Kendelse af 12-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, der ejede 33,3 % af selskabet [virksomhed2] ApS. De resterende 66,7 % var ejet af [virksomhed3] ApS.

Klageren var direktør både i [virksomhed1] ApS og i .

Af fremsendte kopier af bankoverførsler fremgår, at klageren i perioden 24. juni 2009 til 16. februar 2010 har overført følgende beløb til ApS:

Derudover fremgår det, at der er fratrukket udgifter til porto for oktober måned 2009 med 6.132,50 kr. fra klagerens bankkonto har ifølge de fremlagte kopier af bankoverførsler overført følgende beløb til klageren:

Klagerens ægtefælle har oplyst, at havde en gæld på 169.441 kr. optaget i løbet af 2009-2011. Den 17. september 2014 fremlagde klageren over for SKAT en kopi af bankoverførsler, som er foretaget i årene 2009-2011.

Der har været følgende udlån til ifølge klageren:

”

Ultimo Saldo

2009225.290

2010300.341

2011240.341

16/8 2012 169.441”

Bankoverførslerne blev foretaget mellem klagerens private bankkonto og .

Klageren har dog angivet, at det var [virksomhed1] ApS, der havde tilgodehavendet hos .

Sammen med kopi af bankoverførslerne fremsendte klageren en specifikation af et bogført beløb på 212.546 kr.:

”Specifikation af tilgodehavendet hos [virksomhed2] ApS:

18/5 2009Udlæg 89.157,13

25/6 2009Overførsel til [virksomhed2]70.000,00

20/10 2009Overførsel til [virksomhed2]15.000,00

18/11 2009Overførsel til [virksomhed2]10.000,00

18/11 2009Udlæg 6.132,50

21/12 2009Overførsel til [virksomhed2]35.000,00225.289,63

31/12 2009 Rente beregning 6.877,61

1 / 2 2010Overførsel til [virksomhed2]10.000,00

17/2 2010Dækning af huslejedepositum65.000,00

31/12 2010Sodavand51,25300.340,88

ex. renter

31/12 2010 Rente beregning18.105,54

27/5 2011Overførsel fra [virksomhed2]-20.000,00

29/8 2011Overførsel fra [virksomhed2]-20.000,00

15/12 2011Overførsel fra [virksomhed2]-20.000,00240.340,88 ex. renter

31/12 2011 Rente beregning18.122,44

1/6 2012Overførsel fra [virksomhed2]-40.000,00

11/8 2012Overførsel fra [virksomhed2]-17.900,00

16/8 2012Overførsel fra [virksomhed2] -13.000,00169.440,88ex.renter

I alt212.546,47”

Den 20. december 2012 lånte klageren 212.596,47 kr. til sit selskab, [virksomhed1] ApS. Beløbet lånte selskabet videre til .

Den 21. december 2012 overførte 200.000 kr. til klageren, og den 27. december 2012 blev der overført 12.596 kr. til klageren. Klageren modtog således i alt 212.596 kr. fra . Differencen mellem tilbagebetalingen og det oprindelige lån udgjorde 43.155 kr.

Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren har selvangivet en renteindtægt fra .

Der har ikke været registreret tilgodehavende eller renter af tilgodehavende i årene 2009-2011 i klagerens selskab, [virksomhed1] ApS. Gæld til selskabsdeltager er angivet med:

”

200910.294

2010Teksten findes ikke Anden gæld er angivet til kr. 15.640

201116.069”

Egenkapitalen i selskabet udgjorde følgende:

”

31/12 2009-12.794

31/12 2010-15.640

31/12 2011 -18.569”

[virksomhed1] ApS’ regnskaber for 2009-2011 er alle revideret af en statsautoriseret revisor.

Af selskabets årsregnskab for 2012 fremgår, at der er et tab på fordring med 212.596 kr. Derudover fremgår det af regnskabet, at der er gæld til selskabsdeltager på 231.650 kr., og at egenkapitalen udgør -234.150 kr.

