingelserne for fradrag for underskud er derfor ikke opfyldt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor fradrag for underskud af virksomheden i årene 2011 - 2012 ikke kan godkendes.

Såfremt virksomheden giver overskud fremadrettet skal der dog ske beskatning, jf. statsskattelovens § 4.

Indkomsten reguleres derfor således:

Indkomståret 2011:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed110.195 kr.

Indkomståret 2012:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed 155.530 kr.

Indkomsten reguleres med det selvangivet samlet underskud af samtlige virksomheder, hvorefter udlejningsvirksomhederne angives særskilt.

3. Udlejningsejendomme

...

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har, jf. punkt 1, vurderet, at virksomhederne med udlejning af lejligheder og enfamiliehuset udgør en virksomhed. Udgifterne til administrationsomkostninger er fordelt skønsmæssigt med 50 % på henholdsvis udlejning og 50 % på veteranbiler/salg af pc. Dette på baggrund af manglende oplysninger om anden fordeling.

...

Konto 4416 Div. omkostninger er der selvangivet kr. 3.200 vedrørende byggesagsgebyr.

Faktura fra [by2] Kommune af 21.6.2011

BYGGESAGSGEBYR FOR BEHANDLING AF SAGSNR. [...] LOVLIGGØRELSE AF 1. SAL TIL SELVSTÆNDIG BOLIG.VEDR. MATR NR. [...1] [by3] BY, [by3]. BELIGGENDE [adresse3] Gebyr: 3.200. Sum: 3.200

SKAT vurderer at afholdt udgift til byggesagsgebyr vedrører indkomstgrundlaget (ejendommen) og ikke en løbende driftsudgift ved udlejningen. Udgiften er afholdt i forbindelse med forbedring af ejendommen.

Der kan henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 og C.C.2.2.1.4.

Konto 4536 Div. udgifter [adresse3] er der selvangivet kr. 4.099 vedrørende "Spil trailer".

Udgiften vurderes ikke at vedrøre udlejningsejendommene, da udgiften ud fra sin art, elspild til en trailer, formodes i stedet at være anvendt i virksomheden med veteranbiler. Købet af "spil til trailer" kan derfor ikke godkendes som en løbende driftsudgift i udlejningsvirksomheden.

Indkomståret 2012

Konto 4230 Revisor/advokat bistand er der selvangivet kr. 14.820 vedrørende advokatudgifter.

Indsendt bilag B:

Faktura fra [virksomhed4] dateret 13. januar 2012.

Vedr.: Rådgivningssag

Tingbogsoplysninger 400,00

Mit honorar for økonomisk og juridisk rådgivning i relation

til den løbende drift i perioden 1. oktober - 31. december 2011 11.500,00

25 % moms 2.875,00

I alt herefter 14.775,00

Juridisk vejledning afsnit: alt om C.C.2.2.2.15 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til advokat- og revisorbistand m.m.

...Advokatudgifter til at ordne en virksomheds kapitalforhold og overskudsfordeling er ikke

fradragsberettigede. Se LSRM 1965, 46 [..]

Udgifter til regnskab og selvangivelse m.m.

Ligningsrådet har om den skattemæssige behandling af fradrag for udgifter til regnskab og selvangivelse bestemt, at udgifter til regnskabsmæssig bistand kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen efter SL § 6, stk. 1, litra a., i det omfang udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen.

Det er derfor en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører

- erhvervelsen af skattepligtige indtægter, eller

- afholdelsen af fradragsberettigede udgifter.

Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskema m.v. er fradragsberettigede for både personligt ejede og selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan derfor fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet.

Udgiften vurderes at vedrøre indkomstgrundlaget (ejendommen) og ikke en løbende driftsudgift ved udlejningen. Udgiften er afholdt i forbindelse med købet af din tidligere ægtefælles andel af ejendommen Der er ved vurderingen henset til:

- Indhentet tingbogsoplysninger (vedrørende ejendommen)

- Rådgivning i perioden 1. oktober - 31. december 2011

- Separeret 7. november 2011

- Tidligere ægtefælle fraflyttet 4. september 2011

- Tidligere ægtefælles andel af [adresse3] er købt den 1. november 2011.

Der kan henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 og C.C.2.2.1.4.

På konto 4536 Div. Udgifter [adresse3] er der bogført/selvangivet kr. 6.500 vedrørende gebyr gældsoverdragelse.

Indsendt bilag C:

Udskrift fra myportal/hadstenbank

EJENDOM NR. [...], [adresse3], [by4]

EJERSK/GÆLDSOVT 13.01.2012 - 6.500,00

Ud fra de foreliggende oplysninger vurderer SKAT, at gebyret vedrørende gældsovertagelse kr. 6.500 er afholdt i forbindelse med købet af din tidligere ægtefælles andel af ejendommen Udgiften vurderes derfor at vedrøre indkomstgrundlaget (ejendommen) og ikke en løbende driftsudgift ved udlejningen. Der kan henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 og C.C.2.2.1.4.

Konto 4524 varme [adresse3] er selvangivet med kr. 34.841. Ifølge teksten på kontospecifikationen er det husets samlede udgift til varme.

Der kan godkendes fradrag for den del af varmeudgiften, som vedrører den udlejede del.

Varmeudgiften vedrørende udlejningen af [adresse3] har for indkomståret 2011 udgjort kr. 3.022.

Der godkendes skønsmæssigt fradrag for 68 % af den afholdt udgift. Ved skønnet er henset

til den erhvervsmæssige andel for indkomståret 2011, som udgjorde 68 %.

Selvangivet udgift til varme vedrørende [adresse3] 34.812

Godkendt skønsmæssig 68 % -23.693

Ikke godkendt fradrag. Anset for at være privat andel 11.149

Er selvangivet med kr. 8.247.

På konto 4520Forsikring [adresse3] er der ifølge teksten på kontospecifikationen tale om ejendomsskat og forbrugsafgift med i alt 10.309.

Udgift til ejendomsskat er selvangivet med kr. 7.489.

Udgiften til forsikring fremgår ikke andre steder i afstemningsjournalen for indkomståret 2012.

Du oplyser: Forsikring er opdelt i privat, udlejning, butik

Indsendt bilag D:

1. Betalingsservice oktober 2011

HUSFORSIKRING FORSIKRINGSNR. [...]

FORSIKRINGSSTED:[adresse3], [by4]

ÅRSDAG 1. OKTOBER BETALES HELÅRLIG

PRIS; 01.10.2011 FORNYELSE 5.060 KR.

Bogføring foretaget som bilag 182 med følgende fordeling:

V 46 = 2.350,94, P 21 = 1.073,25 og B 33 = 1.686,56

2. Girokort fra [virksomhed5] dateret 11. september 2012

Sådan kommer vi frem til beløbet

Husforsikrin[...] 61 5.196,00 kr.

Opkrævningsgebyr 30,00 kr.

Du skal i alt betale 5.226,00 kr.

Der er ud fra de foreliggende oplysninger tale om samme forsikring (policenummer [...]) for begge indkomstår, og der foreligger ingen oplysninger om at forsikringen nu kun vedrører den udlejede del af ejendommen Der må derfor henses til den fordeling af forsikringsudgiften på henholdsvis virksomhed og privat, som blev foretaget i 2011.

