Kendelse af 12-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet af [person1], som også er direktør i selskabet.

Selskabet ejede 33,3 % af [virksomhed1] ApS indtil den 21. december 2012. [person1] var den ene af to direktører i [virksomhed1] ApS. De resterende 66,7 % var ejet af [virksomhed2] ApS.

Selskabets aktivitet består i at udøve erhvervsmæssig virksomhed i form af besiddelse af ejerandele i aktie- og anpartsselskaber, at foretage investeringer samt hermed beslægtede aktiviteter, at håndtere driftsøkonomiske og regnskabsmæssige opgaver og rådgivning for selskabets kunder samt hermed beslægtede opgaver, og at placere top-, mellem og projektledere samt specialister hos selskabets kunder i såvel midlertidige som permanente stillinger.

Af fremsendte kopier af bankoverførsler fremgår, at selskabets hovedanpartshaver i perioden 24. juni 2009 til 16. februar 2010 har overført følgende beløb til ApS:

har ifølge de fremlagte kopier af bankoverførsler overført følgende beløb til selskabets hovedanpartshaver:

Selskabets repræsentant har oplyst, at havde en gæld på 169.441 kr. optaget i løbet af 2009-2011. Selskabet har over for SKAT fremlagt en kopi af bankoverførsler, som er foretaget i årene 2009-2011.

Der har været følgende udlån til ifølge selskabet:

”

Ultimo Saldo

2009225.290

2010300.341

2011240.341

16/8 2012 169.441”

Bankoverførslerne blev foretaget mellem selskabets hovedanpartshavers private bankkonto og . Selskabet har dog angivet, at det er selskabet, der havde tilgodehavendet hos .

Sammen med kopi af bankoverførslerne fremsendte selskabet en specifikation af et bogført beløb på 212.546 kr.:

”Specifikation af tilgodehavendet hos [virksomhed1] ApS:

18/5 2009Udlæg 89.157,13

25/6 2009Overførsel til [virksomhed1]70.000,00

20/10 2009Overførsel til [virksomhed1]15.000,00

18/11 2009Overførsel til [virksomhed1]10.000,00

18/11 2009Udlæg 6.132,50

21/12 2009Overførsel til [virksomhed1]35.000,00225.289,63

31/12 2009 Rente beregning 6.877,61

1 / 2 2010Overførsel til [virksomhed1]10.000,00

17/2 2010Dækning af huslejedepositum65.000,00

31/12 2010Sodavand51,25300.340,88

ex. renter

31/12 2010 Rente beregning18.105,54

27/5 2011Overførsel fra [virksomhed1]-20.000,00

29/8 2011Overførsel fra [virksomhed1]-20.000,00

15/12 2011Overførsel fra [virksomhed1]-20.000,00240.340,88 ex. renter

31/12 2011 Rente beregning18.122,44

1/6 2012Overførsel fra [virksomhed1]-40.000,00

11/8 2012Overførsel fra [virksomhed1]-17.900,00

16/8 2012Overførsel fra [virksomhed1] -13.000,00169.440,88ex.renter

I alt212.546,47”

Den 20. december 2012 overførte selskabets hovedanpartshaver, [person1], 212.596,47 kr. til selskabet. Beløbet blev videreoverført af selskabet til . Ved overførslen blev der anført følgende: ”fra [virksomhed3]”.

Den 21. december 2012 overførte 200.000 kr. til selskabets hovedanpartshaver, og den 27. december 2012 blev der overført yderligere 12.596 kr. til hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren modtog således i alt 212.596 kr. fra ^.

Der har ikke været registreret tilgodehavende eller renter af tilgodehavende i årene 2009-2011 i selskabet. Gæld til selskabsdeltager er angivet med:

”

200910.294

2010Teksten findes ikke Anden gæld er angivet til kr. 15.640

201116.069”

Egenkapitalen i selskabet udgjorde følgende:

”

31/12 2009-12.794

31/12 2010-15.640

31/12 2011 -18.569”

Selskabets regnskaber for 2009-2011 er alle revideret af en statsautoriseret revisor.

Af selskabets årsregnskab for 2012 fremgår, at der er et tab på fordring med 212.596 kr. I skatteopgørelsen er tabet tilbageført. Derudover fremgår det af regnskabet, at årets resultat udgjorde -215.582 kr., at der var gæld til selskabsdeltager på 231.650 kr., og at egenkapitalen udgjorde -234.150 kr.