I regnskabet for 2012, note 5, er er der angivet et tilgodehavende hos associeret virksomhed med 212.596 kr. Tab på fordring er angivet til 212.596 kr. Fordringen og tabet er for 2011 angivet til 0 kr.

I skatteopgørelsen er tabet tilbageført.

[virksomhed1] ApS nedskrev i 2009 værdien af anparterne i til kurs 0. De er ikke efterfølgende opgjort til en højere kurs.

havde en negativ egenkapital pr. 31. december 2011 på -658.721 kr. og på -280.092 kr. pr. 31. december 2012. Forbedringen i 2012 skyldes primært, at der ved regnskabsudarbejdelsen for 2012 blev indtægtsført et skatteaktiv af tidligere års underskud. [virksomhed2] havde et resultat før skat i 2011 på -168.701 kr. og i 2012 på -14.419 kr.

En indtægt på 65.000 kr. fra salg af anparter i (1. kr.) og salg af fordringen på (64.999 kr.) er bogført i [virksomhed1] ApS’ regnskab for 2013. I skatteopgørelsen er en indtægt på 64.999 kr. tilbageført, og der er fratrukket 147.547 kr. som tab på fordring.

Klagerens repræsentant har fremlagt en overdragelsesaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS vedrørende salg af anparter i samt salg af fordringen. Aftalen er underskrevet den 21. december 2012 af [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

”...

1.1 Sælger ejer 33,3 % af selskabskapitalen i [virksomhed2] dk. ApS, CVR-nr. [...1] -

herefter benævnt ”Selskabet" - svarende til nominelt kr. 41.686,86.

1.3 Hensigten er endvidere, at Sælgeren skal overdrage sin fordring mod [virksomhed2] dk. ApSpå

kr. 195.234,74.

2. Det overdragne

2.1 Ved nærværende aftale overdrager sælger nominelt kr. 41.666,66 anparter i [virksomhed2] dk. ApS

svarende til en tredjedel af selskabets nominelle anpartskapital til køber.

2.2. Sælger overdrager endvidere sin fordring mod [virksomhed2] ApS på kr. 197.426.

3.1 Overdragelsesdagen er aftalt til datoen for underskrivelsen af nærværende anpartsoverdragelsesaftale.

3.2 Kapitalandelene noteres som overdraget pr. overdragelsesdagen i selskabets ejerbog.

3.3 Samtlige rettigheder og pligter vedrørende de overdragne kapitalandele overgår pr. overdragelsesdagentil Køber.

4. Købesum og betaling heraf

4.1 Købesummen for de overdragne kapitalandele udgør kr. 1.

4.2 Købesummen for den overdragne fordring udgør kr. 64.999.

Købesummen berigtiges kontant.

...”

Overdragelsessummen blev overført den 27. august 2013. Ved salget af anparterne blev [virksomhed3] ApS eneejer i .

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 22. september 2014 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013. Der blev indsendt indsigelser hertil. Derudover blev der afholdt et møde den 1. oktober 2014. Herefter blev der udfærdiget et nyt forslag til afgørelse den 20. oktober 2014. Der fremgår heraf, at der er foretaget en fornyet gennemgang af sagen. Klageren indsendte indsigelser hertil den 19. november 2014. Indsigelserne fremgår af den påklagede afgørelse, som er dateret den 19. november 2014. SKATs bemærkninger hertil fremgår også af afgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en merbetaling i forbindelse med ApS’ tilbagebetaling af et lån samt af udbytte i forbindelse med tab på fordring i klagerens selskab.

SKAT har anført følgende:

”Fordring

Dit selskab [virksomhed1] ApS har angivet et regnskabsmæssigt tab på en fordring i 2012 regnskabet.

I selskabet [virksomhed1] ApS optræder fordringen først, da bankoverførslerne foretages den 20/12 2012.

Med disse bankoverførsler får du, det udlån, som du har foretaget i perioden 2009-2011, tilbagebetalt fra [virksomhed2].

Samtidig får selskabet [virksomhed1] ApS et tilgodehavende hos [virksomhed2], som selskabet realiserer et tab på efter 1 dags ejertid.

