Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2012 og 2013 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med entreprenørarbejde under navnet [virksomhed1], CVR nr. [...1]. Fakturaer udstedt i klagerens navn og på samme CVR nummer har ligeledes anvendt navnet [virksomhed2].

Virksomheden har været registreret siden 1997, men har i perioden fra 2004 til november 2011 været afmeldt for moms. Virksomhedens aktivitet i indkomstårene 2012 og 2013 vedrørte hovedsageligt arbejde som underentreprenør for [virksomhed3] ApS. (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) indæt oplysning om navn og aktivitet på virksomhed

Efter henvendelse fra SØIK, indkaldte SKAT den 2. juni 2014 materiale fra klageren vedrørende indkomstårene 2012 og 2013. Det fremgår af oplysningerne fra SØIK, at det var konstateret konkrete indbetalinger af betydelige beløb på klagerens konti i henholdsvis [finans1] og [finans2]. Ud for indsætningerne var der på kontoudtoget anført enten referencenummer, fakturanummer eller afsenders kontonummer.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog, blev der af SKAT konstateret en række indsætninger på klagerens bankkonto, konto nr. [...35] i [finans1], som ikke var bogført.

SKAT har til brug for sagen ligeledes indhentet og gennemgået kontoudtog fra klagerens bankkonto i [finans2], konto nr. [...05]. I den forbindelse konstaterede SKAT yderligere indsætninger, som efter SKATs opfattelse ligeledes måtte anses at kunne henhøre under virksomheden, uden at være bogført.

Klageren har for indkomståret 2012 alene selvangivet overskud af virksomheden til 29.200 kr. Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomheden for indkomståret 2013 inden for selvangivelsesfristen, men klagerens advokat tilkendegav den 11. august 2014 klagerens ønske om, at selvangive et overskud af virksomheden på 362.287 kr. i dette indkomstår.

Den 15. august 2014 meddelte klagerens repræsentant til SKAT, at klageren ikke var i besiddelse af regnskabsmateriale, kontospecifikationer eller momsafstemninger til belysning af sagen.

SKAT anmodede, den 20. august 2014, [virksomhed3] ApS om oplysninger vedrørende de konkrete indsætninger på klagerens konti. SKAT efterspurgte i den forbindelse specifikation af samtlige fakturaer udstedt fra klagerens virksomhed til [virksomhed3] ApS i indkomstårene 2012 og 2013.

De fremlagte fakturaer, udstedt fra klageren til [virksomhed3] ApS i perioden 2012 til 2013, er af SKAT opgjort til 1.557.827,50 kr.

Klageren har ikke bestridt, at de konkrete indbetalinger stammer fra de nævnte fakturaer, som er udstedt via klagerens entreprenørvirksomhed.

Der er i nær forbindelse med hver af de konkrete indbetalinger på klagerens konti, foretaget en række kontante udbetalinger.

SKAT udsendte den 26. september 2014 forslag om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for overskud af virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013 ud fra konkrete indsætninger på klagerens konti.

SKATs opgørelse af klagerens indkomst er sammensat således:

Klagerens repræsentant har anført, at virksomhedens udgifter overstiger SKATs skønnede medgåede udgifter på 10 % af nettoomsætningen. Ifølge repræsentanten har klagerens virksomhed i indkomståret 2012, efter udgifter til polske underentreprenører, ikke givet overskud ud over det selvangivne. Repræsentanten har til støtte herfor anført, at klagerens egen aktivitet i virksomheden har været begrænset, da klageren har gået på [...] kursus frem til oktober 2012, og derfor kun har udført arbejde i sin virksomhed i årets sidste måneder.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt yderligere materiale, i form af kursusbevis for gennemført [...]-kursus i godstransport med lastbil, svarende til 30 kursusdage, i perioden 20. februar 2012 til 4. april 2012.

Repræsentanten har anført, at resultatet af klagerens virksomheden i indkomståret 2013 skal nedsættes med 500.000 kr. for udgifter til polske underentreprenører samt 75.000 kr. i kørepenge. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med xxx kr. i indkomståret xxx xxx kr. 514.535 kr. i indkomståret 2012 og 555.795 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse for indkomståret 2012 anført følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i indkomståret selvangivet et overskud ved selvstændig virksomhed på 29.200 kr. SKAT har bedt dig om at fremsende et årsregnskab, men du har ikke fremsendt et årsregnskab, ligesom du ikke har kunnet dokumentere hverken dine indtægter eller dine udgifter.