I regnskabet for 2012, note 5, er der angivet et tilgodehavende hos associeret virksomhed med 212.596 kr. Tab på tilgodehavendet er ligeledes angivet med 212.596 kr. Tilgodehavendet og tabet er for 2011 angivet med 0 kr.

I skatteopgørelsen for 2012 er tabet tilbageført.

Selskabet nedskrev i 2009 værdien af anparterne i til kurs 0. De er ikke efterfølgende opgjort til en højere kurs.

havde en negativ egenkapital pr. 31. december 2011 på -658.721 kr. og på -280.092 kr. pr. 31. december 2012. Forbedringen i 2012 skyldes primært, at der ved regnskabsudarbejdelsen for 2012 blev indtægtsført et skatteaktiv af tidligere års underskud. havde et resultat før skat på -168.701 kr. i 2011 og på -14.419 kr. i 2012.

Af regnskabet for 2012 for fremgår desuden, at selskabskapitalen er tabt. Gæld til tilknyttede virksomheder er angivet med 602.511 kr. Der er ikke redegjort nærmere for denne post i noterne.

Selskabet har indtægtsført en indtægt på 65.000 kr. fra anparter i (1. kr.) og salg af fordring på (64.999 kr.). I skatteopgørelsen er indtægten på 64.999 kr. tilbageført, og der er fratrukket 147.547 kr. som tab på fordring.

Selskabets repræsentant har fremlagt en overdragelsesaftale vedrørende salg af anparter i samt salg af fordringen. Aftalen er underskrevet den 21. december 2012 af selskabet og [virksomhed2] ApS. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

”...

1.1 Sælger ejer 33,3 % af selskabskapitaten i [virksomhed1] dk. ApS, CVR-nr. [...1] -

herefter benævnt ”Selskabet" - svarende til nominelt kr. 41.686,86.

1.3 Hensigten er endvidere, at Sælgeren skal overdrage sin fordring mod [virksomhed1] dk. ApS på kr. 195.234,74.

2. Det overdragne

2.1 Ved nærværende aftale overdrager sælger nominelt kr. 41.666,66 anparter i [virksomhed1] dk. ApS svarende til en tredjedel af selskabets nominelle anpartskapital til køber.

2.2. Sælger overdrager endvidere sin fordring mod [virksomhed1] dk. ApS på kr. 197.426.

3.1 Overdragelsesdagen er aftalt til datoen for underskrivelsen af nærværende anpartsoverdragelsesaftale.

3.2 Kapitalandelene noteres som overdraget pr. overdragelsesdagen i selskabets ejerbog.

3.3 Samtlige rettigheder og pligter vedrørende de overdragne kapitalandele overgår pr. overdragelsesdagentil Køber.

4. Købesum og betaling heraf

4.1 Købesummen for de overdragne kapitalandele udgør kr. 1.

4.2 Købesummen for den overdragne fordring udgør kr. 64.999.

Købesummen berigtiges kontant.

...”

Overdragelsessummen blev overført den 27. august 2013. Ved salget af anparterne blev [virksomhed2] ApS eneejer i .

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 22. september 2014 vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013. Der blev indsendt indsigelser hertil. Derudover blev der afholdt et møde den 1. oktober 2014. Herefter blev der udfærdiget et nyt forslag til afgørelse den 20. oktober 2014. Der fremgår heraf, at der er foretaget en fornyet gennemgang af sagen. Selskabet indsendte indsigelser hertil den 19. november 2014. Indsigelserne fremgår af den påklagede afgørelse, som er dateret den 19. november 2014. SKATs bemærkninger hertil fremgår også af afgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt et fradrag for tab på fordring.

SKAT har anført følgende:

”Tab på fordring

Selskabet har angivet et regnskabsmæssigt tab på fordring i 2012 regnskabet. Tabet er fratrukket i skatteopgørelsen for 2013.

I dette selskab ([virksomhed4] ApS) optræder fordringen først, da bankoverførslerne foretages den 20/12 2012.

Med disse bankoverførsler får hovedanpartshaver [person1] sit udlån tilbagebetalt fra [virksomhed1]. Et udlån foretaget i perioden 2009-2011.

Samtidig får dette selskab ([virksomhed4] ApS) et tilgodehavende hos [virksomhed1], som selskabet realiserer et tab på efter 1 dags ejertid.