Transaktionerne 2009-2011

Efter at have gennemgået materialet, kan SKAT konstatere:

at der i [virksomhed1] ApS´s regnskaber i perioden 2009-2011 ikke forefindes et tilgodehavende hos [virksomhed2],

at der i [virksomhed1] ApS´s regnskaber i perioden 2009-2011 ikke forefindes en gældspost til selskabsdeltager, hvor beløbet er stort nok til at omfatte et lån fra hovedanpartshaver, som kunne være videreudlånt til [virksomhed2],

at renteindtægter fra tilgodehavende ikke indgår i regnskaberne for selskabet,

at selskabets regnskaber 2009-2011 alle er revideret af en statsautoriseret revisor,

at du som direktør både i [virksomhed1] ApS og i [virksomhed2], har haft adgang til at sikre korrekt registrering af udlån,

at beløbene er hævet henholdsvis indbetalt til din private bankkonto, og dette på trods af, at selskabet selv har en bankkonto,

at bankoverførslerne den 20/12 2012, hvor du modtager kr. 212.596 fra [virksomhed2], støtter opfattelsen af, at det er dig som ultimativ hovedanpartshaver, der udlåner til [virksomhed2] ApS.

På baggrund heraf finder SKAT, at de udlån, som du foretager i perioden 2009-2011 på i alt kr.169.441 til [virksomhed2], ikke har passeret selskabet [virksomhed1] ApSs økonomi.

SKAT finder derfor, at det ikke er selskabet men dig som hovedanpartshaver, der i perioden 2009-2011 har foretaget udlån til [virksomhed2].

SKAT kan derfor ikke tiltræde jeres opfattelse af, at det er [virksomhed1] ApS, som har foretaget udlån til [virksomhed2] i perioden 2009-2011.

SKAT kan ligeledes ikke tiltræde, at udlånet 2009-2011 kan føres ind i [virksomhed1] ApS med tilbagevirkende kraft ved bankoverførslerne den 20/12 2012.

Debitor [virksomhed2] ApS

Regnskabet for [virksomhed2] har en noteoplysning om, at anpartshaverne finansierer underbalancen.

SKAT finder, at denne oplysning er dækkene såvel for finansiering fra den direkte anpartshaver ([virksomhed1] ApS) som fra den ultimative anpartshaver [person1].

Som direktør både for [virksomhed1] ApS og [virksomhed2], har du medansvaret for regnskabsaflæggelsen i begge selskaber, og må derfor formodes at have kendskab til tal og oplysninger i begge regnskaber.

Såfremt udlånet var foretaget fra [virksomhed1] ApS, skulle det have fremgået af [virksomhed1] ApSs regnskaber for 2009-2011. Her henses også til din dobbelt-direktør status.

Da [virksomhed2]´s løbende tilbagebetalinger i 2011 og 2012 sker til din private bankkonto, anses selskabet og dets ledelse for at være bekendt med, at selskabet har lånt fra dig. [virksomhed1] ApS har som tidligere nævnt sin egen bankkonto.

Når [virksomhed2] den 20/12 2012 betaler kr. 212.596 til dig, støtter det opfattelsen af, at [virksomhed2] har lånt fra dig.

Transaktionerne 2012

Regnskabet for 2012 for [virksomhed1] ApS indeholder et tab på fordringen på kr. 212.596.

Baggrunden for tabet er 3 bankoverførsler foretaget den 20/12 2012, og alle på kr. 212.596:

[person1] overfører til [virksomhed1] ApS

[virksomhed1] ApS overfører til [virksomhed2]

[virksomhed2] overfører til [person1]

Som hovedanpartshaver indskyder du kr. 212.596 i [virksomhed1] ApS den 20/12 2012, hvorefter [virksomhed1] ApS kan udlåne beløbet videre til [virksomhed2] ligeledes den 20/12 2012.

[virksomhed2] bruger pengene til at tilbagebetale de beløb, som selskabet har lånt fra dig i perioden 2009-2011.