Jfr. § 10 i Bekendtgørelse om Bogføringsloven skal du som bogføringspligtig opbevare dit regn­ skabsmateriale i 5 år, fra udgangen af regnskabsår, materialet vedrører.

Endvidere fremgår det af § 9 i samme lov, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Du har udstedt adskillige fakturaer, hvor du har påført moms, både som [virksomhed1] og som [virksomhed2].

Du er jf. ovennævnte § 4 i statsskatteloven skattepligtig af alle dine indtægter, ligesom du jf. momslovens § 4 skal betale afgift af dine varer og ydelser.

Du skriver via din advokat, at du har haft polakker ansat, som du har betalt lønninger til kontant, men vi kan ikke se, at du har indberettet lønudgifter på disse personer og du kan ikke dokumentere dine ansatte, hverken ved navn eller adresse, ligesom du ikke er i stand til at dokumentere, at du har udbetalt lønninger overhovedet.

SKAT kan ikke give fradrag for udgifter, der ikke kan dokumenteres, jf. ovennævnte § 9 i Bogføringslovens bekendtgørelse.

Vi anerkender dog, at der kan være udgifter forbundet med din erhvervsmæssige virksomhed, som f.eks. transport, telefon, forsikringer m.v. og vi har derfor reduceret den beregnede nettoomsætning med 10 %.

Dette fremgår vedlagte bilag "Opgørelse af indkomsten".

Du anmoder om fradrag for 575.000 kr. i lønudgifter og i kørepenge eller subsidiært et skønsmæssigt fradrag på 40 -50 % af omsætningen.

SKAT fastholder vores tidligere fremsendte indkomstforhøjelse, da du ikke har været i stand til at dokumentere en eneste udgift i forbindelse med dine erhvervsmæssige indtægter og jf. ovennævnte § 9 i Bogføringslovens bekendtgørelse skal du kunne dokumentere dine udgifter. Et fradrag på

575.000 kr. eller på 40 - 50 % af omsætningen er af en sådan størrelsesorden, at det ikke kan anerkendes uden dokumentation.

...”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende indkomståret 2013 anført samme bemærkninger som i afgørelsen for 2012.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Men jeg skal blot endnu engang gøre opmærksom på, at skatteyder ikke på noget tidspunkt har kunnet fremsende regnskabsmateriale i sagen og han har ikke dokumenteret en eneste lønudgiftskrone eller fremkommet med navne på ansatte, ligesom udgifter i det hele taget ikke er dokumenteret, og SKAT har derfor givet et skønsmæssigt fradrag i omsætningen.

Der er ikke på fakturaerne påført antal brugte timer, så det har ikke været muligt at beregne, hvor mange timer, der er medgået til hver enkelt arbejdsopgave.

Skatteyder har som tidligere nævnt ikke dokumenteret noget overhovedet i sagen og skatteyder er derfor blevet beskattet af indsætningerne

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at SKATs afgørelse er ugyldig, som følge af at SKATs skøn ikke er i overensstemmelse med de faktiske udgifter.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med 514.535 kr. i indkomståret 2012 og 475.000 kr. i indkomståret 2013. (indsæt klagerens påstande i rækkefølge, eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om at xxx, subsidiært om at xxx (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

”...

[virksomhed1] har i 2012 og 2013 udført en række entrepriseopgaver for [virksomhed3] ApS, [adresse1], [by1]. [person1] er indehaver af [virksomhed1].

[person1] har i 2012 frem til oktober 2012 gået på [...] kursus og har som følge heraf alene udført arbejde i sin virksomhed i årets sidste måneder. Det arbejde, der er udført for [virksomhed3] ApS frem til [person1] blev færdig med [...]-kurset er udført af polske underentreprenører. Som følge heraf har der været så store udgifter til honorering af de polske underentreprenører, at der udover den selvangivne indkomst fra driften af virksomheden ikke har været noget positivt resultat. Og tilsvarende på momssiden.