Af betalt forsikring i 2011 ses kr. 2.350 eller 46 % er henført til den erhvervsmæssige del.

46 % af kr. 5.226 = 2.403.

Der godkendes skønsmæssigt fradrag for ejendomsforsikring med kr. 2.400. Ved skønnet er henset til selvangivet forsikring for indkomståret 2011 kr. 2.351.

Selvangivet udgift til forsikring vedrørende [adresse3] 8.247

Godkendt skønsmæssigt erhvervsmæssig del -2.400

Ikke godkendt fradrag for privat andel af forsikring 5.847

...

Indkomsten forslås forhøjet med skattemæssigt resultat af udlejningsejendomme:

Indkomståret 201197.937 kr.

Indkomståret 201286.282 kr.

SKAT er i en udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

"Der er ikke kommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Der skal dog gøres opmærksom på, at skatteyder ved indberetningen af virksomhedens resultat for indkomstårene 2011 og 2012 via SKAT tastselv er blevet forelagt nedenstående:

"Servicemeddelelse vedr. indberetningen

Du har indberettet underskud af virksomheden i 3 år eller mere (rubrik 112)

Vær opmærksom på, om du driver erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand, eller om din virksomhed i virkeligheden er en hobbyvirksomhed, hvilket betyder at du ikke har fradrag for udgifterne i din virksomhed. Læs vejledningen På vej mod egen virksomhed især afsnittet om Virksomhed eller hobby""

Skattestyrelsen har på retsmødet med Landsskatteretten tilkendegivet, at Skattestyrelsen vil genoptage virksomhedsordningen for udlejningsvirksomheden, såfremt klageren fremsender et nyt regnskab, der opfylder kravene i bogføringsloven, herunder at der er udarbejdet et selvstændigt regnskab for udlejningsvirksomheden.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens virksomhed skal anses for én samlet virksomhed, således at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 110.195 kr. for 2011 og 155.530 kr. for 2012. Klagerens repræsentant har subsidiært fremsat påstand om, at resultatet af udlejningsvirksomhed udgør henholdsvis 92.237 kr. for 2011 og 55.376 kr. for 2012, da udgifter til byggesagsgebyr, "spil trailer", advokat og gældsoverdragelsesgebyr er fradragsberettigede, og da udgift til forsikring er delvis fradragsberettiget.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstandene anført følgende:

"Nuværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt [person1] driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed således, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, litra a, kan godkendes fradrag for underskud i indkomstårene 2011 og 2012. Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere er det SKATs opfattelse, at aktiviteten vedrørende udlejning af fast ejendom ikke kan indgå i virksomheden med salg af PC'er og veteranbiler og reparation heraf. Heroverfor er det [person1]s opfattelse, at han driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med alle aktiviteterne, hvorfor han er berettiget til at fradrage selvangivne underskud i indkomstårene 2011 og 2012. Endvidere er det [person1]s opfattelse, at alle aktiviteterne kan indeholdes i samme virksomhed.

...

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 1. oktober 2014, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person1] driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor han er berettiget til at fradrage de selvangivne underskud i indkomstårene 2011 og 2012. Der skal særligt henvises til, at virksomheden er drevet sædvanligt og forsvarligt, at [person1] har de særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, at driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art, at virksomhedens underskud har været forbigående, idet der i seks indkomstår fra 2001 til 2006 var overskud i virksomheden, og at der er indtrådt særlige omstændigheder i forbindelse med finanskrisen, der har medført, at virksomheden forbigående har givet underskud.

Endvidere gøres det overordnet gældende, at der er tale om én virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor indtægten ved udlejning skal indgå i den samlede virksomhedsindkomst."

Repræsentanten har supplerende anført følgende:

"I klagen af 29. december 2014 var der endvidere nedlagt påstand om, at [person1] ikke skal betale ejendomsværdiskat med kr. 1.120 i indkomståret 2011. Det anerkendes, at han skal betale ejendomsværdiskat i relation til lejligheden beliggende [adresse4], hvorfor påstanden er rettet til.

SAGSFREMSTILLING:

Nærmere om aktiviteten med salg af computere

I 1997 blev [person1] ansat ved [virksomhed6] som miljøtekniker. I 1998 væltede han på cykel og kom til skade med sin ene skulder. Han endte med at vente halvandet år på at blive opereret i skulderen, og i denne periode var det ikke muligt for ham at fortsætte sit arbejde som miljøtekniker ved [virksomhed6].

Mens [person1] var sygemeldt fra sit arbejde ved [virksomhed6] fik han af [by3] Kommune betalt et IT kursusforløb på 6 måneder, hvor han efter endt eksamen blev [virksomhed2] Certified Professional (MCP). 42 personer var tilmeldt dette kursus, og [person1] var en ud af kun 7 personer, der bestod eksamen. Forberedelsen til kurset tog 5-6 timer dagligt og al undervisning var på engelsk.

Denne [virksomhed2] certificering er anerkendt verden over, og er en del af en lang række certificeringer, som [virksomhed2] udbyder. Som bilag 2 fremlægges [person1]s Certificate of Excellence i relation til MCP-certificeringen. Han opnåede i forbindelse hermed blandt andet indgående kendskab til [virksomhed2] 2000 Server, [virksomhed2] SQL Server, Web Server, back up server, Windows DHCP Server, file server, opkobling til UNIX Server, Linux styresystem, opsætning af netværk og fejlfinding, hardware samling og fejlfinding osv.

Da [person1] var blevet uddannet som [virksomhed2] Certified Professional, ansatte [virksomhed6] ham som netværkskonsulent i 2000. Efter få måneder overgik han til at arbejde freelance som netværkskonsulent ved [virksomhed6]. Samtidig opstartede han sin virksomhed "[virksomhed3] Pc", jf. nedenfor.

Som netværkskonsulent ved [virksomhed6] havde [person1] en lang række arbejdsopgaver. Han byggede computere og servere, satte kontorer op med IT, sørgede for central bac up, sørgede for centrale servere osv. Dette skete på lokationer rundt om i hele Danmark.

Gennem sit arbejde som netværkskonsulent ved [virksomhed6] oparbejdede [person1] en meget stor erfaring med at samle computere og servere, etablere netværk, back up m.v. På dette tidspunkt tilbage i 2000 var det stadig primært børn og unge, der var dygtige til IT, og IT var ikke udbredt i virksomheder og inden for det offentlige, som det er i dag. Derfor så [person1] en mulighed for at opbygge en forretning, hvor han importerede dele til computere fra blandt andet Kina og Holland og solgte computere og IT-løsninger.

[person1] arbejdede freelance som netværkskonsulent for [virksomhed6] frem til 2005 og administrerede indtil da alt, hvad der havde med IT at gøre ved [virksomhed6].

Den 3. april 2000 opstartede [person1] virksomheden "[virksomhed3] Pc". Virksomheden blev drevet fra lokaler beliggende [adresse4], [by4]. Lokalerne var indrettet

som butik med daglige åbningstider fra kl. 10-16. Han solgte computere, IT-løsninger m.v. til private personer, virksomheder, kommuner m.v. Der var typisk tale om en "fuld pakke", hvor en kommune købte computere, servere, back up og en ydelse i forbindelse med opsætning af computere, netværk m.v. Eksempelvis byggede [person1] i 2003 3.500 computere, herunder 500 computere til [by1] Kommune, der på daværende tidspunkt udstyrede alle skoler i [by1] Kommune hermed.