[virksomhed1] ApS får derved den 20/12 2012 en fordring på [virksomhed2].

SKAT kan da konstatere, at først i 2012 får [virksomhed1] ApS en fordring på [virksomhed2], jf. bankoverførslen den 20/12 2012.

Da [virksomhed1] ApS afstår fordringen den 21/12 2012 (dagen efter) for kr. 64.999 realiseres et tab.

SKAT finder, at aftalen om, at afstå fordringen på [virksomhed2] den 21/12 2012 til [virksomhed3] ApS, har været kendt før 20/12 2012, således at parterne den 20/12 2012 er vidende om, at bankoverførslerne vil påføre [virksomhed1] ApS et tab.

Der ses derfor ikke en forretningsmæssig begrundelse for [virksomhed1] ApS, for at erhverve fordringen og afstå den dagen efter med tab.

Konsekvensen af bankoverførslerne

Bankoverførslerne den 20/12 2012 medfører, at du får kr. 212.596 til udligning at dit udlån til [virksomhed2] på kr. 169.441. Dvs du realiserer en gevinst på kr. 43.155, som er skattepligtig jf. Personskatteloven § 4 og Kursgevinstloven § 12.

Derved får du ikke et tab på fordringen, som du ville have fået, såfremt det var dig, som afstod fordringen til [virksomhed3] ApS den 21/12 2012 for kr. 64.999.

[virksomhed1] ApS får et tab på den fordring på kr. 212.596 som erhverves 20/12 2012 og som selskabet afstår den 21/12 2012, dvs. dagen efter for kr. 64.999.

Transaktioner mellem interesseforbundne parter

SKAT finder, at [virksomhed1] ApS først i 2012 har en fordring på [virksomhed2].

SKAT finder ikke, at der for [virksomhed1] ApS er en forretningsmæssig begrundelse for at erhverve fordringen den 20/12 2012 blot for at afstå fordringen den 21/12 2012 med tab.

SKAT vurderer, at hvis [virksomhed1] ApS var ejet af en uafhængig tredjemand ville selskabet ikke have indskudt kr. 212.596 i [virksomhed2], for at du kunne få dit tilgodehavende for 2009-2011 tilbagebetalt.

SKAT finder derfor, at fordringen som [virksomhed1] ApS erhverver på [virksomhed2] den 20/12 2012, alene erhverves som følge af din bestemmende indflydelse.

Tabet på fordringen i [virksomhed1] ApS kr.147.547 anses herefter ikke for et fradragsberettiget tab for selskabet, men for en udlodning til dig som hovedanpartshaver.

Udlodningen er skattepligtig aktieindkomst for dig, jf. Ligningsloven §16A.

SKAT har derfor forhøjet din aktieindkomst for 2012 med kr.147.547 jf. Ligningsloven §16A.

SKAT har endvidere forhøjet din kapitalindkomst for 2012 med den mer-betaling, som du modtager den 20/12 2012 i forbindelse med tilbagebetalingen af dit udlån (212.596-169.441) = kr. 43.155 jf. Personskatteloven §4 og Kursgevinstloven §12.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af en merbetaling eller af udlodning.

Klagerens ægtefælle har anført følgende:

”Kapitalindkomst

Skat begrunder deres beslutning med, at [person1] den 20/12 2012 modtog en merbetaling. Dette forhold er uden hold i virkeligheden og derfor skal det ændrede beskatningsgrundlag annuleres.

Aktieindkomst

Dette forhold er for selskabet påklaget til skatteankestyrelsen (CVR / j.nr. [...2]) og når afgørelse herfor er truffet vil dette påvirke beskatningsgrundlaget, således at den foretagne beskatning af aktieindkomst ikke skal foretages.

Manglende partshøring.

Før SKAT kunne træffe sin afgørelse for [person1] skulle der foretages flere rettelser og afklaringer i den sagsbeskrivelse som SKAT har udarbejdet for sagen mod for [virksomhed1] ApS. Dette har SKAT undladt og i stedet har SKAT truffet afgørelse på et forkert grundlag, således at de grundlæggende og retssikkerhedsmæssige principper i stor grad er blevet tilsidesat for [person1]. Med baggrund i dette er SKATs afgørelse forkert og skal annuleres.

Ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten bl.a., atder blev indskudt flere beløb i i perioden 2009-2011. [virksomhed1] ApS havde ikke kapital, hvorfor finansieringen reelt skete ved overførsler fra klagerens private bankkonto. Indskuddene blev ikke bogført i selskabet, da tilgodehavendet ikke havde en værdi.

Efterfølgende blev der i 2012 overført 212.546 kr., da manglede pengene. Beløbet blev overført for, at det bogføringsmæssige var på plads inden salget af anparterne i den 21. december 2012.

[virksomhed3] ApS har ikke overført et beløb til i forbindelse med overførslen af 212.546 kr.

Betalingerne, der fremgår af transaktionsoversigten udfærdiget af SKAT, måtte foretages for, at gældsforholdet kom på plads og svarede til gældsforholdet i regnskabet.

Der foreligger ingen lånedokumenter. Der er alene tale om udlæg.

Efterfølgende har klagerens ægtefælle bl.a. anført, at det ultimo 2012 står klart, at det ikke er muligt for klageren at fortsætte med arbejdet i som følge af klagerens ægtefælles sygdomsforløb.

Brandt og [virksomhed3] ApS var villig til at købe klagerens anparter, 33, 3 % af . Prisen blev fastsat til 65.000 kr. i en anpartsoverdragelsesaftale, der blev underskrevet den 21. december 2012. Betalingen forelå den 27. august 2013.

I forbindelse med aftalen stod det klart, at [virksomhed1] ApS ville få et tab, da det oprindelige indskud i var tabt, og at gælden til selskabet ikke kunne betales tilbage af . Gælden fremgår af regnskabet for som gæld til tilknyttede selskaber. Der fremgår ikke noget af [virksomhed1] ApS’s regnskab, da gælden blev nedskrevet til 0.

Klagerens ægtefælle har endvidere anført:

”For at skabe den rette dokumentation for tabet der hidtil var håndteret som et udlæg, blev der overført 212.546,47 således at bogføringen var retvisende og understøttet af faktiske transaktioner...”

Vedrørende de to forslag til afgørelse fra SKAT har repræsentanten bl.a. bemærket:

”Sagen er, at der var frist til den 19/11 2014 til at svare på SKAT’s agter 2. Forskellen mellem SKAT’s agter 1 og agter 2 var meget stor, og der var en række forkerte og fejlagtige oplysninger der skulle rettes i agter 2, før vi overhovedet kunne komme videre. Som eksempel på nogle af de manglende og fejlagtige oplysninger kan nævnes:

...

Trods ovennævnte valgte SKAT at afbryde sagsbehandlingen, og uden yderligere varsel træffe afgørelse. Jeg sendte mit forslag til SKAT ... den 19/11 2014 kl 13:11. SKAT ... svarede tilbage den 19/11 2014 kl 16:06 (under 3 timer senere og før udløbet af tidsfristen), og her var beslutningen truffet selv om sagen ikke var færdigbehandlet hos SKAT ...

Efterfølgende har SKAT ... arbejdet videre med sagen, og således har han med trussel om tvangsfuldbyrdelse og omkostninger til følge søgt oplysninger hos tredjemand. Dette til trods for SKL § 8 C, D og G klart foreskriver at dette kun må ske såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra den skattepligtige selv. Jeg er aldrig blevet spurgt om disse oplysninger. Disse oplysninger som jeg ikke har haft mulighed for at kommentere har SKAT ... brugt i sagsfremstillingen overfor skatteankestyrelsen.

Jeg har således aldrig haft mulighed for at kommentere eller forholde mig til SKAT’s ... efterfølgende arbejde (eksempelvis forespørgslen til af den 20. januar 2015) inden afgørelsen træffes. Alle de forkerte og fordrejende oplysninger i agter 2 er aldrig blevet korrigeret, og jeg har aldrig haft mulighed for at udfordre SKAT ... med mine ubesvarede spørgsmål der er væsentlige for afgørelsen.