SKAT har i sin afgørelse skønnet, at der er medgået 10 pct. svarende til 60.415 kr. i udgifter til at oppebære omsætningen i 2012 på 755.187,50 kr. Det gøres gældende at dette skøn er åbenbart urimeligt og fører til et forkert resultat. Til støtte herfor gøres det gældende, at omfanget af det udførte arbejde i sig selv udelukker, at [person1] kunne have udført arbejdet selv og når han samtidig har gået på [...]-kursus frem til oktober 2012, er det åbenbart, at den de indkøbte arbejdsydelser fra de polske underentreprenører på ingen måde står mål med den skønnede udgift hertil på 60.415 kr. SKAT har da heller ikke overhovedet begrundet det udøvede skøn, heller ikke for hvorfor skønnet efter reduktion af momsen i omsætningen.

...

For 2013 har [person1] deltaget i udførelsen af arbejdsopgaverne for [virksomhed3] ApS i samspil med de polske underentreprenører. [person1] har opgjort, at udgifterne til de polske underentreprenører har været 500.000 kr., hvortil kommer kørepenge på 75.000 kr. Heroverfor har SKAT skønnet, at der også i 2013 er medgået 10 pct. af omsætningen efter moms svarende til 104.590 kr. til at omsætningen på 1.307.383,25 kr. Det gøres gældende at dette skøn er åbenbart urimeligt og fører til et forkert resultat. Til støtte herfor gøres det gældende, at omfanget af det udførte arbejde i sig selv udelukker, at [person1] kan have udført arbejdet, hvorfor det er åbenbart, at den de indkøbte arbejdsydelser fra de polske underentreprenører på ingen måde står mål med den skønnede udgift hertil på 104.590 kr. SKAT har da heller ikke overhovedet begrundet det udøvede skøn, heller ikke for hvorfor skønnet er udøvet efter reduktion af momsen i omsætningen.

...”

Repræsentanten har i supplerende indlæg af 6. december 2017, anført følgende:

”...

Det skal supplerende til det i referatet anførte oplyses, at [person1] ikke er i besiddelse af bogføringsmaterialet i sagen, og det kan derfor ikke fremlægges.

Der er modtaget de bankkontoudtog og fakturaer, som SKAT har indhentet som led i sagen. Kontoudtogene vedlægges som bilag 4 og uddrag af fakturaerne som bilag 5.

[person1] har udelukkende udført entrepriseopgaver [virksomhed3] ApS, [adresse1], [by1].

Som anført i klagen, oplyser [person1], at arbejdet er udført af underentreprenører, hvilket understøttes af, omfanget af arbejdet, der fremgår af fakturaerne, men også af de mange kontante hævninger i bank, jf. bilag 4.

Videre fremlægges som bilag 6, [...]-uddannelsesbevis. [person1] har ikke kunnet fremskaffe yderligere dokumentation for kurser m.v. i 2012.

Det fastholdes, som anført i klagen, at [virksomhed1] skal have fradrag for sine driftsomkostninger i de skønnede indtægter.

Da det – desværre ikke længere – er muligt at fremlægge bogføringsmaterialet, fastholdes det, at den eneste tilbageværende mulighed for at belyse, at SKATs skøn på driftsomkostninger med 10 pct. er helt skævt er, ved at få foretaget en sagkyndig vurdering af arbejdets omfang som led i syn og skøn.

Det bemærkes, at arbejdsopgaverne i fakturaerne for såvidt er ret præcise, idet der f.eks. er anført: ”Tilbud vedr. optagning af 750 m3 fliser [by2]” eller ”optagning af fortovsfliser [by2] 275m”. Tilbudsteksten sammen med evt. bistand fra bygherren om omfanget af arbejdsopgaverne fører til, at en sagkyndig vil kunne vurdere arbejdsopgavernes omfang, og som konsekvens heraf anslå udgiften hertil.

SKAT må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. [person1] har redegjort herfor, jf. bl.a. det i klagen anførte.

Landsskatteretten skal i sin prøvelse af skønnet foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199, FOB1990.197 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20- 12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Det gøres gældende, at SKAT i sin skønsudøvelse ikke har tillagt de faktiske omstændigheder betydning, men har alene foretaget et skøn på 10 pct. svarende til det skøn, der ganske ofte udøves i lignende sager. Et sådant skøn er imidlertid ikke et skøn over de anslåede faktiske omkostninger, men i realiteten et skøn under regel.