[person1] havde masser at lave og arbejdede derfor 18 timer i døgnet flere år i træk. I 2001 havde han en omsætning på kr. 7.031.594. I 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 udgjorde omsætningen kr. 12.953.523, kr. 11.781.039, kr. 7.453.344, kr. 3.473.099 og kr. 1.274.214 respektivt.

Da virksomheden havde allermest travlt, havde [person1] tre fastansatte. Herudover hyrede han flere unge mænd til at samle computere i perioder, hvor der var meget travlt.

I 2002 byggede [person1] en tilbygning på 92 m2 til [adresse4]. Tilbygningen blev anvendt til opbevaring af importerede kabinetter fra Kina. Ved at importere disse kabinetter til computere fra Kina sparede [person1] 2/3 af prisen. Herudover importerede [person1] en del computerdele fra Holland.

På grund af ekstrem travlhed i virksomheden og mange ugentlige arbejdstimer gik [person1] ned med stress i 2004. Han blev delvist sygemeldt den 25. oktober 2004 og fuldt sygemeldt den 22. november 2004. Mens [person1] var sygemeldt, havde han en ansat til at køre virksomheden videre. Han ændrede endvidere butikkens åbningstid.

Primo 2006 blev [person1] tilkendt fleksjob i egen virksomhed. På daværende tidspunkt havde han skiftevis været delvist eller fuldt sygemeldt fra ultimo 2004. Da [person1] blev tilkendt fleksjob i egen virksomhed, var han kommet så meget til hægterne, at han gerne ville arbejde 10-12 timer om ugen i virksomheden.

Som allerede anført blev virksomheden ført videre af en ansat i den periode på knap halvandet år, hvor [person1] var sygemeldt. Årsagen til, at [person1] havde en ansat til at føre virksomheden videre i perioden med sygemelding, var, at han fuldt forventede at komme tilbage til virksomheden. [person1] havde ikke på noget tidspunkt overvejet at lukke virksomheden, idet han fortsat mente og forventede, at der var et kundegrundlag og dermed en forretning, hvor der kunne tjenes penge.

Da han begyndte at arbejde i virksomheden primo 2006, kunne han dog konstatere, at virksomheden havde mistet momentum i hans fravær, og at varelageret ikke var fulgt med omsætningen. På daværende tidspunkt skete der en ekstrem teknisk udvikling af computere, og derfor skulle varelageret i virksomheden omsættes cirka 1 gang månedligt for, at lageret ikke blev forældet. Dette havde ikke fuldt ud været muligt i hans fravær, og derfor stod [person1] tilbage med et varelager, der ikke var blevet opdateret, idet der ikke var solgt nok. Dette medførte, at meget af varelageret måtte afskrives og smides ud.

Da [person1] kom tilbage i virksomheden primo 2006, var han på grund af ovenstående derfor nødt til at indkøbe nye varer, der kunne sælges.

Fra 2007 og fremefter blev virksomheden hårdt ramt af finanskrisen og endvidere af hård konkurrence som følge af finanskrisen. På grund af finanskrisen var der mange private kunder og virksomheder, der ikke længere havde penge til at investere i IT.

Aktiviteten med køb/salg af IT blev endeligt lukket ned i juni 2013, hvor det tilbageværende varelager blev solgt for kr. 3.200 eksklusiv moms. Som bilag 3 fremlægges en faktura udstedt af [virksomhed3] Pc til [virksomhed7] den 6. juni 2013. Det fremgår heraf, at der er tale om salg af "rest lager samtlige pc dele oprydning".

[by2] Kommune har løbende i mange år brugt [person1]s virksomhed i forbindelse med virksomhedspraktik for langtidsledige. Dette har kommunen gjort helt hen til 2013. Som bilag 4 fremlægges en aftale om virksomhedspraktik af den 7. marts 2013 for en langtidsledig, der blev indgået mellem Jobcentret i [by2] Kommune og [virksomhed3] Pc. Virksomhedspraktikken løb fra den 15. marts 2013 til den 16. juni 2013. Denne aftale om virksomhedspraktik blev forlænget med tre måneder, jf. aftale om forlængelse af virksomhedspraktik af den 7. juni 2013, jf. bilag 5.

Nærmere om aktiviteten med salg af veteranbiler og dele hertil

[person1] er søn af en mekaniker, og han har altid været meget interesseret i biler, særligt Ford T, som blev produceret i USA fra 1908-1927. Han voksede op på et værksted og har derfor stort kendskab til at istandsætte biler.

Da aktiviteten i virksomheden med salg af computere m.v. var faldende i 2006, undersøgte [person1] mulighederne for at lave en forretning i at sælge istandsatte veteranbiler og bildele hertil. Han konstaterede, at der alene var en anden virksomhed i Danmark, der solgte bildele til en Ford T.[person1] undersøgte endvidere, at han ved at importere bildele til denne Ford T fra USA kunne importere bildelene til 1/4 af den pris, som konkurrenten i Danmark solgte delene for. Han havde allerede en importtilladelse, idet han importerede kabinetter til computere fra Kina, og derfor påbegyndte han i 2006 at importere bildele.

Han opkøbte gamle Ford T og istandsatte disse med de importerede dele fra USA. De istandsatte biler blev efterfølgende solgt til samlere i Danmark. Herudover solgte [person1] bildele til disse Ford T. Salget skete til discountpris i forhold til de priser, som konkurrenten havde.

Der blev i VeteranPosten i 2007 skrevet en artikel om [person1], der fremlægges som bilag 6. Som bilag 7 fremlægges billeder af Ford T, som [person1] har istandsat og solgt.

Ultimo 2008 ramte finanskrisen, og dette havde stor betydning for aktiviteten med salg af Ford T biler og dele hertil. Der var næsten et totalt stop med salget af bilerne fra den ene dag til den anden.

Ultimo 2012 solgte [person1] sit lager af bildele m.v. Som bilag 8 fremlægges en faktura udstedt den 31. december 2012 for salg af lageret med teksten "Div salg gl. bildele".

Nærmere om udlejningsvirksomheden

[person1] ejer flere forskellige ejendomme. Han ejer et enfamilieshus beliggende [adresse2], der er erhvervet den 15. december 2004. Dette hus har været udlejet siden erhvervelsen.

Herudover ejer [person1] ejendommen beliggende som han erhvervede den 1. oktober 1996 i lige sameje med sin daværende hustru. Den 1. oktober 2011 overtog han hendes andel. Ifølge BBR omfatter ejendommen både beboelse og forretningsejendom og har tre lejligheder.

Butikken med salg af computere m.v. havde lokaler på [adresse4]. I 2006 flyttede [person1]

[Diverse] butikken ud i tilbygningen og lavede butikken om til en lejlighed, der kunne udlejes ([adresse4]). Lejligheden har været udlejet fra den 1. april 2006 til 2010, hvor han selv flyttede ind i lejligheden.

Ovenover butikken var der på 1. sal tidligere et loftsrum, som blev brugt til lager i virksomheden. I 2005-2006 istandsatte [person1] 1. salen. Han beboede denne lejlighed fra 2006-2010, og herefter er denne lejlighed blevet udlejet.