Det er således hermed bevist og hævet over enhver tvivl, at jeg ikke er blevet tilstrækkelig partshørt i sagen.

...”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens ægtefælle anført følgende:

”Manglende partshøring:

Bilag 1 og 2:

Efter at SKAT har foretaget endelig afgørelse den 19/11 2014, har SKAT uden mit vidende indsamlet yderligere informationer og arbejdet videre med min sag. Således har SKAT den 20. januar 2015 (bilag 1) indhentet nye oplysninger til sagsbehandlingen hos den nye ejer af [virksomhed2].

Ovennævnte brev (bilag 1) samt svaret hertil fremlægges på intet tidspunkt i sagsfremstillingen overfor Skatteankestyrelsen. I stedet oplyser SKAT... (bilag 2) med egne ord og fortolkning hvad han synes der måtte stå i svaret. Slutteligt anfører SKAT...: "SKAT har hermed bevist, at [person2] oplysning i klagen ikke er korrekt".

• Da endelig afgørelse blev foretaget den 19/11 2014 vidste jeg ikke at SKAT... ville arbejde videre og indhente disse oplysninger til min sag.

• De nye oplysninger fremlægges til klar ugunst for mig, da det postuleres at mine oplysninger i sagen ikke er korrekte.

• De nye oplysninger er af væsentlig betydning da oplysningspligten efter SKL § 8 C, D eller G skal være væsentlig for at oplysningskravet i bilag 1 kan fremsættes overfor tredjemand.

Jeg er overbevist om at SKAT... på ingen måde gengiver svaret til bilag 1 korrekt i sin sagsfremstilling. Faktisk er jeg overbevist om, at SKAT... gengiver svaret usandt.

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Indførelsen af regler om partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at den, der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det må endvidere i sig selv anses for at være af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at parten får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Og dette er ikke sket i denne sag.

Det afgørende er, om jeg må antages at vide, at oplysningerne indgår i grundlaget for myndighedens afgørelse. Partshøring kan derfor ikke undlades, hvis jeg ikke er klar over, at oplysningerne indgår i sagen. Og da jeg ikke vidste at Bilag 1 og svaret hertil ville indgå i min sag, skulle jeg således have været partshørt inden endelig afgørelse.

Brevet (bilag 1) er på flere måder kritisk.

Det kan i høj grad undre hvorfor SKAT... ikke loyalt fremlægger såvel brev som svar. Hvad er det som SKAT... gerne vil holde skjult?

Det virker ikke troværdigt at SKAT... skriver det som han synes der står i brevet og svaret hertil. Den tekst som SKAT... anfører i bilag 2 til skatteankestyrelsen tror jeg er usand og fordrejende.

Brevet er ganske aggressivt, indeholder trussel om tvangsfuldbyrdelse, og har en meget kort besvarelsesfrist. Oplysningspligten efter SKL § 8 C, D eller G må som udgangspunkt kun pålægges såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes af den skattepligtige selv. Dette er jeg aldrig blevet spurt om

Tillige skal de pågældende oplysninger være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Hvis oplysningerne er væsentlige, så skal jeg afgjort partshøres om oplysningerne, og dette er ikke sket.

Hvorfor træffer SKAT... på under 3 timer endelig afgørelse den 19. november, og alligevel arbejder han videre med min sag? Er SKAT... bange for at sagen ikke vil holde og derfor må de indhente yderligere oplysninger?

Eller ønsker SKAT... at få mig ti l at tro at sagen er afgjort så de i hemmelighed kan arbejde videre med sagen uden mit vidende? Og hvorfor er det så vigtigt at de nye oplysninger holdes hemmelige for både mig og skatteankestyrelsen (hvorfor fremlægges bilag 1 og svaret her ikke).

Det kan ikke afvises at SKAT... har gennemført andet kontrolarbejde i min sag end arbejdet med bilag 1.

...