Transaktionerne 2009-2011

Efter at have gennemgået materialet, kan SKAT konstatere:

at der i [virksomhed4] ApSs regnskaber i perioden 2009-2011 ikke forefindes et tilgodehavende hos [virksomhed1],

at der i [virksomhed4] ApSs regnskaber i perioden 2009-2011 ikke forefindes en gældspost til selskabsdeltager, hvor beløbet er stort nok til at omfatte et lån fra hovedanpartshaver, som kunne være videreudlånt til [virksomhed1],

at renteindtægter fra tilgodehavende ikke indgår i regnskaberne for selskabet, at selskabets regnskaber 2009-2011 alle er revideret af en statsautoriseret revisor, at hovedanpartshaver [person1] både er direktør i selskabet og i [virksomhed1], og derfor har haft adgang til at sikre korrekt registrering af udlån,

at beløbene er hævet henholdsvis indbetalt til hovedanpartshavers private bankkonto, og dette på trods af, at selskabet selv har en bankkonto,.

at bankoverførslerne 20/12 2012, hvor hovedanpartshaver modtager kr. 212.596 fra [virksomhed1] støtter opfattelsen af, at det er den ultimative hovedanpartshaver [person1], som [virksomhed1] låner fra.

På baggrund heraf finder SKAT, at de udlån som hovedanpartshaver [person1] foretager i perioden 2009-2011 i alt kr. 169.441 til [virksomhed1], ikke har passeret selskabet [virksomhed4] ApSs økonomi.

SKAT finder derfor, at det ikke er selskabet, men hovedanpartshaver [person1], som i perioden 2009-2011 har foretaget udlån til [virksomhed1].

SKAT kan derfor ikke tiltræde hovedanpartshavers opfattelse af, at det er [virksomhed4] ApS, som har foretaget udlån til [virksomhed1] i perioden 2009-2011.

SKAT kan ligeledes ikke tiltræde, at udlånet 2009-2011 kan føres ind i [virksomhed4] ApS med tilbagevirkende kraft ved bankoverførslerne den 20/12 2012.

Debitor [virksomhed1] ApS

Regnskabet for [virksomhed1] har en noteoplysning om, at anpartshaverne finansierer underbalancen.

SKAT finder, at denne oplysning er dækkende såvel for finansiering fra den direkte anpartshaver ([virksomhed4] ApS) som fra den ultimative anpartshaver [person1].

Som direktør både for [virksomhed4] ApS og [virksomhed1], har [person1] medansvaret for regnskabsaflæggelsen i begge selskaber, og må derfor formodes at have kendskab til tal og oplysninger i begge regnskaber.

Såfremt udlånet var foretaget fra [virksomhed4] ApS, skulle det have fremgået af [virksomhed4] ApSs regnskaber for 2009-2011. Særligt med [person1]s dobbelt direktør status.

Da [virksomhed1]´s tilbagebetalinger i 2011 sker til [person1]s private bankkonto, anses selskabet og dets ledelse for at være bekendt med, at selskabet har lånt fra [person1]. [virksomhed4] ApS har som tidligere nævnt sin egen bankkonto.

Når [virksomhed1] den 20/12 2012 betaler kr. 212.596 til hovedanpartshaver [person1], støtter det opfattelsen af, at [virksomhed1] har lånt fra [person1].

Transaktionerne 2012

Regnskabet for 2012 for [virksomhed4] ApS indeholder et tab på fordring på

kr. 212.596.

Baggrunden for tabet er 3 bankoverførsler foretaget den 20/12 2012, og alle på kr. 212.596:

[person1] overfører til [virksomhed4] ApS

[virksomhed4] ApS overfører til [virksomhed1]

[virksomhed1] overfører til [person1]

Bilag 1, har en skitse over bankoverførslerne i sagen

Hovedanpartshaver indskyder kr. 212.596 i [virksomhed4] ApS, den 20/12 2012, hvorefter [virksomhed4] ApS kan udlåne beløbet til [virksomhed1] ligeledes den 20/12 2012.

[virksomhed1] bruger pengene til at tilbagebetale de penge, som selskabet har lånt fra [person1] i perioden 2009-2011.

[virksomhed4] ApS får derved, den 20/12 2012, en fordring på [virksomhed1].

SKAT kan da konstatere, at først i 2012 får [virksomhed4] ApS en fordring på [virksomhed1], jf. bankoverførslen den 20/12 2012.

Da [virksomhed4] ApS afstår fordringen den 21/12 2012 (dagen efter) for kr. 64.999 realiseres et tab.