[person1] beboede ejendommen beliggende [adresse1] med sin familie indtil 2006. Fra 2006 og fremefter har lejligheden beliggende [adresse1] været udlejet.

P.t. råder [person1] således over udlejningsejendommen beliggende [adresse2], en lejlighed beliggende [adresse1], der udlejes, og en lejlighed beliggende 1. sal, der udlejes. Han bebor selv lejligheden beliggende [adresse4].

Nærmere om det tilkendte fleksjob i egen virksomhed

[by2] Kommune vurderede løbende, hvorvidt [person1] var berettiget til fortsat at modtage flekstilskud for arbejde i egen virksomhed. Dette skete en gang årligt. I oktober 2012 blev fleksjobstilskuddet til virksomheden frataget [person1] af [by2] Kommune, idet kommunen vurderede, at virksomheden ikke var rentabel.

Som bilag 9-16 fremlægges årsregnskaber for 2005-2012.

ANBRINGENDER:

Der er tale om én virksomhed

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med alle aktiviteterne i virksomheden, det vil sige aktiviteten med køb/salg af computere, veteranbiler og udlejning, og at alle aktiviteterne kan indeholdes i samme virksomhed.

[person1]s virksomhed er en virksomhed, hvor alle indtægter er medtaget under samme CVR-nr. Virksomheden fungerer de facto som en virksomhed med et CVR-nr. Der er i alle år lavet et regnskab af virksomhedens revisor, jf. bilag 9-16. Det skal særligt bemærkes, at SKAT indtil afsigelsen af afgørelsen af den 1. oktober 2014, jf. bilag 1, ikke har gjort indsigelser mod disse regnskaber. Uagtet at SKAT i alle år har haft adgang til alle oplysninger om virksomheden.

Der skal endvidere henvises til, at [by2] Kommune i tilkendelsen af fleksjob i egen virksomhed ikke har problematiseret dette forhold. Årsagen hertil er selvsagt, at [by2] Kommune har anset [person1] for at drive en samlet virksomhed med alle aktiviteterne.

Det skal særligt bemærkes, at [person1] i takt med, at aktiviteten med køb/salg af computere faldt, sørgede for at istandsætte lejemålene beliggende 1. sal, og [adresse4], således at disse kunne udlejes. Lejemålet beliggende [adresse4] er indrettet, hvor butikken tidligere lå, og lejemålet beliggende 1. sal, blev tidligere anvendt til lager. Derfor er de lokaler, der blev anvendt i forbindelse med aktiviteten med køb/salg af computere m.v. nu en del af udlejningsvirksomheden.

Da aktiviteterne i virksomheden har været drevet/er drevet fra samme lokaler, gøres det gældende, at dette medfører, at der er tale om en virksomhed, hvori alle aktiviteterne kan indeholdes.

Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

...

I Landsskatterettens kendelse af den 18. august 2009, j.nr. 07-00813, førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at den pågældende virksomhed måtte anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Sagen vedrørte en skatteyder, der drev virksomhed med rallycross/rallyaktivitet og salg af specialudviklede reservedele.

Virksomheden blev opstartet i 2001, efter at skatteyderen gennem en del år havde dyrket motorsport som sin personlige interesse, blandt andet ved deltagelse i rallycross og folkeræskørsel. Skatteyderen drev virksomheden sideløbende med sit daglige arbejde som afdelingsleder og maskinkonstruktør på en maskinfabrik, hvorfra han oppebar løn.

Aktiviteten i virksomheden var allerede fra begyndelsen deltagelse i rallycross. Derudover havde skatteyderen i perioden fra 2001-2003 et mindre salg af reservedele, som han selv udviklede på baggrund af sine erfaringer og afprøvninger med sin rally bil. I 2004 steg salget af reservedele væsentligt.

Ifølge skatteyderens regnskaber udviste virksomhedens samlede resultater mindre overskud i 2002 og 2004, mens nettoresultatet var negativt i 2001 og 2003. Virksomhedens samlede omsætning var støt stigende frem til og med 2004.

Ifølge SKAT skulle virksomhedens aktiviteter fra og med 2004 opdeles i to virksomheder - en virksomhed med rallycross/rallyaktivitet og en virksomhed med salg af reservedele. SKAT bemærkede herefter, at virksomhedens samlede resultater efter afskrivninger på rallybilen i årene 2001 til og med 2003 var underskudsgivende. For 2004 bemærkede SKAT, at omsætningen vedrørende rallyaktiviteterne var faldet, og at rallyvirksomheden efter indregning af afskrivninger ikke gav overskud.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderens virksomhed måtte anses for en virksomhed. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten tillige, at virksomheden måtte betegnes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i årene 2003 og 2004 og godkendte derfor de selvangivne underskud ved virksomhed.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 20. december 2010, j.nr. 10-01932, hvor Landsskatteretten nåede frem til samme resultat.

Denne sag drejede sig om en skatteyder, der sammen med en anden person drev virksomhed i interessentskabsform med produktion af kvalitetshøjttalere og andre hi-fi-produkter. De to indehavere ejede virksomheden med hver en andel på 50 %.

Virksomheden var etableret i 2004 og havde givet underskud fra starten og frem til og med 2008. Der var desuden udsigt til, at virksomheden også gav underskud i 2009. Nettoomsætningen i virksomheden var i 2006 og 2008 af omtrent samme beløbsmæssige størrelse, mens den i 2007 udgjorde under halvdelen af nettoomsætningen i 2006 og 2008. Der var ikke foretaget markedsanalyser forud for virksomhedens påbegyndelse.

Virksomhedens to indehaveres vision havde fra begyndelsen været at sælge kvalitets lydudstyr (audio) til den kræsne forbruger. De havde derfor fundet det afgørende først at slå igennem som et kvalitetsmærke, der skilte sig ud fra andre mærker.

Indehavernes indsats i virksomheden havde derfor i overvejende grad været målrettet på at skabe et brand og at lancere dette brand i forskellige fagblade og forums, herunder på messer, for derved at bane vejen for en forretning. Ud over fortsat arbejde med at udvikle nye produkter, havde indehaverne tillige arbejdet på at skaffe samarbejdspartnere med henblik på produktion og afsætning af produkterne. I de år, hvor virksomheden havde eksisteret, var der derfor kun blevet produceret et mindre antal designhøjttalere.

Begge af virksomhedens indehavere var elektronikmekanikere og drev virksomheden sideløbende med deres fuldtidsjobs. Indehavernes mål var imidlertid, at virksomheden på sigt blev overskudsgivende, således at de kunne leve af virksomheden uden at have arbejde ved siden af.

Landsskatteretten fandt, at den drevne virksomhed med udvikling, produktion og salg af hi-fiprodukter i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår - 2006, 2007 og 2008 - og godkendte derfor fradrag for underskud i virksomheden.

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. marts 2011, j.nr. 10-03128.

Sagen handlede nærmere om en skatteyder, der i perioden fra juli 2003 til og med juni 2010 havde drevet en virksomhed med salg af herretøj. Virksomheden blev drevet som en internetbutik fra skatteyderens bopæl, og var en såkaldt "first-mover", altså den første på markedet. Varesortimentet bestod af blandt andet jakker, trøjer, skjorter, slips, T-shirts, undertøj, strømper, tasker og accessories.