Anvendelse af forkerte regnskaber

Det er i høj grad kritisk at SKAT anvender deres egne versioner af selskabernes årsregnskaber. Disse interne regnskaber hos SKAT indeholder ikke noteoplysninger som de officielle årsregnskaber. Derved bliver det urimelig svært at vise de rette forhold når SKAT anvender afkortede regnskaber.

Urimelig stor mængde af forkerte. fordrejede eller forkerte oplysninger.

Fra bilag 4 er det i øvrigt ganske omfattende hvad der findes af forkerte, fordrejede eller direkte forkerte oplysninger i sagsfremstillingen.

Det er ganske uhørt at SKAT... på ingen måde korrigerer dette i sagsfremstillingen. I stedet træffer SKAT... endelig afgørelse og vælger alligevel at arbejde videre med sagen.

Nye sagsfremstillinger

Forskellen mellem agter 1 (22. september 2014) og agter 2 (20. oktober) er stor og der er reelt tale om 2 forskellige sager. Det er derfor meget uforståeligt hvorfor SKAT... slet ikke reagerer på mine nye indsigelser til agter 2, men i stedet indenfor 3 timer tager endelige stilling og foretager slutligning.

Konklusion:

Med ovennævnte har jeg påvist at der i omfattende grad foreligger manglende partshøring og sjusket sagsbehandling fra SKAT. Formålet med min påstand er alene at min sag skal genbehandles på en fair og ordentlig måde.”

Landsskatterettens afgørelse

Partshøring

Forvaltningslovens § 19 fastslår, at der skal ske partshøring, når en part i en sag må antages ikke at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

På det foreliggende grundlag er det Landsskatterettens opfattelse, at der er foretaget en tilstrækkelig partshøring i sagen. Klageren har således bl.a. haft mulighed for at komme med sine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse.

Tilbagebetaling

Kursgevinstlovens § 12 fastslår, at personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af kursgevinstlovens § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

Der har ifølge kontooversigt vedrørende klagerens private bankkonto været overførsler med i alt 169.441 kr. til i perioden 2009-2011. Klageren anses derved at have ydet et lån. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er [virksomhed1] ApS, der har ydet lånet til .

Den 20. december 2012 blev der overført 212.596 kr. fra til klagerens private bankkonto. Klageren har modtaget en merbetaling i forhold til det oprindelige udlån på i alt 43.155 kr. (212.596 kr. - 169.441 kr.) fra . Der er ikke grundlag for at anse de 43.155 kr. for at udgøre renter.

Klageren anses derfor for at have opnået en gevinst i forbindelse med ApS’ tilbagebetaling af lån. Klageren er skattepligtig heraf, jf. kursgevinstlovens § 12.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Tab på fordring

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Den 20. december 2012 overførte [virksomhed1] ApS 212.596 kr. til . De 212.596 kr. blev videreoverført af til klageren, hvorved tilbagebetale sin gæld til klageren på 169.441 kr. Derved anses klagerens oprindelige fordring på for overtaget af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS solgte fordringen for 64.999 kr. dagen efter, den 21. december 2012.

Fordringen på anses alene for overtaget af [virksomhed1] ApS som følge af klagerens bestemmende indflydelse som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Der foreligger ikke en forretningsmæssig begrundelse for [virksomhed1] ApS’ overtagelse af fordringen fra klageren. Dette bekræftes af selskabets tab på fordringen i forbindelse med salget heraf den 21. december 2012.

Ved at [virksomhed1] ApS overtog fordringen, overtog selskabet også et tab på fordringen fra klageren.

På det foreliggende grundlag lægges det til grund, at klagerens oprindelige fordring på udgjorde 169.440 kr. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tilskrevet renter herpå.

Fordringen blev solgt for 64.999 kr. Det reelle tab på fordringen udgjorde herefter 104.541 kr. (169.440 kr. – 64.999 kr.). Beløbet anses at udgøre maskeret udlodning, som klageren er skattepligtig af i henhold til ligningslovens § 16 A.

Klagerens aktieindkomst nedsættes derfor med 43.006 kr. (147.547 kr. - 104.541 kr.)