SKAT finder, at aftalen om at afstå fordringen på [virksomhed1] den 21/12 2012 til [virksomhed2] ApS, har været kendt før 20/12 2012, således at parterne den 20/12 2012 er vidende om, at bankoverførslerne vil påføre [virksomhed4] ApS et tab.

Der ses derfor ikke en forretningsmæssig begrundelse for at erhverve fordringen og afstå den dagen efter med tab for [virksomhed4] ApS.

Konsekvensen af bankoverførslerne

Bankoverførslerne den 20/12 2012 medfører, at hovedanpartshaver [person1] får kr. 212.596 til udligning at sit udlån til [virksomhed1] på kr. 169.441. Dvs hovedanpartshaver realiserer en gevinst på kr. 43.155.

Derved får hovedanpartshaver ikke tab på fordringen, som hun ville have fået, såfremt det var hende som afstod fordringen til [virksomhed2] ApS den 21/12 2012.

[virksomhed4] ApS får et tab på den fordring på kr. 212.596 som erhverves 20/12 2012 og som selskabet afstår den 21/12 2012, dvs. dagen efter for kr. 64.999.

Transaktioner mellem interesseforbundne parter

SKAT finder, at [virksomhed4] ApS først i 2012 har en fordring på [virksomhed1].

SKAT finder ikke, at der er en forretningsmæssig begrundelse for at erhverve fordringen den 20/12 2012 blot for at afstå fordringen den 21/12 2012 med tab.

SKAT finder derfor, at fordringen, som [virksomhed4] ApS erhverver på [virksomhed1] den 20/12 2012, alene erhverves som følge af hovedanpartshaver [person1]´s bestemmende indflydelse.

SKAT vurderer, at hvis [virksomhed4] ApS var ejet af en uafhængig tredjemand ville selskabet ikke have indskudt kr. 212.596 i [virksomhed1], for at [person1] kunne få sit tilgodehavende for 2009-2011 tilbagebetalt.

Tabet på fordringen i [virksomhed4] ApS kr.147.547 anses herefter ikke for et fradragsberettiget tab for selskabet, men for en udlodning til hovedanpartshaver. Udlodningen er skattepligtig for hovedanpartshaver, jf. Ligningsloven § 16 A.

Selskabet har ikke fradrag for udlodning til hovedanpartshaver.

SKAT har derfor tilbageført det selvangivne tab på fordringen på kr. 147.547, i selskabets skatteansættelse for 2013 jf. Kursgevinstloven § 26 stk. 2, og Ligningsloven § 16A.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på fordring.

Repræsentanten har bl.a. anført:

”Bemærkelsesværdigt hurtigt og kort før udløbet af svarfristen, er afsluttende gennemgang i sagen for [virksomhed4] ApS blevet gennemført af SKAT.

Svaret fra mig var ellers fyldestgørende (7 sider), og indeholdt flere rettelser og afklaringer som SKAT skulle foretages før sagen kunne komme videre. Særdeles overraskende er dette ikke sket. Resultatet er, at jeg nu skal forholde mig til en sagsfremstilling med afgørende fejl og forkerte oplysninger, et afsnit under ”selskabets opfattelse” som jeg slet ikke kan genkende, og som jeg ellers meget klart og tydeligt har fremsendt mit forslag til.

Stillingtagen til min seneste mail blev taget på usædvanlig kort tid, er i øvrigt afsluttet før udløb af svarfristen, og det kvalitetsmæssige resultat er i særlig grad nedslående.

Gennem dette forløb har jeg haft en meget klar fornemmelse af, at de grundlæggende og retssikkerhedsmæssige principper i stor grad er blevet tilsidesat. Til trods for, at jeg meget klart har anført hvad der er selskabets opfattelse har SKAT udeladt dette og indskrevet sin egen opfattelse heraf. Jeg har meget klart anført at jeg ikke kan acceptere det som SKAT har skrevet, men på meget provokerende vis har SKAT ikke indsat mit indlæg. I stedet har SKAT indsat hvad de mener at der skal stå under selskabets opfattelse. Dette bevirker at jeg nu skal forholde mig til en selskabsopfattelse som jeg slet ikke stå inde for. I tillæg anfører SKAT dokumentation der slet ikke har bund i virkeligheden, og tilmed er det postuleret at det er mig selv der har indsendt det til SKAT. Situationen er grotesk.