Virksomheden var registreret med opstart den 1. juli 2003, men i 2003 og frem til august 2004 blev der alene foretaget analyser m.v. Der blev herefter åbnet op for betalende kunder. I perioden fra og med 2004 til og med 2007 var omsætningen stigende, mens resultatet af virksomheden fra og med 2003 frem til 2009 viste underskud. I 2009 opnåede virksomheden et lille overskud.

Skatteyderen var uddannet cand.oecon. og drev virksomheden sideløbende med sit lønnede arbejde som jobkonsulent. I en periode på 1 1/2 år forud for november 2008 arbejdede han 23 timer om ugen, og efter november 2008 havde skatteyderen arbejdet 30 timer om ugen.

Før opstarten af virksomheden havde skatteyderen cirka ti års erhvervserfaring fra jobs, hvor han blandt andet havde arbejdet som leder. I hans seneste job havde han arbejdet som ledelseskonsulent med speciale i optimering af processer i forhold til kvalitet, service og effektivitet i både offentlige og private virksomheder, herunder internetløsninger. Skatteyderen havde ikke erfaring med at drive virksomhed med salg af modetøj og lignende, men havde blandt andet deltaget i modemesser.

Landsskatteretten anså efter en konkret vurdering virksomheden for erhvervsmæssigt drevet og godkendte derfor fradrag for opståede underskud af virksomheden i 2006 og 2007.

På baggrund af den nævnte praksis kan det udledes, at de forskellige momenter - idet der er tale om en samlet, konkret vurdering - ikke tillægges lige stor betydning i alle tilfælde. Der kan altså godt være forhold, der isoleret set taler for, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende, men hvor en vægtning af de samlede forhold desuagtet fører til, at den pågældende virksomhed må anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende.

Det gøres gældende, at en samlet helhedsvurdering af forholdene vedrørende [person1]s virksomhed i lighed med de nævnte afgørelser tilsiger, at virksomheden skal betragtes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende med deraf følgende fradragsret for underskud i indkomstårene 2011 og 2012.

Intensitetskriteriet

Som anført ovenfor ser man ved vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, blandt andet på, om driften af virksomheden er intens og seriøs. Virksomheden skal være drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Der lægges således vægt på, om bestræbelserne i virksomheden for at opnå rentabilitet er udfoldet med fornøden intensitet.

Det gøres gældende, at den af [person1] drevne virksomhed siden opstarten i 2000 utvivlsomt har været drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet og derfor opfylder intensitetskravet.

Til støtte for, at virksomheden har været drevet intenst og seriøst, skal det for det første fremhæves, at virksomheden i årene 2001-2006 havde positive resultater. Omsætningen i virksomheden var således skyhøj fra starten.

I 2001 havde han en omsætning på kr. 7.031.594. I 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 udgjorde omsætningen kr. 12.953.523, kr. 11.781.039, kr. 7.453.344, kr. 3.473.099 og kr. 1.274.214 respektivt. I de efterfølgende år faldt omsætningen og resultatet blev negativt, hvilket dog er konkret begrundet i en sygemelding og finanskrisen. Hvis [person1] ikke var gået ned med stress, og hvis finanskrisen ikke havde ramt virksomheden hårdt, havde virksomheden ikke givet underskud.

Den eneste årsag til, at [person1] går ned med stress, er således, at det går lidt for godt med virksomheden. Virksomheden drives derfor intenst og seriøst.

For det andet besidder [person1] de faglige forudsætninger for at drive virksomheden på en fuld forsvarlig måde.

Efter sin skulderskade i 1998 blev han sygemeldt, mens han ventede på en operation. I denne periode blev [person1] certificeret [virksomhed2] Certified Professional. Dette er en international certificering, der anvendes verden. Det var kun 7 kursister ud af 42, der bestod den endelige eksamen, og [person1] var en af disse. Årsagen til, at han var en af de få, der bestod den pågældende eksamen, er selvsagt, at han var velforberedt, og at han har stor kunnen indenfor dette felt.

Efter kursusforløbet arbejdede han som netværkskonsulent ved [virksomhed6]. Dette gav ham stor erfaring med bygning og opsætning af computere og servere osv.

For så vidt angår aktiviteten med køb og salg af Ford T biler og dele hertil skal det bemærkes, at [person1] har de faglige forudsætninger for dette, idet han er opvokset som mekanikersøn og har stor erfaring med istandsættelse af veteranbiler. Siden han var 9-10 årig blev han sat til at rydde op på autoværkstedet, feje gulv, hænge værktøj på plads, flytte biler rundt osv.

Det gøres for det tredje gældende, at [person1] foretog en grundig undersøgelse af markedet, priser, kundegrundlag m.v., inden han opstartede virksomheden. Da [person1] arbejdede som netværkskonsulent ved [virksomhed6], konstaterede han qua sit arbejde, at han havde en unik mulighed for at opstarte en virksomhed, der skulle have som aktivitet at samle computere, sælge disse og etablere IT-løsninger. Inden opstarten lavede han et grundigt forarbejde i forhold til at undersøge muligheder for import, afsætning m.v. Disse beregninger viste, at det var muligt at opnå overskud med virksomheden, hvorfor [person1] i april 2000 valgte at opsige sit job som netværkskonsulent ved [virksomhed6], og i stedet arbejde freelance for [virksomhed6], og starte egen virksomhed.

Herudover undersøgte han i 2006 grundigt markedet for salg af dele til veteranbiler og veteranbiler, inden han påbegyndte denne aktivitet. Han konstaterede, at der alene var en anden virksomhed i Danmark, der solgte bildele til en Ford T.[person1] konstaterede, at han ved at importere bildele til denne Ford T fra USA kunne importere bildelene til 1/4 af den pris, som konkurrenten i Danmark solgte delene for. Han havde allerede en importtilladelse, idet han importerede kabinetter til computere fra Kina, og derfor påbegyndte han i 2006 at importere bildele.

For det fjerde har [person1] lagt det arbejde i virksomheden, der er nødvendigt for, at virksomheden er drevet med den fornødne intensitet. Da virksomheden blev opstartet i 2000 var det som fuldtidsbeskæftigelse for [person1]. Han arbejdede cirka 18 timer i døgnet, indtil han gik ned med stress ultimo 2004. Fra primo 2006, hvor han kom tilbage i virksomheden med flekstilskud, har han arbejdet cirka 12 timer ugentligt. Han har ikke på noget tidspunkt haft anden beskæftigelse ved siden af sin virksomhed. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at virksomheden ikke på noget tidspunkt har været en bibeskæftigelse eller hobby for [person1]. Tværtimod har virksomheden været drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet.