Det gøres derfor principalt gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige, subsidiært at de udøvede skøn ikke er udtryk for et skøn over de faktiske omkostninger. I det omfang Landsskatteretten ikke finder, at kunne udøve et skøn svarende til [person1]s redegørelse i klagen eller finder, at Landsskatteretten – da der ikke foreligger en sagkyndig vurdering af driftsomkostningen til det udførte arbejde – ikke har det fornødne grundlag til at udøve et skøn, så skal sagen hjemvises til SKAT med henblik på et egentligt skøn ud fra en vurdering af de faktiske forhold.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Ad formalitet

SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. SKAT skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold. Dette er en følge af princippet om undersøgelsespligt i den offentlige forvaltning. Det er en konkret vurdering i hvert tilfælde, hvornår undersøgelsespligten er opfyldt.

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået sagsbehandlingsfejl, vil dette kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. Det er dog en forudsætning, at sagsbehandlingsfejlen må anses for at være væsentlig.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet de skønnede medgåede omkostninger i forbindelse med ansættelsen ikke er udtryk for et konkret skøn over de faktiske omkostninger. Det er i denne forbindelse anført, at SKATs afgørelse sætter skøn under regel, idet SKAT ikke har iagttaget sin pligtmæssige skønsudøvelse over de faktiske omkostninger og i stedet har ansat et fradrag på 10 %.

Ifølge forvaltningslovens §§ 22-24, er der krav om, at en afgørelse, som ikke giver den pågældende part medhold, skal være ledsaget af en begrundelse. Begrundelsen skal blandt andet bestå af henvisning til relevant lovgivning. Af forvaltningslovens § 24, stk. 1, fremgår følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”

SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af de medgåede udgifter, som er anvendt i klagerens virksomhed, under hensyn til klageren manglende bogføring. SKATs afgørelse anfører, at skønnet på 10 % i reduktion af nettoomsætningen er beregnet under hensyn til, at virksomheden har aflønnet underleverandører kontant og uden, at der er fremlagt bilag. SKAT anfører endvidere, at den beregnede 10 % i reduktion dækker øvrige erhvervsmæssige udgifter f.eks. transport, telefon, forsikringer m.v.

Retten bemærker, at uanset at der er tale om en opgørelse af udgifter på grundlag af sparsomme oplysninger, har SKAT foretaget en konkret afvejning af de saglige hensyn for godkendelse af fradrag. SKAT har således iagttaget de fornødne krav til konkret individuel sagsbehandling og sagsoplysning forud for gennemførelsen af ændringerne for klageren, ligesom den begrundelsen for ændringerne, der er givet i klagerens sag ses at opfylde kravene hertil i forvaltningslovens § 24.

Retten finder ikke, at der foreligger sådanne sagsbehandlingsfejl, at SKATs afgørelse må anses for at være ugyldig.

Ad den materielle ansættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det fremgår af klagerens konti, at der er indsat pengebeløb i indkomståret svarende til SKATs opgørelse.

Som sagen foreligger oplyst, anser retten det for ubestridt, at der er tale om omsætning fra klagerens virksomhed.

Det påhviler den skattepligtige, under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift, at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der kan ske fradrag for påståede udgifter til fremmed arbejde. Kan den skattepligtige ikke bidrage med oplysninger om ansatte og underleverandørers identitet eller dokumentere udgifterne til fremmed arbejde, er der ikke grundlag for at godkende et fradrag heraf. Der henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2015.32.VLR.

Klageren har ikke fremlagt regnskabsmateriale, fakturaer eller lønsedler, som gør det muligt at adskille klagerens egen aktivitet fra øvrige aktører i entrepriseforholdet.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at ændre på SKATs opgørelse af klagerens indkomst og de skønnede medgåede udgifter.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger om identiteten af den eller de underentreprenører, som ifølge klagerens udsagn er anvendt, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for betalingen af de pågældende personer, idet afregningen er oplyst at være foretaget kontant. Det er således ikke muligt at foretage en sammenkobling af den udgift, som klageren har anført han har haft til betaling af fremmed arbejde, med det fradrag, som klageren ønsker i sin virksomhed.

Da klageren ikke har fremlagt oplysninger som kan begrunde et andet resultat, finder retten ikke anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling hos SKAT.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.