Min retssikkerhed i denne sag er tilsidesat så groft, at SKATs afgørelse alene af den grund bør afvises.

I disse tider hvor det ellers er nemt, at kopiere og redigere tekst virker det som en komplet ugrundet provokation af SKAT ikke at foretage de ændringer som jeg ellers har skrevet. I endnu højere grad virker det grotesk at SKAT ikke vil ændre de faktuelle fejl jeg har påvist og gjort opmærksom på.

Gennem sagsforløbet er jeg blevet mødt af et bureaukrati som må høre fortiden og det kommunistiske styre til. Da jeg ikke makkede ret fandt SKAT således hårdere metoder at beskatte efter. Da jeg ikke accepterede første forslag blev [person1] beskattet efter en noget hårdere metode i andet forslag. Det virker ufatteligt at SKAT kan ”handle” med deres metoder, og hvis man makker ret kan man slippe billigere. Har SKAT virkelig mandat til at kunne handle med loven på den måde?

Jeg havde eksempelvis set frem til at udfordre SKAT i deres opfattelse, efter alle ovennævnte fejl var tilrettet, men så langt kom vi overhovedet ikke før SKAT traf deres endelige beslutning. Jeg ville eksempelvis meget gerne udfordre SKAT på hvilken måde de mente, at regnskabskorrektionen skulle foretages. Ifølge SKAT kan de ikke finde oplysningerne i regnskaberne for 2009-2011, og jeg ville eksempelvis meget gerne høre om SKAT i ramme alvor ville have at jeg skulle rette regnskaberne tilbage i tiden (der vil alene ske ændring i noterne til balancen). Men dette ønskede SKAT slet ikke at diskutere. I stedet valgte de i stort omfang at se bort fra mine kommentarer og på lynhurtig vis at træffe deres beslutning. Jeg ville eksempelvis gerne høre SKAT hvorfor de ikke mente at oplysningerne var at finde i 2012 regnskabet. Jeg ville gerne høre SKAT hvorfor SKAT synes, at formelle og ubetydelige oplysninger i noterne der ikke vil medføre ændringer i hverken resultat eller balance er så vigtige. Jeg ville gerne høre hvorfor SKAT ikke kan se de note oplysninger i deres systemer når disse oplysninger er så afgørende vigtige for dem. Jeg ville gerne høre helt præcist hvilke posteringer der mangler i bogføringen for [virksomhed4] ApS for at SKAT vil acceptere det som selskabet, revisor og øvrige gang på gang bekræfter. Når nu alle betalinger er foretaget ens lignende som udlæg via [virksomhed4] ApS, så ville jeg gerne høre SKAT hvorfor alle øvrige udlæg end lige indskud accepteres. Således er der rigtig mange spørgsmål og forhold som SKAT overhovedet ikke ønsker at forholde sig til før SKAT træffer deres beslutning.

I afgørelsen på side 12 anfører SKAT ”SKAT kan i øvrigt kommentere enkelte passager således:” Dette betyder at kun enkelte passager i mit grundige svar til SKAT besvares. Hvordan kan SKAT tillade sig, kun at kommentere enkelte passager? SKAT skal vel forholde sig i helhed til det jeg skriver. Eller betyder det at SKAT er enig med mig i min opfattelse? I tillæg giver ”SKATs enkelte passager” kun meget lidt mening. For god ordens skyld forholder jeg mig til samtlige ”passager fra SKAT”.

Midt på side 1:

Det er ganske enkelt en påstand fuldstændig uden hold i virkeligheden at jeg skulle have bekræftet overførslen. Hvordan kan jeg gøre det når den ikke finder sted? SKATs antagelse er helt igennem usandt. Jeg har konsekvent anført at skitsen (bilag 1) er forkert, og lad mig klart slå det fast. Overførslen på DKK 212.546 har ikke fundet sted, og jeg har aldrig fremsendt dokumentation til SKAT på overførslen.

Øverst på side 2:

Uanset hvor stort et tilgodehavende [virksomhed4] ApS måtte have hos [virksomhed1] ville det konsekvent blive nedskrevet til 0. Derfor vil der aldrig kunne fremgå noget tilgodehavende da [virksomhed1] ikke kunne betale det.