For så vidt angår den omstændighed, at [person1] i lidt over et år var sygemeldt med stress, og efterfølgende blev tilkendt fleksjob i egen virksomhed, har dette ifølge praksis ikke selvstændig betydning i forhold til, hvorvidt der er drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Der skal eksempelvis henvises til Østre Landsrets dom af den 24. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.85 ØLR, hvor en skatteyder i 1998-2000 havde haft indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, og ingen eller næsten ingen indtægt i 2001 og 2002 på grund af sygdom. I 2003 og 2004 havde skatteyderen en indtægt i sin virksomhed, og fik herudover udbetalt fleksydelse. Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i 2001 og 2002 og derfor kunne fradrage udgifter vedrørende kørsel, kurser m.v. Østre Landsret udtalte følgende:

"Henset til sagsøgerens forklaring om sine forhold og bestræbelser på at opretholde sit netværk og kundegrundlag medens hun var syg fra foråret 2000 samt til, at kommunen i slutningen af 2002 bevilgede sagsøgeren fleksjob i egen virksomhed, hvilken fleksydelse også blev givet i 2003 og 2004, må sagsøgeren, der i 2004 genererede en omsætning på 228.910 kr., anses for også i 2001 og 2002 at have søgt at opretholde og videreføre sin konsulentvirksomhed i det omfang, det efter hendes sygdomsforløb og omstændighederne i øvrigt var muligt. "

Som følge heraf konkluderede Østre Landsret, at den pågældende skatteyder drev erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvilket medførte ret til fradrag for driftsudgifter.

Der skal endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af den 8. juli 2010 med sagsnr. 09-01840, hvor en skatteyder drev virksomhed med reparation og vedligeholdelse af primært personbiler. På grund af en ulykke blev han medio 2004 tilkendt fleksydelse på 2/3 tid. Hans virksomhed gav underskud i 2004-2007, men et lille overskud på kr. 512 i 2008. Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i 2004 og 2005. Følgende fremgår af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

"Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed ud fra en konkret vurdering kan betegnes som erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår. På baggrund heraf kan der godkendes fradrag for underskud ved virksomheden, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomhedens underskud har været faldende, og at der i 2008 har været et overskud på 512 kr. Der er henset til, at klageren har de faglige forudsætninger for at drive et mekanikerværksted, og at han på grund af sygdom ikke længere fysisk kan klare at arbejde på fuld tid, men modtager flexydelse i forbindelse med den selvstændige erhvervsmæssige virksomhed "

Ovenfor nævnte praksis viser tydeligt, at sygdom og tilkendelse af flekstilskud ikke nødvendigvis indgår i den samlede afvejning som negative forhold. Tværtimod var en sygemelding og tilkendelse af flekstilskud med til at give de pågældende skatteydere medhold, idet det dermed var begrundet, at skatteyderne i en periode arbejdede mindre intensivt.

Det forhold, at [person1] i en periode var sygemeldt og efterfølgende fik tilkendt flekstilskud, har derfor ikke selvstændig betydning for, hvorvidt han har arbejdet tilstrækkeligt intensivt og seriøst.

For det femte gøres det gældende, at [person1] løbende har indrettet virksomheden efter efterspørgslen. I perioder med stor efterspørgsel ansatte han tre personer til at hjælpe i butikken og til at hjælpe med opsætning af computere m.v. Herudover hyrede [person1] unge mænd, der i perioder med ekstraordinær travlhed hjalp til med at bygge computere.

Da [person1] vendte tilbage i virksomheden primo 2006, var mange af varerne på lageret blevet forældede, da den person, han havde haft til at varetage virksomheden i sit fravær, ikke fuldt ud havde indrettet omfanget af indkøb med omsætningshastigheden. Derfor sørgede han for at indkøbe nye varer, der teknisk var opdaterede. Helt generelt kunne [person1] dog konstatere, at konkurrencen var blevet meget stor i 2006, og derfor frygtede han, at han ikke fuldt ud kunne komme tilbage til en omsætning, der var på størrelse med den omsætning han havde, inden han blev sygemeldt med stress. Derfor valgte han at opstarte aktiviteten med køb og salg af dele til Ford T biler. Endvidere valgte [person1] at udvide aktiviteten med udlejning af lejligheder.

[person1] har derfor løbende indrettet virksomheden efter de muligheder, der var for afsætning af virksomhedens produkter.

Sammenfattende gøres det således gældende, at [person1]s virksomhed har været drevet på en seriøs og en fuldt ud forsvarlig måde, ligesom virksomheden har et tilstrækkeligt omfang.

Rentabilitetskriteriet

I praksis henses endvidere til en virksomheds rentabilitet, når det skal vurderes, om den pågældende virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Dette betyder, at virksomheden skal have udsigt til at kunne opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Det gøres gældende, at [person1] opfylder rentabilitetskriteriet. Der skal for det første henvises til, at virksomheden i både opstartsfasen og efterfølgende gav overskud. Det fremgår således af det selvangivne resultat for virksomheden, at den fra 2001-2006 gav overskud. Herefter har der været et underskud af svingende størrelse. Der skal henvises til, at det lykkedes for [person1] at minimere underskuddet efter finanskrisens indtog i 2008, idet underskuddet reelt faldt fra kr. - 145.866 i 2008 til kr. - 58.323 i 2009.

Der skal for det andet henvises til, at de realiserede underskud kan begrundes konkret. Da [person1] var sygemeldt med stress fra ultimo 2004 til primo 2006 havde han en ansat til at varetage virksomheden. Denne ansatte havde ikke samme fokus på afsætning, omsætningshastighed og varelager som [person1]. Derfor kunne [person1] ved sin tilbagekomst i virksomheden i 2006 konstatere, at varelageret delvist var forældet. Derfor anvendte han i 2007 en del penge på at indkøbe nye varer. Det fremgår således af regnskabet for 2007, jf. bilag 11, side 6, at varelageret primo udgjorde kr. 430.081, og at der i løbet af året blev købt varer for kr. 353.218. Varelageret blev dermed næsten fordoblet i 2007 i et forsøg på at opdatere dette.

Denne investering i nye varer medførte, at virksomheden gav underskud i 2007. Det kan derfor konkret begrundes, hvorfor virksomheden havde et underskud i indkomståret 2007.

I 2008 indtraf finanskrisen, og virksomheden blev hårdt ramt heraf. Der kan ikke herske tvivl om, at finanskrisen ramte mange små virksomheder. Særligt virksomheder der solgte varer og ydelser, der ikke er/var absolut nødvendige for andre virksomheder. [person1] kunne således i 2008 konstatere, nærmest fra den ene dag til den anden, at private personer, virksomheder og kommuner ikke længere havde midler til at investere i IT. Endvidere kunne han konstatere, at de købere af dele til veteranbiler, der tidligere havde haft penge til at købe bildele og biler, ikke længere købte af virksomheden. Finanskrisen medførte derfor, at virksomheden havde underskud i 2008 og fremefter.

...

Det fremgår udtrykkeligt af Den Juridiske Vejledning, at et underskud, der er forårsaget af dårlige konjunkturer, eksempelvis finanskrisen, ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig.

Det fremgår dog også af Den juridiske vejledning, at der skal være udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode. [person1]s virksomhed blev lukket ned, da [by2] Kommune stoppede flekstilskuddet. Hvis kommunen ikke havde stoppet flekstilskuddet, kunne virksomheden have givet overskud på længere sigt. Det gøres derfor for det tredje gældende, at der i nærværende sag, hvor [person1]s virksomhed reelt lukkes ned af [by2] Kommune, særligt skal henses til, at rentabilitetskriteriet ikke er altafgørende.

Det fremgår af materiale i sagen, at [by2] Kommune stoppede flekstilskuddet i oktober 2012, da kommunen ikke vurderede, at [person1]s virksomhed var rentabel. Det gøres gældende, at der skal bortses fra, at kommunen mente, at virksomheden ikke var rentabel, idet kommunen indtil ultimo 2013 anmodede om, at kommunen kunne sende langtidsledige i erhvervspraktik i [person1]s virksomhed, jf. bilag 4 og 5. Det er meget inkonsekvent af [by2] Kommune, at kommunen på den ene side ikke vil yde flekstilskud til [person1], da virksomheden ikke anses for værende rentabel, men på den anden side vil kommunen gerne bruge [person1]s virksomhed, så langtidsledige kan komme i erhvervspraktik. For det fjerde gøres det derfor gældende, at der ikke skal lægges afgørende vægt på, at [by2] Kommune stopper flekstilskuddet.

Det vides ikke hvilke forudsætninger eller betingelser [by2] Kommune anvender, når kommunen vurderer, om en virksomhed er drevet rentabelt. Der vil være tale om en anden vurdering, end den skatteretlige vurdering. Derfor skal der ikke lægges vægt herpå ved afgørelsen af nærværende sag.

Slutteligt skal det for det femte anføres, at indkomstårene 2011 og 2012 ikke nødvendigvis skal vurderes samlet. [person1]s virksomhed kan således anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2011, men ikke i indkomståret 2012. I forlængelse heraf skal det særligt bemærkes, at [by2] Kommune først anser den af [person1] drevne virksomhed for ikke-rentabel i 2012, og dermed først fratog [person1] flekstilskuddet i 2012. [by2] Kommune vurderede virksomheden hvert år.

På ovennævnte baggrund kan det sammenfattende konkluderes, at aktiviteterne i [person1]s virksomhed har haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at virksomhede har givet underskud i indkomstårene 2011 og 2012. Virksomheden opfylder både intensitetskravet og rentabilitetskravet og må derfor anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. [person1] har derfor ret til fradrag for realiserede underskud i virksomheden i indkomstårene 2011 og 2012.

Særligt vedrørende udlejningsvirksomheden

For så vidt angår opgørelsen af resultatet af udlejningsaktiviteten gøres det gældende, at det selvangivne resultat på kr. 92.237 i indkomståret 2011 og kr. 55.376 i indkomståret 2012 er korrekt.

Det fremgår af SKATs afgørelse, jf. bilag 1, side 15-18, at SKAT foretager en række ændringer af

resultatet af udlejningen, og at resultatet ifølge SKAT udgør kr. 97.937 i indkomståret 2011 og kr.

86.282 i indkomståret 2012."

Samt:

"...

Vi drøftede i forbindelse med kontormødet en konkret sag, hvori aktiviteter med grise, maskiner og bier blev anset som én samlet virksomhed. Sagen er en administrativ afgørelse fra Landsskatteretten, optrykt som sagsnr. 15-1660438, og vedrører fradrag for underskud af landbrug med opdræt af kvæg, snerydning og biavl. Min erindring vedrørende afgørelsen har således ikke været fuldstændig korrekt ved vores drøftelser på mødet. Realindholdet i afgørelsen er, at det ved driften af en landbrugsejendom blev anset for en samlet virksomhed, at landbruget indeholdt både opdræt og produktion af kødkvæg samt biavl og samtidig udførte maskinstationsarbejde i form af snerydning.

Der synes som drøftet for mig at se at være tale om betydeligt forskelligartede problemstillinger, herunder eksempelvis i form af, at maskindele til snerydning ikke har relevans i øvrigt i produktionen af kødkvæg, ligesom biavl må anses for at kunne separeres herfra. Dette fremgik også af et i sagen udmeldt syn og skøn.

Ikke desto mindre fandt Landsskatteretten, at der var tale om én samlet drift, der skulle betragtes som en helhed. Jeg gør gældende, at tilsvarende er tilfældet i [person1]s sag.

Det forholder sig som drøftet således, at den løbende drift og sammensætningen af virksomhedens enkeltdele har været en naturlig udvikling af en virksomhed, der helt sikkert har været erhvervsmæssigt drevet med mange ansatte m.v. i tidligere perioder. Der er ikke nogen baggrund for at gennemføre en opdeling af virksomheden, der har en indre sammenhæng og derfor skal godkendes som erhvervsmæssig i sin helhed."

Repræsentanten har videre anført:

"...

Jeg skal venligst oplyse, at påstanden i Advokatfirmaets supplerende indlæg af den 23. februar 2015 i ovennævnte sag fastholdes.

I relation til udlejningsvirksomheden gøres det helt konkret gældende, at de afholdte udgifter, der er fratrukket [person1] ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er fuldt ud fradragsberettiget og dermed skal fragå ved opgørelsen af virksomhedens resultat for indkomstårene 2011 og 2012.

Det gøres gældende, at byggesagsgebyrer, omkostninger til revisor og advokat samt gebyr til gældsovertagelse alle er omkostninger, der kan henføres direkte til udlejningsvirksomhedens drift og dermed er fuldt fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Der er tale om konkrete driftsomkostninger, der kan henføres direkte til de enkelte ejendomme og udlejningen heraf, hvorfor omkostningerne er fuldt ud fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6.

Udgiften til et spil til traileren kan henføres direkte til ombygning og istandsættelse af ejendommene, hvor benyttelsen heraf har været nødvendig for at kunne løse konkrete istandsættelsesopgaver. Det er en fejl, når SKAT forudsætter, at spillet til traileren er anvendt i veteranbilsvirksomheden og skal henføres hertil.

Det gøres gældende, at der er foretaget en konkret bogføring, samt at udgiften er fuldt ud fradragsberettiget og skal henføres til udlejningsvirksomheden. Det bemærkes for god ordens skyld, at det for så vidt er irrelevant, hvorvidt udgiften henføres til den ene eller anden virksomhed, idet udgiften i begge tilfælde vil være fuldt ud erhvervsmæssig og fradragsberettiget.

Det bemærkes, at det ikke bestrides, at der skal foretages en konkret fordeling af udgifterne til el, vand og varme samt forsikring på ejendommen Det gøres gældende, at udgifterne på samme måde som el, vand og varme skal fordeles som 68 % erhvervsmæssige, og 32 % private."

Repræsentanten har på mødet med Landsskatteretten fremlagt sagen i overensstemmelse med tidligere fremsendte skrivelser.

Landsskatterettens afgørelse

Driftsgrene

Når der fra en ejendom drives flere aktiviteter, skal der i henhold til praksis foretages en vurdering af, om aktiviteterne skal deles op i flere virksomheder, driftsgrene, eller om det skal anses for én samlet virksomhed. Vurderingen har betydning for, om aktiviteterne skal vurderes samlet eller individuelt i forhold til den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig drevet.

I praksis er det afgørende, hvorvidt de forskellige aktiviteter har en driftsmæssig og naturlig sammenhæng eller ej. Der henvises til SKM2014.112.LSR, som anvender praksis fra Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet i 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis.

Efter en konkret vurdering og på baggrund af de foreliggende oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed skal opdeles i flere driftsgrene.

Landsskatteretten finder, i overensstemmelse med SKAT, at virksomheden skal opdeles i flere separate driftsgrene - en udlejningsvirksomhed og anden virksomhed. Der er lagt vægt på, at udlejningen af klagerens ejendomme ikke ses at have en driftsmæssig og naturlig tilknytning til salg og reparation af PC'ere og veteranbiler og dele hertil. Derudover ses aktiviteterne at kunne drives uafhængigt af hinanden. Den omstændighed, at aktiviteterne drives fra samme ejendom, ændrer ikke herpå.