Det er ganske enkelt ufatteligt, at SKAT påstår, at have tilbagevist min oplysning om, at lånet skulle have passeret selskabets økonomi. I selskabets årsrapport 2012 side 11 note 5 fremgår tilgodehavendet hos associeret virksomhed klart. Tilgodehavendet er nedskrevet til 0 så det ikke direkte fremgår i selskabets balance, men det har klart passeret selskabets økonomi. Jeg er blevet oplyst at SKAT ikke kan se noterne i de regnskaber som de kan trække i deres system, men dette ændrer ikke ved, at tilgodehavendet klart er indarbejdet i selskabets officielle regnskab med nul i balancen.

Samtlige nødvendige bogføringsmæssige posteringer er gennemført, alt er dokumenteret med underliggende faktiske og fysiske transaktioner. Hvad mere kan SKAT forlange. SKAT anfører at bogføringen burde være sket tidligere, men kravet er på ingen mådeforældet eller uaktuelt. Der er intet som helst galt i de regnskabsmæssige oplysninger som SKAT påstår.

Nederst på side 3

Dette er ikke korrekt. Det er meget uklart hvad der skal understøtte SKATs holdning.

Øverst side 5, afsnit 2

Dokumentets meget klare oplysning om, at gældsforholdet er mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] er fuldstændig udeladt i SKATs sagsfremstilling, og det er således hævet over enhver tvivl at dette centrale og afgørende forhold er udeladt. Hvorfor at SKAT ikke forholdt sig til dokumentets ordlyd, og endnu mere centralt. Hvorfor omtaler SKAT slet ikke, at gældsforholdet meget klart er beskrevet i dokumentet.

...”

Ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten bl.a., atder blev indskudt flere beløb i i perioden 2009-2011. Selskabet havde ikke kapital, hvorfor finansieringen reelt skete ved overførsler fra selskabets hovedanpartshavers private bankkonto. Indskuddene blev ikke bogført i selskabet, da tilgodehavendet ikke havde en værdi.

Efterfølgende blev der i 2012 overført 212.546 kr., da manglede pengene. Beløbet blev overført for, at det bogføringsmæssige var på plads inden salget af anparterne i den 21. december 2012.

[virksomhed2] ApS har ikke overført et beløb til i forbindelse med overførslen af 212.546 kr.

Betalingerne, der fremgår af transaktionsoversigten udfærdiget af SKAT, måtte foretages for, at gældsforholdet kom på plads og svarede til gældsforholdet i regnskabet.

Der foreligger ingen lånedokumenter. Der er alene tale om udlæg.

Efterfølgende har selskabets repræsentant bl.a. anført, at det ultimo 2012 står klart, at det ikke er muligt for selskabets hovedanpartshaver at fortsætte med arbejdet i som følge af hovedanpartshaverens ægtefælles sygdomsforløb.

Brandt og [virksomhed2] ApS var villig til at købe hovedanpartshaverens anparter, 33, 3 % af . Prisen blev fastsat til 65.000 kr. i en anpartsoverdragelsesaftale, der blev underskrevet den 21. december 2012. Betalingen forelå den 27. august 2013.

I forbindelse med aftalen stod det klart, at selskabet ville få et tab, da det oprindelige indskud i var tabt, og at gælden til selskabet ikke kunne betales tilbage af . Gælden fremgår af regnskabet for som gæld til tilknyttede selskaber. Der fremgår ikke noget af selskabets regnskab, da gælden blev nedskrevet til 0.

Repræsentanten har endvidere anført:

”For at skabe den rette dokumentation for tabet der hidtil var håndteret som et udlæg, blev der overført 212.546,47 således at bogføringen var retvisende og understøttet af faktiske transaktioner...”

Vedrørende de to forslag til afgørelse fra SKAT har repræsentanten bl.a. bemærket:

”Sagen er, at der var frist til den 19/11 2014 til at svare på SKAT’s agter 2. Forskellen mellem SKAT’s agter 1 og agter 2 var meget stor, og der var en række forkerte og fejlagtige oplysninger der skulle rettes i agter 2, før vi overhovedet kunne komme videre. Som eksempel på nogle af de manglende og fejlagtige oplysninger kan nævnes:

...

Trods ovennævnte valgte SKAT at afbryde sagsbehandlingen, og uden yderligere varsel træffe afgørelse. Jeg sendte mit forslag til SKAT ... den 19/11 2014 kl 13:11. SKAT ... svarede tilbage den 19/11 2014 kl 16:06 (under 3 timer senere og før udløbet af tidsfristen), og her var beslutningen truffet selv om sagen ikke var færdigbehandlet hos SKAT ...