Henset til oplysningerne om resultatet før afskrivninger for den del af klagerens virksomhed, som vedrører salg og reparation af PC'ere og veteranbiler og dele hertil, hvorefter der er betydelige underskud i 2010-2012, finder Landsskatteretten det ufornødent at tage stilling til, om klagerens driftsgren vedrørende PC'ere og veteranbiler skal opdeles i flere driftsgrene.

SKAT har ikke anfægtet, at driftsgrenen vedrørende udlejning er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT opgjorte regnskab af driftsgrenen med pc og veteranbil samt det skøn, som SKAT har udøvet i forhold til administrationsomkostningerne. Regnskabet lægges herefter til grund.

Erhvervsmæssig virksomhed - PC- og veteranbilsvirksomheden

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Virksomhedsgrenen vedrørende pc og veteranbil har i henhold til det af SKAT opgjorte regnskab i de påklagede indkomstår haft et underskud på henholdsvis 202.432 kr. og 210.906 kr.

Landsskatteretten anser ikke driften med PC og veteranbiler for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at driften med pc og veteranbiler har været af mindre omfang. Der har i de påklagede indkomstår været en omsætning på henholdsvis 88.174 kr. og 39.963 kr., hvorefter driften med veteranbiler er ophørt i 2012, og driften med pc er ophørt i 2013.

Der er endvidere lagt vægt på, at driften har været underskudsgivende i perioden 2007-2012. Det samlede resultat af klagerens virksomheder har været et underskud på 624.735 kr., og underskuddet anses på baggrund af sagens oplysninger for at kunne henføres til driften med pc og veteranbiler. Der var således ikke udsigt til, at driften med pc og veteranbiler ville blive overskudsgivende inden for en kort årrække og give et overskud på den primære drift.

Der er endelig lagt vægt på, at der i de påklagede indkomstår har været et negativt driftsresultat, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de timer, som klageren har anvendt med driften.

Selvom klageren har de fornødne faglige forudsætninger og driver virksomheden professionelt, tillægges det betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt. Der henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745.ØLR.

Den omstændighed, at driften af virksomheden måtte have været påvirket af klagerens sygdom, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.88.VLR.

Den af repræsentanten anførte retspraksis samt omstændighederne vedrørende finanskrisen kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.

Da driftsgrenen vedrørende pc og veteranbiler ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, godkendes der ikke fradrag for underskud.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udlejningsvirksomhed

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter, der vedrører selve indkomstkilden, kan ikke fradrags. Det følger af sammenhængen mellem statsskattelovens § 6 og statsskattelovens § 4.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgift til byggesagsgebyr

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for udgift til byggesagsgebyr på i alt 3.200 kr. SKAT har anset udgiften for at vedrøre klagerens indkomstgrundlag, ejendommen, og har ikke godkendt fradrag herfor.

Klagerens repræsentant har anført, at udgiften kan henføres direkte til udlejningsvirksomhedens drift.

Udgiften til byggesagsgebyr kan fradrages, hvis udgiften har været afholdt med henblik på den løbende indkomsterhvervelse.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgiften til byggesagsgebyr ikke vedrører den løbende indkomsterhvervelse, men derimod selve indkomstgrundlaget. Landsskatteretten har lagt vægt på, at byggesagsgebyret må anses for at være afholdt med henblik på forbedring af klagerens ejendom, herunder lovliggørelse af 1. sal.

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for den afholdte udgift.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Gældsoverdragelsesgebyr

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for udgift til gældsoverdragelsesgebyr på i alt 6.500 kr. SKAT har anset udgiften for at vedrøre klagerens indkomstgrundlag, ejendommen, og har ikke godkendt fradrag herfor.

Landsskatteretten finder, i overensstemmelse med udgiften til byggesagsgebyr, at udgiften til gældsoverdragelsesgebyret ikke vedrører den løbende indkomsterhvervelse, men derimod selve indkomstgrundlaget. Der er henset til, at gebyret ses at omhandle "EJERSK/GÆLDSOVT" 13.01.2012 af ejendommen [adresse3], [by4].

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for den afholdte udgift.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til advokat

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for udgifter til advokat på i alt 14.820 kr.

SKAT har anset udgifterne for at vedrøre klagerens indkomstgrundlag og har ikke godkendt fradrag herfor.

Udgifter til sagsomkostninger og advokatbistand kan fradrages, hvis udgifterne vedrører erhvervelsen af skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4 og ikke indkomstkilden.

Efter det oplyste er udgifterne afholdt i forbindelse med købet af klagerens tidligere ægtefælles andel af ejendommen og tinglysning heraf.

Landsskatteretten anser ikke udgifterne for at være afholdt med henblik på den løbende indkomsterhvervelse, men som en del af selve indkomstgrundlaget. Der er lagt vægt på, at udgifterne ses at være afholdt i forbindelse med tinglysning af klagerens køb af den tidligere ægtefælles andel af ejendommen. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at udgifterne er afholdt som en del af den løbende indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for de afholdte udgifter.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgift til "spil trailer"

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for udgift til et spil til en trailer på i alt 4.099 kr. SKAT har anset udgiften for at vedrøre virksomheden vedrørende pc og veteranbiler.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at spil til trailer har været anvendt i udlejningsvirksomheden til brug for ombygning og istandsættelse af ejendommen.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at udgiften har været afholdt som en del af den løbende indkomsterhvervelse i udlejningsvirksomheden.

Landsskatteretten er, i overensstemmelse med SKAT, af den opfattelse, at udgiften efter sin art må formodes at være anvendt i PC- og veteranbilvirksomheden.

Da PC- og veteranbilvirksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende, godkendes der ikke fradrag for den afholdte udgift.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgift til Forsikring

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skønsmæssigt godkendes fradrag for 68 % af udgiften til forsikring. SKAT har foretaget en skønsmæssig fordeling af udgiften som 46 % erhvervsmæssig og 54 % privat i overensstemmelse med fordelingen for indkomståret 2011.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at en afholdt udgift er erhvervsmæssigt begrundet. Der er i sagen ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde en yderligere erhvervsmæssig andel, end hvad der allerede er godkendt af SKAT.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Overskud af udlejningsvirksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Det er ubestridt, at udlejningsvirksomheden er erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende.

Ifølge virksomhedens regnskaber har der været et overskud på henholdsvis 92.237 kr. i 2011 og 55.376 kr. i 2012.

SKAT har forhøjet virksomhedens overskud til henholdsvis 97.937 kr. i 2011 og 86.282 kr. i 2012, da SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til byggesagsgebyr, gældsoverdragelsesgebyr, advokat og "spil trailer", ligesom SKAT har fortaget en skønsmæssig fordeling af udgifter til administrationsomkostninger, el, varme og vand og forsikring.

Da Landsskatteretten har fundet, at der ikke er fradrag for udgifter til byggesagsgebyr, gældsoverdragelsesgebyr, advokat og "spil trailer", og da der ikke er fundet grundlag for at ændre den skønsmæssige fordeling af udgifter til administrationsomkostninger, el, varme og vand og forsikring, stadfæster Landsskatteretten det af SKAT opgjorte overskud på henholdsvis 97.937 kr. og 86.282 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.