Efterfølgende har SKAT ... arbejdet videre med sagen, og således har han med trussel om tvangsfuldbyrdelse og omkostninger til følge søgt oplysninger hos tredjemand. Dette til trods for SKL § 8 C, D og G klart foreskriver at dette kun må ske såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra den skattepligtige selv. Jeg er aldrig blevet spurgt om disse oplysninger. Disse oplysninger som jeg ikke har haft mulighed for at kommentere har SKAT ... brugt i sagsfremstillingen overfor skatteankestyrelsen.

Jeg har således aldrig haft mulighed for at kommentere eller forholde mig til SKAT’s ... efterfølgende arbejde (eksempelvis forespørgslen til af den 20. januar 2015) inden afgørelsen træffes. Alle de forkerte og fordrejende oplysninger i agter 2 er aldrig blevet korrigeret, og jeg har aldrig haft mulighed for at udfordre SKAT ... med mine ubesvarede spørgsmål der er væsentlige for afgørelsen.

Det er således hermed bevist og hævet over enhver tvivl, at jeg ikke er blevet tilstrækkelig partshørt i sagen.

...”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har selskabets repræsentant anført følgende:

” Manglende partshøring:

Bilag 1 og 2:

Efter at SKAT har foretaget endelig afgørelse den 19/11 2014, har SKAT uden mit vidende indsamlet yderligere informationer og arbejdet videre med min sag. Således har SKAT den 20. januar 2015 (bilag 1) indhentet nye oplysninger til sagsbehandlingen hos den nye ejer af [virksomhed1].

Ovennævnte brev (bilag 1) samt svaret hertil fremlægges på intet tidspunkt i sagsfremstillingen overfor Skatteankestyrelsen. I stedet oplyser SKAT... (bilag 2) med egne ord og fortolkning hvad han synes der måtte stå i svaret. Slutteligt anfører SKAT...: "SKAT har hermed bevist, at [person2] oplysning i klagen ikke er korrekt".

• Da endelig afgørelse blev foretaget den 19/11 2014 vidste jeg ikke at SKAT... ville arbejde videre og indhente disse oplysninger til min sag.

• De nye oplysninger fremlægges til klar ugunst for mig, da det postuleres at mine oplysninger i sagen ikke er korrekte.

• De nye oplysninger er af væsentlig betydning da oplysningspligten efter SKL § 8 C, D eller G skal være væsentlig for at oplysningskravet i bilag 1 kan fremsættes overfor tredjemand.

Jeg er overbevist om at SKAT... på ingen måde gengiver svaret til bilag 1 korrekt i sin sagsfremstilling. Faktisk er jeg overbevist om, at SKAT... gengiver svaret usandt.

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Indførelsen af regler om partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at den, der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det må endvidere i sig selv anses for at være af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at parten får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Og dette er ikke sket i denne sag.

Det afgørende er, om jeg må antages at vide, at oplysningerne indgår i grundlaget for myndighedens afgørelse. Partshøring kan derfor ikke undlades, hvis jeg ikke er klar over, at oplysningerne indgår i sagen. Og da jeg ikke vidste at Bilag 1 og svaret hertil ville indgå i min sag, skulle jeg således have været partshørt inden endelig afgørelse.

Brevet (bilag 1) er på flere måder kritisk.

Det kan i høj grad undre hvorfor SKAT... ikke loyalt fremlægger såvel brev som svar. Hvad er det som SKAT... gerne vil holde skjult?

Det virker ikke troværdigt at SKAT... skriver det som han synes der står i brevet og svaret hertil. Den tekst som SKAT... anfører i bilag 2 til skatteankestyrelsen tror jeg er usand og fordrejende.

Brevet er ganske aggressivt, indeholder trussel om tvangsfuldbyrdelse, og har en meget kort besvarelsesfrist. Oplysningspligten efter SKL § 8 C, D eller G må som udgangspunkt kun pålægges såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes af den skattepligtige selv. Dette er jeg aldrig blevet spurt om

Tillige skal de pågældende oplysninger være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Hvis oplysningerne er væsentlige, så skal jeg afgjort partshøres om oplysningerne, og dette er ikke sket.

Hvorfor træffer SKAT... på under 3 timer endelig afgørelse den 19. november, og alligevel arbejder han videre med min sag? Er SKAT... bange for at sagen ikke vil holde og derfor må de indhente yderligere oplysninger?

Eller ønsker SKAT... at få mig til at tro at sagen er afgjort så de i hemmelighed kan arbejde videre med sagen uden mit vidende? Og hvorfor er det så vigtigt at de nye oplysninger holdes hemmelige for både mig og skatteankestyrelsen (hvorfor fremlægges bilag 1 og svaret her ikke).

Det kan ikke afvises at SKAT... har gennemført andet kontrolarbejde i min sag end arbejdet med bilag 1.

Selskabets opfattelse:

Det er et grundlæggende retsprincip at begge parter frit har mulighed for at udtale sig. Det er således meget forkert når SKAT... på eget initiativ selv udformer teksten under "selskabets opfattelse". Dette har jeg tydeligt protesteret imod, og jeg har også fremsendt korrektioner til "selskabets opfattelse". (bilag 3).

Uagtet dette er teksten ikke rettet, og hvad der nu står under "selskabets opfattelse" er aldrig på noget tidspunkt skrevet af mig, det er direkte forkert, og taler i meget høj grad til ugunst for min sag.

Det kan i høj grad undre hvorfor SKAT... ikke har anført min tekst under "selskabets opfattelse" da dette klart og tydeligt er fremsendt fra mig. Se bilag 3 hvor jeg den 19. november 2014 besvarer "agter 2 af den 20. oktober 2014".

Anvendelse af forkerte regnskaber

Det er i høj grad kritisk at SKAT anvender deres egne versioner af selskabernes årsregnskaber. Disse interne regnskaber hos SKAT indeholder ikke noteoplysninger som de officielle årsregnskaber. Derved bliver det urimelig svært at vise de rette forhold når SKAT anvender afkortede regnskaber.

Urimelig stor mængde af forkerte. fordrejede eller forkerte oplysninger.

Fra bilag 4 er det i øvrigt ganske omfattende hvad der findes af forkerte, fordrejede eller direkte forkerte oplysninger i sagsfremstillingen.

Det er ganske uhørt at SKAT... på ingen måde korrigerer dette i sagsfremstillingen. I stedet træffer SKAT... endelig afgørelse og vælger alligevel at arbejde videre med sagen.

Nye sagsfremstillinger

Forskellen mellem agter 1 (22. september 2014) og agter 2 (20. oktober) er stor og der er reelt tale om 2 forskellige sager. Det er derfor meget uforståeligt hvorfor SKAT... slet ikke reagerer på mine nye indsigelser til agter 2, men i stedet indenfor 3 timer tager endelige stilling og foretager slutligning.

Konklusion:

Med ovennævnte har jeg påvist at der i omfattende grad foreligger manglende partshøring og sjusket sagsbehandling fra SKAT. Formålet med min påstand er alene at min sag skal genbehandles på en fair og ordentlig måde.”

Landsskatterettens afgørelse

Partshøring

Forvaltningslovens § 19 fastslår, at der skal ske partshøring, når en part i en sag må antages ikke at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

På det foreliggende grundlag er det Landsskatterettens opfattelse, at der er foretaget en tilstrækkelig partshøring i sagen. Selskabet har således bl.a. haft mulighed for at komme med sine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse.

Fradrag for tab på fordring

Kursgevinstlovens § 26, stk. 1, fastslår, at gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5.

Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

På det foreliggende grundlag anses det ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet har haft et tilgodehavende hos , som blev oparbejdet i perioden 2009 – 2011, på i alt 169.441 kr.

Det bemærkes, at overførte 212.596 kr. til selskabets hovedanpartshaver i december 2012 og ikke til selskabet.

I selskabets regnskab for 2012 er der bogført et tilgodehavende på 212.596 kr. I 2013 er der fratrukket tab på fordring med 147.547 kr.

Det kan konstateres, at selskabet udlånte 212.596 kr. den 20. december 2012. Dagen efter, den 21. december 2012, solgte selskabet en fordring på for 65.000 kr. til [virksomhed2] ApS.

På det foreliggende grundlag anses selskabets lån til ikke at være forretningsmæssigt begrundet.

Overførslen til gjorde det muligt for at tilbagebetale et lån hos selskabets hovedanpartshaver. Dagen efter etableringen af fordringen på blev den solgt af selskabet med tab til følge. Selskabets lån til anses herefter alene for ydet som følge af selskabets hovedanpartshavers bestemmende indflydelse i selskabet, og arrangementet anses alene at have til formål, at selskabet og ikke hovedanpartshaveren skulle bære tabet på fordringen.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for tab på fordring, jf. kursgevinstlovens § 26.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.